Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32006L0048
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag for investeringsforvaltningsselskaber m.fl.
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af kapitalgrundlag m.v. for investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde m.fl.

I medfør af § 143, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182 af 18. februar 2015, som ændret ved lov nr. 308 af 28. marts 2015 og lov nr. 532 af 29. april 2015, og § 16, stk. 8 og 10, og § 190, stk. 4, i lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som ændret ved lov nr. 268 af 25. marts 2014, fastsættes:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på:

1) Investeringsforvaltningsselskaber.

2) Forvaltere af alternative investeringsfonde, som er meddelt tilladelse efter § 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

3) Finansielle holdingvirksomheder, som defineret i § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, og investeringsforvaltningsholdingselskaber, som defineret i § 5, stk. 1, nr. 16, i lov om finansiel virksomhed, som er omfattet af § 170, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

4) Koncerner, hvor en af de under nr. 1 eller 3 nævnte virksomheder er den øverste modervirksomhed i Danmark.

5) Delkoncerner, hvor der i henhold til § 174, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed skal foretages en konsolideret opgørelse.

Opgørelse af solvensbehov for investeringsforvaltningsselskaber m.fl.

§ 2. Investeringsforvaltningsselskaber og holdingvirksomheder omfattet af § 1, nr. 1 og 3, skal ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov (solvensbehovet) og det tilstrækkelige kapitalgrundlag tage hensyn til de forhold, der er beskrevet i bilag 1.

Beregning af faste omkostninger

§ 3. De faste omkostninger for investeringsforvaltningsselskaber, holdingvirksomheder, koncerner og delkoncerner omfattet af § 1, nr. 1, 3-5, beregnes som summen af følgende poster fra resultatopgørelsen i bilag 4 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., jf. dog § 5:

1) Udgifter til personale og administration (post 8).

2) Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver (post 9).

3) Andre driftsudgifter (post 10).

§ 4. De faste omkostninger for forvaltere af alternative investeringsfonde beregnes som summen af følgende poster fra resultatopgørelsen i bilag 6 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., jf. dog § 5:

1) Udgifter til personale og administration (post 3).

2) Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver (post 4).

3) Andre driftsudgifter (post 5).

§ 5. Ved beregningen af de faste omkostninger i henhold til §§ 3 eller 4 skal følgende poster fratrækkes:

1) Fuldstændig diskretionære medarbejderbonusser.

2) Ansattes, ledende medarbejderes og medejeres andele af overskuddet, i det omfang disse har fuldstændig diskretionær karakter.

3) Andre former for overskudsudlodning og andre variable løndele, i det omfang disse har fuldstændig diskretionær karakter.

4) Delte udgifter til provision og gebyrer, som er direkte knyttet til indtægter fra provision og gebyrer, som udgør en del af de samlede indtægter, og hvor betalingen af udgiften til provision og gebyrer er betinget af den faktiske modtagelse af indtægten fra provision og gebyrer.

5) Gebyrer, kurtage og andre omkostninger til clearingcentraler, vekselerer og mellemhandlere for gennemførelse, registrering eller clearing af transaktioner.

6) Ikke-tilbagevendende udgifter fra ikke-ordinære aktiviteter.

Indberetning til Finanstilsynet

§ 6. Investeringsforvaltningsselskaber skal indberette virksomhedens kapitalgrundlag, jf. § 126 a, stk. 2, 3, 5 og 7, i lov om finansiel virksomhed, og solvensbehov, jf. § 126 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, til Finanstilsynet. Indberetningen skal ske senest 20 arbejdsdage efter udløb af 1.-3. kvartal. Hvis investeringsforvaltningsselskabet er omfattet af § 126 a, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal indberetningen ske senest 20 arbejdsdage efter udløbet af 1.-11. måned. Indberetning for ultimo året skal ske senest 30 arbejdsdage efter årets udløb.

Stk. 2. Investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse i henhold til § 11 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. § 10 a i lov om finansiel virksomhed, skal udover stk. 1, tillige foretage indberetning af de dele af selskabets kapitalgrundlag, der skal opgøres til brug for opfyldelse af § 16, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Stk. 3. Forvaltere af alternative investeringsfonde skal indberette virksomhedens kapitalgrundlag, jf. § 16, stk. 1-4, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. til Finanstilsynet senest 20 arbejdsdage efter udløb af 1.-3. kvartal. Indberetning af opgørelserne for ultimo året skal ske senest 30 arbejdsdage efter årets udløb. Forvaltere af alternative investeringsfonde skal tillige foretage indberetning af de dele af virksomhedens kapitalgrundlag, der skal opgøres til brug for opfyldelse af § 16, stk. 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Stk. 4. Holdingvirksomheder omfattet af § 1, nr. 3, skal alene indberette opgørelsen af kapitalgrundlaget efter udløbet af hver 6. måned.

Stk. 5. Koncerner og delkoncerner omfattet af § 1, nr. 4 og 5, skal indberette opgørelsen af kapitalgrundlaget og solvensbehovet efter udløbet af hver 6. måned.

Stk. 6. De indberettede opgørelser skal være godkendt af direktionen for virksomheder, koncerner og delkoncerner omfattet af § 1, nr. 1-5.

Stk. 7. Indberetningen skal ske på Finanstilsynets indberetningsskemaer, som er tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside, og skal ske på varigt medium.

Stk. 8. Koncernindberetninger fra holdingvirksomheder omfattet af § 1, nr. 1 og 3, skal udelukkende foretages på øverste koncernniveau, jf. dog stk. 9.

Stk. 9. Finanstilsynet kan kræve indberetning af delkoncernopgørelser for andre delkoncerner end de i § 1, nr. 5, angivne, jf. § 174, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Straffebestemmelser

§ 7. Overtrædelse af § 6, stk. 1-6, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden m.v.

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bekendtgørelsens § 5 finder første gang anvendelse på indberetning af faste omkostninger, der vedrører regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2016 eller senere.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 289 af 27. marts 2014 om opgørelse af solvensbehov og faste omkostninger samt indberetning af kapitalgrundlag m.v. for investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde m.fl. ophæves.

Finanstilsynet, den 2. juni 2016

Jesper Berg

/ Annette Bjaaland Andersen


Bilag 1

Opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag for investeringsforvaltningsselskaber m.fl.

Indholdsfortegnelse

Baggrund
1-4
Generelle forhold om opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag
5-29
Intern proces i virksomheden særligt i forhold til bestyrelse og direktion
5-12
Virksomhedens tilgang til opgørelse af tilstrækkelig kapitalgrundlag og solvensbehov
13-17
Revurdering og overvågning
18-20
Rapportering
21-26
Dokumentation
27-29
Metoder
30-38
Forhold, der skal indgå ved vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag
39-78
Indledende om forhold, der skal indgå ved vurderingen
39-44
Indtjening
45-48
Vækst
49-50
Operationelle risici
51-54
Markedsrisici
55-60
Koncentrationsrisici
61-62
Øvrige risici
63-69
Kontrolmiljø
70-78

Baggrund

1) Reglerne om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov findes i § 126 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet kan, jf. § 126 a, stk. 7, og § 350, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætte et højere individuelt solvenskrav end de krav, der fremgår af § 126 a, stk. 1-3 og 5, i lov om finansiel virksomhed.

2) Det fremgår af § 170, stk. 3, og § 174, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at reglerne også gælder på konsolideret basis.

3) Det tilstrækkelige kapitalgrundlag er den kapital, der skal til for at dække virksomhedens solvensbehov, og det tilstrækkelige kapitalgrundlag opgøres som det beløb, der er passende til at dække virksomhedens risici, jf. § 126 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

4) Det tilstrækkelige kapitalgrundlag kan ikke være mindre end minimumskapitalkravet i § 126 a, stk. 2, eller kravene til kapitalgrundlaget i § 126 a, stk. 5.

Generelle forhold om opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag

Intern proces i virksomheden særligt i forhold til bestyrelse og direktion

5) Bestyrelsen og direktionen er forpligtet til at sikre, at virksomheden har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring. Dette gælder også, selvom virksomheden samtidig indgår i en koncern. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at der lægges de samme principper til grund ved opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag for alle virksomheder i en koncern, hvis det kan dokumenteres, at det er relevant at anvende disse principper for alle virksomheder i koncernen.

6) Bestyrelsen og direktionen skal sikre, at der sker en tilsvarende opgørelse på konsolideret basis.

7) Bestyrelsen og direktionen har ansvaret for, at der tages stilling til, at virksomheden fastsætter det tilstrækkelige kapitalgrundlag, der danner grundlag for virksomhedens solvensbehov.

8) Bestyrelsens og direktionens overvejelser om opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov, jf. § 126 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

9) Bestyrelsen skal som minimum godkende de overordnede metoder, som virksomheden vil anvende i opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag samt sikre sig, at de metoder til opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, som virksomheden anvender, er opdaterede og passende i forhold til virksomhedens risikoprofil.

10) Bestyrelsen og direktionen skal sikre sig, at beslutningerne om fastsættelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag er en integreret del af den overordnede ledelse af virksomheden. De skal i denne forbindelse sikre sig, at kapitalplanlægningen og de generelle principper og procedurer herfor er kommunikeret på relevant måde i virksomheden, således at ledelsen af de enheder, som kan træffe beslutninger, der kan påvirke størrelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, har kendskab hertil. Bestyrelsen skal endvidere sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer til at foretage opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed, § 2 i denne bekendtgørelse samt dette bilag.

11) Opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal ses i sammenhæng med de generelle regler om risikostyring m.v. i § 71 i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

12) Virksomheden skal have en særlig plan for fremskaffelse af kapital, herunder en tidshorisont herfor, som er godkendt af bestyrelsen. Planen skal omfatte generelle principper for kapitalplanlægning, og hvem der er ansvarlig for denne proces. Planen skal også tage stilling til, hvordan virksomheden forventer at kunne overholde kapitalkravet i fremtiden. Planen skal endvidere indeholde en overordnet nødplan for afvigelser i de fastsatte forventninger og tage stilling til, hvad der skal ske, hvis der indtræffer uventede begivenheder. Nødplanen kan f.eks. indeholde planer for fremskaffelse af ny kapital, begrænsning af aktivitetsområderne eller anvendelse af risikoreducerende metoder.

Virksomhedens tilgang til opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet

13) Det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal ikke alene ses på baggrund af de risici, som virksomheden er følsom overfor. Der skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som virksomheden har til rådighed, uanset om det er egenkapital eller lånt kapital. Ved lånt kapital skal der ved vurderingen ligeledes indgå overvejelser om løbetiden herpå.

14) Overvejelserne omkring det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal være fremadrettede og dynamiske. Det betyder, at ændringer i virksomhedens strategi, forretningsplaner, samfundsmæssige forhold og andre forhold, der kan påvirke de forudsætninger og metoder, der hidtil er indgået i overvejelserne, skal give anledning til nye overvejelser om det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Det indebærer endvidere, at virksomheden ved opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal lægge vægt på de fremtidige forventninger og mindre på de historiske erfaringer.

15) Ved vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal der tages hensyn til arten og størrelsen af virksomhedens forretninger, og hvor komplekse disse forretninger er. Det samme gælder omfanget af den proces, der ligger til grund for vurderingen.

16) Ved vurderingen af virksomhedens tilstrækkelige kapitalgrundlag skal bestyrelsen og direktionen alene tage hensyn til virksomhedens individuelle risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som virksomheden driver sine forretninger under. Det er ikke i sig selv afgørende, hvor store risici virksomheden har i forhold til andre virksomheder. En virksomhed kan således ikke undlade at afdække betydelige risici med kapital, fordi andre virksomheder har tilsvarende risici.

17) Ved opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal virksomheden ikke alene se på nuværende risici, men også på fremtidige risici samt mulighederne for at fremskaffe kapital.

Revurdering og overvågning

18) Opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal revurderes så ofte, som det er nødvendigt for at sikre, at alle risici er dækket tilstrækkeligt, og at det tilstrækkelige kapitalgrundlag er udtryk for den aktuelle risikoprofil. Alle ændringer i virksomhedens strategi, forretningsområder, de økonomiske eller forretningsmæssige betingelser eller andre forhold, der har en betydelig indflydelse på de forudsætninger eller metoder, der er lagt til grund for opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, skal medføre tilpasninger i den tilstrækkelige kapital. Hvis virksomheden får eller påtager sig nye risici, skal disse identificeres og indgå i opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag.

19) Revurdering skal altid finde sted mindst en gang årligt. Virksomhederne skal løbende følge udviklingen i det tilstrækkelige kapitalgrundlag, virksomhedens risikoprofil og som følge heraf i det individuelle solvensbehov på passende vis. Virksomhederne skal være opmærksomme på, at det tilstrækkelige kapitalgrundlag kan ændre sig alene som følge af virksomhedens risikoprofil.

20) Opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal kontrolleres af bestyrelsen, og indberetningen til Finanstilsynet skal være godkendt af direktionen.

Rapportering

21) Bestyrelsen skal orienteres om virksomhedens opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet i samme omfang, som bestyrelsen orienteres om overholdelsen af kapitalkravene.

22) Personkredsen omfattet af § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed har en pligt til straks at meddele Finanstilsynet, hvis virksomheden ikke opfylder kapitalkravene eller solvensbehovet i henhold til § 126 a, stk. 1-6, i lov om finansiel virksomhed.

23) Det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet skal løbende opgøres af virksomheden, men indberettes alene til Finanstilsynet med jævnlige intervaller, jf. § 6, stk. 1 og 5, i denne bekendtgørelse. Ændringer i solvensbehovet, som en virksomhed beslutter, skal som udgangspunkt ikke indberettes til Finanstilsynet.

24) Hvis de forhold, der giver anledning til ændringen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, er af en sådan karakter, at der skal ske indberetning efter § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, skal de nævnte forhold og det forøgede solvensbehov indberettes.

25) Kravet om straks at give meddelelse, jf. § 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, gælder således kun, hvis virksomheden ikke har kapital til fuldt ud at dække minimumskapitalkravene og solvensbehovet.

26) Der er ikke krav om, at virksomheden skal offentliggøre det opgjorte solvensbehov. Der er dog ikke forbud mod at offentliggøre solvensbehovet.

Dokumentation

27) Opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet skal være skriftligt dokumenteret. Dokumentationen skal omfatte en beskrivelse af de metoder, forudsætninger og procedurer, der er anvendt i opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet. Kravene til dokumentationens omfang vil være voksende med virksomhedens størrelse og kompleksitet i forretningsområder.

28) Den præcise udformning af dokumentationen skal foretages af den enkelte virksomhed. Følgende skal dog kunne dokumenteres:

a) At opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet er godkendt af bestyrelsen, jf. pkt. 5 og 9.

b) En beskrivelse af den interne proces for opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, jf. pkt. 5-12.

c) Bestyrelsens plan for fremskaffelse af kapital og nødplaner, jf. pkt. 12.

d) Hvilke stresstest virksomheden anvender, jf. pkt. 35.

e) En beskrivelse af den metode til opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, som virksomheden anvender, herunder også eventuelle ændringer i eller påtænkte ændringer i hele eller dele af metoderne til opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og solvensbehovet, jf. pkt. 30-38.

f) En beskrivelse af hvilke forhold der indgår i opgørelsen, jf. pkt. 40-79.

g) Procedure og forretningsgange for revurdering af opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, jf. pkt. 19-21.

h) Hvordan den interne rapportering foregår.

29) Dokumentationen skal udformes således, at den på anmodning kan indsendes til Finanstilsynet på papir eller andet varigt medium.

Metoder

30) Det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal opgøres på baggrund af virksomhedens risikoprofil og skal fastsættes således, at det er i overensstemmelse med virksomhedens risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som virksomheden driver sine forretninger under. Virksomheden kan dog tage andre forhold i betragtning som f.eks. virksomhedens omdømme i markedet og strategiske mål. Hvis disse forhold indgår i opgørelsen, skal virksomheden kunne dokumentere, hvordan disse forhold har påvirket opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Disse forhold kan ikke medføre, at virksomhedens tilstrækkelige kapitalgrundlag bliver lavere, end en opgørelse baseret på grundlag af virksomhedens risikoprofil ville tilsige.

31) Ved opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag er der i vid udstrækning metodefrihed. Virksomheden kan tage udgangspunkt i mere eller mindre avancerede metoder. Der stilles ikke krav om, at opgørelsen skal foretages ved hjælp af avancerede økonomiske metoder.

32) Endvidere er det vigtigt, at bestyrelse og direktion forholder sig til, i hvilket omfang risici og potentielle risici skal være dækket af kapital. Nogle risici egner sig bedre til at blive afdækket ved bedre forretningsgange og bedre kontrol.

33) Metoderne kan tage udgangspunkt i minimumskapitalkravene i § 126 a, stk. 2-6, i lov om finansiel virksomhed, hvor bestyrelse og direktion tager stilling til, hvilke risici der hermed er dækket, før de tager stilling til eventuelle reguleringer.

34) Uanset, hvilken metode der anvendes, skal bestyrelse og direktion vurdere, om metoden giver et fornuftigt resultat.

35) Virksomheden skal løbende foretage stresstest, der er relevante for virksomheden, hvor de enkelte forudsætninger stresses. Formålet med stresstestene er at bestemme, hvilke ændringer i forudsætningerne virksomheden kan overleve. Hvis virksomheden har opbygget en model således, at stresstesten er en integreret del af modellen, der tager højde for de ovenfor nævnte forhold, skal virksomheden ikke foretage sig yderligere.

36) Stresstesten måler, hvorledes den enkelte virksomhed reagerer overfor usandsynlige, men ikke helt utænkelige forhold. Det er op til den enkelte virksomhed at definere dette ud fra de risici, som virksomheden har. Som eksempler på hændelser der kan indgå, er store ændringer i aktiekurser, store ændringer i indtjeningsgrundlaget, store erstatningskrav som følge af fejl og andre operationelle fejl.

37) Ved vurderingen af, hvilke forhold der skal indgå i en sådan stresstest, skal virksomheden tage stilling til, hvilke ændringer i forudsætningerne der skal indgå i stresstesten. Virksomheden kan også tage hensyn til særlige forhold, som virksomheden baserer sin forretningsmodel på. Forhold som ny lovgivning, der påvirker virksomhedens forretningsområde og konkurrencesituationen, kan også indgå i disse overvejelser. En stresstest kan også tage udgangspunkt i det (negative) regnskabsresultat, som en stresstest af virksomhedens regnskab vil medføre. Valget af stressniveau har indflydelse på den sandsynlighed, der er for, at investorerne m.fl. ikke vil lide tab.

38) Udover stresstesten vil det være nødvendigt at foretage reguleringer for forhold, der ikke er dækket af stresstesten.

Forhold der skal indgå ved vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag

Indledende om forhold, der skal indgå ved vurderingen

39) Ved vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal alle væsentlige risici, som virksomheden er udsat for, indgå. Virksomheden skal derfor selv foretage en vurdering af, hvilke væsentlige risici virksomheden er udsat for.

40) Der er nogle risici, der kan være vanskelige at kvantificere. For sådanne risici kan virksomheden vælge at begrænse risiciene ved hjælp af foranstaltninger omfattet af § 71 i lov om finansiel virksomhed. Men en virksomhed kan ikke undlade at medtage væsentlige risici ved opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, blot fordi det er nødvendigt at skønne over den indflydelse, som risikoen har på det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Det vil således på nogle områder være nødvendigt, at bestyrelsen og direktionen skønsmæssigt fastsætter, hvilket beløb der skal afsættes til risici, der ikke kan kvantificeres specifikt.

41) Ved opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag kan der tages udgangspunkt i de enkelte forretningsområder. Forretningsområderne kan således vurderes hver for sig med henblik på omfanget (og dermed betydningen af området) samt en vurdering af, hvor risikabelt det enkelte forretningsområde er. Endvidere vil styringen og organiseringen af de enkelte forretningsområder kunne være af væsentlig betydning ved vurderingen.

42) Det skal vurderes, om virksomhedens kompleksitet og størrelse i sig selv nødvendiggør overvejelser om korrektion af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, bl.a. henset til de ressourcer som virksomheden råder over. I disse overvejelser bør det indgå, om virksomheden på anden måde har søgt at dække disse risici, f.eks. ved styrkelse af eller tillæg for kontrolmiljøet eller tillæg for en eventuel forøget koncentrationsrisiko.

43) Virksomheden skal tillige være opmærksom på, at der kan være andre krav i lovgivningen, som kan have indvirkning på bestyrelsens og direktionens vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, eksempelvis hvis virksomheden har kapitalandele i andre virksomheder, jf. § 146 i lov om finansiel virksomhed, skal en sådan beholdning indgå i overvejelserne. Har virksomheden fast ejendom samt kapitalandele i ejendomsselskaber, jf. § 147 i lov om finansiel virksomhed, skal en sådan eksponering ligeledes indgå i overvejelserne, hvis virksomheden ønsker at opretholde denne eksponering.

44) Hvorvidt andre lovkrav skal være afgørende for bestyrelsens og direktionens vurdering af størrelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag vil bero på en konkret vurdering af, om der er tale om en investering, som virksomheden ønsker at beholde, og om virksomheden er i stand til at afhænde investeringen.

Indtjening

45) Virksomhedens evne til at opnå overskud vil naturligt indgå i virksomhedens vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Den forventede indtjening skal opgøres forsigtigt. Såfremt virksomheden har en høj indtjening, vil virksomheden alt andet lige lettere kunne absorbere fremtidige tab. Såfremt virksomheden har en lav indtjening, skal det overvejes, hvorvidt dette giver anledning til en forøgelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag.

46) Indtjeningens stabilitet vil også have indflydelse på, hvorledes virksomheden skal vurdere det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Anvendelsen af simple stresstest kan bidrage til kvantificeringen af indtjeningens niveau og stabilitet.

47) Virksomhedens indtjeningsevne skal tillige vurderes i relation til virksomhedens udbyttepolitik samt muligheden for at fremskaffe kapital, herunder i hvilket omfang virksomhedens kapital er bundet i likvide eller illikvide aktiver.

48) Det skal i denne forbindelse tages i betragtning, at i en situation hvor virksomheden har brug for yderligere kapital på grund af tab, vil det sandsynligvis være sværere at få tilført kapital, end det hidtil har været.

Vækst

49) Den forventede fremtidige vækst skal indgå ved vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Virksomheden skal således vurdere, hvorvidt konsolideringen er tilsvarende voksende. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil der ved opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skulle tages højde for den forventede vækst, der ligger udover »normalkonsolideringen«, herunder muligheden for kapitalfremskaffelse.

50) Endvidere vil det være naturligt at vurdere, hvorvidt der er en forøget risiko for, at der senere opstår tab som følge af omfanget af væksten. Vækst kan endvidere kræve kapital som følge af de direkte ressourcer (f.eks. nyansættelser m.v.), der er nødvendige for at frembringe væksten. Når dette vurderes, kan der dog også tages hensyn til den forøgede indtjening, som den forventede vækst tilvejebringer.

Operationelle risici

51) Virksomheden skal særligt overveje, om der er sat tilstrækkelig kapital af til at dække operationelle risici. Hvorledes virksomheden vil afsætte kapital ved opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag til dækning af operationelle risici, må bero på en konkret vurdering i den enkelte virksomhed.

52) Ved operationelle risici forstås risikoen for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive retlige risici.

53) Virksomheden skal særligt overveje, om virksomhedens kontrolmiljø eller udefra kommende forhold bør give anledning til en forøgelse af den tilstrækkelige kapital afsat til at dække operationelle risici.

54) Der kan gives følgende ikke udtømmende eksempler på operationelle risici:

a) Intern svig, herunder bl.a. forsætlig fejlrapportering af positioner, ansattes tyveri, insiderhandel eller bedrageri.

b) Ekstern svig, herunder bl.a. røveri, dokumentforfalskning eller skader fra computerhacking.

c) Bemanding, ansættelsesvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen, herunder bl.a. underbemanding, mangel på tilstrækkeligt kvalificeret bemanding, arbejdsskader, brud på sikkerhedsbestemmelser, diskriminering, erstatningsansvar som følge af underbemanding, personskade, begivenheder vedrørende diskrimination eller lignende.

d) Kunder og forretningspraksis, herunder bl.a. brud på fortrolighed, misbrug af fortrolige kundeinformationer, interessekonflikter med kunder, hvidvask af penge og terrorfinansiering, fejl i aftaler, fejl i beregning af indre værdi for administrerede foreninger, fejl i forbindelse med ordreafvikling og i prospekter for administrerede foreninger og andre juridiske risici.

e) Forretningsnedbrud og systemfejl, herunder bl.a. hardware- og softwarefejl, computerhacking, telekommunikationsproblemer og strømsvigt.

f) Ordreafvikling, levering og procesforvaltning, herunder bl.a. indgriben i internt revisionsarbejde, fejlagtig rapportering til direktionen, dårlig eller manglende dokumentation, fejl i indtastninger, forkert bogføring, manglende funktionsadskillelse, manglende forretningsgange, manglende kontrol og konflikter med leverandører.

g) Skader på fysiske aktiver.

Markedsrisici

55) For så vidt angår markedsrisici skal omfanget af området vurderes i forhold til, hvilke produkttyper m.v. virksomheden er engageret i. Derudover skal der ske en vurdering af de risici, der er tilknyttet de enkelte aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster.

56) Poster med markedsrisici skal vurderes med henblik på specielt aktie-, rente- og valutarisici.

57) Der skal tages stilling til, i hvilket omfang den anlagte politik stemmer overens med, at der er den tilstrækkelige kapital til at tage højde for eventuelle fremtidige risici.

58) Endvidere skal virksomhederne overveje, om det er relevant at vurdere omfanget af de særlige risici på investeringsområdet, herunder placeringer i obligationer med konverteringsrisiko eller andre optionselementer. Virksomhederne skal særligt overveje dette ved større renteændringer.

59) Hvis virksomheden har en del af virksomhedens egenbeholdning placeret i aktier, er det også relevant at se på dette risikoområde. Aktierisikoen kan f.eks. opgøres som den procentvise andel, som aktiebeholdningen udgør af kapitalgrundlaget efter fradrag.

60) Virksomhedens valutarisici skal ligeledes indgå i vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, såfremt det er relevant.

Koncentrationsrisici

61) Ved vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal der tages stilling til koncentrationen af de risici, som virksomheden har påtaget sig og forventer at påtage sig i fremtiden. Vedrørende vurdering af, hvordan koncentrationsrisici indgår ved opgørelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, kan der anlægges en skønsmæssig vurdering. Det er ikke et krav, at der foretages præcise beregninger af risikoen. Simple stresstest skal indgå i vurderingen af disse risici. Omfanget heraf skal være proportionalt med virksomhedens størrelse og de koncentrationsrisici, som virksomheden har.

62) Eksempler på koncentrationsrisiko:

a) Hvis fondspolitikken er relativt enstrenget, aktieporteføljen er koncentreret i få selskaber eller brancher, eller i selskaber og brancher der er særligt risikofyldte, kan det give anledning til overvejelser, om en sådan koncentration af markedsrisici skal medføre en forøgelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag.

b) Valutarisikoen er koncentreret i få og eventuelt særligt risikofyldte valutaer. En særlig høj koncentration af valutarisiko må antages at være omfattet af virksomhedens vurdering af koncentrationsrisiko.

Øvrige risici

63) Øvrige risici omfatter både strategiske risici, omdømmerisici, eksterne risici, koncernrisici og afviklingsrisici. Et fællestræk for disse risici er, at de potentielt kan have stor betydning for virksomheden. Derfor skal disse risici indgå i virksomhedens overvejelser om det tilstrækkelige kapitalgrundlag.

64) Virksomhedens fremadrettede strategiske planer, og hvordan disse relaterer sig til de generelle økonomiske forhold skal også indgå i overvejelserne om det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Dertil kommer, at virksomhedens aktuelle strategiske risici også skal indgå i opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Ved strategiske risici forstås risici, der kan påvirke indtjeningen eller kapitalen som følge af ændringer i konkurrencesituationen, forkerte beslutninger, utilstrækkelig gennemførelse af vedtagne beslutninger eller manglende evne til at tilpasse sig konkurrencesituationen.

65) Virksomheden skal overveje, om der skal afsættes kapital til dækning af omdømmerisici. Ved omdømmerisici forstås risikoen for tab af indtjening og kapital som følge af virksomhedens dårlige omdømme blandt kunder, investorer, leverandører og offentlige myndigheder.

66) Virksomheden skal vurdere, om der er udefra kommende faktorer, som kan påvirke det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Dette kan f.eks. være risici, der opstår som følge af ændringer i lovgivningen eller de økonomiske og forretningsmæssige betingelser, og som ikke er dækket af de ovennævnte risici.

67) Der skal tages højde for de risici, der er forbundet med, at virksomheden ejer en eller flere dattervirksomheder. Det gælder særligt for de dattervirksomheder, som ikke indgår i den konsoliderede opgørelse efter §§ 171-174 i lov om finansiel virksomhed, herunder særligt forsikringsselskaber. Den vægt, der skal lægges på dattervirksomheder, afhænger af antallet og størrelsen af dattervirksomhederne. Såfremt dattervirksomhederne udgør en væsentlig risikofaktor, skal der tages højde herfor.

68) En virksomhed, der anvender afledte finansielle instrumenter, skal inddrage de risici, der er forbundet hermed, i vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag.

69) Virksomheder skal overveje, om afviklings-, leverings- og modpartsrisici skal indgå i det tilstrækkelige kapitalgrundlag, og hvis det er relevant, hvordan disse risici skal indgå i det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Ved modpartsrisiko forstås risikoen for tab, der skyldes misligholdelse fra en aftalemodpart.

Kontrolmiljø

70) Kontrolmiljøet er en samlebetegnelse for de ressourcer, virksomheden anvender til at minimere de risici, der er ved at udøve virksomhed som investeringsforvaltningsselskab. Virksomheden skal foretage en kvalitativ vurdering af sit kontrolmiljø.

71) Kontrolmiljøet vil naturligt variere fra virksomhed til virksomhed. Kontrolmiljøets kvalitet er resultatet af aktive ledelsesvalg. Ved bestyrelsens og direktionens accept af, at der kan opstå tab som følge af mere eller mindre begrænsede styrings- og kontrolværktøjer, skal det overvejes, om der er afsat den fornødne kapital til at modstå disse potentielle tab.

72) Ledelsen af virksomheden er afgørende for virksomhedens fremtidige ageren. Ved vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag vil det være naturligt, at bestyrelsen og direktionen vurderer samspillet mellem bestyrelse, direktion og andre ledelsesniveauer, herunder den generelle organisering af virksomheden og dens aflønningsformer. Hvis virksomheden ikke besidder tilstrækkelig viden og ekspertise på udvalgte risikoområder eller har en risikabel aflønningsstruktur, vil dette give baggrund for en forøgelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag.

73) Endvidere vil der kunne lægges vægt på ledelsens evner og overblik, den faglige viden i organisationen, afhængighed af nøglepersoner, omfanget af instrukser og skriftlige forretningsgange, omfanget af risikostyring, funktionsadskillelse, interne kontroller og uafhængig rapportering m.v.

74) Såfremt skriftlige forretningsgange, funktionsadskillelse, interne kontroller og ledelsesrapportering om virksomhedens risici ikke anvendes aktivt som led i risikostyringen, vil det skulle overvejes, om det skal give et tillæg til det tilstrækkelige kapitalgrundlag.

75) Ved vurderingen skal der tillige tages stilling til, hvorledes de operationelle risici og markedsrisiciene styres i virksomheden. Såfremt bestyrelse og direktion har valgt, at der ikke afsættes ressourcer til en tæt og løbende opfølgning på virksomhedens operationelle- og markedsrisici, skal bestyrelse og direktion vurdere, hvorvidt der er afsat tilstrækkelig kapital hertil.

76) En komplet udbygget organisation, hvor risikostyringen understøttes af forretningsgange, funktionsadskillelse, interne kontroller, ledelsesrapportering m.v., vil ikke give anledning til, at virksomheden kan foretage fradrag i det tilstrækkelige kapitalgrundlag. En mindre udbygget organisation, hvor der alt andet lige er større risiko for, at der opstår fejl m.v., bør give anledning til at overveje at forøge det tilstrækkelige kapitalgrundlag.

77) Mindre virksomheder vil oftest i begrænset omfang have en omfattende og specialiseret organisation, der kan afbøde potentielle tab som følge af operationelle og ledelsesmæssige risici. De mindre virksomheder bør naturligvis sammenholde behovet for en omfattende og specialiseret organisation med de typer af forretninger, som virksomheden udøver.

78) Det må antages, at det tilstrækkelige kapitalgrundlag i nogle af de mindste virksomheder vil være større end i øvrige virksomheder, som følge af en mindre udbygget organisation. Det skal dog tilføjes, at der altid skal foretages en individuel vurdering, hvor kompleksiteten af virksomhedens forretninger indgår som et naturligt element.