Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om udbetaling af særligt tilskud til kommuner som følge af nedsættelse af den amtskommunale grundskyldpromille

 

I medfør af § 3, stk. 2, i lov nr. 1211 af 27. december 2003 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, fastsættes:

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter de tilskud, som statskassen for skatteåret 2004 yder til kommuner og amtskommuner som følge af nedsættelsen af den amtskommunale grundskyldpromille, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1211 af 27. december 2003 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

§ 2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet foretager opgørelsen af tilskuddene til de enkelte kommuner og amtskommuner. Opgørelsen for skatteåret 2004 sker på grundlag af indberetninger fra de berørte kommuner og amtskommuner om størrelsen af den samlede nedsættelse for skatteåret 2004 af grundskylden i de enkelte kommuner og amtskommuner, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1211 af 27. december 2003 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan kræve nærmere dokumentation fra kommunerne med hensyn til de indberettede beløb.

§ 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler et foreløbigt kompensationsbeløb i 2. halvår 2004 til de berørte kommuner og amtskommuner. Det efterfølgende år foretages der en regulering af de udbetalte tilskud. Herefter foretages ikke yderligere efterregulering.

§ 4. De kommuner og amtskommuner, der modtager tilskud, skal efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets anmodning det efterfølgende år indsende en af kommunens eller amtskommunens revision attesteret erklæring om, at opgørelsen af nedsættelsesbeløbene for skatteåret 2004 er sket i overensstemmelse med lovgivningens regler.

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2004.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 13. juni 2004

Lars Løkke Rasmussen

/Ib Kok Hansen