Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 2. juni 2005

Betænkning

over

Forslag til lov om social service

[af socialministeren (Eva Kjer Hansen)]

1. Ændringsforslag

Der er af socialministeren stillet 21 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. februar 2005 og var til 1. behandling den 18. marts 2005. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Teknisk gennemgang

Den 3. marts 2005 afholdt Socialministeriet teknisk gennemgang af lovforslagene vedrørende kommunalreformen i Socialudvalget, herunder dette lovforslag.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 25. februar 2005 sendte socialministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Politisk aftale

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af kommunalreformen. Lovforslaget er en udmøntning af aftalen fra juni 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en strukturreform og aftalen fra september 2004 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om en udmøntningsplan. 

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Amtsrådsforeningen,

Blå Kors,

Center for Autisme, Nordjyllands Amt,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Epilepsiforening,

Dansk Parkinsonforening,

Dansk Psykolog Forening,

Dansk Pædiatrisk Selskab,

Danske Fysioterapeuter,

Det Kommunale Kartel,

DSI – De Samvirkende Invalideorganisationer,

FADD – Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge,

Fagligt Netværk Socialpsykiatri,

Fonden Mariahjemmene,

Forstandersamrådet,

Fyns Amt,

Himmelbjerggården,

HjerneSagen,

Hjerneskadeforeningen,

Landsforeningen LEV, Københavns Amtskreds,

Landsforeningen SIND,

Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem,

LO Faglige Seniorer

Mikkelsen, Kai og Susanne, Hjørring,

Nordjyllands Amt,

Overmarksgården, Det Sociale Døgncenter i Vejle Amt,

Psykiatri- og Handicapudvalget, Århus Amt,

Rådet for Socialt Udsatte,

SAND – Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark,

Scleroseforeningen,

Socialpolitikgruppen i Vejle Amt,

Socialpædagogernes Landsforbund,

Steffen Røhl,

Sønderjyllands Amt,

Udvalget for Børn, Kultur og Uddannelse, Århus Amt,

Ungdomshjemmet Holmstrupgård,

Vejle Amt,

Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede og

Videnscenter om Epilepsi.

To af henvendelserne er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Barnets Hus,

Dansk Blindesamfund,

Dansk Parkinsonforening,

Døgninstitutionen for Børn og Unge,

Fagligt Netværk Socialpsykiatri,

Himmelbjerggården,

Hjerneskadeforeningen,

Hjernesagen,

Københavns Amt,

Landsforeningen SIND

Landsforeningen LEV, Københavns Amtskreds,

Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem,

Scleroseforeningen og

Socialpolitikgruppen i Vejle Amt.

Samråd

Kommunaludvalget har stillet 1 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren, socialministeren og undervisningsministeren på L 71 (lov om regionernes finansiering), som behandles i Kommunaludvalget, til mundtlig besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålet i et samråd i Kommunaludvalget den 12. maj 2005. Socialudvalget deltog i samrådet.

Andre møder

Den 6. april 2005 deltog udvalget i Det Politisk-Økonomiske Udvalgs høring om kommunalreformens økonomiske konsekvenser.

Den 3. maj 2005 deltog udvalget i Retsudvalgets høring om de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af kommunalreformen.

Den 24. maj 2005 deltog udvalget i Retsudvalgets ekspertmøde om eventuelle grundlovsproblemer i forbindelse med kommunalreformen.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 348 spørgsmål til socialministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et af udvalgets spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som bilag 3 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at reformen på det sociale område er en klar forbedring i forhold til i dag.

Reformen vil sikre en entydig ansvarsplacering, et samlet overblik og perspektiv på den enkeltes eller en families situation og muligheder og rådighed over en værktøjskasse med en større vifte af indsatsmuligheder. Det vil i langt højere grad end i dag føre til bærende helhedsløsninger for den enkelte og familien.

Den årlige rammeaftale mellem kommuner og regioner bliver et helt centralt værktøj på det sociale område og grundlaget for et struktureret samarbejde mellem kommuner og regioner. Rammeaftalen vil være en klar forbedring i forhold til det nuværende system:

Kommunerne skal i rammeaftalen redegøre for deres behov og for, hvordan de vil løse opgaverne herunder deres forventede brug af regionale tilbud.

De indgåede rammeaftaler sikrer – i modsætning til i dag – at der er de tilbud, kommunerne har brug for. Det skaber tryghed og synlighed for borgerne.

Rammeaftalerne sikrer, at der sker en fortsat udvikling af de sociale tilbud, ligesom rammeaftalerne fastlægger håndteringen af tomme pladser og akutte behov og sikrer beredskab til løsning af ventelisteproblemer.

Dialogen mellem kommuner og regioner og hele processen omkring rammeaftalen sikrer en høj grad af åbenhed og gennemsigtighed omkring, hvordan kommunerne tilrettelægger deres indsats, idet det synliggøres for borgerne og f.eks. handicapråd, hvad der sker.

Borgernes retssikkerhed vil blive styrket ved, at udredningen sikres i det primære led, nemlig hos den kommunale myndighed. Partierne støtter derfor, at socialministeren i den kommende folketingssamling (2005-06) fremsætter et forslag til ændring af lov om social service, der skal styrke borgerens retssikkerhed. Borgeren skal i sin afgørelse, baseret på udredningen, have en begrundelse for formålet med og indholdet i indsatsen i det dag- eller døgntilbud, der skal yde denne service.

Partierne finder, at forslaget er en klar forbedring af borgerens klageadgang til det sociale nævn i de tilfælde, hvor kommunen træffer afgørelse om en konkret indsats, som ikke afhjælper borgerens behov, herunder placerer borgeren i et socialt tilbud, der ikke er godt nok i forhold til den indsats, der skal ydes i henhold til afgørelsen.

Tilbudsportalen med en landsdækkende oversigt over kommunale, private og regionale tilbud på det sociale område bliver et afgørende redskab både for den kommunale myndighed, der skal finde det rette tilbud til borgeren, og for borgeren, idet portalen skaber synlighed og gennemskuelighed for borgeren.

V, DF og KF støtter socialministerens ændringsforslag, hvorefter det bliver en betingelse for, at den kommunale myndighed må anvende et tilbud til sine borgere, at tilbuddet er registreret i Tilbudsportalen. Partierne støtter tillige, at der vil blive etableret et særligt tilsyn, der skal foretage stikprøvekontrol med rigtigheden af de data, som er registreret i Tilbudsportalen.

Kommunerne vil blive sikret tilstrækkelig finansiering til at løse deres opgaver, så de ikke kommer under et usagligt pres, når de skal træffe afgørelser om dyre enkeltsager.

Partierne har noteret sig, at regeringen har igangsat et arbejde i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg om vurdering af den kommunale økonomi efter kommunalreformen, som vil danne grundlag for det forslag til udligningsreform, som regeringen herefter vil fremsætte. Der skal her tages hensyn til de nye opgaver, som kommunerne overtager fra amterne, herunder det sociale område.

Først når tilskuds- og udligningssystemet er på plads i løbet af efteråret, er det muligt at foretage den endelige fastlæggelse af refusionsordningen.

Efter partiernes opfattelse har kommunerne stor rutine i at drive institutioner på en både fagligt og økonomisk forsvarlig måde, ligesom de har stor erfaring i at samarbejde på tværs. Partierne er sikre på, at kommunerne kan og vil sikre forsyningen til andre kommuner med de tilbud til børn og unge med sociale eller adfærdsmæssige problemer, som de overtager fra amtskommunerne. Kommunerne overtager de amtskommunale/regionale tilbud med de rettigheder og pligter, der er knyttet til tilbuddene, herunder med det personale og de beboere, der er i tilbuddene, også fra andre kommuner. Kommunerne vil tillige have en gensidig interesse i at sikre disse tilbud.

Den glidende decentralisering til kommunerne vil fortsætte, idet kommunerne har mulighed for at overtage regionale tilbud. Ved at sikre økonomisk neutralitet i forbindelse med kommuners overtagelse af regionale tilbud opnås, at overtagelsen sker på et socialfagligt grundlag.

V, DF og KF finder det vigtigt at følge området tæt ved at gøre udsatte børn til et særligt tema for de kommende udviklingsråd.

Den vidensbaserede indsats styrkes med VISO. Med VISO får vi for første gang en landsdækkende oversigt over den samlede specialviden på det sociale område. Dermed sikrer vi, at den bedste ekspertise kommer de mest komplekse behov til gode, uanset hvor i landet behovet eller ekspertisen befinder sig. VISO vil med sin specialrådgivning og udredning være ensbetydende med en klar forbedring af indsatsen på landsplan i de mest komplicerede enkeltsager. Samtidig betyder VISO, at staten påtager sig et medansvar for, at vidensudviklingen på det sociale område får et markant løft, ligesom staten fremover sikrer metodeudvikling inden for nye behandlingsformer.

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalgets principielle holdning til strukturreformen er beskrevet i betænkningen over L 65 om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvortil der henvises.

Socialministerens forslag til lov om social service angår de mennesker i vores samfund, der har allermest behov for et stærkt samfund. Det er f.eks. handicappede børn og voksne, psykisk syge, børn, der har oplevet omsorgsvigt, hjemløse og misbrugere. Derfor er der brug for særlig omhu og eftertænksomhed, når man vil lave lovgivningen på dette område grundlæggende om. Det er imidlertid hverken omhu eller eftertænksomhed, der kendetegner dette lovforslag – desværre. Dele af forslaget er præget af tilfældigheder og manglende viden om behov og udfordringer på det specialiserede sociale område.

Allerede ved forhandlingerne med regeringen i foråret 2004 udtalte mindretallet kritik af og bekymring over den totale kommunalisering af socialområdet, som regeringen lagde op til. Vores frygt var og er, at de sociale tilbud afspecialiseres, dels udtrykt i en kommunalisering uden faglig vurdering om bæredygtighed, dels som konsekvens af en ugennemskuelig finansieringsreform på det sociale område – en bekymring, som er blevet understreget ved henvendelser fra forældre til handicappede børn, børn og unge-institutioner, faglige miljøer og organisationer på handicapområdet undervejs i udvalgsbehandlingen

 Under den første forhandlingsrunde opnåede mindretallet, at nuværende amtslige institutioner på voksenområdet som udgangspunkt starter i regionalt regi med henblik på glidende decentralisering, hvilket til dels imødegik denne bekymring, men der var stadig et stort udestående omkring, hvilke præmisser decentraliseringen skulle foregå på, ligesom hele børn og unge-området helt uforståeligt blev opdelt efter helt nye og ukendte kategoriseringer og ikke med en specialiseringsgrad som på voksenområdet.

 I den anden forhandlingsrunde, i foråret 2005, valgte mindretallet at indgå aktivt i forhandlingerne for at forbedre regeringens oplæg. På baggrund af dette blev der fra mindretallet afsendt følgende brev til Socialministeren:

»København den 12. maj 2005

Socialminister

Eva Kjer Hansen

Kære socialminister,

Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre har ved flere møder hos dig samt telefonisk redegjort for vores synspunkter om den fremtidige opgaveløsning på socialområdet.

Som bekendt har Indenrigs- og Sundhedsministeren bedt os om skriftligt at fremsende vores ønsker på dette område.

Overordnet mener vi, at de tilbud, der gives til handicappede og mennesker med indlærings- eller adfærdsvanskeligheder, skal være af høj kvalitet, tæt på, og vi skal undgå ventetider. Udviklingen mod mere nærhed og kvalitet i de sociale tilbud og retssikkerhed for de svagest stillede borgere skal fortsættes. Det ser vi positivt på. Men vi finder ikke, at der er taget tilstrækkelige hensyn til kvaliteten, udviklingen af og økonomien i sociale tilbud og vidtgående specialundervisning i struktur- og opgavereformen, heller ikke for så vidt angår sikkerheden for, at der udbydes og udvikles tilstrækkelige tilbud. Med oprettelse af den nationale videns- og specialrådgivningsinstitution (VISO) må den enkelte borger også sikres en kvalificeret udredning af deres behov og det konkrete sociale tilbud, der stilles i udsigt. Alle borgere med behov bør kunne henvende sig direkte til VISO med henblik på rådgivning og vurdering af deres sag.

 

Vi har stillet en lang række spørgsmål i forbindelse med behandlingen af lovforslagene i Folketinget. Ministerens besvarelse af disse spørgsmål kan – naturligt nok - medføre forslag til ændringer i de foreliggende lovforslag.

Vi ser frem til at modtage dine ændringsforslag, som du gennemgik på mødet den 3. maj, så vi kan give en mere konkret tilbagemelding på dem.

Med dette udgangspunkt ønsker vi fortsat drøftelse af bl.a. nedenstående emner.

L 38:

1. Faglighed og kvalitet: Vi ønsker en klargøring af om specialiseringsgraden i sig selv sætter grænser for, hvad der kan decentraliseres, f.eks. dag- og døgntilbud til personer med svær autisme eller DAMP, samt svært sindslidende med udadreagerende adfærd.

2. Kvalitet før mursten: Institutionernes hjemsted skal forhandles på plads i forbindelse med rammeaftalen. Her kan kommunen selvfølgelig fremsætte sine ønsker – men intet er vedtaget, før rammeaftalen er færdigforhandlet. En undtagelse kunne være en institution, der kun har kommunens borgere. Rammeaftalen – også den første – skal være detaljeret mht. udvikling af institutionerne (den skal have udviklingsplaner for alle institutioner, ikke kun dem med over 100 brugere) tomme pladser, akutpladser mv. forsyningssikkerhed og forsyningsansvar (hvilke muligheder har nabokommunen reelt, hvis beliggenhedskommunen fyldes op med egne borgere), have et 4-årigt perspektiv og selvfølgelig være bindende. Efter vedtagelsen (eller undervejs) høring af handicapråd og rådet for socialt udsatte.

3. Enighed om rammeaftalen: Der skal i hvert fald i de første år være konsensus om rammeaftalen, senere kan andre modeller aftales.

4. En solid vidensorganisation (VISO): Hovedproblemerne er:

risikoen for udtynding af viden og erfaringer ved spredning på 99 kommuner

om der er besparelser

at der etableres en spinkel styrelse, med en faglig bestyrelse, hvis kompetence er uklar og baseret på løs netværksstruktur.

Forslag: VISO etableres som en selvejende institution med en bestyrelse, en række selvstændige fag-visoer, og med selvstændig økonomi. Alternativt som selvstændig styrelse.

5. Retssikkerhed: Vi mener, at et fokus på retssikkerheden er helt centralt. Det kan være problematisk, at borgerne kun har en indgang til at få udredt deres sag. Derfor er det vigtigt, at man som borger og pårørende har ret til at få de berørtes situation og behov vurderet hos VISO. VISO bør også kunne tage sager op, som de vurderer, der er behov for at få belyst.

6. Udvikling af kvalitet: Regionerne bør have selvstændige midler til fortsat kvalitetsudvikling af tilbuddene på socialområdet. Der er flere forskellige modeller for dette, som vi allerede har fremført ved tidligere lejligheder.

7. Økonomi til de konkrete opgaver: Det er af afgørende vigtighed for os, at der i den enkelte kommune er økonomisk grundlag for at løfte opgaverne på det sociale område. Det kræver, at der foretages en nødvendig og tilstrækkelig økonomisk kompensation ved opgaveflytninger mellem regioner og kommuner samt en socialt retfærdig udligningsreform.

8. Refusion, der sikrer fagligt fokus: På trods af større kommuner og en kommende udligningsreform mener vi, at der fortsat vil være meget dyre sociale enkeltsager, der vil være en for stor belastning for visse kommuner. Derfor er det nødvendigt at genoverveje den økonomiske refusionsmodel, som foreslået af regeringen. Efter vores mening er det nødvendigt at nedsætte grænsen for den kommunale egenbetaling, så dyre enkeltsager ikke vil belaste den enkelte kommune for voldsomt. Det er uheldigt, hvis sociale enkeltsager direkte kan identificeres i kommunen alene, fordi de vægter tungt i kommunens budget. Udgangspunktet må være den nuværende ordning.

L 39:

9. Handicapråd: Vi mener, at handicaprådene i kommunerne allerede bør oprettes pr. 1. januar 2006. Handicaprådenes størrelse skal udvides fra 3-5 til 5-7 for at tage højde for de store kommuner. Handicaprådene bør konstituere sig selv.

10. Adgang til sociale nævn: Vi ønsker oprettet så mange sociale nævn, at afstand og transportbarrierer ikke bliver en hindring for, at borgerne kan have personligt fremmøde i en klagesag. Samtidig må der være en sådan kapacitet i nævnene i forhold til antallet af klagesager, at sagsbehandlingstiden ikke i sig selv afholder en borger i at klage over en kommunal afgørelse.

Med venlig hilsen

Mette Frederiksen Lone Dybkjær«

Regeringen og DF valgte imidlertid at sidde såvel faglige som politiske indsigelser overhørig, og der kunne derfor ikke indgås en bred politisk aftale. Hvad angår flertallets aftale vil vi fremhæve følgende problemstillinger:

Institutionernes placering

Mindretallet er tilhænger af en glidende decentralisering af institutionerne dér, hvor det er hensigtsmæssigt for det enkelte menneske, og hvor det samtidig kan sikres, at behandlingen, kvaliteten og indsatsen over for brugerne som minimum er af samme niveau som i dag – og selvfølgelig helst endnu bedre. Skal det lykkes, er det for det første helt nødvendigt at anerkende, at alle institutioner ikke lader sig decentralisere. Der er simpelthen handicap og behandlingsbehov, der er så specialiserede, at der er behov for et større befolkningsgrundlag, end de fleste kommuner vil kunne levere. Mindretallet er grundlæggende imod, at døgninstitutioner per automatik placeres i kommunerne og oven i købet udgår af det overblik og den koordinering, rammeaftalerne som instrument indeholder. For det andet er det helt nødvendigt, at rammeaftalerne er på plads inden hjemtagning af institutionerne. Kun herigennem etableres et reelt ligeværdigt forhandlingsforløb mellem kommunerne indbyrdes og mellem kommuner og region. Der skal være enighed om hele rammeaftalen, herunder også om kommunens eventuelle hjemtagelse af institutionen. Kan enighed ikke skabes, kan der aftales en opmandsinstitution. Rammeaftalen skal have et 4-årigt perspektiv, være bindende, være detaljeret, have udviklingsplaner osv., således som anført af mindretallet i brevet og som angivet gennem de mange svar, udvalget har fået tilsendt. Det er beklageligt, at regeringen og dens støtteparti har været mere optaget af reelt at få tømt regionerne for indhold på det sociale område i stedet for at sikre et tempo, der kunne gøre det muligt for kommunerne at opbygge den nødvendige viden på de forskellige områder, som ville gøre det forsvarligt at hjemtage en række af institutionerne. Herigennem ville brugerne også have opnået en bedre sikkerhed for det rigtige behandlingstilbud, fordi flere kommuner havde kunnet bidrage hertil. Uanset regeringens intentioner risikeres en af-specialisering, fordi hjemtagelseskommunernes borgere ses tydeligere, og der er en reel risiko for, at mennesker, som er i periferien af institutionens ekspertise, bliver tilknyttet institutionen, fordi det er den billigste løsning for kommunen.

VISO

Med det entydige myndighedsansvar i kommunerne bliver VISO afgørende for at kunne bevare og udvikle specialrådgivning og specialviden på handicapområdet. Derfor skal borgerne have fri adgang til specialrådgivning inden for både social- og undervisningsområdet. For at VISO kan benytte sin højt specialiserede viden optimalt, skal VISO være tværfaglig og tværsektoriel. VISO skal kunne dække hele handicapområdet – i modsætning til i dag, hvor ikke alle handicapområder er dækket af videnfunktioner. Et VISO, der dækker alle handicapområder og derudover dækker en bred målgruppe af børn og unge, misbrugere, mennesker med handicap m.v., skal tilføres tilstrækkelige ressourcer til at kunne løfte denne opgave. Udgangspunktet for beregningen af ressourcer må derfor være de nuværende udgifter på henholdsvis det sociale og det undervisningsmæssige område plus ekstra ressourcer til de nye områder. Mindretallet foretrækker, at VISO organiseres som en selvejende institution med en bestyrelse og en række selvstændige faglige VISO-søjler. Opgavefeltet er for bredt til, at en overordnet bestyrelse kan foretage detaljerede og rimelige prioriteringer inden for de enkelte områder. Regeringen ønsker en styrelse med en overdirektør for Styrelsen for Social Service og VISO. Mindretallet finder, at VISO som minimum skal være en selvstændig styrelse for at sikre en høj grad af selvstændighed og faglig integritet. Det vil blive vanskeligt ved den foreslåede model.

Manglende udviklingsperspektiv

Fra første færd har det for mindretallet været en gåde, hvordan man vil fastholde et regionalt forsyningsansvar, uden at samme myndighed har beslutningskompetence og/eller økonomi i klemme. På baggrund af regeringens aftale med DF og de fremlagte lovforslag konstaterede mindretallet, at dette forhold var uændret. For at imødegå vores bekymring har vi under forhandlingerne om lovforslagene fremsat ønske om, at regionerne som minimum ville få egen økonomi til at udvikle de sociale tilbud på det specialiserede område. Vores forventning og ambition er, at der også på det sociale område vil ske en stigende specialisering med ny viden og nye behov. Medborgere med helt særlige problemstillinger vil også i fremtiden give anledning til nye diagnoser, nye pædagogiske metoder og ny afklaring af behov. I denne proces er de sociale tilbud et bærende element, hvorfor der bør være en klar politisk præmis om varetagelse af denne opgave samt de økonomiske muligheder herfor.

Økonomi

Det er på nuværende tidspunkt fuldstændig umuligt at sige noget om den kommende udligningsreform. Blot ved vi fra de eksisterende aftaler mellem regeringen og kommunerne, at det ikke er let at få de sociale kompensationer placeret dér, hvor udgifter rent faktisk er. DUT-systemet har ikke handicapbriller. Det er derfor stort set umuligt at sige noget sikkert om, hvad en retfærdig refusionsordning vil være. Dog kan vi med stor sikkerhed sige, at beløbet, hvor kommunerne kan få refunderet særlig høje sociale udgifter – af regeringen angivet til 800.000 kr. – er sat for højt. Det er et højt beløb også i større kommuner. Fastsættes refusionsgrænsen for højt, vil der potentielt opstå to problemer: For det første er det ganske enkelt problematisk, at et enkelt menneske fylder så meget i et kommunalt budget. For det andet kan man med rette frygte, at ikke alle vil få netop det tilbud, der er det rigtige, ganske enkelt fordi det er for dyrt for den enkelte kommune. Det ville være naturligt at sige, at kommunerne ikke skal have markant større udgifter end i dag. Det, at der bliver større kommuner, betyder jo ikke, at antallet af handicappede borgere reduceres. Efter mindretallets opfattelse ville de nuværende refusionsbeløb på 400.000-600.000 for den enkelte kommune og med fuld refusion af amterne for resten af udgiften derfor være et naturligt udgangspunkt for den fremtidige ordning. Det kunne f.eks føre til det nuværende grundbeløb med 50 pct. statsrefusion for resten af udgiften. For god ordens skyld skal nævnes, at ordet statsrefusion er brugt på samme måde, som regeringen har gjort det i lovforslaget. Men reelt er der tale om finansiering fra kommunerne. Regeringens forslag om at fastsætte refusionsgrænsen på 800.000 kr. med 25 pct. refusion frem til 1,5 mio. kr. og 50 pct. refusion for resten er alt for voldsomt og risikerer som sagt at blokere for den helt rigtige indsats, og det risikerer at føre til, at borgere skubbes rundt mellem kommunerne.

Afslutning

På baggrund af ovenstående problematisering er det ikke muligt for mindretallet at stemme ja til det foreliggende lovforslag. Betænkningsbidraget omhandler primært de grundlæggende problemer i reformen og kan af gode grunde ikke være udtømmende i forhold til alle de aspekter, der gør sig gældende. Uenigheden om dette lovforslag må ikke fortolkes som et spørgsmål om tillid til kommunerne og kommunalbestyrelserne rundtom i landet. Mindretallet er grundlæggende af den opfattelse, at der selvfølgelig er et kommunalt ønske om at levere den allerbedste indsats på det sociale område. Men vi ved også, at det kræver et solidt økonomisk grundlag at efterleve kravene, og vi mener ydermere, at det er Folketingets ansvar at sikre rammerne for socialpolitikken og i øvrigt tage ansvar for, hvorvidt lovens intentioner kan efterleves i virkeligheden. De præmisser opfyldes ikke i tilstrækkelig grad. Det vurderes endvidere at være omsonst at fremsætte et tilstrækkeligt antal ændringsforslag, således at de mange problemer imødekommes, og mindretallet anbefaler, at Folketinget forkaster L 38 ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling . Mindretallet kan stemme for ændringsforslag nr. 1-13, 16, 17, 20 og 21. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 14, 15, 18 og 19.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens principielle indstilling til kommunalreformen er beskrevet i betænkningen til L 65 om regioner og nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, hvortil der henvises.

Socialministerens forslag til lov om social service angår de borgere i vores samfund, der har allermest brug for støtte, bl.a. i form af særlige tilbud, eksempelvis svært handicappede børn og voksne, psykisk syge, hjemløse og stofmisbrugere. Derfor er der brug for særlig omtanke og eftertænksomhed, når man vil lave lovgivningen på dette område grundlæggende om. Det er bare ikke lykkedes i dette lovforslag, tværtimod. Her er tale om en omlægning, som bærer præg af en udpræget mangel på viden om området og om de borgere, der har brug for en ganske særlig støtte.

Det kunne man undervejs have rettet op på ved at lytte til de mennesker, der har virkeligheden tæt på kroppen, f.eks. brugerorganisationer og forældre til handicappede børn. Det har regeringen ikke villet. Borgeren har ikke været i centrum, hvilket bl.a. har vist sig ved den måde, henvendelser er blevet besvaret på, og at det i meget vidt omfang har været umuligt at få politikere fra regeringspartierne til at være med, når brugerorganisationer har arrangeret møder, hvor kommunalreformens mulige konsekvenser på det sociale område har skullet diskuteres.

Til den manglende viden føjer sig en næsten fundamentalistisk holdning til de kommende regioner, der går på, at de på det sociale område skal fungere så minimalistisk og uhensigtsmæssigt som muligt. Det giver bl.a. en del besynderlige opgaveopdelinger, som ikke på nogen måde kan begrundes fagligt, og som risikerer at give de berørte borgere adskillige problemer ud over dem, de har i forvejen.

Efter SF’s og EL’s opfattelse burde lovforslaget have taget udgangspunkt i, at de specialiserede opgaver skulle henlægges til regionerne, hvorefter man gradvis kunne decentralisere de opgaver, som kommunerne blev i stand til at varetage på et fagligt og kvalitetsforsvarligt niveau.

Men regeringen og Dansk Folkeparti har alt for travlt med at indføre de frie markedskræfters spil. Så ikke engang et forslag om en langsommere proces, der ikke ville røre ved reformens grundkonstruktion, men blot indebære en større sikkerhed for, at de nødvendige sociale tilbud og institutioner opretholdes, har de villet lytte til.

SF og EL er imod grundkonstruktionen, men med en ordentligt proces kunne man bl.a. have undgået den ganske usammenhængende og meningsløse opdeling af de døgninstitutioner for børn og unge, som kommunerne umiddelbart skal overtage, og de døgninstitutioner, som regionerne som udgangspunkt skal drive.

Opdeling af døgninstitutionerne

Lovforslaget opdeler døgninstitutionerne for børn og unge i tre typer:

Døgninstitutioner hvis primære målgruppe er børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, herunder på grund af forhold hos forældrene, som gør, at de ikke kan tage vare på deres børn, f.eks. misbrug eller psykisk sygdom. Disse institutioner overdrages umiddelbart til kommunerne. Som en uddybning af denne type følger en ret håbløs formulering: »Målgruppen er således ikke karakteriseret ved sværhedsgraden af deres problemstillinger, men alene ved typen af problemstillinger, der skaber behovet for anbringelse uden for hjemmet.« Et barn på tre år, der bliver anbragt på døgninstitution med kraniebrud og brækkede ribben som følge af vold er efter denne fortolkning »ikke karakteriseret ved sværhedsgraden af sin problemstilling, men alene ved typen af problemstilling«, hvilket er en ren skrivebordsbetragtning.

Dernæst angives døgninstitutioner, hvis primære målgruppe er børn, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for behandling eller anden udviklingsmæssig støtte, f.eks. undervisning, og som i den sammenhæng har ophold uden for hjemmet, eller børn og unge med psykiatriske lidelser. Det sker bl.a. med følgende uddybning: »Det drejer sig således om institutioner, hvis målgruppe er omfattet af et klassisk handicapbegreb, og om institutioner, hvis målgruppe er børn og unge med psykiatriske lidelser, og hvor behandlingen på institutionen indeholder en væsentlig psykiatrisk indsats med sammenhæng til det øvrige psykiatriske system.«

De skal som udgangspunkt overdrages til regionerne, hvilket også gælder sikrede institutioner for unge kriminelle.

Forskellen på de to typer døgninstitutioner er ifølge socialministerens forklaring, at børn og unge på de døgninstitutioner, der overdrages til kommunerne, ikke skal modtage behandling. Et barn, der gennem sine første leveår har været udsat for grov vold, skal efter socialministerens opfattelse altså ikke modtage behandling.

Hertil kommer, at ministerens opdeling af de forskellige døgninstitutioner til henholdsvis kommunal og regional drift ikke er i overensstemmelse med bemærkningerne. Der er adskillige af de døgninstitutioner, der planlægges henlagt til kommunerne, som har børn med alvorlige psykiske problemer, og som har tæt kontakt med det psykiatriske system. Hertil kommer, at børnene/de unge kommer fra mange forskellige kommuner.

Helt slemt bliver det, når lovforslaget indebærer, at døgninstitutioner for børn og unge, der umiddelbart overtages af kommunerne, ikke indgår i rammeaftalerne. De årlige rammeaftaler mellem kommunerne og regionen skal sikre, at der er de nødvendige sociale tilbud til rådighed.

De pågældende døgninstitutioner indgår imidlertid ikke i drøftelserne, når der udarbejdes rammeaftaler. De er derfor ikke en del af de tilbud, der skal kunne være til rådighed for andre kommuner, og det til trods for, at adskillige af disse døgninstitutioner har børn eller unge fra mange kommuner. Det er altså ikke en forpligtelse, at disse institutioner skal være til rådighed for andre kommuner, hvilket risikerer at blive en alvorlig svækkelse af tilbudsviften.

Som udgangspunkt overtager regionerne driften af de øvrige nuværende amtslige sociale tilbud og institutioner. En beliggenhedskommune kan imidlertid overtage et regionalt tilbud, og ifølge forslaget er det beliggenhedskommunen selv, der i den sidste ende bestemmer, om den vil overtage et tilbud eller en institution, og det uanset hvilke indvendinger de øvrige kommuner i regionen måtte have. Det er ikke særlig gennemtænkt.

 

Rammeaftalerne

Det kunne have rettet op på helt åbenbare svagheder i socialministerens forslag, hvis man f.eks. havde sikret, at fordelingen af sociale institutioner og tilbud mellem kommuner og region ikke kan ske, før der er forhandlet en rammeaftale på plads. SF og EL ønsker, at rammeaftalen skal være det fremadrettede og bindende instrument til styring af de sociale tilbud i regionen med udviklingsplaner for alle institutioner og sociale tilbud, tomme pladser, akutpladser m.v. for at sikre forsyningssikkerheden og ansvaret, herunder bl.a. også en redegørelse for, hvilke rettigheder andre kommuner måtte have, hvis en beliggenhedskommune, der har hjemtaget en institution eller et tilbud, udnytter alle pladser til egne borgere. Rammeaftalen bude som minimum have et 4-årigt perspektiv og udvikles med høring af de enkelte kommuners handicapråd, de regionale udviklingsråd og Rådet for Socialt Udsatte, så det bedst muligt sikres, at synspunkter fra brugerne kommer med i overvejelserne.

I socialministerens forslag er der ikke fastsat regler for, hvorledes uenighed håndteres, hvis andre kommuner eller regionen har socialpolitiske eller faglige indvendinger mod, at en beliggenhedskommune overtager et regionalt tilbud. Det kunne have været løst med et krav om, at en beliggenhedskommune kun kan overtage et socialt tilbud, hvis der er enighed om det mellem kommunen og regionen.

SF og EL tager skarpt afstand fra den ganske specielle konstruktion for regionernes økonomi på det sociale område, der betyder, at de regionale sociale tilbud udelukkende skal finansieres via kommunal takstbetaling. (Der henvises til det følgende uddybende afsnit). Området bliver alt for sårbart og stift, samtidig med at der lægges hindringer i vejen for den nødvendige udvikling og fleksibilitet.

Konsekvenser af takstmodellen

Institutionerne, hvor børn og unge i absolutte problemer skal bo, vil blive underlagt helt uacceptable markedsvilkår. Institutionerne/kommunerne vil få frit spil til at handle om prisen på anbringelsen af det enkelte barn. Det bliver tydeligt i en række svar fra ministeren. Ministeren opererer med ord som basistakst, takst for akutplads, takst for særlige ydelser osv. Helt tydeligt bliver det i svaret på spørgsmål 303 : »Taksterne vil blive ens for alle anbringende kommuner, men kan være forskellige for det samme tilbud, hvor takstforskellen afspejler forskelligheden i ydelser «

SF og EL finder det meget bekymrende, for alle ved jo, at når man opererer på markedsvilkår, så er det økonomien, der styrer. De børn, der bliver anbragt på døgninstitutioner, har efter partiernes mening krav på absolut omsorg og den bedst udviklede pædagogik og ikke en overvejelse over, hvad det nu engang koster at hjælpe dem til et værdigt liv.

Ligeledes ved alle, at når man driver forretning, så gælder det om at få succes, overskud og et godt omdømme. Desværre er det sådan med de børn, der anbringes, at de, der er mest skadede, koster mest, og her er det sværest at »lave en succes«. Markedsvilkårene vil skubbe disse børn bagest i køen og de vil få ringere eller ingen tilbud.

VISO

SF og EL ønsker en demokratisk styring af prioriteringen af indsatsen på de forskellige dele af det sociale område, som ligger under VISO. Men regeringen og Dansk Folkeparti vil overlade ansvaret for prioriteringen til en faglig bestyrelse, som skal vurdere og rådgive den kommende direktør for VISO. Det står tydeligt i ministerens svar på spørgsmål 304.

Det betyder, at hvis nogle handicapgrupper, børn med særlige vanskeligheder, incestofre eller andre ikke lige bliver prioriteret, ja så har hverken borgere, interessegrupper eller for den sags skyld politikere ret til eller mulighed for at klage eller ændre på denne prioritering. De har ingen adgang til bestyrelsen og ingen klagemulighed.

Regeringen og Dansk Folkeparti forestiller sig, at VISO bliver et koordinerede center for al specialrådgivning i Danmark. Borgere, som har massive og specielle problemer, skal ofte have en udredning, altså have at vide, hvordan de kan hjælpes til et bedre liv. For at få den viden skal deres hjemkommune henvise til VISO, og hvis kommunen ikke vil det, ja så er der ingen specialistudredning. For selv om borgerne henvender sig direkte til VISO, kan de ikke få en udredning. Borgerne kan dog henvende sig til VISO direkte, men det er kun borgere med de mest specialiserede og komplicerede problemstillinger og kun for at få rådgivning, men ingen udredning og beskrivelse af den hjælp, der er nødvendig, skriver ministeren i svar på spørgsmål 301. Det vil jo betyde, at VISO kan afvise borgerne, der så slet ingen steder har at gå hen.

Bemærkninger til ændringsforslag

SF og EL stemmer for følgende ændringsforslag med henvisning til, at de er af teknisk karakter: 1-3, 5-13, 16, 17 og 20.

SF og EL stemmer for ændringsforslag nr. 4, hvor ministeren skal foretage tilsyn med, om institutionerne lever op til de løfter, som de reklamerer for på Tilbudsportalen. Det er trods alt en ganske lille forbedring af noget rigtigt rod, og her henvises til kommentarerne i det øvrige betænkningsbidrag.

SF og EL stemmer for ændringsforslag nr. 21, idet det forudsættes, at regionen ikke kan sige nej til en aftale om at drive en institution (der ejes af kommunen) for den siddende kommunalbestyrelse, såfremt denne måtte ønske det.

SF og EL stemmer hverken for eller imod ændringsforslag nr. 14, 15, 18 og 19, da det er helt umuligt at gennemskue, om de ændringsforslag forværrer eller forbedrer de i forvejen helt håbløse økonomiske forhold omkring institutionerne. Eksempelvis står der, at kommunerne og regionerne skal kompenseres for udgifter – hvem skal kompensere, og hvem vurderer? Det er tydeligt, at regeringen prøver at redde noget rod, men om det lykkes, er helt uklart.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget.

Til § 5

1) I stk. 3 ændres »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«

[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L 35)]

2) I stk. 6 ændres »§ 190, stk. 4« til: »§ 193, stk. 2«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 21 som indsætter et nyt stk. 2 i § 193]

Til § 6

3) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »skal«: »senest den 15. oktober«.

[Præcisering af tidspunktet for, hvornår den årlige rammeaftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet senest skal være indgået]

Til § 14

4) Paragraffen affattes således:

»§ 14. Socialministeren samler og formidler oplysninger om kommunale, regionale og private tilbud efter §§ 32 og 36, § 67, stk. 1-3, §§ 103, 104 og 107-110 og § 142, stk. 1, 4 og 5, i en landsdækkende oversigt (Tilbudsportalen).

Stk. 2. Kun tilbud, som er registreret i Tilbudsportalen, kan indgå i kommunalbestyrelsens forsyning, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3. Socialministeren kan foretage anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg i de registrerede tilbud for at kontrollere, om de faktiske forhold er i overensstemmelse med registreringerne i Tilbudsportalen. Efter et tilsynsbesøg kan socialministeren påtale uoverensstemmelser over for henholdsvis kommunalbestyrelsen i den kommune eller regionsrådet i den region, som fører tilsyn med tilbuddet, og underrette kommunalbestyrelsen i brugernes opholdskommuner. Socialministeren sender tilsynsrapporterne til handicapråd og bruger- og pårørenderåd i de berørte kommuner.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om Tilbudsportalen, herunder om kommuners og regioners pligt til at give oplysninger til Tilbudsportalen. Socialministeren kan endvidere beslutte, at Tilbudsportalen skal omfatte andre tilbud end de tilbud, som er nævnt i stk. 1.«

[Indsættelse af bestemmelse om retsvirkning af tilbuds registrering i Tilbudsportalen og om kontrol af registreringerne ved anmeldte eller uanmeldte tilsynsbesøg.]

Til § 16

5) I stk. 2, 1. pkt., udgår »eller amtskommunen«.

[Konsekvensrettelse]

Til § 17

6) I stk. 1 ændres »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«

[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L 35)]

Til § 45

7) I stk. 5 ændres »650 kr.« til: »663 kr.«

[Regulering af beløb til 2005-niveau]

Til § 89

8) I stk. 3 ændres »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«

[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L 35)]

Til § 97

9) I stk. 7 ændres »650 kr.« til: »663 kr.«

[Regulering af beløb til 2005-niveau]

Til § 129

10) I stk. 1 ændres »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«

[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L 35)]

Til § 151

11) I stk. 2 ændres »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.« til: »lov om almene boliger m.v.«

[Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L 35)]

Til § 181

12) I stk. 2 udgår »§ 53,«.

[Teknisk korrektion]

Til § 186

13) I stk. 3 ændres »i tilbuddet« til: », der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet«.

[Præcisering af, at bestemmelsen omfatter de ansatte, der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet]

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL):

14) I stk. 3 indsættes som 2. pkt.:

»Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke til hinanden, skal den kommunalbestyrelse, der overtager det regionale tilbud, eller regionsrådet kompenseres herfor.«

[Sikring af økonomisk neutralitet ved overtagelse af tilbud]

15) Stk. 7 affattes således:

»Stk. 7. Socialministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere regler for overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i tilbuddet efter stk. 3, herunder regler for fordelingen mellem regionen og beliggenhedskommunen af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd og andre ansatte omfattet af stk. 3.«

[Indsættelse af indenrigs- og sundhedsministeren som den, socialministeren forhandler med, inden der fastsættes regler efter § 186]

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget.

Til § 189

16) Stk. 3 affattes således:

»Stk.3. Bestemmelserne i §§ 6 og 193 træder i kraft den 1. januar 2006. Bestemmelserne i §§ 190 og 01 træder i kraft den 1. juli 2005.«

[Udvidelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen, således at ændringsforslag nr. 18 (§ 190) og nr. 19 (§ 01) træder i kraft den 1. juli 2005, og således at §§ 6 og 193 træder i kraft den 1. januar 2006]

17) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

 

»Stk. 4 . Tilbud oprettet før den 1. januar 2007 skal registreres i Tilbudsportalen inden den 1. april 2007, jf. § 14, stk. 2.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

[Ikrafttrædelse af bestemmelse om retsvirkning af tilbuds registrering i Tilbudsportalen]

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og EL).

Til § 190

18) Paragraffen affattes således:

»§ 190. Et amtskommunalt tilbud, som efter de øvrige bestemmelser i denne lov overtages af et regionsråd den 1. januar 2007, overtages den 1. januar 2007 af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor tilbuddet vil være beliggende den 1. januar 2007, såfremt kommunalbestyrelsen senest den 15. februar 2006 træffer bindende beslutning om overtagelse af det amtskommunale tilbud og meddeler beslutningen til amtsrådet. Skal overtagelsen ske af en kommune, der oprettes den 1. januar 2007, træffes bindende beslutning efter 1. pkt. af sammenlægningsudvalget.

Stk. 2. Den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager de aktiver og passiver, indtræder i de rettigheder og pligter samt overtager de ansatte, der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet. Svarer aktivernes og passivernes værdi ikke til hinanden, skal den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, eller amtsrådet kompenseres herfor. Overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter 1. og 2. pkt. sker særskilt i forhold til fordelingen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte nærmere regler for overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte efter stk. 2.

Stk. 4. Reglerne i § 186, stk. 4-6, finder tilsvarende anvendelse for en beliggenhedskommunes overtagelse af et amtskommunalt tilbud efter stk. 1.«

[Sikring af økonomisk neutralitet ved overtagelse af tilbud]

Ny paragraf

19) Efter § 190 indsættes som ny paragraf:

»§ 01. Amtsrådet udarbejder for hvert amtskommunalt tilbud en opgørelse over de aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2.

Stk. 2. Amtsrådet forelægger senest den 1. januar 2006 den opgørelse, der er nævnt i stk. 1, for de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres i henhold til lovgivningen vedrørende kommunalreformen, med henblik på indgåelse af en aftale mellem på den ene side amtsrådet og på den anden side de myndigheder, hvortil amtskommunens opgaver overføres, om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2.

Stk. 3. Udarbejdelse og forelæggelse af den opgørelse, der er nævnt i stk. 1, samt indgåelse af den aftale, der er nævnt i stk. 2, sker i forbindelse med udarbejdelse og forelæggelse af et udkast til aftale henholdsvis indgåelse af aftale om fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Udarbejdelse og forelæggelse af den opgørelse, der er nævnt i stk. 1 samt indgåelse af den aftale, der er nævnt i stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Stk. 4. Er den aftale, der er nævnt i stk. 2, ikke indgået inden den 1. april 2006, eller erklærer en af de myndigheder, som er nævnt i stk. 2, forhandlingerne afsluttet uden resultat, sker indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2, i forbindelse med henholdsvis indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om fordelingen af amtskommunens øvrige aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte. Indgåelse af aftale, vedtagelse af delingsrådets mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, som den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud, overtager efter § 190, stk. 2, sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 3 og 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 17 og kapitel 4 i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen anvendes, medmindre indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med socialministeren fastsætter andet.

Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte nærmere regler for amtsrådets udarbejdelse og forelæggelse af opgørelse efter stk. 1 og for indgåelse af aftale, vedtagelse af mæglingsforslag og delingsrådets beslutning om, hvilke aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der efter stk. 2 overtages af den myndighed, der overtager det amtskommunale tilbud. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige stk. 1-5 samt § 190.«

[Sikring af økonomisk neutralitet ved overtagelse af tilbud]

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget

Til § 193

20) I paragraffen ændres »jf. dog § 190, stk. 4« til: »jf. dog stk. 2«.

[Konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 21]

21) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der efter stk. 1 overtager tilbud efter § 67, stk. 1, kan uanset stk. 1 i 2006 aftale med regionens forberedelsesudvalg, at regionsrådet på vegne af beliggenhedskommunen driver tilbud efter § 67, stk. 1, hvis tilbud ejes af beliggenhedskommunen, videre efter den 1. januar 2007. For kommuner, der oprettes den 1. januar 2007, kan aftale efter 1. pkt. indgås af sammenlægningsudvalget.«

[Præcisering af, at kommunen ejer de tilbud, der er omfattet af bestemmelsen, og at det kan aftales, at regionsrådet driver tilbuddet videre på vegne af kommunalbestyrelsen]

 

Bemærkninger

Til nr. 1, 6, 8, 10 og 11

Konsekvensrettelse som følge af lov nr. 330 af 18. maj 2005 (L38).

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvensrettelse som følge af ændringsforslag nr. 21, hvorefter henvisningen til lovforslagets § 190, stk. 4, udgår og erstattes med en henvisning til § 193, stk. 2.

Til nr. 3

Præciseringen indebærer, at kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet skal indgå den årlige rammeaftale senest den 15. oktober. Rammeaftalen har virkning fra den 1. januar det følgende år.

Der fastsættes en frist for indgåelse af rammeaftalen af hensyn til rammeaftalens sammenhæng med vedtagelse af budgetter m.v. og af hensyn til, at rammeaftalen foreligger i god tid, inden aftalen får virkning, dvs. den 1. januar det følgende år.

Til nr. 4 og 17

Det foreslås, at bestemmelsen i § 14 ændres, således at registrering af tilbuddet i Tilbudsportalen bliver en betingelse for, at kommunen må anvende tilbuddet. Det er præciseret i lovteksten, at portalen skal formidle oplysninger om kommunale, regionale og private tilbud efter § 32 (særlige dagtilbud), § 36 (særlige klubtilbud), § 67, stk. 1-3 (døgninstitutioner for børn og unge, herunder døgninstitutioner for børn og unge, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for at blive anbragt uden for hjemmet, og sikrede døgninstitutioner), § 103 (beskyttet beskæftigelse), § 104 (aktivitets- og samværstilbud), §§ 107-110 (boformer) og § 142, stk. 1, 4 og 5 (plejefamilier for børn og voksne, egne værelser, kollegier og kollegielignende opholdssteder samt opholdssteder).

Samtidig foreslås det, at der foretages en stikprøvekontrol med rigtigheden af de data, som er registreret i Tilbudsportalen. Dette kan ske ved anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg. Tilsynsrapporter, som udarbejdes i forbindelse med et tilsynsbesøg, sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, som fører tilsyn med det pågældende tilbud, samt til kommunalbestyrelsen i andre kommuner, som har visiteret borgere til tilbuddet. Endvidere orienteres handicapråd og bruger- og pårørenderåd i de berørte kommuner.

Der foreslås en overgangsbestemmelse, hvorefter tilbud, som er oprettet før den 1. januar 2007, skal registreres inden den 1. april 2007.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

De samlede udgifter til drift af Tilbudsportalen, herunder til gennemførelse af tilsynsbesøg, udgør 5 mio. kr. årligt. Der vil herudover være udgifter på 8 mio. kr. til etablering af portalen.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at amtskommunerne nedlægges i forbindelse med kommunalreformen. Ændringen blev ved en teknisk fejl ikke medtaget i det fremsatte forslag til lov om social service.

Til nr. 7 og 9

Ændringen indebærer, at beløbene reguleres til 2005 pris- og lønniveau.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensrettelse, som ved en teknisk fejl ikke blev medtaget i det fremsatte forslag til lov om social service.

Til nr. 13-15 og 18-19

Ændringerne indebærer, at der ikke er nogen finansiel fordel knyttet til tilbuddene, uanset om regionen eller kommunen overtager tilbuddene. Der er heller ikke nogen finansiel forskel på at overtage et tilbud før den 1. januar 2007 og at gøre det efter.

Når en kommune overtager et tilbud efter 2007, skal kommunen købe den til den værdi, den da vurderes til (principielt svarende til det, regionen måtte gældsætte sig til for at beholde tilbuddet).

Til § 186, stk. 3.

Det præciseres med ændringen, at bestemmelsen omfatter de ansatte, der er knyttet til varetagelsen af tilbuddet. Det forudsættes, at den del af aktiver og passiver samt ansatte m.v., der overtages, hvis overtagelsen sker på et tidspunkt efter den 1. januar 2007, skal svare til den del, der overtages efter § 190, det vil sige, at overheadet medtages (selv om der ikke kan være tale om præcis den samme del).

Til § 186, stk. 7.

Ændringen indebærer, at socialministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for overtagelsen af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i tilbuddet efter § 186, stk. 3.

Til § 190, stk. 1.

Ordet »bindende« i bestemmelsen indebærer, at kommunen er bundet uanset senere forskydninger i aktiv-passiv-opgørelsen.

Til § 190, stk. 2.

Den i bestemmelsen nævnte kompensation kan ske i form af justering af, hvilke aktiver og passiver myndigheden overtager, eller i form af betaling fra den afgivende henholdsvis den overtagende myndighed

Til § 01, stk. 1.

Opgørelsen skal også omfatte kompensationen efter § 190, stk. 2, 2. pkt., og skal ske særskilt i forhold til fordelingen af aktiver m.v. efter lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen, jf. § 190, stk. 2, 3. pkt.

Til § 01, stk. 6

Bestemmelsen indebærer, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil kunne fastsætte, at overhead-personalet kun skal angives på institutionsniveau i brøker i institutionsopgørelsen pr. 1. januar 2006, at fordelingen af overheadpersonale i øvrigt holdes ude af institutionsopgørelsen, at aftaleudkastet pr. 1. januar 2006 i henhold til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen må udarbejdes under den forudsætning, at tilbuddene overgår til regionerne, og at fordelingen af overheadpersonalet sker inden for den generelle fordeling af personale mellem de modtagende myndigheder, der sker efter lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen.

Fordelingen af nettoformuen holdes også uden for institutionsopgørelsen, men sker efter lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen som led i den generelle fordeling af aktiver inden for de af indenrigs- og sundhedsministeren evt. fastsatte fordelingsnøgler herfor.

Til nr. 16

Ændringen indebærer, at ændringsforslag nr. 18 (§ 190) og nr. 19 (§ 01) træder i kraft den 1. juli 2005. Endvidere fastsættes, at §§ 6 og 193 træder i kraft den 1. januar 2006.

Til nr. 20 og 21

Det præciseres med ændringerne, at det er kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen, der ejer de tilbud, som er omfattet af bestemmelsen, og at det kan aftales, at regionsrådet driver tilbud videre på vegne af kommunalbestyrelsen.

Den årlige rammeaftale mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet omfatter ikke disse tilbud.

Hans Andersen (V)  Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Inge‑Lene Ebdrup (V)  nfmd. Inger Støjberg (V)  Pia Kristensen (DF)  fmd. Birthe Skaarup (DF)  Tina Petersen (DF)  Tom Behnke (KF)  Per Ørum Jørgensen (KF)  Hüseyin Arac (S)  Lise von Seelen (S)  Mette Frederiksen (S)  Sandy Brinck (S)  Lone Dybkjær (RV)  Ole Glahn (RV)  Pernille Vigsø Bagge (SF)  Line Barfod (EL) 

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Fólkaflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 



Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 38

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra socialministeren

2

Henvendelse fra Fyns Amt, Vejle Amt og Sønderjyllands Amt

3

Henvendelse af 10/3-05 fra Vejle Amt, Overmarksgården, Det Sociale Døgncenter

4

Henvendelse af 10/3-05 fra Vejle Amt, Overmarksgården, Det Sociale Døgncenter

5

Henvendelse af 17/3-05 fra Udvalget for Børn, Kultur og Uddannelse i Århus Amt

6

Henvendelse af 17/3-05 fra Psykiatri- og Handicapudvalget i Århus Amt

7

Henvendelse af 17/3-05 fra Amtsrådsforeningen

8

Henvendelse af 14/3-05 fra Blå Kors

9

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

10

Henvendelse af 15/3-05 fra Dansk Pædiatrisk Selskab

11

Henvendelse af 7/4-05 fra Fyns Amt

12

Henvendelse af 18/3-05 fra skolebestyrelserne i Århus Amt

13

Henvendelse af 6/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem

14

Materiale fra Amtsrådsforeningen som opfølgning på dens møde med udvalget den 31/3-05

15

Artikler fra Socialrådgiveren: »Kommunernes Robin Hood på retræte« og »Hvor fornuftig er kommunalreformen?«

16

Oplægsholdernes plancher fra høringen 6/4-05

17

Henvendelse af 12/4-05 fra Københavns Amt

18

Henvendelse af 11/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

19

Materiale fra Amtsrådsforeningen fra mødet 31/3-05

20

Henvendelse af 19/4-05 fra Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen

21

Henvendelse af 19/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

22

Henvendelse af 21/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem og SAND - Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark

23

Talepapir fra Hjerneskadeforeningens og HjerneSagens foretræde for Socialudvalget 21/4-05

24

Henvendelse af 18/4-05 fra Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede

25

Henvendelse af 19/4-05 fra Dansk Epilepsiforening

26

Henvendelse af 14/4-05 fra Fagligt Netværk Socialpsykiatri

27

Henvendelse fra Foreningen af Danske Døgninstitutioner for Børn og Unge

28

Henvendelse af 26/4-05fra Landsforeningen LEV

29

Henvendelse af 27/4-05 fra Dansk Blindesamfund

30

Henvendelse af 25/4-05 fra Forstandersamrådet

31

Henvendelse af 21/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

32

Materiale fra Københavns Amt udleveret i forbindelse med dets foretræde for Socialudvalget den 28/4-05

33

Henvendelse af 2/5-05 fra Danske Fysioterapeuter

34

Henvendelse af 28/4-05 fra Dansk Psykolog Forening

35

Henvendelse af 27/4-05 fra Kai og Susanne Mikkelsen, Hjørring

36

Henvendelse af 29/4-05 fra Fonden Mariehjemmene

37

Henvendelse af 4/5-05 fra DSI

38

Henvendelse af 25/4-05 fra Center for Autisme – Nordjyllands Amt

39

Henvendelse af 3/5-05 fra LEV, Københavns Amtskreds

40

Henvendelse af 4/5-05 fra Københavns Amt

41

Henvendelse af 28/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem

42

Henvendelse af 9/5-05 fra Amtsrådsforeningen

43

Henvendelse af 10/5-05 fra Steffen Røhl

44

Henvendelse af 8/5-05 fra LO Faglige Seniorer

45

Henvendelse af 10/5-05 fra Landsforeningen SIND

46

Henvendelse af 11/5-05 fra Amtsgården i Nordjyllands Amt

47

Henvendelse af 11/5-05 fra Fyns Amt

48

Henvendelse af 13/5-05 fra Det Kommunale Kartel

49

Henvendelse af 13/5-05 fra Rådet for Socialt Udsatte

50

Henvendelse af 14/5-05 fra SAND – Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark

51

Henvendelse af 17/5-05 fra Himmelbjerggården

52

Henvendelse af 17/5-05 fra Ungdomshjemmet Holmstrupgård

53

Henvendelse af 25/4-05 fra Videnscenter om Epilepsi

54

Henvendelse af 18/5-05 fra Socialpædagogernes Landsforbund

55

Henvendelse af 19/5-05 fra Scleroseforeningen og Dansk Parkinsonforening

56

Henvendelse af 19/5-05 fra Århus Amt

57

Henvendelse af 23/5-05 fra Barnets Hus

58

Kopi af svar på spm. 157 og 158 på L 74, fra indenrigs- og sundhedsministeren

59

Henvendelse af 10/5-05 fra DSI

60

1. udkast til betænkning

61

Henvendelse af 25/5-05 fra Socialpolitikgruppen i Vejle Amt

62

Kopi af svar på spm. 197 på L 74, fra indenrigs- og sundhedsministeren

63

Ændringsforslag fra socialministeren

64

2. udkast til betænkning

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 38

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om oversendelse af oversigt over de ændringer, der er foretaget i lovforslaget i forhold til det oprindelige lovudkast, til socialministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om, hvordan forholdet mellem de kommunale ansvarsområder og den overordnede regionale planlægning vil tage sig ud med den nye struktur, som er indeholdt i lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om VISO’s fremtidige rolle og funktion, herunder eksempler på, hvad der er oplagte sager på VISO’s område, og hvad der ikke er, til socialministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, hvordan udviklingen til handicapgrupper vil se ud med den nye struktur, til socialministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om kommentar til artikel i Politiken 24/2-05 vedrørende konsekvenserne af kommunalreformen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om kommentar til henvendelse fra Fyns Amt, Vejle Amt og Sønderjyllands Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om kommentar til henvendelse af 10/3-05 fra Vejle Amt, Overmarksgården, Det Sociale Døgncenter, og ministerens svar herpå

8

Spm. om baggrunden for den beløbsmæssige forskel mellem høringsnotatet og tal fra Finansministeriet på de midler, der overføres på det sociale område i forbindelse med kommunalreformen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, hvilke amtslige tilbud Silkeborg Kommune har benyttet sig af på det særlige sociale område i 2004, til socialministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, hvor mange af de institutioner og tilbud, Silkeborg Kommune har benyttet i 2004, der befinder sig i den »nye« Silkeborg Kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om, hvor mange af de pladser i institutioner/tilbud, Silkeborg Kommune benyttede, der befinder sig i den »nye« Silkeborg Kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvor stort et beløb Silkeborg Kommune ville have modtaget i 2004, hvis den centrale refusionsordning havde været fuldt ud gældende dette år, til socialministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm., om antallet af brugere i de enkelte kommuner indgår som et element ved fordelingen af de nuværende amters udgifter på det særlige sociale område til kommunerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om Københavns og Frederiksberg kommuners udgifter på det særlige sociale område vil indgå i den samlede økonomiske omlægning, selv om de ikke indgår i den opgavemæssige omlægning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om en udtømmende definition af begrebet »typen af tilbud«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om en opgørelse over de nuværende amters tildeling af § 115-midler, til socialministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om en oversigt over nuværende amtslige sociale tilbud og institutioner, der geografisk befinder sig i de nuværende Brædstrup, Gedved, Horsens, Hedensted, Juelsminde, Tørring-Uldum og Nørre Snede kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om en oversigt over nuværende amtslige sociale tilbud og institutioner, der geografisk befinder sig i de nuværende Hanstholm, Thisted, Sydthy, Morsø og Ålestrup kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om, hvilke kriterier der vil blive benyttet i forbindelse med bemyndigelsen i § 6, stk. 4, til at beslutte, hvilke sociale tilbud og institutioner der er »mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, hvilke botilbud der er omfattet af kravet om udarbejdelse af udviklingsplan efter § 9 i lovforslaget, til socialministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om en oversigt over nuværende amtslige sociale institutioner og tilbud, der er organiseret på en sådan måde, at der kan tales om »satellitinstitutioner«, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 186, til socialministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvilke kriterier der skal gælde ved en kommunes overtagelse af regionale tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm. om opretholdelse af efteruddannelsesforløb for medarbejdere efter kommunalreformens ikrafttræden, til socialministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om en oversigt over døgntilbud, hvor målgruppen er socialt udsatte børn mellem 0 og 6 år, til socialministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om en beskrivelse af Bo- og Aktivitetscentret Elbæk Højskole, til socialministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om kommentar til henvendelse fra Overmarksgården i Vejle Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm. om, hvilke konkrete tiltag der kan iværksættes, hvis der opstår uenighed om takstfastsættelsen på bestemte tilbud inden for det sociale område, og hvilken indflydelse sådanne uenigheder vil have på regionens mulighed for at leve op til forsyningsansvaret, til socialministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at kommuner »sælger« pladser til institutioner for børn og unge med sociale vanskeligheder til nabokommuner med samme takst, til socialministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om visitationsretten, når en kommune selv har oprettet en institution for børn og unge med sociale vanskeligheder, til socialministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, hvor hyppigt dag- og døgntaksterne på institutioner for børn og unge med sociale vanskeligheder må reguleres, til socialministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om, hvilke konkrete handlemuligheder der vil blive brugt ved uenigheder om taksterne i rammeaftalen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om der findes en klagemulighed for brugere og/eller pårørende, hvis en kommune beslutter at overtage et tidligere amtsligt/regionalt socialt tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm. om, hvem der bestemmer, hvor mange pladser der stilles til rådighed for andre kommuner, hvis en kommune overtager et tidligere amtsligt/regionalt socialt tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om, hvem der har visitationsretten til tidligere amtslige/regionale sociale tilbud eller institutioner, som er overtaget af en kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om, hvem der er ansvarlig for en løsning, hvis en kommune overtager et tidligere amtsligt/regionalt tilbud, men ikke stiller pladser til rådighed for de øvrige kommuner som forudsat i rammeaftalen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm. om oversendelse af en redegørelse for, på hvilket grundlag de nye kommunalbestyrelser/sammenlægningsudvalg inden 15/2-06 skal træffe beslutning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm. om, hvordan og af hvem en uenighed mellem en kommune, der har overtaget et tidligere amtsligt/regionalt socialt tilbud, og andre kommuner/regionen afgøres, til socialministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om, hvem der har ansvaret for at finde en plads til en særlig »skæv« bruger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om kommentar til henvendelserne af 17/3-05 fra Psykiatri- og Handicapudvalget samt Udvalget for Børn, Kultur og Uddannelse i Århus Amt, jf. bilag 5 og 6, til socialministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm. om, hvordan svaret på spm. 3 stemmer overens med, at ministeren under 1. behandling af lovforslaget oplyste, at VISO bliver organiseret som en styrelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, hvordan vedligeholdelse af bygninger samt ny- og ombygninger på de regionalt drevne sociale tilbud og institutioner finansieres, til socialministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm., om udgifterne til den uvildige konsulentordning på handicapområdet, jf. § 15 i lovforslaget, hidtil har været dækket af staten, til socialministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om en oversigt over anbringelsessteder, der modtager unge i ungdomssanktionens fase 2, til socialministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm. om en udtømmende redegørelse for de beregningsforudsætninger, der ligger til grund for, at regionernes samlede udgifter til særlige opgaver, der ikke knytter sig direkte til driften af institutioner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm. om en oversigt over »de andre mindre opgaver, der i dag varetages af amterne, herunder tilskud til selvejende institutioner m.v.«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om, hvorvidt en kommune skal betale for det antal pladser i regionale institutioner/tilbud, der er godkendt/bestilt i forbindelse med den årlige rammeaftale, til socialministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om at sende udvalget en beskrivelse af, hvordan unge fra sikrede afdelinger vil blive visiteret ud til åbne tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om en redegørelse for fordelingen af medarbejdere på specialrådgivningsområdet i den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), til socialministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om en fuldstændig oversigt over institutioner for børn og unge, der efter ministerens opfattelse har en målgruppe, som »er omfattet af et klassisk handicapbegreb«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om, hvorfra refusionsordningens talstørrelser stammer fra, til socialministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm. om etablering af VISO, til socialministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm., om borgere kan få udredninger fra styrelser, til beskæftigelsesministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om indholdet af VISO-redegørelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om etablering af handicapråd, til socialministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm. om, hvordan man vil sikre den enkelte handicappede i den lille kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm. om finansiering af institutionspladser til akutte situationer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om en oversigt over eksisterende institutioners nye placering i henholdsvis regioner og kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

58

Spørgsmålet er tilbagetaget

59

Spm. om kommentar til henvendelse af 14/3-05 fra Blå Kors, til socialministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den omtalte målgruppe ikke mister valgmuligheder på grund af reformen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om baggrunden for, at de omtalte bosteder gøres til kommunale ansvarsområder, til socialministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om, hvordan kommunalreformen vil påvirke delingen af det kommunale ansvar for den omtalte målgruppe økonomisk (betalingskommune/opholdskommuner), juridisk og praktisk, til socialministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at betalingskommunerne ikke nedprioriterer den omtalte målgruppe, når kommunerne får hele det økonomiske ansvar, til socialministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den omtalte positive udvikling kan fortsætte, og at der ikke sker en forringelse af mulighederne for fortsat udvikling og ikke sker en forringelse af kvaliteten af tilbuddene, til socialministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm. om en oversigt over statens driftsudgifter og tilskud over puljemidler m.v. til forsorgshjem og herberger for de sidste 5 år, til socialministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm., om ministeren vil være indstillet på at ændre lovforslaget, så der bliver åbnet for en mere glidende decentralisering, så forsorgshjem og herberger først senere gøres til et rent kommunalt anliggende, til socialministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm., om den nye tekst i lovforslagets § 141 giver brugerne samme retskrav som i den nuværende § 111, til socialministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm. om, hvordan finansieringen af »tomme« institutionspladser sikres, til socialministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm. om, hvorvidt institutioner er forpligtet til omkostningsfrit at levere opsamlet viden og erfaringer til VISO, til socialministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm., om regionernes mulighed for at drive og udvikle tilbud til visse grupper af borgere er yderligere begrænset, til socialministeren, og ministerens svar herpå

71

Spm. om, hvordan regionerne i praksis kan sikre en løbende faglig udvikling af indholdet af de regionalt drevne tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm. om, hvordan regionerne kan sikre fremtidig kvalitetssikring af døgntilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm., om kommunens forpligtelse til at yde gratis rådgivning efter § 11, stk. 1, også omfatter børn og unge, til socialministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm., om ordningen med visitation og takstbetaling til specialrådgivning vil begrænse eller udvide antallet af borgere, som søger specialrådgivning hos andre myndigheder end kommunen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

75

Spm. om, hvordan fordelingen af årsværk i VISO vil være, til socialministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm., om medarbejdere i regionale døgntilbud, som risikerer at skulle anvende fysisk fastholdelse, bliver disciplinærforfulgt herfor, når det konstateres, at institutionens driftsherre ikke har bemyndigelse til at tillade magtanvendelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

77

Spm. om, hvordan det kommunale tilsyn vil vurdere den kommunale driftsherres egne botilbud og andre »entreprenørers« tilbud med samme uvildighed, til socialministeren, og ministerens svar herpå

78

Spm. om borgernes adgang til at modtage specialrådgivning hos regioner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm. om kommunernes myndighedsansvar, til socialministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm. om, hvornår ministeren påregner at de spørgsmål, der allerede er stillet i forbindelse med lovforslaget, kan være udvalget i hænde, til socialministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm. om beregninger af konsekvenserne af opgaveomlægningen på det specialiserede område, til socialministeren, og ministerens svar herpå

82

Spm. om de økonomiske konsekvenser af opgaveomlægningen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm. om merudgifter som følge af kommunesammenlægning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

84

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer enhver borger et retskrav på en udredning af sin sag i VISO, til socialministeren, og ministerens svar herpå

85

Spm. om en oversigt over den samlede fordeling af årsværk i VISO, til socialministeren, og ministerens svar herpå

86

Spm. om, hvordan VISO adskiller sig fra andre styrelser med hensyn til ansættelsesforhold og totalansvarsområder, til socialministeren, og ministerens svar herpå

87

Spm. om en garanti for, at samtlige stillinger ved de nuværende videnscentre og institutioner opretholdes, til socialministeren, og ministerens svar herpå

88

Spm., om den faglige bestyrelse i VISO vil have kompetence ved indstilling og ansættelse af direktør, til socialministeren, og ministerens svar herpå

89

Spm. om en skematisk sammenligning af den eksisterende lov om social service og det fremsatte lovforslag, til socialministeren, og ministerens svar herpå

90

Spm., om der i forbindelse med de redaktionelle ændringer er sket ændringer af materiel karakter, til socialministeren, og ministerens svar herpå

91

Spm. om, hvordan situationen vil se ud for de enkelte handicapgrupper i den nye struktur med hensyn til de enkelte gruppers placering på de enkelte institutioner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

92

Spm., om der i lovforslagets bemærkninger optræder ændringer i forhold til det oprindelige lovudkast, der har egentlig retskraft, til socialministeren, og ministerens svar herpå

93

Spm. om budgetplanlægningsforløbet for et amtsligt socialt døgntilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

94

Spm. om Amtsrådsforeningens månedlige indsamling af data på stofmisbrugsområdet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

95

Spm., om beliggenhedskommunen skal indgå i den årlige rammeaftale og stå til rådighed for øvrige kommuner i samme omfang som, hvis institutionen var forblevet i regionalt regi, til socialministeren, og ministerens svar herpå

96

Spm. om, hvordan uenigheder mellem kommuner i forbindelse med indgåelse af den årlige rammeaftale afgøres generelt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

97

Spm., om det er korrekt, at der ikke fastsættes retningslinjer for en kommunes salg af pladser i sociale tilbud til andre kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

98

Spm. om kommentar til henvendelse af 15/3-05 fra Dansk Pædiatrisk Selskab, og ministerens svar herpå

99

Spm. om kommentar til henvendelse af 7/4-05 fra Fyns Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

100

Spm. om kommentar til henvendelse af 18/3-05 fra skolebestyrelserne i Århus Amt, fra socialministeren, og ministerens svar herpå

101

Spm. om de kommunale nettodriftsudgifter fordelt på hver enkelt af de eksisterende kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

102

Spm. om de kommunale nettodriftsudgifter som andel af den enkelte kommunes beskatningsgrundlag, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

103

Spm. om hver enkelt amts samlede sociale nettodriftsudgifter samt amtets sociale nettodriftsudgifter fordelt på hver enkelt kommune i amtet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

104

Spm. om den statslige refusion af de sociale udgifter til hver enkelt af de eksisterende kommuner i 2002, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå

105

Spm. om, hvem der er ansvarlige for koordinering af sagsgangen i de tilfælde, hvor specialviden skal hentes uden for VISO, til socialministeren, og ministerens svar herpå

106

Spm. om man påtænker at nedlægge eller slanke Den Sociale Sikringsstyrelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

107

Spm. om, hvorvidt en kommune, der vælger at overtage en institution, der hidtil har været drevet af amtet, har pligt til at fortsætte driften af institutionen i samme bygninger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

108

Spm. om, hvornår en kommune må sælge bygninger til eksempelvis private, der indretter dem til ejerboliger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

109

Spm. om kommentar til henvendelse af 6/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem, til socialministeren, og ministerens svar herpå

110

Spm. om fysioterapi, der tilbydes af en kommune som led i genoptræning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

111

Spm. om finansiering af fysioterapi, der tilbydes af en kommune som led i genoptræning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

112

Spm. om fastlæggelse af genoptræningsplaner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

113

Spm. om fastlæggelse af vedvarende genoptræningsplaner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

114

Spm. om de i sundhedslovens § 80 omtalte hospitaler/behandlings-

steder vil kunne fastlægge en genoptræningsplan, til socialministeren, og ministerens svar herpå

115

Spm., om en praktiserende læge vil kunne fastlægge en genoptræningsplan, til socialministeren, og ministerens svar herpå

116

Spm. om, hvilke klagemuligheder der eksisterer, hvis en kommune ikke følger en fastlagt genoptræningsplan, til socialministeren, og ministerens svar herpå

117

Spm. om forskellen på en genoptræningsplan og en rehabiliteringsplan, til socialministeren, og ministerens svar herpå

118

Spm. om kommunernes fremtidige habiliteringsforpligtelser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

119

Spm. om servicelovens og sundhedslovens helhedsbetragtninger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

120

Spm. om, hvordan det sikres, at borgeren kun skal henvende sig et sted for at få hjælp, til socialministeren, og ministerens svar herpå

121

Spm. om princippet om, »at borgeren kun skal henvende sig et sted«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

122

Spm. om, hvordan den koordinerende funktion, der er en forudsætning for et samlet rehabiliteringsforløb, sikres, til socialministeren, og ministerens svar herpå

123

Spm. om, hvorledes borgeren skal inddrages i fastlæggelsen af målsætningen for rehabiliteringsforløbet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

124

Spm. om, hvilke nye bekendtgørelser og vejledninger ministeren i forlængelse af lovforslaget vil udsende om den fremtidige rehabilitering, til socialministeren, og ministerens svar herpå

125

Spm. om berøringsflader og gråzoner vedrørende rehabilitering i forhold til sundhedsloven, til socialministeren, og ministerens svar herpå

126

Spm., om relevante elementer indgår i den koordinerende kommunale rehabiliteringsindsats, til socialministeren, og ministerens svar herpå

127

Spm. om, hvordan det sikres, at den enkelte borger i rehabiliteringsprocessen får adgang til alle nødvendige elementer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

128

Spm. om, hvilke elementer der typisk vil indgå i en rehabiliteringsplan for henholdvis en kræftpatient, et ulykkesoffer, en person med sklerose, en person med muskelsvind og en spastiker, til socialministeren, og ministerens svar herpå

129

Spm. om, hvorvidt regionerne i kraft af leverandøransvaret helt eller delvis vil kunne overtage rehabiliteringsopgaven på kommunernes vegne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

130

Spm. om, hvorvidt de i sundhedslovens § 80 nævnte hospitaler/behandlingssteder helt eller delvis vil kunne overtage rehabiliteringsopgaven på kommunernes vegne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

131

Spm. om en uddybning af, hvilke »specielle behov« og »specialiserede tilbud og behandling« der er tale om, til socialministeren, og ministerens svar herpå

132

Spm. om, hvorvidt regionerne har pligt til at sikre faglig udvikling af rehabiliteringsindsatsen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

133

Spm. om, hvorvidt det er socialministerens eller indenrigs- og sundhedsministerens ansvar, at MarselisborgCentrets fortsatte funktion som nationalt rehabiliteringscenter sikres, til socialministeren, og ministerens svar herpå

134

Spm. om sikring af MarselisborgCentrets fremtidige økonomiske grundlag, til socialministeren, og ministerens svar herpå

135

Spm. om formuleringen af bestemmelserne om praktisk hjælp, til socialministeren, og ministerens svar herpå

136

Spm. om formuleringer i §§ 83-99, til socialministeren, og ministerens svar herpå

137

Spm. om formuleringen af formålsbestemmelsen i lovforslagets § 81, til socialministeren, og ministerens svar herpå

138

Spm., om der er indhentet erfaringer fra relevante brugerorganisationer, om virkningen af Folketingets Socialudvalgs beretning vedrørende beslutningsforslag B 17 (folketingsåret 2003-04), til socialministeren, og ministerens svar herpå

139

Spm. om rigtigheden af den nævnte beskrivelse af den nye refusionsordning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

140

Spm. om rigtigheden af den nævnte beskrivelse af den nye refusionsordning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

141

Spm. om resultatet af Socialministeriets »kontakt« til De Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

142

Spm. om, hvilke bestemmelser i lovforslaget der vil være anvendelige, såfremt en person har brug for døgnhjælp, til socialministeren, og ministerens svar herpå

143

Spm. om, hvilke bestemmelser i lovforslaget der vil være anvendelige, såfremt en person har brug for døgnhjælp og ikke selv kan administrere ordningen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

144

Spm. om den geografiske fordeling af de godt 4.000 brugere, der vil blive omfattet af satserne i den nye refusionsordning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

145

Spm. om cirkabudgetter for nye kommuner med henholdsvis 20.000, 30.000, 40.000 og 50.000 indbyggere, til socialministeren, og ministerens svar herpå

146

Spm om, hvorvidt ordet »skal« i § 83 indebærer, at hjælpen også skal stilles til rådighed i fornødent omfang, til socialministeren, og ministerens svar herpå

147

Spm., om tunge enkeltsager ikke vil kunne aflæses direkte i de kommunale budgetter eller på skatteprocenten, til socialministeren, og ministerens svar herpå

148

Spm. om, hvorvidt ministeren i forbindelse med den nye formulering af servicelovens §§ 83-99 agter at udsende en ny »Vejledning om sociale tilbud til voksne«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

149

Spm. om bevilling af merudgifter til rengøring, til socialministeren, og ministerens svar herpå

150

Spm. om, hvorvidt enhver udgift til den enkelte person indgår i beregningen af statsrefusionen, jf. lovforslagets § 176, til socialministeren, og ministerens svar herpå

151

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at den øgede kommunale

egenudgift til hjælpeordninger efter § 96 som følge af lovforslagets § 176 ikke giver anledning til en mere restriktiv bevillingspraksis, til socialministeren, og ministerens svar herpå

152

Spm., om kommunernes egne udgifter til hjælpeordninger vil blive påvirket af den ændrede finansiering, til socialministeren, og ministerens svar herpå

153

Spm. om finansieringen af fysioterapi efter §§ 85 og 86, til socialministeren, og ministerens svar herpå

154

Spm., om forpligtelsen i lovforslagets §§ 85 og 86 forudsætter en forudgående sygehusindlæggelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

155

Spm. om, hvordan fysioterapi efter lovforslagets §§ 85 og 86 afgrænses fra det allerede gældende tilbud om fysioterapi, til socialministeren, og ministerens svar herpå

156

Spm. om vederlagsfri fysioterapi efter de gældende regler medfører en kommunal betaling til regionen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

157

Spm. om kommentar til henvendelse af 12/4-05 fra Københavns Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

158

Spm. om kommentar til henvendelse af 11/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

159

Spm., om handicappede børn og voksne med bopæl i Grønland fortsat kan tilbydes ophold i danske døgninstitutioner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

160

Spm., om Grønlands hjemmestyre kan tilbydes kvalificeret specialrådgivning om hjælp til handicappede, til socialministeren, og ministerens svar herpå

161

Spm., om Århus Amt anbefaler MarselisborgCentret videreført efter amtets nedlæggelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

162

Spm., om der som konsekvens af den nye lov om social service vil blive udformet en ny bekendtgørelse om boligændringer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

163

Spm. om overgangsreglerne ved bevilling af bil efter servicelovens § 114, til socialministeren, og ministerens svar herpå

164

Spm. om, hvor mange borgere der forventes at være omfattet af retten til gratis vejledende spcialrådgivning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

165

Spm. om, hvor mange borgere der forventes at være omfattet af retten til gratis vejledende udredning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

166

Spm. om, hvad der menes med, at VISO ledes af en faglig bestyrelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

167

Spm. om, hvilke faglige kompetencer den faglig bestyrelse i VISO vil få, til socialministeren, og ministerens svar herpå

168

Spm. om, hvilke brugerorganisationer der skal indgå i VISO’s bestyrelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

169

Spm., om der i VISO vil blive nedsat faglige råd for de enkelte områder, til socialministeren, og ministerens svar herpå

170

Spm. om inddragelse af brugerorganisationerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

171

Spm. om begrundelsen for, at borgerne ikke kan henvende sig om rådgivning og udredning vedrørende specialundervisning på samme måde, som de kan henvende sig vedrørende sociale problemstillinger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

172

Spm. om vidensfunktionerne vedrørende børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

173

Spm. om, hvorvidt VISO skal kunne yde specialrådgivning og udredning på misbrugsområdet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

174

Spm., om liste over nuværende amtslige institutioner og netværk dækker allerede eksisterende amtslige institutioner og netværk, til socialministeren, og ministerens svar herpå

175

Spm. om baggrunden for, at den specialiserede revalidering ikke er nævnt som et VISO-område, til socialministeren, og ministerens svar herpå

176

Spm. om, at VISO på opfordring fra kommunerne kan udføre indtægtsdækkede aktiviteter, til socialministeren, og ministerens svar herpå

177

Spm. om, at VISO på opfordring fra kommuner eller regioner kan være entreprenør på regionalt placerede opgaver, til socialministeren, og ministerens svar herpå

178

Spm. om kommentar til notater fra Amtrådsforeningen, jf. bilag 14 og 19, til socialministeren, og ministerens svar herpå

179

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen, jf. bilag 20, til socialministeren, og ministerens svar herpå

180

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

181

Spm. om, hvorfor et stort flertal i Folketinget flyttede behandlingsansvaret på stofmisbrugsområdet fra kommunerne til amtskommunerne pr. 1/1-96, til socialministeren, og ministerens svar herpå

182

Spm. om en redegørelse for det trinvise forløb i et tænkt eksempel, hvor forældrene til et senhjerneskadet barn ender med at kunne få specialrådgivning hos en person, der er ekspert i denne særlige form for handicap, til socialministeren, og ministerens svar herpå

183

Spm. om de tværsektorielle hjerneskadeteam og den tværsektorielle småbørnsrådgivning for handicappede børn, der i dag drives af Fyns Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

184

Spm. om, hvorvidt bemærkningerne til § 5, stk. 1, indebærer, at regionsrådet kan yde specialrådgivning, og at en region kan varetage opgaver inden for tværsektoriel specialrådgivning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

185

Spm. om indgåelse af rammeaftaler, til socialministeren, og ministerens svar herpå

186

Spm. om uddybning af forskellen på »de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager«, hvor VISO kan benyttes til specialrådgivning, og »de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager«, hvor VISO kan benyttes til udredning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

187

Spm., om de organisationer, der har haft lovudkastet til høring, vil blive hørt i forbindelse med bekendtgørelsesudarbejdelsen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

188

Spm. om projektet om Landsindsatsen mod Depression, til socialministeren, og ministerens svar herpå

189

Spm., om der sker en svækkelse af indsatsen på de sociale servicetilbud, når de økonomiske midler ikke kan fordeles efter de objektive udgiftsbehov, til socialministeren, og ministerens svar herpå

190

Spm. om kommentar til beregningerne fra Det Kommunale Kartel, jf. vedlagte notat, til socialministeren, og ministerens svar herpå

191

Spm. om en oversigt, der sammenholder § 165 i lovforslaget med den tilsvarende paragraf i den eksisterende lov, til socialministeren, og ministerens svar herpå

192

Spm. om, hvad der efter ministerens opfattelse taler imod, at der udarbejdes lovpligtige udviklingsplaner for alle botilbud på det særlige sociale område med mere end 20 pladser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

193

Spm., om det er korrekt forstået, at Svaneparken, der er med på listen over botilbud, hvor der efter § 9 i lovforslaget skal udarbejdes udviklingsplaner, blev nedlagt en gang i 1980’erne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

194

Spm., om det kan bekræftes, at Følstrup, der er med på listen over botilbud, hvor der efter § 9 i lovforslaget skal udarbejdes udviklingsplaner, for tiden har 65 pladser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

195

Spm., om ministeren i forlængelse af svaret på spm. 20 kan bekræfte, at Vangede Huse og Lillemosegård, der er med på listen over botilbud, hvor der efter § 9 i lovforslaget skal udarbejdes udviklingsplaner, er opbrudt i mindre boenheder i 1990, og at der ikke eksisterer botilbud, der hedder Vangede Huse og Lillemosegård, til socialministeren, og ministerens svar herpå

196

Spm. om kommentar til henvendelser fra Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem og SAND – Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark, til socialministeren, og ministerens svar herpå

197

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen, bilag 23, til socialministeren, og ministerens svar herpå

198

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Videnscenter for døvblevne, døve og hørehæmmede, til socialministeren, og ministerens svar herpå

199

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/4-05 fra Dansk Epilepsiforening, til socialministeren, og ministerens svar herpå

200

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Fagligt Netværk Socialpsykiatri, jf. bilag 26, til socialministeren, og ministerens svar herpå

201

Spm. om socialt udsatte personers ret til ophold på et forsorgshjem ved fremmøde, til socialministeren, og ministerens svar herpå

202

Spm. om en sammelignelig oversigt over antallet af sociale nævn i henholdvis den eksisterende og den nye struktur, til socialministeren, og ministerens svar herpå

203

Spm. om en oversigt over antallet af sager i de sociale nævn, til socialministeren, og ministerens svar herpå

204

Spm. om en oversigt over de forskelige sagsområder, der behandles i de sociale nævn, til socialministeren, og ministerens svar herpå

205

Spm. om en oversigt over den geografiske fordeling af henholdsvis borgerkontakt på adoptionsområdet og patientrådgivning på psykiatriområdet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

206

Spm. om en statistisk oversigt over antallet af sager i statsamterne hvor borgeren inddrages, til socialministeren, og ministerens svar herpå

207

Spm. om en oversigt over det tidsmæssige transportforbrug i forbindelse med sagsbehandlingen i de nuværende statsamter, til socialministeren, og ministerens svar herpå

208

Spm., om alle regioner med overgangen til den nye struktur får lov til at oprette afdelingskontorer i forbindelse med den regionale statsforvaltning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

209

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre rekrutteringen og fastholdelsen af højt specialiserede jurister i de regionale statsforvaltninger i forbindelse med overgangen til den nye struktur, til socialministeren, og ministerens svar herpå

210

Spm. om, hvor mange af beboerne/brugerne på hver enkelt institu-tion/hvert enkelt tilbud kommer fra kommuner, der efter kommunalreformen vil tilhøre den syddanske region, til socialministeren, og ministerens svar herpå

211

Spm. om, hvor mange af beboerne/brugerne på hver enkelt institu-tion/hvert enkelt tilbud kommer fra kommuner, der efter kommunalreformen vil tilhøre den midtjyske region, til socialministeren, og ministerens svar herpå

212

Spm. om, hvem der vurderer, hvem der kan overtage satellitinstitutionerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

213

Spm. om det arbejde, som udføres i Århus Amts Kvalitetsafdeling om MST og GAS, kan opretholdes efter kommunalreformens ikrafttræden, til socialministeren, og ministerens svar herpå

214

Spm. om, hvor mange døgnpladser botilbuddet Ribelund i Ribe har, til socialministeren, og ministerens svar herpå

215

Spm. om, at såfremt kommunerne på Fyn overtager de nuværende amtslige døgntilbud, der efter lovforslaget som udgangspunkt skal drives af regionen, så vil alle kommunerne på Fyn (bortset fra Odense) skulle sælge langt flere døgnpladser til andre kommuner, end man selv bruger, på de tilbud, der er beliggende inden for kommunegrænsen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

216

Spm. om døgnpladser i Bogense Kommune, som skal bruges af borgere fra andre nye kommuner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

217

Spm. om de 220 døgnpladser i den nye østfynske kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå

218

Spm. om konsekvensen af, at kommunerne på Fyn overtager de nuværende amtslige dagtilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

219

Spm. om de 267 dagpladser i den nye østfynske kommune, til socialministeren, og ministerens svar herpå

220

Spm. om døgnpladser i botilbuddene Asabo og Lindebjerg, til socialministeren, og ministerens svar herpå

221

Spm., om der i Børkop Kommune eksisterer et botilbud, der hedder Brejning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

222

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om lovpligtigt tilsyn på alle kommunale og regionale døgntilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

223

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om udarbejdelse af udviklingsplaner for alle døgntilbud med mere end 25 pladser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

224

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag om en ny paragraf, der kan sikre, at private udbydere af sociale tilbud skal gøre det ud fra nonprofitprincipper, til socialministeren, og ministerens svar herpå

225

Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der gøre det muligt for regionerne at etablere kontinuerlige socialpolitiske udvalg, til socialministeren, og ministerens svar herpå

226

Spm. om konsekvenserne af den manglende kommunalfuldmagt i regionerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

227

Spm. om overførelse af en vis andel af en institutions årsbudget til næste driftsår, til socialministeren, og ministerens svar herpå

228

Spm. om, i hvilket omfang ministeren agter at inddrage Folketinget i vurderingen fra udviklingsrådene, til socialministeren, og ministerens svar herpå

229

Spm., om der løbende vil være indsigt i den kassebeholdning, en region har til rådighed til det sociale område, til socialministeren, og ministerens svar herpå

230

Spm., om ministeren vil sikre, at der er en tilstrækkelig kassebeholdning hen over året til uforudsete og uopsættelige døgntilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

231

Spm. om, hvordan reformen kan være udgiftsneutral, jf. høringsnotatets punkt 25, til socialministeren, og ministerens svar herpå

232

Spm. om, hvordan der sikres økonomi til en udvikling af de enkelte tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

233

Spm. om, hvordan man i praksis vil kunne tage højde for at indregne udgifter vedrørende personer med ukendt opholdskommune i taksten, til socialministeren, og ministerens svar herpå

234

Spm. om, hvordan man i praksis vil kunne tage højde for at indregne udgifter vedrørende udenlandske statsborgere i taksten, til socialministeren, og ministerens svar herpå

235

Spm. om, hvem der skal afholde de udgifter, som beboere uden midler ellers selv skulle have betalt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

236

Spm. om en uddybelse af, at en del af takstudgiften til betalingskommunen ikke vil kunne anmeldes til statsrefusion, til socialministeren, og ministerens svar herpå

237

Spm. om principper for finansiering af de mest lands- og landsdelsdækkende tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

238

Spm. om en totalliste over alle tilbud, inden de første årlige rammeaftaler skal indgås, til socialministeren, og ministerens svar herpå

239

Spm. om, i hvilket omfang der vil blive tale om en økonomisk neutral situation, hvis en beliggenhedskommune vælger at overtage dele af et tidligere institutionsfællesskab, til socialministeren, og ministerens svar herpå

240

Spm. om delingsrådenes opgaver, jf. punkt. 51 i høringsnotatet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

241

Spm. om fordelingen af de forskellige fagkonsulenter, jf. høringsnotatets punkt 54, til socialministeren, og ministerens svar herpå

242

Spm. om konsekvensen af, at VISO bliver afhængig af decentrale videnspersoner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

243

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at sagsbehandlingstiden ikke forøges væsentligt i sager, der kræver specialviden, til socialministeren, og ministerens svar herpå

244

Spm. om, hvor mange sager årligt der forventes at komme ind under »få« i § 13, stk. 2, om VISO’s udredning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

245

Spm. om problematikken med et stort antal indberetninger om fastholdelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

246

Spm. om regionsrådenes kompetence vedrørende magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, til socialministeren, og ministerens svar herpå

247

Spm., om det ville være logisk at tildele regionsrådene ansvaret for etablering af bruger- og pårørenderåd, til socialministeren, og ministerens svar herpå

248

Spm., om ministeren vil opfordre de kommende nye kommuner og regioner til at inddrage eksisterende udviklingsråd i planlægningsarbejdet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

249

Spm. om begrundelserne, der ligger bag ved beslutningen om at overføre døgnhusene til sundhedsområdet, til socialministeren, og ministerens svar herpå

250

Spm., om der vil ske ændringer i forældrebetalingen, når kommunen overtager ansvaret for de særlige daginstitutioner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

251

Spm. om, hvordan det sikres, at en ydelse alene tager udgangspunkt i den enkeltes situation, til socialministeren, og ministerens svar herpå

252

Spm. om, hvorvidt ministeren er sikker på, at alle brugere vil opleve opgaveflytningen som en forøgelse af det lokale demokrati, til socialministeren, og ministerens svar herpå

253

Spm. om, hvor mange døgnpladser, der er på Rødbygård i Storstrøms Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

254

Spm., om det kan bekræftes, at botilbuddene Andersvænge og Hammer Bakker ikke eksisterer længere, til socialministeren, og ministerens svar herpå

255

Spm. om, hvor mange døgnpladser botilbuddet Løgumgård har, til socialministeren, og ministerens svar herpå

256

Spm. om, hvor mange døgnpladser der er på botilbuddet Institutionen Irlandsvej, til socialministeren, og ministerens svar herpå

257

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Landsforeningen LEV, jf. bilag 28, til socialministeren, og ministerens svar herpå

258

Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-05 fra Dansk Blindesamfund, til socialministeren, og ministerens svar herpå

259

Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/4-05 fra De Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

260

Spm. om, hvorvidt der vil blive fastsat en overgangsordning eller en skæringsdato vedrørende bevilling af handicapbiler, til socialministeren, og ministerens svar herpå

261

Spm. om, hvorvidt muligheden for aktindsigt forringes, til socialministeren, og ministerens svar herpå

262

Spm., om den nye formulering af serviceloven fortsat giver mulighed for, at udgifter kan bevilges ved, at et eventuelt plejetillæg ikke modregnes fuldt ud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

263

Spm., om bestemmelserne om hjælpeordninger, praktisk hjælp m.v. indeholder hjemmel til, at der kan søges om fælles hælp, f.eks i frivillige bofællesskaber, til socialministeren, og ministerens svar herpå

264

Spm. om servicelovens bestemmelser om handicapbiler, til socialministeren, og ministerens svar herpå

265

Spm. om kommentar til materiale modtaget i forbindelse med Københavns Amts foretræde for udvalget, til socialministeren, og ministerens svar herpå

266

Spm. om opgørelse over antal ansatte i amtslige videnscentre, til socialministeren, og ministerens svar herpå

267

Spm. om, hvordan den eksisterende ordning med bruger/pårørende-

inddragelse på de enkelte handicapinstitutioner fungerer i dag sammenlignet med efter kommunalreformen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

268

Spm. om at tilsende udvalget en beskrivelse af den eksisterende ordning vedrørende bestyrelser og brugerråd på institutioner for handicappede i Københavns Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

269

Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/5-05 fra Danske Fysioterapeuter, til socialministeren, og ministerens svar herpå

270

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-05 fra Dansk Psykolog Forening, til socialministeren, og ministerens svar herpå

271

Spm. om kommentar til henvendelsen af 27/4-05 fra Kai og Susanne Mikkelsen, Hjørring, og ministerens svar herpå

272

Spm., om en ny vejledning om boligændringer, jf. den nye servicelovs § 116, er under udarbejdelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

273

Spm. om, hvorfor de amtslige statsskoler for udviklingshæmmede overlades til kommunerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

274

Spm., om ministeren vil sikre, at kommuner og regioner tilvejebringer en planlægning af sociale tilbud med en tidshorisont på minimum 5 år, til socialministeren, og ministerens svar herpå

275

Spm., om botilbud og aktivering/beskæftigelse betragtes som en sammenhørende opgave, hvor region og kommune har ansvar for hver sin del, til socialministeren, og ministerens svar herpå

276

Spm., om ministeren vil sikre statsstøtte til døgninstitutioner og boformer for handicappede, til socialministeren, og ministerens svar herpå

277

Spm. om sikring af de kommende kommuners tilbud til mindre handicapgrupper, til socialministeren, og ministerens svar herpå

278

Spm., om de fælles udviklingsråd udarbejder regionale sociale og undervisningsmæssige udviklingsplaner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

279

Spm., om kommunerne og regionerne får pligt til at forhandle med forældre, brugere eller pårørendeforeninger, til socialministeren, og ministerens svar herpå

280

Spm. om kommentar til henvendelsen af 29/4-05 fra Jesper Maarbjerg, jf. bilag 36, til socialministeren, og ministerens svar herpå

281

Spm., om servicelovens § 83 kan indebære, at hjælp kan stilles til rådighed i mindre end fornødent omfang, til socialministeren, og ministerens svar herpå

282

Spm., om behovet også skal imødekommes i fornødent omfang, til socialministeren, og ministerens svar herpå

283

Spm. om, hvem der har ansvaret for, at MarselisborgCentret videreføres som nationalt rehabiliteringscenter, og hvem der skal tilvejebringe det økonomiske grundlag herfor, til socialministeren, og ministerens svar herpå

284

Spm. om, hvilke elementer der ud fra en faglig vurdering typisk vil indgå i et rehabiliteringsforløb for henholdsvis en kræftpatient, en apopleksipatient, et ulykkesoffer, en person med dissemineret sklerose, en person med muskelsvind og en spastiker, til socialministeren, og ministerens svar herpå

285

Spm. om, hvorvidt f.eks. diætist og psykolog faktisk vil kunne bevilges i forbindelse med et rehabiliteringsforløb, samt betingelserne for, at bevillingen heraf i givet fald er vederlagsfri for brugeren, til socialministeren, og ministerens svar herpå

286

Spm. om, hvad der menes med »Indenrigs- og Sundhedsministeriets bestemmelser om rehabilitering«, idet sundhedsloven ikke synes at indeholde »bestemmelser om rehabilitering«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

287

Spm. om princippet om, at »borgeren skal kun henvende sig et sted for at få hjælp«, kun gælder i ukomplicerede sager, hvor der ikke skal ydes råd og vejledning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

288

Spm. om, at klager over en kommune, der ikke følger en fastlagt genoptræningsplan, skal rettes til kommunen selv, til socialministeren, og ministerens svar herpå

289

Spm., om ministerens svar på spørgsmål 116 skal forstås på den måde, at det kommunale tilsyn vil kunne behandle klager i enkeltsager, til socialministeren, og ministerens svar herpå

290

Spm., om de i sundhedslovens § 80 omtalte hospitaler/behandlings-

steder alene vil kunne udarbejde en for kommunen bindende genoptræningsplan, såfremt regionsrådet anmoder dem herom, til socialministeren, og ministerens svar herpå

291

Spm. om, hvornår den omtalte person »med et vedvarende behov for træning, fordi sygdommen er fremadskridende«, skal modtage (vederlagsfri) fysioterapi, til socialministeren, og ministerens svar herpå

292

Spm., om svaret på spørgsmål 28 skal forstås sådan, at ministeren finder det i sin orden, at hjemkommunen, der driver en døgninstitution for børn og unge, anvender en mindre takst for kommunens egne børn end den takst, andre anbringende kommuner skal betale, til socialministeren, og ministerens svar herpå

293

Spm. om, hvilke konkrete kriterier der vil ligge til grund for de overvejelser, som ministeriet vil gøre sig, jf. svaret på spørgsmål 28, om, at alle kommuner skal betale én og samme takst, når børn og unge anbringes på døgninstitutioner, til socialministeren, og ministerens svar herpå

294

Spm. om kommentar til henvendelsen af 4/5-05 fra DSI, til socialministeren, og ministerens svar herpå

295

Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/4-05 fra Bente Dahl Pristed, til socialministeren, og ministerens svar herpå

296

Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/5-05 fra LEV, Københavns Amtskreds, til socialministeren, og ministerens svar herpå

297

Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/4-05 fra Lederkollegiet ved Danmarks Forsorgshjem, til socialministeren, og ministerens svar herpå

298

Spm. om, mellem hvem og i hvilket forum en anden takst kan aftales, og hvor meget den procentvis må afvige fra den, der fremgår af Tilbudsportalen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

299

Spm. om en uddybelse af svaret på spm. 30 om prisfastsættelse i forbindelse med en konkret anbringelse, til socialministeren, og ministerens svar herpå

300

Spm. om, hvad der vægtes højest: at der ikke kan findes de rigtige pladser, eller økonomiske hensyn, til socialministeren, og ministerens svar herpå

301

Spm. om, hvilke sociale problemstillinger borgeren kan henvende sig direkte til VISO med, til socialministeren, og ministerens svar herpå

302

Spm. om, hvor mange akademiske medarbejdere der dags dato varetager funktioner, der kan sidestilles med de i svaret på spm. 44 forudsatte, til socialministeren, og ministerens svar herpå

303

Spm., om der vil blive ens takster for alle anbringende kommuner til samme institution, til socialministeren, og ministerens svar herpå

304

Spm. om, hvem der har ansvaret for, at netværket er sammensat således, at det dækker hele det sociale område, jf. svar på spm. 173, til socialministeren, og ministerens svar herpå

305

Spm., om »åbenbart uhensigtsmæssigt« betyder økonomiske hensyn, jf. svar på spm. 37, til socialministeren, og ministerens svar herpå

306

Spm., om det er korrekt, at de enkelte regioner skal definere nærmere, hvad der konkret skal ligge i de enkelte tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

307

Spm., om det kan bekræftes, at de kommende regioner ikke får mulighed for at tildele § 115-midler, til socialministeren, og ministerens svar herpå

308

Spm. om, hvordan kommuner fra den syddanske region kan »bestille plads«, til socialministeren, og ministerens svar herpå

309

Spm. om udgifter til vedligeholdelse af bygninger samt ny- og ombygninger på de regionalt drevne tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

310

Spm., om specialinstitutionen Stjernehusene i Nordjyllands Amt, som på oversigten er placeret i beliggenhedskommunen, bl.a. har børn, der er udviklingshæmmede, til socialministeren, og ministerens svar herpå

311

Spm. om forslag til ændring af proceduren vedrørende kommunal overtagelse af sociale institutioner og tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

312

Spm. om forslag vedrørende afgrænsning af døgninstituioner på

børn og unge-området, til socialministeren, og ministerens svar herpå

313

Spm. om forslag om kommunal medfinansiering af de sociale tilbud i regionerne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

314

Spm. om statslig refusionsordning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

315

Spm. om, at botilbud skal have en udviklingsplan, til socialministeren, og ministerens svar herpå

316

Spm. om at ændre VISO svarende til forslaget fra De Samvirkende Invalideorganisationer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

317

Spm. om forslag om, at udviklingsrådene skal være permanente, til socialministeren, og ministerens svar herpå

318

Spm. om en kommentar til forslagene om handicaprådene og handicapgrupperne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

319

Spm. om, at de hidtidige § 94-institutioner finansieres med 50 pct. af staten og 50 pct. objektivt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

320

Spm. om kommentar til henvendelsen af 9/5-05 fra Amtsrådsforeningen, til socialministeren, og ministerens svar herpå

321

Spm., om centralinstitutionen Svaneparken rent faktisk blev nedlagt i slutningen af 1980’erne, til socialministeren, og ministerens svar herpå

322

Spm., om det kan bekræftes, at Følstrup aldrig har haft 100 døgnpladser, til socialministeren, og ministerens svar herpå

323

Spm. om en konkret oversigt over botilbud nævnt i svar på spm. 195, til socialministeren, og ministerens svar herpå

324

Spm. om kommentar til henvendelsen af 10/-05 fra Steffen Røhl, til socialministeren, og ministerens svar herpå

325

Spm. om kommentar til henvendelsen af 8/5-05 fra LO Faglige Seniorer, til socialministeren, og ministerens svar herpå

326

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Landsforeningen SIND, til socialministeren, og ministerens svar herpå

327

Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/5-05 fra Nordjyllands Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

328

Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/5-05 fra Fyns Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

329

Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/5-05 fra Det Kommunale Kartel, jf. bilag 48, til socialministeren, og ministerens svar herpå

330

Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/5-05 fra Rådet for So-

cialt Udsatte, til socialministeren, og ministerens svar herpå

331

Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/5-05 fra Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark, til socialministeren, og ministerens svar herpå

332

Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/5-05 fra Himmelbjerggården, til socialministeren, og ministerens svar herpå

333

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Ungdomshjemmet Holmstrupgård, jf. bilag 52, til socialministeren, og ministerens svar herpå

334

Spm. om kommentar til henvendelsen fra Videnscenter for Epilepsi, jf. bilag 53, og såfremt ministeren ikke vil følge forslaget, bedes ministeren oplyse, hvordan de omtalte problemer vil kunne løses, til socialministeren, og ministerens svar herpå

335

Spm. om kommentar til henvendelsen af 18/5-05 fra Socialpædagogernes Landsforbund, til socialministeren, og ministerens svar herpå

336

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-05 fra Scleroseforeningen og Dansk Parkinsonforening, til socialministeren, og ministerens svar herpå

337

Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/5-05 fra Århus Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

338

Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/5-05 fra Barnets Hus, til socialministeren, og ministerens svar herpå

339

Spm., om regeringen er ved at udlicitere besvarelsen af spørgsmål, jf. artikel fra Fysioterapeuten 10/5-05, til socialministeren, og ministerens svar herpå

340

Spm. om kommentar til henvendelsen af 25/5-05 fra Socialpolitikgruppen i Vejle Amt, til socialministeren, og ministerens svar herpå

341

Spm. om beslutningsgrundlaget for, at Himmelbjerggården er placeret som en kommunal døgninstitution, til socialministeren, og ministerens svar herpå

342

Spm., om refusionsgrænsen på 800.000 kr. er rimelig for institutioner som Barnets Hus, til socialministeren, og ministerens svar herpå

343

Spm. om, hvor mange børn der på årsbasis er potentielle brugere af den type institutioner, som f.eks. Barnets Hus driver, til socialministeren, og ministerens svar herpå

344

Spm., om der i VISO-konstruktionen er taget særligt hensyn til spørgsmålet om specialrådgivning, til socialministeren, og ministerens svar herpå

345

Spm. om, hvorfor behandlingshjem som Himmelbjerggård og Barnets Hus betragtes som tilbud til børn med sociale og adfærdsmæssige problemer frem for tilbud til børn med et sammensat sundhedsmæssigt og socialt behandlingsbehov, til socialministeren, og ministerens svar herpå

346

Spm. om, i hvilket omfang vidensopsamling og specialrådgivning for borgere med henholdsvis parkinson, parkinson plus og sklerose er tænkt ind i VISO’s konstruktion, til socialministeren, og ministerens svar herpå

347

Spm. om servicelovens § 75 a, stk. 2 og 3, om udformning af skemaer om behov, til socialministeren, og ministerens svar herpå

348

Spm. om krav i servicelovens § 75 a, til socialministeren, og ministerens svar herpå

350

Spm. om udmøntningen af § 174 om kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

351

Spm., om det kan bekræftes, at Socialministeriet har udarbejdet forslag til udmøntningen af § 174 om kommunernes finansiering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud, til socialministeren, og ministerens svar herpå

 



Bilag 2

Henvendelse af 21/4-05 fra Hjerneskadeforeningen og henvendelse af 13/5-05 fra Det Kommunale Kartel

Henvendelserne er optrykt efter ønske fra SF.

 

»Det vil vi gerne«-papir – uddelt til Socialudvalget i forbindelse med foretræde den 21. april 2005. Idet vi tager udgangspunkt i at:

kommunalreformen er udtryk for et ønske om dels at sikre en klar placering af ansvar og dels placere borgerens behov mere i centrum

et formål med kommunalreformen er at sikre kvalitet og effektivitet i de borgerrettede ydelser

kommunalreformen vil sikre, at ingen i den ny struktur oplever forringelser i forhold til det kendte

VISO kan organiseres med »fagsøjler«

 

vil Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen opfordre til, at man i L 38 sikrer en model, som giver følgende muligheder for organisering af den fremtidige indsats på hjerneskadeområdet for så vidt angår specialrådgivning, udredning og vidensfunktion. Det betyder at:

 

1. fastholde – og basere den fremtidige udvikling på – de eksisterende amtslige tværfaglige hjerneskadeteams, der har oparbejdet en meget høj grad af ekspertise

2. enhederne knyttes organisatorisk til den relevante fagsøjle/Hjerne-VISO og de eksisterende ansættelsesforhold overgår til fagsøjlen/Hjerne-VISO

3. vidensfunktionen på hjerne-området ligeledes knyttes organisatorisk til fagsøjlen/Hjerne-VISO for at sikre et optimalt samspil mellem praksis- og vidensudvikling og formidling

4. fagsøjlen/Hjerne-VISO etablerer en rådgivnings- og udredningsenhed i hvert geografisk område, der svarer til regionerne

5. i tilknytning til hver regional enhed nedsættes et hjerneskadesamråd med repræsentation fra

regionen (sygehussektoren og de opgaver, der skal løses af regionen efter aftale med kommunerne)

kommunerne (der har ansvaret)

de 2 brugerorganisationer

fagsøjlen/Hjerne-VISO, der vil stå for drift af såvel enhederne som vidensfunktionen

6. der skal være direkte adgang til »den regionale« rådgivnings- og udredningsenhed

7. fagsøjlen/Hjerne-VISO finansieres direkte gennem en finanslovsbevilling

8. fagsøjlen/Hjerne-VISO etableres som en selvejende institution og forpligtes til at indgå i det landsdækkende VISO

9. lovrevision i 2009

 

Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen giver hermed tilsagn om at vi stiller vores viden og erfaringer til rådighed og indgår gerne i et konstruktivt samarbejde med jer og jeres partier med henblik på at sikre, at reformen på dette område ikke bliver et tilbageskridt, men et fremskridt!


Socialudvalget (2. samling)

L 38 – Bilag 48

Offentligt

 

Socialudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

13. maj 2005

Konsekvenser af L 38 på kommunernes økonomi

 

Socialministeren har oplyst, at der ikke er foretaget beregninger over konsekvenserne af opgaveomlægningen på det specialiserede socialområde for de enkelte kommuners økonomi (svar på spm. 81-83 ad L 38 af 25. april 2005).

På høringen om kommunalreformens økonomiske konsekvenser i Folketinget den 6. april 2005 var konklusionen, at nogle kommuner vil tabe og andre vil vinde, når pengene, som følger med de nye opgaver, skal fordeles. Samlet set vil midlerne være de samme på landsplan, men behovene i de enkelte kommuner vil være forskellige.

Det Kommunale Kartel dokumenterer i vedlagte papir problemstillingen ved hjælp af en række regneeksempler på landsplan og med de nye kommuner i Nordjylland som case.

Samtidig opstilles i papiret tre forskellige løsningsforslag, som er udarbejdet af den socialfaglige branche i Det Kommunale Kartel, bestående af Socialpædagogisk Landsforbund, Dansk Socialrådgiverforening og HK/Kommunal.

Det er afgørende for holdbarheden af den fremtidige opgavefordeling, at de nævnte uligheder imødegås i loven. Alternativt bør der indgås en politisk aftale, som tilkendegiver, at problemerne vil blive fuldt ud løst i arbejdet med udligningsreformen.

 

Med venlig hilsen

Claus Wendelboe

Udviklingschef


DET KOMMUNALE KARTEL

 

12. maj 2005

Ringere forhold for socialt svage kan undgås

Baggrund

Kommunerne overtager finansieringen på det specialiserede socialområde fuldt ud fra den 1. januar 2007. I dag deler kommuner og amter regningen, når der skal betales for tilbuddene til eksempelvis handicappede og sårbare børn og unge.

Socialministerens svar på spørgsmål til lov om social service (L 38) lyder, at der ikke er foretaget beregninger over konsekvenserne af opgaveomlægningen på det specialiserede socialområde for de enkelte kommuners økonomi.

På høringen om kommunalreformens økonomiske konsekvenser i Folketinget den 6. april 2005 var konklusionen, at nogle kommuner vil tabe og andre vil vinde, når pengene, som følger med de nye opgaver, skal fordeles. Samlet set vil midlerne være de samme på landsplan, men behovene i de enkelte kommuner vil være forskellige.

Dette papir konkretiserer problemstillingen ved hjælp af en række regneeksempler på landsplan og med de nye kommuner i Nordjylland som case.

 

Problem

Det Kommunale Kartel har tidligere påvist, at de områder i landet med mange brugere på det sociale område vil tabe i forhold til områder med færre brugere, når amternes nuværende midler på socialområdet skal fordeles til kommunerne.

Det vil enten medføre servicereduktioner på området eller reduktioner på andre områder, medmindre der allerede nu tages fat om problemet i lovgivningsarbejdet.

Løsning

Helt konkret bør der nu i forbindelse med behandlingen af lov om social service skrives ind, at der vil blive taget fuldt højde for disse ujævnheder rundtomkring i landet. Den socialfaglige branche i Det Kommunale Kartel peger på tre forskellige løsningsmodeller:

1. En væsentlig forbedret refusionsordning, der også træder i kraft tidligere, fx ved 400.000 kr.

2. En ændring af takstbetalingsmodellen til grundtilskud + takstbetaling

3. En udbygget udligningsordning på selve det specialiserede socialområde

Disse løsningsmodeller uddybes i konklusionen.

Metode

Nedenfor gennemgås en række regneeksempler på, hvordan amternes penge til det specialiserede socialområde vil blive fordelt, dels på landsplan og dels med kommunerne i Nordjyllands Amt som case. Eksemplerne er nødvendige som illustration af problemstillingen. Der er tale om »rene« regneeksempler, som af gode grunde ikke tager højde for udligningsordningen, da den først fremlægges i næste folketingssamling.

Det er en grundlæggende præmis i beregningerne, at amternes penge til kommunerne vil blive fordelt efter indbyggertal og ikke – som man normalt ville gøre i dag – efter skattegrundlag. Det skyldes, at Finansieringsudvalget i 2004 anbefalede, at bloktilskuddet fremover skulle fordeles efter indbyggertal.

Der er som bilag vedlagt eksempler på, hvordan fordelingen ville se ud, hvis den skete efter skattegrundlag. Fordeling efter skattegrundlag ville give en betydelig større skævdeling til fordel for de rigeste kommuner end fordelingen efter indbyggertal.

Regneeksemplerne fra Nordjyllands Amt bygger på aktiviteten i 2004 overført på 2003-regnskabstal. Det skyldes, at DUT-forhandlingerne på landsplan sker med udgangspunkt i regnskab 2003. 78 procent af aktiviteten i 2004 kan henføres direkte via CPR-registreringer til de enkelte kommuners borgeres træk på Nordjyllands Amts ydelser. Denne opgørelse er lavet under antagelse om en identisk fordeling af de direkte og ikke direkte henførbare udgifter.

 

Fordeling af midler på landsplan efter indbyggertal

I 2003 udgjorde amternes nettodriftsudgifter på det specialiserede socialområde i alt 7,5 mia.kr. (ekskl. Københavns og Frederiksberg kommuner).

Fordelingen af amternes penge efter indbyggertal vil medføre en væsentlig skævdeling mellem de enkelte kommuner/områder i landet. Nogle områder vil vinde, andre vil tabe.

De områder, der kommer til at tabe, har i dag et udgiftsniveau pr. indbygger, som er højere end landsgennemsnittet, hvilket i princippet kan forklares på 2 måder :

Nogle områder har flere brugere end andre

Nogle områder har flere tunge brugere end andre.

Især de kommuner, som ligger i Nordjyllands Amt, i Viborg Amt, i Fyns Amt og i Københavns Amt vil på den baggrund tabe penge i forhold til den service, amterne stiller til rådighed i dag, jf. tabel 1.

Det skal understreges, at hvis midlerne blev fordelt efter beskatningsgrundlag – og ikke efter indbyggertal – ville forskellene mellem vindere og tabere blive betydeligt større end opgjort i tabel 1 nedenfor (se bilag 1).

 

Tabel 1. Samlet tab/gevinst for kommunerne i amterne som følge af kommunalreformen på socialområdet ved fordeling efter indbyggere

 

Tab/gevinst
mio. kr.

Tab/gevinst pr. indbygger (ca.) kr.

Københavns Amt

-53

-86

Frederiksborg Amt

-23

-60

Roskilde Amt

10

41

Vestsjællands Amt

-7

-22

Storstrøms Amt

14

53

Fyns Amt

-33

-70

Sønderjyllands Amt

49

194

Ribe Amt

-8

-35

Vejle Amt

79

222

Ringkøbing Amt

5

17

Århus Amt

47

71

Viborg Amt

-47

-199

Nordjyllands Amt

-33

-67

Kilde: Amternes indberetninger til Danmarks Statistik regnskab 2003 (www.arf.dk) og egne beregninger.

 

Fordeling af amternes penge til de enkelte nye kommuner i Nordjylland: Store forskelle mellem kommunerne

Tallene i tabel 1 udtrykker kun gennemsnittene for alle kommunerne i de enkelte nuværende amter. Samlet set vil de nye kommuner i Nordjyllands Amt i gennemsnit tabe det, der svarer til 67 kr. pr. borger.

Forskellene i de beløb, som de enkelte kommuner taber/vinder, vil blive betydeligt større. Det viser regneeksemplerne for de nye kommuner i Nordjyllands Amt, jf. tabel 2 nedenfor.

Eksempelvis vil den nye Brønderslev-Dronninglund Kommune tabe over 423 kr. pr. indbygger i forhold til den ydelse, som Nordjyllands Amt stiller til rådighed for kommunens borgere i dag.

Til gengæld vil den nye Jammerbugt Kommune vinde 164 kr. pr. borger i forhold til ydelsen, kommunerne får i dag fra amtet.

 

Tabel 2. Samlet tab/gevinst for de nye kommuner i Nordjylland som følge af kommunalreformen på socialområdet ved fordeling efter indbyggere

 

Ydelse fra amtet i 2003 (mio.kr.)

Fordeling af amternes penge efter 1/1 2007 (mio.kr.)

Tab/gevinst ift. i dag (mio.kr.)

Tab/gevinst pr. indbygger (kr.)

Ålborg

311

301

-9,6

-50

(Ålborg, Hals, Sejlflod, Nibe)

 

 

 

 

Læsø

4

3

-0,3

-140

Jammerbugt

55

61

6,4

164

(Fjerritslev, Brovst, Åbybro og Pandrup)

 

 

 

 

Hjørring

105

106

1,4

20

(Hjørring, Hirtshals, Sindal og Løkken-Vrå)

 

 

 

 

Frederikshavn

107

100

-7,3

-114

(Frederikshavn, Skagen og Sæby)

 

 

 

 

Brønderslev-Dronninglund

70

55

-14,9

-423

(Brønderslev og Dronninglund)

 

 

 

 

Rebild

47

45

-2,2

-76

(Støvring, Skørping og Nørager)

 

 

 

 

Vesthimmerland

56

49

-7,0

-223

(Års, Farsø, Løgstør (og Ålestrup)) *

 

 

 

 

Mariager Fjord

54

54

0,4

12

(Hobro, Arden, Hadsund (og Mariager)) *

 

 

 

 

I alt

809

776

-33

-67

Kilde: Regnskab 2003 (Amternes indberetninger til Danmarks Statistik (www.arf.dk) Nettodriftsudgifter til socialvæsen. 2003 priser). Fordeling mellem de nye kommuner bygger på opgørelse fra www.regionnordjylland.dk for aktiviteten i 2004.

* Der er tale om kommuner, hvortil der kommer kommuner uden for amtet, hvorfor tallene her er forbundet med usikkerhed.

 

Hvis man ser nærmere på de to kommuner, viser der sig en række forskelle, som kan forklare denne skævhed. Udadtil er der tale om to nye kommuner på omtrent samme størrelse. Brønderslev-Dronninglund får 35.300 indbyggere og Jammerbugt bliver på 38.900 indbyggere. Alligevel trækker de forskelligt på amtets nuværende ydelser.

Brønderslev-Dronninglund bruger i dag 282 helårspladser inden for det specialiserede socialområde, mens Jammerbugt-kommunerne anvender 249 pladser. Det vil sige, at borgerne i Brønderslev-Dronninglund i højere grad bruger amtets ydelser end Jammerbugt-kommunerne.

En af amternes kerneopgaver er i dag botilbud til handicappede og sindslidende. Fremover skal kommunerne stå for den fulde finansiering på området. Borgerne i de to nye kommuner har et forskelligt træk på amtets ydelser i dag. Borgerne i Brønderslev-Dronninglund optager 90 helårspladser i længerevarende og midlertidige botilbud til handicappede og sindslidende (§ 92 og § 93). Jammerbugt bruger 78 pladser, se tabel 3 nedenfor.

Brønderslev-Dronninglund har altså samlet set flere borgere, der har brug for tilbud på området end Jammerbugt, og brugerne er tilsyneladende »tungere«, da gennemsnitsudgiften pr. bruger i Brønderslev-Dronninglund er højere.

Men de to kommuner vil som følge af kommunalreformen få den samme gennemsnitlige andel af amternes penge, uanset hvor stort behovet varierer fra kommune til kommune.

 

Tabel 3. Eksempel på forskellen mellem to nye kommuner. Anvendelsen af længerevarende og midlertidige botilbud til handicappede og sindslidende (§ 92 og § 93) 2004 kr.

 

Antal CPR*

Helårs-

pladser

Kom-munens udgift

Amtets udgift

Brutto- udgift

Gns.- udgift pr. bruger

Ny Brønderslev/ Dronninglund Kommune

 

 

 

 

 

 

(35.320 indbyggere)

 

 

 

 

 

 

Botilbud til handicappede

(§ 92 og § 93)

64

58

19.400.512

19.841.917

39.242.429

612.206

Botilbud til sindslidende (§ 92 og § 93)

45

32

12.241.471

4.617.623

16.859.094

374.647

i alt botilbud (§ 92 og § 93)

109

90

31.641.983

24.459.540

56.101.523

514.221

Ny Jammerbugt Kommune

 

 

 

 

 

 

(38.884 indbyggere)

 

 

 

 

 

 

Botilbud til handicappede

74

53

17.445.531

20.446.378

37.891.909

511.362

(§ 92 og § 93)

 

 

 

 

 

 

Botilbud til sindslidende (§ 92 og § 93)

26

24

7.660.104

4.219.202

11.879.306

451.685

I alt botilbud (§ 92 og § 93)

100

78

25.105.635

24.665.580

49.771.215

495.729

Kilde: www.regionnordjylland.dk og egne beregninger: Tal for 2004.

* Enkelte steder mangler CPR-oplysning, i stedet anvendes helårspladser.

 

Refusionsordningen dækker kun et lille hjørne af kommunernes udgifter

Som eksemplet viser i tabel 3, vil især kommunernes udgifter til botilbud blive forøget markant, fordi den amtslige finansiering overgår til kommunerne selv. Amtet finansierer i dag knap halvdelen af udgifterne, som fremover bliver den største enkeltstående udgiftspost for kommunerne på området.

Den foreslåede landsdækkende refusionsordning i L 38 vil – når den er fuldt indfaset – dække 1/4 af kommunernes udgifter på over 800.000 kr. pr. ydelse. Hvis udgiften bliver 1.500.000 kr. eller mere, så refunderes 1/2 af det beløb, som ligger over denne udgift.

Den gennemsnitlige udgift pr. bruger af botilbud til handicappede er på landsplan godt 500.000 kr.

Det Kommunale Kartel har ikke tal for spredningen i kommunernes anvendelse af de enkelte tilbud.

Ser man på landsplan, får man et indtryk af, hvor lidt refusionsordningen vil komme til at dække, når den er fuldt indfaset.

Kun en syvendedel af brugerne ligger over udgiften på 800.000, som giver kommunerne andel i refusionsordningen.

De fleste af de dyreste tilbud ligger i intervallet 800.000-1.000.000 kr. Kommunerne vil kun få refunderet mellem 25.000 og 50.000 kr. for hvert af disse tilbud.

Hvis en kommune således både har mange brugere, og brugerne samtidig er tunge, vil refusionsordningen ikke dække særlig meget for den enkelte kommune.

 

Tabel 4. Botilbud til handicappede (§§ 92-93) – Grundtakst. 1000 kr. Alle amter

Udgiftsinterval
1.000 kr.

Brugere i intervallet

De samlede udgifter til brugerne i intervallet

Amtets faktiske udgifter til brugerne

0-300,3

565

102.273

540

300,3-350

496

141.966

9.203

350-400

719

257.739

41.103

400-450

939

370.808

96.615

450-500

914

409.035

122.941

500-550

895

431.763

142.831

550-600

603

337.703

147.779

600-650

710

420.891

205.846

650-700

533

328.318

137.428

700-800

506

308.775

148.025

800-900

806

574.552

303.320

900-1000

243

173.787

101.648

1000-

245

285.418

202.883

Hele området

8.374

4.343.026

3.680.162

Kilde: Amtsrådsforeningens grundtakstanalyse, maj 2004

 

Konklusion og løsningsforslag

Som beregningerne viser, vil fordelingen af amternes penge til kommunerne som følge af kommunalreformens omlægninger kunne medføre en betydelig skævdeling. Kommuner med mange og tunge brugere vil ikke få en tilstrækkelig andel af amternes penge, og refusionsordningen, som skulle samle resterne op, er ikke omfattende nok.

Samtidig bliver kommunerne sårbare over for udsving i antallet af brugere, da der fremover vil være et mindre finansieringsgrundlag i de nye kommuner til at dække udgifterne, som amterne førhen stod for.

Den socialfaglige branche i Det Kommunale Kartel bestående af Dansk Socialrådgiverforening, Socialpædagogisk Landsforbund og HK/Kommunal har foreslået tre forskellige løsningsmodeller:

 

1: Ændring af den foreslåede refusionsmodel

Refusionsordningen kan udbygges væsentligt i forhold til den foreslåede model, som kun dækker et helt utilstrækkeligt beløb. Refusionen bør træde i kraft ved et betydeligt lavere beløb end foreslået, eksempelvis allerede ved 400.000 kr. (ifølge lovforslaget starter det ved 800.000 kr.), og bør starte med en højere refusionsprocent, f.eks. 50 procent af udgifter over 400.000 kr. Ordningen kan evt. herudover målrettes de mindste og svageste kommuner.

 

2: Ændring af det foreslåede takstsystem

De fulde takstfinansierede opgaver i regionen kan finansieres ved en kombination af et grundtilskud og takstbetaling, hvor grundtilskuddet betales solidarisk af samtlige kommuner i regionen på baggrund af f.eks. indbyggertal, og hvor den resterende takst finansieres med udgangspunkt i forbrug.

 

3: Den kommende udligningsreform skal bygge på behovskriterier for de enkelte kommuner (skrives ind i loven)

I loven om social service kan indføjes, at den kommende udligningsreform tager højde for kommunernes behovskriterier på det specialiserede socialområde, eksempelvis ved at der i udligningen indgår pålidelige data om antallet af handicappede mv. i de enkelte kommuner.


BILAG

Bilag 1. Samlet tab/gevinst for kommunerne i amterne som følge af kommunalreformen på socialområdet ved fordeling efter beskatningsgrundlag

 

Tab/gevinst mio.kr.

Tab/gevinst pr. indbygger (ca.) kr.

Københavns Amt

230

372

Frederiksborg Amt

116

308

Roskilde Amt

65

271

Vestsjællands Amt

-44

-145

Storstrøms Amt

-34

-131

Fyns Amt

-117

-245

Sønderjyllands Amt

13

52

Ribe Amt

-40

-180

Vejle Amt

52

144

Ringkøbing Amt

-25

-90

Århus Amt

-3

-4

Viborg Amt

-87

-373

Nordjyllands Amt

-125

-252

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

 



Bilag 3

Et af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og socialministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra SF.

Spørgsmål 197:

Ministeren bedes kommentere notatet fra Hjerneskadeforeningen og HjerneSagen, jf. L 38 – bilag 23.

Svar:

HjerneSagen og Hjerneskadeforeningen forudsætter, jf. bilag 23, at den nationale videns- og rådgivningsorganisation, VISO, vil kunne organiseres med særlige fagsøjler.

I den forbindelse opfordrer foreningerne til, at der etableres en særlig Hjerne-VISO, som skal fastholde og basere den fremtidige udvikling med udgangspunkt i de eksisterende amtslige tværfaglige hjerneskadeteams.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 179, hvor det fremgår, at VISO i vidt omfang vil blive organiseret som en netværksorganisation, der skal hente sin ekspertise i de relevante faglige miljøer. Denne organisering er med til at sikre, at der løbende sker en udvikling, og at VISO’s faglige ekspertise netop kan hentes i de miljøer, som aktuelt har den største faglige kompetence.

Det vil blandt andet være VISO’s opgave i form af vidensindsamling og vidensformidling at bidrage til at sikre, at VISO’s rådgivningsopgaver kan løses på et kvalificeret og vidensbaseret grundlag. Herudover vil VISO skulle stille relevant og systematiseret viden til rådighed for alle miljøer, der beskæftiger sig med indsatsen over for VISO’s målgrupper, herunder mennesker med hjerneskade.

VISO får en faglig bestyrelse, der bl.a. løbende følger udviklingen i behovene for specialrådgivning, løbende vurderer dimensioneringen af indsatsområderne og løbende evaluerer VISO’s virksomhed. Den faglige bestyrelse skal derudover drøfte vidensopsamling om den løbende udvikling i behovene for specialrådgivning og i den indsats, der leveres fra VISO, ligesom det vil være en vigtig opgave for bestyrelsen at pege på eventuelle behov for at tilknytte nye specialer til VISO’s netværk, som kan dække nye opståede behov.

For at sikre en samlet og målrettet udvikling på hele VISO’s område er det imidlertid vigtigt, at der er tale om en samlet organisation, der har mulighed for at opnå og fastholde et samlet overblik. Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) organiseres derfor ikke på forhånd med fast afgrænsede faglige råd for de enkelte områder. Det vil være en opgave for VISO’s faglige bestyrelse at drøfte, hvordan man bedst muligt knytter forbindelse til eksterne eksperter.