Sagsforløb 2006/1 BF 121
Den fulde tekst

Fremsat den 22. marts 2007 af Høgni Hoydal (TF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at overdrage lufthavnen på Vágar til de færøske myndigheder og at overflytte beslutningskompetencen over Investeringsfonden for Færøerne til Færøerne

 

Folketinget pålægger regeringen at tage alle nødvendige skridt til at overdrage lufthavnen i Vágar til de færøske myndigheder den 1. juni 2007 og samtidig formelt anerkende, at færøske myndigheder har den fulde ejendomsret samt lovgivnings- og beslutningskompetencen over Investeringsfonden for Færøerne.

 

Bemærkninger til forslaget

Den løsning, som er foreslået i det af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte lovforslag nr. L 121 vedrørende lufthavnen på Vágar og Investeringsfonden for Færøerne, er ikke en værdig løsning, hverken for Danmark eller for Færøerne.

Der er stor enighed på Færøerne om, at færøske myndigheder tager ansvaret for lufthavnen og den fremtidige udbygning. At Danmark ikke vil sætte lufthavnen i brugelig moderne stand, før den overtages, må Færøerne så bare leve med. Men med det ansvar, som Færøerne overtager, skal selvfølgelig også følge retten til selv at bestemme både udbygning og finansiering af de fremtidige lufthavnsfaciliteter og ikke – som foreslået i regeringens lovforslag – en fastlåsning af beslutningerne om udbygning af lufthavnen og en afskæring af investeringsfondens muligheder for at finansiere andre infrastrukturelle projekter på Færøerne.

Det mest rimelige, når man indgår et kompromis, som fritager danske myndigheder for et stort økonomisk og politisk ansvar, og som ikke koster den danske statskasse noget, men tværtimod er en stor besparelse, er, at man kan enes om, at investeringsfonden fastlægges under færøsk myndighed, ejendomsret og beslutningskompetence.

Med det foreliggende lovforslag fra regeringen er der ingen sammenhæng mellem beslutningsret, ansvar og økonomi, og Færøerne sidder tilbage med en meget dårlig aftale, som afskærer muligheder både på luftfartsområdet og på andre vigtige områder, der ikke har noget med luftfart at gøre.

Med en model som foreslået i dette beslutningsforslag ville der være klar sammenhæng mellem beslutningsret, ansvar og økonomi.

Dermed bliver det en færøsk beslutning, hvordan man vil udbygge og modernisere lufthavnsfaciliteterne, som i sandhed har været forsømt i årtier, og dermed bliver det en færøsk beslutning, hvordan man vil finansiere de nødvendige investeringer, og om Færøerne vil bruge investeringsfonden til dette formål – enten som långiver eller via en nedkapitalisering.

Det er det eneste anstændige at gøre i denne sag.

Af økonomi- og erhvervsministerens besvarelser af spørgsmål på L 121 er det blevet fastslået:

1) at der er behov for betydelige investeringer i Vágar Lufthavn – både i selve landingsanlægget og i de tekniske faciliteter – og at de vurderede udgifter efter al sandsynlighed er større end den foreslåede nedkapitalisering af Investeringsfonden for Færøerne,

2) at den danske statskasse ikke betaler noget i forbindelse med den foreslåede løsning, men at statskassen opnår besparelser både i årlig drift og ved at slippe for forsømte anlægsinvesteringer og opdateringer af lufthavnen,

3) at færøske myndigheder og færøsk ekspertise, som skal overtage hele ansvaret for lufthavnen, ikke har stået for analysen og den foreslåede udbygning og den vurdering, der ligger til grund for lovforslaget om nedkapitalisering, men derimod det danske Økonomi- og Erhvervsministerium, som har haft formandskabet i en arbejdsgruppe,

4) at der ikke har været politiske forhandlinger mellem de relevante fagministre på henholdsvis det økonomiske område og luftfartsområdet,

5) at der ikke har været politiske forhandlinger og dokumenterede forhandlinger mellem regeringen og landsstyret om den foreslåede løsning, men at sagen blot er drøftet i forbindelse med et møde mellem lagmanden og statsministeren den 4. april 2005 og i forbindelse med et uformelt såkaldt rigsmøde den 27. juni 2006,

6. at Investeringsfonden for Færøerne med den foreslåede nedkapitalisering vil være afskåret fra at finansiere andre store anlægsprojekter på Færøerne,

7) at investeringsfonden i 1992 indskød 200 mio. kr. i en anden fond (Finansieringsfonden af 1992), der skulle indskydes i den færøske bank, Sjóvinnubankin, og at disse penge blev afskrevet. Dette foregik uden Folketingets mellemkomst og uden lovændring,

8) at der ikke findes nogen formelle, tekniske eller politiske hindringer for, at man med henvisning til præcedens formelt stadfæster, at Investeringsfonden for Færøerne er under færøsk ejerskab og myndighed.

Derfor taler alt for den anstændige løsning, at investeringsfonden overgår fuldt og helt til Færøerne, samtidig som Færøerne overtager lufthavnen, og at det dermed bliver op til det færøske parlament, færøske myndigheder og færøske beslutninger at fastlægge, hvordan man vil udbygge og finansiere det område, man overtager ansvaret for, altså Færøernes vigtigste trafikale knudepunkt og landets hovedport ud i verden.

Fastholdes regeringens lovforslag, har man uden nogen debat på Færøerne fået forelagt et færdigt resultat – eller en aftale – som ikke er resultat af eller dokumenteret i politiske forhandlinger mellem de relevante ministre, og som vedrører lufthavnsinvesteringer for årtier fremover og vedrører en vigtig fond, som Færøerne i mange år har fastholdt er en fond under færøsk myndighed, og som har finansieret vigtige infrastrukturelle fremtidsinvesteringer i vandkraft, elektricitetsnettet, tunneler og meget andet, men som nu bliver halveret, amputeret og fastlåst til opgradering af en lufthavn, som hidtil har været dansk økonomisk ansvar, og som har været forsømt.

Denne løsning forelægges som en fiks og færdig pakke, uden at det har været behandlet i det færøske parlament, uden at færøsk ekspertise eller de, der professionelt skal beskæftige sig med færøsk luftfart, har kunnet analysere, planlægge og rådgive færøske politikere om de bedste langsigtede planer for færøsk luftfart og faciliteter, og uden at det har været debatteret i den færøske offentlighed.

Færøerne står ikke blot tilbage med hele regningen og ansvaret, men er afskåret fra at træffe sine egne beslutninger efter grundig debat i både parlament og offentlighed. Færøerne er bundet til at finansiere disse forud trufne beslutninger med sin egen fond, der ellers kunne bruges til mange andre formål.

Kort sagt:

Danmark betaler ikke en krone. Danmark fastholder sin indflydelse på, hvad der skal ske, fastholder myndighedsområdet og får erklæret myndighed over investeringsfonden.

Færøerne betaler regningen og sidder med ansvaret for et anlæg, der utvivlsomt vil kræve langt større investeringer end det, der tømmes ud af investeringsfonden.

Den frie kapital i fonden, der ikke er bundet i udlån til andet, er væk og kan i fremtiden ikke finansiere andre vigtige forudsætninger for et moderne Færøerne såsom vindkraft, vandkraft og bølgeenergi. De penge må nu findes andre steder i de færøske offentlige kasser.

Færøerne overtager debetsiden og en regning, medens kreditsiden fremdeles er under dansk myndighed, altså luftfartsmyndigheden og kontrollen over luftrummet m.v.

Det er ikke en værdig løsning, og derfor fremsættes dette beslutningsforslag.

Skriftlig fremsættelse

Høgni Hoydal (TF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at overdrage lufthavnen på Vágar til de færøske myndigheder og at overflytte beslutningskompetencen over Investeringsfonden for Færøerne til Færøerne.

(Beslutningsforslag nr. B 121).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.