Senere ændringer til afgørelsen
Resume
Resumé af Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 5. september 2002

8. ANDRE UDTALELSER OG AFGØRELSER
Om en kommunalbestyrelses tilsynspligt i forbindelse med en selvejende institution, der efter overenskomst med kommunen udfører kommunale opgaver.
Udtalt, at det følger af § 16 i retssikkerhedsloven, at kommunerne skal føre tilsyn med løsningen af de kommunale opgaver inden for lovens område. Det fremgår af forarbejderne, at dette også gælder, når de kommunale opgaver udføres af selvejende institutioner. Tilsynet indebærer ifølge forarbejderne, at kommunerne skal påse, om opgaverne løses med den kvalitet såvel fagligt som økonomisk, som kommunen har besluttet, og om borgerne får den hjælp, loven giver krav på.

Endvidere udtalt, at retssikkerhedsloven og lovens forarbejder ikke indeholder holdepunkter for, at personalemæssige forhold generelt er undtaget fra tilsynspligten. Personalemæssige forhold, som har betydning for opgavernes forsvarlige løsning, måtte efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse derfor være omfattet af tilsynspligten. Det kan f.eks. dreje sig om antallet af normerede stillinger, personalets uddannelse og optræden over for institutionens brugere.

Hvorvidt et konkret forhold fra en ansats side har eller kan have indflydelse på opgavernes forsvarlige løsning, må bero på en konkret vurdering.

Desuden udtalt, at det må antages, at kommunerne har en tilsynspligt i kraft af reglerne om forsvarlig anvendelse af kommunens midler.

Ministeriet har tidligere i en udtalelse af 6. juli 1999 udtalt, at der - udover det tilsyn, som påhviler kommunalbestyrelsen efter den sociale lovgivning og almindelige kommunalretlige regler om forsvarlig anvendelse af kommunale midler - som udgangspunkt ikke påhvilede kommunalbestyrelsen nogen pligt til at føre tilsyn med den selvejende institution. Dog har ministeriet antaget, at der på ulovbestemt grundlag gjaldt en forpligtelse for kommunen til at skride ind over for en selvejende institution, som kommunen havde indgået driftsoverenskomst med, i tilfælde, hvor der dokumenteret og åbenbart forelå en tilsidesættelse af lovgivningen af en vis grovhed.

Folketingets Ombudsmand har herefter i en sag vedrørende kommunernes tilsynspligt overfor de selvejende institutioner i udtalelse af 15. december 1999 anført, at Indenrigsministeriet ikke har anført retskilder til støtte for sin opfattelse af tilsynspligt på ulovbestemt grundlag. Det fremgår endvidere af Folketingets Ombudsmands udtalelse, at en sådan tilsynspligt på ulovbestemt grundlag og indholdet af denne heller ikke er omtalt i Socialministeriets dagældende vejledning nr. 155 af 9. september 1991 om tilsyn på Socialministeriets område eller i den juridiske litteratur, ligesom der ikke er nogen retspraksis på området. Det er Folketingets Ombudsmands opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger tilsynspligt på ulovbestemt grundlag, må betragtes som uafklaret.

I den foreliggende konkrete sag, der vedrørte en selvejende institutions bortvisning af en pædagogmedhjælper, var det Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at kommunen ifølge reglerne på det sociale område havde en pligt til at føre tilsyn med, at den selvejende institutions opgaver løses med den kvalitet - både fagligt og økonomisk - som kommunen inden for lovgivningens rammer har besluttet, der skal være i kommunen. Desuden var det ministeriets opfattelse, at kommunen havde en tilsynspligt i kraft af reglerne om forsvarlig anvendelse af kommunens midler. Disse tilsynspligter opfatter ikke spørgsmål om den selvejende institutions overholdelse af officialmaksimen og forvaltningslovens regler om partshøring, aktindsigt og begrundelse.

Om der derudover på ulovbestemt grundlag påhvilede kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med den selvejende institution, måtte efter ministeriets opfattelse anses for uafklaret. En tilsynspligt, der indebærer, at kommunalbestyrelsen var forpligtet til at tage stilling til den selvejende institutions overholdelse af officialmaksimen og forvaltningslovens regler om partshøring, aktindsigt og begrundelse i den foreliggende sag, kunne imidlertid ikke fastslås.

En bestemmelse i overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og bestyrelsen for den selvejende institution, hvorefter en afskedigelse, forinden procedure ved uansøgt afsked indledes, forhandles med kommunen, ændrede efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke omfanget af den tilsynspligt, der påhvilede kommunen over for den selvejende institution. Ministeriet lagde herved vægt på, at omfanget af et eventuelt ulovbestemt tilsyn må være uafhængigt af, hvilke aftaler der er indgået mellem kommunen og institutionen.

Den fulde tekst

Udtalelse afgivet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet om en kommunalbestyrelses tilsynspligt i forbindelse med en selvejende institution, der efter overenskomst med kommunen udfører kommunale opgaver

 

 

Tårnby Kommunalbestyrelse
Tårnby Rådhus
Amager Landevej 76
2770 Kastrup

Ved brev af 8. august 2000 til Indenrigsministeriet (nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet) har Tårnby Kommunalbestyrelse (j.nr. 81.00) klaget over Tilsynsrådet for Københavns Amts udtalelse af 22. december 1999 vedrørende Tårnby Kommunes tilsynspligt i forbindelse med bortvisning af en pædagogmedhjælper fra den selvejende institution Kongelundsparkens Børnehave, der efter overenskomst med Tårnby Kommune udfører kommunale opgaver. Tårnby Kommunalbestyrelse har bl.a. anført i klagen, at kommunalbestyrelsen ikke finder, at kommunen har en tilsynsforpligtelse i forhold til en selvejende institution i en sag som den foreliggende.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har nu færdigbehandlet sagen. Ministeriet beklager den sene besvarelse.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der - udover det tilsyn, som påhviler kommunalbestyrelsen efter den sociale lovgivning og almindelige kommunalretlige regler om forsvarlig anvendelse af kommunale midler - på ulovbestemt grundlag påhviler kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med den selvejende institution, må anses for uafklaret. En tilsynspligt, der indebærer, at Tårnby Kommunalbestyrelse var forpligtet til at tage stilling til den selvejende institutions overholdelse af officialmaksimen og forvaltningslovens regler om partshøring, aktindsigt og begrundelse i den foreliggende sag, kan imidlertid ikke fastslås.  

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved kopi af dette brev underrettet tilsynsrådet om ministeriets retsopfattelse. Ministeriet foretager herefter ikke videre i sagen.

Her følger først en gennemgang af sagen og derefter en begrundelse for Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse.

Sagens baggrund:

Det fremgår, at Randi Wriedt ved ansættelsesbrev af 24. juli 1998 udstedt af den selvejende institution Kongelundsparkens Børnehave blev ansat i institutionen som pædagogmedhjælper i et barselsvikariat efter overenskomsten mellem de kommunale forhandlingsparter og Pædagogisk Medhjælper Forbund. Ved ansættelsesbrev af 10. februar 1999 forlængedes ansættelsen til den 12. september 1999.

Ved brev af 28. februar 1999 til den selvejende institution Kongelundsparkens Børnehave klagede en forælder til et barn i institutionen over Randi Wriedts optræden den 24. februar 1999 i relation til forælderens barn.

Ved Kongelundens Børnehaves brev af 1. marts 1999 blev Randi Wriedt bortvist, idet hun efter institutionens opfattelse havde brudt tavshedspligten under episoden den 24. februar 1999.

Ved brev af 16. juli 1999 til Tilsynsrådet for Københavns Amt klagede Pædagogisk Medhjælper Forbund over bortvisningen af Randi Wriedt.

Ved brev af 22. december 1999 til Tårnby Kommunalbestyrelse udtalte Tilsynsrådet for Københavns Amt følgende:

"Da Tårnby Kommune har indgået driftsoverenskomst med den selvejende institution Kongelundsparkens Børnehave, og institutionen bl.a. som følge af bestemmelserne i vedtægt og driftsoverenskomst er undergivet regulering, tilsyn og kontrol fra kommunalbestyrelsens side, må den efter offentlighedslovens § 1, stk. 1 og forvaltningslovens § 1, stk. 1 henregnes til den offentlige forvaltning. Dette betyder, at de to loves regler om aktindsigt, partshøring, begrundelse m.v. finder anvendelse.

Det forhold, at selvejende institutioner må henregnes til den offentlige forvaltning medfører imidlertid ikke i sig selv, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med de selvejende institutioners dispositioner.

Ud over det ovenfor nævnte tilsyn vedrørende opgavevaretagelsen og det økonomiske tilsyn, der påhviler kommunalbestyrelsen efter bistandsloven, har kommunalbestyrelsen som udgangspunkt ikke pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Uden for området med det lovbestemte tilsyn er der alene tale om en særdeles begrænset reaktionspligt for kommunalbestyrelsen i forhold til tilfælde af dokumenteret og åbenbar tilsidesættelse af lovgivning af en vis grovhed. (Der henvises herved til den i kopi vedlagte udtalelse fra Indenrigsministeriet af 6. juli 1999 i en lignende sag.).

Det følger således af Indenrigsministeriets udtalelse, at kommunalbestyrelsen på den baggrund har pligt til at reagere overfor en selvejende institution, hvis f.eks. institutionen anfører, at den ikke er omfattet af offentlighedslovens regler, idet dette må anses for en åbenbar og grov tilsidesættelse af lovgivningen.

Det er Tilsynsrådets opfattelse, at denne pligt tillige omfatter institutionens overholdelse af forvaltningsloven. Efter Tilsynsrådets opfattelse medfører pligten, at kommunen skal reagere, såfremt der foreligger en åbenbar og grov overtrædelse af forvaltningsloven.

Tilsynsrådet lægger til grund, at det følger af overenskomsten mellem Tårnby Kommunalbestyrelse og bestyrelsen for Kongelundsparkens Børnehave § 6, stk. 4, at forinden procedure ved uansøgt afsked indledes, forhandles afskedigelsen med Tårnby Kommune...

Tilsynsrådet finder ikke, at den selvejende institution har overholdt officialmaksimen, idet sagen ikke ses tilstrækkeligt oplyst forud for bortvisningen....

Tilsynsrådet finder endvidere ikke, at forvaltningslovens § 19 om partshøring har været overholdt....

Hvad angår begrundelsen for bortvisningen er det rådets opfattelse, at institutionens bortvisningsskrivelse af 1. marts 1999 ikke opfylder de krav, som forvaltningslovens § 24, stk. 1, stiller til en begrundelse ...

Tilsynsrådet finder endelig, at institutionen har overtrådt forvaltningslovens § 9 om aktindsigt, ved ikke at fremsende notatet fra marts 1999 til kommunen i forbindelse med Pædagogisk Medhjælperforbunds anmodning om aktindsigt den 4. marts 1999...

Tilsynsrådet finder ud fra en samlet bedømmelse at de sagsbehandlingsfejl, der er begået i forbindelse med bortvisningen af Randi Wriedt, hvoraf kravet om aktindsigt samt partshøring hører til de forvaltningsretlige garantiforskrifter, hvis overtrædelse enkeltvis som udgangspunkt fører til annullation, gør at der er tale om en åbenbar og grov tilsidesættelse af lovgivningen. Kommunen burde derfor senest ved forhandling med Pædagogisk Forbund den 19. marts 1999 have grebet ind overfor bortvisningen af Randi Wriedt.

Det forhold, at den selvejende institution Kongelundsparkens Børnehave fra 1. august 1999 er nedlagt og efterfølgende overgået til at være kommunal institution, bevirker at Tilsynsrådet ikke længere har mulighed for at pålægge kommunen at udøve sin tilsynsforpligtelse.

Tilsynsrådet finder på den baggrund, at afgørelsen af om institutionens overtrædelse af forvaltningslovens regler ved bortvisningen af Randi Wriedt skal medføre retsvirkninger for kommunen, henhører under domstolene.

Det skal bemærkes, at Randi Wriedt har mulighed for at søge om fri proces til anlæggelse af en sag ved domstolene, såfremt de økonomiske betingelser herfor er opfyldt. Ansøgning indgives til det statsamt, hvor sagen agtes anlagt, jf. retsplejelovens § 330.

Tilsynsrådet foretager sig på den baggrund ikke videre i forbindelse med Pædagogisk Medhjælper Forbunds henvendelse til Tilsynsrådet."

I sin udtalelse har Tilsynsrådet for Københavns Amt bl.a. henvist til § 6, stk. 4, 1. pkt., i overenskomsten mellem Tårnby Kommunalbestyrelse og den selvejende institution Kongelundsparkens Børnehave. Denne bestemmelse har følgende ordlyd:

"Forinden procedure ved uansøgt afskedigelse indledes, forhandles afskedigelsen med Tårnby Kommune."

Ved brev af 26. september 2000 til Indenrigsministeriet meddelte Tilsynsrådet for Københavns Amt, at tilsynsrådet henholdt sig til tilsynsrådets udtalelse af 22. december 1999.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets udtalelse:

De for hvert amt nedsatte tilsynsråd fører tilsyn med, at kommunerne overholder lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 629 af 29. juni 2001 som senest ændret ved lov nr. 373 af 6. juni 2002). Tilsynsrådet for Københavns Amts tilsyn omfatter således ikke spørgsmål om, hvorvidt Tårnby Kommunes dispositioner er rimelige eller hensigtsmæssige eller spørgsmål om kommunens overholdelse af principperne for god forvaltningsskik.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, herunder offentligretlige retsgrundsætninger, og at tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes styrelse.

Ordet lovgivning forstås i to henseender indskrænkende. Dels kan de kommunale tilsynsmyndigheder ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål. Dels er spørgsmål om uoverensstemmelser mellem en kommune og dens ansatte unddraget de almindelige kommunale tilsynsmyndigheders kompetence.

Der henvises til betænkning 1395/2000 om statens tilsyn med kommunerne, side 100.

De kommunale tilsynsmyndigheders kompetence omfatter alene kommunale myndigheder. Selvejende institutioner eller private institutioner, der udfører kommunale opgaver efter aftale med kommunerne, er således ikke omfattet af de kommunale tilsynsmyndigheders kompetence. Alene i det omfang kommunerne - på lovbestemt grundlag og i yderst begrænset omfang på ulovbestemt grundlag - fører tilsyn med disse institutioners dispositioner, kan de kommunale tilsynsmyndigheder, indirekte, have anledning til at vurdere dispositionerne.

Der henvises til betænkning 1395/2000 om statens tilsyn med kommunerne, side 95.

§ 16 i retssikkerhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000 som senest ændret ved lov nr. 438 af 10. juni 2002) har følgende ordlyd:

"§ 16. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses,... Tilsynet omfatter både indholdet af tilbudene og den måde, opgaverne udføres på."

Af de almindelige bemærkninger til forslaget til retssikkerhedsloven fremgår følgende (Folketingstidende 1997 - 1998, Tillæg A, spalte 4876 f):

"7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets pligt til at føre tilsyn

Kommunalbestyrelsen og amtsrådet har ansvaret for de opgaver, som lovgivningen placerer hos disse myndigheder.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen og amtsrådet har pligt til at føre tilsyn med, at opgaverne løses med den kvalitet - både fagligt og økonomisk - som myndigheden inden for lovgivningens rammer har besluttet, der skal være i kommunen eller amtskommunen.

Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal således aktivt påse, at borgerne og brugerne får den hjælp, som de har krav på, og at hjælpen har den kvalitet i udførelsen, som myndigheden har besluttet, at der skal være.

Det er en del af tilsynspligten, at den ikke kun kan afgrænses til de tilbud, som kommunen/amtskommunen selv driver med egne ansatte, men at den også omfatter hjælp, der efter aftale udføres af andre, fx en selvejende institution ...

Pligten til at føre tilsyn drejer sig foruden om kvaliteten naturligvis også om økonomien - eller mere præcist om forholdet mellem økonomi og kvalitet. Disse grundlæggende regler om tilsyn er fastsat i forslaget til §§ 16 og 39.

...

I forslaget til lov om social service justeres bistandslovens krav om overenskomst med selvejende institutioner. Hidtil har kravet om overenskomst dækket over en aftale om driften, der væsentligt har sikret det økonomiske mellemværende i forhold til et bestemt antal pladser.

Dette er ikke tilstrækkeligt, idet bestemmelser om det økonomiske mellemværende bør suppleres med bestemmelser, der siger noget om den kvalitet, som det offentlige og brugerne har krav på. ..."

§ 43, stk. 2, i retssikkerhedsloven har følgende ordlyd:

"§ 43, stk. 2. Når en myndighed overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik og lov om social service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres."

Af bemærkningerne til § 43, stk. 2, i forslaget til retssikkerhedsloven (Folketingstidende 1997 - 1998, Tillæg A, spalte 4893) fremgår følgende:

"I dag er private eller selvejende institutioner, der har indgået overenskomst med en kommune eller en amtskommune, ligesom kommunale og amtskommunale institutioner omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Baggrunden er, at de udøver offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og dermed er undergivet intensiv offentlig regulering.

Det betyder for borgerne og de ansatte, at de har de rettigheder, der fremgår af de 2 love fx aktindsigt i institutionens sager, der er tavshedspligt vedrørende fortrolige oplysninger, der er ret til partshøring og notatpligt.

Andre private, der udfører opgaver for en kommunal eller amtskommunal myndighed, er i dag ikke omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, når de udfører opgaverne.

...

For at sikre borgerne en ensartet retstilstand, uanset hvilken form for hjælp det drejer sig om, at og uanset hvem der udfører den, foreslås det, at private, som en kommune eller amtskommune har indgået aftale med, omfattes af forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, som de udfører for det offentlige på det sociale område. Dvs. at de generelt ikke er omfattet af de 2 love, men kun, når de udfører den pågældende opgave."

Det fremgår af § 9 i lov om social service, at daginstitutioner til børn kan drives af en eller flere kommuner eller som selvejende institutioner. Kommunerne kan således indgå aftaler med andre om den kommunale opgavevaretagelse på daginstitutionsområdet. Selvejende institutioner, der efter aftale med en kommune udfører kommunale opgaver inden for retssikkerhedslovens område, er i forbindelse med denne opgavevaretagelse omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven, jf. § 43, stk. 2, i retssikkerhedsloven.

Ifølge § 16 i retssikkerhedsloven skal kommunerne føre tilsyn med løsningen af de kommunale opgaver inden for lovens område. Det fremgår af forarbejderne, at dette også gælder, når de kommunale opgaver udføres af selvejende institutioner. Tilsynet indebærer ifølge forarbejderne, at kommunerne skal påse, om opgaverne løses med den kvalitet såvel fagligt som økonomisk, som kommunen har besluttet, og om borgerne får den hjælp, loven giver krav på.

Retssikkerhedsloven og lovens forarbejder indeholder ikke holdepunkter for, at personalemæssige forhold generelt er undtaget fra tilsynspligten. Personalemæssige forhold, som har betydning for opgavernes forsvarlige løsning, må efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse derfor være omfattet af tilsynspligten. Det kan f.eks. dreje sig om antallet af normerede stillinger, personalets uddannelse og optræden over for institutionens brugere.

Hvorvidt et konkret forhold fra en ansats side har eller kan have indflydelse på opgavernes forsvarlige løsning, må bero på en konkret vurdering.

Kommunen har således en tilsynspligt ifølge reglerne på det sociale område. Desuden må det antages, at kommunen har en tilsynspligt i kraft af reglerne om forsvarlig anvendelse af kommunens midler.

Indenrigsministeriet har tidligere - bl.a. i den udtalelse af 6. juli 1999, som tilsynsrådet har henvist til - udtalt, at der - udover det tilsyn, som påhviler kommunalbestyrelsen efter den sociale lovgivning og almindelige kommunalretlige regler om forsvarlig anvendelse af kommunale midler - som udgangspunkt ikke påhviler kommunalbestyrelsen nogen pligt til at føre tilsyn med den selvejende institution. Dog har ministeriet antaget, at der på ulovbestemt grundlag gælder en forpligtelse for kommunen til at skride ind over for en selvejende institution, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med i tilfælde, hvor der dokumenteret og åbenbart foreligger en tilsidesættelse af lovgivningen af en vis grovhed.

Folketingets Ombudsmand har herefter i en sag vedrørende kommunernes tilsynspligt overfor de selvejende institutioner i udtalelse af 15. december 1999 anført, at Indenrigsministeriet ikke har anført retskilder til støtte for sin opfattelse af tilsynspligt på ulovbestemt grundlag. Det fremgår endvidere af Folketingets Ombudsmands udtalelse, at en sådan tilsynspligt på ulovbestemt grundlag og indholdet af denne heller ikke er omtalt i Socialministeriets dagældende vejledning nr. 155 af 9. september 1991 om tilsyn på Socialministeriets område eller i den juridiske litteratur, ligesom der ikke er nogen retspraksis på området. Det er Folketingets Ombudsmands opfattelse, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger tilsynspligt på ulovbestemt grundlag, må betragtes som uafklaret.

I den foreliggende sag er det på den baggrund Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at kommunen ifølge reglerne på det sociale område har en pligt til at føre tilsyn med, at den selvejende institutions opgaver løses med den kvalitet - både fagligt og økonomisk - som kommunen inden for lovgivningens rammer har besluttet, der skal være i kommunen. Desuden er det ministeriets opfattelse, at kommunen har en tilsynspligt i kraft af reglerne om forsvarlig anvendelse af kommunens midler. Disse tilsynspligter opfatter ikke spørgsmål om den selvejende institutions overholdelse af officialmaksimen og forvaltningslovens regler om partshøring, aktindsigt og begrundelse.

Om der derudover på ulovbestemt grundlag påhviler kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med den selvejende institution, må anses for uafklaret. En tilsynspligt, der indebærer, at Tårnby Kommunalbestyrelse var forpligtet til at tage stilling til den selvejende institutions overholdelse af officialmaksimen og forvaltningslovens regler om partshøring, aktindsigt og begrundelse i den foreliggende sag, kan imidlertid ikke fastslås.  

Bestemmelsen i § 6, stk. 4, i overenskomsten mellem Tårnby Kommunalbestyrelse og bestyrelsen for Kongelundsparkens Børnehave, hvorefter en afskedigelse, forinden procedure ved uansøgt afsked indledes, forhandles med Tårnby Kommune, ændrer efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse ikke omfanget af den tilsynspligt, der påhviler Tårnby Kommune over for den selvejende institution Kongelundsparkens Børnehave, og som er omfattet af de kommunale tilsynsmyndigheders tilsyn. Der er herved lagt vægt på, at omfanget af et eventuelt ulovbestemt tilsyn må være uafhængigt af, hvilke aftaler der er indgået mellem kommunen og institutionen.

Det tilføjes, at kommunens dispositioner på baggrund af overenskomstens § 6, stk. 4, i den konkrete sag ikke er omfattet af det kommunale tilsyn, idet de hviler på et privatretligt grundlag.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved kopi af dette brev meddelt Tilsynsrådet for Københavns Amt ministeriets retsopfattelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager herefter ikke videre i sagen.

Kopi af dette brev er sendt til Tilsynsrådet for Københavns Amt og Pædagogisk Medhjælper Forbund.

Med venlig hilsen

Pernille Christensen