Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 11. marts 2004

Betænkning

over

  Forslag til lov om ændring af lov om social service

(Pædagogiske læreplaner i dagtilbud til børn)

[af socialministeren (Henriette Kjær)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 17. december 2003 og var til 1. behandling den 15. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 19. december 2004 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Tom Freiling, Greve Strand.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 30 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret .

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder det både rigtigt og vigtigt at øge fokus på den pædagogiske side af pasningstilbud og kan derfor støtte lovforslaget om at indføre pligt til at have pædagogiske læreplaner i daginstitutioner. For Socialdemokratiet er det væsentlige i denne sammenhæng, at vi fra centralt hold stiller krav om, at en sådan plan skal eksistere, og hvilket område den skal dække, men ikke blander os i metode og ikke opstiller faste mål – eller eksamenskrav – som det enkelte barn eller institution skal opnå. Det er uhyre vigtigt, at det pædagogiske arbejde tilpasses i den pædagogiske læreplan såvel som i dagligdagen for de børn, som er i institutionen.

Socialdemokratiet er således tilfreds med den præcisering af målene som en »kan-bestemmelse« til inspiration, som det fremgår af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1, jf. L 124 – bilag 10, der er optrykt til denne betænkning. Ligeledes finder vi det rigtigt, at bekendtgørelsen udformes på baggrund af den faglige ekspertise, som den beskrevne ekspertgruppe besidder (jf. spm. nr. 1, L 124 – bilag 10).

Under første behandlingen af lovforslaget gik meget af diskussionen, desværre forfejlet, på metode (særlig ler blev fremdraget), og Socialdemokraterne synes derfor, at det er værd at fremhæve ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 10 (jf. L 124 – bilag 10), hvoraf det fremgår, at det naturligvis alene er temaerne for indholdet i de pædagogiske læreplaner, som fastlægges med loven, og ikke metoderne. Socialdemokraterne finder det desuden tilfredsstillende, at vi med temaerne sikrer, at man pædagogisk kommer hele vejen rundt om børns forskellige kompetencer frem for alene at have øje for en enkelt side af kompetencebegrebet, f.eks. sprog.

Socialdemokratiet ønsker at præcisere, at der med pædagogiske læreplaner tages udgangspunkt i børnenes dagligdag, hvor det ikke er topstyret, men det er den enkelte institution, der kan give inspiration til børnene. Socialdemokratiet mener ligeledes, at personalet i daginstitutionerne skal have den fornødne uddannelse i pædagogiske læreplaner, inden loven træder i kraft. Det er vigtigt, at personalet har kendskab til emnet og er i stand til at reflektere over det.

Socialdemokratiet stod bag den seneste ændring af formålsbestemmelsen (servicelovens § 8) og har med glæde kunnet følge, at langt størsteparten af kommunerne har fastsat mål for området. Samtidig har Socialdemokratiet naturligvis bemærket, at evalueringen af formålsbestemmelsen ligeledes påpegede, at disse mål er meget generelle og abstrakte. Socialdemokraterne ser derfor frem til, at man med denne lov kan gå et skridt videre i bestræbelserne på at forøge fokus på de pædagogiske målsætninger med pasningstilbuddet.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget er af den opfattelse, at alle børn, både dem med og uden problemer, har brug for at lære elementære færdigheder. Dansk Folkeparti mener, at en mere målrettet og bevidst indsats for udvikling af børns kompetencer i dagtilbud vil gøre overgangen til skolen mere harmonisk.

De fleste børn stimuleres i dag hjemmefra af deres forældre. Forældre planlægger aktiviteter med deres børn, hvilket er medvirkende til at udvikle børns kompetencer, både når det gælder de personlige og sociale kompetencer.

Vi må se i øjnene, at de fleste børn i dag tilbringer mange timer dagligt i daginstitutioner, så i den forbindelse er Dansk Folkeparti meget positivt over for, at der skal indføres pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne. Læreplaner der kan understøtte den læring, som børnene får af deres forældre.

Dansk Folkeparti ønsker ikke at »stække« små børn, men som det fremgår af lovforslaget, skal læring ske gennem spontane oplevelser og leg samt ved, at den voksne skaber situationer, der giver barnet mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og ikke mindst stimulering.

Dansk Folkeparti kan varmt støtte forslaget.

Et mindretal i udvalget (SF, RV, EL og KD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget lægger afgørende vægt på § 8 i lov om social service. Paragraffen har tre afgørende dele:

For det første slås det fast, at kommunen har pligt til at fastsætte mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde som en del af kommunens generelle tilbud til børn og som en del af den forebyggende og støttende indsats for alle børn, herunder børn med særligt behov for støtte.

For det andet forpligtes dagtilbuddene til at samarbejde med forældrene om at give børn omsorg og om at støtte det enkelte barn.

For det tredje fastslås helt centrale værdier for dagtilbuddenes arbejde, f.eks. at børnene skal gives mulighed for oplevelser, der stimulerer barnets fantasi, kreativitet og sproglige udvikling, og at barnet skal have rum til at lege og lære. Som et andet eksempel kan nævnes, at børnene skal gives mulighed for medbestemmelse og medansvar. Som et tredje eksempel skal dagtilbuddene medvirke til at give børn forståelse for kulturelle værdier.

Det Radikale Venstre finder, at der hermed er en ubetvivlelig pligt til at forholde sig lokalpolitisk, fagligt og pædagogisk til dagtilbuddenes virke. Denne kommunale forpligtelse er i de senere år blevet støttet blandt andet gennem det såkaldte KiD-projekt (Kvalitet i Dagpasning), hvor der er udarbejdet vejledninger og inspirerende materiale. Samtidig er der i mange kommuner arbejdet intenst for at virkeliggøre § 8, bl.a. gennem processer, der leder til udarbejdelse af planer for børns læring i dagtilbud. Hirtshals Kommune er et godt eksempel herpå.

Lovforslaget er desværre et udtryk for mangel på tillid til både det lokale demokrati og til den faglighed, som er til stede i landets dagtilbud. Det er således anført i bemærkningerne til lovforslaget, at der hidtil ikke har været nogen » sikring af, at alle dagtilbud arbejder med læring på en systematisk, synlig og kvalificeret måde.« Det anerkendes dog, at der allerede udføres »mange forskellige tiltag for at kvalificere dagtilbuddenes arbejde med læring.« Til dette bemærker Det Radikale Venstre, at mangfoldigheden i tilgange til at opfylde servicelovens § 8 er en styrke, og at læring kun er en delmængde af denne paragraf. Lovforslaget vil heller ikke være en sikring af, at der arbejdes med læring, men derimod et forsøg på at sikre, at der arbejdes med at lave læreplaner.

Dermed bliver lovforslaget til en klar og omfattende centralisering, både hvad angår kommuner og dagtilbud. Den hjemmel, som socialministeren får med lovforslaget, skal således bruges til at fastsætte læringsmål for de 0-2 årige og for de 3-6 årige børn inden for 6 temaer. Det anføres, at temaerne er minimumstemaer, men beskrivelsen giver ikke desto mindre indtryk af nærmest af være udtømmende:

» Sprog (ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation),

Sociale kompetencer (etablere fællesskaber med andre, føle og udtrykke empati og respekt for andre, indgå i sammenhænge med andre og kende til demokratiske værdier),

Personlige kompetencer (selvværd, grænsesætning, fantasi, kreativitet, følelser, stillingtagen, motivation og vedholdenhed),

Naturen og naturfænomener (respekt og kendskab til naturen og naturfænomener, miljø, logisk tænkning og kende kategorier som vægt, form og antal),

Kulturelle udtryksformer og værdier (kendskab til forskellige kulturelle udtryksformer og værdier, udnyttelse og brug af sanser via musik, tegning, dramatik, ler m.v.)

Krop og bevægelse (sundhed, ernæring, fysisk aktivitet, beherske og praktisere fin- og grovmotoriske bevægelser, kende til dagtilbuddets og lokalområdets fysiske muligheder).

Herudover vil det selvfølgelig være muligt at supplere med andre temaer – alt efter hvad der er ønskeligt og relevant i det enkelte dagtilbud og kommune . «

Det Radikale Venstre modsætter sig, at staten fastsætter, hvilke læringsmål et 3-årigt henholdsvis 6-årigt barn »skal have mulighed for at have tilegnet sig.« Specielt ikke når det sammenholdes med, at det i bemærkningerne ikke fremgår entydigt, hvorvidt det er skoleforberedelse eller ej. At ministeren så ikke engang inden lovforslagets vedtagelse vil give så meget som ét eksempel på disse læringsmål, der skal fastsættes via bekendtgørelsen, finder Det Radikale Venstre beklageligt, da det i vid udstrækning hæmmer vurderingen af konsekvenserne af lovforslagets vedtagelse.

Endelig bryder lovforslaget med servicelovens ord om, at dagtilbuddene i samarbejde med forældrene øver omsorg m.v. Forældrebestyrelsen skal nemlig kun godkende læreplanen, men er ikke tænkt med som aktiv i udarbejdelsen af den. Ligeledes er forældrene ikke tænkt med i planens indhold.

Kort sagt finder Det Radikale Venstre, at lovforslaget er udtryk for en centralisering, ensretning og resultatorientering af det pædagogiske arbejde og en mangel på tillid til det lokale demokratis vilje og evne til at leve op til allerede eksisterende lovgivning samt til medarbejderne ved landets dagtilbud.

Samlet set kan Det Radikale Venstre ikke støtte lovforslaget.

Enhedslisten synes, det er en god idé, at pædagoger og forældre i den enkelte børnehave, vuggestue eller dagtilbud sammen diskuterer, hvilke fokusområder man vil arbejde med i det kommende år og skriver dette ned i en virksomhedsplan, sådan som man gør mange steder i dag. Men vi er lodret imod, at der statsligt skal fastsættes læreplaner og kompetancemål for børn ned til ½ år.

Læreplanerne er et stort skridt i retning af at gøre daginstitutionerne til en decideret førskole.

I det svenske Skolverkets evaluering af erfaringerne med læreplaner i de svenske »førskoler« har læreplanerne bl.a. medført en øget skoleforberedende rolle, at børnenes udvikling kortlægges og bedømmes i øget omfang, ofte i individuelle udviklingsplaner med skolen som forbillede, og læreplanernes fokus i øget omfang bliver, hvad børnene skal kunne præstere senere i livet.

Daginstitutionerne bliver altså mere forberedelse til skolen. Enhedslisten mener, at daginstitutionerne skal se på, hvad der er til gavn for børnene, ikke hvad der er til gavn for skolen.

Daginstitutioner har til formål at udvikle ALLE børns kompetencer i det tempo, der nu er relevant for det enkelte barn. Det betyder, at det er helt nødvendigt for tilrettelæggelsen af hverdagen i institutionen, at den kan foregå med hensyntagen til netop den nuværende gruppe af børn samt i et naturligt samspil med lokalområdet. Det kan slet ikke lade sig gøre, når man vil lave central detailstyring.

Ligeledes mener Enhedslisten, at det vil være undergravende for forældrebestyrelsernes arbejde. Det er jo netop tanken, at den enkelte bestyrelse i samarbejde med de ansatte og til dels i samarbejde med børnene kan forme netop den daginstitution, der er god for dem og deres område.  

Læreplanerne skal fastlægge, hvad der skal ske for selv de mindste børn i daginstitutionerne. Lovforslaget fortsætter med at kolonisere barndommen, hvor perspektivet er test af børn for at se, om de som 3- og 6-årige har de kompetencer,   læreplanerne fastsætter krav om.

Læreplanerne medfører desuden en voldsom centralisering, hvor ministeren i fremtiden i ekstrem grad får magt til at bestemme og detailstyre, hvad der skal ske i den enkelte daginstitution.

Udvalgets flertal gør meget ud af, at ministeren i et svar har erklæret at ville udforme den bindende bekendtgørelse som en »kan-bestemmelse«. Det ændrer blot ikke ved, at ministeren i fremtiden, med lovteksten i hånden, har bemyndigelse til at lave bestemmelser, der tvinger daginstitutionerne til at arbejde på givne måder – f.eks. at alle børn skal lære at lege med ler.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

  Else Winther Andersen (V)   Eva Kjer Hansen (V)   Flemming Oppfeldt (V)   Troels Lund Poulsen (V)   Pia Kristensen (DF)   Jette Jespersen (DF)   Charlotte Dyremose (KF)  nfmd.   Helge Adam Møller (KF)   Tove Videbæk (KD)  fmd.   Jette Bergenholz Bautrup (S)   Grete Schødts (S)   Jørn Pedersen (S)   Sandy Brinck (S)   Lotte Bundsgaard (S)   Villy Søvndal (SF)   Margrethe Vestager (RV)   Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

 

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

 

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

 

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

 


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 124

1

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

2

Spm. 1 om oversendelse af udkast til bekendtgørelse, jf. § 1, til socialministeren

Spm. 2 om kompetencer, som børn ved overgangen til skole skal have tilegnet sig, til socialministeren

Spm. 3 om ministeren vil redegøre for, hvilke mål der forventes indfriet med bekendtgørelsen, til socialministeren

Spm. 4 om kommunernes pligt til at fastsætte mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde m.v., til socialministeren

Spm. 5 om kommuners mangel på fastsættelse af mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde, til socialministeren

Spm. 6, om det er evalueret, hvorledes servicelovens § 8 konkret udmøntes af kommunerne, til socialministeren

Spm. 7 om, hvor mange institutioner/dagpasningstilbud der arbejder med læreplaner på institutions- og kommunalt niveau, til socialministeren

Spm. 8 om, hvordan man forventer at bruge midlerne til implementering og almindelig permanent bevilling, til socialministeren

Spm. 9 om indholdet i den bekendtgørelse, der udarbejdes over temaer og de overordnede mål, til socialministeren

Spm. 10 om, hvad børn skal kunne på de forskellige alderstrin i forbindelse med læreplanen, til socialministeren

3

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

4

Henvendelse af 22/1-04 fra Tom Freiling, Greve Strand

5

Spm. 11 om kommentar til henvendelse af 22/1-04 fra Tom Freiling, til socialministeren

6

Spm. 12 om, hvordan lovforslaget om de pædagogiske læreplaner passer sammen med de kommunale nedskæringer på området, til socialministeren

Spm. 13 om indførelsen af pædagogiske læreplaner, der i praksis vil betyde, at pædagoger kommer til at bruge mere tid til møder m.m., til socialministeren

Spm. 14 om, hvordan lovforslaget om pædagogiske læreplaner i praksis kan gøre en forskel for de socialt udsatte børn, til socialministeren

Spm. 15, om pædagogiske læreplaner i sig selv kan løse de sociale problemer, til socialministeren

Spm. 16, om pædagogiske læreplaner er tænkt sammen med andre og bredere sociale indsatser, og i så fald hvilke, til socialministeren

7

Spm. 17 om udvidelse af formålsbestemmelsen og om nationale anbefalinger, til socialministeren

8

Spm. 18 om forholdet mellem nationale planer, kommunale planer og de enkelte daginstitutioners samt en uddybning af, hvad den enkelte institution bestemmer, og hvad kommunen bestemmer, til socialministeren

Spm. 19 om redegørelse for forholdet mellem   årsplaner/ virksomhedsplaner og pædagogiske læreplaner i institutionen, til socialministeren

Spm. 20 om sikring mod at ændring af læreplaner vil betyde, at pædagogerne agerer læreagtigt frem for pædagogagtigt, til socialministeren

Spm. 21 om krav til efteruddannelse for at arbejde mere systematisk med læring uden at miste omsorgsdelen, til socialministeren

Spm. 22 om redegørelse for, hvorfor pædagogerne ikke inddrages i processen med at udarbejde ramme og indhold i lovforslaget, til socialministeren

Spm. 23 om redegørelse for, om pædagogerne inddrages i den videre proces med udarbejdelse af bekendtgørelse nævnt i lovforslaget, til socialministeren

Spm. 24 om adskillelse af personlige kompetencer fra sociale kompetencer og sproglig udvikling, til socialministeren

Spm. 25 om bekendtgørelsens seks temaer kan udfoldes i relation til hinanden for dermed at være i overensstemmelse med helhed og sammenhæng i barnets liv og udvikling, til socialministeren

9

Spm. 26, om der har været nedsat en ekspertgruppe til lovforslagets forarbejde, til socialministeren

10

Svar på spm. 1 om oversendelse af udkast til bekendtgørelse, jf. § 1, fra socialministeren

Svar på spm. 2 om kompetencer, som børn ved overgangen til skole skal have tilegnet sig, fra socialministeren

Svar på spm. 3, om ministeren vil redegøre for, hvilke mål der forventes indfriet med bekendtgørelsen, fra socialministeren

Svar på spm. 4 om kommunernes pligt til at fastsætte mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde m.v., fra socialministeren

Svar på spm. 5 om kommuners mangel på fastsættelse af mål og rammer for dagtilbuddenes arbejde, fra socialministeren

Svar på spm. 6, om det er evalueret, hvorledes servicelovens § 8 konkret udmøntes af kommunerne, fra socialministeren

Svar på spm. 7 om, hvor mange institutioner/dagpasningstilbud der arbejder med læreplaner på institutions- og kommunalt niveau, fra socialministeren

Svar på spm. 8 om, hvordan man forventer at bruge midlerne til implementering og almindelig permanent bevilling, fra socialministeren

Svar på spm. 9 om indholdet i den bekendtgørelse, der udarbejdes over temaer og de overordnede mål, fra socialministeren

Svar på spm. 10 om, hvad børn skal kunne på de forskellige alderstrin i forbindelse med læreplanen, fra socialministeren

11

Svar på spm. 11 om kommentar til henvendelse af 22/1-04 fra Tom Freiling, fra socialministeren

12

Svar på spm. 26, om der har været nedsat en ekspertgruppe til lovforslagets forarbejde, fra socialministeren

13

Svar på spm. 18 om forholdet mellem nationale planer, kommunale planer og de enkelte daginstitutioners samt en uddybning af, hvad den enkelte institution bestemmer, og hvad kommunen bestemmer, fra socialministeren

Svar på spm. 19 om redegørelse for forholdet mellem årsplaner/ virksomhedsplaner og pædagogiske læreplaner i institutionen, fra socialministeren

Svar på spm. 20 om sikring mod, at ændring af læreplaner vil betyde, at pædagogerne agerer læreagtigt frem for pædagogagtigt, fra socialministeren

Svar på spm. 21 om krav til efteruddannelse for at arbejde mere systematisk med læring uden at miste omsorgsdelen, fra socialministeren

Svar på spm. 22 om redegørelse for, hvorfor pædagogerne ikke inddrages i processen med at udarbejde ramme og indhold i lovforslaget, fra socialministeren

Svar på spm. 23 om redegørelse for, om pædagogerne inddrages i den videre proces med udarbejdelse af bekendtgørelse nævnt i lovforslaget, fra socialministeren

Svar på spm. 24 om adskillelse af personlige kompetencer fra sociale kompetencer og sproglig udvikling, fra socialministeren

Svar på spm. 25, om bekendtgørelsens seks temaer kan udfoldes i relation til hinanden for dermed at være i overensstemmelse med helhed og sammenhæng i barnets liv og udvikling, fra socialministeren

14

Svar på spm. 17 om udvidelse af formålsbestemmelsen og om nationale anbefalinger, fra socialministeren

15

Svar på spm. 12 om, hvordan lovforslaget om de pædagogiske læreplaner passer sammen med de kommunale nedskæringer på området, fra socialministeren

Svar på spm. 13 om indførelsen af pædagogiske læreplaner, der i praksis vil betyde, at pædagoger kommer til at bruge mere tid til møder m.m., fra socialministeren

Svar på spm. 14 om, hvordan lovforslaget om pædagogiske læreplaner i praksis kan gøre en forskel for de socialt udsatte børn, fra socialministeren

Svar på spm. 15, om pædagogiske læreplaner i sig selv kan løse de sociale problemer, fra socialministeren

Svar på spm. 16, om pædagogiske læreplaner er tænkt sammen med andre og bredere sociale indsatser, og i så fald hvilke, fra socialministeren

16

Yderligere henvendelse af 22/2-04 fra Tom Freiling, Greve Strand

17

Spm. 27 om kommentar til henvendelse af 22/2-04 fra Tom Freiling, til socialministeren

18

Spm. 28, om forældre kan fritage deres børn fra at deltage i undervisningen i daginstitutionerne, til socialministeren

Spm. 29, om selvejende institutioner kan fritages fra kravet om at skulle undervise børn i dagpasningstilbud, til socialministeren

Spm. 30 om, hvordan man vil sikre, at de børn, der bliver passet hjemme, modtager den undervisning, der lægges op til i lovforslaget, til socialministeren

19

1. udkast til betænkning

20

Svar på spm. 27 om kommentar til henvendelse af 22/2-04 fra Tom Freiling, fra socialministeren

21

Svar på spm. 28, om forældre kan fritage deres børn fra at deltage i undervisningen i daginstitutionerne, fra socialministeren

Svar på spm. 29, om selvejende institutioner kan fritages fra kravet om at skulle undervise børn i dagpasningstilbud, fra socialministeren

Svar på spm. 30 om, hvordan man vil sikre, at de børn, der bliver passet hjemme, modtager den undervisning, der lægges op til i lovforslaget, fra socialministeren

22

Spm. 31, om ministeren er bekendt med det svenske Skolverkets nylige evaluering af læreplaner i den svenske »Førskole«, til socialministeren

Spm. 32 om Skolverkets evaluering, til socialministeren

Spm. 33 om inddragelse af erfaringer fra Sverige, til socialministeren

Spm. 34 om revidering af lovforslaget på baggrund af evalueringen fra Sverige, til socialministeren

23

Svar på spm. 31 om ministeren er bekendt med det svenske Skolverkets nylige evaluering af læreplaner i den svenske »Førskole«, fra socialministeren

Svar på spm. 32 om Skolverkets evaluering, fra socialministeren

Svar på spm. 33 om inddragelse af erfaringer fra Sverige, fra socialministeren

Svar på spm. 34 om revidering af lovforslaget på baggrund af evalueringen fra Sverige, fra socialministeren

24

2. udkast til betænkning

 

 

 


Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og svaret herpå er optrykt efter ønske fra S.

 

Spørgsmål 1

Ministeren bedes oversende udkast til bekendtgørelsen, jf. lovforslaget § 1, nr. 1, sidste sætning i den foreslåede § 1 a, stk. 2.

Svar

Der er i spørgsmålet refereret til § 1 a, stk. 2. Denne § er ikke del af lovforslaget, hvorfor det antages, at spørgeren spørger til § 8 a, stk. 2.

Til at beskrive temaer og overordnede mål er der etableret en ekspertgruppe bestående af Kirsten Poulsgaard, CVU-Jelling, Bente Sidenius, freelance tale- og hørepædagog, Bente Jensen, Danmarks Pædagogiske Universitet, Pernille Hviid, Københavns Universitet, Beth Juncker, Danmarks Biblioteksskole, Søren W. Clausen, Mette N. Christensen, begge CVU-Jelling, og Thomas Moser, Learning Lab Denmark. Denne gruppe vil i de næste måneder til brug for bekendtgørelsen arbejde med at beskrive temaer, overordnede mål og processer, der understøtter læring. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at det er fagligt kompetente personer med stor indsigt i dagtilbudsområdet, der udarbejder udkast til beskrivelse af temaer og overordnede mål.

Gruppen er bl.a. sammensat på baggrund af anbefalinger fra de faglige organisationer.

I deres arbejde vil ekspertgruppen inddrage dels tilbagemeldingerne fra tre temadage (afholdes i marts), hvor hele det pædagogiske felt er inviteret til at komme med deres tanker og ideer, dels kommentarerne fra et stormøde (afholdes i april) med de faglige og kommunale organisationer m.v.

På baggrund af denne omfattende og inddragende proces skrives bekendtgørelsen.

Jeg vil derfor ikke på nuværende tidspunkt komme med eksempler, men henvise til principperne for temaer og mål, der fremgår af bemærkningerne til lovforslaget.

Jeg skal præcisere, at lovforslag og den senere bekendtgørelse vil bevirke, at det bliver bindende, at de pædagogiske læreplaner forholder sig til temaerne sprog, sociale og personlige kompetencer, kulturelle udtryksformer og værdier, naturen og naturfænomener samt krop og bevægelse. De overordnede mål, som vil fremgå af bekendtgørelsen, bliver udmøntet som en »kan-bestemmelse« - det vil sige, at dagtilbuddene kan vælge at tage udgangspunkt i de overordnede mål fra bekendtgørelsen, eller dagtilbuddene kan udarbejde egne overordnede mål, delmål m.v.

Under alle omstændigheder skal det fremgå af dagtilbuddets pædagogiske læreplan, hvilke overordnede mål og eventuelle delmål der er for den pædagogiske læringsproces.