Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om anvendelse af aftale af 14. juli 2000
mellem Kongeriget Danmark og Den Bolivarianske Republik
Venezuela om overførelse af domfældte

 

I medfør af § 9 og § 12, stk. 2, i lov nr. 323 af 4. juni 1986 om international fuldbyrdelse af straf m.v., som ændret ved lov nr. 291 af 24. april 1996, fastsættes:

§ 1. Afgørelser, som er omfattet af aftalen af 14. juli 2000 mellem Kongeriget Danmark og Den Bolivarianske Republik Venezuela om overførelse af domfældte, jf. bilaget til denne bekendtgørelse, kan fuldbyrdes efter aftalens regler.

    Stk. 2. Afgørelse om samtykke efter aftalens artikel 3, stk.1, litra f, træffes af justitsministeren.

§ 2. Fuldbyrdelse af venezuelanske afgørelser i Danmark sker efter reglerne i aftalens artikel 11 om omsætning af straffen. Afgørelsen om omsætning træffes ved dom.

    Stk. 2. Justitsministeren kan, hvis det ellers ikke vil være muligt at få en domfældt overført hertil, bestemme, at fuldbyrdelse af den venezuelanske afgørelse skal ske efter reglerne i aftalens artikel 10 om fortsat fuldbyrdelse. Der skal ske tilpasning af sanktionen i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2. Afgørelsen om tilpasning træffes ved dom.

    Stk. 3. Fuldbyrdelse af retsfølgen, herunder prøveløsladelse, skal ske i overenstemmelse med danske regler, jf. aftalens artikel 9, stk. 3.

§ 3. Reglerne i kapitel 4 i lov nr. 323 af 4. juni 1986 om international fuldbyrdelse af straf m.v., som ændret ved lov nr. 291 af 24. april 1996, finder i øvrigt anvendelse ved behandling af sager om fuldbyrdelse af venezuelanske afgørelser i Danmark.

§ 4. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 7. april 2001.

§ 5. Denne bekendtgørelse gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Justitsministeriet, den 28. marts 2001

Frank Jensen

/Jakob Scharf


Bilag

AFTALE MELLEM
DEN BOLIVARIANSKE REPUBLIK VENEZUELA
OG KONGERIGET DANMARK
OM OVERFØRELSE AF DOMFÆLDTE

Den Bolivarianske Republik Venezuela og Kongeriget Danmark, herefter kaldet de kontraherende stater, som

ønsker yderligere at udvikle samarbejdet på strafferettens område;

anser, at sådant samarbejde skal øge retssikkerheden og dømte personers resocialisering;

i betragtning af, at disse opgaver kræver, at udlændinge, som berøves friheden som følge af, at de har begået en forbrydelse, bør have mulighed for at udstå retsfølgerne i deres eget samfund, og som

i betragtning af, at dette mål bedst kan opnås ved at overføre disse til deres hjemland,

er blevet enige om følgende:

ARTIKEL 1

Definitioner

I nærværende aftale forstås ved:

a) »Retsfølge«: enhver straf eller anden foranstaltning, som er fastsat af en domstol, og som indebærer frihedsberøvelse i begrænset eller ubegrænset tid, pålagt på grund af en strafbar handling.

b) »Domfældte«: en person, hvorover der er afsagt endelig retskraftig dom af en domstol eller ret i en af de kontraherende stater, og som er fængslet.

c) »Dom«: en afgørelse eller beslutning af en domstol, som indebærer, at en retsfølge idømmes.

d) »Domslandet«: den stat, i hvilken en person, som kan blive eller er blevet overført, er idømt retsfølge.

e) »Fuldbyrdelseslandet«: den stat, til hvilken den dømte kan blive eller er blevet overført for at udstå retsfølgen.

f) »Den centrale myndighed«: Hvad angår Regeringen for Den Bolivarianske Republik Venezuela henvises der til Indenrigs- og Justitsministeriet og hvad angår Kongeriget Danmark henvises der til Justitsministeriet.

ARTIKEL 2

Almindelige principper

1. De kontraherende stater påtager sig i størst muligt omfang indbyrdes at samarbejde med hensyn til overførelse af dømte personer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale.

 

2. En person, som er dømt i en kontraherende stat, kan overføres til den anden kontraherende stat i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale for at udstå den retsfølge, som den pågældende er idømt. I forbindelse hermed kan den pågældende til domslandet eller fuldbyrdelseslandet udtrykke sit ønske om at blive overført efter bestemmelserne i denne aftale.

 

3. Anmodningen om overførelse kan fremsættes af enten domslandet eller fuldbyrdelseslandet.

ARTIKEL 3

Betingelser for overførelse

1. En overførelse kan kun under følgende betingelser finde sted efter denne aftale:

a) hvis den pågældende er statsborger i fuldbyrdelseslandet;

b) hvis dommen er retskraftig;

c) hvis den dømte på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen om overførelse fortsat mangler at udstå mindst 6 måneder af retsfølgen, eller hvis retsfølgen er tidsubestemt;

d) hvis samtykket til overførelse er givet af den dømte eller, hvis en af de to stater af hensyn til den pågældendes alder, fysiske eller mentale tilstand anser det for nødvendigt, af den dømte persons retlige stedfortræder;

e) hvis den handling eller undladelse, som har foranlediget retsfølgen, er en forbrydelse efter fuldbyrdelseslandets lov eller ville have været en forbrydelse, hvis den var begået på fuldbyrdelseslandets eget område;

f) hvis domslandet og fuldbyrdelseslandet samtykker i overførelsen.

 

2. I særlige tilfælde kan de kontraherende stater samtykke i en overførelse selv om den tid, som den dømte person mangler at udstå, er kortere end anført i pkt. 1.c).

ARTIKEL 4

Forpligtelse til at tilvejebringe oplysninger

1. Enhver dømt person, som denne aftale kan finde anvendelse på, skal af domslandet underrettes om aftalens indhold.

 

2. Hvis den dømte over for domslandet har givet udtryk for ønske om at blive overført efter denne aftale, skal denne stat underrette fuldbyrdelseslandet herom så snart som muligt efter, at dommen er blevet retskraftig.

 

3. Oplysningerne skal omfatte:

a) den dømtes navn samt hans fødselsdato og fødested;

b) den dømtes adresse, hvis en sådan findes, i fuldbyrdelseslandet;

c) en meddelelse om de gerninger, for hvilke retsfølgen er idømt;

d) retsfølgens art og længde samt tidspunktet for fuldbyrdelsens påbegyndelse.

 

4. Hvis den dømte over for fuldbyrdelseslandet har givet udtryk for ønske om overførelse efter denne aftale, skal domslandet på begæring videregive de i pkt. 3 angivne oplysninger til denne stat.

 

5. Den dømte skal skriftligt underrettes om enhver foranstaltning, som træffes af domslandet eller fuldbyrdelseslandet efter de foranstående punkter, samt om enhver beslutning som tages af en af de to stater i forbindelse med en anmodning om overførelse.

ARTIKEL 5

Anmodninger og svar

1. Anmodninger om overførelse samt svar herpå skal være skriftlige.

 

2. Anmodninger skal fremsendes via de centrale myndigheder i de kontraherende stater. Svar skal formidles ad samme vej.

 

3. Den anmodede stat skal straks underrette den anmodende stat om sin beslutning om, hvorvidt den samtykker i anmodningen om overførelse.

ARTIKEL 6

Dokumenter, der skal vedlægges

1. Fuldbyrdelseslandet skal på begæring af domslandet forsyne dette med følgende:

a) et dokument eller en erklæring, som viser, at den dømte person er statsborger i denne stat;

b) en kopi af fuldbyrdelseslandets relevante lov, som viser, at de handlinger eller undladelser, der har givet anledning til den pålagte retsfølge i domslandet, udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelseslandets lovgivning eller ville udgøre en lovovertrædelse, hvis den var begået på dets område;

c) en erklæring indeholdende de i art. 9 pkt. 2, nævnte oplysninger.

 

2. Hvis en anmodning om overførelse er fremsat, skal domslandet fremskaffe følgende dokumenter til fuldbyrdelseslandet, medmindre en af de to stater allerede har tilkendegivet, at den ikke vil give samtykke til overførelsen:

a) en bekræftet genpart af dommen og den lov, som denne er afsagt på grundlag af;

b) en udtalelse om, hvor stor en del af straffen, som allerede er udstået, herunder oplysninger om eventuel varetægtsfængsling før dommen, strafafkortning samt andre oplysninger af betydning for dommens fuldbyrdelse;

c) en erklæring indeholdende samtykket til overførelsen som omtalt i artikel 3, pkt. 1, litra d;

d) når det skønnes hensigtsmæssigt eventuelle medicinske eller sociale rapporter om den dømte person, oplysninger om hans behandling i domslandet samt enhver anbefaling vedrørende pågældendes videre behandling i fuldbyrdelseslandet.

 

3. Domslandet og fuldbyrdelseslandet kan anmode hinanden om at blive forsynet med de i 1. eller 2. pkt. nævnte dokumenter og erklæringer, før det fremsætter anmodning om overførelse eller træffer beslutning om, hvorvidt samtykke skal gives til overførelse.

ARTIKEL 7

Samtykke og bekræftelse heraf

1. Domslandet skal sikre sig, at den person, som anmodes om at give samtykke til overførelsen i overensstemmelse med artikel 3, pkt. 1, litra d, gør dette frivilligt og med fuld viden om retsvirkningerne heraf. Fremgangsmåden ved afgivelsen af samtykke fastsættes i domslandets lovgivning.

 

2. Domslandet skal give fuldbyrdelseslandet mulighed for gennem en konsul eller anden repræsentant udpeget efter aftale med fuldbyrdelseslandet at få bekræftet, at samtykket er afgivet i overensstemmelse med betingelserne i pkt. 1.

ARTIKEL 8

Virkningen af overførelse for domslandet

1. Fuldbyrdelseslandets myndigheders overtagelse af den dømte person skal have den virkning, at fuldbyrdelsen af retsfølgen suspenderes i domslandet.

 

2. Domslandet må ikke længere fuldbyrde retsfølgen, hvis fuldbyrdelseslandet anser udståelsen af retsfølgen for at være afsluttet.

ARTIKEL 9

Virkningen af overførelse for fuldbyrdelseslandet

1. De kompetente myndigheder i fuldbyrdelseslandet skal:

a) fortsætte fuldbyrdelsen af retsfølgen øjeblikkeligt eller gennem en domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse under de i artikel 10 anførte betingelser, eller

b) gennem en domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse omsætte retsfølgen til en afgørelse truffet af denne stat og således erstatte den i domslandet pålagte sanktion med en sanktion efter fuldbyrdelseslandets lov for samme overtrædelse under de i artikel 11 anførte betingelser.

 

2. Fuldbyrdelseslandet skal på begæring forud for overførelsen af den dømte person underrette domslandet om, hvilke af disse fremgangsmåder det vil følge.

 

3. Fuldbyrdelsen af retsfølgen skal ske efter fuldbyrdelseslandets lovgivning, og kun denne stat er kompetent til at træffe alle påkrævede afgørelser.

ARTIKEL 10

Fortsat fuldbyrdelse

1. I tilfælde af fortsat fuldbyrdelse skal fuldbyrdelseslandet være bundet af retsfølgens retlige karakter og varighed, således som den fremgår af retsfølgen.

 

2. Hvis retsfølgen imidlertid på grund af sin karakter eller varighed er uforenelig med fuldbyrdelseslandets lovgivning, eller hvis denne stats lovgivning kræver det, kan fuldbyrdelseslandet gennem en domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse tilpasse sanktionen til den straf eller foranstaltning, som er foreskrevet af dens egen lovgivning for en lignende overtrædelse. Hvad angår retsfølgens karakter, skal straffen eller foranstaltningen i videst muligt omfang svare til retsfølgen, som skal fuldbyrdes. Den må ikke med hensyn til sin karakter eller varighed skærpe den i domslandet pålagte sanktion, og den må ikke overstige maksimumstraffen i fuldbyrdelseslandets lovgivning.

ARTIKEL 11

Omsætning af retsfølgen

1. Ved omsætning af retsfølgen finder den i fuldbyrdelseslandets lov foreskrevne fremgangsmåde anvendelse. Ved omsætning af retsfølgen gælder, at den kompetente myndighed:

a) er bundet af bedømmelsen af sagens faktiske omstændigheder, således som disse direkte eller indirekte fremgår af den i domslandet afsagte dom;

b) ikke må omsætte en sanktion, som indebærer frihedsberøvelse, til en bødestraf;

c) skal fratrække hele den periode, i hvilken den dømte person har været frihedsberøvet;

d) ikke må forværre den dømte persons strafferetlige stilling, og at den ikke er bundet af den minimumsstraf, som efter fuldbyrdelseslandets lovgivning kan være foreskrevet for den eller de begåede lovovertrædelser.

 

2. Hvis omsætningen finder sted efter den dømte persons overførelse, skal fuldbyrdelseslandet enten varetægtsfængsle denne person eller på anden måde sikre hans tilstedeværelse i fuldbyrdelseslandet, mens udfaldet af omsætningsproceduren afventes.

ARTIKEL 12

Benådning, amnesti og formildelse af retsfølgen

Hver Stat kan meddele benådning, amnesti eller formildelse af retsfølgen i overensstemmelse med sin forfatning eller anden lovgivning.

ARTIKEL 13

Fornyet prøvelse af dommen

Domslandet alene har retten til at træffe afgørelse i forbindelse med en begæring om fornyet prøvelse af dommen.

ARTIKEL 14

Fuldbyrdelsens ophør

Fuldbyrdelseslandet skal afslutte fuldbyrdelsen af retsfølgen, så snart det af domslandet underrettes om en beslutning eller foranstaltning, som indebærer, at retsfølgen ikke længere kan fuldbyrdes.

ARTIKEL 15

Oplysninger om retsfølgen

Fuldbyrdelseslandet skal forsyne domslandet med oplysninger vedrørende fuldbyrdelsen af retsfølgen:

a) når det anser fuldbyrdelsen af retsfølgen for at være afsluttet;

b) hvis den dømte person er flygtet, før fuldbyrdelsen af retsfølgen er afsluttet;

c) hvis domslandet anmoder om en særlig redegørelse.

ARTIKEL 16

Gennemrejse

1. Den ene kontraherende stat skal i overensstemmelse med sin lovgivning imødekomme en anmodning om tilladelse til gennemrejse for en dømt person gennem sit territorium, såfremt anmodningen er fremsat af den anden kontraherende stat, og denne stat har aftalt overførelsen af den dømte person til eller fra sit territorium med en trediestat.

 

2. En kontraherende stat kan afslå at give tilladelse til gennemrejse:

a) hvis den dømte person er en af dens statsborgere;

b) hvis lovovertrædelsen, for hvilken retsfølgen blev pålagt, ikke er en lovovertrædelse efter dens egen lovgivning.

 

3. Anmodninger om tilladelse til gennemrejse og svar herpå formidles på samme måde som omtalt i artikel 5, pkt. 2 og 3.

 

4. En kontraherende stat kan imødekomme en anmodning fra en tredjestat om tilladelse for en dømt person til at rejse gennem dets territorium, hvis denne stat har aftalt overførelsen til eller fra sit territorium med den anden kontraherende stat.

 

5. Den kontraherende stat, som er blevet anmodet om at tillade gennemrejse, kan kun holde den dømte person varetægtsfængslet i det tidsrum, som medgår til rejsen gennem dets territorium.

 

6. Den kontraherende stat, som er blevet anmodet om gennemrejse, kan opfordres til at give tilsagn om, at den dømte person ikke vil blive anklaget eller bortset fra hvad der er anført i foregående punkt, varetægtsfængslet eller på anden måde udsat for begrænsninger i sin frihed på gennemrejsestatens territorium på grund af en lovovertrædelse eller en retsfølge, som er henholdsvis begået eller pålagt forud for hans afrejse fra domslandets territorium.

 

7. Anmodning om tilladelse til gennemrejse er ikke påkrævet, hvis transport sker med fly over en kontraherende stats territorium, og hvis ingen landing er påregnet.

ARTIKEL 17

Sprog og omkostninger

1. Alle anmodninger, oplysninger og bilag, der udveksles mellem de kontraherende stater i overensstemmelse med denne aftale skal affattes på spansk.

 

2. Med undtagelse af, hvad der er bestemt i artikel 6, pkt. 2, litra a, behøver dokumenter, som fremsendes i overensstemmelse med denne aftale, ikke at være bekræftet.

 

3. Omkostninger, som pådrages ved anvendelsen af denne aftale, skal bæres af fuldbyrdelseslandet, undtagen hvor omkostningerne udelukkende er pådraget på domslandets territorium.

ARTIKEL 18

Territorial anvendelse

1. Hver stat kan på tidspunktet for den i artikel 20 omhandlede underretning nærmere angive, på hvilket eller hvilke territorier denne aftale skal finde anvendelse.

 

2. Enhver stat kan på et senere tidspunkt gennem en erklæring til den anden kontraherende stat udstrække anvendelsen af denne aftale til ethvert andet område angivet i erklæringen. For et sådant område træder aftalen i kraft den dag, hvor den anden kontraherende stat modtager en sådan erklæring.

ARTIKEL 19

Tidsmæssig anvendelse

Denne aftale skal finde anvendelse på fuldbyrdelse af retsfølger pålagt såvel før som efter dens ikrafttræden.

ARTIKEL 20

Ikrafttræden

1. Denne aftale træder i kraft på datoen for den sidste af underretningerne, hvori de kontraherende stater skriftligt meddeler hinanden, at deres interne forfatnings- og lovkrav er opfyldt.

 

2. Enhver af de kontraherende stater kan når som helst opsige aftalen ved skriftlig underretning til den anden kontraherende stat seks måneder i forvejen.

 

3. Såfremt Den Bolivarianske Republik Venezuela tiltræder Konventionen om Overførelse af Domfældte underskrevet i Strasbourg den 21. marts 1983, ophører denne aftale mellem de kontraherende stater den dag, hvor nævnte konvention træder i kraft for Den Bolivarianske Republik Venezuela.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil bemyndigede underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i Caracas, den 14. juli 2000, in duplo, på spansk og dansk, idet begge tekster har samme gyldighed.

   

For Kongeriget Danmark

For den Bolivarianske Republik Venezuela

   

Søren Voss

Ambassadør

Luis Alfonso Davila Garcia

Justitsminister