Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 21. marts 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love

(Automatisk modregning m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. januar 2007 og var til 1. behandling den 22. februar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 21. december 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del − bilag 57. Den 25. januar sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsforslag.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

Til § 4

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 95, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.«

[Konsekvensændring som følge af § 4, nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ved lovforslagets § 4, nr. 1, foreslås § 95, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik ophævet. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

§ 95, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik indeholder imidlertid en henvisning til § 95, stk. 1-3. Ved en forglemmelse er denne henvisning ikke ændret, hvilket der med ændringsforslaget rettes op på.

Kim Andersen (V)  Charlotte Antonsen (V)  Peter Christensen (V)  nfmd. Lars Christian Lilleholt (V)  Torsten Schack Pedersen (V)  Mikkel Dencker (DF)  Colette L. Brix (DF)  Charlotte Dyremose (KF)  Jakob Axel Nielsen (KF)  Frode Sørensen (S)  René Skau Björnsson (S)  fmd. Jens Peter Vernersen (S)  John Dyrby Paulsen (S)  Klaus Hækkerup (S)  Poul Erik Christensen (RV)  Poul Henrik Hedeboe (SF)  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

 



Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 144

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til tidsplan

2

Høringssvar fra skatteministeren

3

1. udkast til betænkning

4

Ændringsforslag fra skatteministeren

5

2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 144

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om at redegøre for grundlaget for beregningen af, at det vil koste SKAT ca. 12 mio. kr. til systemtilretning vedrørende de i lovfor-slaget foreslåede ændringer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om at oplyse, om de anførte udgifter til systemmodernisering vedrører systemmodernisering af varig karakter, eller om der er tale om rettelser af systemer, der inden for kort tid erstattes af nye systemer på grund af den generelle systemmodernisering, til skatteministeren, og ministerens svar herpå