Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Miljø- og Planlægningsudvalget den 5. maj 2004

Betænkning

over

Forslag til lov om skove

[af miljøministeren (Hans Christian Schmidt)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 42 ændringsforslag til lovforslaget. Miljøministeren har stillet ændringsforslag nr. 11, 31 og 37-39. Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-10, 12-30, 32-36 og 40-42.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2004 og var til 1. behandling den 26. februar 2004. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Planlægningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og miljøministeren sendte den 24. oktober 2003 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 112. Den 28. januar 2004 sendte miljøministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Golf Union,

Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Skovforening,

Friluftsrådet,

Høje Taastrup Kommune,

Nepenthes og

WWF Verdensnaturfonden.

Miljøministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Danmarks Naturfredningsforening,

Dansk Ornitologisk Forening,

Dansk Skovforening,

Friluftsrådet,

Nepenthes og

WWF Verdensnaturfonden.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 50 spørgsmål til miljøministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Udtalelse fra miljøministeren

I forlængelse af besvarelsen af udvalgets ønsker om teknisk bistand til en række ændringsforslag har miljøministeren oplyst følgende om baggrunden for sin holdning til ændringsforslagene:

Lovforslaget imødekommer et ønske fra såvel de grønne organisationer som fra erhvervet om friere rammer for skovdriften. Udgangspunktet er således via en positiv dialog med dem, der ejer og forvalter skovene, at give naturen bedre vilkår. Lovforslaget implementerer desuden EU’s naturbeskyttelsesdirektiver, og herudover skal naturskove defineres, registreres og beskyttes gennem aftaler med skovejerne.

Under udvalgsbehandlingen er der foreslået dels yderligere restriktioner i skovdriften, dels udvidede muligheder for f.eks. naturlig hydrologi, som har til formål at øge naturindholdet både geografisk og indholdsmæssigt. Forslagene ligger langt ud over også den tidligere regerings forslag ved revisionen af skovloven i 1996.

Jeg finder derfor, at yderligere restriktioner i skovdriften vil være i modstrid med tankegangen i lovforslaget. Hertil kommer, at jeg har tillid til, at skovdriften udvikler sig i en bæredygtig retning, da der er bred opbakning til retningslinjerne for bæredygtig skovdrift både hos erhverv og de grønne organisationer, jf. bemærkningerne til lovforslagets punkt 1.2.4.

Nye forbud i skovdriften vil have negative økonomiske konsekvenser for skovejerne i en situation, hvor erhvervet i forvejen er hårdt trængt. Desuden vil behovet for at anvende pesticider, gødskning og dræning under alle omstændigheder mindskes til et minimum med den forventede overgang til naturnær skovdrift.

Med lovforslaget indføres den nødvendige beskyttelse af naturtyper og levesteder for arter for at leve op til EU’s naturbeskyttelsesdirektiver. Reguleringen sker konkret først og fremmest gennem frivillige aftaler, hvor der gives kompensation for tab som følge af rådighedsindskrænkningen. Det er mit udgangspunkt, at den konkrete regulering giver de bedste betingelser for ejerens positive medvirken samt en større sikkerhed for, at beskyttelsen tilpasses bedst muligt til behovet for beskyttelse på den enkelte lokalitet.

Der er under udvalgsbehandlingen fremkommet en række indbyrdes delvis modstridende forslag om beskyttelse af naturskov. Lovforslaget indeholder allerede en generel indsats over for de naturmæssigt særlig værdifulde skove – både inden for og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Jeg har til hensigt at registrere de naturmæssigt særlig værdifulde skove og indgå aftaler om deres beskyttelse, så snart naturskovsbegrebet er revurderet. Forskere fra Landbohøjskolen har tidligere påpeget, at der er behov for at revurdere naturskovsdefinitionen fra 1992, inden den kan anvendes som grundlag for en beskyttelse. D ette arbejde påbegyndes umiddelbart efter lovens vedtagelse.

Under udvalgsarbejdet er der stillet spørgsmål om, hvorvidt der kunne lukkes op for en mere lempelig administration af golfbaner og lignende anlæg for friluftslivet. Jeg har forståelse for ønsket, idet der har været flere eksempler på golfbaneprojekter, som både landskabeligt og rekreativt fint har kunnet indpasses i fredskov. Et vigtigt formål med loven er at tilgodese bl.a. hensynet til landskab og friluftsliv, og jeg tilkendegiver derfor, at der fremover i højere grad vil blive anlagt en helhedsbetragtning, hvorved der i visse tilfælde kan gives tilladelse til denne type anlæg. Den skov, der derved inddrages til andet end skovdrift, må dog ikke besidde væsentlige kvaliteter til opfyldelse af lovens formål. Desuden skal der samlet set være tale om en forbedring af de landskabelige, natur- og miljømæssige forhold og rekreative interesser. Endelig bør tilladelse kun gives til nye golfbaner eller til større udvidelser, hvis der forud har været en offentlig debat om projektet, f.eks. i forbindelse med, at der er udarbejdet en lokalplan.

Under udvalgsarbejdet er der fremkommet ønsker om en ændret repræsentation i Skovrådet. Jeg har til hensigt at invitere både Verdensnaturfonden og Nepenthes til at deltage i rådets arbejde.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af miljøministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten udtaler følgende:

Skovenes rolle

Der er behov for en helt ny skovlov, der afspejler, at skovenes vigtigste rolle i samfundet ikke længere er at sikre stabile forsyninger af træ, men at sikre borgerne rekreative muligheder, en varieret natur og rent drikkevand. Der er ikke mangel på træ, men på natur, rekreative muligheder og rent drikkevand. Skovene er et af de mest populære udflugtsmål for danskerne. De bruges langt mere end biblioteker, museer eller sportspladser. Alene Dyrehaven nord for København modtager skønsmæssigt over 7 mio. besøg om året. Befolkningen ønsker sig varierede skove med gamle og unge træer, våde og tørre partier med mange dyr og planter af forskellig slags. Det skovbillede svarer dårligt til størstedelen af produktionsskovene, der er at sammenligne med dyrkede marker, men passer godt på naturgenoprettede, urørte og ekstensivt drevne skove. Samfundet kunne formentlig spare penge ved at ekstensivere driften og samtidig få mere spændende skove med plads til mennesker, dyr og planter. Dette afspejles ikke i regeringens lovforslag, som kun i begrænset omfang skifter retning i forhold til de forgangne 200 års prioritering af de danske skove. Og ministeren har konsekvent afvist alle forslag, som afspejler en mere moderne prioritering af natur og hensynet til befolkningens rekreative muligheder.

Naturskove

Udvalgsbehandlingen har efterladt det indtryk, at uanset hvilke ændringsforslag der måtte fremkomme, ville de ikke blive imødekommet af ministeren – på nær et enkelt forslag om klageadgang, som er imødekommet, fordi det retter en fejl i lovforslaget. Ministeren har f.eks. helt generelt afvist at ændre lovens formål således, at skovloven fremover vil have til formål at beskytte og udvide arealet med naturskov i Danmark. Regeringen ønsker heller ikke, at det af loven skal fremgå, at skovloven også skal have til formål at sikre rent drikkevand og stabile forsyninger af rent, næringsfattigt vand til danske søer, åer og farvande.

Skovloven blev sidst revideret i 1996. Regeringens 2004-revision vil blive en beklagelig parentes, som forhåbentlig snart vil blive afløst af en egentlig naturreform omfattende skovloven, naturbeskyttelsesloven, miljømålsloven m.fl. love under et andet folketingsflertal.

Skovområdet er økonomisk udsultet. Det skyldes ikke kun, at der ikke længere er den samme efterspørgsel efter træ. Det skyldes også, at staten ikke påtager sig et medansvar, men i stedet nedprioriterer naturområdet økonomisk. Regeringen har i et vist omfang fortsat skovrejsningen især af bynær skov på baggrund af de finansieringsmuligheder, der blev skabt under den tidligere regering. Til gengæld er ventelisten for statslig skovrejsning på arealer, hvor der ikke er umiddelbar medfinansiering fra kommuner eller vandværker, generelt stillet i bero på grund af regeringens nedskæringer af naturforvaltningsmidlerne.

Med lovforslaget får skovejere retskrav på, at alle ændringer eller begrænsninger i råderetten og driften fremover kun kan ske mod fuld erstatning til ejerne. Hvis regeringen tager sin egen retorik om bevarelse af naturværdierne alvorligt og samtidig sikrer gennemførelse af EU’s-habitatdirektiv, udskrives en kæmperegning til skatteyderne. Disse penge findes ikke i ministerens pengekasse og heller ikke i amternes. Der er hverken økonomiske midler eller mandskab til stede til at løse opgaven.

Lovforslaget sikrer ikke naturskovene tilstrækkeligt, selv om disse er i en klasse for sig selv, hvad angår biologisk mangfoldighed. Sammenholdt med, at halvdelen af Danmarks mest truede arter kommer fra skovene, er det et stærkt argument for at sikre naturskovene, hvis man virkelig ønsker at sikre naturen. På trods af, at naturskoven, som engang dækkede det meste af Danmarks areal, nu blot udgør under 1 pct. af landet, kan naturskov i fredskove med regeringens nye forslag stadig ryddes til fordel for juletræsplantager. Det afslører, at regeringen enten ikke ønsker at opfylde det, den siger den vil, eller bevidst fravælger de redskaber, der ville sikre mest natur for pengene.  

Naturskov uden for fredskov kan stadig ryddes uanset naturindhold.

Ministeren afviser partiernes ændringsforslag, som giver skovloven til formål at bevare og udvide arealet med naturskov, som pålægger ministeren at registrere naturskov og indgå aftale med ejeren, og som foreslår, at aktiviteter efter bilag 1 til loven ikke må gennemføres på registreret naturskov eller andre typer af naturmæssigt særlig værdifulde skove.

Naturbeskyttelsesloven

Egekrat er allerede beskyttet af skovloven, men ministeren afviser at give lignende værdifulde skovtyper såsom bøgekrat og gamle biologisk værdifulde skove af hjemmehørende nåletræsarter eller vore gamle træer samme beskyttelse. En simpel foranstaltning af begrænset økonomisk betydning for skovejeren og samfundet, men af stor værdi for skovens biologi og bevarelse af arter er at efterlade en håndfuld (over)modne træer til naturligt henfald, men heller ikke dette ændringsforslag har ministeren kunnet tilslutte sig.

Miljøministeren viser derved endnu en gang sin manglende vilje til i virkeligheden at sikre naturen i skovene. Beskyttelsen af bl.a. disse naturtyper   må derfor vente til den dag, partierne igen udgør et flertal i Folketinget. Til den tid vil partierne også sørge for, at beskyttelsen af de naturtyper, som i dag er omfattet af skovloven, samt de nye naturtyper, som partierne foreslår omfattet, vil blive overflyttet til naturbeskyttelsesloven fra skovloven. Derved vil man sikre, at naturen bliver forvaltet som et hele, hvilket vil styrke naturbevarelsen, forenkle lovgivningen og spare ressourcer for samfundet. Skovloven vil da blive en lov, som regulerer produktionsarealerne, mens beskyttelsen af skovnaturen vil ligge i naturbeskyttelsesloven. Der vil derved blive skabt den samme situation som på landbrugsområdet, hvor landbrugslovene regulerer produktionsarealerne, mens naturbeskyttelsesloven regulerer visse af naturområderne i det åbne land. Dette vil ikke medføre en A- og en B-natur, for reguleringen af produktionsarealerne skal ske under bredt hensyn til omgivelserne og naturen.

2010-målsætningen

Det er ikke overraskende, at ministeren heller ikke ønsker at gøre en EU- og FN-målsætning om at standse tilbagegangen i arter og levesteder inden 2010 til en dansk lovforpligtelse som foreslået af partierne, men det vil være en overraskelse, hvis ikke ministeren i resten af sin ministertid fremhæver netop denne målsætning som supplement til statsministerens absurde påstand på Venstres landsmøde i efteråret 2003 om, at ingen frø, fugl eller fisk har fået det værre under VK-regeringen. Det ved statsministeren nemlig ikke noget om, bl.a. fordi det ikke er blevet undersøgt endnu, og fordi han selv har været med til at nedprioritere området økonomisk og fagligt. For andre organismegrupper, såsom orkideer og dagsommerfugle, er billedet klart. Her kan det konstateres, at ud af blot 259 undersøgte sjældne arter er blot 4 gået frem, mens 25 er gået tilbage siden 1997. Dette er i sig selv et godt billede på regeringens naturpolitik. Den går 4 skridt frem, men 25 tilbage.

Pesticider og gødskning

På trods af miljøministerens festtaler om at passe på grundvandet og sikre en bæredygtig udvikling har han afvist partiernes moderate forslag om at forbyde anvendelse af pesticider og gødskning i de skove, hvor det ikke har været en del af den hidtidige praksis. Som udgangspunkt har pesticider   intet at gøre i den daglige drift og har intet med naturnær drift at gøre. De kan helt undværes, hvis man fremover tilpasser skovene til de fysiske forhold og holder op med at tilpasse de fysiske forhold til en bestemt type skov. Det kunne f.eks. være at plante varierede skove af hjemmehørende arter i stedet for store plantager af ens træer, importeret fra den anden side af jorden. De eneste nye tilfælde, hvor pesticidanvendelse bør kunne finde sted i skovene, er efter partiernes mening i forbindelse med en kampagne mod invasive arter, som truer med at ødelægge skove eller andre arealer. Her kan pesticider være den sidste udvej.

Skovene vil fortsat kunne drænes og dybdepløjes som en mark på landbrugsjord. Det på trods af, at naturlige vandstandsforhold i skoven er et af de mest afgørende forhold at sikre, hvis man virkelig ønsker at sikre en varieret natur i alle skovene og ikke blot i de få skove, som er direkte omfattet af EU-beskyttelsen. Men det er tydeligvis heller ikke regeringens ønske med revisionen af skovloven.

Byggeri i skovene

Gemt bag gode intentioner om sikring af børne- og ungdomsaktiviteter i skovbørnehaver og spejderhytter skjuler der sig en ladeport af muligheder for fremtidigt byggeri i skovene. Det er det eneste argument, der er for ministerens forslag, som er det seneste forsøg på at åbne for byggeri i skovene. Miljøministeren prøver derved at luske sit gamle forslag om mere byggeri i skovene ind ad bagdøren under dække af hensyntagen til børn og spejdere, selv om et reelt behov for flere skovbørnehaver eller spejderhytter ikke kan dokumenteres. Partierne foreslår i stedet, at den nuværende dispensationspraksis fortsætter, og afviser regeringens forslag. Partierne følger derved bl.a. Friluftsrådets anbefalinger i Friluftsrådets høringssvar til skovlovsrevisionen. Partierne vil føre denne ændring tilbage efter et regeringsskifte og et nyt flertal i Folketinget.

Afslutning

Revisionen af skovloven havde været en oplagt anledning til at få bragt forvaltningen af skovene i overensstemmelse med skovenes rolle i vor tid og en god anledning til at få efterlevet anbefalingerne fra Wilhjelmudvalget, Adgangsudvalget og OECD. Revisionen af skovloven burde også have været brugt til at implementere EU’s habitatdirektiv og vandrammedirektiv ordentligt. Lidt er blevet gjort, men det er langtfra nok.

Skovloven skulle også have indeholdt en målsætning om ikke alene biologisk bæredygtig drift, men også en målsætning om økonomisk bæredygtig drift.

Partierne finder derfor, at regeringens lovforslag er et helt utilstrækkeligt skridt i den rigtige retning, og at langt mere burde gøres. Det har ellers ikke skortet på gode råd til regeringen i denne sag både gennem de omfattende høringssvar og eksempelvis udspillet »Naturens grundlov«. Partierne kan ikke støtte lovforslaget.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   et mindretal (S, SF, RV og EL):

Til § 1

  1) Stk. 1 affattes således:

»Loven har til formål at

bevare og værne landets skove og hertil forøge skovarealet,

beskytte og udvide arealet med naturskov i Danmark,

sikre rent drikkevand samt stabile forsyninger af rent, næringsfattigt vand til danske søer, åer og farvande og

bidrage til at gennemføre målsætningen om at vende tilbagegangen i arter og levesteder senest i år 2010.«

[Udvidelse af formålsbestemmelsen]

  2) I stk. 2, nr. 2, indsættes efter »miljøbeskyttelse«: », folkesundhed«.

[Indarbejdelse af formål om beskyttelse af naturskov, drikkevand, arter og levesteder]

Til § 2

  3) Stk. 1 affattes således:

»I offentligt ejede skove skal der lægges større vægt på de hensyn, der er nævnt § 1, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2, nr. 3 og 4, end på hensynet til træproduktionen.«

[Hensynet til træproduktionen underordnes hensynet til biologisk mangfoldighed m.v. i de offentlige skove]

Til § 8

  4) Som nr. 5-9 indsættes:

»5) Ved hugst af hugstmoden skov skal der efterlades mindst 5 modne træer pr. hektar til naturligt

  henfald.

Miljøministeren skal fastsætte regler om, at indsamling af brænde, mosser og laver fra skoven skal ske på et biologisk bæredygtigt grundlag.

Pesticider og gødning må kun anvendes i hidtidigt omfang og kun på arealer, hvor det har været hidtidig praksis.

Det er forbudt at etablere nye dræn og at dybdepløje. Forbuddet mod at etablere nye dræn gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Foryngelse af løvskov, der består hovedsagelig af hjemmehørende træarter, må kun ske ved naturlig regeneration af den bevoksning, der er på stedet, dvs. ved selvforyngelse, naturforyngelse, stævning el.lign.«

[Krav til driften, forbud mod dræn og dybdepløjning, mod konvertering af skov med hjemmehørende træarter og mod anvendelse af pesticider og gødning]

Til § 9

  5) Nr. 2 affattes således:

»2)   Arealer med juletræer og pyntegrønt må højst udgøre 10 pct. af arealet. Det er kun tilladt at dyrke juletræer og pyntegrønt på arealer, der umiddelbart forinden har været anvendt til dette formål.«

[Krav vedrørende plantning af juletræer og pyntegrønt]

Til § 11

  6) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for byggeri, anlæg eller terrænændringer, som er nødvendige for skovdriften.«

[Retskrav på byggeri til arbejdsskure på op til 10 m 2 , spejderhytter og skovbørnehaver udgår]

  7) Stk. 3 og 4 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslaget til stk. 2]

Til § 14

  8) I stk. 1 ændres »Miljøministeren skal udarbejde« til: »Miljøministeren skal senest i 2007 have udarbejdet«.

[Tidsfrist for ministeren for udarbejdelse af Natura 2000-skovplaner]

Ny paragraf

  9) Efter § 16 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. På baggrund af kortlægningen efter § 15, stk. 1, skal miljøministeren udpege arealer, som indeholder skovnaturtyper og levesteder for arter, der er nævnt i § 15, stk. 2.

Stk. 2. På de udpegede arealer må foryngelse af løvskov kun ske ved naturlig regeneration af den bevoksning, der er på stedet, dvs. ved selvforyngelse, naturforyngelse, stævning el.lign.

Stk. 3. Ministeren skal underrette ejere og brugere om udpegning efter stk. 1.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 træder i kraft, når de berørte lodsejere har modtaget skriftlig underretning om udpegningen efter stk. 3.

Stk. 5. Ministeren kan allerede ved udpegningen bestemme, at kravet i stk. 2 ikke skal gælde, når dette ikke vil bidrage til at undgå forringelse af skovnaturtypen eller levestedet eller forstyrrelse af de arter, som området er udpeget for, jf. § 38.

Stk. 6. Ministeren kan revidere udpegningen på baggrund af den løbende udvikling af naturtypernes og arternes tilstand.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om

udpegningen efter stk. 1, herunder om offentliggørelse heraf, og

hvad der skal forstås ved naturlig regeneration efter stk. 2.«

[Erstatningsfri regulering af udpegede arealer i internationale naturbeskyttelsesområder]

Til § 20

  10) I stk. 1 ændres ordet »varig« til: »væsentlig«.

[Udvidelse af ministerens mulighed for at pålægge ejeren en særlig drift af sin ejendom]

 

Af   miljøministeren, tiltrådt af udvalget:

  11) I stk. 1 ændres »skovnaturtyper« til: »naturtyper«.

[Pålæggelse af driftsforanstaltninger ved varig forringelse af alle naturtyper m.v.]

Af   et mindretal (S, SF, RV og EL):

Til § 24

  12) I stk. 1 indsættes efter »§§ 19-21«: »eller forbuddet i § 25, stk. 2«.

[Konsekvens af ændringen af § 25]

  13) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Spørgsmålet om eventuel erstatning som følge af forbuddet i § 25, stk. 2, afgøres i forbindelse med, at der indgås aftale, eller snarest muligt efter, at det har vist sig umuligt at indgå en aftale på rimelige vilkår.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

[Konsekvens af ændringen af § 25]

Til § 25

  14) Paragraffen affattes således:

»§ 25. Miljøministeren skal udpege

andre naturmæssigt særlig værdifulde skove, der ligger i de internationale naturbeskyttelsesområder, end dem, der er omfattet af kortlægningen efter § 15, og

særligt naturmæssigt værdifulde skove uden for de internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 2. På de udpegede arealer må ikke gennemføres aktiviteter nævnt i bilag 1.

Stk. 3. Ministeren skal underrette ejere eller brugere om udpegningen efter stk. 1.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 2 træder i kraft, når de berørte lodsejere har modtaget skriftlig underretning om udpegningen efter stk. 3.

Stk. 5. På grundlag af udpegningen efter stk. 1 eller kortlægningen efter § 15 kan ministeren indgå aftaler med ejerne om at sikre en drift, der understøtter og fremmer den biologiske mangfoldighed.

Stk. 6. Ministeren kan i aftalen bestemme, at stk. 2 fremover ikke skal gælde for hele arealet eller dele deraf.

Stk. 7. Ministeren skal fastsætte regler om, hvilke skove der er særligt naturmæssigt værdifulde.«

[Udpegning (registrering) af anden naturmæssigt værdifuld skov samt forbud mod visse aktiviteter]

Til § 26

  15) Paragraffen affattes således:

»§ 26. Følgende skovtyper og træer skal bevares:

Bevaringsværdige egekrat.

Bøgerøller (bøgekrat).

Biologisk værdifulde skove af hjemmehørende nåletræsarter.

Gamle biologisk værdifulde træer.

Redetræer for store sky fuglearter.

Naturskove.

Selvgroede skove, som ikke er vokset til som et led i naturnær skovdrift.

Stk. 2. Miljøministeren skal på baggrund af en registrering udpege arealer med skovtyper og træer, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Ministeren skal underrette ejere eller brugere om udpegningen efter stk. 2.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 træder i kraft, når de berørte lodsejere har modtaget skriftlig underretning om udpegningen efter stk. 3.

Stk. 5. På grundlag af udpegningen kan ministeren indgå aftaler med ejerne om at sikre arealernes eller træernes bevaring.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af de skovtyper og træer, der er omfattet af stk. 1.«

[Udpegning og beskyttelse af diverse værdifulde skovtyper og træer]

Ny paragraf

  16) Efter § 28 indsættes i kapitel 4 som ny paragraf:

»§ 02. For arter, der er optaget på bilag 2, er der forbud mod at beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder på fredskovspligtige arealer.«

[Implementering af EF-habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra d, i skovloven]

Til § 38

  17) Efter »§ 12« indsættes: », § 01, stk. 2,«

[Mulighed for at dispensere fra kravet i § 01, stk. 2]

  18) I stk. 1 ændres »28« til: »02«.

[Konsekvensændring]

  19) I stk. 1 indsættes som 2. pkt.:

»Dispensation fra § 02 kan dog kun ske, når de betingelser, der er nævnt i EF-habitatdirektivets artikel 16, er opfyldt.«

[Særlige forudsætninger for dispensation]

Til § 39

  20) I stk. 2 indsættes som nr. 5:

»5)   at det så vidt muligt sikres, at erstatningsskoven får mindst samme biologiske værdi som den skov, der skal erstattes.«

[Krav om hensyn til erstatningsskovens biologiske værdi]

Til § 41

  21) I stk. 1 indsættes efter »ændringer heraf«: »samt udpegning af lokaliteter efter § 01, stk. 1,«.

[Registrering i matriklen af arealer, der udpeges efter § 01, stk. 1]

  22) I stk. 2 indsættes efter »§ 3«: »og udpegning af lokaliteter efter § 01, stk. 1«

[Notering i tingbogen på ejendomme omfattet af udpegning efter § 01a, stk. 1]

Til § 45

  23) Nr. 3 udgår.

[Mærkningsbestemmelse ændres]

  24) Som stk. 2 indsættes:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter regler om de betingelser, der skal være opfyldt, for at skovprodukter kan mærkes som lovligt, bæredygtigt eller økologisk produceret. Skovprodukter kan kun mærkes som bæredygtigt produceret, hvis mærkningsordningen er udarbejdet i et forum med ligelig repræsentation af økonomiske, sociale og miljømæssige interesser og er baseret på målbare krav til bæredygtighed.«

[Krav til mærkningsordning for bæredygtigt producerede skovprodukter]

Til § 47

  25) I stk. 2 indsættes som 3. pkt.:

»I rådet skal der være en ligelig repræsentation af foreninger og organisationer, der repræsenterer henholdsvis erhvervsmæssige, rekreative og biologiske interesser.«

[Ligelig repræsentation af visse organisationer og foreninger]

Til § 60

  26) I stk. 1 indsættes efter »§ 15, stk. 2«: », § 01, stk. 1«.

[Mulighed for at klage over afgørelser om udpegning efter § 01, stk. 1]

  27) I stk. 1 indsættes efter »§§ 19-21«: », § 25, stk. 1«.

[Konsekvens af ændringen af § 25]

Til § 62

Principalt:

  28) I stk. 1 indsættes efter nr. 2 som nye numre:

»3)   landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø,

landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, og

lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.«

[Klageret for organisationer og foreninger om afgørelser truffet i henhold til loven]

  29) Stk. 2 udgår.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

[Konsekvens af ændringsforslaget til stk. 1]

Subsidiært:

  30) I stk. 2 indsættes efter »§ 15, stk. 2«: », § 01, stk. 1«, og efter »jf. § 11, stk. 1« indsættes: », og § 01, stk. 2«.

[Mulighed for, at foreninger og organisationer kan klage over afgørelser om udpegning efter § 01, stk. 1, og afgørelser om dispensation fra § 01, stk. 2]

Af   miljøministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og KD):

  31) I stk. 2 indsættes efter »§ 15, stk. 2«: », § 17, stk. 3«.

[Adgang for foreninger og organisationer til at klage over afgørelser efter § 17, stk. 3]

Af   et mindretal (S, SF, RV og EL):

 

  32) I stk. 3, der bliver stk. 2, ændres »Ved klage efter stk. 2, nr. 1 og 2« til: »Ved klage efter stk. 1, nr. 3 og 4«.

[Konsekvens af ændringsforslaget til stk. 1]

  33) Stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:

»De foreninger og organisationer, der er nævnt i stk. 1, nr. 3-5, skal underrettes skriftligt om de afgørelser, der er nævnt i stk. 1, hvis de anmoder om det.«

[Konsekvens af ændringsforslaget til stk. 1]

Til § 65

  34) I stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 1«: », § 01, stk. 2«.

[Mulighed for at straffe for overtrædelse af kravet i § 01, stk. 2]

  35) I stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 1«: », § 25, stk. 2«.

[Konsekvens af ændringen af § 25]

  36) I stk. 1, nr. 1, ændres »28« til: »02«.

[Konsekvens af § 02]

Af   miljøministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 69

  37) Henvisningen »§ 65« ændres til: »§ 67«.

[Henvisning korrigeres]

Til § 71

  38) Henvisningen »§ 65« ændres til: »§ 67«.

[Henvisning korrigeres]

Til § 72

  39) I stk. 3 ændres »§ 24« til: »§ 26«.

[Henvisning korrigeres]

Af   et mindretal (S, SF, RV og EL):

Til bilag 1

  40) Nr. 2 affattes således:

»2)   Træartsskifte fra hjemmehørende til ikkehjemmehørende arter.«

[Konsekvens af, at der indføres krav om foryngelse af løvskov ved naturlig regeneration på arealer udpeget efter § 01]

  41) Nr. 3 udgår.

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 3-5.

[Konsekvens af, at der indføres krav om foryngelse af løvskov ved naturlig regeneration på arealer udpeget efter § 01]

Nyt bilag

  42) Efter bilag 1 indsættes som nyt bilag:

»Bilag 2

Liste over arter omfattet af § 02

Liste over danske dyrearter, der er strengt beskyttede efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a, jf. art. 12

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

PATTEDYR

 

MAMMALIA

Småflagermus

Alle arter

 

Microchiroptera

 

 

 

GNAVERE

 

RODENTIA

Syvsovere

Hasselmus

Sicista betulina

Gliridae

 

 

 

Hoppemus

Birkemus

Sicista betulina

Zapodidae

 

 

 

ROVDYR

 

CARNIVORA

Mårfamilien

Odder

Lutra lutra

Mustelidae

 

 

 

HVALER

 

CETACEA

Alle arter

 

 

 

 

 

KRYBDYR

 

REPTILIA

Sumpskildpadder

Europæisk

sumpskildpadde

Emys orbicularis

Emydidae

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

Firben

Markfirben

Lacerta agilis

Lacertidae

 

 

 

Snoge

Glatsnog

Æskulapsnog

Coronella austriaca

Elaphe longissima

Colubridae

 

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

PADDER

 

AMPHIBIA

Salamandre

 

Salamandridae

Stor vandsalamander

Triturus cristatus

 

 

 

 

Skivetungede frøer

 

Discoglossidae

Klokkefrø

Bombina bombina

 

 

 

 

Løgfrøer

 

Pelobatidae

Løgfrø

Pelobates fuscus

 

 

 

 

Løvfrøer

 

Hylidae

Løvfrø

Hyla arborea

 

 

 

 

Ægte frøer

 

Ranidae

Spidssnudet frø

Springfrø

Rana arvalis

Rana dalmatina

 

 

 

 

Tudser

Strandtudse

Grønbroget tudse

Bufo calamita

Bufo viridis

Bufonidae

 

 

 

FISK

 

PISCES

Laksefisk

Snæbel

Coregonus

Oxyrhynchus

Salmoniformes

 

 

 

INSEKTER

 

INSECTA

Biller

Bred vandkalv

Lys skivevandkalv

Dytiscus latissimus

Graphoderus

Bilineatus

Coleoptera

 


Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

Torbister

Eremit

Osmoderma eremita

Scarabaeidae

 

 

 

Sommerfugle

Sortplettet blåfugl

Maculinea arion

Lepidoptera

 

 

 

Guldsmede

Grøn mosaik-

guldsmed

Stor kærguldsmed

Grøn kølleguldsmed

Aeshna viridis

Leucorrhinia

pectoralis

Ophiogomphus cecilia

Odonata

 

 

 

BLØDDYR

 

MOLLUSCA

Muslinger

Tykskallet

malermusling

Unio crassus

Bivalvia

 

Liste over danske plantearter, der er strengt beskyttede efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b, jf. art. 13

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

BREGNER

 

FILICOPSIDA

Slangetungefamilien

Enkelt månerude

Botrychium simplex

Ophioglossaceae

 

 

 

ENKIMBLADEDE

 

MONOCOTYLEDONES

Skebladfamilien

Vandranke

Luronium natans

Alismataceae

 

 

 

Najadefamilien

Liden Najade

Najas flexilis

Najadaceae

 

 

 

Gøgeurtfamilien

Fruesko

Mygblomst

Cypripedium

calceolus

Liparis loeselii

Orchidaceae

 

 

 

TOKIMBLADEDE

 

DICOTYLEDONES

Stenbrækfamilien

Gul Stenbræk

Saxifraga hirculus

Saxifragaceae«

[Liste over danske arter på habitatdirektivets bilag IV]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene udvider lovens formålsbestemmelse.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget underordnes hensynet til træproduktion hensynet til biologisk mangfoldighed i de offentlige skove.

Til nr. 4

Den foreslåede § 4, nr. 5, indebærer, at mindst 5 modne træer pr. hektar skal efterlades til naturligt henfald i alle skove.

Den foreslåede § 4, nr. 6, indebærer en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om, at indsamling af brænde, mosser og laver fra skoven skal ske på et biologisk bæredygtigt grundlag.

Den foreslåede § 4, nr. 7, indebærer, at pesticider og gødning kun må anvendes i hidtidigt omfang og kun på arealer, hvor det har været hidtidig praksis.

Den foreslåede § 4, nr. 8, indebærer et forbud mod at etablere nye dræn i skovene.

Den foreslåede § 4, nr. 9, indebærer, at foryngelse af løvskov, der består at hovedsagelig hjemmehørende træarter, kun må ske ved naturlig regeneration af den bevoksning, der er på stedet.

Til nr. 5

Ændringsforslaget indebærer et forbud mod plantning af træer og pyntegrønt på skovarealer, medmindre disse umiddelbart forinden har været anvendt til dette formål.

Til nr. 6 og 7

Ændringsforslaget medfører, at retskravet i § 11, stk. 2, nr. 1 og 2, erstattes af en dispensationsmulighed i særlige tilfælde.

Til nr. 8

Ændringsforslaget sikrer, at naturplaner udarbejdes senest i 2007.

Til nr. 9, 17, 21, 22, 26, 30, 34, 40 og 41

Ændringsforslagene medfører, at bestemmelsen i høringsudkastets § 16 om, at ministeren skal udpege arealer osv. efter lovens § 15, stk. 2, og om forvaltningen af disse arealer, kommer med i den endelige lov.

Til nr. 10

Ændringsforslaget udvider ministerens mulighed for at pålægge ejeren en særlig drift af sin ejendom.

Til nr. 11

Der er tale om en redaktionel ændring. En Natura 2000-skovplan kan omfatte andet end skovnaturtyper. Reaktionsmulighederne ved akut fare for forringelse og forstyrrelse skal derfor også kunne rette sig mod andre naturtyper end skovnaturtyperne. De naturtyper, som ikke er skovnaturtyper, og som omfattes af bestemmelsen, er naturtyperne nævnt i lovforslagets § 28.

Til nr. 12-14, 27 og 35

Ændringsforslaget medfører, at miljøministeren pålægges at registrere naturskov og herefter forsøge at indgå aftaler med skovejerne om sikring af naturskovenes bevaring, og at aktiviteter nævnt i bilag 1 ikke må gennemføres på registreret naturskov eller andre typer af naturmæssigt særlig værdifulde skove.

Til nr. 15

Ændringsforslaget medfører, at bøgerøller (bøgekrat) og gamle biologisk værdifulde skove af hjemmehørende nåletræsarter beskyttes i skovloven på linje med egekrat, og at biologisk værdifulde gamle træer samt redetræer for store sky fuglearter også beskyttes.

Til nr. 16, 18, 19, 36 og 42

Ændringsforslaget gennemfører implementering af EF-habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra d, i skovloven.

Til nr. 20

Ændringsforslaget medfører, at udlagte erstatningsskove sikres at få en biologisk værdi, der som minimum svarer til det område, hvor fredskovspligten ophæves.

Til nr. 23 og 24

Ændringsforslaget medfører, at skovprodukter kun kan mærkes som bæredygtigt produceret, hvis mærkningsordningen er baseret på en ligelig hensyntagen til økonomiske, sociale og miljømæssige interesser og på målbare krav frem for konkrete hensigtserklæringer.

Til nr. 25

Ændringsforslaget indebærer, at der sikres en ligelig repræsentation af erhvervsmæssige, rekreative og biologiske interesser i Skovrådet fordelt på et bredt udsnit af de relevante landsdækkende medlemsorganisationer på bekostning af rene erhvervsorganisationer.

Til nr. 28, 29, 32 og 33

Ændringsforslaget medfører, at afgørelser truffet i henhold til loven skal kunne påklages af landsdækkende organisationer og foreninger, hvis formål dækker hele eller væsentlige dele af skovlovens formål.

Til nr. 31

Ændringsforslaget har karakter af en redaktionel ændring. Efter § 17, stk. 3, kan ministeren træffe afgørelser om vurdering af en aktivitet, som er anmeldt efter § 17, stk. 1, jf. bilag 1. Bestemmelsen svarer til § 19 b, stk. 4, i forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven. Efter naturbeskyttelsesloven har foreninger og organisationer adgang til at klage over de afgørelser, der træffes efter denne bestemmelse. Ændringsforslaget betyder, at adgangen til at klage over afgørelser vedrørende beskyttede naturtyper og levesteder for arter bliver ens i forslag til ændring af naturbeskyttelsesloven (L 146) og forslag til lov om skove (L 145).

Til nr. 37-39

Der er tale om lovtekniske og redaktionelle ændringer.

Svend Aage Jensby (V)   Helga Moos (V)   Eyvind Vesselbo (V)  fmd.   Jens Vibjerg (V)   Jørn Dohrmann (DF)   Freddie H. Madsen (DF)   Helle Sjelle (KF)   Lars Barfoed (KF)   Mogens Nørgård Pedersen (KD)  nfmd.   Inger Bierbaum (S)   Helge Mortensen (S)   Bjørn Westh (S)   Jacob Buksti (S)   Torben Hansen (S)   Jørn Jespersen (SF)   Elsebeth Gerner Nielsen (RV)   Keld Albrechtsen (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

 

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

 

Kristendemokraterne (KD)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

 

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

  9

 

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

 

*

Heraf 1 medlem valgt på Færøerne

 


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 145

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar samt høringsnotat, fra miljøministeren

2

Henvendelse af 29/1-04 fra Høje Taastrup Kommune

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 29/1-04 fra Høje Taastrup Kommune, til miljøministeren

4

Spm. 2 om, hvilke ændringer der er foretaget i lovforslaget efter høringen, til miljøministeren

5

Henvendelse af 19/2-04 fra WWF Verdensnaturfonden

6

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 19/2-04 fra WWF Verdensnaturfonden, til miljøministeren

7

Svar på spm. 2 om, hvilke ændringer der er foretaget i lovforslaget efter høringen, fra miljøministeren

8

Henvendelse af 25/2-04 fra Nepenthes

9

Spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/2-04 fra Nehenthes, til miljøministeren

10

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 29/1-04 fra Høje Taastrup Kommune, fra miljøministeren

11

Tidsplan

12

Henvendelse af 8/3-04 fra Friluftsrådet

13

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 8/3-04 fra Friluftsrådet, til miljøministeren

14

Henvendelse af 10/3-04 fra Dansk Skovforening

15

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 10/3-04 fra Dansk Skovforening, til miljøministeren

16

Spm. 7 om fremsendelse af den lovede parallelopstilling og tidsplan, til miljøministeren

17

Henvendelse af 11/3-04 fra Danmarks Naturfredningsforening

18

Spm. 8 om ændring af et areal med landbrugspligt til fredskov og ophævelse af bopælspligten, til miljøministeren

19

Materiale vedr. WWF’s foretræde 17/3-04

20

Spm. 9 om kommentar til materiale fra WWF i forbindelse med foretræde 17/3-04, til miljøministeren

21

Materiale fra Nepenthes i forbindelse med foretræde 17/3-04

22

Spm. 10 om kommentar til materiale fra Nepenthes i forbindelse med foretræde 17/3-04, til miljøministeren

23

Spm. 11, om ministeren mener, at det er et problem, at myndighederne kan få adgang til private hjem for at øve tilsyn uden først at give ejer eller bruger besked herom, til miljøministeren

Spm. 12, om ministeren vil stille ændringsforslag til lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2, til miljøministeren

24

Henvendelse af 18/3-04 fra Høje Taastrup Kommune om kopi af brev til miljøministeren vedrørende kommende revision af skovloven

25

Spm. 13 om kommentar til henvendelse af 18/3-04 fra Høje Taastrup Kommune, jf. L 145 – bilag 24, til miljøministeren

26

Svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 25/2-04 fra Nepenthes, fra miljøministeren

27

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 19/2-04 fra WWF Verdensnaturfonden, fra miljøministeren

28

Materiale udleveret af Danmarks Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04

29

Spm. 14 om kommentar til materiale udleveret af Danmarks Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04, til miljøministeren

30

Spm. 15 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag vedrørende fjernelse af bygninger i skove efter endt brug, til miljøministeren

Spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om registrering af naturskov, til miljøministeren

Spm. 17 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om restriktioner i anvendelse af pesticider og gødning i skovområder, til miljøministeren

Spm. 18 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der sikrer, at der ikke etableres nye dræn eller dybdepløjes i fredskov, til miljøministeren

31

Spm. 19 om en liste over de arter, for hvilke der vil blive foretaget en kortlægning af beliggenhed af deres levesteder, til miljøministeren

Spm. 20 om at indføre forbud for lodsejeren mod at forringe naturtyper og levesteder for arter, til miljøministeren

Spm. 21 om hensigten med påbudsbestemmelsen i § 20, til miljøministeren

32

Oversigt over lov- og beslutningsforslag i udvalget

33

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 10/3-04 fra Dansk Skovforening, fra miljøministeren

34

Svar på spm. 7 om fremsendelse af den lovede parallelopstilling og tidsplan, fra miljøministeren

35

Svar på spm. 8 om ændring af et areal med landbrugspligt til fredskov og ophævelse af bopælspligten, fra miljøministeren

36

Svar på spm. 13 om kommentar til henvendelse af 18/3-04 fra Høje Taastrup Kommune, jf. L 145 – bilag 24, fra miljøministeren

37

Spm. 22 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 23 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 24 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 25 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 26 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 27 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 28 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 29 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 30 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 31 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 32 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 33 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 34 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 35 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 36 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 37 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

38

Spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 39 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 40 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 41 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 42 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 43 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 46 om en redegørelse for antal bemyndigelser til ministeren og antallet af ministerbemyndigelser, til miljøministeren

39

Spm. 47 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

Spm. 48 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, til miljøministeren

40

Svar på spm. 9 om kommentar til materiale fra WWF i forbindelse med foretræde 17/3-04, fra miljøministeren

41

Svar på spm. 11, om ministeren mener, at det er et problem, at myndighederne kan få adgang til private hjem for at øve tilsyn uden først at give ejer eller bruger besked herom, fra miljøministeren

Svar på spm. 12, om ministeren vil stille ændringsforslag til lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 2, fra miljøministeren

42

Svar på spm. 10 om kommentar til materiale fra Nepenthes i forbindelse med foretræde 17/3-04, fra miljøministeren

43

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse af 8/3-04 fra Friluftsrådet, fra miljøministeren

44

Virksomhedspanelets vurdering af lovforslaget samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens konklusioner, fra miljøministeren

45

Svar på spm. 14 om kommentar til materiale udleveret af Danmarks Naturfredningsforening under foretræde 24/3-04, fra miljøministeren

46

Svar på spm. 23 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 32 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 34 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 35 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 37 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 38 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

47

Svar på spm. 15 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag vedrørende fjernelse af bygninger i skove efter endt brug, fra miljøministeren

Svar på spm. 16 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om registrering af naturskov, fra miljøministeren

Svar på spm. 17 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag om restriktioner i anvendelse af pesticider og gødning i skovområder, fra miljøministeren

Svar på spm. 18 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, der sikrer, at der ikke etableres nye dræn eller dybdepløjes i fredskov, fra miljøministeren

48

Svar på spm. 19 om en liste over de arter, for hvilke der vil blive foretaget en kortlægning af beliggenhed af deres levesteder, fra miljøministeren

Svar på spm. 20 om at indføre forbud for lodsejeren mod at forringe naturtyper og levesteder for arter, fra miljøministeren

Svar på spm. 21 om hensigten med påbudsbestemmelsen i § 20, fra miljøministeren

49

Ændringsforslag fra miljøministeren

50

Svar på spm. 22 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 24 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 25 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 26 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 27 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 28 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 29 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 30 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 31 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 33 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 36 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 39 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 40 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 41 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 42 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 43 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 44 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 45 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 46 om en redegørelse for antal bemyndigelser til ministeren og antallet af ministerbemyndigelser, fra miljøministeren

Svar på spm. 47 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

Svar på spm. 48 om teknisk bistand til udarbejdelse af ændringsforslag, fra miljøministeren

51

Svar på spm. 7 om fremsendelse af den lovede parallelopstilling og tidsplan, fra miljøministeren

52

Henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Ornitologisk Forening

53

Spm. 49 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Ornitologisk Forening, til miljøministeren

54

Henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Golf Union

55

Spm. 50 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Golf Union, til miljøministeren

56

Svar på spm. 49 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Ornitologisk Forening, fra miljøministeren

57

Svar på spm. 50 om kommentar til henvendelse af 27/4-04 fra Dansk Golf Union, fra miljøministeren

58

1. udkast til betænkning

59

Ændringsforslag til tillægsbetænkning fra miljøministeren

60

Bidrag til betænkning, fra miljøministeren