Sagsforløb 2005/1 BF 91
Den fulde tekst

Fremsat den 14. marts 2006 af Rasmus Prehn (S) og Christine Antorini (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrket internationalisering af universitetsområdet

 

Da der i dag eksisterer en række strukturelle og økonomiske forhold, som ikke er befordrende for universiteternes internationalisering, pålægger Folketinget regeringen snarest at igangsætte en indsats for styrkelse af internationaliseringen af landets universiteter. Indsatsen skal som minimum indeholde følgende fire elementer:

1. En generel gennemgang og vurdering af den gældende lovgivning på universitetsområdet. Gennemgangen skal have det særlige sigte, at eventuelle regler, der virker uhensigtsmæssigt og barriereskabende i forhold til at fremme danske universiteters internationaliseringsarbejde, ændres. Herunder er det vigtigt at få belyst, hvilke muligheder der findes for, at danske universiteter kan udbyde uddannelse i udlandet.

2. På finansloven afsættes 100 mio. kr. til en internationaliseringspulje, der skal knyttes til universiteternes udviklingskontrakter til realisering af internationaliseringstiltag. F.eks. skal universiteterne sikres et bedre økonomisk grundlag for at fastholde og udbygge antallet af parallelforløb og fællesuddannelser, udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter og tilrettelæggelse af studieordningerne således, at udlandsophold ikke giver unødig studietidsforlængelse.

3. Der indføres en stipendieordning for danske studerende, der finansieres inden for rammerne af de nuværende taxametre. Omlægning af bevillingssystemet giver den studerende mulighed for at benytte en del af taxameteret på et studieophold i udlandet. Men det skal – modsat en model, hvor de studerende blot kan tage taxameteret med sig – ske på en sådan måde, at de danske universiteter er med i planlægningen og ikke udsættes for unfair konkurrence fra de udenlandske universiteter. Målsætningen med forslaget er, at halvdelen af alle færdiguddannede kandidater på alle uddannelser skal have været på udlandsophold i forhold til cirka en tredjedel i dag.

4. På finansloven afsættes 80 mio. kr. til at understøtte de danske universiteters egen internationale markedsføringsindsats med hensyn til tiltrækning af udenlandske studerende. »University Denmark« får til formål at sætte Danmark på verdenskortet som attraktivt videns- og uddannelsesland med kvalitetsuddannelser og andre videndelende aktiviteter. Endvidere foreslås en særlig stipendie- eller legatordning målrettet mod udenlandske studerende fra fattige kår, ligesom der foreslås en fordobling af universiteternes stipendier til dygtige udenlandske studerende.

Bemærkninger til forslaget

Med globaliseringens hastige fremmarch fremstår en styrkelse af den internationale studentermobilitet på de danske universiteter som en vigtig hjørnesten i uddannelsernes kvalitetsudvikling. Beslutningsforslaget har til hensigt at forbedre den enkelte studerendes muligheder for at studere i udlandet, hvad enten det er i form af en fuld uddannelse eller som en del af et dansk universitetsstudium. Sideløbende foreslås en styrkelse af universiteternes rammer for international studenterudveksling og tiltrækning af udenlandske fuldtidsstuderende, undervisere og forskere.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Med forslag nr. 1 ønsker forslagsstillerne, at al lovgivning i relation til universitetsområdet kigges efter i sømmene med det formål at nedbryde eventuelle barrierer for universiteternes internationale arbejde. Regeringen bør fremsætte lovforslag, hvor det er nødvendigt, således at universiteternes internationale ideer og virketrang ikke holdes tilbage, men derimod får lov til at spire og gro.

På danske universiteter er det en udbredt opfattelse, at ideerne, forslagene og de konkrete initiativer til øget internationalisering allerede findes, men at dansk lovgivning mange steder er en hindring. Som eksempel kan nævnes, at danske universiteter med den nye universitetslov nu kun i særlige tilfælde kan udbyde en universitetsuddannelse i samarbejde med udenlandske universiteter og kun med ministeriel godkendelse. Et udbud af en uddannelse, hvor et eller flere semestre skal læses på et udenlandsk universitet, er således ikke tilladt, medmindre en ministeriel godkendelse opnås. Denne procedure opfattes af mange universiteter som besværlig og initiativdræbende. Der er derfor behov for at få kortlagt, hvilke af den slags barrierer der findes i dansk lovgivning, samt at få vurderet, om lovgivningen kan indrettes mere smidigt og initiativfremmende.

Herunder er det vigtigt at få belyst, hvilke muligheder der findes for, at danske universiteter kan udbyde uddannelse i udlandet. Eksporten af uddannelse er f.eks. meget stor i Australien og andre steder. Det er derfor helt oplagt, at vi kan lære af det. På en række områder er Danmark enestående, hvad angår uddannelse og pædagogik. Derfor er der ingen grund til, at vi som nation holder os tilbage med at eksportere vor ekspertise.

Med forslag nr. 2 ønsker forslagsstillerne at indlægge økonomiske incitamenter til at fremme internationale initiativer såsom parallelforløb og fællesuddannelser, udvekslingsaftaler med udenlandske universiteter og tilrettelæggelse af studieordningerne således, at udlandsophold ikke giver unødig studietidsforlængelse. Endvidere bør det overvejes at honorere universiteter, der opretter filialer i udlandet.

På finansloven afsættes en særlig pulje på 100 mio. kr. til realisering af udviklingskontrakternes mål på internationaliseringsområdet. Formålet hermed er at gøre udviklingskontrakterne til et reelt styringsværktøj, så universiteterne sikres et økonomisk råderum til at sætte afgørende fokus på internationalisering og kvalitetsforbedringer på udvalgte indsatsområder.

Puljemidlerne skal ses som et supplement til de aktuelle uddannelsesbevillinger, og øremærkningen skal sikre, at der er ressourcer til at gøre internationaliseringen af uddannelserne til et strategisk indsatsområde på landets universiteter.

Universitetsbestyrelserne får med udviklingskontrakterne mulighed for at påvirke, hvilke indsatsområder universiteterne vil prioritere og blive belønnet for. Med hensyn til en internationaliseringsindsats kunne det f.eks. være et måltal for indgåede udvekslingsaftaler, tilpasning af studieordninger til at rumme udlandsophold, tiltrækning af udenlandske studerende, tiltrækning af udenlandske undervisere og forskere, udsendelse af egne studerende til udlandet, udbud af parallelforløb og fællesuddannelser m.v.

Med forslag nr. 3 ønsker forslagsstillerne, at langt flere studerende får økonomisk mulighed for at tage studieophold i udlandet, idet det samtidig sikres, at de danske universiteter er med i planlægningen og ikke udsættes for unfair konkurrence.

Regeringens forslag om, at danske studerende skal kunne tage deres taxametertilskud med til udlandet, er problematisk, fordi det skaber unfair konkurrence for danske universiteter. Forslaget bevirker, at danske universiteter får deres taxameterbevilling, når den studerende består sin eksamen, mens de udenlandske universiteter får betalingen ved studiestart. Der skabes således et yderligere pres på danske universiteters uddannelsesøkonomi. Norge og Island har gennemført lignende regler og fundet, at dette har svækket deres universiteters økonomi og dermed kvaliteten af norske og islandske uddannelser.

Med forslaget sikres universiteterne et klart incitament til at øge andelen af udvekslinger. Hvor regeringens forslag underminerer universiteternes økonomi, vil forslagsstillerne sikre bedre økonomi og kvalitetskonkurrence universiteterne imellem. Gode udvekslingsaftaler bliver en del af universiteternes varemærke. Samtidig kan en udveksling gennem universiteterne grundet mængderabat gøres langt billigere end enkeltaftaler med de studerende. Med forslaget får man flere udvekslinger for pengene.

I stedet foreslås det, at der indføres en stipendieordning for danske studerende. Stipendieordningen kan ses som et supplement til det aktivitetsdrevne taxametersystem. Ud over et taxametertilskud, der fortsat er baseret på studenterårsværk (STÅ), dvs. antallet af studerendes beståede eksamener, og forskellige taxametersatser afhængigt af fagområde, betyder stipendieordningen, at universiteterne modtager en andel af den samlede uddannelsesbevilling forud for hvert semester, hvor de studerende er indskrevet.

De danske studerende vil kunne benytte deres stipendium til et studieophold i udlandet, mens taxameteret fortsat er knyttet til STÅ-produktionen på danske universiteter. Hermed gives de danske universiteter lige konkurrencevilkår med udenlandske universiteter, der modtager studieafgiften forud.

Stipendiet foreslås at være på 20.000 kr. pr. studerende pr. studieår. Midlerne hertil hentes inden for rammerne af de nuværende taxametre. Forslaget bevirker en forbedring af taxametersystemet, idet den uheldige sammenhæng mellem STÅ-produktion og bevilling reduceres. Universiteternes indtægter vil med forslaget ikke kun afhænge af, om de studerende består deres eksamener, men også af universiteternes evne til at tiltrække og fastholde studerende.

Set fra universiteternes side vil modellen med en stipendieordning fungere som en synlig »up front-dækning« af udgifterne ved at være et efterspurgt uddannelsessted. Det vil indebære en mere rimelig økonomisk balance for de enkelte uddannelser og mindske kvalitetspresset fra STÅ-systemet.

Vælger de danske studerende at kombinere deres danske universitetsuddannelse med et semester eller mere på et udenlandsk universitet, er det hensigtsmæssigt, at dette studieophold koordineres med den studerendes danske universitet. Det skal sikres, at den danske studerende får den mest hensigtsmæssige semester- og fagsammensætning, og at den studerende kan få merit for den del af uddannelsen, der tages i udlandet.

For at undgå, at den del af uddannelsesbevillingen, der gives universiteterne ved indgangen til studieåret, ikke bliver spildt på ufærdige uddannelser, foreslås det samtidig, at der strammes op på kravene til de studerendes studieaktivitet. I dag er der allerede hjemmel for universiteterne til at fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet sin bachelor- og kandidatuddannelse efter påbegyndelse. Ligeså er der hjemmel til, at universitetet kan bringe indskrivningen til ophør, hvis den studerende ikke har været studieaktiv i mindst 2 sammenhængende år, dvs. ikke har produceret STÅ. Det foreslås, at disse muligheder gøres til et generelt regelsæt for studerendes studieaktivitet på de danske universiteter.

I takt med, at studiegebyrer finder udbredelse i EU/EØS-landene, og det forhold, at danske universiteter i stigende grad udvikler engelsksprogede programmer og kurser, kan man forvente et pres fra europæiske studerende, der bliver tiltrukket af gratis universitetsuddannelser i Danmark. Forslaget vil afhjælpe et sådant pres, idet stipendiet er for danske statsborgere og kun kan tildeles udenlandske statsborgere efter samme betingelser, som gælder for tildeling af SU. Studerende fra EU/EØS skal således normalt betale studieafgift svarende til stipendiets beløbsstørrelse.

Seneste tal viser, at cirka hver tredje færdiguddannet kandidat i løbet af sin uddannelse har været på studieophold i udlandet. Der er dog store forskelle mellem de videnskabelige hovedområder i deres evne til at tiltrække udvekslingsstuderende fra udlandet og i deres egne studerendes villighed til at tage studieophold i udlandet. Målsætningen med forslaget er, at halvdelen af alle færdiguddannede kandidater på alle uddannelser skal have været på udlandsophold.

Med forslag nr. 4 ønsker forslagsstillerne at sætte Danmark på verdenskortet som attraktivt videns- og uddannelsesland med kvalitetsuddannelser og som naturligt knudepunkt for videnskabelige konferencer. Danmark og Skandinavien er gode brands rundtom i verdenen, som bør udnyttes væsentligt bedre.

Forslagsstillerne foreslår, at der på finansloven afsættes 80 mio. kr. til oprettelse af »University Denmark« og til etablering af en særlig stipendieordning for fattige udenlandske studerende. »University Denmark« får status af et selvstændigt center med egen bestyrelse med tilknytning til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Hensigten er, at »University Denmark« bl.a. gennem et tæt samarbejde med udenrigstjenesten understøtter universiteternes egen markedsføring over for udenlandske uddannelsessøgende, studerende og forskere ved at udnytte den synergieffekt, der opstår ved at markedsføre Danmark som videns- og uddannelsesland.

Uddannelse er et vigtigt middel til fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling i ulande. Forslagsstillerne foreslår, at »University Denmark« administrerer en særlig stipendie- eller legatordning til fordeling af stipendier til udenlandske studerende, der kommer fra fattige kår. Denne type stipendier tildeles udenlandske studerende ud fra et fattigdomsbekæmpelsesprincip – til forskel fra universiteternes stipendier, der har til formål at tiltrække særlig dygtige udenlandske studerende.

»University Denmark« skal profilere og markedsføre danske universitetsuddannelser f.eks. på uddannelsesmesser i udlandet. Danske uddannelser bliver ofte positivt fremhævet af udenlandske studerende for den særlige danske uddannelsespædagogik med projektarbejde, tværfaglighed, selvstændig analyse og refleksion samt det flade hierarki i studenter-underviser-forholdet. Dette er nogle af de uddannelsesværdier, som en fælles international profilering af de danske universitetsuddannelser bl.a. kunne fokusere på.

Samtidig skal centeret give kvalificeret rådgivning, bistand og praktisk vejledning til udlændinge, der vælger at studere, undervise og forske i Danmark. Det er nærliggende, at centeret også får til opgave at skaffe videndelende og videngenererende aktiviteter til Danmark som f.eks. videnskabelige konferencer og andre arrangementer, der understøtter en profilering af Danmark som videns- og uddannelsesland. For at løfte sådanne opgaver er det oplagt at »University Denmark« fungerer i et tæt samarbejde med universiteterne og udenrigstjenesten, ligesom initiativer som »Invest in Denmark« og »Work in Denmark« og andre ministerielle initiativer, der retter sig mod tiltrækningen af udenlandsk videnkapital og højtuddannede, bør koordineres med aktiviteterne i »University Denmark«

Fra den 1. september 2006 skal universiteterne opkræve fuld betaling for udenlandske studerende uden for EU/EØS. Samtidig er der indført en stipendieordning til tiltrækning af dygtige udenlandske studerende. Fra 2006 er der afsat midler til et optag på 70 udenlandske kandidatstuderende, og fra 2008 forventes omkring 130 stipendier årligt at blive tildelt. Forslagsstillerne finder dette utilstrækkeligt med hensyn til at kunne sikre en fortsat positiv udvikling af universiteternes tiltrækning af dygtige udenlandske studerende til gavn for uddannelsernes internationalisering. Derfor foreslås et løft i stipendievolumen, der matcher den hidtidige uddannelsesaktivitet. Seneste tal viser, at der i 2002 befandt sig 420 studerende fra lande uden for EU/EØS på de danske universiteter i færd med at tage en kandidatuddannelse, og at disse studerende producerede 145 STÅ. Det foreslås, at der afsættes midler til en fordobling af antallet af stipendier, idet det forventes, at stipendieordningens fokus på dygtige studerende vil medvirke til en øget STÅ-produktion.

Skriftlig fremsættelse

Rasmus Prehn (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om styrket internationalisering af universitetsområdet.

(Beslutningsforslag nr. B 91).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.