Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 17. april 2007

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af navneloven

(Gebyr for behandling af ansøgning om navneændring m.v.)

[af familie- og forbrugerministeren (Carina Christensen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 14. marts 2007 og var til 1. behandling den 13. april 2007. Lovfor- slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Udvalget anmoder om, at lovforslaget bliver henvist til fornyet udvalgsbehandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 4. april 2007 sendte familie- og forbrugerministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til familie- og forbrugerministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmål og svar er optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at lovgivningen skal understrege det forpligtende i ægteskabet, ligesom Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at et gebyr på en række områder vil være med til at understrege navnets familiemæssige og historiske betydning.

Gebyret vil formentlig få borgerne til at tænke over et eventuelt navneskifte, og det mener Dansk Folkeparti er det rigtige.

Dansk Folkeparti mener, at den nuværende navnelov ikke formår at balancere mellem dels hensynet til den enkelte og dels hensynet til familietraditioner og dansk kultur.

Lovforslaget imødekommer en af Dansk Folkepartis væsentligste indvendinger imod den nuværende navnelov, som er hensynet til det forpligtende i ægteskabet og dermed hensynet til dansk kultur og tradition. Lovforslaget sikrer således en bedre balancegang mellem de forskellige hensyn.

Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallets brev af 16. april 2007 til Folketingets formand vedrørende behandlingen af lovforslaget er optrykt som bilag til betænkningen.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Birthe Rønn Hornbech (V)  Michael Aastrup Jensen (V)  Karsten Nonbo (V)  Søren Pind (V)  Peter Skaarup (DF)  fmd. Kim Christiansen (DF)  Hans Kristian Skibby (DF)  Tom Behnke (KF)  Allan Niebuhr (KF)  Simon Pihl Sørensen (S)  Per Kaalund (S)  Lissa Mathiasen (S)  Frode Sørensen (S)  Elisabeth Arnold (RV)  Simon Emil Ammitzbøll (RV)  Anne Baastrup (SF)  nfmd. Line Barfod (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

 



Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 187

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat

2

Tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

3

1. udkast til betænkning

4

Kopi af S, RV, SF og EL`s brev til Folketingets formand vedrørende behandlingen af lovforslaget

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 187

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om en revisionsbestemmelse i navneloven, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm. om tilsidesættelse af revisionsbestemmelsen i navneloven, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om oversendelse af en redegørelse for, om det er juridisk holdbart at tilsidesætte revisionsbestemmelsen i navneloven, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

4

Spm. om oversendelse af en redegørelse vedrørende fortilfælde, hvor regeringen har tilsidesat revisionsbestemmelser, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

5

Spm. om fremsættelsesdatoen, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

6

Spm. om lovkvalitet, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

7

Spm. om behandlingen af lovforslaget, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

8

Spm. om de provenumæssige konsekvenser, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

9

Spm. om retningslinjer for den administrative model, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

10

Spm. om tilbagebetaling af gebyrer, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

11

Spm. om administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

12

Spm. om antallet af årsværk til administration af lovforslaget, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

13

Spm. om aftale vedrørende lovforslagets provenu, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

14

Spm. om lovforslagets provenu, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

15

Spm. om indtægter og omkostninger, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

16

Spm. om indtægter og omkostninger, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

17

Spm. om en redegørelse for indtægternes størrelse, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

18

Spm. om lovforslagets overensstemmelse med skattestoppet, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

19

Spm. om kommentar til høringssvar fra Den Katolske Kirke i Danmark, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

20

Spm. om forskelbehandling mellem gifte par og samlevende par med hensyn til navneændringer, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

21

Spm. om kommentar til høringssvar fra Danmarks Kordegneforening, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

22

Spm. om, hvornår ministeren har sendt det lovudkast, som har været senest i høring, til udvalget, til familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

 

 

 

 

 

 

 

 



Bilag 2

Udvalgets spørgsmål til familie- og forbrugerministeren og denne svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL.

Spørgsmål 1 :

Kan ministeren bekræfte, at der i forbindelse med behandlingen og vedtagelse af navneloven i foråret 2005 blev indsat en revisionsbestemmelse i navneloven, hvorefter forslag om revision af loven skal fremsættes i folketingsåret 2008-09?

Svar:

Efter 2. behandling i Folketinget af forslag til navnelov fremsatte den daværende familie- og forbrugerminister et ændringsforslag, hvorved det blev foreslået, at der i loven indsattes en revisionsbestemmelse. Lovforslaget blev vedtaget den 24. juni 2005. Af revisionsbestemmelsen fremgår, at loven skal revideres i Folketingsåret 2008-09.

Spørgsmål 2:

Hvorfor tilsidesætter ministeren revisionsbestemmelsen i navneloven?

Svar:

Revisionsbestemmelsen blev indsat som følge af den megen debat, som navnelovsforslaget afstedkom efter fremsættelsen, og giver mulighed for en materiel revision af loven. Det fremgår af bemærkningerne til loven, at såfremt antallet af navneansøgninger stiger væsentligt mere end forventet, vil spørgsmålet om gebyr blive overvejet på ny.

Revisionsbestemmelsen har således ikke noget med gebyrspørgsmålet at gøre.

Idet det fremlagte forslag til ændring af navneloven således ikke indeholder en materiel revision af navneloven, mener jeg ikke, at der er tale om en tilsidesættelse af revisionsbestemmelsen.

Spørgsmål 3:

Ministeren bedes med henvisning til revisionsbestemmelsen i navneloven samt bemærkningerne i lovforslag om navnelov (L 27, 2004-05, 2. saml.) pkt. 5.5.3 tilsende udvalget en udførlig redegørelse for, om det er juridisk holdbart at tilsidesætte revisionsbestemmelsen i navneloven, som tilfældet er med det fremsatte lovforslag.

(Vedlagt uddrag af bemærkningerne i lovforslag om navnelov (L 27, 2004-05, 2. saml.) samt Retsudvalgets tillægsbetænkning over L 27 indeholdende ændringsforslag om revisionsbestemmelse.) (Ikke vedlagt her).

Svar:

Jeg skal henvise til mit svar på spørgsmål nr. 2, hvoraf det fremgår, at der med fremsættelsen af forslaget til ændring af navneloven efter min opfattelse ikke er tale om en tilsidesættelse af lovens revisionsbestemmelse.

 

Spørgsmål 4

Ministeren bedes redegøre for fortilfælde, hvor regeringen har tilsidesat revisionsbestemmelser i lovgivningen.

Svar:

Regeringen har mig bekendt aldrig tilsidesat revisionsbestemmelser i lovgivningen, idet det ikke er regeringens intention at omgå sådanne. Som jeg har redegjort for ved førstebehandlingen af forslaget i Folketinget, er det selvfølgelig fortsat meningen, at navneloven skal gennemgå en materiel revision i 2008-09. Partierne vil blive indbudt til drøftelser herom.

Spørgsmål 5:

Hvorfor er lovforslaget først fremsat den 14. marts 2007?

Svar:

Der har været nedsat et tværministerielt udvalg, som har belyst en række forskellige administrative muligheder med henblik på at fastlægge den – for borgerne og myndighederne – mest hensigtsmæssige model, ligesom lovforslaget efterfølgende har været sendt i høring.

Efter en henvendelse fra ordførerne fra S, RV, SF og EL blev der afholdt møde med disse den 7. februar 2007. Dette forhold har, sammen med høringen, vinterferien i uge 7 og mødefri i folketinget i uge 10, medvirket til det valgte fremsættelsestidspunkt.

Spørgsmål 6:

Er en lovbehandling af lovforslaget, som bl.a. indebærer, at udvalgsbehandlingen skal afvikles på 2 hverdage i overensstemmelse med regeringens opfattelse af og retningslinjer for god lovkvalitet?

Svar:

Som det er udvalget bekendt, fremgår proceduren for behandlingen af lovforslag af kapitel IV i Folketingets forretningsorden. Jeg finder ikke, at proceduren i forbindelse med det konkrete ændringsforslag strider imod forretningsordenen.

Endvidere skal jeg bemærke, at samtlige ordførere fra Folketingets partier den 7. februar 2007 var inviteret til en gennemgang af lovforslaget.

Spørgsmål 7:

Hvorfor skal lovforslaget hastes igennem Folketinget?

Svar:

Hensigten med det fremlagte lovforslag er en adfærdsregulering for at dæmpe de mange ansøgninger om navneændring. Når et lovforslag offentliggøres, indretter folk sig efter det, hvorfor en tidlig ikrafttræden må tilstræbes.

Aftalen om gebyr på visse ansøgninger om navneændringer har i øvrigt været kendt siden aftalen om finansloven for 2007, der blev indgået den 7. november 2006.

Spørgsmål 8:

Hvad vil de provenumæssige konsekvenser være af en udsættelse af lovens ikrafttrædelse til den 1. juni 2007?

Svar:

Indtægterne fra gebyret ved ansøgning om navneændring er anslået til 15 mio. kr. på helårsbasis og anvendes til skattenedsættelse. Med en udskydelse af lovens ikrafttræden fra 1. maj til 1. juni vil indtægt og modgående skattenedsættelse reduceres svarende til 1/12 af de ca. 15 mio. kr.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes tilsende udvalget udkastet til nærmere retningslinjer for den administrative model.

Svar:

En ændring af navnebekendtgørelsen og en revideret vejledning om behandling af navnesager er p.t. under udarbejdelse.

Jeg skal henvise til lovens bemærkninger, der nærmere beskriver den administrative model, og til det ordførermøde, der blev afholdt den 7. februar 2007, jf. ovenfor.

Spørgsmål 10:

Det fremgår af bemærkningerne, at gebyrer ikke tilbagebetales i de tilfælde, hvor en ansøgning afslås eller tilbagekaldes.

– Er dette i overensstemmelse med god forvaltningsskik?

– Hvilke tilsvarende eksempler kan ministeren give?

Svar:

Det fremgår af forslaget, at man betaler for sagsbehandlingen af ens ansøgning om navneændring og ikke for resultatet, og at gebyret skal sikre omkostningsdækning.

Arbejdet med at behandle en ansøgning om navneændring er det samme – og i mange tilfælde større – såfremt der skal gives afslag på en ansøgning, i forhold til, at en ansøgning kan imødekommes.

Som eksempel andre steder fra kan nævnes skilsmissesituationen. Ved anmodning om skilsmisse betales et gebyr på 500 kr. Gebyret betales ved indgivelsen af anmodningen og betales ikke tilbage, hvis betingelserne for at opnå skilsmisse ikke er til stede.

Spørgsmål 11:

Det fremgår af bemærkningerne side 5 vedrørende administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner, at der er »ingen af betydning«.

– Hvad ligger der nærmere i denne formulering?

– Hvordan hænger denne bemærkning sammen med de øvrige bemærkninger, som indeholder en udførlig gennemgang og beskrivelse af administrative processer og konsekvenser som følge af lovforslaget?

Svar:

Med formuleringen »ingen af betydning«  menes, at de administrative konsekvenser er på et niveau, der ikke giver anledning til at øge bevillinger til meransættelse af medarbejdere. Baggrunden er, at administrationen helt overvejende er elektronisk, jf. spørgsmål nr. 9. Myndighederne skal med forslaget således kun konstatere, hvorvidt der skal betales gebyr efter loven, og i givet fald sikre sig, at der er foretaget indbetaling af gebyr, før sagsbehandlingen kan begyndes.

 

Spørgsmål 12:

Ministeren bedes på baggrund af indhentede udtalelser fra relevante foreninger og organisationer m.v., herunder Kordegneforeningen og Kommunernes Landsforening, redegøre for, hvor mange årsværk der kommer til at gå til administration som følge af lovændringen.

Svar:

Lovforslagets økonomiske konsekvenser har været forhandlet med Kommunernes Landsforening. Kommunernes Landsforening er enig i, at forslagets administrative konsekvenser ikke giver anledning til en regulering af det kommunale bloktilskud.

Lovforslaget har været i høring i en bred kreds og herunder hos de berørte myndigheder. Som det er udvalget bekendt, har denne problematik ikke været kommenteret i nogen af høringssvarene. Henset hertil finder jeg ikke grundlag for at indhente yderligere udtalelser.

Jeg skal blot bemærke, at det fremlagte forslag – der er udarbejdet på baggrund af forslag fra en arbejdsgruppe med repræsentanter fra bl.a. Kirkeministeriet og Indenrigsministeriet – indebærer en simpel og overskuelig administrativ model, hvorefter myndighederne blot skal sikre, at der er betalt gebyr senest samtidig med indgivelse af ansøgning om navneændring.

Endelig ibrugtages en komplet digital løsning i foråret 2007, hvilket yderligere vil være med til at smidiggøre betalingsmodellen.

Spørgsmål 13:

H ar regeringen indgået aftale om anvendelsen af lovforslagets provenu, og vil ministeren i givet fald redegøre nærmere herfor?

Svar:

Regeringen har ikke indgået aftale om anvendelsen af lovforslagets provenu. Det følger af regeringens skattestop, at provenuet fra øget brugerbetaling skal anvendes til sænkning af skatter og afgifter.

Provenuet vil blive fordelt mellem en nedsættelse af kirkeskatten og en nedsættelse af skatter i øvrigt.

Fordelingen er baseret på fordelingen af faktisk gennemførte navneændringer mellem de myndigheder, der foretager navneændringer. Således vil ca. 95 pct. af gebyrprovenuet blive anvendt til nedsættelse af kirkeskatten, og de resterende ca. 5 pct. anvendes til generelle skatte- og afgiftsnedsættelser.

Spørgsmål 14:

Hvorfor skal provenuet fra lovforslaget ikke gå til dem, som udfører opgaverne, når det fremgår af lovforslaget, at gebyret skal sikre omkostningsdækning?

Svar:

Med omkostningsdækning menes, at gebyret skal fastsættes på et niveau, så det svarer til udgifterne i tilknytning til navneændringer, herunder ansøgning og klagesagsbehandling.

Da antallet af navneændringer med forslaget forventes at blive nedbragt til omtrent det niveau, der var forudsat ved vedtagelsen af navneloven, er de administrative konsekvenser af navneloven finansieret af de nuværende skatter.

Skal indtægterne fra gebyret gå direkte til de enkelte myndigheder, der udfører navneændringer, skal de pågældende myndigheders økonomiske rammer reduceres svarende til gebyrindtægten, og de pågældende rammereduktioner skal anvendes til skattenedsættelse, jf. Finansministeriets »Principper for gebyrpolitikken« fra den 26. februar 2004. Herudover skal de enkelte myndigheder kunne håndtere indtægterne.

Det er i stedet foreslået, at gebyrindtægten anvendes direkte til nedsættelse af skatterne, fordelt forholdsmæssigt mellem kirkeskatten og øvrige skatter i forholdet til den andel, som foretages af folkekirkens ministerialbogsførere og henholdsvis ikke foretages af folkekirkens ministerialbogsførere.

Der foretages ikke statistisk registrering af navneændring fordelt på ændringer, der er pålagt gebyr, og ændringer, der ikke er pålagt gebyr. Det vil derfor ikke være muligt at fordele indtægterne fra gebyr på de enkelte myndigheder, der direkte modsvarer de navneændringer, der er pålagt gebyr.

Spørgsmål 15:

Vil ministeren, hvis indtægterne ved gebyret viser sig at overstige omkostningerne ved navneændringer, fremsætte lovforslag om ændring af loven?

Svar:

Det fremgår af lovens bemærkninger, at der én gang årligt foretages en vurdering af udgifterne til behandling af ansøgninger om navneændring med henblik på en eventuel justering af gebyret, således at gebyret løbende tilpasses udviklingen i omkostningerne.

En sådan justering, ud over justering som følge af pris- og lønudviklingen, skal ske ved lovændring.

Spørgsmål 16:

Vil ministeren, hvis omkostningerne ved navneændringer viser sig at overstige indtægterne ved gebyret, fremsætte lovforslag om ændring af loven?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 15.

Spørgsmål 17:

Vil ministeren, når loven har virket et år, tilsende udvalget en redegørelse om størrelsen af indtægterne ved gebyret i forhold til omkostningerne ved navneændringer?

Svar:

Jeg vil gerne fremsende den kommende vurdering af udgifterne, der skal danne grundlag for en eventuel justering af gebyret, jf. svaret på spørgsmål 15.

Spørgsmål 18:

Er lovforslaget i overensstemmelse med regeringens skattestop? I bekræftende fald: Skyldes dette, at provenuet fra lovforslaget bliver anvendt til nedsættelse af skatten på andre områder?

Svar:

Gebyret er i overensstemmelse med regeringens skattestop.

Der kan i overensstemmelse med skattestoppet indføres nye gebyrer eller øgede gebyrer for eksisterende ordninger under en række betingelser. De konkrete betingelser fremgår af papirerne »Fortolkning og implementering af skattestoppet« fra den 14. april 2002 og »Principper for gebyrpolitikken« fra den 26. februar 2004. Begge papirer kan findes på Finansministeriets hjemmeside.

En af betingelserne er, at provenuet fra øget brugerbetaling skal anvendes til sænkning af skatter og afgifter. Gebyret må ikke overstige de faktiske omkostninger, og der skal for serviceområder være tale om frit valg.

Spørgsmål 19:

Ministerens kommentarer udbedes til høringssvaret fra Den Katolske Kirke i Danmark, og ministeren bedes herunder oplyse, om et formål med loven er at lægge en dæmper på ansøgninger om navneændringer.

Svar:

I høringssvaret fra Den Katolske Kirke i Danmark anføres det, at forslaget formentlig vil lægge en dæmper på ansøgningerne om navneændringer.

Som jeg har redegjort for i spørgsmål nr. 7, er det også regeringens opfattelse, at forslaget vil have en adfærdsregulerende virkning, hvilket er formålet med forslaget.

Spørgsmål 20:

Hvorfor indfører ministeren en forskelsbehandling mellem gifte par og samlevende par med hensyn til navneændringer, og er dette i overensstemmelse med grundlæggende hensyn bag den navnelov, som blev gennemført i 2005?

Svar:

Der er med forslaget ikke foretaget ændringer af navnelovens regler i øvrigt. Forslaget indebærer således ikke en materiel forskelsbehandling mellem gifte par og ugifte samlevende. Det vil med forslaget fortsat være muligt for ugifte samlevende at tage hinandens navne. Forslaget er således i god overensstemmelse med det grundlæggende hensyn bag den nye navnelov, nemlig at ugifte samlevende, ligesom gifte par, kan få hinandens navne.

Spørgsmål 21:

Ministerens kommentarer udbedes til høringssvaret fra Danmarks Kordegneforening, og ministeren bedes herunder oplyse, om lovforslaget indebærer en forskelsbehandling mellem gifte par og samlevende par som anført af Kordegneforeningen.

Svar:

Af høringssvaret fra Danmarks Kordegneforening fremgår det blandt andet, at foreningen finder indførelsen af gebyr overflødig og ubegrundet. Endvidere finder foreningen det beklageligt, at forslaget indfører en unødvendig forskelsbehandling af gifte par og samlevende par.

 

Jeg har ingen bemærkninger til foreningens mere generelle betragtninger om indførelsen af gebyr for ansøgninger om navneændringer. Jeg kan dog konstatere, at den forening, der repræsenterer langt de fleste af de myndigheder, der foretager navneændringer, har udtrykt tilfredshed med selve forslagets udformning, den administrative model og fordelingen af provenuet af gebyrerne.

Jeg skal i øvrigt henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 20.

Spørgsmål nr. 22 :

Hvornår har ministeren sendt det lovudkast, som har været senest i høring, til udvalget, jf. Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, side 57.

Svar:

Udkastet til lovforslag blev sendt i høring den 8. februar 2007.

Forud var udkastet til lovforslag sendt til samtlige partiers retsordførere den 2. februar 2007 til brug for ordførermøde den 7. februar 2007 om eftermiddagen.

I lyset af, at udkastet til forslaget blev sendt i høring umiddelbart efter ordførermødet, er det vurderet, at der ikke var anledning til en særskilt fremsendelse til Retsudvalgets medlemmer.

 



Bilag 3

Brev til folketingets formand fra S, RV, SF og EL vedrørende behandling af L 187

Brevet er optrykt efter ønske fra S, RV, SF og EL

Til

Folketingets formand

Christian Mejdahl

Folketinget, Christiansborg

1240 København K

Christiansborg, den 16. april 2007

Kære formand

Konferencen på Arken i oktober måned om samspillet mellem Folketinget og regeringen gav visse forhåbninger om en forbedring af samarbejdet mellem Folketinget og regeringen.

Drøftelserne på konferencen efterlod et indtryk af, at der fra alle sider var ønske om og vilje til, at der skulle ske en sådan forbedring. Desværre viser behandlingen af familie- og forbrugerministerens lovforslag om indførelse af gebyrer for behandling af ansøgninger om navneændringer (L 187), at der ikke er handling bag ordene.

Det var en overraskelse for os, at et flertal bestående af regeringspartierne og Dansk Folkeparti på Retsudvalgets møde den 12. april 2007 insisterede på en hastebehandling af L 187, som bl.a. indebærer, at der kun er to hverdage til udvalgsbehandlingen inden betænkningsafgivelsen. Det er vanskeligt at få øje på en saglig begrundelse for hastebehandlingen. En udsættelse af lovforslagets ikrafttrædelse fra 1. maj til 1. juni vil således formentlig alene indebærer et indtægtstab i størrelsesordenen en million kroner.

Heroverfor står, at lovforslaget rejser en række væsentlige og principielle spørgsmål, som der er grund til behandle og drøfte indgående. Vi skal her blot fremhæve to af disse problemstillinger.

For det første indebærer lovforslaget en forskelsbehandling mellem gifte par og samlevende par med hensyn til navneændringer, som er i strid med grundlæggende principper bag navnelovsreformen i 2005.

For det andet er det et principielt spørgsmål, om familie- og forbrugerministeren er berettiget til at omgå en revisionsbestemmelse i navneloven, hvad lovforslaget efter vores opfattelse har karakter af.

Det nærmer sig efter vores opfattelse i lyset af konferencen på Arken det pinagtige, når en repræsentant fra flertallet under 1. behandling forsvarer behandlingen af lovforslaget med, at den ikke overtræder formelle regler i grundloven og forretningsordenen. En sådan argumentation tvinger os som et mindretal til seriøst at overveje at gøre brug af den mindretalsbeskyttelse, der findes i grundloven.

Vi anmoder dig om, at denne sag bliver drøftet i Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen.

Med venlig hilsen

Morten Bødskov, Socialdemokraterne, Charlotte Fischer, Det Radikale Venstre,

Anne Baastrup, Socialistisk Folkeparti og Line Barfod, Enhedslisten

 

Kopi til:

Udvalget for Forretningsordenen

Retsudvalget

Statsministeren

Familie- og forbrugerministeren