Bekendtgørelse
af lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager
Herved bekendtgøres lov nr. 336 af 14. maj 1992 om
domstolsbehandling af gejstlige læresager med de ændringer, der følger af lov
nr. 1567 af 20. december 2006.
Kapitel 1
Lovens område
§ 1.
Loven finder anvendelse på sager,
der indbringes for præsteretten eller bisperetten med påstand om, at en
tjenestemandsansat eller overenskomstansat præst, provst eller biskop i
forkyndelsen eller på anden lignende måde har tilsidesat den danske
folkekirkes
bekendelsesgrundlag (læresager).
§ 2.
Retsplejelovens regler om
behandlingen af straffesager finder anvendelse ved behandlingen af læresager
med de ændringer, der følger af denne lov.
Kapitel 2
Særlige bestemmelser vedrørende præster og
provster
§ 3.
Kirkeministeren kan efter
forudgående forhandling med biskoppen beslutte, at en læresag skal rejses.
Stk. 2.
Hvis biskoppen forlanger det,
skal kirkeministeren rejse læresag.
Stk. 3.
Forinden sag rejses, jf.
stk. 1 og 2, skal der gives Akademikernes Centralorganisation lejlighed
til at udtale sig.
Stk. 4.
Kirkeministeren kan bestemme, at
tjenesteforseelser, der ikke er omfattet af § 1, skal medinddrages under
sagen.
§ 4.
Kirkeministeren udfærdiger
klageskrift og beskikker en repræsentant for det offentlige.
§ 5.
Læresag, der rejses mod en præst
eller provst, indbringes i 1. instans for byretten, der tiltrædes af to
teologisk sagkyndige. Retten benævnes præsteretten. Dommeren er præsterettens
formand.
§ 6.
Beskikkelse af teologisk
sagkyndige, som skal være medlemmer af folkekirken, sker på grundlag af en
grundliste udarbejdet af Kirkeministeriet med tilslutning af Akademikernes
Centralorganisation. Grundlisten skal udarbejdes for et tidsrum af fire år
regnet fra en 1. januar og omfatte mindst tyve teologisk sagkyndige.
Stk. 2.
Landsrettens præsident danner
ved lodtrækning blandt de personer, der er opført på grundlisten, en liste
over
teologisk sagkyndige i landsretskredsen.
Stk. 3.
Til behandling af en sag ved
præsteretten udtages de to teologisk sagkyndige, der står øverst på listen
over
teologisk sagkyndige i landsretskredsen, og som ikke tidligere i det tidsrum,
grundlisten gælder, har virket som teologisk sagkyndige.
Stk. 4.
I øvrigt finder retsplejelovens
regler om udtagelse af domsmænd tilsvarende anvendelse.
§ 7.
Forfølgning sker ved præsteretten
på det sted, præsten eller provsten gør tjeneste.
Stk. 2.
Såfremt en præsts eller provsts
ansættelsesområde dækker flere retskredse, sker forfølgning ved præsteretten
på
det sted, hvor den pågældende har bopæl.
§ 8.
En præst eller provst, der
indklages for præsteretten, har de rettigheder og pligter, som efter reglerne
i
kapitel 80 i retsplejeloven tilkommer tiltalte under en straffesag.
Stk. 2.
Retten beskikker efter begæring,
eller såfremt det findes hensigtsmæssigt, en bisidder for den indklagede,
medmindre den pågældende har valgt en sådan.
§ 9.
Domme afsagt af præsteretten kan
af kirkeministeren eller af præsten eller provsten inden fire uger ankes til
landsretten.
Stk. 2.
Ved behandlingen af ankesagen
tiltrædes landsretten af tre teologisk sagkyndige, der udtages efter reglerne
i
§ 6. Reglerne i § 4 og § 8 finder tilsvarende anvendelse.
§ 10.
Landsrettens dom i en ankesag kan
alene ankes efter de i retsplejeloven gældende regler. Fristen for indgivelse
af ansøgning om anketilladelse er dog fire uger.
Kapitel 3
Særlige bestemmelser vedrørende biskopper
§ 11.
Læresag, der rejses mod en
biskop, indbringes i 1. instans for den landsret, hvorunder stiftet hører.
Landsretten, der tiltrædes af de to efter embedsalder ældste biskopper som
teologisk sagkyndige, benævnes bisperetten.
§ 12.
Kirkeministeren afgør, om en
læresag skal rejses.
Stk. 2.
Forinden sag rejses, jf.
stk. 1, skal der gives Akademikernes Centralorganisation lejlighed til
at
udtale sig.
§ 13.
Reglerne i § 4 og § 8
finder tilsvarende anvendelse.
§ 14.
En biskop kan ikke findes skyldig
i tilsidesættelse af folkekirkens bekendelsesgrundlag mod begge de teologisk
sagkyndiges stemmer.
§ 15.
Domme afsagt af bisperetten kan
af kirkeministeren eller biskoppen inden fire uger ankes til Højesteret.
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 17.
Loven træder i kraft den 1. juli
1992.
Stk. 2.
Samtidig ophæves:
1)
Danske Lov 1-2-13,
1-2-15 og 1-6-8,
2)
Forordning af 5.
December 1806 angaaende, hvorledes med Skifter og Auctioner efter Personer af
geistlig Stand, samt geistlige Sagers Paadømmelse i første Instants, bør
forholdes,
og
3)
§ 21,
stk. 2,
i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 1.
december 1989, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 6 af 3. januar 1992.
Stk. 3.
Den i § 6, stk. 1,
nævnte grundliste udarbejdes første gang for et tidsrum af fire år og seks
måneder.
§ 18.
I lov om tjenestemænd i staten,
folkeskolen og folkekirken, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 5. august 1991,
affattes
§ 44
således:
»§ 44.
Bestemmelserne i § 20,
stk. 2 og 3, §§ 21-24, § 28, § 31, § 53,
stk. 1,
nr. 2, og stk. 4, § 54 og § 54 a, stk. 2, finder ikke
anvendelse på sager, der behandles efter lov om domstolsbehandling af
gejstlige
læresager.«
§ 19.
Sager, der ved lovens
ikrafttræden er rejst til behandling ved provsteret, berøres ikke af reglerne
i
denne lov.
§ 20.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
på
Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 1567 af 20. december 2006 indeholder
følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 2.
(Udelades).
§ 4
(Udelades).
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de
særlige færøske forhold tilsiger.