Den fulde tekst

Beretning afgivet af Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 den 15. september 2005

Beretning

om

tilsynets virksomhed i folketingsåret 2004-05

 

 

Indledning

Konkrete sager

Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre

Bord foran stol

Samråd om administrativt frihedsberøvede børn og unge

Politiets medvirken ved gennemførelsen af en tvangsfjernelse af børn

Høring om brug af tvangsfiksering på psykiatriske afdelinger

Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for 2004

Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital

Plejehjemmet OK Huset Gurli-Vibeke i Odense

Nærinstitutionen Birkelunden

Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

Møder

8.1. Folketingets Ombudsmand

8.2 Det Nationale Kvalitetsprojekt om Tvang i Psykiatrien

8.3 Landsforeningen af Patientrådgivere & Bistandsværger i Danmark

Deltagelse i konferencer m.v.

Information om tilsynets arbejde

 


§ 71-tilsynets virksomhed

1. Det retlige grundlag

§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.

Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har således følgende ordlyd:

»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myndighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlændinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse. Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer undergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende skal have adgang til at rette henvendelse.«

Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale § 71-tilsynet.

§ 71-tilsynet består af 9 medlemmer.

2. Opgaver

Med hensyn til sine opgaver adskiller § 71-tilsynet sig fra Folketingets øvrige udvalg. På sine møder behandler tilsynet en række generelle og konkrete sager. Derimod bliver lov- og beslutningsforslag ikke henvist til behandling i tilsynet.

Tilsynet modtager et meget stort antal henvendelser fra og om enkeltpersoner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager finder tilsynet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler disse sager, som bl.a. giver anledning til besøg på psykiatriske afdelinger.

§ 71-tilsynet besøger som nævnt bl.a. psykiatriske afdelinger. Besøgene, der kan være enten anmeldte eller uanmeldte, er et meget væsentligt element i tilsynsvirksomheden. Som led i de almindelige bestræbelser på at følge med i, hvad der sker i amter og kommuner på tilsynets områder, kan tilsynet også besøge væresteder, skoler m.v.

Ud over sine ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder med foreninger m.v. Foreningerne kan bl.a. være med til at belyse, hvad der set fra henholdsvis patienternes, de ældres, de pårørendes og personalets synsvinkel giver anledning til problemer på tilsynets områder.

§ 71-tilsynet deltager desuden i konferencer m.v., som angår emner inden for tilsynets sagsområder.

De generelle og konkrete sager giver sammen med besøgene, møderne og konferencerne bl.a. anledning til, at tilsynet retter henvendelse til og stiller spørgsmål til ministre og andre.

3. Udtalelser

§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der vedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede. F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med anbefalinger og henstillinger. Typisk sker det enten i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund af besøg på en institution, hvor der er administrativt frihedsberøvede personer.

§ 71-tilsynet kan derimod ikke træffe egentlige afgørelser, behandle en klage eller tage stilling til, om en beslutning om administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller forkert.

4. Sammenfatning

§ 71-tilsynet er nedsat i henhold til grundloven for at føre tilsyn med behandlingen af de personer, som administrativt er berøvet deres frihed.

§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at føre dette tilsyn på en sådan måde, at behandlingen – i vid forstand – af de administrativt frihedsberøvede personer til stadighed forbedres på så vel det konkrete som det generelle plan.


1. Indledning

Efter folketingsvalget i februar 2005 fik tilsynet en ny sammensætning. Beretningen afspejler derfor 2 tilsyns arbejde i løbet af folketingsåret.

Tilsynet har i løbet af folketingsåret 2004-05 afholdt 12 møder og behandlet en række generelle og konkrete sager. På et af møderne havde tilsynet socialministeren i samråd om administrativt frihedsberøvede børn og unges retssikkerhed.

Tilsynet har holdt en konference om brug af tvangsfiksering på psykiatriske afdelinger.

Tilsynet har holdt møde med Folketingets Ombudsmand, projektledelsen bag Det Nationale Kvalitetsprojekt om Tvang i Psykiatrien og Landsforeningen af Patientrådgivere & Bistandsværger i Danmark. Tilsynet har besøgt en psykiatrisk afdeling, et plejehjem og en institution for tvangsanbragte børn. Tilsynet har endvidere haft lejlighed til at deltage i konferencer m.v.

De generelle og konkrete sager har sammen med besøgene, møderne og konferencerne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendelse og stillet spørgsmål til bl.a. indenrigs- og sundhedsministeren, justitsministeren og forskellige amtskommuner og kommuner.

2. Konkrete sager

Tilsynet har i løbet af folketingsåret modtaget et stort antal henvendelser fra og om enkeltpersoner, der administrativt er berøvet deres frihed. En del af disse henvendelser vedrørte spørgsmål, som ligger uden for tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lovligheden af selve frihedsberøvelsen. Andre sager har tilsynet fundet det mest hensigtsmæssigt at henvise eller videresende til de administrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågældende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet har behandlet disse sager, som bl.a. har afgørende indflydelse på valget af de anmeldte og uanmeldte besøg på psykiatriske afdelinger.

Tvangsanbragte børn

Tilsynet har i løbet af året modtaget en del henvendelser fra forældre, der har fået tvangsfjernet deres børn. Tilsynet har drøftet henvendelserne på møde og bedt de respektive ansvarlige kommuner om en redegørelse. Et element, der har karakteriseret sagerne, er, at der ligger en stor udfordring i at skabe en god dialog mellem kommunen, børnene og forældrene. Tilsynet har under arbejdet med sagerne løbende drøftet tilsynets rolle og kompetence på området for tvangsanbragte børn. Tilsynet har derfor besluttet at fortsætte drøftelserne i det kommende folketingsår.

3. Henvendelser og spørgsmål til ministre og andre

3.1 Bord foran stol

Tilsynet har bl.a. stillet følgende spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren:

»Ministeren bedes redegøre for begrebet beskyttelsesfiksering i psykiatriloven, herunder om brugen af stofbælte og lignende også kan omfatte brugen af en beskyttelsesforanstaltning som »bord foran stol«.«

Indenrigs- og sundhedsministeren har i sit svar på spørgsmålet bl.a. oplyst, at »specifikt til spørgsmålet om, hvorvidt »stol foran bord« er omfattet af »stofbælter og lignende« kan jeg oplyse, at det følger af forarbejderne til loven, at de i praksis vigtigste eksempler på beskyttelsesfiksering er at placere patienten i en stol med et bord foran, således at patienten ikke selv kan rejse sig, eventuelt ved benyttelse af et særligt fikseringsbord, lagen eller stofrem over dyne, når patienten ligger i sin seng, samt brug af bælte i bad, på toilet eller i stol alt med det formål at sikre, at patienten ikke rejser sig og falder med risiko for at komme til skade «

Det fulde svar kan læses på alm. del – svar på spm. 4 (1. samling).

3.2 Samråd om administrativt frihedsberøvede børn og unge

Tilsynet havde den 20. april 2005 indkaldt socialministeren til samråd for mundtligt at besvare følgende spørgsmål:

»Ministeren bedes uddybende redegøre for administrativt frihedsberøvede børn og unges retssikkerhed på socialområdet som konsekvens af kommunalreformforslagene.«

Af socialministerens talepapir fremgår bl.a., at »jeg er glad for, at vi holder dette samråd i dag, så jeg får lejlighed til at understrege, at kommunalreformen ikke medfører ændringer i retssikkerheden for børn og unge, der er tvangsmæssigt anbragt uden for hjemmet.« Det fremgår endvidere, at »f.eks. har vi med anbringelsesreformen, som blev vedtaget i december, sikret, at der stilles større krav til kommunens sagsbehandling og oplysning af sagen, at barnet inddrages mere, at barnet kan klage over både anbringelsestypen og anbringelsesstedet – helt ned til børn på 12 år, hvor grænsen tidligere var 15 år – at barnet eller den unge får ret til at udtale sig til børn og unge-udvalget, inden der træffes afgørelse, og at der gives bedre mulighed for gratis advokatbistand.«

Socialministerens talepapir kan ses på alm. del – svar på spm. 8 (2. samling).

3.3 Politiets medvirken ved gennemførelsen af en tvangsfjernelse af børn

Tilsynet har stillet følgende spørgsmål til justitsministeren:

»Ministeren bedes redegøre for reglerne for politiets medvirken ved gennemførelsen af en tvangsfjernelse af børn fra hjemmet, herunder om der er regler for, at politiet skal optræde i civilt.«

Justitsministeren har svaret følgende: »Det følger af lov om social service § 48, stk.  1, at kommunerne fuldbyrder afgørelser om tvangsfjernelse af børn.  Efter vejledning nr. 4 af 16. januar 2002 om særlig støtte til børn og unge, der er udstedt i medfør af loven, kan kommunerne anmode politiet om bistand hertil. Det fremgår af vejledningen, at gennemførelse af tvangsmæssige foranstaltninger, herunder tvangsfjernelse, skal ske på en måde, der belaster barnet eller den unge mindst muligt, og at der skal udvises så meget hensynsfuldhed og skånsomhed som muligt i det enkelte tilfælde. I tilfælde, hvor der er behov for at bede om politiets bistand, kan kommunerne efter vejledningen anmode om, at politiet ikke optræder i uniform eller anvender uniformerede tjenestekøretøjer, hvis dette ud fra en konkret vurdering må anses at være en fordel.«

Svaret kan ses på alm. del – svar på spm. 11 (2. samling).

4. Høring om brug af tvangsfiksering på psykiatriske afdelinger

Baggrund

Tilsynet har i de seneste par år haft sager, der drejede sig om enkelte patienter, der har været tvangsfikseret i længere perioder. Tilsynet besluttede på baggrund af disse sager og kritikken fra Europarådets menneskerettighedskommissær i rapporten om Danmark af 8. juli 2004 af brugen af længerevarende tvangsfikseringer at holde en høring om emnet.

Tilsynet holdt den 27. oktober 2004 høringen om brug af tvangsfiksering på psykiatriske afdelinger.

Målet med høringen var at se på nogle af de problemstillinger, der kan være i forbindelse med brugen af tvangsfiksering på psykiatriske afdelinger, især brugen af længevarende tvangsfikseringer, få bud på mulige alternativer og få indsigt i erfaringer fra udlandet.

Til at belyse disse emner havde tilsynet bl.a. inviteret Europarådets menneskeretskommissær, patientrådgiver Henry Sørensen, Finn Graa Jacobsen fra SIND og psykiatrioverlæge Kristen Kistrup fra H:S.

Konklusionen på høringen blev bl.a., at tilsynet på baggrund af høringen ville fortsætte de politiske drøftelser.

Referatet kan ses på alm. del – bilag 46 (1. samling).

5. Opfølgning på årsberetninger fra de lokale psykiatriske patientklagenævn for 2004

Det følger af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien § 39, stk. 1, at de lokale psykiatriske patientklagenævn hvert år skal offentliggøre en beretning om deres virksomhed. Det følger samtidig af forarbejderne til den seneste ændring af loven, at det forudsættes, at bl.a. § 71-tilsynet bliver gjort bekendt med årsberetningerne.

Tilsynet har igen i år drøftet årsberetningerne. Det har givet anledning til, at tilsynet har bedt Nordjyllands, Frederiksborg og Ringkjøbing Statsamter om en nærmere redegørelse for den relativt lave fremmødeprocent for patientrådgiverne i klagesagerne for nævnene. Statsamterne har over for tilsynet redegjort for forskellige initiativer, der skal øge mulighederne for patientrådgivernes deltagelse i patientklagenævnsmøderne. Nordjyllands Statsamt vil f.eks. se på nævnets mødetidspunkter, og Frederiksborg Statsamt vil holde et møde med patientrådgiverne der for at drøfte problemstillingen.

Tilsynet skrev efterfølgende til samtlige de lokale psykiatriske patientklagenævn ved breve af 15. juni 2005:

I de 3 statsamter, som tilsynet havde bedt om tilbagemelding fra, blev redegørelserne taget til efterretning. Århus Statsamt blev bedt om en tilbagemelding vedrørende dialog med psykiatrisk afdeling i Silkeborg, hvor der var en meget lav fremmødeprocent for patientrådgiverne. Tilsynet har særlig rost Københavns Overpræsidium og København, Roskilde, Vestsjællands, Fyns, Ribe og Viborg Statsamter for deres initiativer til fremme af mødedeltagelsen for patientrådgivere. Storstrøms Statsamt har fået ros vedrørende initiativer til fremme af mødedeltagelsen for patientrådgivere og sænkelse af omgørelsesprocenten. Om Sønderjyllands og Vejle Statsamter fremgår det, at tilsynet ikke har bemærkninger til årsberetningerne. Til Bornholms Statsamt har tilsynet bemærket, at nævnet alene har haft 6 sager.

Der henvises til alm. del – bilag 111, 128, 129, 131 og 138 i 2. samling.

6. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

6.1 Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital

§ 71-tilsynet aflagde den 1. april 2005 et uanmeldt besøg på Psykiatrisk Afdeling afsnit D2 øst på Frederiksberg Hospital. Tilsynets besøg bestod af samtale med ledelsen på afsnittet, en rundgang på afsnittet og en fortrolig samtale med en af de tvangsindlagte patienter.

Efter besøget udtalte tilsynet:

Personale, rekruttering og efteruddannelse

Tilsynet finder det positivt med de beskrevne efteruddannelsesinitiativer, herunder kurset »Forebyggelse af vold« og den efterfølgende opfølgning og supervision.

Fysiske rammer

Efter tilsynets opfattelse er de fysiske rammer og forholdene i øvrigt særdeles gode og tidssvarende. Tilsynets opfattelse skal bl.a. ses i lyset af, at alle patienter har enestuer, og at der ikke forekommer overbelægning.

Belægning

Tilsynet finder det positivt med de beskrevne tiltag for at forebygge overbelægning på afdelingen. Men tilsynet skal dog understrege, at det efter tilsynets opfattelse er vigtigt at være opmærksom på risiko for uhensigtsmæssig tidlig udskrivning, som efter tilsynets opfattelse ikke udgør en acceptabel løsning på et muligt overbelægningsproblem, idet uhensigtsmæssig tidlig udskrivning bl.a. øger risikoen for genindlæggelse.

Udslusning af børn og unge under 18 år

Tilsynet finder det beklageligt, at det overhovedet forekommer, at børn og unge under 18 år tvangsindlægges på et voksenpsykiatrisk afsnit.

Tilsynet finder det endvidere beklageligt, at op til 8 patienter på afdelingen har ventet i mere end ½ år på et kommunalt botilbud, men finder det positivt med den fortsat gode dialog med kommunen.

Tvangsanvendelse

Tilsynet finder, at det er en god måde, hvorpå afdelingen har redegjort for tvangsanvendelsen på afdelingen.

Psykologbehandling

Tilsynet finder det positivt med muligheden for, at patienterne kan få et samtaleforløb med en psykolog.

Information

Tilsynet finder det positivt med den information, som patienterne får om deres rettigheder.

Vedrørende frivilligt indlagte patienter på aflåste afsnit er det tilsynets opfattelse, at de bør få sengeplads på et uaflåst afsnit, medmindre de selv ønsker at få sengeplads på et af de aflåste afsnit. Derudover skal tilsynet anmode om en redegørelse snarest for, hvordan det kan forekomme, at en frivilligt indlagt patient kan have begrænsninger i sine udgangsmuligheder.

Pårørendepolitik i forhold til familier med børn

Tilsynet finder det positivt med den beskrevne pårørendepolitik.

Rygepolitik

Tilsynet finder det vigtigt, at balancen mellem patienternes selvbestemmelsesret og afdelingens rygepolitik sikres således, at individuelle begrænsninger for en patient på et lukket afsnit ikke af patienten opfattes som indgreb, der kan sidestilles med tvangsindgreb.

Rapporten kan ses på alm. del – bilag 179 (2. samling).

 

6.2 Plejehjemmet OK Huset Gurli-Vibeke i Odense

Tilsynet besøgte den 17. januar 2005 plejehjemmet OK Huset Gurli-Vibeke i Odense. Følgende fremgår bla. af referatet fra besøget:

 

»Plejehjemmet havde inviteret Televagt, der holdt oplæg om tekniske hjælpemidler til demente, der f.eks. er dørsøgende eller mister orienteringen, når de er ude og gå tur «

Udover at tilsynet foretog en rundgang på plejehjemmets to afdelinger, blev følgende emner drøftet:

Problemstillinger i forbindelse med brugen af elektroniske hjælpemidler, herunder:

individuel visitering,

evt. sammenhæng med personalenedskæringer,

holdninger til magtanvendelse,

gamle dage i en villa, hvor der blev brugt låst dør, og

forholdet mellem den demensramtes frihed og de ansattes og pårørendes behov for tryghed.

De fysiske rammer for demensramte, herunder:

demensramtes behov for selskab,

hygge og brandmyndighederne,

lejlighedernes dimensionering

fortsat installering af klokkesnor og

vigtigheden af holdninger og værdighed, når de fysiske rammer ikke er tilstrækkelige.

Plejeindsatsen, herunder:

de demensramtes værdighed,

udlicitering af rengøringshjælpen,

åbent køkken og

meget udeliv.

Magtanvendelse, herunder:

den daglige dialog,

valget om ikke at lade fokus på magtanvendelse fylde og

omsorg over for den personlige frihed.«

Referatet kan ses på alm. del – bilag 71 (1. samling).

 

6.3 Nærinstitutionen Birkelunden

Tilsynet besøgte den 17. januar 2005 børnehjemmet og nærinstitutionen Birkelunden. Følgende fremgår bl.a. af referatet fra besøget:

»Ud over at tilsynet foretog en rundgang på børnehjemmet, kunne lederen oplyse følgende:

Børnene

Børnene kommer typisk fra Odense. Børnene er i alderen 3-20 år. Der er efterværn for de unge under uddannelse. 1/3 af børnene er tvangsanbragte. Der er tale om børn, der har været udsat for et kolossalt omsorgssvigt, seksuelt misbrug og fysisk vold. Mange af børnene er indadreagerende og selvmordstruede. Som et af de få steder har børnehjemmet en klinisk psykolog tilknyttet.

Hjemmet havde et par psykisk syge drenge, som havde ventet i meget lang tid på psykiatrisk behandling. Og der var ikke p.t. andre tilbud til dem.

Børn i Vollsmose må tåle mere, var lederens opfattelse. Det var endvidere lederens opfattelse, at den sociale arv stadig fandtes. Moren til en af de unge piger, der boede på hjemmet i dag, havde også været anbragt her.

Det var lederens opfattelse, at børn ikke skal flytte rundt mellem forskellige tilbud.

Grundtakstmodellen

Efter lederens opfattelse hænger det sammen med grundtaktsmodellen, at tvangsundersøgelser efter § 39 i serviceloven er ophørt. Der er nedlagt 70 pladser. Børnene er blevet tungere og der er kommet et større antal af meget udadreagerende større børn. Der er sket i fald i tvangsanbringelserne fra 227 i 2001 til 150 i 2002, og de forventer fortsat samme niveau.

Det kostede 1.800 kr. i døgnet for en plads på børnehjemmet.

Forældrene

En del forældre er analfabeter, dårligt begavede, og nogle er alkoholiserede. Huset er åbent for forældrene, men der er grænser.

Ifølge lederen klager forældre jo ikke over, at deres børn ikke bliver tvangsfjernet.

Plejeforældre

Hjemmet arbejder med at supervisere plejefamilier. De ser det som deres opgave at opkvalificere plejefamilierne. Mange unge må flytte fra plejefamilierne i 12-14-års-alderen, især pigerne – det bliver for tætte relationer til plejefamilien.

Krav til personalet

Personalet skal opbygge relationer. Hjemmet laver en personlig scrapbog med billeder og historier om det enkelte barn, som barnet kan tage med videre. Lederen skriver hvert år julekort til alle de børn, der er og har været på hjemmet i hendes tid.«

Referatet kan ses på alm. del – bilag 71 (1. samling).

7. Opfølgning på tidligere besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

Det er tilsynets praksis, at der et års tid efter et tilsynsbesøg følges op på den rapport, som besøget mundede ud i, med forskellige spørgsmål til den ansvarlige myndighed.

Således har tilsynet fulgt op på sit besøg i folketingsåret 2003-04 på Bispebjerg Hospitals Psykiatriske Afdeling E. Af H:S’s redegørelse af 3. december 2004 fremgår det bl.a., at:

»Med hensyn til etablering af enestuer og øvrige forbedringer af de fysiske rammer herunder bedre adgang til ergoterapeuthuset og haven kan H:S Direktionen oplyse, at der i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Psykiatripulje 2003-2006 er afsat midler til fortsat udbygning af enestuer og forbedring af de fysiske rammer. Heraf vil H:S kunne opnå tilskud på i alt 50 mio. kr. under forudsætning af 50 pct. egenfinansiering. Foreløbig har H:S fundet anvendelse til ca. halvdelen af disse midler. H:S Direktionen forventer at iværksætte yderligere projekter, således at hele den afsatte ramme udnyttes. Den konkrete udformning af projekterne er under overvejelse, og heri indgår ønsket om at forbedre de fysiske rammer på Bispebjerg Hospital, således at andelen af enestuer øges og adgangen til ergoterapeuthuset og haven bedres, som en blandt flere muligheder.«

Hele redegørelsen kan læses på alm. del – bilag 36 (1. samling).

8. Møder

8.1 Folketingets Ombudsmand

Tilsynet holdt den 17. november 2004 møde med Folketingets Ombudsmand, hvor bl.a. emner som skærmningsbegrebet, revision af psykiatriloven, indskrænkninger i den personlige frihed – uden for psykiatriloven, hjemtagelse til Grønland af færdigbehandlede patienter fra psykiatriske hospitaler i Danmark og de regionale patientklagenævns årsberetninger blev drøftet.

Oversigten kan ses på alm. del – bilag 26 (1. samling).

8.2 Det Nationale Kvalitetsprojekt om Tvang i Psykiatrien

Tilsynet holdt den 15. december 2004 møde med projektledelsen bag Det Nationale Kvalitetsprojekt om Tvang i Psykiatrien. På mødet introducerede projektledelsen selve projektet og arbejdsmetoderne.

Materiale fra mødet kan ses på alm. del – bilag 48 (1. samling).

8.3 Landsforeningen af Patientrådgivere & Bistandsværger i Danmark

Tilsynet holdt den 15. september 2005 møde med Landsforeningen af Patientrådgivere & Bistandsværger i Danmark. På mødet blev bl.a. følgende problemstillinger drøftet:

Patientrådgivernes muligheder for at tilrettelægge arbejdet, herunder muligheden for at deltage i de lokale psykiatriske patientklagenævns møder, børn og unges klagemuligheder og mere præcist, hvornår en psykiatrisk patient skal have en patientrådgiver beskikket.

9. Deltagelse i konferencer m.v.

Tilsynet blev inviteret til møde med Institut for Menneskerettigheder om statusrapporten for Menneskeret i Danmark den 10. december 2004.

10. Information om tilsynets arbejde

I det forløbne folketingsår har tilsynet vanen tro udsendt en folder. Med henblik på at udbrede kendskabet til hele sin virksomhed til en bredere kreds af offentlige myndigheder, personale og – ikke mindst – patienter.

Tilsynets mål med udbredelsen af folderen er, at den skal medvirke til en positiv udvikling, således at administrativt frihedsberøvede personer, hvor de end befinder sig, bliver tilbudt nogle forhold, som samfundet kan være bekendt.

Folderen blev oprindelig udsendt til ca. 350 forskellige myndigheder, organisationer, foreninger m.v. Efterfølgende er folderen udsendt enten efter anmodning eller i forbindelse med besvarelse af henvendelser.

Pjecen om tilsynet, der nærmere beskriver tilsynets opgaver efter grundloven, udsendes enten efter anmodning fra f.eks. psykiatriske afdelinger eller uddannelsessteder eller i forbindelse med besvarelse af henvendelser.

Tilsynets offentlige dokumenter kan endvidere findes på Folketingets hjemmeside www.folketinget.dk .

Hans Andersen (V) Inge-Lene Ebdrup (V) fmd. Birgitte Josefsen (V)
Tina Petersen (DF) nfmd. Per Ørum Jørgensen (KF) Karen J. Klint (S)
Lise von Seelen (S) Lone Dybkjær (RV) Anne Baastrup (SF)