Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé af Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 6. marts 2002

8. ANDRE UDTALELSER OG AFGØRELSER
Om tilsynsmyndighedernes undersøgelsespligt og kompetence. Om varetagelse af saglige hensyn ved prioriteringen af kommunens sager og om udvalgsformandens kompetence
Et tilsynsråd havde anmodet en kommune om en redegørelse for sagsforløbet i forbindelse med kommunens meddelelse af de fornødne dispensationer til et benzinfirmas etablering af en tankstation.

Efter at have modtaget flere udtalelser fra kommunen besluttede tilsynsrådet, at tilsynsrådet ikke ville foretage videre, idet en stillingtagen til, om kommunen havde varetaget usaglige hensyn i forbindelse med meddelelse af dispensationen, ville forudsætte en vurdering af bevismæssige tvivlspunkter, som tilsynsrådet ikke mente at have forudsætninger for at foretage.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtog herefter en klage fra en borger, der bad ministeriet undersøge, hvorvidt der var tale om inhabilitet, magtfordrejning eller korruption i forbindelse med kommunens behandling af dispensationsansøgningen.

Borgeren henviste til, at benzinfirmaet, der var sponser i en boldklub, hvori kommunens borgmester var formand, havde fået en usædvanlig særbehandling i deres byggesag med mange dispensationer, der var givet uden udvalgsbehandling.

1. Om tilsynsmyndighedernes muligheder for at oplyse en sag generelt udtalt, at de kommunale tilsynsmyndigheder er forvaltningsmyndigheder. Officialmaksimen, der er et almindeligt gældende princip for forvaltningsmyndigheders sagsoplysning, er derfor gældende for tilsynsmyndighederne.

Efter officialmaksimen påhviler det den enkelte forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe de fornødne oplysninger i en sag eller at foranledige, at private, herunder eventuelle parter, medvirker til sagens oplysning, således at der kan træffes en materiel rigtig afgørelse. Officialmaksimen retter sig både mod det faktiske og det retlige grundlag i en sag.

Efter § 63 i lov om kommunernes styrelse skal kommunalbestyrelsen tilvejebringe og meddele vedkommende minister og tilsynsråd de oplysninger, som denne måtte forlange om forhold i kommunen.

Der antages ikke at gælde nogen begrænsning for så vidt angår de oplysninger, der kan kræves udleveret i henhold til bestemmelsen. Således indebærer bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen efter anmodning - ud over at videregive alle oplysninger, den i forvejen er i besiddelse af - er forpligtet til at tilvejebringe, indsamle og bearbejde oplysninger. Det antages, at det omfatter en udtalelse fra kommunen om dens vurdering af sagen.

Tilsynsmyndigheden kan i medfør af § 61, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse pålægge de medlemmer af en kommunalbestyrelse, der er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen undlader at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, tvangsbøder. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen undlader at meddele tilsynsmyndigheden de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er anmodet om, kan tilsynsmyndigheden anvende tvangsbøder mod de ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Tvangsbøder løber, indtil forpligtelsen er opfyldt. Det er den, når kommunen har opfyldt sin forpligtelse, eller - for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem - når dette har fremsat forslag om, at kommunalbestyrelsen træffer den beslutning, den er forpligtet til, eller har stemt for beslutningen.

Endvidere kan tilsynsmyndighederne i medfør af forvaltningslovens almindelige regler herom indhente oplysninger fra andre myndigheder.

Tilsynsmyndighederne behandler deres sager på skriftligt grundlag, og myndighederne har ikke mulighed for at foranstalte vidneførelse. Der er således grænser for tilsynets muligheder for at skabe klarhed over en sags faktiske omstændigheder, såfremt der foreligger indbyrdes modstridende oplysninger i sagen, og det skriftlige grundlag - kommunens sagsakter og udtalelse og eventuelt supplerende sagsakter - ikke giver grundlag for en entydig fastlæggelse af faktum.

Folketingets Ombudsmand har tilkendegivet, at der tilkommer tilsynsmyndigheden ret vidtgående undersøgelsesbeføjelser, f.eks. ved at tilsynsmyndigheden udbeder sig skriftlige udtalelser fra enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer eller enkelte ansatte i kommunen eller ved samtale med enkelte af en kommunalbestyrelses medlemmer. Mundtlige oplysninger under samtaler med enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer eller ansatte vil således efter ombudsmandens opfattelse kunne give anledning til yderligere uddybende spørgsmål til kommunalbestyrelsen, ligesom oplysninger under sådanne samtaler kan supplere andre oplysninger på en sådan måde, at de fortrænger de oprindelige oplysninger fra kommunalbestyrelsens flertal.

De pågældende enkeltpersoner har - i modsætning til kommunalbestyrelsen - ikke pligt til at afgive oplysninger. Sådanne undersøgelsesskridt benyttes da også meget sjældent i tilsynsmyndighedernes praksis. Det forhold, at de pågældende enkeltpersoner ikke har pligt til at afgive oplysninger, hindrer imidlertid ikke, at det efter officialmaksimen kan påhvile tilsynsmyndigheden, som et led i at skaffe de fornødne oplysninger, at udbede sig skriftlige eller mundtlige udtalelser fra de pågældende enkeltpersoner.

Tilsynsmyndighederne har endvidere mulighed for at anmode private virksomheder, borgere og andre udenforstående om at bidrage med mundtlige eller skriftlige oplysninger. De pågældende virksomheder, borgere etc. har ikke pligt til at afgive oplysninger.

2. Endvidere udtalt, det påhviler enhver forvaltningsmyndighed inden for de givne rammer at foretage en prioritering af de opgaver, myndigheden skal varetage. Den nærmere udformning af en sådan prioritering må imidlertid opfylde visse betingelser for at kunne betragtes som forsvarlig og lovlig. Det foretagne prioritering må, sammenholdt med myndighedens ressourcer, ikke medføre, at sagsbehandlingstiden for de nedprioriterede sager bliver af en længde, der væsentligt overskrider, hvad der under hensyn til sagens karakter og i forhold til den enkelte ansøger kan anses for rimeligt. Endvidere skal den foretagne prioritering ske ud fra korrekte og saglige kriterier. Prioriteringen må således ikke medføre en usaglig forskelsbehandling.

En kommune kan ved behandlingen af ansøgninger om tilladelser mv. varetage de hensyn, der er forudsat i de relevante love, samt de hensyn, det i øvrigt påhviler en kommune at varetage. Hensyn herudover er det ulovligt at varetage. Det vil således f.eks. være ulovligt at tage hensyn til, om ansøgeren er sponsor i den lokale fodboldklub.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er varetaget ulovlige hensyn i strid med retsgrundsætningen om saglighed i forvaltningen, henhører som nævnt under tilsynsmyndighedernes kompetence.

Da det af ikke de sagsakter, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde modtaget fra tilsynsrådet fremgik, at tilsynsrådet i tilstrækkeligt omfang havde søgt oplyst, om kommunen havde varetaget usaglige hensyn i forbindelse med behandlingen af ansøgningen fra benzinfirmaet om dispensation, anmodede ministeriet tilsynsrådet om nærmere at søge undersøgt, om kommunen havde varetaget usaglige hensyn i forbindelse med behandlingen af ansøgningen fra benzinfirmaet om dispensation.

3. Udtalt, at afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål beror på et skøn, hvor flere forskellige hensyn skal afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret fra at deltage i en sags behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på upartisk måde.

Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger inhabilitet, må vurderes i forhold til den sag eller det dagsordenspunkt, der er til behandling, og en konstatering af inhabilitet vil medføre, at den pågældende er afskåret fra bl.a. at deltage i behandlingen af sagen eller dagsordenspunktet. Det følger således af forvaltningslovens § 3, stk. 3, at den, der er inhabil i forhold til en sag, ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

Det følger af bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, vil være inhabilt ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Underskrivning af en afgørelse i en sag er et sagsskridt, en inhabil person efter forvaltningslovens § 3, stk. 3, ikke må foretage. I det omfang, borgmesteren havde været inhabil i sagen om kommunens meddelte dispensation til at etablere en tankstation, ville det derfor være i strid med forvaltningsloven, at han havde underskrevet brevene og byggetilladelsen til benzinfirmaet.

Udtalt, at det ikke fremgik af de sagsakter, Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde modtaget fra tilsynsrådet, at tilsynsrådet i tilstrækkeligt omfang havde søgt oplyst, om det af klageren anførte om, at benzinfirmaet var sponsor i sportsklubben, hvor borgmesteren på tidspunktet for dispensationens meddelelse havde været formand for bestyrelsen, og at sportsklubben havde en særlig interesse i dispensationssagens udfald, der i givet fald ville bevirke, at borgmesteren som formand for sportsklubben var inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, var korrekt.

Ministeriet anmodede derfor tilsynsrådet om nærmere at søge undersøgt, hvorvidt reglerne om habilitet var overholdt.

4. Udtalt, at det af den kommunale styrelseslovs § 22, stk. 2, fremgår, at en udvalgsformand på udvalgets vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Kommunalbestyrelsens formand underrettes forudgående om afgørelsen af sager, som ikke tåler opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.

Betingelsen om, at en sag ikke giver anledning til tvivl, er kun opfyldt, hvis udvalgsformanden anser sagen for utvivlsom og tillige skønner, at også alle de øvrige udvalgsmedlemmer vil anse sagen for utvivlsom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at udvalgsformanden selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen skal løses, eller at der uden tvivl er flertal i udvalget for en bestemt behandling af en sag.

Hvis der ønskes tillagt formanden for et udvalg kompetence til at afgøre sager på udvalgets vegne ud over, hvad formanden har adgang til efter styrelseslovens § 22, stk. 2, forudsætter en sådan delegation enighed i udvalget.

Det skal hertil bemærkes, at delegation til formanden antages at være udelukket for så vidt angår praksisdannende afgørelser, ligesom delegationen ikke må antage et sådant omfang, at udvalgsbehandlingen i realiteten sættes ud af funktion.

Det antages endvidere bl.a. at være en betingelse for delegation til udvalgsformanden, at delegationen har den fornødne klarhed og bestemthed.

Ministeriet anmodede tilsynsrådet om nærmere at undersøge, om udvalgsformanden for Plan- og Miljøudvalget ved sin meddelelse af dispensation til benzinfirmaet havde handlet inden for delegationsreglerne.

Den fulde tekst

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilsynsmyndighedernes undersøgelsespligt og kompetence. Om varetagelse af saglige hensyn ved prioriteringen af kommunens sager og om udvalgsformandens kompetence

 

 

Alf Blume
Paltholmterrasserne 46D
3520 Farum

I brev af 19. april 2001 til indenrigsministeren (nu indenrigs- og sundhedsministeren) har De klaget over Tilsynsrådet for Frederiksborg Amts udtalelse af 6. april 2001 vedrørende Farum Kommunes tilladelse til byggeri af en Metax-tankstation i Farum.

De har anført, at der i den forbindelse eventuelt kan være tale om inhabilitet, magtfordrejning eller korruption, da Metax, der er storsponsor i Farum Boldklub A/S, hvor Farum Kommunes borgmester Peter Brixtofte er formand, har fået en usædvanlig særbehandling af deres byggesag med mange dispensationer, der er givet uden udvalgsbehandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu afsluttet behandlingen af sagen. Ministeriet har anmodet Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt at genoptage sagens behandling samt om at modtage underretning om, hvad der videre passerer i sagen.

Her følger først en gennemgang af sagens baggrund og derefter en nærmere begrundelse for Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse.

Sagens baggrund:

Det fremgår af sagens akter, at Farum Kommune den 31. maj 1999 modtog en ansøgning fra firmaet B. K. Consult om tilladelse til at etablere en Metax-tankstation på Rugmarken 1-3, matr. nr. 16 bq, Farum.

I brev af 2. juni 1999 meddelte Farum Kommune B. K. Consult dispensation fra/ godkendelse efter   partiel byplanvedtægt nr. 4 til at etablere en Metax-tankstation på ovennævnte grund samt til at etablere parkeringspladser i byggeliniearealet og i beplantningsbæltet. Det fremgår af brevet, at sagen samme dag var blevet forelagt for formanden for Plan- og Miljøudvalget, Lars Gram, der havde besluttet at give de fornødne godkendelser/dispensationer. Brevet til B. K. Consult var bl.a. underskrevet af borgmester Peter Brixtofte.  

Den 30. juni 1999 modtog Farum Kommune en ansøgning fra Skaarup og Jespersen A/S om byggetillladelse på nærmere anførte vilkår til opførelse af Metax-tankstationen på ovennævnte grund.

I brev af 2. juli 1999 blev der udstedt en byggetilladelse til Skaarup & Jespersen A/S bl.a. underskrevet af borgmester Peter Brixtofte.

Den 27. og 29. juli 1999 modtog Farum Kommune en ansøgning fra Skaarup og Jespersen A/S om godkendelse af afløbsprojekt og statiske beregninger vedrørende Metax-tankstationen.

I brev af 4. august 1999 til Skaarup og Jespersen A/S godkendte Farum Kommune det indsendte materiale på nærmere anførte vilkår. Brevet var bl.a. underskrevet af borgmester Peter Brixtofte.

I brev af 31. januar 2000 anmodede Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt på baggrund af avisartikler i flere af de landsdækkende aviser Farum Kommune om en redegørelse om etableringen af Metax-tankstationen.

I breve af 1. februar og 3. marts 2000 rettede De henvendelse til tilsynsrådet.

SF's byrådsgruppe i Farum Kommune har i et brev af 13. april 2000   afgivet en række bemærkninger dateret den 11. april 2000 om sagen . SF har i   udtalelsen anmodet tilsynsrådet om at tage stilling til, om der er tale om magtfordrejning, når Metax har fået dispensation til at gennembryde beplantningsbæltet, mens en ansøgning herom i maj 1986 blev afslået. SF har bl.a. anført, at Metax har fået en positiv særbehandling ved, at Metax's ansøgning af 31. maj 1999 om dispensation er blevet prioriteret frem for andre byggesager, således at tilladelse til at etablere en tankstation blev færdigbehandlet og dispensation givet den 2. juni 1999. SF's byrådsgruppe har anført, at den normale sagsbehandlingstid i forvaltningen på det tidspunkt var på ca. 2 - 3 uger. SF's byrådsgruppe har endvidere anført, at man i en sådan type sag normalt vil undersøge en række nærmere anførte forhold, herunder bl.a., om det ansøgte ligger inden for byplanvedtægten eller en ny lokalplan er nødvendig, hvilke afledte konsekvenser en evt. dispensation vil have for den øvrige del af området, idet andre vil kunne kræve tilsvarende dispensationer, og hvorvidt der skal nabohøring til og høring af Industriforeningen i Farum.

I breve dateret den 12. april og 10. maj 2000, som tilsynsrådet modtog den 11. maj 2000, har Farum Kommune nærmere redegjort for behandlingen af ansøgningen om etablering af en Metax-tankstation og fremsat en række bemærkninger til mindretalsudtalelsen fra SF´s byrådsgruppe i Farum Kommune. Brevene er godkendt af et flertal af Farum Byråd på et møde den 9. maj 2000.

Det fremgår bl.a. af brevene, at tilladelsen til opførelsen af Metax-tankstationen er behandlet som enhver anden byggesag i Farum Kommune, at byrådet har en målsætning om en hurtig og effektiv sagsbehandling af byggesager, at den pågældende sag er behandlet seriøst og fagligt korrekt, at byggesagen har været veldokumenteret og ukompliceret, idet Metax opererer med et fast konstruktionskoncept til den slags servicestationer, og at der ikke er sket nogen positiv forskelsbehandling eller forsinkelse af andre borgeres ansøgninger i forvaltningen.

Det fremgår endvidere af brevene, at kommunen ikke er i stand til at kommentere den omtalte sponsoraftale mellem ejeren af Metax-tankstationen og Farum Boldklub A/S, da kommunen ikke er part i denne aftale.

I brev af 13. maj 2000 til tilsynsrådet har SF's byrådsgruppe i Farum Kommune fremsat yderligere bemærkninger i sagen, bl.a. at en behandling på kun to dage af dispensationsansøgningen og byggetilladelsen må have indebåret, at andre sager, som stod for tur til at blive behandlet, ikke er blevet det, og at det er helt uvedkommende for sagsbehandlingen, at Metax´s konstruktionskoncept er ukompliceret, da konceptet skal underkastes Farum Kommunes vurderinger.

I brev af 14. juni 2000 anmodede Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt Farum Byråd om en udtalelse til bl.a. de af SF rejste spørgsmål i forbindelse med sagsbehandlingen af dispensationsansøgningen.  

I brev af 9. august 2000 er Farum Kommune fremkommet med en udtalelse til tilsynsrådet. Brevet er godkendt af et flertal af byrådet på et møde den 8. august 2000. Det fremgår heraf bl.a. følgende:

"I den foreliggende sag har SF-gruppen gjort gældende, at der skulle være udøvet magtfordrejning, angiveligt ved at Byrådet i 1986 afslog en ansøgning om "dispensation til at benytte beplantningsbæltet til at udstille biler" hvorimod der som anført er dispenseret i forhold til Metax-tanken. Som anført i skrivelse herfra af 10. maj 2000 er kommunen ude af stand til at verificere denne påstand der, selv om den måtte være rigtig, ikke afgiver noget som helst juridisk holdepunkt for spekulationer om magtfordrejning i betydningen varetagelse af usaglige hensyn. ........ Dertil kommer yderligere, at Tilsynsrådet ikke kan foretage en prøvelse af, om sådanne hensyn faktisk er varetaget, jf. Erik Harder Kommunalforvaltning III s. 150.

.............

For så vidt Tilsynsrådet udbeder sig Byrådets fornyede stillingtagen til de i skrivelsen gengivne spørgsmål fra SF-gruppen bemærkes, at der er tale om særstandpunkter til og påstande om et beslutningsgrundlag, som udvalgsformanden og senere Byrådet har fundet tilfredsstillende. I det omfang, lovgivningen ikke stiller krav til beslutningsgrundlaget, er det vedkommende kommunalbestyrelse, der "styrer omfanget og kvaliteten af det oplysningsmateriale, på grundlag af hvilket den vil træffe sine beslutninger", jf. Erik Harder Dansk Kommunalforvaltning I, 5. udg. s. 74. Byrådet anser dette spørgsmål for uddebatteret og må tage afstand fra, at Tilsynsrådet synes at ville genoptage debatten på SF-gruppens vegne. Spørgsmål om sagsbehandlingens tilrettelægning falder uden for tilsynsrådets kompetence, jf. Preben Espersen i Juristen 1988 s. 143f."

I brev af 6. april 2001 har Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt udtalt følgende til Farum Byråd:

"Farum kommune har i skrivelse af 9. august 2000 afgivet en fornyet udtalelse. Byrådet bestrider, at der ved afgørelsen er varetaget uvedkommende hensyn og giver udtryk for den opfattelse, at Tilsynsrådet ikke kan foretage en prøvelse af, om sådanne hensyn faktisk er varetaget.

Da en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt Kommunen har varetaget usaglige hensyn i den foreliggende sag, vil forudsætte en vurdering af bevismæssige tvivls-punkter, som Tilsynsrådet ikke har forudsætninger for at foretage, har Tilsynsrådet besluttet ikke at foretage videre. Tilsynsrådet skal dog bemærke, at rådet i almindelighed har kompetence til at påse, at kommunerne handler i overensstemmelse med lovgivningen, og at dette udtryk også omfatter uskrevne almindelige retsgrundsætninger, som f.eks. at en kommune ikke må forfølge et uvedkommende formål, jf. Højesterets dom af 18. juni 1981 (UfR 1981 s. 637)."

I brev af 19. april 2001 klagede De til indenrigsministeren over tilsynsrådets udtalelse.

I brev af 4. maj 2001 anmodede ministeriet tilsynsrådet om en udtalelse om sagen.

I brev af 17. maj 2001 fremkom tilsynsrådet med en udtalelse, hvori tilsynsrådet har meddelt, at man kan henholde sig til udtalelsen af 6. april 2001. Kopi af udtalelsen vedlægges til Deres orientering.

I brev af 1. august 2001 fremsendte tilsynsrådet efter anmodning fra ministeriet de fra Farum Kommune indhentede tilladelser, kommunen har givet i forbindelse med etableringen af Metax-tankstationen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse:

Det tilsyn, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet udøver over for tilsynsrådene, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun spørgsmålet om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001).

Tilsynsrådet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan alene tage stilling til overholdelse af lovgivningen, hvilket indebærer, at de nævnte kommunale tilsynsmyndigheder ikke kan udtale sig om hensigtsmæssigheden af kommunernes dispositioner. Sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller sagsbehandlingstiden vil normalt alene rejse spørgsmål om hensigtsmæssigheden af kommunernes dispositioner. Tilsynet omfatter således ikke spørgsmål om sagsbehandlingens tilrettelæggelse, medmindre tilsidesættelsen har karakter af en ulovlighed, f.eks. fordi den indebærer en overtrædelse af forvaltningsloven eller af uskrevne forvaltningsretlige grundsætninger. Spørgsmål om tilsidesættelse af god forvaltningsskik samt om personalets optræden i øvrigt falder ligeledes uden for tilsynsmyndighedernes kompetence.

De kommunale tilsynsmyndigheder har kompetence til at påse kommunernes overholdelse af al lovgivning, der alene - eller særligt - gælder for offentlige myndigheder. Kommunaltilsynet påser således også overholdelse af offentligretlige retsgrundsætninger, såsom princippet om saglighed i forvaltningen, lighedsgrundsætningen m.v.

Der henvises til betænkning 1395/2000 om statens tilsyn med kommunerne, side 95ff. og Hans Gammeltoft-Hansen, Forvaltningsret, 1994, side 506 ff.

De kommunale tilsynsmyndigheder kan ikke tage stilling til, hvorvidt der er sket overtrædelser af straffeloven, f.eks. til spørgsmålet, om der er tale om korruption. Disse spørgsmål henhører under politiet og domstolene.

De har i Deres henvendelser til Indenrigsministeriet anført, at De mener, at borgmester Peter Brixtofte har været inhabil ved Farum Kommunes behandling af dispensationsansøgningen fra Metax, da Metax, der er storsponsor i Farum Boldklub A/S, hvor borgmester Peter Brixtofte er formand, har fået en usædvanlig særbehandling af deres byggesag med mange dispensationer, der er givet uden udvalgsbehandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i den forbindelse bemærke følgende:

Tilsynsmyndighedernes muligheder for at oplyse en sag

De kommunale tilsynsmyndigheder er forvaltningsmyndigheder. Officialmaksimen, også kaldet official- eller undersøgelsesprincippet, der er et almindeligt gældende princip for forvaltningsmyndigheders sagsoplysning, er derfor gældende for tilsynsmyndighederne.

Efter officialmaksimen påhviler det den enkelte forvaltningsmyndighed selv, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder, at fremskaffe de fornødne oplysninger i en sag eller at foranledige, at private, herunder eventuelle parter, medvirker til sagens oplysning, således at der kan træffes en materiel rigtig afgørelse. Officialmaksimen retter sig både mod det faktiske og det retlige grundlag i en sag.

Efter § 63 i lov om kommunernes styrelse skal kommunalbestyrelsen tilvejebringe og meddele vedkommende minister og tilsynsråd de oplysninger, som denne måtte forlange om forhold i kommunen.

Der antages ikke at gælde nogen begrænsning for så vidt angår de oplysninger, der kan kræves udleveret i henhold til bestemmelsen. Således indebærer bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen efter anmodning - ud over at videregive alle oplysninger, den i forvejen er i besiddelse af - er forpligtet til at tilvejebringe, indsamle og bearbejde oplysninger. Det antages, at det omfatter en udtalelse fra kommunen om dens vurdering af sagen.

Tilsynsmyndigheden kan i medfør af § 61, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse pålægge de medlemmer af en kommunalbestyrelse, der er ansvarlige for, at kommunalbestyrelsen undlader at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen har pligt til at udføre, tvangsbøder. Det vil sige, at i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen undlader at meddele tilsynsmyndigheden de oplysninger, som kommunalbestyrelsen er anmodet om, kan tilsynsmyndigheden anvende tvangsbøder mod de ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer.

Tvangsbøder løber, indtil forpligtelsen er opfyldt. Det er den, når kommunen har opfyldt sin forpligtelse, eller - for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem - når dette har fremsat forslag om, at kommunalbestyrelsen træffer den beslutning, den er forpligtet til, eller har stemt for beslutningen.

Endvidere kan tilsynsmyndighederne i medfør af forvaltningslovens almindelige regler herom indhente oplysninger fra andre myndigheder.

Tilsynsmyndighederne behandler deres sager på skriftligt grundlag, og myndighederne har ikke mulighed for at foranstalte vidneførelse. Der er således grænser for tilsynets muligheder for at skabe klarhed over en sags faktiske omstændigheder, såfremt der foreligger indbyrdes modstridende oplysninger i sagen, og det skriftlige grundlag - kommunens sagsakter og udtalelse og eventuelt supplerende sagsakter - ikke giver grundlag for en entydig fastlæggelse af faktum.

Folketingets Ombudsmand har tilkendegivet, at der tilkommer tilsynsmyndigheden ret vidtgående undersøgelsesbeføjelser, f.eks. ved at tilsynsmyndigheden udbeder sig skriftlige udtalelser fra enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer eller enkelte ansatte i kommunen eller ved samtale med enkelte af en kommunalbestyrelses medlemmer. Mundtlige oplysninger under samtaler med enkelte kommunalbestyrelsesmedlemmer eller ansatte vil således efter ombudsmandens opfattelse kunne give anledning til yderligere uddybende spørgsmål til kommunalbestyrelsen, ligesom oplysninger under sådanne samtaler kan supplere andre oplysninger på en sådan måde, at de fortrænger de oprindelige oplysninger fra kommunalbestyrelsens flertal.

De pågældende enkeltpersoner har - i modsætning til kommunalbestyrelsen - ikke pligt til at afgive oplysninger. Sådanne undersøgelsesskridt benyttes da også meget sjældent i tilsynsmyndighedernes praksis. Det forhold, at de pågældende enkeltpersoner ikke har pligt til at afgive oplysninger, hindrer imidlertid ikke, at det efter officialmaksimen kan påhvile tilsynsmyndigheden, som et led i at skaffe de fornødne oplysninger, at udbede sig skriftlige eller mundtlige udtalelser fra de pågældende enkeltpersoner.

Tilsynsmyndighederne har endvidere mulighed for at anmode private virksomheder, borgere og andre udenforstående om at bidrage med mundtlige eller skriftlige oplysninger. De pågældende virksomheder, borgere etc. har ikke pligt til at afgive oplysninger.

Saglighed i forvaltningen

Det påhviler enhver forvaltningsmyndighed inden for de givne rammer at foretage en prioritering af de opgaver, myndigheden skal varetage. Den nærmere udformning af en sådan prioritering må imidlertid opfylde visse betingelser for at kunne betragtes som forsvarlig og lovlig. Det foretagne prioritering må, sammenholdt med myndighedens ressourcer, ikke medføre, at sagsbehandlingstiden for de nedprioriterede sager bliver af en længde, der væsentligt overskrider, hvad der under hensyn til sagens karakter og i forhold til den enkelte ansøger kan anses for rimeligt. Endvidere skal den foretagne prioritering ske ud fra korrekte og saglige kriterier. Prioriteringen må således ikke medføre en usaglig forskelsbehandling.

Der henvises til Folketingets Ombudsmands Beretning, 1988, s. 106.

En kommune kan ved behandlingen af ansøgninger om tilladelser mv. varetage de hensyn, der er forudsat i de relevante love, samt de hensyn, det i øvrigt påhviler en kommune at varetage. Hensyn herudover er det ulovligt at varetage. Det vil således f.eks. være ulovligt at tage hensyn til, om ansøgeren er sponsor i den lokale fodboldklub.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er varetaget ulovlige hensyn i strid med retsgrundsætningen om saglighed i forvaltningen, henhører som nævnt under tilsynsmyndighedernes kompetence.

Det fremgår ikke af de sagsakter, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget fra Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, at tilsynsrådet i tilstrækkeligt omfang har søgt oplyst, om Farum Kommune har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med behandlingen af ansøgningen fra Metax om dispensation.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i dag anmodet Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt om nærmere at søge undersøgt, om Farum Kommune har varetaget usaglige hensyn i forbindelse med behandlingen af ansøgningen fra Metax om dispensation.

Ministeriet har endvidere anmodet om underretning om, hvad der videre passerer i sagen.  

Inhabilitet

§ 3 i forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 som ændret ved lov nr. 347 af 6. juni 1991) er sålydende:

"Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis

......

3) vedkommende deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald,

.....

Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn.

Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag."

Afgørelsen af inhabilitetsspørgsmål beror på et skøn, hvor flere forskellige hensyn skal afvejes. Det antages, at den pågældende er afskåret fra at deltage i en sags behandling, hvis vedkommende har et sådant forhold til sagen eller dens parter, at det ud fra en generel vurdering er egnet til at vække tvivl om, hvorvidt den pågældende vil kunne behandle sagen på upartisk måde.

En beslutning om at anse et kommunalbestyrelsesmedlem for inhabilt indebærer således ingen tilkendegivelse om, at det pågældende medlem konkret må antages at ville lægge vægt på usaglige hensyn. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at formålet med inhabilitetsregler ikke alene er at sikre, at den enkelte sag behandles korrekt, men også at der ikke skabes mistillid til den offentlige forvaltning.

I overvejelserne bør dog tillige indgå, at der ikke i unødigt omfang bør lægges hindringer i vejen for, at kommunalbestyrelsesmedlemmer kan deltage i sagsbehandlingen i kommunalbestyrelsen og de stående udvalg.

Spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger inhabilitet, må vurderes i forhold til den sag eller det dagsordenspunkt, der er til behandling, og en konstatering af inhabilitet vil medføre, at den pågældende er afskåret fra bl.a. at deltage i behandlingen af sagen eller dagsordenspunktet. Det følger således af forvaltningslovens § 3, stk. 3, at den, der er inhabil i forhold til en sag, ikke må træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

Det følger af bestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, at et kommunalbestyrelsesmedlem, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat juridisk person, der har en særlig interesse i sagens udfald, vil være inhabilt ved kommunalbestyrelsens behandling af sagen.

Underskrivning af en afgørelse i en sag er et sagsskridt, en inhabil person efter forvaltningslovens § 3, stk. 3, ikke må foretage. I det omfang, Peter Brixtofte har været inhabil i sagen om Farum Kommunes meddelte dispensation til at etablere en Metax-tankstation, vil det derfor være i strid med forvaltningsloven, at han har underskrevet brevene og byggetilladelsen til   B. K. Consult.

Det fremgår ikke af de sagsakter, Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget fra Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt, at tilsynsrådet i tilstrækkeligt omfang har søgt oplyst, om det af Dem anførte om, at Metax er sponsor i Farum Boldklub A/S, hvor borgmester Peter Brixtofte indtil for nylig var formand for bestyrelsen, og at Farum Boldklub A/S havde en særlig interesse i dispensationssagens udfald, der i givet fald ville bevirke, at Peter Brixtofte som formand for Farum Boldklub A/S var inhabil i medfør af forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 3, er korrekt.

Ministeriet har derfor i dag anmodet Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt om nærmere at søge undersøgt, hvorvidt reglerne om habilitet er overholdt.

Ministeriet har endvidere anmodet om underretning om, hvad der videre passerer i sagen.

Behandling af dispensationssager efter planloven

Efter § 19, stk. 1, i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 518 af 11. juni 2000) kan en kommunalbestyrelse dispensere fra byplanvedtægter (efter 1977 benævnt lokalplaner), der er opretholdt efter lovens § 68, stk. 2, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i byplanvedtægten. Videregående afvigelser end omhandlet i § 19, stk. 1, kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. § 19, stk. 2.

Det følger således af den nævnte bestemmelse, at en kommunalbestyrelses adgang til at dispensere fra bestemmelser i en lokalplan afhænger af, om dispensationen vil fravige lokalplanens principper. Principperne omfatter lokalplanens formålsbestemmelse og de såkaldte "anvendelsesbestemmelser", nemlig de bestemmelser i en lokalplan, der er fastsat ud fra formålet med lokalplanen. Det drejer sig bl.a. om principper vedrørende områdets planlagte struktur og fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer. Dispensation kan således som regel ikke meddeles til indgreb i grønne områder og fælles friarealer.

Det antages dog, at bestemmelsen i planlovens § 19 ikke er til hinder for, at der meddeles dispensation til mindre betydende fravigelser fra lokalplanens formåls- og anvendelsesbestemmelser, jf. herved vejledning nr. 187 af 14. november 1996 om planloven (pkt. G.1) og Anne Birte Boeck, Lov om planlægning med kommentarer, 1994, side 168.

For så vidt angår de bestemmelser i lokalplanen, som mere detaljeret regulerer bebyggelsens omfang, udformning og placering, antages det, at sådanne bestemmelser normalt ikke hører til principperne i en lokalplan. Dette indebærer, at der som hovedregel vil kunne dispenseres fra sådanne bestemmelser. Dette gælder dog ikke, hvis de detaljerede regler netop er fastlagt for at fastholde en særlig udformning af bebyggelsen.

Der henvises til Anne Birte Boeck, lov om planlægning med kommentarer, 1994, side 168, med henvisning til det tilgrundliggende lovforslag.

Det fremgår videre af § 20, stk. 1, i planloven, at dispensationer efter § 19 først kan meddeles, når der er forløbet to uger efter, at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgeren til naboer m.fl. som anført i § 20, stk. 1, nr. 1-3. Dette gælder dog ikke, hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i § 20, stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer og foreninger, jf. § 20, stk. 2, nr. 1.

Kommunalbestyrelsens skøn efter § 20, stk. 2, vil efter omstændighederne kunne gå ud på, at nabo-orienteringen begrænses til en del af de foreskrevne personer og foreninger, hvis dispensationen er af underordnet betydning for de øvrige, jf. vejledningen om planloven punkt V, G, 1.

Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt har efter de for Indenrigs- og Sundhedsministeriet foreliggende oplysninger ikke undersøgt, om Farum Kommune har overholdt de nævnte regler i planloven i forbindelse med behandlingen af ansøgningen fra Metax om dispensation. Derfor har ministeriet i dag anmodet Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt om nærmere at undersøge disse spørgsmål.

Ministeriet har endvidere anmodet tilsynsrådet om underretning om, hvad der videre passerer i sagen.

Udvalgsformænds kompetence

For så vidt angår en udvalgsformands kompetence til at afgøre sager på udvalgets vegne, det vil sige sager, som i øvrigt skulle have været forelagt udvalget, kan Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyse, at det af den kommunale styrelseslovs § 22, stk. 2, fremgår, at en udvalgsformand på udvalgets vegne kan afgøre sager, som ikke tåler opsættelse eller ikke giver anledning til tvivl. Kommunalbestyrelsens formand underrettes forudgående om afgørelsen af sager, som ikke tåler opsættelse, medmindre der er tale om afgørelser, der ved lovgivningen er henlagt til udvalget.

Betingelsen om, at en sag ikke giver anledning til tvivl, er kun opfyldt, hvis udvalgsformanden anser sagen for utvivlsom og tillige skønner, at også alle de øvrige udvalgsmedlemmer vil anse sagen for utvivlsom. Det er således ikke tilstrækkeligt, at udvalgsformanden selv ikke er i tvivl om, hvordan sagen skal løses, eller at der uden tvivl er flertal i udvalget for en bestemt behandling af en sag, jf. den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 118.

Hvis der ønskes tillagt formanden for at udvalg kompetence til at afgøre sager på udvalgets vegne ud over, hvad formanden   har adgang til efter styrelseslovens § 22, stk. 2, forudsætter en sådan delegation enighed i udvalget, jf. den kommenterede kommunale styrelseslov, 2000, side 117, og Espersen, Delegation, side 98 ff. og side 107 f.

Det skal hertil bemærkes, at delegation til formanden antages at være udelukket for så vidt angår praksisdannende afgørelser, ligesom delegationen ikke må antage et sådant omfang, at udvalgsbehandlingen i realiteten sættes ud af funktion.

Det antages endvidere bl.a. at være en betingelse for delegation til udvalgsformanden, at delegationen har den fornødne klarhed og bestemthed.

Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt har efter de for Indenrigs- og Sundhedsministeriet foreliggende oplysninger ikke undersøgt, om udvalgsformanden for Plan- og Miljøudvalget ved sin meddelelse af dispensation af 2. juni 1999 til B.K. Consult har handlet inden for delegationsreglerne. Derfor har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i dag anmodet Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt om nærmere at undersøge disse spørgsmål.

Ministeriet har endvidere anmodet tilsynsrådet om underretning om, hvad der videre passerer i sagen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har endvidere anmodet tilsynsrådet om underretning om, hvorvidt (dele af) den foreliggende sag vil indgå i den uvildige undersøgelse, som Farum Byråd påtænker at gennemføre.

Kopi af dette brev er sendt til Tilsynsrådet for Frederiksborg Amt og Farum Byråd.

Med venlig hilsen

Pernille Christensen