Sagsforløb 2004/2 BF 63
Den fulde tekst

Fremsat den 12. april 2005 af Pia Kristensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Anita Knakkergaard (DF), Karin Nødgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Birthe Skaarup (DF)

 

Forslag til folketingsbeslutning

om, at dansk folkepension skal kunne medtages til Grønland og Færøerne

 

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2005 at fremsætte forslag om, at dansk folkepension kan medtages til Grønland og Færøerne efter samme regler, som gælder for at medtage folkepension til lande uden for EU/EØS-lande.

 

 

 

 

 

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at tilkendt dansk folkepension skal kunne tages med, hvis man flytter til udlandet. Sådan er det også normalt – bortset fra, at man ikke kan medtage folkepensionen ved flytning til Grønland og Færøerne.

Det mener forslagsstillerne strider mod det princip, at folkepensionen er en såkaldt eksportabel ydelse, som man kan tage med, hvis man flytter fra Danmark og til et andet land − det være sig Australien, Argentina eller et helt tredje land.

I korte træk er pensionsreglerne sådan, at man for at kunne få fuld folkepension skal have boet i Danmark i mindst 40 år mellem det fyldte 15. og 67. år. Pensionsalderen er dog nedsat til 65 år fra den 1. juli 2004 for personer, der er født efter den 1. juli 1939.

Har man boet kortere tid i Danmark, beregnes pensionen som 1/40 af den fulde pension for hvert år, man har boet i Danmark. Har man for eksempel haft bopæl i Danmark i 10 hele år, udbetales pensionen som 10/40 af en fuld dansk pension, en såkaldt brøkpension.

På baggrund af en konkret sag om en dansk borger, der flyttede til Grønland og oplevede, at han mistede sin folkepension, har der været stillet en række spørgsmål til socialministeren om problemstillingen vedrørende Grønland og Færøerne.

Af svarene fremgår det, at forklaringen på, hvorfor man ikke kan tage dansk folkepension med til Grønland og Færøerne, er, at man i udlandet ikke opnår ret til pension i tilflytningslandet, når man flytter dertil. I stedet kan dansk folkepension tages med til andre lande. Det gælder navnlig inden for EU/EØS-området og de lande, Danmark har indgået konventioner med. Forklaringen på forskellen er, at loven om social pension og den nordiske konvention om social sikring ikke gælder mellem de forskellige dele af rigsfællesskabet.

Uagtet at de nævnte love og konventioner ikke er gældende mellem de forskellige dele af rigsfællesskabet, er det forslagsstillernes opfattelse, at udbetaling af dansk folkepension til dem, der har ret til at modtage den, skal fortsætte, uanset om modtageren flytter til Grækenland, Guatemala eller Grønland eller til Finland, Filippinerne eller Færøerne.

Der er efter forslagsstillernes opfattelse ikke tale om, at Danmark griber ind i andre landes suverænitet eller pensionslovgivninger ved at fortsætte med at udbetale dansk pension til de danskere, der har ret til dansk folkepension. Det er opfattelsen, at udbetaling af dansk folkepension skal ske efter danske regler til dem, der har krav pensionen, uanset hvor de måtte tage bopæl i deres pensionisttilværelse.

Desuden vil forslagsstillerne pege på, at der formentligt opholder sig et større antal grønlændere i Danmark, som, hvis de kunne medtage dansk folkepension, ville rejse hjem til Grønland og nyde pensionisttilværelsen der. Men som de nuværende regler er, afholder mange sig fra den mulighed, fordi de mister den danske folkepension og i stedet bliver sat på grønlandsk alderspension, der er lavere end folkepension − og det forudsætter tilmed, at de kan få alderspensionen tilkendt.

Hvis en del herboende grønlændere vælger at flytte tilbage til Grønland og nyde pensionisttilværelsen med dansk folkepension, vil det tilmed betyde, at der vil blive en del boliger ledige i Danmark, formentlig flest i København. Selvom det er tale om en marginal effekt, så er det en effekt, der hører med til det samlede billede.

Økonomien i forslaget

Socialministeren har som argument mod at lade folkepensionen følge med til Grønland bl.a. peget på, at en ny pensionsordning efter internationalt forbillede foruden enighed inden for Rigsfællesskabet og ny lovgivning på området tillige vil medføre merudgifter, som der skal findes finansiering til.

Efter forslagsstillernes opfattelse må det økonomiske argument være blandt de mindste. For eksempel får en dansk folkepensionist bosiddende i Danmark udbetalt folkepension. At vedkommende flytter til Grønland eller til Færøerne, kan derfor næppe siges at være en merudgift. Var vedkommende flyttet til alle andre lande i verden, skulle folkepensionen også være fulgt med.

Den merudgift, der kan blive tale om, er til de danskere, der allerede nu bor i Grønland eller på Færøerne, og som vil blive omfattet af de nye regler. Hvor mange personer, der bliver tale om, vides ikke, men efter forslagsstillernes opfattelse må der være tale om et relativt beskedent antal personer − næppe over 100. Merudgiften ved at lade folkepensionens grundbeløb følge med til Grønland vil dermed kunne skønnes til at være i omegnen af 5 mio. kr. årligt.

Som tidligere nævnt vil der til gengæld formentligt være mange herboende grønlændere, der vil benytte sig af ordningen og rejse hjem til Grønland og nyde de sidste år der. Det forhold belaster ikke statskassen, idet de pågældende alligevel modtager dansk folkepension.

Derimod vil den grønlandske økonomi blive styrket ved, at der kommer flere penge »udefra« og ind i det grønlandske samfund. Det giver øget omsætning og flere skatteindtægter og er med til at styrke den grønlandske økonomi.

Forslagets indhold

Beslutningsforslaget pålægger regeringen at fremsætte forslag om, at dansk folkepension kan medtages til Grønland og Færøerne efter samme regler, som gælder for at medtage folkepension til lande uden for EU/EØS-lande. Forslaget skal være fremsat inden udgangen af 2005.

Det er bevidst, at forslaget er udformet således, at Grønland og Færøerne i pensionsmæssige henseende betragtes som »andre lande«, det vil sige som lande uden for EU/EØS. Forslagsstillerne har vurderet, at det vil være den mest enkle løsning.

En anden overvejelse, som dog er bortfaldet, var, at folkepensionen skulle kunne medtages, som om der var tale om en flytning inden for ét land − Danmark. Men den løsning forudsætter, så vidt forslagsstillerne kan vurdere, at pensionssystemerne gøres ensartede i Danmark, Grønland og på Færøerne. En sådan operation vil for det første tage mange år. For det andet kunne det fra grønlandsk og færøsk side blive opfattet som et indgreb i den suverænitet, de ønsker at have på dette område.

Løsningen er derfor blevet den, at Grønland og Færøerne fremover skal betragtes som værende lande uden for EU/EØS, og dermed kan Folketinget selv bestemme, at danskere, der flytter til disse to lande, skal have folkepension efter de velkendte regler.

Skriftlig fremsættelse

Pia Kristensen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at dansk folkepension skal kunne medtages til Grønland og Færøerne.

(Beslutningsforslag nr. B 63).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.