Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Trafikudvalget den 25. marts 2004

Betænkning

over

  Forslag til lov om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. og lov om luftfart og om ophævelse af lov om jernbanesikkerhed m.v.

(Jernbanereform)

[af trafikministeren (Flemming Hansen)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag af trafikministeren til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. december 2003 og var til 1. behandling den 15. januar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Trafikudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og trafikministeren sendte den 21. november 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 286. Den 9. januar 2004 sendte trafikministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget, og den 12. januar 2004 sendte trafikministeren endvidere et notat fra Jernbanetilsynets direktør vedrørende lovforslaget til udvalget.

Et af de indkomne høringssvar er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 23 spørgsmål til trafikministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Udvalgets spørgsmål 2 og 6 og trafikministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlem i udvalget er optaget af, at det sikres, at den indbyrdes ansvars- og kompetencefordeling mellem forskellige myndigheder – og eventuelle uklarheder heri – ikke forringer operatørernes stilling. Det er et område, Socialdemokraterne vil følge nøje, og i den forbindelse skal opmærksomheden henledes på såvel høringssvaret fra Railion Danmark A/S som Trafikudvalgets spørgsmål 2 og 6 og trafikministerens svar på disse. Disse dokumenter er optrykt som bilag til betænkningen.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget ser store fordele i at få sikret klare skotter mellem tilsynet og havaridelen og er overordnet positivt indstillet over for i højere grad at inddrage tilsynets erfaringer i Trafikstyrelsens arbejde. På to områder ønsker Det Radikale Venstre imidlertid at følge udviklingen tæt med henblik på at evaluere, om der er behov for ændringer i den valgte model: For det første ønsker Det Radikale Venstre ikke, at der kan rejses den mindste tvivl om uvildigheden i Jernbanetilsynets afgørelser. Det er derfor væsentligt løbende at vurdere, om de særlige ledelsesmæsige og organisatoriske forhold for Jernbanetilsynet er nok til at sikre denne uvildighed, selv om tilsynet er placeret i den organisation, som tilsynet blandt andet skal føres med. For det andet ønsker Det Radikale Venstre en samlet styrkelse af Jernbanetilsynet i fremtiden, ikke det modsatte. Det Radikale Venstre forudsætter derfor, at Jernbanetilsynet som minimum opretholder de samme ressourcer som i dag.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er alvorligt bange for, at der i loven er indbygget problemer med rollefordelingen. Specielt er en mulig sammenblanding af Trafikstyrelsens roller som ordregivende/projektudviklende og efterfølgende sikkerhedsgodkendende efter SF’s opfattelse problematisk. SF frygter, at den nye sikkerhedschef’s position i praksis ikke er god nok, hverken med hensyn til reel uafhængighed eller med hensyn til at kunne trække på uafhængige ressourcepersoner. SF foretrækker en klar adskillelse mellem ordregivende og projektudviklende myndigheder og så sikkerhedsgodkendelsen. SF’s betænkeligheder ved dette lovforslag er så alvorlige, at SF ikke kan støtte det og vil stemme imod.

Enhedslistens medlem af udvalget anerkender, at der er behov for at give tilsynet med jernbaner et skub fremad, så tilsynet bliver mere effektivt. Den foreslåede struktur giver imidlertid mulighed for sammenblanding af interesser med Trafikstyrelsens udbudssektion og andre sektioner, der kan have økonomisk interesse i at definere sikkerhedskravene. Enhedslisten mener, at tilsynet skal være uafhængigt og dermed også have sin egen økonomi, således at ansvaret for tilsynets niveau fagligt såvel som ressourcemæssigt sorterer så direkte under ministeren   og udvalget som muligt.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   trafikministeren, tiltrådt af udvalget: :

Til § 1

  1) De under nr. 17 foreslåede § 21 m, stk. 1-3, affattes således:

»En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende har en alkoholkoncentration i blodet på 0,20 promille eller derover.

Stk. 2. En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende har indtaget spiritus eller andre bevidsthedsforstyrrende midler i et sådant omfang, at den pågældende er ude af stand til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.

Stk. 3 . En sikkerhedsklassificeret person må ikke udføre eller forsøge at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner, når den pågældende på grund af sygdom, svækkelse, overanstrengelse eller mangel på søvn eller af lignende årsager befinder sig i en sådan tilstand, at den pågældende er ude af stand til at udføre sikkerhedsklassificerede funktioner på fuldt betryggende måde.«

[Redaktionel ændring]

  2) I de under nr. 21 foreslåede § 24 a, stk. 1 og 2, ændres »Banestyrelsen« til: »Banedanmark«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om redaktionelle ændringer i form af en sproglig tilpasning af bestemmelserne, hvorved der opnås en ensartet formulering af de tre stykker.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring, idet Banestyrelsen fra den 1. marts 2004 har ændret navn fra Banestyrelsen til Banedanmark, jf. lov nr. 1222 af 27. december 2003 om Banedanmark og bekendtgørelse nr. 20 af 15. januar 2004 om ikrafttræden af §§ 1 og 13 i lov om Banedanmark.

Sven Buhrkall (V)   Svend Heiselberg (V)   Peter Christensen (V)   Flemming Damgaard Larsen (V)   Karsten Nonbo (V)   Poul Fischer (DF)   Peter Skaarup (DF)  nfmd.   Kaj Ikast (KF)  fmd.   Helge Adam Møller (KF)   Helge Mortensen (S)   Jytte Wittrock (S)   Klaus Hækkerup (S)   Peder Sass (S)   Poul Andersen (S)   Margrete Auken (SF)   Martin Lidegaard (RV)   Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.


 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

 

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

 

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

 

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

 


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 109

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat fra trafikministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Notat af Flemming Lund, direktør for Jernbanetilsynet, fra trafikministeren

4

Tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

5

Spm. 1 om ministerens holdning til en evaluering eller revision af loven i henhold til de store ændringer, som lovforslaget lægger op til, til trafikministeren

6

Spm. 2 om sikring mod lukning, til trafikministeren

Spm. 3 om alkoholpolitikken for personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, til trafikministeren

Spm. 4 om udførelse af sikkerhedsklassificerede funktioner, til trafikministeren

Spm. 5 om habilitetsforholdene i forbindelse med Jernbanetilsynets integration i Trafikstyrelsen, til trafikministeren

Spm. 6, om loven kommer til at indeholde mulighed for at straffe infrastrukturforvalteren med bøde eller erstatning, til trafikministeren

7

Spm. 7 om yderligere kommentarer til Flemming Lunds synspunkter om brug af ressourcer og forringelse af synergieffekten, til trafikministeren

Spm. 8 om kommentarer vedrørende Jernbanetilsynets behov for flere ressourcer, til trafikministeren

Spm. 9 om svækkelse af Trafikstyrelsens ressourcer, til trafikministeren

Spm. 10 om, hvorfor Trafikstyrelsen ikke er at betragte som ordregiver, til trafikministeren

Spm. 11 om efterlevelse af udkastet til Safety Directive, til trafikministeren

Spm. 12 om bekendtgørelse vedrørende forholdet mellem direktør og sikkerhedschef, til trafikministeren

Spm. 13 om sikkerhedschefens beføjelser, til trafikministeren

Spm. 14 om adskillelsen af sikkerhedsmyndigheden fra øvrige myndighedsopgaver, til trafikministeren

8

Spm. 15 om, hvilke ressourcer jernbanetilsynsområdet vil have til rådighed, hvis forslaget vedtages, til trafikministeren

Spm. 16 om imødegåelse af anklager om habilitetsproblemer, til trafikministeren

9

Ændringsforslag fra trafikministeren

10

Svar på spm. 7 om yderligere kommentarer til Flemming Lunds synspunkter om brug af ressourcer og forringelse af synergieffekten, fra trafikministeren

Svar på spm. 8 om kommentarer vedrørende Jernbanetilsynets behov for flere ressourcer, fra trafikministeren

Svar på spm. 9 om svækkelse af Trafikstyrelsens ressourcer, fra trafikministeren

Svar på spm. 10 om, hvorfor Trafikstyrelsen ikke er at betragte som ordregiver, fra trafikministeren

Svar på spm. 11 om efterlevelse af udkastet til Safety Directive, fra trafikministeren

Svar på spm. 12 om bekendtgørelse vedrørende forholdet mellem direktør og sikkerhedschef, fra trafikministeren

Svar på spm. 13 om sikkerhedschefens beføjelser, fra trafikministeren

Svar på spm. 14 om adskillelsen af sikkerhedsmyndigheden fra øvrige myndighedsopgaver, fra trafikministeren

11

Svar på spm. 1 om ministerens holdning til en evaluering eller revision af loven i henhold til de store ændringer, som lovforslaget lægger op til, fra trafikministeren

12

Svar på spm. 15 om, hvilke ressourcer jernbanetilsynsområdet vil have til rådighed, hvis forslaget vedtages, fra trafikministeren

Svar på spm. 16 om imødegåelse af anklager om habilitetsproblemer, fra trafikministeren

13

Svar på spm. 2 om sikring mod lukning, fra trafikministeren

Svar på spm. 3 om alkoholpolitikken for personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, fra trafikministeren

Svar på spm. 4 om udførelse af sikkerhedsklassificerede funktioner, fra trafikministeren

Svar på spm. 5 om habilitetsforholdene i forbindelse med Jernbanetilsynets integration i Trafikstyrelsen, fra trafikministeren

Svar på spm. 6, om loven kommer til at indeholde mulighed for at straffe infrastrukturforvalteren med bøde eller erstatning, fra trafikministeren

14

Spm. 17 om, hvordan ministeren har tænkt sig, at en aftale om evaluering af loven skal udformes i praksis, til trafikministeren

15

Revideret tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

16

Ændret tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

17

Spm. 18 om, hvor mange ressourcer der hidtil er anvendt på drift og vedligeholdelse af ulykkes- og sikkerhedsdatabasen, og hvor mange der fremover vil blive anvendt, til trafikministeren

Spm. 19 om ansvarsområder og eventuelle konflikter i forbindelse dermed, til trafikministeren

Spm. 20, om ministeren finder det tilstrækkeligt, at formuleringen er i overensstemmelse med ånden i Safety Directive, til trafikministeren

Spm. 21 om de involverede personers uafhængighed i forbindelse med et udbud   og som deltagere i den efterfølgende godkendelse, til trafikministeren

Spm. 22 om ressourcefordelingen mellem direktøren og sikkerhedschefen, til trafikministeren

Spm. 23, om sikkerhedsorganisationen vil få en selvstændig konto på finansloven, til trafikministeren

18

Svar på spm. 17 om, hvordan ministeren har tænkt sig, at en aftale om evaluering af loven skal udformes i praksis, fra trafikministeren

19

1. udkast til betænkning

20

Svar på spm. 18 om, hvor mange ressourcer der hidtil er anvendt på drift og vedligeholdelse af ulykkes- og sikkerhedsdatabasen, og hvor mange der fremover vil blive anvendt, fra trafikministeren

Svar på spm. 19 om ansvarsområder og eventuelle konflikter i forbindelse dermed, fra trafikministeren

Svar på spm. 20, om ministeren finder det tilstrækkeligt, at formuleringen er i overensstemmelse med ånden i Safety Directive, fra trafikministeren

Svar på spm. 21 om de involverede personers uafhængighed i forbindelse med et udbud og som deltagere i den efterfølgende godkendelse, fra trafikministeren

Svar på spm. 22 om ressourcefordelingen mellem direktøren og sikkerhedschefen, fra trafikministeren

Svar på spm. 23, om sikkerhedsorganisationen vil få en selvstændig konto på finansloven, fra trafikministeren

21

Ændringsforslag fra trafikministeren

22

2. udkast til betænkning

 

 

 

 

 


Bilag 2

Et af de indkomne høringssvar og nogle af udvalgets spørgsmål til trafikministeren og dennes svar herpå

Et af de indkomne høringssvar samt spørgsmål 2 og 6 og trafikministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Høringssvar fra Railion Danmark A/S (indgår i L 109 – bilag 1):

»Trafikministeriet har ved brev dateret 19. november 2003, fremsendt pr mail samme dag, bedt om bemærkninger til ministeriets udkast til forslag til ændring af lov om jernbanevirksomhed mv, lov om luftfart og ophævelse af lov om jernbanesikkerhed mv  

Railion Danmark har kun få bemærkninger til det fremsendte materiale, og disse er følgende:

1)

Lovforslaget baseres i vid udstrækning på en sammenskrivning af allerede eksisterende love indenfor primært jernbanesektoren, hvilket i sig selv synes helt fornuftigt. Med denne sammenskrivning er således skabt bedre overblik over de to tæt forbundne love: Lov om Jernbanevirksomhed og Lov om Jernbanesikkerhed.

Den generelle tilpasning af visse elementer til EU's 2. jernbanepakke, som også er indarbejdet i udkastet, synes også logisk.

2)

Præciseringerne af ansvar og grænseflader Trafikstyrelse, Havarikommission og Banestyrelsen imellem kan Railion Danmark blot tage til efterretning. Der er dog ingen tvivl om at der nu, set med en operatørs øjne, er lige lovlig mange forskellige aktører og gradbøjninger af ansvar involveret i infrastruktur- og sikkerhedsspørgsmål, og at det konkrete ansvar i konkrete situationer nu synes ganske vanskeligt at placere.

Specifikt er bestemmelser om ansvar for manglende vedligehold af infrastrukturen uklare. En specifik bemærkning til ændringsforslagets § 21, l er således følgende:

Bestemmelsen sikrer bl.a. at driften indstilles, hvis det er sikkerhedsmæssigt påkrævet. Det er naturligvis nødvendigt.

Men - uanset om driftens indstilling skyldes forsømmelighed hos den ene eller den anden part ender Sorteper hos jernbaneselskabet (operatøren). Railion Danmark finder det i den forbindelse især uacceptabelt, at en tilsynsmyndighed lukker en jernbanestrækning - stor eller lille - hvis dette skyldes lang tids forsømmelighed fra infrastrukturforvalterens side.

Det vil jo kun kunne komme så vidt, hvis infrastrukturforvalteren har været forsømmelig gennem lang tid OG såfremt tilsynsmyndigheden ikke i tide har været udfarende overfor infrastrukturforvalteren.

Derfor ønskes følgende passus tilføjet ændringsloven:

»Såfremt en myndighed indstiller driften på et større eller mindre infrastrukturelement som følge af dettes utilstrækkelige vedligeholdelse straffes den vedligeholdelsesansvarlige med bøde. Endvidere udbetales erstatning til de jernbaneoperatører, som rammes af en sådan lukning. Endelig udbetales erstatning til de kunder hos ramte jernbaneoperatører, som rammes af lukningen. Tilsvarende bestemmelse gøres gældende i tilfælde af alvorlige brugsindskrænkninger på jernbanestrækninger/-anlæg, som skyldes forsømmelighed fra infrastrukturforvalterens side.«  

Se i øvrigt vores høringssvar til forslaget om Lov om BaneDanmark fremsendt Trafikministeriet 02. november 2003.«

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes oplyse, hvordan jernbanevirksomheder i lov om jernbanevirksomhed skal sikres mod lukning som følge af infrastrukturforvalterens mangelfulde vedligeholdelse af banestrækninger.

Svar:

Med den i april 2003 vedtagne ændring af jernbanevirksomhedsloven, der bl.a. implementerede EU direktivet 2001/14 indeholdende bestemmelser om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet, blev Banestyrelsen forpligtet til på de danske jernbaneinfrastrukturforvalters vegne årligt at offentliggøre en netredegørelse.

En sådan netredegørelse skal redegøre for den infrastruktur, som er til rådighed for jernbanevirksomhederne, såvel som indeholde oplysninger om vilkårene for adgang til jernbaneinfrastrukturen, herunder afgiftsprincipper og tariffer, samt principper og kriterier for kapacitetstildelingen.

Netredegørelsen indeholder endvidere en oversigt over planlagte projekter jernbaneinfrastrukturforvalteren har, således at jernbanevirksomhederne varsles og inddrages i forhold til fastsættelsen af terminerne for udførelsen af arbejder, dog med forbehold for uopsættelige arbejder af bl.a. sikkerhedsmæssig karakter. Om sådanne arbejder får jernbanevirksomheden skriftlig meddelelse hurtigst muligt.

Der indgås endvidere, i overensstemmelse med netredegørelsen, operatørkontrakter mellem jernbanevirksomhederne og Banestyrelsen. Kontrakterne specificerer samarbejdsrelationerne mellem jernbanevirksomheden og jernbaneinfrastrukturforvalteren, gensidige rettigheder og forpligtelser, betingelser for benyttelse af infrastrukturen og krav til forsikring m.v.

Således fremgår rettigheder og forpligtelser for henholdsvis Banestyrelsen og jernbanevirksomheder af netredegørelsen, operatørkontrakten og andre aftaler mellem de involverede parter, i det omfang deres forhold ikke er reguleret af lovgivningen eller administrative forskrifter i øvrigt. I aftalen fastsættes i øvrigt, i overensstemmelse med netredegørelsen, bodsregler i forbindelse med overtrædelse af aftalen. Banestyrelsen indgår bod-/bonusaftaler med den enkelte jernbanevirksomhed vedrørende bl.a. Banestyrelsens produktkvalitet og kanalregularitet.

Principperne for bod/bonus systemet bygger på en påvirkningsrate, der er udtryk for hvor mange af jernbanevirksomhedens tog, der påvirkes negativt af forhold hidrørende fra Banestyrelsens virksomhed. Opgørelsen af påvirkningsraten, som er lig med antallet af påvirkede tog pr. million togkilometer, foretages efter aftale mellem jernbanevirksomheden og jernbaneinfrastrukturforvalteren.

Jeg skal i øvrigt pege på, at regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne den 5. november 2003 indgik en aftale om trafik, der medfører et betydeligt løft af   Banestyrelsens bevillinger til drift, fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet. Med det nye bevillingsniveau vil det i første omgang være muligt at imødegå den hidtidige nedslidning af jernbanenettet samt at lave en særlig indsats for flere rettidige tog. På længere sigt indledes en løbende genopretning af jernbanenettets tilstand. Jeg forventer derfor ikke, at det vil blive relevant at lukke banestrækninger på grund af manglende vedligeholdelse. Decideret lukning af banestrækninger vil i øvrigt være et politisk anliggende.

Spørgsmål 6:

Kommer loven til at indeholde mulighed for at straffe infrastrukturforvalteren med bøde og erstatning til jernbanevirksomhederne og deres kunder, i det omfang Trafikstyrelsen lukker en given strækning på grund af infrastrukturforvalterens mangelfulde vedligeholdelse af banestrækninger?

Svar:

Nej, loven kommer ikke til at indeholde bestemmelser om at straffe jernbaneinfrastrukturforvalteren med bøder eller erstatning til jernbanevirksomheder.

Jeg anser i øvrigt lukning af banestrækninger for at være et politisk anliggende, jf. også mit svar på spørgsmål nr. 2 herover.