Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love

(Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.)

[af skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 3 og 4. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 5.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget henvises til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 12. marts 2003 og var til 1. behandling den 1. april 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i   Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Lovforslaget bygger på anbefalingerne fra det af skatteministeren nedsatte Fristudvalgs betænkning om fristerne for skatteansættelse og fastsættelse af afgiftstilsvar, genoptagelse og forældelse (betænkning nr. 1426/2003 om frist- og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet).

Fristudvalgets betænkning har inden lovforslagets fremsættelse været sendt i høring, og den 18. december 2002 sendte skatteministeren betænkningen til udvalget, jf. alm. del – bilag 166. Den 11. februar 2003 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar til udvalget, jf. alm. del – bilag 261. Skatteministerens kommentarer til høringssvarene er indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 30 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af 1 spørgsmål, som forventes besvaret inden 2. behandling. 7 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF, RV og KRF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren under nr. 1, 3 og 4 stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af et mindretal under nr. 2 og 5 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren under nr. 1, 3 og 4 stillede ændringsforslag og for de af et mindretal under nr. 2 og 5 stillede ændringsforslag.

Ved førstebehandlingen af lovforslaget udtrykte Socialdemokratiet principiel støtte til forslagets intentioner.

Dog blev der allerede da udtrykt dyb skepsis vedrørende inddrivelse af det tabte provenu fra år 4 og 5, hvor der ikke tilføres ToldSkat flere ressourcer til den øgede indsats. På trods af flere spørgsmål under udvalgsbehandlingen har ministeren end ikke forsøgt at sandsynliggøre sin påstand om, at en øget kontrolindsats kan fjerne provenutabet på 180 mio. kr. Derfor er denne skepsis blevet forstærket, hvorfor Socialdemokratiet ikke anser denne del af forslaget for acceptabel.

Under udvalgsarbejdet har stillede spørgsmål og givne svar rejst andre og langt alvorligere spørgsmål ved holdbarheden af lovforslaget.

Ministerens forslag om, at ministeren skal have adgang til at træffe beslutning om genoptagelse med henblik på skatteyderens medhold i en sag, der allerede er påkendt af Landsskatteretten, hvis ministeriet ikke kan forventes at opnå medhold i sagen ved domstolene, virker helt uacceptabelt.

Herved kan en sag omgøres uden domstolsprøvelse med, hvad dertil hører – ikke mindst offentlig bevisførelse og vidneudsagn.

Kammeradvokatens høring forud for en konkret sag virker heller ikke overbevisende – Kammeradvokatens placering i systemet som ministeriets advokat taget i betragtning.

Endvidere kan man ikke – trods ministerens forsikringer – udelukke, at modellen vil virke som en ny klageadgang, ligesom der helt naturligt vil være mulighed for at lægge et vist pres på såvel det juridiske som det politiske system.

Flere områder i lovforslaget kan virke tvivlsomme eller uklare, men ovennævnte problemstilling med, at ministeren gennem den foreslåede ændring af skattestyrelseslovens § 32 får bemyndigelse til at omgøre Landsskatterettens afgørelse uden forudgående indbringelse for domstolene gennem den foreslåede ændring af skattestyrelseslovens § 32, er så principiel og uacceptabel, at Socialdemokratiet under alle omstændigheder må stemme imod lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af skatteministeren under nr. 1, 3 og 4 stillede ændringsforslag og imod de af et mindretal under nr. 2 og 5 stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget hilser velkommen, at der nu skabes mere ensartede regler for frister på skatte- og afgiftsområdet, og at der sker en ligebehandling, så erhvervsvirksomheder fremover ikke har gunstigere vilkår end private.

Samtidig er SF tilhænger af, at der sættes klare grænser for, hvor længe skattemyndighederne har adgang til at ændre skatteansættelsen til skade for skatteyderen, uden at denne har afgivet mangelfulde eller fejlagtige oplysninger.

I udvalgsarbejdet har SF søgt klarlagt, hvorledes samspillet vil være mellem lovforslaget og bekendtgørelse nr. 270 af 11. april 2003 om en kort frist for kommunernes skatteansættelse af skatteydere med enkle økonomiske forhold samt de dramatiske personalenedskæringer i ToldSkat. SF kan fuldt ud tilslutte sig lovforslagets intentioner, men konstaterer samtidig, at de undergraves af henholdsvis bekendtgørelsen og personalenedskæringerne.

Dette må ikke ligge det altovervejende flertal af skatteyderne til byrde, som har rent mel i posen. Og det understreger behovet for snarest dels at sikre mere rimelige kriterier for genoptagelse af skatteansættelsen og dels at tilføre ToldSkat de nødvendige ressourcer til faktisk at håndhæve gældende lovgivning.

Dertil kommer, at bl.a. Landsskatteretten har påpeget vidtgående retssikkerhedsmæssige problemer i forbindelse med skatteministerens muligheder for at træffe beslutning om genoptagelse til fordel for den skattepligtige af spørgsmål, der er påkendt af Landsskatteretten, hvis Skatteministeriet vurderer, at ministeriet ikke kan forventes at få medhold i sagen ved domstolene. Denne problemstilling er i sig selv tilstrækkeligt grundlag til at afvise lovforslaget.

På det foreliggende grundlag vil SF stemme imod lovforslaget.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet under nr. 2 og 5 stillede ændringsforslag. Hvis de af mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet indstille lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det af skatteministeren under nr. 1 stillede ændringsforslag og hverken for eller imod de af skatteministeren under nr. 3 og 4 stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af   skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF, RV og KRF):

  1) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af § 34, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»1. pkt. finder tilsvarende anvendelse vedrørende opgørelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14.«

[ Forsikringsselskabers finans- og driftskonti omfattes af de samme ansættelsesfrister som fremførselsberettigede underskud og tab]

Af   et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S):

  2) Nr. 3 udgår.

[De foreslåede ændringer om nye fristregler m.v. for afgifter udgår]

Af   skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF, RV og KRF):

Til § 2

  3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 15, stk. 2, udgår 3. pkt.

[Redaktionel ændring]

Til § 5

  4) I den under nr. 1 foreslåede § 19 A ændres »indtales « til: »inddrages « .

[Redaktionel ændring]

Af   et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (S):

Til § 6

  5) Stk. 4 og 5 udgår.

Stk. 6-8 bliver herefter stk. 4-6.

[Konsekvensændring af ikrafttrædelsesbestemmelsen som følge af ændringsforslag nr. 2]

Bemærkninger

Til nr. 1

For skadesforsikringsselskaber og forsikringsselskaber er retten til fradrag for hensættelser til de forsikrede og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven begrænset i medfør af reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14. Selskaberne skal i den forbindelse foretage en opgørelse af udbytter og avancer, der ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst, en såkaldt finanskonto. Skadesforsikringsselskaber skal herudover føre en driftskonto over forsikringsvirksomhedens underskud eller overskud.

Det foreslås, at disse konti i relation til ansættelsesfristerne behandles på samme måde som fremførselsberettigede underskud og tab, jf. forslaget til skattestyrelseslovens § 34, stk. 4. Forslaget indebærer, at en skatteansættelse alene kan foretages eller ændres på baggrund af en ændret bedømmelse af en finans- eller driftskonto, såfremt ændringen varsles inden udløbet af fristen i forslaget til skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, for det indkomstår, for hvilket kontoen er selvangivet. Ændringen skal således varsles over for den skattepligtige inden den 1. maj i det 4. år efter udløbet af det pågældende indkomstår.

Til nr. 2 og 5

Ændringsforslagene indebærer, at de i lovforslaget foreslåede regler om ordinær og ekstraordinær   fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift udgår, således at de gældende regler herom på afgiftsområdet fastholdes. En konsekvens af ændringsforslagene er således, at den i lovforslaget foreslåede nedsættelse af fristen for ændring af afgiftstilsvar fra 5 til 3 år udgår.

Enhedslisten finder det uacceptabelt, at den af regeringen foreslåede nedsættelse af fristen vedrørende afgifterne skal resultere i et umiddelbart provenutab på 180 mio. kr. i form af manglende kontrolprovenu fra år 4 og 5. Regeringen har ganske vist tilkendegivet, at tabet vil blive søgt imødegået ved intensiveret kontrol i år 1-3, og samtidig oplyst, at det kræver yderligere 35 årsværk til kontrol af virksomhederne. ToldSkat vil imidlertid ikke blive tilført yderligere ressourcer til løsning af denne opgave, og det betyder, at ressourcerne skal tages fra løsningen af andre opgaver i ToldSkat, som jo i forvejen er blevet drastisk beskåret, efter at den nuværende regering er kommet til magten. Enhedslisten vil ikke medvirke til at gennemføre et forslag, som betyder, at ToldSkats kontrolfunktioner slækkes, og som åbner for yderligere snyd i forhold til betaling af afgifter fra erhvervslivets side.

Enhedslisten finder heller ikke, at der er en logisk begrundelse for den foreslåede harmonisering af reglerne for skatteansættelse og reglerne for fastsættelse af afgiftstilsvar. Reglerne på de to områder er heller ikke på andre områder ens. På moms- og afgiftsområdet er det som udgangspunkt den afgiftspligtige virksomhed, der foretager opgørelsen og beregningen af afgiftstilsvaret efter reglerne i den enkelte afgiftslov og opkrævningsloven. Endvidere findes der ikke på afgiftsområdet et begreb, der svarer til begrebet »skatteansættelse«. I stedet foretages der en periodisk kontrol af virksomhedernes opgivelser. Der er således efter Enhedslistens opfattelse heller ikke grundlag for den foreslåede harmonisering.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Lars Christian Lilleholt (V)   Peter Christensen (V)   Freddy Dam (V)   Kristian Jensen (V)  nfmd.   Mikkel Dencker (DF)   Colette L. Brix (DF)   Charlotte Dyremose (KF)   Else Theill Sørensen (KF)   Mogens Nørgård Pedersen (KRF)   Erik Mortensen (S)   Henrik Sass Larsen (S)   Jacob Buksti (S)   Jens Peter Vernersen (S)  fmd.   Sophie Hæstorp Andersen (S)   Morten Homann (SF)   Anders Samuelsen (RV)   Pernille Rosenkrantz‑Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

 

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

 

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

 

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

 


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 175

Bilagsnr.

Titel

1

Spm. 1 om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke spekuleres i den nye 3-års-regel for ansættelse/ændring af afgiftstilsvar med yderligere provenutab til følge, til skatteministeren

Spm. 2 om, hvilke opgaver ToldSkat ikke længere skal udføre, når der overføres 35 årsværk til kontrol inden for området, til skatteministeren

Spm. 3 om oversigt over områder i ToldSkat, hvorfra der kan flyttes arbejdskraft, til skatteministeren

2

Spm. 4 om oversigt over forslag i Fristudvalgets betænkning, der ikke indgår i lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 5 om, hvorfor afskrivningslovens § 52 ikke foreslås ændret, til skatteministeren

Spm. 6 om, hvordan afskrivningslovens § 52 administreres i praksis, til skatteministeren

Spm. 7 om afgrænsningen af de tilfælde, hvor skatteyderen kan ændre selvangivelsen, til skatteministeren

Spm. 8, om lovforslaget løser problemet med praksis for ændring af værdiopgørelse, til skatteministeren

Spm. 9 om uddybning af den foreslåede bestemmelse i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, om ændring af opgjort afskrivningsgrundlag, til skatteministeren

Spm. 10 om konsekvenserne af, at nedsættelsen af frister for ændring af afgiftstilsvar vil medføre provenutab på 180 mio. kr., til skatteministeren

Spm. 11 om intensiveret kontrol med henblik på neutralisering af kontrolprovenutabet, til skatteministeren

Spm. 12, om intensivering af kontrollen kan give merprovenu, til skatteministeren

Spm. 13 om konsekvenser af intensiveret kontrol uden tilførsel af yderligere ressourcer, til skatteministeren

Spm. 14 om, hvordan ToldSkat skal fremskaffe de påkrævede ressourcer, til skatteministeren

Spm. 15 om høringssvarenes indhold m.v. vedrørende bekendtgørelsen om skattemyndighedernes adgang til at foretage skatteansættelser efter ligningsfristens udløb, til skatteministeren

Spm. 16, om nyt udkast til bekendtgørelse er sendt i høring, til skatteministeren

Spm. 17 om provenutabet ved kortere frist for ændring i skatteansættelser, til skatteministeren

Spm. 18 om uddybning af ministerens svar på spørgsmål 100 (alm. del – bilag 340) om forslaget til ny bekendtgørelse om kortere frist for ændringer i skatteansættelser, til skatteministeren

Spm. 19 om uddybning af ministerens svar på spørgsmål 102 og 103 (alm. del – bilag 341) om bekendtgørelsen om kortere frist for ændringer i skatteansættelser, til skatteministeren

Spm. 20 om den kortere frist for ændring i skatteansættelser set i forhold til arbejdsgiverkontrollens kontrolarbejde, til skatteministeren

Spm. 21 om indberettede aktiehandler og om ansættelsesændringer af aktieavancer m.v., til skatteministeren

Spm. 22 om konsekvenser af, at skatteyder ikke har selvangivet aktieavance, til skatteministeren

Spm. 23 om ToldSkats kontrol af, at der sker korrekt indberetning af aktieoverdragelser, til skatteministeren

3

Spm. 24 om tilførsel af flere midler til ToldSkat på grund af den øgede arbejdsbyrde, til skatteministeren

4

Spm. 25 om uddybning af forskellige forhold vedrørende forslaget om at gøre det muligt for ministeriet at tage bekræftende til genmæle i sager, hvor Landsskatteretten har afsagt kendelse, uden indbringelse for domstolene, til skatteministeren

Spm. 26, om der ikke skal henvises til ligningslovens § 12 B om løbende ydelser i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 3, til skatteministeren

Spm. 27 om ekstraordinær genoptagelse efter de normale frister i sammenhæng med bekendtgørelsen, der begrænser adgangen til ligning efter ligningsfristens udløb for lønmodtagere m.fl., til skatteministeren

Spm. 28 om anvendelsesområdet for skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 2, om ansættelsesændringer uden for almindelige frister, når ansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår, til skatteministeren

Spm. 29 om, hvor mange årsværk der skal bruges ved fremrykning af tidspunktet for ligning af lønmodtagere, til skatteministeren

5

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for spørgsmål m.v.

6

1. udkast til betænkning

7

Svar på spm. 1 om, hvordan ministeren vil sikre, at der ikke spekuleres i den nye 3-års-regel for ansættelse/ændring af afgiftstilsvar med yderligere provenutab til følge, fra skatteministeren

Svar på spm. 2 om, hvilke opgaver ToldSkat ikke længere skal udføre, når der overføres 35 årsværk til kontrol inden for området, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om oversigt over områder i ToldSkat, hvorfra der kan flyttes arbejdskraft, fra skatteministeren

8

Svar på spm. 4 om oversigt over forslag i Fristudvalgets betænkning, der ikke indgår i lovforslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om, hvorfor afskrivningslovens § 52 ikke foreslås ændret, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om, hvordan afskrivningslovens § 52 administreres i praksis, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om afgrænsningen af de tilfælde, hvor skatteyderen kan ændre selvangivelsen, fra skatteministeren

Svar på spm. 8, om lovforslaget løser problemet med praksis for ændring af værdiopgørelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om uddybning af den foreslåede bestemmelse i skattestyrelseslovens § 34, stk. 3, om ændring af opgjort afskrivningsgrundlag, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om konsekvenserne af, at nedsættelsen af frister for ændring af afgiftstilsvar vil medføre provenutab på 180 mio. kr., fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om intensiveret kontrol med henblik på neutralisering af kontrolprovenutabet, fra skatteministeren

Svar på spm. 12, om intensivering af kontrollen kan give merprovenu, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om konsekvenser af intensiveret kontrol uden tilførsel af yderligere ressourcer, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om, hvordan ToldSkat skal fremskaffe de påkrævede ressourcer, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om høringssvarenes indhold m.v. vedrørende bekendtgørelsen om skattemyndighedernes adgang til at foretage skatteansættelser efter ligningsfristens udløb, fra skatteministeren

Svar på spm. 16, om nyt udkast til bekendtgørelse er sendt i høring, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om provenutabet ved kortere frist for ændring i skatteansættelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om uddybning af ministerens svar på spørgsmål 100 (alm. del – bilag 340) om forslaget til ny bekendtgørelse om kortere frist for ændringer i skatteansættelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om uddybning af ministerens svar på spørgsmål 102 og 103 (alm. del – bilag 341) om bekendtgørelsen om kortere frist for ændringer i skatteansættelser, fra skatteministeren

Svar på spm. 20 om den kortere frist for ændring i skatteansættelser set i forhold til arbejdsgiverkontrollens kontrolarbejde, fra skatteministeren

Svar på spm. 21 om indberettede aktiehandler og om ansættelsesændringer af aktieavancer m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 22 om konsekvenser af, at skatteyder ikke har selvangivet aktieavance, fra skatteministeren

Svar på spm. 23 om ToldSkats kontrol af, at der sker korrekt indberetning af aktieoverdragelser, fra skatteministeren

9

Svar på spm. 24 om tilførsel af flere midler til ToldSkat på grund af den øgede arbejdsbyrde, fra skatteministeren

10

Svar på spm. 25 om uddybning af forskellige forhold vedrørende forslaget om at gøre det muligt for ministeriet at tage bekræftende til genmæle i sager, hvor Landsskatteretten har afsagt kendelse, uden indbringelse for domstolene, fra skatteministeren

Svar på spm. 26, om der ikke skal henvises til ligningslovens § 12 B om løbende ydelser i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 3, fra skatteministeren

Svar på spm. 27 om ekstraordinær genoptagelse efter de normale frister i sammenhæng med bekendtgørelsen, der begrænser adgangen til ligning efter ligningsfristens udløb for lønmodtagere m.fl., fra skatteministeren

Svar på spm. 28 om anvendelsesområdet for skattestyrelsenslovens § 35, stk. 1, nr. 2,   om ansættelsesændringer uden for almindelige frister, når ansættelsen er en direkte følge af en skatteansættelse for et andet indkomstår, fra skatteministeren

Svar på spm. 29 om, hvor mange årsværk der skal bruges ved fremrykning af tidspunktet for ligning af lønmodtagere, fra skatteministeren

11

2. udkast til betænkning

12

Ikke tilgængeligt

13

Ændringsforslag til 2. behandling

14

3. udkast til betænkning over lovforslaget

15

Ikke tilgængeligt

16

Spm. 30 om oversendelse af samtlige breve fra Landsskatteretten til Skatteministeriet, som omhandler lovforslaget, til skatteministeren

 


Bilag 2

7 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes redegøre for, hvordan han vil sikre, at der ikke spekuleres i den nye 3-årsregel for fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar, sådan at statens tab bliver endnu større end de anslåede 180 mio. kr.

Svar:

Der vil fortsat være mulighed for at regulere for skatte- og afgiftsunddragelser, hvis de er foretaget med forsæt eller groft uagtsomt. Jeg mener derfor ikke, at de ændrede fristregler kan give anledning til spekulation.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes redegøre for hvilke opgaver, der ikke længere skal udføres i ToldSkat, når der overføres 35 årsværk til øget kontrol inden for dette område.

Svar:

ToldSkats kontrolindsats tager afsæt i en overordnet kontrolstrategi, der bl.a. varetager såvel provenumæssige, præventive og retssikkerhedsmæssige hensyn.

Denne kontrolstrategi er i praksis udmøntet i en årlig planlægningscyklus for kontrolarbejdet, der resulterer i en overordnet kontrolplan, der omfatter samtlige ToldSkats kontrolopgaver, mål for og prioritering af indsatsen.

Planlægningen for det kommende år indledes i løbet af sommerperioden. I processen indgår drøftelser og sparring mellem styrelsen og områderne således, at der i løbet af efteråret foreligger en central kontrolplan, som dels afstikker rammerne for kontrolindsatsen, dels danner grundlag for områdernes detailplanlægning for egne aktiviteter for det kommende år.

I kontrolplanen tilstræbes det at fordele indsatsen på de forskellige områder under iagttagelse af de overordnede hensyn til provenu, præventive foranstaltninger og retssikkerhed.

De reguleringsbeløb, som konstateres, er spredt på vidt forskellige fejltyper, som går fra hændelige fejl til de mere grove fejl, som igen fordeler sig på både små og store beløb. Som eksempler på grove fejl, som giver anledning til mindre reguleringer, og som samtidig kræver forholdsvis mange kontrolressourcer, er indsatsen mod sort arbejde og ulovligt salg af mineralvand m.v. i kioskerne. Det er derfor muligt i et vist omfang at eliminere tabet ved at differentiere indsatsen mod de større reguleringer, navnlig hvis der gives høj prioritet til den relativt ukomplicerede kontrol med et højt provenu.

ToldSkats ledelse vil tilrettelægge arbejdet med at søge provenutabet neutraliseret til mindst mulig gene for virksomheder og borgere.

Spørgsmål 8:

Løser lovforslaget det problem, der består i, at Landsskatteretten   efter gældende praksis ændrer værdiopgørelsen både primo og ultimo, således at der sker ændring af en primoværdi af f.eks. varelagerets skattemæssige værdi i primo 1999, men ikke sker en tilsvarende ændring af varelagerets skattemæssige værdi ultimo 1998, fordi ansættelsesfristen for 1998 er udløbet?

Svar:

Det lægges til grund, at den praksis, der henvises til, er den praksis, der bl.a. har fundet anvendelse i AMBI-sagerne, hvor der som betingelse for genoptagelse af skatteansættelsen med henblik på regulering for AMBI af varelageret ultimo, af myndighederne blev stillet krav om primoregulering af varelageret for det sidste ikke forældede indkomstår.

Denne praksis er nu stadfæstet af landsretterne ved henholdsvis Østre Landsrets dom af 10. april 2002 (Magasin-sagen) og Vestre Landsrets dom af 19. februar 2002 (DSB-sagen).

Fristudvalget overvejede spørgsmålet, men anfører imidlertid i sin betænkning, at udvalget ikke kunne anvise en optimal løsning på problemet, og anbefalede derfor ikke ændringer på dette område.

Det fremsatte lovforslag indeholder således ikke ændringer i forhold til den ovenfor anførte retstilstand.

I Skatteministeriets Departement er nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af Told- og Skattestyrelsen med henblik på at finde en hensigtsmæssig løsning på spørgsmålet.

Spørgsmål 17:

Ministeren bedes oplyse det beregnede provenutab ved gennemførelse af den kortere faktiske frist for ændring i skatteansættelser for skatteydere med fortrykt selvangivelse i forslaget til ny bekendtgørelse om den kommunale skattemyndigheds adgang til at foretage skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen, jf. ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål 101 (alm. del – bilag 340).

Svar:

Told- og Skattestyrelsen har, for så vidt angår indkomståret 1998, undersøgt dette spørgsmål. Hvis bekendtgørelsen om ligningsfristen havde været gældende for indkomståret 1998 ville forhøjelser foretaget efter 1. juli 2000 være uden for ligningsfristen.

Undersøgelsen viser, at der i perioden er gennemført 21.447 forhøjelser med et ændringsbeløb på 218 mio. kr. En tabel, hvoraf resultatet fremgår, er vedlagt som bilag til dette svar.

Beløbet på 218 mio. kr. bygger på en statisk situation (1998), som ikke afspejler mulighederne ved en ændret prioritering af ligningsindsatsen. I opgørelsen indgår endvidere reguleringer, der vedrører en bredere personkreds end den, der er omfattet af begrænsningen i bekendtgørelsen. Det er for eksempel personer med udenlandsk indkomst, personer der har anparter, samt diverse virksomhedsavancer.

Det må imidlertid forventes, at de nævnte ansættelsesændringer efter ligningsfristens udløb modsvares af, dels at ligningen af lønmodtagere afsluttes i ligningsperioden, og dels ved at ligningsressourcerne for den efterfølgende periode i højere grad retter sig mod den mere komplicerede ligning af erhvervsdrivende, hovedaktionærer og personer med udenlandsk indkomst.

ToldSkat har desuden øget antallet af kontroller hos indeholdelses- og indberetningspligtige for at forebygge efterfølgende ligningsmæssige ændringer hos lønmodtagere og andre skatteydere, der modtager en fortrykt selvangivelse.

På den baggrund forventes bekendtgørelsen ikke at føre til et målbart provenutab.

Spørgsmål 18:

Ministeren bedes redegøre nærmere for konsekvensen af besvarelsen af spørgsmål 100 (alm. del – bilag 340), herunder om det anførte svar også gælder i de tilfælde, hvor ligningsmyndigheden først efter 1 års ligningsfristen fra arbejdsgiverkontrollen får oplysning om, at arbejdsgiverkontrollen har konstateret:

–   at arbejdsgiveren fejlagtigt ikke har indberettet skattepligtige ydelser, f.eks. skattepligtige kørselsgodtgørelser, idet de fejlagtigt er indberettet som skattefri godtgørelser, eller

–   at arbejdsgiveren fejlagtigt ikke har indberettet, at medarbejderen har fået tildelt og har udnyttet medarbejderaktieoptioner omfattet af ligningslovens § 28 godtgørelser.

Spørgsmål 19:

Ministeren bedes oplyse, om svaret på udvalgets spørgsmål 102 og 103 (alm. del – bilag 341) vedrørende konsekvenserne af gennemførelse af den kortere faktiske frist for ændring i skatteansættelser for skatteydere med fortrykt selvangivelse i forslaget til ny bekendtgørelse om den kommunale skattemyndigheds adgang til at foretage skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen, også gælder i de tilfælde, hvor der er indberetningspligt for arbejdsgiver, pengeinstitut o.lign., men hvor denne indberetningspligt ikke er opfyldt, og ligningsmyndigheden derfor ikke har haft mulighed for at vide, at der foreligger et skattepligtigt beløb.

Svar:

Efter skattestyrelsesloven skal de kommunale skattemyndigheder have afsluttet ligningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb (ligningsfristen).

Skatteministeren er endvidere bemyndiget til at fastsætte regler, hvorefter de kommunale skattemyndigheder kan ligne også efter udløbet af ligningsfristen. Denne bemyndigelse er hidtil benyttet til at give de kommunale skattemyndigheder en næsten ubegrænset ret til at ligne efter udløbet af ligningsfristen.  

Det har jeg ønsket at ændre på – ikke mindst i lyset af det indberetningssystem, der er opbygget siden kildeskattens indførelse for mere end 30 år siden, og som er forudsætningen for ordningen med fortrykte selvangivelser. Den administrative lettelse for skattemyndighederne, der ligger i dette indberetningssystem og i ordningen med fortrykte selvangivelser, må nu komme skatteyderne til gode gennem en hurtigere afslutning af ligningsprocessen.

Dertil kommer, at der nu er udviklet gode regler for, hvornår en skatteansættelse må foretages ekstraordinært, jf. § 35 i skattestyrelsesloven.

Derfor har jeg udstedt en ny bekendtgørelse om ligningsfristen, jf. bekendtgørelse nr. 270 af 11 . april 2003, der betyder, at skatteydere med nogenlunde enkle økonomiske forhold - det vil sige kerneområdet for ordningen med fortrykte selvangivelser – som udgangspunkt skal være lignet indenfor ligningsfristen, og ikke som i dag først efter ca. 3 år (den ordinære ansættelsesfrist).

 

Men ligesom der i dag kan lignes efter udløbet af de 3 år, når der foreligger nærmere i loven opregnede særlige omstændigheder, vil der også efter den nye ordning kunne lignes efter udløbet af ligningsfristen, når de nævnte omstændigheder foreligger. Det kan eksempelvis være skattesvig.

Skyldes en for lav skatteansættelse derimod simpel uagtsomhed i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelsen, skal dette ikke komme skatteyderen til skade. Det samme gælder, hvis en arbejdsgiver har indberettet forkerte oplysninger om skatteyderen, og denne ikke har været opmærksom herpå eller haft mulighed for at opdage fejlen.

Udenfor denne ordning med håndhævelse af ligningsfristen falder skatteydere med mere komplicerede økonomiske forhold som erhvervsdrivende, hovedaktionærer, deltagere i visse anpartsprojekter og skatteydere med økonomiske mellemværender i udlandet. Disse skatteydere kan som hidtil lignes frem til udløbet af den 3-årige ordinære ansættelsesfrist.

Svaret på de stillede spørgsmål er på denne baggrund, at denne håndhævelse af ligningsfristen vil indebære, at en skatteansættelse, der er for lav som følge af en fejlindberetning fra f.eks. en arbejdsgiver om kørselsgodtgørelse eller om en aktieoption, ikke kan repareres efter udløbet af ligningsfristen, medmindre manglen i den pågældende skatteyders selvangivelse skyldes forsæt eller grov uagtsomhed.

Det samme gælder i tilfælde, hvor en indberetningspligt slet ikke er opfyldt. Men i en sådan situation vil det nok normalt være sværere for skatteyderen at overse den manglende indberetning - og dermed fortrykte oplysning på selvangivelsesblanketten - end i tilfælde, hvor der er indberettet, men det indberettede er fejlbehæftet.

Spørgsmål 20:

Ministeren bedes oplyse, hvilke konsekvenser svarene på udvalgets spørgsmål 100 og 103 (alm. del – bilag 340 og bilag 341) vedrørende konsekvenserne af gennemførelse af den kortere faktiske frist for ændring i skatteansættelser for skatteydere med fortrykt selvangivelse i forslaget til ny bekendtgørelse om den kommunale skattemyndigheds adgang til at foretage skatteansættelser efter udløbet af ligningsfristen, medfører for arbejdsgiverkontrollens kontrolarbejde, herunder specielt kontrolfrekvensen.

Svar:

Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at der i rammeplanen for told- og skatteområdernes kontrolarbejde i 2003 indgår en intensivering af arbejdsgiverkontrollen for at øge kvaliteten af indberetningerne til printselvangivelsen. I den forbindelse øges antallet af kontroller hos indeholdelsespligtige (arbejdsgiverkontrol) og indberetningspligtige i øvrigt fra 3 pct. af mandtallet i 2002 til 4,5 pct. af mandtallet i 2003. Formålet hermed er gennem en øget kontrol hos indeholdelses- og indberetningspligtige i stigende grad at forebygge efterfølgende ligningsmæssige reguleringer hos lønmodtagere og andre skatteydere, der modtager en fortrykt selvangivelse.

Det større antal kontroller medfører i sig selv en forøgelse af kontrolfrekvensen i forhold til den samlede virksomhedsmasse. Udvælgelse til kontrol sker ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko, ligesom der også indgår en præventiv effekt. Der er derfor ingen grund til at antage, at den kortere frist for ændring af skatteansættelsen generelt vil medføre en øget kontrolfrekvens for den enkelte virksomhed.