Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 27. november 2003

Betænkning

over

  Forslag til folketingsbeslutning om fortsat dansk bidrag til den
multinationale sikringsstyrke i Irak

[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 20. november 2003 og var til 1. behandling den 21. november 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til udenrigsministeren og forsvarsministeren til skriftlig besvarelse. Udenrigsministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-12, 14-19, 21 og 22. Forsvarsministeren har besvaret spørgsmål nr. 13 og 20. Udvalgets spørgsmål og ministrenes svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF, RV og KD) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret .

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget henviser til Socialdemokraternes bemærkninger i betænkning over beslutningsforslag nr. B 1 om styrkelse af det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak, og i fortsættelse heraf medvirker Socialdemokraterne til en forlængelse med et halvt år og dermed fortsat dansk bidrag til den multinationale sikringsstyrke.

Socialdemokraternes medlemmer af udvalget konstaterer med tilfredshed, at FN i kraft af sikkerhedsrådsresolution 1511 af 16. oktober 2003 er tildelt en betydelig større rolle.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget støtter forlængelsen af det danske bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak. Det Radikale Venstre stemte imod det oprindelige danske militære bidrag, fordi det folkeretlige grundlag var utilstrækkeligt.

Men det folkeretlige grundlag er ændret med FN’s Sikkerhedsråds vedtagelse af resolution 1511 den 16. oktober 2003. Her vedtog Sikkerhedsrådet i enighed at opfordre alle medlemsstater til at yde også militære bidrag til koalitionen (CPA). Det er afgørende for Det Radikale Venstres vurdering. Det Radikale Venstre har igennem hele forløbet understreget vigtigheden af en folkeretlig forankring i FN’s Sikkerhedsråd. Det foreligger nu, og derfor er det vigtigt at følge op på FN’s Sikkerhedsråds vedtagelse.

Situationen i Irak er særdeles kritisk, og de danske soldater i Irak er på en farlig mission. Når det drejer sig om befolkningens dagligdag er der sket fremskridt, men desværre er sikkerhedssituationen blevet forværret. Antallet af angreb på både civile mål og på besættelsesstyrken har været stærkt stigende inden for de seneste måneder. Det giver selvsagt anledning til stor bekymring, at Irak er blevet en valplads for kræfter, som ikke fandtes i Irak, da krigen blev indledt. Det er derfor svært at se, at der hurtigt kan komme afgørende fremskridt, men Det Radikale Venstre lægger vægt på, at det internationale samfund gennem FN bidrager til at skabe sikkerhed og lægger pres på USA for at fremskynde irakernes overtagelse af magten, dannelsen af en regering, udfærdigelse og underskrivelse af en forfatning og gennemførelse af valg.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Enhedslistens medlem af udvalget kan som tilkendegivet under 1. behandling af forslaget ikke støtte vedtagelsen af en forlængelse af udsendelsen af de danske tropper til Irak. Regeringens holdning til konflikten er, som det allerede viste sig under debatten i forbindelse med vedtagelsen af beslutningsforlag nr. B 165, folketingsåret 2002-03, præget af, at regeringen ikke vil se, ikke vil høre, ikke vil diskutere, men bruger sit sikre flertal, til at sende danske soldater i krig i Irak ud fra en politisk motiveret holdning.

Hele forløbet siden beslutningen og de nærmeste måneder forud for afsendelsen af danske tropper var præget af, at regeringen tilpassede sine begrundelser i takt med, at det blev nødvendigt at ændre disse for at kunne støtte USA, når FN og Sikkerhedsrådets flertal ikke ville give USA den nye resolution, der kunne legalisere en amerikansk ledet militær invasion af Irak.

Vi har gennem de sidste mange måneders diskussion af påstandene om »masseødelæggelsesvåben« i Irak set, at det viste sig ikke at holde stik, og at det ej heller var muligt selv med indsættelse af over 1500 amerikanske eksperter og deres månedlange arbejde at finde disse våben. Hvor regeringen tidligere før den amerikanske invasion havde lagt stor, ja afgørende vægt på disse »masseødelæggelsesvåben«, ændrede regeringens argumentation sig, efterhånden som det viste sig umuligt at finde disse våben. Det hele kulminerede med statsministerens bemærkninger, da han kom hjem fra sommerferie, om, at det ikke var interessant med al den juridiske snak, der var jo tale om en politisk beslutning!

Enhedslisten har både under behandlingen af dette beslutningsforslag og under behandlingen af beslutningsforslag nr. B 165 i maj måned stillet en lang række af spørgsmål om hele den sammenhæng, som de danske soldater indgår i. Spørgsmål om rækkevidden og konsekvenserne af den amerikanske besættelsesadministrations strategiske dispositioner og beslutninger, f.eks. på det økonomiske og sociale område. At den amerikanske chefadministrator kan beslutte sig til en privatisering af 200 irakiske virksomheder. At der rask væk indgås kontrakter med amerikanske og andre udenlandske firmaer hen over hovedet på det irakiske regeringsråd og den irakiske befolkning. At der i det hele taget foretages kommercielle dispositioner, som rækker langt ud i fremtiden. Generelt har vi fået at vide, at det har regeringen ingen kommentarer til. Regeringen har ingen kritik, ingen   skepsis og   problematisering af noget aspekt af den amerikanske besættelsesadministrations praksis eller indholdet af de direktiver, som udstedes på det økonomiske og sociale område.

Både under behandlingen af beslutningsforslag nr. B 165 i maj 2003 og nu med forlængelsen af udsendelsen af de danske tropper kunne vi konstatere, at der manglede konkrete analyser og vurderinger af de politiske og militære konsekvenser af at besætte Irak, og af den måde som den amerikanske besættelsesmagt har udøvet magten på siden den militære sejr over Saddam Husseins hær og Den Republikanske Garde. I beslutningsforslag nr. B 165 ville regeringen ikke anerkende, at de danske tropper var besættelsestropper, de var kun »sikringsstyrker«, som hjalp besættelsesmagten, der fysisk kontrollerede det besatte territorium. Ja, jura kan bruges til meget.

Norge har også udsendt soldater til Irak. Flere norske politikere har begrundet beslutningen bl.a. med henvisning til den »humanitære situation«. Det har flere af de norske soldater og deres officerer det lidt underligt med. Ifølge det norske Aftenpostens engelske online-udgave udtaler Didrik Coucheron fra BFO (officerernes organisation) at »der er en mangel på hæderlighed fra norske politikere«. På BFO’s hjemmeside er der gengivet en række e-mails fra de udsendte soldater, hvor bl.a. en soldat skriver, at »Missionen i Irak er ikke en humanitær udsendelse, her fortsætter krigen, ligegyldigt hvad nogle politikere har sagt om at krigen er forbi«.

Under 1. behandling af forslaget nævnte Venstres ordfører, at » situationen er jo den, at man efter den helt nødvendige fjernelse af Saddam Hussein stod med et magttomrum i Irak, og det magttomrum skal naturligvis udfyldes Hvis det var sådan, at man ikke havde udfyldt det magttomrum, så havde der været totalt kaos og anarki.«

Her kunne man jo indvende, at det var landene bag invasionen, der skabte   »magttomrummet,« og selvsamme lande, der selv går ind og udfylder tomrummet. I øvrigt samtidig med at man håndplukker en samling irakiske politikere, som man dvs. USA har tillid til vil følge, hvad USA ønsker. I tillæg hertil opløste man og hjemsendte den irakiske hær, som ellers kunne have været med til at sikre ro og stabilitet!

Vi må desværre konstatere, at det udelukkende er den militære kamp imod besættelsesmagten, den terror, som er kommet til udtryk i Bagdad, Kirkuk, Tikrit, Mosul og andre steder mod FN, nødhjælpsorganisationer og civile irakere, som har tvunget USA til at komme med et nyt udspil til en formel overdragelse af suverænitet til irakiske politikere og bevægelser i løbet af det kommende års tid. Situationen med voksende amerikanske militære tab, udsigten til en langvarig militær besættelse af Irak og voksende økonomiske udgifter forbundet hermed har tvunget Bushregeringen til at spille ud med en langt hurtigere plan for formel overdragelse af suverænitet til irakerne, til fremskyndelse af en irakisk forfatning, som USA dog med hensyn til indholdet kan nedlægge veto imod.

Den militære situation og USA’s problemer med at kontrollere landet blev tydeligt illustreret i forbindelse med præsident Bushs besøg i Irak den 27. november. Besøget måtte foregå i dybeste hemmelighed og blev afviklet på 2-3 timer af hensyn til præsidentens sikkerhed. Politiken skrev i en artikel den 28. november 2003 om besøget, at »Det var et gevaldigt løft til moralen, da George W. Bush i kampuniform kom på uanmeldt lynbesøg til soldaterne i Irak. Men besøget viste også, at verdens mægtigste mand var nødt til at liste sig ind i det land, han har besat«. De journalister, som havde fået lov til at følge præsidenten om bord på flyet, havde da også fået at vide, at hvis noget som helst slap ud om besøget, ville det blive aflyst, så stor var frygten for præsidentens sikkerhed.

Krigen mod Afghanistan blev begrundet med hensigt til kampen mod den internationale terrorisme. Krigen mod Irak blev begrundet med hensigt til masseødelæggelsesvåben og kampen mod terror. Men er denne terrorisme da mindsket? Nej, den er faktisk taget til og rammer nu i en række lande, som ikke tidligere var udsatte, fordi den egentlige årsag til, at USA invaderede Irak, ikke var krigen mod terrorismen, men en krig for at fjerne Saddam Hussein og styrke USA’s kontrol over udviklingen i Mellemøsten; herunder taget til i styrke, da terroristerne har fået fornyet opbakning i Mellemøsten og Asien. USA og de »villiges koalition« er ikke gået i gang med at behandle selve hovedårsagerne til, at terroristerne kan rekruttere og desværre få en del opbakning visse steder: Den ulige udvikling i området og lokale herskeres udemokratiske skalten og valten med ressourcerne og underlæggen sig USA. Sandheden er, »at Irak-krigen forsinker og hæmmer indsatsen mod terror. Besættelsen af Irak generer ikke al-Qaeda, der ikke har brug for landet. Den generer derimod amerikanerne og tvinger dem til at trække sig ud af de zoner, hvor der faktisk er en terrortrussel.«

Lektor Jens Boisen ved Københavns Universitet, som er forfatter til ovenstående analyse i Politiken den 24. november 2003, skriver at »krig kan kun føres mod stater. Mod et netværk som al-Qaeda er det et ineffektivt og bekosteligt redskab«. Han konstaterer ligeledes, at Saddam Hussein faktisk var uskyldig i forhold til denne terrorisme. Han skriver, at USA har brugt alt for mange af deres eksperters og agenters arbejde på at bevise eksistensen af de manglende »masseødelæggelsesvåben« i stedet for at sætte dem ind over for den reelle terrortrussel. Dette for at kunne begrunde, at man invaderede Irak.

Det fører desuden frem til en argumentation om, at hvis man virkelig vil afskaffe eller underminere terrorismen i dens forskellige former, så må man med Kåre Willochs ord i en engelsksproget artikel fra den 19. november 2003 vende sin opmærksomhed mod årsagerne til denne terrorisme og handle i forhold til disse årsager (»The Western Leaders must turn their attention to the root causes of terrorism, and take action to eliminate them«). Kåre Willoch er tidligere leder af de konservative i Norge og tidligere norsk statsminister. Han skriver i artiklen, at der er en sammenhæng mellem manglen på militær magt til at bekæmpe uretfærdighed og brugen af terror. Han kommer ind på Israel, dets atomvåben og dets politik i Mellemøsten. Han citerer den tidligere chef for den israelske sikkerhedstjeneste Shin Beth, Ami Ayalon, for at »Those who want victory against terror without adressing the underlying grievances want an unending war«.

Efter Enhedslistens opfattelse bidrager den danske regering ikke til den internationale kamp mod terrorisme ved udsendelse af og forlængelse af 510 danske soldater til Irak. Hvis der er terrorisme i Irak nu, ja så er den kommet der i kraft af den amerikanske besættelse, medmindre vi taler om Saddam Husseins terrorisering af sin egen befolkning.

Hvis USA havde spillet ud med planer og konkrete tiltag, som gjorde det muligt for irakiske arbejdere, ingeniører m.fl. at sætte gang i projekter og en irakisk organisering og genopbygning af det krigs- og sanktionsødelagte samfund, så ville det måske have set anderledes ud for besættelsesmagten. Så ville der ikke have været den grobund, som der nu er, for modstand mod USA. Men det amerikanske militær har også haft en mildest talt uheldig hånd over for mange irakere. Ved den måde, de håndterede protestdemonstrationer, ved vilkårlige og diskriminerende militære indgreb, ved skydning af uskyldige irakere osv.

At den amerikanske hær har opført sig brutalt og mishandlet civile, skudt uskyldige osv. kommer til udtryk i, at den amerikanske militære generalstab ifølge en forsideartikel i The Guardian den 26. november 2003 foreløbig har udbetalt erstatninger til familier m.v. af efterladte irakere på 1.5 mio. dollars. Ifølge artiklen i The Guardian har en lang række irakiske familier klaget til de amerikanske myndigheder over, at amerikanske soldater har dræbt eller såret familiemedlemmer, har ødelagt eller fjernet personlige ejendomme m.v. Men det har ikke kunnet lade sig gøre at anlægge sag ved irakiske domstole mod amerikanske soldater for ulovligt at have dræbt pårørende, da den amerikanske besættelsesmyndighed har udstedt et direktiv om, at de irakiske domstole ikke kan indlede anklager eller høringer om sådanne sager. Ifølge artiklen i The Guardian har de amerikanske myndigheder etableret denne praksis med at udbetale erstatninger, fordi de ikke vil have retssager, de vil ikke give undskyldninger for de sager, de udbetaler erstatninger for. Sådan en praksis er jo ikke fremmende for en irakisk positiv opfattelse af den amerikanske besættelsesmagts tilstedeværelse og praksis.

Men det er nok symptomatisk for USA, at dets hær og flyvevåben er glimrende egnet til at føre krig, at udslette/eliminere en fjende, men ingen erfaringer har i forhold til en efterkrigssituation, hvor en genopbygning skal finde sted. Der forelå simpelthen ingen planer for denne situation, som bare tilnærmelsesvis tog højde for den irakiske virkelighed.

Det virker heller ikke fremmende for situationen, at USA, der kun skulle være der for at hjælpe Irak i gang med en opbygning af et nyt samfund til gavn for irakerne selv, starter med at bevilge milliardkontrakter til amerikanske firmaer som oven i købet i mange tilfælde er pæne økonomiske bidragydere og støtter til Bush og det republikanske parti og til andre udenlandske firmaer, hen over hovedet på irakerne. USA kommer således til at fremstå som utroværdige, når de giver kontrakter og indgår aftaler med amerikanske arbejdere og eksperter, selv om der findes irakere som sagtens kunne påtage sig arbejdet, og hvor det tillige ville have en vigtig økonomisk såvel som politisk funktion at inddrage irakerne og i langt højere grad gøre dem ansvarlige for at opbygge deres eget samfund.

Opsummerende må Enhedslisten konstatere, at den amerikanske militære praksis og besættelsesadministrationens civile økonomiske, sociale og politiske praksis i sig selv er med til at udvikle en modstand mod besættelsen, og de danske soldater indgår i denne sammenhæng. Vi må konstatere, at den danske regering ingen kritik har af denne situation, og Enhedslisten kan ikke stemme for en forlængelse af de danske soldaters tilstedeværelse i Irak på disse betingelser.

Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Kim Andersen (V)   Søren Gade (V)  nfmd.   Ulrik Kragh (V)   Jens Hald Madsen (V)   Peter Skaarup (DF)   Søren Krarup (DF)   Helge Adam Møller (KF)  fmd.   Kaj Ikast (KF)   Jann Sjursen (KD)   Bjarne Laustsen (S)   Per Kaalund (S)   Poul Andersen (S)   Poul Qvist Jørgensen (S)   Villy Søvndal (SF)   Morten Helveg Petersen (RV)   Søren Søndergaard (EL)   Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.


 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

 

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

 

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

 

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

 


Bilag 1

Oversigt over bilag omdelt på B 56 i FOU

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Revideret udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

3

Spm. 1, om mandatet tillader anvendelse af magt, så styrken kan løse alle pålagte opgaver, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 2, om den danske styrke er udstyret med et robust mandat, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

4

Spm. 3 om ministerens kommentar til CIA-rapporten, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 4 om ministerens kommentar til beretning i USA Today om den amerikanske hær og guerillaen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 5 om ministerens kommentar til Rumsfelds udtalelser om, at amerikanske styrker forventes at blive i Irak yderligere to år eller mere, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 6, om ministeren mener, at det er udtryk for en demokratisk opfattelse, at den eventuelle kommende irakiske overgangsforfatning skal godkendes af besættelsesadministrationen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 7, om regeringen mener, det er klog politik, at USA har givet sig selv vetoret over Iraks politiske struktur, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 8, om den danske regering fortsat støtter Haagerkonventionen af 1907 og Genèvekonventionen af 1949, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 9, om regeringen vil gøre den amerikanske regering opmærksom på vigtigheden af, at USA overholder Haagerkonventionen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 10, om regeringen er enig i, at det er en dårlig praksis, at besættelsesmagten kun i begrænset omfang har inddraget irakerne i planlægningen af genopbygningen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 11 om den irakiske befolknings opbakning og accept af besættelsesadministrationen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 12, om regeringen er enig i, at der er forskel på militære angreb på besættelsesmagten og de terrorangreb, som har fundet sted mod FN og nødhjælpsorganisationer, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 13, om ministeren vil drage konsekvenser af udsagn i Ekstra Bladet om, at den danske styrke ikke er uddannet til guerillakrig, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 14, om ministeren er enig i, at de seneste ugers angreb i Bagdad og Tikrit kan skabe direkte modstand mod besættelsesmagten, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 15 om ministerens kommentar til den amerikanske generalmajor Charles Swannack’s udtalelser, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 16 om ministerens kommentar til Richard Perle’s erkendelse af, at den militære invasion af Irak var ulovlig, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 17 om regeringens holdning til kritik fra fremtrædende folk vedrørende bestilte efterretninger som grundlag for krigen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

5

Tidsplan for Forsvarsudvalgets behandling af beslutningsforslag nr. B 56

6

Svar på spm. 13, om ministeren vil drage konsekvenser af udsagn i Ekstra Bladet om, at den danske styrke ikke er uddannet til guerillakrig, fra forsvarsministeren

7

Svar på spm. 1, om mandatet tillader anvendelse af magt, så styrken kan løse alle pålagte opgaver, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 2, om den danske styrke er udstyret med et robust mandat, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 3 om ministerens kommentar til CIA-rapporten, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 4 om ministerens kommentar til beretning i USA Today om den amerikanske hær og guerillaen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 5 om ministerens kommentar til Rumsfelds udtalelser om, at amerikanske styrker forventes at blive i Irak i yderligere to år eller mere, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 6, om ministeren mener, at det er udtryk for en demokratisk opfattelse, at den eventuelt kommende irakiske overgangsforfatning skal godkendes af besættelsesmagten, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 7, om regeringen mener, det er klog politik, at USA har givet sig selv vetoret over Iraks politiske struktur, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 8, om den danske regering fortsat støtter Haagerkonventionen og Genèvekonventionen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 9, om regeringen vil gøre den amerikanske regering opmærksom på vigtigheden af , at USA overholder Haagerkonventionen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 10, om regeringen er enig i, at det er en dårlig praksis, at besættelsesmagten kun i begrænset omfang har inddraget irakerne i planlægning af genopbygningen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 11 om den irakiske befolknings opbakning og accept af besættelsesadministrationen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 12, om regeringen er enig i, at der er forskel på militære angreb på besættelsesmagtens soldater og de terrorangreb, som har fundet sted mod FN og nødhjælpsorganisationer, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 14, om ministeren er enig i, at de seneste ugers angreb i Bagdad og Tikrit kan skabe direkte modstand mod besættelsesmagten, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 15 om ministerens kommentar til den amerikanske generalmajor Charles Swannack’s udtalelser, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 16 om ministerens kommentar til Richard Perle’s erkendelse af, at den militære invasion af Irak var ulovlig, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 17 om regeringens holdning til kritik fra fremtrædende folk vedrørende bestilte efterretninger som grundlag for krigen, fra udenrigsministeren

8

Supplerende svar på spm. 11 om den irakiske befolknings opbakning og accept af besættelsesadministrationen, fra udenrisgministeren

9

Spm. 18, om regeringen mener, at den amerikanske chefadministrator overholder Haagerkonventionen, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 19, om regeringen i forlængelse af sine svar på bl.a. spm. 10 ikke mener, at den amerikanske besættelsesmagt burde anvende private irakiske borgere til at igangsætte genopbygningen af Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 20, om regeringen ligger inde med notater/informationer, ud fra hvilke den vurderer den militære situation i Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 21, om regeringen er enig med den spanske udenrigsminister i, at den sikkerhedsmæssige situation i Bagdad er værre end under Saddam Hussein, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

Spm. 22 om regeringens baggrund for ikke at ville kommentere den amerikanske besættelsesmagts kommercielle beslutninger vedrørende Irak, til udenrigsministeren og forsvarsministeren

10

Svar på spm. 18, om regeringen mener, at den amerikanske chefadministrator overholder Haagerkonventionen, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 19, om regeringen i forlængelse af sine svar på bl.a. spm. 10 ikke mener, at den amerikanske besættelsesmagt burde anvende private irakiske borgere til at igangsætte genopbygningen af Irak, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 21, om regeringen er enig med den spanske udenrigsminister i, at den sikkerhedsmæssige situation i Bagdad er værre end under Saddam Hussein, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 22 om regeringens baggrund for ikke at ville kommentere den amerikanske besættelsesmagts kommercielle beslutninger vedrørende Irak, fra udenrigsministeren

11

Svar på spm. 20, om regeringen ligger inde med notter/informationer, ud fra hvilke den vurderer den militære situation i Irak, fra forsvarsministeren

12

Udkast til betænkning

13

Betænkning over beslutningforslaget

 


Bilag 2

Udvalgets spørgsmål og udenrigsministerens og forsvarsministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra Enhedslisten

 

Spørgsmål nr. 1:

Ministeren bedes oplyse, om det mandat, der ligger til grund for de danske styrkers virke i Irak, tillader anvendelse af magt i en sådan udstrækning, at styrken kan løse alle pålagte opgaver.

Svar:

Sikkerhedsrådet har med resolution 1511 (2003) bemyndiget den multinationale styrke under enhedskommando til at tage alle nødvendige skridt med henblik på at bidrage til opretholdelse af sikkerhed og stabilitet i Irak.

Spørgsmål nr. 2:

Kan Ministeren bekræfte, at den danske styrke er udstyret med et robust mandat?

Svar:

Ja. Det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslag B 56, at det danske bidrag fortsat vil operere med mandat til magtanvendelse. Udover adgang til at anvende magt i selvforsvar vil det danske bidrag have adgang til i fornødent omfang at anvende magt til at gennemføre de pålagte opgaver.

Spørgsmål nr. 3:

Hvad er ministerens kommentar til de opsummeringer af en CIA-rapport, som stod i »The Philadelphia Enquirer« den 12. november 2003?

Svar:

Artiklen står for nævnte publikations egen regning.

Spørgsmål nr. 4:

Hvad er ministerens kommentarer til rapporten i Berlingske Tidende den 20. november 2003, der bringer følgende citat fra USA Today’s beretning om den amerikanske hær: »De amerikanske militærfolk, efterretningsfolk og politifolk siger rent ud, at en stadig bedre organiseret guerilla ved langt mere om de amerikanske styrkers bevægelser og svaghed, end amerikanerne ved om guerillaen?

Svar:

Regeringen finder, at væbnede terroraktioner rettet mod koalitionstropper – men i vid udstrækning også mod de internationale organisationer, civile irakiske institutioner og andre »bløde« mål – udgør en alvorlig hindring for genopbygningen, den humanitære indsats og den politiske overgangsproces i Irak.Regeringen har ikke i øvrigt kommentarer til indholdet af artiklen i Berlingske Tidende den 20. november 2003.

Spørgsmål nr. 5:

Hvad er ministerens kommentar til udtalelser fra den amerikanske forsvarsminister Rumsfeld, citeret i The Independent den 15. november 2003, om at selv med en ny regering på plads i Irak næste år vil amerikanske styrker kunne forventes at blive i Irak i yderligere to år eller mere?

Svar:

Sikkerhedsrådet har med resolution 1511 af 16. oktober 2003 understreget den midlertidige karakter af koalitionsmyndighedens udøvelse af det særlige ansvar, myndighed og forpligtelser i henhold til folkeretten, der vil ophøre, når en internationalt anerkendt, repræsentativ regering etableret af det irakiske folk er indsat og påtager sig koalitionsmyndighedens forpligtelser. Ifølge aftalen af 15. november 2003 mellem Regeringsrådet og Koalitionsmyndigheden skal fuld suverænitet være overdraget til en midlertidig irakisk regering senest den 30. juni 2004. Det vil derefter være op til den internationalt anerkendte irakiske regering at afgøre, i hvilket omfang den internationale militære tilstedeværelse skal opretholdes.

Det bemærkes, at også den danske regering vurderer, at der kan blive behov for en langsigtet international indsats for at øge sikkerheden og stabiliteten i Irak, indtil Irak selv kan varetage denne opgave.

Spørgsmål nr. 6:

Er det ifølge ministeren udtryk for en demokratisk opfattelse, at den evt. kommende irakiske overgangsforfatning ikke kan træde i kraft, uden at den bliver godkendt af den besættelsesadministration, som i øjeblikket styrer Irak?

Svar:

I forlængelse af FN’s resolution 1511 støtter regeringen aftalen af 15. november 2003 om det politiske forløb, der indebærer overdragelse af suverænitet til en irakisk regering, og efterfølgende frie valg til grundlovgivende forsamling og nationalt parlament.

Spørgsmål nr. 7:

Er det ifølge regeringen en klog politik, der gavner opbakningen bag den amerikanske besættelsesmagt, at USA   har givet sig selv vetoret over Iraks politiske struktur ifølge en artikel i Politikken den 18. nov. 2003, som citerer den amerikanske avis USA Today?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 6.

Spørgsmål nr. 8:

Støtter den danske regering fortsat i og med vi har ratificeret Haagerkonventionen af 1907 og Genèvekonventionen af 1949 disse to konventioner?

Svar:

Ja.

Spørgsmål nr. 9:

Vil den danske regering rette henvendelse til den amerikanske regering for at gøre opmærksom på vigtigheden af at besættelsesmagten USA bl.a. overholder Haagerkonventionen, som fastslår, at en besættelsesmagt er »forpligtet til at respektere alle love i landet, medmindre den er absolut afskåret herfra«, og at besættelsesadministrationen dermed ikke kan begynde at privatisere fundamentale irakiske statsværdier, herunder at den amerikanske chefadministrator Paul Bremer derfor ulovligt har udstedt et direktiv om, at 200 irakiske statsvirksomheder skulle privatiseres?

Svar:

Med resolution 1483 (2003) etablerede Sikkerhedsrådet rammerne for besættelsesmagternes udøvelse af deres beføjelser under den fælles myndighed. Opmærksomheden henledes særligt på resolutionens art. 4, der opfordrer myndigheden til, i overensstemmelse med FN’s charter og al anden relevant folkeret, at fremme den irakiske befolknings velfærd gennem effektiv administration af territoriet, herunder særligt at arbejde for genoprettelse af sikkerhed og stabilitet samt etablering af betingelser, under hvilke den irakiske befolkning frit kan bestemme sin egen politiske fremtid.

Spørgsmål nr. 10:

Er regeringen enig i, at det er en dårlig praksis fra besættelsesadministrationen, at den som beskrevet af Herbert Pundik i Politiken den 2. november 2003 kun i begrænset omfang har inddraget irakerne i »amerikanske planlægning af deres lands genopbygning. Irakiske ingeniører er arbejdsløse, mens besættelsesadministrationen importerer amerikanske ingeniører til en løn, der er ti gange større, end det koster at ansætte en iraker«?

Svar:

Aftalen af 15. november 2003 om overdragelse af suverænitet til en irakisk regering vil fremme rammebetingelserne for økonomisk, social og politisk udvikling.

Regeringen finder i øvrigt, at den private sektor og private investeringer spiller en vigtig rolle som drivkraft i den økonomiske genopbygning af Irak.

Spørgsmål nr. 11:

Mener regeringen ikke, at det har stor indflydelse på, hvordan besættelsesadministrationen opleves af den irakiske befolkning, hvordan den tackler økonomiske, sociale og politiske spørgsmål, og at løsningen på disse er afgørende for den irakiske befolknings opbakning eller accept af besættelsesadministrationen og dermed for muligheden for at komme den militære modstand mod USA til livs?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 10.

Spørgsmål nr. 12:

Er regeringen enig i, at der er forskel på de militære angreb rettet mod besættelsesmagtens soldater og materiel og de terrorangreb, der har været rettet imod FN og nødhjælpsorganisationer?

Svar:

Den humanitære folkeret gældende under væbnede konflikter indeholder forbud mod voldshandlinger eller trusler herom, hvis primære formål er at sprede terror blandt civilbefolkningen.

Begrebet terror er ikke nærmere defineret i denne sammenhæng. Forbudet omfatter ikke lovlige krigshandlinger mellem kombattanter, hvis operationer alene må være rettet mod militære mål og ikke mod civile. Den humanitære folkeret opstiller en række krav til kombattanter, herunder at de skal kunne skelnes fra civilbefolkningen under udførelsen af deres operationer.

Spørgsmål nr. 13:

Vil ministeren drage nogen konsekvenser af de udsagn, som er fremkommet i Ekstra Bladet den 15. november 2003 om, at »modstanden er ændret, og den danske styrke er ikke uddannet til guerillakrig. Vi mangler praktiske erfaringer, og vi mangler bombehunde og udstyr til at finde lureminer«, som en militærpolitibetjent med et halvt års udstationering i Irak siger til avisen?

Svar:

Danske soldater og enheder er veluddannede og veludrustede til løsning af de pålagte opgaver. Udviklingen i trusselsbilledet følges nøje, såvel af den udsendte enhed som af de hjemlige myndigheder med henblik på løbende at vurdere eventuelt behov for ændring af bidragets sammensætning, materiel og uddannelse. Det danske kontingents kapacitet skal endvidere ses i rammen af det samarbejde, der er etableret med øvrige koalitionspartnere, hvorfra eventuelt yderligere behov kan inddækkes. Forsvaret vurderer således generelt, at det danske styrkebidrag i Irak er vel afpasset til situation og opgaver.

Spørgsmål nr. 14:

Er ministeren enig i, at de omfattende fly-, helikopter- og missilangreb, som har været foretaget i den sidste uges tid i Bagdad og Tikrit kan give stor utilfredshed, ja direkte modstand mod besættelsesmagten, som adskillige militære og politiske eksperter har påpeget?

Svar:

FN’s sikkerhedsråd bød med resolution 1483 af 22. maj 2003 FN’s medlemslandes bidrag med personel og udstyr til styrkelse af stabilitet og sikkerhed i Irak velkommen. Sikkerhedsrådet har endvidere med resolution 1511 af 16. oktober 2003 fastslået, at tilvejebringelse af sikkerhed og stabilitet er essentielt for at sikre en succesfuld afslutning af den politiske proces, der skal lede til udarbejdelse af en ny forfatning for Irak og til afholdelse af demokratiske valg. Sikkerhedsrådet har med samme resolution bemyndiget den multinationale styrke under enhedskommando til at tage alle nødvendige skridt med henblik på at bidrage til opretholdelse af sikkerhed og stabilitet i Irak.

Regeringen har i øvrigt ingen kommentarer til de konkrete militære aktioner, foretaget af medlemmer af koalitionen.

Spørgsmål nr. 15:

Hvad er ministerens kommentar til den amerikanske generalmajor Charles Swannack’s udtalelser refereret bl.a. i Berlingske Tidende den 20. november 2003 om, at »jeg ønsker at understrege, at de fleste af angrebene på vore styrker udføres af regimets tidligere støtter og andre irakere, ikke udenlandske styrker«?

Svar:

Regeringen har noteret sig indholdet af generalmajor Charles Swannack’s udtalelser, men har i øvrigt ingen kommentarer i anledning af udtalelserne.

Spørgsmål nr. 16:

Hvad er ministerens kommentar til erkendelsen af, at den militære invasion af Irak var ulovlig, som den fremtrædende rådgiver til Bushregeringen, Richard Perle, har givet udtryk for i en tale holdt i London og gengivet i the Guardian den 20. november 2003?

Svar:

Regeringen finder ikke anledning til at kommentere Richard Perles tale. Regeringen har for sit vedkommende udførligt redegjort for sin holdning til de folkeretlige aspekter i Udenrigsministeriets notat af 17. marts 2003, der tidligere er fremsendt til Forsvarsudvalget (B 118 bilag 4).

Spørgsmål nr. 17:

Hvorledes forholder regeringen sig til, at en lang række fremtrædende folk (fra CIA, fra den tidligere Bushadministration, en tidligere amerikansk ambassadør i Saudi-Arabien, en hærchef under George Bush sen., m.fl.) stærkt har kritiseret den måde, som fremtrædende medlemmer af Bush-administrationen, herunder vicepræsident Dick Cheney, har manipuleret, udeladt eller direkte bestilt efterretninger, som kunne støtte deres synspunkt om at gå i militær aktion mod Irak, en udvikling, der karakteriseres som ødelæggende for den vægt, CIA fremover vil have som en efterretningsvirksomhed, man kan have tillid til?

Svar:

Regeringen finder ikke grundlag for at fremkomme med bemærkninger til den anførte kritik.

Den danske regerings beslutning om at deltage i den multinationale   militære aktion i Irak var som bekendt baseret på åbne kilder, jf. bemærkningerne til beslutningsforslag B 118 fremsat den 18. marts 2003.

Spørgsmål nr. 18:

Mener regeringen – i forlængelse af sine svar på spørgsmål nr. 8 og 9 – at den amerikanske chefadministrator, Paul Bremer, overholder Haagerkonventionen – hvoraf det fremgår, at en besættelsesmagt er »forpligtet til at respektere alle love i landet, medmindre den er absolut afskåret herfra« – når Paul Bremer udsteder et direktiv om, at 200 irakiske statsvirksomheder skal privatiseres?

Svar:

Haagerkonventionen af 1907 art. 43 lyder i sin fulde ordlyd: »Når den lovlige magt faktisk er gået over i hænderne på den, som holder landet besat, tager denne alle de forholdsregler, som bero på den, for så vidt muligt at genoprette og sikre den offentlige orden og det offentlige liv, idet de i landet gældende love respekteres, medmindre dette er absolut umuligt.«

Denne bestemmelse såvel som bestemmelserne i den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid skal ses i sammenhæng med Sikkerhedsrådets resolution 1483 (2003), der har etableret rammerne for besættelsesmagternes udøvelse af deres beføjelser under en fælles myndighed. Opmærksomheden henledes særligt på resolutionens art. 4, der opfordrer myndigheden til, i overensstemmelse med FN’s charter og al anden relevant folkeret, at fremme den irakiske befolknings velfærd gennem effektiv administration af territoriet, herunder særligt at arbejde for genoprettelse af sikkerhed og stabilitet samt etablering af betingelser, under hvilke den irakiske befolkning frit kan bestemme sin egen politiske fremtid. Regeringen finder ikke, at Koalitionsmyndigheden handler uden for de her angivne rammer.

Spørgsmål nr. 19:

Mener regeringen ikke i forlængelse af sit svar på bl.a. spørgsmål nr. 10 om at »den private sektor og private investeringer spiller en vigtig rolle...«, at den amerikanske besættelsesmagt burde anvende private irakiske borgere, f.eks. irakiske ingeniører, frem for at importere amerikanske ingeniører, til at igangsætte den økonomiske genopbygning af Irak?

Svar:

Regeringen finder som nævnt i spørgsmål 10, at den private sektor og private investeringer spiller en vigtig rolle som drivkraft i den økonomiske genopbygning af Irak og anser det i denne forbindelse for relevant også at benytte sig af lokal arbejdskraft i den udstrækning det er praktisk muligt.

Spørgsmål nr. 20:

Da regeringen ikke vil svare på spørgsmål eller har nogen mening om den militære situation i Irak og i øvrigt ikke har nogen kommentarer til udtalelser fra f.eks. det amerikanske militær i Irak, vil regeringen da oplyse, om den ligger inde med notater/informationer, ud fra hvilke regeringen vurderer den militære situation i Irak, og som må formodes at indgå i overvejelserne, når man anmoder Folketinget om en forlængelse af udsendelsen af 500 danske soldater i Irak, og i givet fald, vil regeringen da redegøre for indholdet?

Svar:

Som det fremgår af bemærkningerne til forslag til folketingsbeslutning B 56, så er de basale samfundsfunktioner i Irak fortsat under genetablering. Væbnede terroraktioner rettet mod koalitionstropper, men i vid udstrækning tillige mod internationale organisationer, civile irakiske institutioner og andre ”bløde” mål, udgør imidlertid en alvorlig hindring for genopbygningen, den humanitære indsats og demokratiseringen af landet. Regeringen vurderer i dette lys, at der fortsat er behov for en beslutsom og langsigtet international indsats for at øge sikkerheden og stabiliteten i Irak, indtil Irak selv kan varetage denne opgave.

Denne vurdering baserer sig dels på åbne kilder, dels på indberetninger fra internationale organisationer, herunder FN, NATO og EU, koalitionspartnere, andre lande samt forsvaret, herunder det danske styrkebidrag i Irak, og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Regeringens vurdering understøttes endvidere af FN’s Sikkerhedsråds enstemmige vedtagelse af resolution 1511 den 16. oktober 2003, der fastslår, at tilvejebringelse af sikkerhed og stabilitet er afgørende for gennemførelsen af den politiske overgangsproces i Irak og som indeholder en indtrængende appel til FN’s medlemslande om at yde bidrag til den multinationale sikringsstyrke i landet.

Det er på denne baggrund, at regeringen med forslag til folketingsbeslutning B 56 foreslår, at der fortsat ydes et dansk militært bidrag til sikringsstyrken i Irak, herunder at danske styrker fortsat stilles til rådighed for beskyttelsen af civilt dansk personel og ejendom i landet.

Spørgsmål nr. 21:

Er regeringen enig med den spanske udenrigsminister, Ana Palacio, som ifølge Spiegel Online den 25. november 2003 udtaler, at den sikkerhedsmæssige situation i Bagdad er værre end under Saddam Hussein?

Svar:

Den aktuelle sikkerhedssituation i Irak udgør efter regeringens opfattelse en hindring for genopbygningen, den humanitære indsats og demokratiseringen af Irak. Som det fremgår af bemærkningerne til forslag til folketingsbeslutning B 56 vedr. dansk bidrag til den internationale sikringsstyrke i Irak, vurderes der i dette lys fortsat at være behov for en beslutsom og langsigtet international indsats for at øge sikkerheden og stabiliteten i Irak, indtil Irak selv kan varetage denne opgave. Det er på denne baggrund, at regeringen foreslår, at der fortsat ydes et dansk militært bidrag til den multinationale sikringsstyrke i Irak. Regeringen har ikke i øvrigt bemærkninger til den citerede udtalelse.

Spørgsmål nr. 22:

Når regeringen ikke har nogen kommentar til eller mening om de omfattende kommercielle beslutninger, som den amerikanske besættelsesmagt foretager, og som har store strategiske økonomiske konsekvenser for det irakiske samfund, er det så, fordi man heller ikke mener, at det interesserer den irakiske befolkning eller har nogen konsekvenser for denne, og derfor heller ikke ønsker at påvirke den almindelige irakers opfattelse af den amerikanske besættelsesmagt og den almindelige irakers holdning til en militær kamp imod besættelsesmagten?

Svar:

Regeringen støtter fuldt ud en overdragelse af ledelsen af Irak til irakerne selv så hurtigt som muligt. På denne baggrund hilser regeringen aftalen af 15. november 2003 om overdragelse af suverænitet til en irakisk regering velkommen. Dette vil fremme rammebetingelserne for økonomisk, social og politisk udvikling i Irak.