Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 10. april 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv
socialpolitik

(Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge
beskæftigelse m.v.)

[af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]

 

1. Ændringsforslag.

Der er stillet 20 ændringsforslag til lovforslaget. Integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 5, 7, 11, 13-15, 17 og 18. Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 3, 4, 6, 8-10, 12, 16, 19 og 20.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. november 2006 og var til 1. behandling den 10. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 9 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og integrationsministeren sendte den 3. november 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 43. Ved breve af 21. november 2006, 29. november 2006 og 14. december 2006 sendte Integrationsministeriet kopi af de modtagne høringssvar til udvalget. Den 4. januar 2007 sendte integrationsministeren et høringsnotat til udvalget, og den 24. januar 2007 sendte integrationsministeren et supplerende høringssvar og høringsnotat til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget to skriftlige henvendelser fra biskop Niels Henrik Arendt og Danske Kirkers Råd.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse,

Den Katolske Kirke i Danmark,

Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT),

HK/privat og

Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).

Spørgsmål

Udvalget har stillet 83 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og integrationsministerens svar herpå er optrykt i bilag 2 til betænkningen.

Samråd

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til integrationsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et åbent samråd med udvalget den 22. marts 2007. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det talepapir, der lå grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lov forslaget til vedtagelse med de af integrationsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for det af integrationsministeren under nr. 7 stillede ændringsforslag, men vil stemme hverken for eller imod de øvrige af integrationsministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil endvidere stemme for de under nr. 1, 3, 12 og 16 stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag. Såfremt det af Det Radikale Venstre stillede ændringsforslag nr. 6 ikke bliver vedtaget, vil mindretallet stemme for det af integrationsministeren stillede ændringsforslag nr. 7. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de øvrige af de af integrationsministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget finder, at der er tale om et meget bredt favnende forslag fra integrationsministeren. Der er således reelt tale om tre forskellige forslag, som hver især er tilstrækkelig vidtrækkende til, at de kunne være fremsat som selvstændige lovforslag. De tre forslag vedrører en indvandringsprøve, som betinger retten til at søge familiesammenføring samt opholdstilladelse som religiøs forkynder i Danmark, en integrationseksamen, som fremover vil være betingelsen for, at en udlænding i Danmark kan opnå ret til tidsubegrænset opholdstilladelse samt ret til fuld kontanthjælp og endelig en reform af adgangsbetingelserne for højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Denne sammenblanding af tre meget forskelligartede forslag, hvoraf særligt forslaget om en integrationseksamen er meget vidtrækkende i sine konsekvenser, betyder at behandlingen af forslaget bliver meget kompleks og ugennemskuelig. Det betyder også, at visse aspekter af forslaget risikerer at blive både underbelyst og underbehandlet i Folketinget. S, RV, SF og EL mener også, at denne kompleksitet har været medvirkende til, at det ikke har været muligt at overholde de tidsfrister, som har været sat for behandlingen af forslaget. S, RV, SF og EL beklager dybt, at ministeren har valgt i denne grad at sammenblande tre vidt forskellige forslag.

S, RV, SF og EL kan ikke støtte dette lovforslag, fordi lovforslaget udvider den periode, hvor mennesker skal modtage starthjælp, og fordi lovforslaget gør det sværere at få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

S, RV, S og EL mener ikke, at fattigdom og utryghed skaber bedre integration. For kort tid siden anbefalede vismændene, at starthjælpen skulle afskaffes. De vurderer, at starthjælpen ikke forbedrer integrationen, men kun skaber fattigdom. Alligevel vælger regeringen med dette lovforslag at udvide perioden, hvor mennesker kan modtage starthjælp. For fremtiden skal man bestå en meget svær sprogprøve og have arbejde i 2½ år på ustøttede vilkår, før man kommer ud af fattigdommen på starthjælp.

Regeringen tror også, at man via usikkerhed kan forbedre integrationen. Reglerne for, hvornår man kan få tidsubegrænset ophold i Danmark, strammes nemlig op med dette lovforslag. For fremtiden er det også et krav, at man har bestået en meget svær sprogtest og har haft 2½ års ustøttet arbejde, hvis man skal have tidsubegrænset opholdstilladelse.

S, RV, SF og EL er meget uenige med regeringen i, at fattigdom og usikkerhed forbedrer integrationen. Det ville nytte langt mere, hvis man forbedrede kvaliteten af danskundervisningen og gav nye muligheder for at kunne vende tilbage til sprogskolen, når man havde brug for at lære mere dansk, f.eks. i forbindelse med et job.

S, RV, SF og EL kan derfor ikke støtte et lovforslag, der fortsætter ad en vej, der har vist sig at være en blindgyde. Den foreslåede integrationseksamen medfører også, at familiesammenførte udenlandske kvinder, hvis herboende mænd har en interesse i at sikre, at de aldrig opnår mulighed for at få en selvstændig opholdstilladelse, kan blive fanget i en ulidelig fælde. Den undertrykkende ægtemand behøver blot at true med skilsmisse, hvis den udenlandske ægtefælle ønsker at få et arbejde, og så længe hun ikke har arbejdet i mindst 2 år og 6 måneder, vil en skilsmisse føre til udvisning. Eneste mulighed for disse kvinder er at kunne dokumentere både undertrykkelsen og en vis grad af tilknytning til Danmark. At dokumentere de fysiske og psykiske overgreb kan være meget svært og forbundet med fare, i det omfang ægtemanden vil modsætte sig, at kvinden vil søge hjælp hos læge, politi, naboer eller andre, og at opnå en egen tilknytning til det danske samfund kan være endog meget svært, hvis ægtemanden modsætter sig, at den kvindelige ægtefælle søger arbejde eller et andet selvstændigt liv uden for hjemmet. S, RV, SF og EL kan ikke støtte et forslag som yderligere forværrer forholdene for denne stærkt udsatte gruppe af kvinder.

S, RV, SF og EL finder, at hvis et flertal – stærkt mod vores vilje og anbefaling – vil indføre et optjeningsprincip for kontanthjælp, så bør optjeningsperioden sidestilles med retten til dagpenge, som indtræder efter 12 måneders beskæftigelse. Der skal dog ikke herske tvivl om, at S, RV, SF og EL helt vil fjerne både optjeningsprincippet for kontanthjælp og starthjælpen som sådan, i det øjeblik der kan samles 90 mandater herfor i Folketinget.

En del af mindretallet (S) mener, at indførelse af den såkaldte indvandringsprøve kan være en god idé. S mener, at der er en logik i, at mennesker, der ønsker at få opholdstilladelse i Danmark som familiesammenførte eller som forkyndere, skal lære lidt dansk og kender lidt til det danske samfund. S har noteret sig, at ministeren ikke mener, at formålet med indvandringsprøven er at mindske antallet af opholdtilladelser. Det er afgørende for S, at formålet med indvandringsprøven er at forbedre integrationen, at gebyrerne for at deltage i prøven ikke bliver for høje, at det bliver nemt for ansøgerne at gå til prøver, og at det bliver muligt også f or analfabeter at bestå prøver.

En anden del af mindretallet (RV, SF og EL) finder endvidere, at såfremt en integrationseksamen indføres, bør en »bestået eksamen« (sprogprøve og beskæftigelseskrav) give adgang til tidsubegrænset opholdstilladelse, uanset hvor lang tid personen har opholdt sig i Danmark. Derudover bør der ideelt fortsat være både undtagelsesmuligheder og en øvre tidsgrænse for, hvor længe en udlænding kan opholde sig i Danmark uden ret til tidsubegrænset opholdstilladelse.

RV, SF og EL er endvidere imod den del af forslaget, som vedrører indførelse af en indvandringsprøve. Ministeren har tydeligt tilkendegivet, at formålet med indvandringsprøven er at forbedre integrationen og ikke at mindske antallet af opholdstilladelser. Den foreslåede indvandringsprøve er imidlertid inspireret af den hollandske indvandringsprøve, og i Holland har man netop oplevet et markant fald i antallet af ansøgninger om familiesammenføring som følge af indvandringsprøven. Det er ikke i lovforslaget eller behandlingen af det på nogen måde sandsynliggjort, at en dansk indvandringsprøve ikke vil føre til et markant fald i antallet af ansøgninger om familiesammenføring, som det er sket i Holland. På denne baggrund beklager RV, SF og EL dybt, at ministeren ikke vil forpligte sig til at evaluere effekten af lovforslaget med henblik på at ændre reglerne og eventuelt igen afskaffe indvandringsprøven, såfremt det viser sig, at forslaget modsat ministerens erklærede intentioner viser sig i højere grad at føre til færre ansøgninger om familiesammenføring end til en mærkbart forbedret integration. RV, SF og E L har imidlertid bemærket, at ministeren har tilkendegivet, at regeringen nøje vil følge med i konsekvenserne af ændringerne, og at Folketingets medlemmer til enhver tid kan anmode om oplysninger om disse.

RV, SF og EL forstår ikke, hvorfor ministeren har valgt at ændre forslaget om indvandringsprøven for religiøse forkyndere og ikke for familiesammenførte, uanset at ministerens ændringsforslag er et lille skridt i den rigtige retning. RV, SF og EL finder, at den model, som foreligger efter ministerens ændringsforslag, hvor religiøse forkyndere skal bestå en indvandringsprøve inden for 6 måneder efter ankomsten til Danmark for at kunne opretholde deres opholdstilladelse, hvor familiesammenførte skal bestå en indvandringsprøve for overhovedet at kunne søge familiesammenføring, og hvor der ikke er nogen indvandringsprøve for udlændinge, som søger til Danmark for at arbejde og studere, er meget ugennemskuelig og udelukkende vil tjene til yderligere at komplicere de i forvejen alt for komplekse udlændingeregler. Endelig er RV, SF og EL meget skeptiske over for, om en indvandringsprøve, som skal bestås, inden der overhovedet søges om familiesammenføring, og hvis indhold skal være så basalt, at alle kan bestå prøven, vil føre til en bedre integration.

RV, SF og EL er tilhængere af en reform af reglerne for adgang til Danmark for højt kvalificeret arbejdskraft. Den foreslåede model er dog alt for uambitiøs og bureaukratisk. RV, SF og EL finder ikke, at regeringen fuldt ud har søgt at møde den udfordring, som mangelen på arbejdskraft udgør for Danmark nu og i de kommende år. Det er de færreste personer, som har en lønindtægt på mindst 450.000 kroner, og udvidelsen af jobkortordningen er alt for beskeden. Greencardordningen vil slet ikke i sig selv medføre, at flere kan opnå arbejds- og opholdstilladelse i Danmark, men udelukkende, at flere vil kunne opnå et visum for en periode med henblik på at søge arbejde. Denne regel ville slet ikke være nødvendig, hvis de danske visumregler generelt var væsentligt mindre rigide. RV, SF og EL er stærkt tvivlende over for, om mange højtkvalificerede udlændinge vil være villige til for egen regning at rejse til Danmark for i 6 måneder – uden adgang til at arbejde eller på anden måde generere en indtægt – at søge et arbejde, som de ikke kan være sikre på at de efterfølgende vil få ret til at tage. Den foreslåede greencardmodel betyder samtidig en øget administrativ byrde for Udlændingeservice, eftersom Udlændingeservice først skal vurdere, om en ansøger kan opnå et greencard, og efterfølgende skal vurdere, om det job, som vedkommende har søgt og fået, lever op til enten den udvidede jobkortordning eller lønkravet på 450.000 kroner efter sædvanlige vilkår på det danske arbejdsmarked. RV, SF og EL er derfor enige om, at beløbsgrænsen bør sænkes, og at udlændinge bør kunne bo og arbejde i Danmark, så snart de har erhvervet sig et greencard – præcis som det kendes fra andre lande med lignende systemer.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S, SF og EL):

1) I de under nr. 2 foreslåede § 9, stk. 2, 2.-4. pkt., indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»2. pkt. gælder ikke, hvis den herboende person har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8.«

[Ændring af betingelse om bestået indvandringsprøve]

Af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF):

2) I nr. 2 ændres »2. og 3. pkt.«  til : »2-4. pkt.«

[Teknisk rettelse]

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S, SF og EL):

3) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 9 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Den i stk. 2, 2. pkt., nævnte prøve skal først aflægges, når udlændingemyndighederne har konstateret, at de øvrige betingelser for meddelelse af opholdstilladelse er til stede.«

Stk. 3-25 bliver herefter stk. 4-26.«

[Indvandringsprøve aflægges efter forhåndsvurdering af ægtefællesammenføringssag]

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (SF og EL):

4) I det under nr. 3 foreslåede § 9 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »450.000 kr.« til: »325.000 kr.«

[Nedsættelse af beløbsgrænse]

Af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF):

5) I nr. 3 ændres »affattes således« til: »udgår, og i stedet indsættes«

[Teknisk rettelse]

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (SF og EL):

6) Nr. 5 udgår.

[Indvandringsprøve som betingelse for meddelelse af opholdstilladelse som religiøs forkynder udgår]

Af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, tiltrådt af et flertal (V, S, DF og KF):

7) I det under nr. 5 foreslåede § 9 f, stk. 4, indsættes i 1. pkt. efter »at ansøgeren« ordene: »inden 6 måneder efter meddelelsen af opholdstilladelsen«.

[Ændring af betingelse om bestået indvandringsprøve]

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (SF og EL):

8) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»02. § 11, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Efter ansøgning meddeles der tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i mindst 2 år og 6 måneder, jf. stk. 12, og som i hele perioden har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e, jf. dog stk. 7-9, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år.««

[Ny bestemmelse om tidsubegrænset opholdstilladelse for udlændinge efter ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder]

9) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 14, stk. 1, indsættes som nr. 8:

»8) Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 20.««

[Ret til arbejde i jobsøgningsperiode]

10) Nr. 11 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

Til § 2

Af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF):

11) Det under nr. 1 foreslåede § 11, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Retten til kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. For personer, der som følge af denne betingelse har haft ret til eller ville have haft ret til starthjælp, er retten til kontanthjælp endvidere betinget af, at ansøgeren har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en tid, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år.«

[Præcisering af persongruppe]

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S, SF og EL):

12) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 11, stk. 3, nr. 2 , ændres »2 år og 6 måneder« til: »1 år«.

[Ændring af beskæftigelseskravet]

Af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF):

13) I det under i nr. 1 foreslåede § 11, stk. 4, ændres »stk. 3, nr. 1« til: »stk. 3, 1. pkt.«

[Konsekvensændring]

14) I det under nr. 1 foreslåede § 11, stk. 5, ændres »stk. 3, nr. 2« til: »stk. 3, 2. pkt.«

[Konsekvensændring]

15) I det under nr. 1 foreslåede § 11, stk. 6, ændres »der modtager en brøkpension fra Danmark« til: »der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening«.

[Ændring af betegnelsen for brøkpensionister]

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S, SF og EL):

16) I det under nr. 1 foreslåede § 11, stk. 6, indsættes efter ordene »lov om socialpension« ordene: », eller hvis særlige grunde i øvrigt taler derfor«.

[Indførelse af undtagelsesbestemmelse]

Af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, tiltrådt af et flertal (V, DF og KF):

17) E fter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 27, stk. 1, og § 27 a ændres »betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4« til: »betingelserne i § 11, stk. 3-6, for at få kontanthjælp«.«

[Konsekvensændring]

Til § 3

18) I stk. 1 ændres »1. marts 2007« til: »1. maj 2007«.

[Ikrafttrædelse]

Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (SF og EL):

19) I stk. 2, 1. pkt., udgår »og § 9 f, stk. 4,« samt »og 5«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 6]

20) I stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 a, stk. 20, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4,«: »tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 03,«.

[Ret til arbejde i jobsøgningsperiode]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 3

Flygtninge kommer til Danmark, fordi de søger beskyttelse. Flygtninge får udelukkende asyl i Danmark, hvis Udlændingeservice eller Flygtningenævnet vurderer, at de har krav på denne beskyttelse. Dermed adskiller flygtninge sig fra alle andre udlændinge. Flygtninge kan f.eks. ikke uden problemer på lige fod med alle andre udlændinge tage ophold i enten deres eget eller deres ægtefælles hjemland. Det er væsentligt at huske, at den asylretlige beskyttelse består i andet og mere end ret til fysisk ophold. En flygtning med asylretlig beskyttelse i Danmark, som søger familiesammenføring med en ægtefælle i et andet land, opgiver dermed reelt den asylretlige beskyttelse. Af denne årsag bør flygtninge, så længe de har krav på asylretlig beskyttelse, altid have ret til at udøve deres familieliv i det land, som har forpligtet sig til at give dem denne beskyttelse. Dette medfører et krav om lempeligere adgang til familiesammenføring end for alle andre grupper.

Den foreslåede indvandringsprøve vil, som L 93 ser ud i dag, skulle bestås som en forudsætning for at få lov til at søge om familiesammenføring. Det betyder, at ægtepar, som ikke lever op til ægtefællesammenføringsreglerne, alligevel både skal betale for uddannelsespakken og betale gebyret for at tage integrationsprøven. Sidstnævnte har de pågældende måske endda betalt flere gange, hvis prøven ikke bestås i første omgang, uanset at parret slet ikke har ret til familiesammenføring og dermed vil få afslag på den ansøgning, som de møjsommeligt har arbejdet med og betalt for retten til at indgive. Forslagsstillerne bag dette ændringsforslag finder, at ægtepar med rimelighed kan bede Udlændingeservice om at vurdere, om det overhovedet er realistisk, at parret kan få ægtefællesammenføring, inden parret spilder tid og ressourcer, herunder de offentlige danske ressourcer, i form af, at der skal afholdes prøve, og at resultatet af indvandringsprøven skal rettes.

Såfremt ændringsforslagene vedtages, vil forslagsstillerne til 3. behandling stille yderligere ændringsforslag som en konsekvens heraf.

Til nr. 2

Der er tale om en teknisk rettelse.

Til nr. 4

Et af formålene med L 93 er at sikre, at Danmark bedre kan tiltrække tilstrækkeligt med særligt kvalificeret arbejdskraft. Ministeren har i besvarelsen af spørgsmål nr. 68 redegjort for, at uddannelsesbaggrunden for særligt kvalificeret arbejdskraft kan defineres som en gymnasialuddannelse efterfulgt af en mellemlang uddannelse. Ministeren bemærkede, at dette svarer til uddannelsesniveauet for sygeplejersker. Ifølge Dansk Sygeplejeråd modtager en sygeplejerske med en specialuddannelse, som hun/han bruger direkte i jobbet og med mere end 8 års erfaring 24.641 kr. om måneden ved ansættelse i regionerne. Dertil kommer ulempebetaling og eventuelle andre tillæg. På denne baggrund finder forslagsstillerne, at et lønkrav på 325.000 kr. årligt (eksklusive pension) er rigeligt højt (kilde: Dansk Sygeplejeråds debatoplæg til overenskomstforhandlingerne 2008, side 12 ff.).

Behovet for at sænke lønkravet fra de nuværende 450.000 kr. understreges også af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 53, hvor ministeren henviser til, at udstationeret arbejdskraft kan koste arbejdsgivere mere end »normal« arbejdskraft, eftersom der ofte opstår ekstra udgifter til f.eks. rejser, boligtillæg etc.

Endelig henviser forslagsstillerne til, at bl.a. Dansk Arbejdsgiverforening jævnligt appellerer om, at kravene til udenlandsk arbejdskraft lempes yderligere. Så sent som den 29. marts 2007 udtaler chefkonsulent i DA Jørgen Bang-Petersen gennem DA Opinion (Arbejdsmarked): »Kvalificeret arbejdskraft er forudsætningen for, at virksomhederne udvikler sig i Danmark – og dermed også skaber muligheder til mindre kvalificerede danskere. Vi kan ganske enkelt ikke holde fast i opsvinget uden flere kvalificerede medarbejdere fra udlandet. De gode beskæftigelsesmuligheder i Danmark skal brandes ikke kun i vores nabolande, men i hele verden. Det er nu, de spor skal lægges, som kan sikre grundlaget for vækst og høj produktion i Danmark i mange år frem. «

Forslagsstillerne bag dette ændringsforslag er lydhøre over for denne bøn og vil gerne imødekomme den.

Til nr. 5

Der er tale om en teknisk rettelse, idet det af det fremsatte lovforslag ikke fremgår, at den nuværende udlændingelovs § 9 a, stk. 1, 2. pkt., bliver til udlændingelovens § 9 a, stk. 1, 3. pkt.

Til nr. 6, 10 og 19

Forslagsstillerne bag disse ændringsforslag finder ikke, at de udenlandske religiøse forkyndere overhovedet skal være bundet af en indvandringsprøve. Det er tværtimod en grundlæggende del af religionsfriheden, at ethvert religiøst samfund selv kan vælge sine religiøse ledere, uanset nationale skel og uanset om den valgte leder kan leve op til en national prøve, hvor let denne end måtte være. Forslagsstillerne er samtidig uforstående over for, hvilket konkret problem dette forslag skulle løse, Forslagsstillerne mener tværtimod ikke, at udenlandske religiøse forkynderes eventuelt begrænsede viden om danske samfundsforhold, sprog m.m. hidtil har vist sig at udgøre et problem. På den baggrund finder forslagsstillerne det unødvendigt at lovgive specifikt om en type beskæftigelsesbetingede opholdstilladelser, som i omfang berører ca. 100 personer årligt. Der er ingen saglige argumenter for at ændre vilkårene for religiøse forkyndere. Høringssvarene har problematiseret indvandringsprøvens forhold til religionsfriheden, og med ministerens ændringsforslag til netop indvandringsprøven for religiøse forkyndere vil der opstå en helt ulogisk situation, hvor familiesammenførte skal lære dansk, før de kommer til Danmark, og religiøse forkyndere inden for 6 måneder efter, at de er kommet til landet, mens andre på arbejdsopholdstilladelser slet ikke skal tage prøven.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring indebærer, at udlændingen inden for 6 måneder efter at være blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, skal have bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold (indvandringsprøven).

Hvis udlændingen ikke har bestået indvandringsprøven inden for 6 måneder efter at være blevet meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, vil opholdstilladelsen ikke kunne forlænges.

En udlænding, der ansøger om opholdstilladelse her i landet som religiøs forkynder m.v., skal således ikke aflægge indvandringsprøven i udlandet forud for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse som religiøs forkynder, men skal aflægge indvandringsprøven efter indrejsen her i landet.

Efter nuværende praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f gives der første gang opholdstilladelse for 1 år.

Dette vil ved indførelsen af indvandringsprøven blive ændret til, at der første gang gives opholdstilladelse for 7 måneder, således at udlændingen kan nå at aflægge og bestå indvandringsprøven, inden udlændingen skal søge om forlængelse af sin opholdstilladelse. Ifølge udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 9, 1. pkt., kan en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse tidligst indgives 2 måneder før tilladelsens udløb og skal senest indgives 1 måned før tilladelsens udløb.

Til nr. 8

L 93 er resultatet af regeringens aftale med Dansk Folkeparti oven på velfærdsforhandlingerne og er i nogen grad opstået ud af anbefalingerne fra Velfærdskommissionen. Velfærdskommissionen foreslog således både en lempelse og en stramning, når det gælder integrationseksamen. Heraf har regeringen og Dansk Folkeparti valgt udelukkende at lade sig inspirere af forslaget om en stramning, hvorefter det ikke skal være muligt at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, før man har bestået en integrationseksamen bestående af både en sprogprøve og et beskæftigelseskrav.

Lempelsen i forslaget bestod imidlertid i, at det skulle være muligt at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, så snart denne integrationseksamen var bestået. Dermed ville adgangen til rettigheder i Danmark afhænge af integrationsindsatsen og ikke af varigheden af den pågældendes ophold, som alligevel både er udenfor indvandrerens indflydelse og ikke er nogen god indikator for viljen til integration.

Nærværende ændringsforslag vil indføre den integrationseksamen, som Velfærdskommissionen foreslog.

Forslagsstillerne mener, at den ideelle model ville være, at det fortsat var muligt for alle senest at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter 7 år, uanset om det inden da ikke er lykkedes ansøgeren at bestå integrationseksamen. Stillerne erkender dog, at stramningen er aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti og således allerede nyder tilstrækkelig stor opbakning til at blive vedtaget, og finder derfor, at det vigtigste er, at Folketinget tillige får en mulighed for at tage stilling til den lempelse, som Velfærdskommissionen anbefalede, og ikke udelukkende til stramningen.

Til nr. 9

Forslagsstillerne mener, at en greencardordning, hvor der kræves 80 point for, at ansøgeren kan få adgang til at rejse til Danmark og begynde at søge arbejde, og hvor ansøgeren derefter skal søge om arbejds- og opholdstilladelse på baggrund af det arbejde, som den pågældende finder, vil medføre en uhensigtsmæssigt dobbelt sagsbehandling i Udlændingeservice. I første led af sagsbehandlingen skal pointniveauet vurderes og greencardet gives, og i det andet led af sagsbehandlingen skal jobtilbuddet vurderes og ansøgningen om arbejds- og opholdstilladelse behandles.

Samtidig finder forslagsstillerne bag dette ændringsforslag ikke, at man får udnyttet det store potentiale ved et pointsystem på denne måde. Hvis resultatet af at give personer med 80 point adgang til at bo og arbejde i Danmark – og ikke kun at søge arbejde i en begrænset periode – viser sig at være, at højtuddannede personer påtager sig arbejde uden for deres fagområder og under deres faglige niveau på en uhensigtsmæssig måde, så ville den optimale løsning være at justere pointsystemet, således at det bliver sværere at opnå 80 point el.lign., indtil en mere passende balance er nået. Forslagsstillerne finder således, at det altid vil være en fordel for Danmark at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, og er samtidig meget skeptiske over for den opfattelse, at personer, som er højtuddannede og internationalt orienterede, skulle vælge at arbejde uden for deres fagområde eller under deres faglige niveau i Danmark, når det højst sandsynligt vil være muligt for de samme personer at opnå opholds- og arbejdstilladelse i størstedelen af alle vestlige lande, herunder en lang række lande med både et lavere skattetryk, en mere gennemskuelig centraladministration, et lettere tilgængeligt sprog og ofte også et bedre vejr.

Endvidere vil en ordning, der følger ændringsforslaget, etablere en greencardordning, der falder bedre i tråd med, hvordan begrebet anvendes andre steder i verden, hvor arbejdstilladelsen automatisk følger af, at der er givet et greencard.

L 93 er resultatet af regeringens aftale med Dansk Folkeparti oven på velfærdsforhandlingerne og er i nogen grad opstået ud af anbefalingerne fra Velfærdskommissionen. Det skal i denne sammenhæng bemærkes, at den udnyttelse og tolkning af et pointsystem og en greencardordning, som ligger til grund for ændringsforslaget, stemmer overens med Velfærdskommissionens anbefalinger, i modsætning til den udnyttelse af et pointsystem og en greencardordning, som kommer til udtryk i lovforslaget fra integrationsministeren.

Til nr. 11 og 13-15

Bestemmelsens stk. 3, 2. pkt. foreslås omformuleret, så det tydeligere fremgår, at beskæftigelseskravet for at få ret til kontanthjælp alene gælder for personer, der har haft ret til eller ville have haft ret til starthjælp som følge af den i 1. pkt. nævnte venteperiode.

Det foreslås endvidere i stk. 6, at ordene »førtidspensionister, der modtager brøkpension fra Danmark« erstattes af »førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening«, jf. lovens § 27 a.

Til nr. 12

Kravet for at optjene ret til dagpenge er i dag 52 ugers beskæftigelse, altså 1 års ordinært arbejde. Det synes på denne baggrund helt urimeligt, at der skal kræves 2 år og 6 måneders ordinært fuldtidsarbejde for at optjene retten til fuld kontanthjælp. Uden dette ændringsforslag kan en person, der efter 1 års beskæftigelse atter bliver ledig, risikere at skulle gå fra dagpenge til en ydelse på starthjælpsniveau. Det virker ulogisk og inkonsistent, at det er lettere at optjene ret til den højere dagpengeydelse, end det er til kontanthjælp. Denne skævhed retter ændringsforslaget op på.

Til nr. 16

Ved L 93 indfører integrationsministeren en høj grad af parallelitet mellem retten til tidsubegrænset opholdstilladelse og retten til fuld kontanthjælp. Det er på denne baggrund slående, at man ikke i lovforslaget fra integrationsministeren har sikret parallelitet i undtagelsesbestemmelserne for kravene om bestået integrationseksamen for at opnå ret til fuld kontanthjælp i forbindelse med tidsubegrænset opholdstilladelse. For selv efter vedtagelsen af lovforslaget fra integrationsministeren vil der være en række undtagelser fra kravet om bestået integrationseksamen forud for tidsubegrænset opholdstilladelse. Denne undtagelse fremgår bl.a. af bekendtgørelse nr. 8 af 9. januar 2006 (bekendtgørelse af meddelelse om tidsubegrænset opholdstilladelse). Heraf fremgår det, at der f.eks. kan gøres undtagelse fra de gældende krav i situationer, hvor der er særlige grunde til, at ansøgeren ikke kan leve op til kravene, som ikke kan lægges ansøgeren til last, herunder handicap, tortur- eller voldsoplevelser eller stærkt traume eller sygdom.

Dette ændringsforslag indfører samme undtagelsesbestemmelse for kravet om bestået integra-tionseksamen forud for ret til fuld kontanthjælp og indfører således hermed en mere fuldstændig parallelitet mellem de to områder, hvor lovforslaget fra integrationsministeren allerede indfører en høj grad af parallelitet. Vedtages ændringsforslaget ikke, vil der slet ikke være nogen mulighed for at gøre undtagelser fra kravet om arbejde i 2 år og 6 måneder forud for ret til fuld kontanthjælp, uanset at starthjælpsmodtageren måtte have andre og flere problemer end ledighed, og uanset at disse ikke kan lægges starthjælpsmodtageren til last. Dette afviger markant fra, hvorledes der ellers er lovgivet, både hvad angår udlændinges muligheder for at opnå samme rettigheder som danske statsborgere, og hvad angår den øvrige lovgivning på kontanthjælpsområdet, herunder f.eks. 300-timers-reglen, hvor personer med andre problemer end ledighed placeret i den såkaldte matchgruppe 5 er undtaget.

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 18

Der er tale om at udskyde datoen for lovforslagets ikrafttræden. Ikrafttrædelsesdatoen foreslås ændret fra 1. marts 2007 til 1. maj 2007.

Til nr. 20

Der henvises til bemærkningerne under nr. 9.

Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  fmd. Lars Christian Lilleholt (V)  Irene Simonsen (V)  Eyvind Vesselbo (V)  Jørgen Winther (V)  Jesper Langballe (DF)  Søren Krarup (DF)  Henriette Kjær (KF)  Allan Niebuhr (KF)  Lotte Bundsgaard (S)  nfmd. Bjørn Medom Nielsen (S)  Troels Ravn (S)  Sophie Hæstorp Andersen (S)  Simon Emil Ammitzbøll (RV)  Morten Østergaard (RV)  Steen Gade (SF)  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

 

 



Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 93

Bilagsnr.

Titel

1

Udkast til lovforslag om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik samt de indkomne høringssvar

2

Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren

3

Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren

4

Høringsnotat fra integrationsministeren

5

Høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder

6

Udkast til tidsplan for L 93

7

2. udkast til tidsplan for L 93

8

Tidsplan for L 93

9

Supplerende høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

10

Materiale fra Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT)

11

Ændringsforslag fra integrationsministeren

12

Henvendelse af 15/2-07 fra Niels Henrik Arendt

13

Materiale fra Kirkernes Integrations Tjeneste (KIT)

14

Udkast til ny tidsplan for lovforslaget

15

Ændringsforslag fra integrationsministeren

16

Ændringsforslag fra integrationsministeren

17

Henvendelse af 13/3-2007 fra Danske Kirkers Råd

18

Pressemeddelelse vedrørende samrådsspørgsmål A-E (om indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.)

19

Endelig tidsplan for L 93

20

1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 93

Spm.nr.

Titel

1

Spm., om ministeren vil bekræfte, at formålet med indførelse af den såkaldte indvandringsprøve, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, ikke er at begrænse antallet af familiesammenføringer i Danmark, til integra-tionsministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren vil bekræfte, at den såkaldte indvandringsprøve udelukkende bliver mundtlig, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm., om ministeren vil oversende et udkast til den foreslåede indvandringsprøve m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om, at ministeren bedes kommentere oplæg fra KIT (Kirkernes Integrations Tjeneste) af 1. februar 2007, herunder særligt for så vidt angår de i oplægget anførte bemærkninger til »turistvisaløsningen«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om, hvorledes ministeren vil kontrollere, hvilken løn der reelt udbetales i udlandet, jf. forslaget om udvidelse af jobkortordningen m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvor fleksjob og løntilskudsjob sidestilles med ordinært arbejde, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som sikrer en dispensationsmulighed vedrørende beskæftigelseskravet for ret til kontanthjælp, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvor kravet om beskæftigelse differentieres i forhold til ansøgers arbejdsevne med udgangspunkt i ansøgers indplacering i matchgruppesystemet, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter job med en årlig aflønning på mindst 325.000 kr. udløser en arbejds- og opholdstilladelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som medfører, at opnåelse af 80 point i point-systemet giver ret til at arbejde og ikke kun til at søge arbejde, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm., om ministeren vil forpligte sig til at ændre den danske indvandringsprøve i overensstemmelse med konklusionerne fra den uafhængige hollandske kommission, som er nedsat for at vurdere, om indvandringsprøven er i overensstemmelse med EMRK, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om, hvorledes ministeren vil sikre sig, at personer, som har krav på familiesammenføring efter EMRK artikel 8, fortsat vil søge familiesammenføring i Danmark, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der oplyses om dispensa-tionsmulighederne i forbindelse med indvandringsprøven, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om, at ministeren bedes redegøre for, hvorfor der ikke gøres en undtagelse for flygtninge i relation til indvandringsprøven, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om, at ministeren bedes oplyse begrundelsen for, at forslaget ikke er sendt i høring hos Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om, at ministeren bedes redegøre nærmere for udarbejdelsen af den film, som indgår i uddannelsespakken, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om, at Integrationsministeriet bedes oversende et eksemplar af den hollandske indvandringsprøve, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm., om ministeren vil være villig til at afprøve indvandringsprøven, således at det kan blive afprøvet, i hvor høj grad prøven i praksis
diskriminerer mod personer fra anden sprogstamme, uden boglig uddannelse og evt. uden skriftsprog, inden indvandringsprøven sættes i kraft, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm., om pakken af undervisningsmateriale vil være underlagt KODA, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om, at Integrationsministeriet bedes anskueliggøre det konkrete forløb omkring indvandringsprøven, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om, at integrationsministeren bedes anskueliggøre, hvad det vil koste at udvikle indvandringsprøven, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, at integrationsministeren bedes redegøre for de forventede samlede omkostninger for ansøgere om familiesammenføring/opholdstilladelse som religiøs forkynder i forbindelse med undervisningsmateriale og prøveaflæggelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

23

Spm., om integrationsministeren vil give Institut for Menneskerettigheder ret i, at religiøse forkynderes opgave er at forkynde og ikke primært at fremme integrationen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

24

Spm. om, at ministeren bedes oversende en oversigt over udenlandske religiøse forkyndere i Danmark med oplysning om, hvilket land de kommer fra, og om muligt anslå, hvilket trossamfund de tilhører, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

25

Spm. om, at ministeren bedes oversende en oversigt over, hvor længe forskellige udenlandske religiøse forkyndere typisk opholder sig i Danmark, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

26

Spm. om, at ministeren bedes kommentere forslaget fra Kirkernes Integrations Tjeneste om, at opholdstilladelsen for religiøse forkyndere betinges af, at den udenlandske forkynder er tilmeldt et obligatorisk samfundskursus ved indrejsen til Danmark og senest gennemfører dette kursus inden for 6 måneder efter ankomsten, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

27

Spm., om ministeriet har kendskab til andre lande, som allerede i dag bruger en model med indvandringsprøve el.lign. for religiøse forkyndere, og i givet fald hvilke, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

28

Spm. om, at ministeren bedes oversende oversigt over, hvilken uddannelse udenlandske religiøse forkyndere har i dag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

29

Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvorvidt religiøse forkyndere fra alle medlemslande i EU er undtaget fra indvandringsprøven, eller om der gælder særlige vilkår for forkyndere fra nye EU-lande, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

30

Spm. om, at ministeren bedes bekræfte, at det vil være lovligt at indrejse på et turistvisum med henblik på at lære dansk og kvalificere sig til at bestå integrationsprøven med henblik på at indgive ansøgning om familiesammenføring eller ophold som religiøs forkynder, inden dette visum udløber, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

31

Spm. om ministeren kan bekræfte, at f.eks. en indisk eller en amerikansk præst 1) kan komme hertil på et 3-måneders-turistvisum, 2) gå på sprogskole her i landet og blive introduceret til det danske samfund, 3) tilmelde sig integrationsprøven, 4) blive indkaldt til og bestå denne prøve, 5) derpå indgive ansøgning om midlertidigt ophold og 6) få denne ansøgning behandlet – alt sammen inden hans eller hendes turistvisum udløber, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

32

Spm., om ministeren kan bekræfte, at den pågældende vil få mulighed for midlertidigt ophold, mens ansøgningen behandles, hvis behandlingen ikke er afsluttet inden udløbet af det meddelte turistvisum, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

33

Spm., om ministeren vil lempe adgangen til turistvisum for religiøse forkyndere, der ønsker at komme til Danmark med henblik på at opnå opholdstilladelse som forkynder efter bestået indvandringsprøve, fra lande, hvor det i dag er vanskeligt at få turistvisum, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

34

Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvorledes ministeren vurderer at voldsramte familiesammenførte kvinder, som holdes isoleret fra omgivelserne, skal kunne bestå integrationseksamen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

35

Spm. om, at ministeren bedes sandsynliggøre, at en forlængelse af perioden på starthjælp for personer, som opfylder de helbredsmæssige betingelser for at få førtidspension, vil medføre, at en større andel af denne gruppe vil opnå ordinær beskæftigelse, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

36

Spm., om ministeren er enig i, at indvandrere der ikke er berettigede til f.eks. førtidspension, men som opfylder de helbredsmæssige krav hertil, næppe vil komme nærmere arbejdsmarkedet, selv om de fortsætter på starthjælp ud over de første 7 år, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

37

Spm., om ministeren frygter, at forslaget om et beskæftigelseskrav for ret til kontanthjælp vil gøre traumatiserede flygtninge mere tilbøjelige til at søge førtidspension, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

38

Spm. om, at ministeren bedes bekræfte, at psykisk sygdom, herunder diagnosen PTSD, vil kunne medføre en undtagelse fra dels indvandringsprøven, dels integrationseksamen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

39

Spm. om, at ministeren bedes kommentere det rimelige i, at perioden på 2 år og 6 måneder med ordinært arbejde ikke er gjort afhængig af konjunkturudviklingen i Danmark, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

40

Spm., om ministeren kan forestille sig, at perioden på 2 år og 6 måneder på et tidspunkt vil kunne forkortes med henvisning til, at arbejdsløsheden i Danmark er stigende, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

41

Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvor mange familiesammenførte udlændinge der har haft 2 år og 6 måneders ordinært arbejde efter 7 års ophold i Danmark i dag, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

42

Spm., om Integrationsministeriet vil overveje en undtagelsesbestemmelse i relation til kravet om beskæftigelse i 2 år og 6 måneder, hvis ansøger kan dokumentere en udpræget vilje til integration, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

43

Spm. om, at ministeren bedes forholde sig til, om dispensationsmuligheden i forbindelse med integrationseksamen, hvor der er tale om 10 års samliv, og hvor ansøger var fyldt 50 år på tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse, kan risikere at fastholde ægtefæller i f.eks. et voldeligt forhold af opholdsretlige grunde, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

44

Spm., om ministeren vil effektivisere kontrollen af, at udenlandske videnarbejdere i Danmark arbejder efter »sædvanlige vilkår«, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

45

Spm., om ministeren kan bekræfte, at det danske greencard alene er et jobsøgningsvisum, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

46

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter lovforslaget opdeles i to dele m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

47

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter kravet om, at religiøse forkyndere m.v. skal have bestået indvandringsprøven, udgår, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

48

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter betingelsen om, at man for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse skal opfylde et sprogkrav og et beskæftigelseskrav m.v., ændres, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

49

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter forslaget om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder som betingelse for at modtage kontanthjælp, jf. forslagets § 2, nr. 1, ændres til 1 år, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

50

Spm. om ministerens redegørelse for erfaringerne fra Holland vedrørende indførelsen af indvandringsprøven m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

51

Spm., om ministeren har gjort sig overvejelser om, hvor lang tid det i gennemsnit vil tage at tilegne sig den fornødne viden til at bestå sprog- og samfundsforholdsprøven i forbindelse med indvandringsprøven, og vil ministeren i givet fald redegøre nærmere for disse overvejelser, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

52

Spm. om, at ministeren anmodes om at yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter der indsættes en evalueringsbestemmelse i loven, som sikrer, at der foretages en uafhængig evaluering af de ændrede regler vedrørende kontanthjælp med henblik på at vurdere, om flere kommer i arbejde som følge af de ændrede regler, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

53

Spm. om, at ministeren anmodes om at yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter løngrænsen på 450.000 kroner ved jobkortordningen administreres således, at de 450.000 kr. er inklusive pension, da det er dansk tradition, at arbejdsgiveren betaler et bidrag til pensionen, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

54

Spm. om, hvor store udgifter ministeren skønner en arbejdsgiver vil have ved at ansætte en udenlandsk medarbejder m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

55

Spm., om ministeren kan oplyse, om en udenlandsk videnarbejder kan opnå en højere skattepligtig lønindkomst og dermed lettere adgang til at få meddelt erhvervsopholdstilladelse ved at fravælge at spare op til pension m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

56

Spm., om ministeren kan oplyse, om man fra ministeriets side vil udvise interesse for pensionsopsparingerne, når man skal vurdere en udenlandsk videnarbejders lønniveau m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

57

Spm. om teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter der kan gives opholds- og arbejdstilladelse, hvis udlændingen kan fremvise et konkret arbejdstilbud med årlig indkomst på mindst 200.000 kr., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

58

Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 13/3-2007 fra Danske Kirkers Råd, til integrationministeren, og ministerens svar herpå

59

Spm., om ministeren kan oplyse, hvornår indvandringsprøven forventes implementeret, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

60

Spm. om, at ministeren bedes oplyse, hvilken effekt indvandrings-prøven for religiøse forkyndere har haft i Holland m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

61

Spm. om, at ministeren som et minimum bedes garantere, at hele indvandringsprøven vil blive afholdt mundtligt m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

62

Spm. om ministerens uddybelse af sine overvejelser om, hvor høj en pris man med rimelighed kan forlange for henholdsvis undervis-ningsmaterialet og prøveaflæggelsen i forbindelse med indvandringsprøven, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

63

Spm. om ministerens oversendelse af udkastet til indvandringsprøven, så snart man er nået nærmere en model, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

64

Spm., om ministeren kan oplyse, om en udenlandsk videnarbejder må arbejde i den periode, hvor en arbejdstilladelse er udløbet m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

65

Spm. om ministerens vurdering af sagsbehandlingen ved ansøgning om arbejdstilladelse, som følge af den nye greencardordning m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

66

Spm., om ministeren kan oplyse, hvem der vil kunne få arbejds- og opholdstilladelse ved en lønafgrænsning på henholdsvis 200.000 kr., 325.000 kr. og 450.000 kr. årligt m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

67

Spm., om ministeren kan redegøre for, hvorfor man har lagt sig fast på en så høj løngrænse m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

68

Spm. om ministeren kan redegøre nærmere for, hvad der ligger i begrebet »særligt kvalificeret arbejdskraft« m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

69

Spm. om ministeren kan redegøre for, hvori forskellen består mellem helt at undtage ansøgere om familiesammenføring til herboende flygtninge fra kravet om en indvandringsprøve og de facto at se bort fra kravet m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

70

Spm. om, at ministeren som opfølgning på svar på spm. nr. 16 bedes oversende udvalget en redegørelse, så snart det er muligt, til integra-tionsministeren, og ministerens svar herpå

71

Spm., om ministeren kan bekræfte, at det ikke på forhånd er udelukket, at der kan dispenseres fra kravet om integrationseksamen m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

72

Spm., om ministeren kan uddybe besvarelsen af spm. nr. 39 med henblik på at forholde sig til rimeligheden i, at beskæftigelseskravet på 2 år og 6 måneder ikke er gjort afhængige af konjunkturudviklingen i Danmark, m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

73

Spm. om, at ministeren som opfølgning på besvarelsen af spm. nr. 41 bedes bekræfte, at formålet med indførelse af et beskæftigelseskrav ikke er, at færre personer skal opnå permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

74

Spm., om ministeren kan oplyse, hvor mange der i alt modtager starthjælp i dag m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

75

Spm., om ministeren kan oplyse, hvor mange flygtninge der er ledige, opdelt på samme grupper, jf. svaret på spm. nr. 41, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

76

Spm., om ministeren som opfølgning på besvarelsen af spm. nr. 7 kan yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som sikrer en dispensationsmulighed vedrørendc beskæftigelseskravet for ret til kontanthjælp m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

77

Spm., om ministeren kan yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter personer, der søger familiesammenføring til en herboende flygtning, er undtaget fra kravet om en indvandringsprøve, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

78

Spm., om ministeren kan yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som forpligter regeringen til at gennemføre en evaluering af resultatet af både indvandringsprøven og integrationseksamen m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

79

Spm. om, at ministeren anmodes om teknisk bistand til et ændringsforslag, der betyder, at der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse på det tidspunkt, hvor ansøger har levet op til kravene i integrationseksamen m.v., til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

80

Spm. om, at ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 22. marts 2007, vedrørende UUI L 93 – samrådsspm. A-E (om indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.), til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

81

Spm. om, at ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, hvorefter der indføres en procedure med forhåndsvurdering i ægtefællesammenføringssager, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

82

Spm., om ministeren kan oplyse, hvor bogstaveligt kravet om 2 år og 6 måneders ordinært arbejde skal tages, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

83

Spm., om ministeren kan oplyse, om der i forbindelse med kravet om 2 år og 6 måneders arbejde forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse vil være mulighed for at tage særligt hensyn til studerende, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 93

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om, at ministeren bedes redegøre nærmere for, hvad ministeren forventer effekten af indvandringsprøven i Danmark vil blive, til integrationsministeren

B

Samrådsspm. om, at ministeren bedes redegøre nærmere for, hvilke konsekvenser det vil have for et trossamfunds ret til selv at vælge forkynder, hvis dets foretrukne forkynder ikke er i stand til at bestå indvandringsprøven, til integrationsministeren

C

Samrådsspm. om, at ministeren bedes redegøre nærmere for, hvorledes indførelsen af integrationseksamen vil påvirke isolerede og voldsramte udenlandske kvinders mulighed for at blive uafhængige af deres voldelige og undertrykkende mænd, til integrationsministeren

D

Samrådsspm. om, at ministeren bedes redegøre for, hvorledes ministeren vil sikre, at indførelsen af integrationseksamen ikke vil føre til en ny underklasse i Danmark, som aldrig opnår statsborgerskab eller stemmeret, og som permanent vil have ringere sociale vilkår end det omkringliggende samfund, til integrationsministeren

E

Samrådsspm. om, at ministeren bedes forholde sig nærmere til kritikken fra bl.a. Retssikkerhedsfonden, som det fremgår af høringssvarene, når det tages i betragtning, at det endnu ikke har været muligt for ministeren at uddybe hverken indholdet i indvandringsprøven, eller hvordan denne prøve tænkes afholdt, til integrationsministeren

 

 

 



Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 1 og integrationsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL. Spørgsmål 2 og 3 og integrationsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.

Spørgsmål 12, 18, 61, 62, 64, 65, 73, 78, 82 og 83 og integrationsministeren svar herpå er optrykt efter ønske fra RV, SF og EL.

Spørgsmål 1:

Vil ministeren bekræfte, at formålet med indførelse af den såkaldte indvandringsprøve, jf. lovfor-slagets § 1, nr. 2, ikke er at begrænse antallet af familiesammenføringer i Danmark.

Svar:

Som det fremgår af lovforslaget, er formålet med indvandringsprøven at styrke den enkelte udlændings muligheder for en vellykket og hurtig integration i det danske samfund.

Indvandringsprøven vil være et supplement til den danskuddannelse og det introduktionsprogram, der gives her i landet. Indvandringsprøven vil medvirke til at sikre, at den enkelte udlænding, der ønsker opholdstilladelse i Danmark, på et tidligt tidspunkt tager ansvaret for sin egen integration, og at den pågældende kan dokumentere at have motivation til og et ønske om at blive en del af det danske samfund.

Formålet er således ikke yderligere at begrænse antallet af familiesammenførte.

Spørgsmål 12:

Hvorledes vil ministeren sikre sig, at personer, som har krav på familiesammenføring efter EMRK artikel 8, fortsat vil søge familiesammenføring i Danmark og ikke lade sig afskrække på forhånd af, at der findes en indvandringsprøve?

Svar:

Der vil i forbindelse med indførelsen af indvandringsprøven blive udarbejdet en kommunikationsstrategi med henblik på at få informeret ansøgere m.v. om prøven, herunder også om dispensa-tionsmulighederne.

Der vil altid blive dispenseret, hvis afslag på ægtefællesammenføring vil være i strid med Danmarks internationale forpligtigelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Jeg forventer derfor ikke, at udlændinge, der er omfattet af artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vil afholde sig fra at søge om familiesammenføring på grund af indvandringsprøven.

Udlændingeservice vil i øvrigt altid kunne vejlede generelt om mulighederne for at opnå opholdstilladelse i Danmark, inden en ansøger vælger at aflægge indvandringsprøven.

Spørgsmål 18:

Vil ministeren være villig til at afprøve indvandringsprøven, herunder undervisningsmaterialet, på en gruppe nyankomne udlændinge i Danmark (og evt. også et repræsentativt udsnit af danskere og udlændinge med længerevarende ophold i Danmark), således at det kan blive afprøvet, i hvor høj grad prøven i praksis diskriminerer mod personer fra anden sprogstamme, uden boglig uddannelse og evt. uden skriftsprog, inden indvandringsprøven sættes i kraft?

Svar:

Når indvandringsprøven er udformet, vil den blive prætestet på forskellige grupper, inden den træder i kraft. Formålet vil være at sikre, at ingen udelukkes fra at tage prøven på grund af forskellige sproglige, uddannelsesmæssige etc. baggrunde. Jeg kan endvidere oplyse, at den danske model vil blive udformet efter nederlandsk forbillede, der netop er udformet således, at personer uden skriftsprog kan gå op til prøven.

Spørgsmål 61:

Ministeren bedes som et minimum garantere, at hele indvandringsprøven vil blive afholdt mundtligt og ikke vil forudsætte, at den pågældende er vant til at benytte sig af computer, og at de økonomiske omkostninger ved at tage indvandringsprøven vil være så lave, at ingen af denne grund vil være nødt til at afholde sig fra at tage prøven.

Svar:

Indvandringsprøven vil blive en mundtlig prøve, der ikke forudsætter et forudgående kendskab til computeranvendelse.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der opkræves et gebyr for prøven, der skal afspejle de omkostninger, som er forbundet med prøven. Der pågår p.t. en foranalyse, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at foretage et skøn over gebyrets størrelse.

Spørgsmål 62:

Ministeren bedes uddybe sine overvejelser om, hvor høj en pris man med rimelighed kan forlange for henholdsvis undervisningsmaterialet og prøveaflæggelsen i forbindelse med indvandringsprøven.

Svar:

Der henvises til besvarelse af spørgsmål nr. 61. Det kan herudover oplyses, at der i Nederlandene opkræves knap € 64 for forberedelsespakken og € 350 for prøvedeltagelse.

Spørgsmål 64:

Ministeren bedes oplyse, om en udenlandsk videnarbejder må arbejde i den periode, hvor en arbejdstilladelse er udløbet, og hvor der er søgt om forlængelse, men hvor forlængelsen endnu ikke er givet.

Svar:

Ja, det må vedkommende gerne.

Spørgsmål 65:

Ministeren bedes vurdere, om sagsbehandlingen ved ansøgning om arbejdstilladelse som følge af den nye greencardordning (dvs. de ansøgninger, som opstår efter, at ansøger har benyttet sig af greencardordningen), vil være mere krævende end sagsbehandlingen ved ansøgninger om arbejdsopholdstilladelse efter positivlisten i dag, herunder både ved første ansøgning og ved ansøgninger om forlængelse.

Svar:

Ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse behandles af Udlændingeservice i første instans med klageadgang til Integrationsministeriet. Ministeriet har derfor anmodet Udlændingeservice om at bidrage til besvarelsen af spørgsmålet.

Udlændingeservice har oplyst, at svaret herpå er nej.

Spørgsmål 73:

Ministeren bedes som opfølgning på besvarelsen af spm. nr. 41 bekræfte, at formålet med indførelse af et beskæftigelseskrav ikke er, at færre personer skal opnå permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab.

Svar:

Det kan jeg bekræfte. Formålet med integrationseksamen er at styrke integrationen.

Spørgsmål 78:

Ministeren bedes yde teknisk bistand til udformning af et ændringsforslag, som forpligter regeringen til at gennemføre en evaluering af resultatet af både indvandringsprøven og integrationseksamen efter senest 15 år med henblik på at sikre, at lovændringerne ikke har haft andre resultater end de ønskede.

Svar:

Et ændringsforslag kunne udformes således:

Ȯndringsforslag til

Forslag nr. L 93 om ændring af udlændingeloven og lov om aktiv socialpolitik

(Indvandringsprøve, integrationseksamen, opholdstilladelse med henblik på at søge beskæftigelse m.v.)

Til § 1

1) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 65 indsættes:

»§ 65 a. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration vil senest 15 år efter lovens ikrafttræden evaluere virkningen af den i § 9, stk. 2, og § 9 f, stk. 4, nævnte prøve (indvandringsprøven) samt de i § 11, stk. 9, nr. 3 og 4, nævnte betingelser (integrationseksamen).«

[Ny bestemmelse om evaluering af indvandringsprøven og integrationseksamen]

Bemærkninger

Til § 1

Til nr. 1.

Evalueringen af indvandringsprøven og integrationseksamen skal sikre, at lovændringen har haft det ønskede resultat.«

Jeg kan ikke tilslutte mig et sådant ændringsforslag.

Regeringen vil nøje følge med i administrationen af de foreslåede regler og konsekvenserne af ændringerne. Endvidere kan Folketingets medlemmer og udvalg til enhver tid anmode om oplysninger om administration m.v. af reglerne. Jeg finder derfor ikke, at der er behov for en særlig evalueringsbestemmelse.

Spørgsmål 82:

Ministeren bedes oplyse, hvor bogstaveligt kravet om 2 år og 6 måneders ordinært arbejde skal tages, herunder om kravet vil kunne anses for opfyldt ved deltidsarbejde i f.eks. 5 år, svarende til 2 år og 6 måneders fuldtidsarbejde.

Svar:

Jeg kan oplyse, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse skal administreres således, at arbejde på nedsat tid over en længere periode end 2 år og 6 måneder kan være tilstrækkeligt til at opfylde kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Således vil beskæftigelse 30 timer om ugen i ca. tre år og beskæftigelse 20 timer om ugen i ca. fire år og seks måneder for en udlænding, der ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse, kunne være tilstrækkeligt for at opfylde kravet.

Om der er tale om fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder – eller deltidsbeskæftigelse i f.eks. 3 år eller 4 år og 6 måneder – vurderes på baggrund af startdato og eventuel slutdato for ansættelsesperioden eller -perioderne. Perioder med fravær som følge af sygdom, ferie, omsorgsdage, barsel m.v. inden for rammerne af ansættelsesforholdet er dermed uden betydning.

Forslaget om integrationseksamen som betingelse for kontanthjælp indebærer på samme måde, at antallet af arbejdstimer i referenceperioden på 8 år skal svare til antallet af timer i to år og 6 måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse. Dette betyder, at arbejde på halv tid i 5 år svarer til 2 år og 6 måneders arbejde.

Spørgsmål 83:

Ministeren bedes oplyse, om der i forbindelse med kravet om 2 år og 6 måneders arbejde forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse vil være mulighed for at tage særligt hensyn til studerende, eller om man ønsker at opfordre unge mennesker med udenlandsk statsborgerskab til at arbejde frem for at tage og færdiggøre en uddannelse.

Svar:

Jeg finder det af hensyn til integrationen meget vigtigt, at unge mennesker færdiggør en uddannelse.

Jeg kan oplyse, at betingelsen om to år og seks måneders ordinær fuldtidsbeskæftigelse ikke skal stilles, hvis særlige grunde taler derimod.

Særlige grunde vil bl.a. foreligge i tilfælde, hvor børn søger om tidsubegrænset opholdstilladelse, når de fylder 18 år. Baggrunden herfor er, at det er væsentligt for integrationen, at børn efter endt folkeskole fortsætter i uddannelsessystemet. Der stilles i dag heller ikke krav om, at børnene har bestået et integrationsprogram og gennemført aktiviteter efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats i forlængelse af introduktionsperioden og indtil opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Derimod vil børnene – som i dag – være omfattet af kravet om en bestået sprogprøve.

Derudover skal kravet om fuldtidsbeskæftigelse administreres fleksibelt, således at arbejde på nedsat tid – f.eks. sideløbende arbejde i forbindelse med et studieforløb – over en længere periode end to år og seks måneder kan være tilstrækkeligt til at opfylde dette krav. F.eks. vil beskæftigelse 20 timer om ugen i ca. 4 år og seks måneder kunne være tilstrækkeligt til at opfylde kravet.

Jeg kan i den forbindelse henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 82.