Sagsforløb 2004/1 BF 105
Den fulde tekst

Fremsat den 17. december 2004 af Mogens Nørgård Pedersen (KD), Bodil Kornbek (KD), Jann Sjursen (KD) og
Tove Videbæk (KD)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbedring af grundlaget for renovering af kloakker

 

Folketinget opfordrer regeringen til snarest at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter med henblik på at forbedre grundlaget for renovering af kloakker.

Forbedringerne skal bl.a. omfatte følgende:

Der skal indføres generelle kriterier, der sikrer, at kommunernes vurdering af kloakkernes tilstand samt prioritering af, hvilke kloakker der skal renoveres, sker på et ensartet grundlag.

Der skal indføres fælles kvalitetsstandarder, som kommunerne skal opfylde ved renovering af offentlige kloakker.

Husejere forpligtes til via en ændring af bygningsreglementet at indføre udluftning af private

kloakker og indføre højvandslukkere ved bygning af nye huse.

 

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund

I maj 2004 offentliggjorde Miljøstyrelsen og Kommunernes Landsforening en rapport om kommunernes kloakfornyelse. Det fremgår af rapporten, at det samlede behov for fornyelse af ledninger er 16 pct. i 2002 i forhold til 22 pct. i 1993. Det fremgår dog også af rapporten, at det er meget usikkert, om fornyelsesbehovet for ledninger reelt er faldet fra 22 pct. til 16 pct.

En væsentlig årsag til denne usikkerhed er, at »der ikke findes et objektivt defineret kriterium for, hvornår en kloakledning har en »tilfredsstillende tilstand«. Kloakledningers tilstands- og funktionskrav vil derfor variere fra kommune til kommune afhængigt af de tekniske, økonomiske og politiske prioriteringer. Der kan således være forskelle i den faktiske tilstand af kloakledninger for kommuner, der i spørgeskemaet har opgivet samme fornyelsesbehov.« (Undersøgelse af kommunernes kloakfornyelse, 2004, p. 18).

I forbindelse med et svar på spørgsmål S 3840 fra folketingsåret 2003-04 fra Mogens Nørgård Pedersen (KD) har miljøministeren vedlagt en oversigt over renoveringsbehovet i de enkelte kommuner.

Oversigten viser, at 17 kommuner vurderer, at mindst 50 pct. af deres kloaknet har behov for renovering. 39 kommuner vurderer, at de har et renoveringsbehov på 30 pct. og derover. 81 kommuner har ikke svaret på spørgsmålet om behovet for kloakrenoveringer.

Beskrivelse af lovgrundlaget

Det fremgår af § 30 i lov om miljøbeskyttelse, at hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, kan amtsrådet påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget. Det er ikke defineret nærmere, hvornår et spildevandsanlæg fungerer miljømæssigt forsvarligt.

Det fremgår desuden af § 32 i lov om miljøbeskyttelse, at kommunerne skal udarbejde en plan for bortskaffelse af spildevand, der bl.a. skal indeholde oplysninger om den eksisterende tilstand af kloakanlæg samt planlagte fornyelser af disse.

Formålet med kloaksystemerne

Kloaksystemerne skal tjene til sikring af følgende formål:

- At overløb til recipienterne mindskes mest muligt, således at miljøtilstanden af vandløb, søer og kystvande samt badevandskvaliteten sikres.

- At der ikke sker indsivning af uvedkommende vand.

- At der ikke sker udsivning af urenset spildevand til grundvandet.

- At der er en generelt tilfredsstillende miljømæssig tilstand af kloaksystemet, så levebetingelserne for rotter mindskes.

- At de værdier, som kloaknettet repræsenterer, ikke forringes.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad 1. Generelle kriterier for, hvornår en kloak har behov for renovering

Der skal indføres kriterier, som sikrer, at kommunernes vurdering af tilstanden af deres kloakker og prioritering af, hvilke kloakker der skal renoveres, sker på et ensartet grundlag.

Prioriteringen af, hvilke kloakker der skal renoveres, skal ske under hensyntagen til, at kloaksystemet tjener sit formål.

Kommunernes prioritering skal endvidere tage udgangspunkt i det serviceniveau, den værdifastholdelse og den miljømæssige tilstand, som kommunerne ønsker. Kommunernes prioritering skal desuden tage udgangspunkt i de miljømæssige mindstekrav, der opstilles – f.eks. med hensyn til overløb fra kloakkerne. Der opstilles f.eks. krav til overløb til recipienter på et ensartet grundlag.

Det foreslås, at arbejdet med at fastsætte, hvilke kriterier der skal indføres, skal ske på baggrund af kommunernes erfaringer på området, og at der på baggrund heraf i statsligt regi bliver udarbejdet fælles kriterier for, hvornår offentlige kloakker skal renoveres.

Det foreslås, at de private kloakker ikke omfattes af dette element i beslutningsforslaget, eftersom det vil være besværligt for kommunerne at sikre en tilfredsstillende tilstand af de private kloakker. For at kommunens miljøkontrol kan få adgang til at undersøge private kloakker, kræves, at det kan sandsynliggøres, at den miljømæssige tilstand ikke er tilfredsstillende.

Forslaget om at indføre generelle kriterier for renovering af kloakker ventes ikke at føre til merudgifter for kommunerne eller staten, idet forslaget ikke pålægger kommunerne nye krav vedrørende gennemførelse af kloakrenoveringer, men forslaget skal sikre, at kommunernes vurdering af deres kloakker og prioritering af renovering sker på et ensartet grundlag.

Ad 2. Indførelse af fælles kvalitetsstandarder ved kloakrenovering

Når kommunerne renoverer deres kloakker, er det vigtigt, at renoveringen foregår på en måde, der sikrer den længste levetid for kloakkerne. DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) nævner, at man ved en merpris på omkring 5 pct. kan sikre en levetidsforlængelse af en kloak på 100 pct. fra omkring 50 år til omkring 100 år. En levetidsforlængelse af kloakinvesteringerne vil kunne nedbringe de årlige udgifter til fremtidige renoveringer betragteligt.

Hvis kloaknettet i en given by har en værdi på 2 mia. kr., vil det ved en levetid på kloaknettet på 50 år kræve en årlig opsparing til nye renoveringer på 40 mio. kr. Hvis levetiden forlænges til 100 år, vil den nødvendige opsparing til fremtidig renovering falde til 20 mio. kr. I beregningerne ses der bort fra forrentning af investeringen.

Forslaget om at indføre fælles kvalitetsstandarder, der skal opfyldes ved renovering af offentlige kloakker, vil føre til merudgifter for kommunerne, og staten vil derfor skulle kompensere kommunerne for merudgifterne ved forslaget i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip. Det fremgår af undersøgelsen af kommunernes kloakfornyelse fra 2004, at kommunerne forventer en gennemsnitlig investering i det offentlige kloaksystem fra 2003-2008 på 2,8 mia. kr. om året. Hvis ingen kommuner i forvejen renoverer, så der sikres en levetidsforlængelse, vil forslaget koste staten 140 mio. kr. årligt.

Ad 3. Pligt til at indføre udluftning af private kloakker og højvandslukkere ved bygning af nye huse.

Det er hensigten, at pligten til at indføre udluftning af private kloakker og højvandslukkere indføjes i bygningsreglementet. Disse tiltag har en positiv effekt på det offentlige kloaksystem.

Forslaget om at forpligte husejere til via en ændring af bygningsreglementet at indføre udluftning af private kloakker og indføre højvandslukkere ved bygning af nye huse vil føre til begrænsede merudgifter for husejerne, der kun vil have marginal betydning i forhold til den samlede pris for et hus. Forslaget vil hverken få konsekvenser for statens eller kommunernes økonomi.

 

Skriftlig fremsættelse

Mogens Nørgård Pedersen (KD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af grundlaget for renovering af kloakker.

(Beslutningsforslag nr. B 105).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.