Sagsforløb 2003/1 BF 24
Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Europaudvalget den 19. marts 2004

Betænkning

over

  Forslag til folketingsbeslutning om større åbenhed om EU-sager i Folketinget

[af Keld Albrechtsen (EL) og Søren Søndergaard  ;(EL)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. oktober 2003 og var til 1. behandling den 13. november 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, KF og RV) indstiller forslaget til forkastelse.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at selv om Det Radikale Venstre indstiller beslutningsforslaget til forkastelse, er der dog dele af beslutningsforslaget, som Det Radikale Venstre er meget enigt i. Det Radikale Venstre er tilhænger af, at adgangen til Europaudvalgets referater bliver betydelig lettere, hvilket partiet har fastholdt i udviklingen af Europaudvalgets beretninger. Det Radikale Venstres medlem af udvalget finder, at arbejdet med en ny beretning for Europaudvalget går mod en stadig større åbenhed, og partiet støtter dette arbejde. Men da Det Radikale Venstre ikke kan tilslutte sig alle dele af Enhedslistens forslag, må den endelige indstilling være forkastelse.

Et mindretal i udvalget (DF, SF og EL) indstiller forslaget til vedtagelse uændret .

SF lægger stor vægt på, at der kommer både større åbenhed om og større involvering i behandlingen af EU-sagerne i Folketinget.

Hvis det skal lykkes at få både større åbenhed og større involvering, er det imidlertid ikke nok at sikre større direkte åbenhed om behandlingen af sagerne i Europaudvalget. Det forudsætter også, at den egentlige behandling af sagerne lægges ud i fagudvalgene (jf. beslutningsforslag nr. B 79 fremsat af SF i Folketingssamlingen 2002-03). Det er her, der er egentligt kendskab til de enkelte fagområder, og her, der er mulighed for i langt højere grad at gennemskue såvel positive som negative konsekvenser af de enkelte forslag fra Kommissionen. Selv om sagerne i dag går igennem fagudvalgene, får de i de fleste tilfælde en overfladisk behandling, fordi det jo alligevel er Europaudvalget, der skal afgive mandat. Derfor er det afgørende for en større grad af åbenhed, at det bliver hovedreglen, at fagudvalgene behandler sagerne og gør det på et så tidligt tidspunkt som overhovedet muligt.

Det er også vigtigt for at få større presseinteresse for de mange forskellige EU-sager, der kører gennem Folketinget, da et vigtigt element i kommunikationen med befolkningen jo er den kommunikation, der foregår via pressen.

Det første punkt i Enhedslistens forslag går ud på, at referaterne skal gøres offentlige, ligesom man har det i den svenske Riksdag. Som udgangspunkt er SF også tilhænger af, at referaterne fra europaudvalgsmøderne er offentlige efter 14 dage, med de restriktioner, der ligger i at begrænse åbenheden af hensyn til fortrolige forhandlingspositioner m.m.

Andet punkt i forslaget går ud på, at den del af Europaudvalgets møder, der er parallel med den åbne del af ministerrådsmøderne, skal være åben. Dette er vi enige i. Allerbedst ville det være, hvis man kunne se den del af møderne, der er åben, via tv. Indtil videre har dette desværre vist sig teknisk besværligt. Det er derfor nødvendigt at fortsætte arbejdet med at finde en brugbar model, der kan sikre reel åbenhed om behandling af EU-sagerne.

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Charlotte Antonsen (V)  nfmd.   Eva Kjer Hansen (V)   Jens Kirk (V)   Thor Gunnar Kofoed (V)   Birgitte Josefsen (V)   Kristian Thulesen Dahl (DF)   Karina Sørensen (DF)   Helle Sjelle (KF)   Gitte Seeberg (KF)   Claus Larsen‑Jensen (S)  fmd.   Henrik Dam Kristensen (S)   Jacob Buksti (S)   Ritt Bjerregaard (S)   Poul Nyrup Rasmussen (S)   Margrete Auken (SF)   Elisabeth Arnold (RV)   Keld Albrechtsen (EL)

Kristendemokraterne, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

 


 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

 

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

 

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

 

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

 


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 24

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

2

Meddelelse om åbning for spørgsmål og tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget

3

Revideret tidsplan for udvalgets behandling af beslutningsforslaget