VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør
vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 3
Politiets indgreb
Almindelig bestemmelse
§ 3.
Politiet kan uden for de tilfælde, hvor indgreb er hjemlet i anden
lovgivning,
alene foretage indgreb over for borgerne i det omfang, det følger af
bestemmelserne i dette kapitel.
Orden og sikkerhed
§ 4.
Politiet har til opgave
at forebygge fare for forstyrrelse af den offentlige orden samt fare for
enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.
Stk. 2.
I
det omfang, det er nødvendigt for at forebygge fare som nævnt i stk. 1,
kan politiet rydde og afspærre områder samt etablere adgangskontrol til
områder.
§ 5.
Politiet har til opgave at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige
orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed.
Stk. 2.
Med henblik
på at afværge fare som nævnt i stk. 1 kan politiet foretage indgreb over
for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan
herunder
1)
udstede påbud,
2)
besigtige en persons
legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i den
pågældendes besiddelse, når vedkommende formodes at være i besiddelse af
genstande bestemt til at forstyrre den offentlige orden eller bestemt til at
udgøre fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, samt
3)
fratage personer
genstande.
Stk. 3.
Findes
mindre indgribende midler, jf. stk. 2, ikke tilstrækkelige til at
afværge
faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller dem, der giver
anledning til faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som
muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.
Stk. 4.
Politiet
kan skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse,
når
det er nødvendigt for at afværge fare som nævnt i stk. 1.
§ 6.
På
steder, hvor der efter lov om våben og eksplosivstoffer § 4,
stk. 1,
gælder forbud mod at besidde eller bære knive m.v., kan politiet besigtige en
persons legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, med
henblik på at kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben, jf.
stk. 2.
Stk. 2.
Besigtigelse
og undersøgelse som nævnt i stk. 1 kan ske, hvis der er grund til det
med
henblik på at forebygge, at nogen foretager strafbare handlinger, som
indebærer
fare for personers liv, helbred eller velfærd.
Stk. 3.
Beslutning
om besigtigelse og undersøgelse efter stk. 1 træffes af politimesteren
(politidirektøren) eller den, som denne bemyndiger hertil. Beslutningen skal
være skriftlig og indeholde en begrundelse og en angivelse af det sted og
tidsrum, som beslutningen gælder for.
Offentlige forsamlinger og opløb
§ 7.
Politiet har til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig.
Stk. 2.
Politiet
har ret til at overvære offentlige forsamlinger. Offentlige forsamlinger skal
anmeldes til politiet i det omfang, det følger af regler fastsat i medfør af
denne lovs § 23.
Stk. 3.
Politiet
kan give påbud om, at en forsamling skal afholdes et andet sted end det
påtænkte, eller fastsætte andre vilkår for forsamlingens afholdelse, når der
er
begrundet frygt for fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden,
herunder betydelig forstyrrelse af færdslen, eller fare for enkeltpersoners
eller den offentlige sikkerhed.
Stk. 4.
Politiet
kan forbyde forsamlinger under åben himmel, når der af dem kan befrygtes fare
for den offentlige fred.
Stk. 5.
Er en
forsamling under åben himmel til fare for den offentlige fred, kan politiet
give påbud om, at forsamlingen skal opløses.
Stk. 6.
Efterkommes
et forbud efter stk. 4 eller et påbud efter stk. 5 ikke, anses
mængden for opløst, og politiet kan da skride ind som ved opløb.
§ 8.
Politiet kan ved offentlige forsamlinger under åben himmel gribe ind over for
forsamlingsdeltagere, der giver anledning til fare for betydelig forstyrrelse
af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige
sikkerhed.
Stk. 2.
Ved andre
offentlige forsamlinger end dem, der er nævnt i stk. 1, kan politiet
efter
anmodning fra forsamlingens leder gribe ind over for forsamlingsdeltagere,
der
giver anledning til fare for ordensforstyrrelse. Politiet kan uden anmodning
fra forsamlingens leder gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver
anledning til fare for alvorlig ordensforstyrrelse eller fare for
sikkerheden.
Stk. 3.
Med henblik
på at afværge fare som nævnt i stk. 1 og 2 kan politiet foretage indgreb
over for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan
herunder
1)
udstede påbud,
2)
besigtige en persons
legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i den
pågældendes besiddelse, når vedkommende formodes at være i besiddelse af
genstande bestemt til at forstyrre den offentlige fred eller orden eller
bestemt til at udgøre fare for enkeltpersoners eller den offentlige
sikkerhed,
samt
3)
fratage personer
genstande.
Stk. 4.
Findes
mindre indgribende midler, jf. stk. 3, ikke tilstrækkelige til at
afværge
faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller de personer, der
giver anledning til faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og
skånsom
som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.
Stk. 5.
Politiet
kan skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse,
når
det er nødvendigt for at afværge fare som nævnt i stk. 1 og 2.
§ 9.
Politiet har til opgave at afværge opløb, der indebærer fare for forstyrrelse
af den offentlige fred og orden eller fare for enkeltpersoners eller den
offentlige sikkerhed.
Stk. 2.
Med henblik
på at afværge fare som nævnt i stk. 1 kan politiet foretage indgreb over
for den eller de personer, der giver anledning til faren. Politiet kan
herunder
1)
udstede påbud,
2)
besigtige en persons
legeme samt undersøge tøj og andre genstande, herunder køretøjer, i den
pågældendes besiddelse, når vedkommende formodes at være i besiddelse af
genstande bestemt til at forstyrre den offentlige fred eller orden eller
bestemt til at udgøre en fare for enkeltpersoners eller den offentlige
sikkerhed, samt
3)
fratage personer
genstande.
Stk. 3.
Findes
mindre indgribende midler, jf. stk. 2, ikke tilstrækkelige til at
afværge
faren, kan politiet om nødvendigt frihedsberøve den eller de personer, der
giver anledning til faren. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og
skånsom
som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.
Stk. 4.
Politiet
kan skaffe sig adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse,
når
det er nødvendigt for at afværge fare som nævnt i stk. 1.
Stk. 5.
Politiet
kan sprede et opløb, hvis de tilstedeværende tre gange i kongens og lovens
navn
forinden forgæves er opfordret til at spredes. Angribes politiet, kan et
opløb
spredes, uden at de tilstedeværende forinden er opfordret hertil. Politiet
kan
anvende magt for at sprede et opløb.
Svage og udsatte persongrupper
§ 10.
Politiet skal tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på
sig selv på grund af sygdom, tilskadekomst eller hjælpeløshed i øvrigt, og
som
træffes under forhold, der indebærer fare for den pågældende selv eller andre
eller for den offentlige orden eller sikkerhed. Er der mistanke om, at
personen
umiddelbart har behov for lægehjælp, skal den pågældende straks undersøges af
en læge.
Stk. 2.
Politiet
kan besigtige den syge eller hjælpeløse persons legeme, undersøge tøj og
andre
genstande, herunder køretøjer, i den pågældendes besiddelse samt skaffe sig
adgang til et ikke frit tilgængeligt sted uden retskendelse med henblik på
1)
at vurdere personens
tilstand og faren for den pågældende,
2)
at afværge faren for
personen eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed eller
3)
at fastlægge den
pågældendes identitet.
Stk. 3.
Med henblik
på at afværge faren for den syge eller hjælpeløse person eller andre eller
for
den offentlige orden eller sikkerhed kan politiet foretage andre indgreb over
for den pågældende, herunder udstede påbud og fratage vedkommende genstande.
Stk. 4.
Findes
mindre indgribende midler, jf. stk. 2 og 3, ikke tilstrækkelige til at
afværge faren for den syge eller hjælpeløse person eller andre eller for den
offentlige orden eller sikkerhed, kan den syge og hjælpeløse person om
nødvendigt frihedsberøves med henblik på hjemtransport, lægeundersøgelse
eller
overgivelse til andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af den pågældende.
Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt.
§ 11.
Politiet skal tage sig af en person, der er ude af stand til at tage vare på
sig selv på grund af indtagelse af alkohol eller andre berusende eller
bedøvende midler, og som træffes under forhold, der indebærer fare for den
pågældende selv eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed.
Er
der mistanke om, at personen er syg eller har pådraget sig skader af ikke
ringe
omfang, skal den pågældende straks undersøges af en læge.
Stk. 2.
Politiet
kan besigtige personens legeme, undersøge tøj og andre genstande, herunder
køretøjer, i den pågældendes besiddelse samt skaffe sig adgang til et ikke
frit
tilgængeligt sted uden retskendelse med henblik på
1)
at vurdere personens
tilstand og faren for den pågældende,
2)
at afværge faren for
personen eller andre eller for den offentlige orden eller sikkerhed eller
3)
at fastlægge
personens identitet.
Stk. 3.
Med henblik
på at afværge faren for den berusede eller andre eller for den offentlige
orden
eller sikkerhed kan politiet foretage andre indgreb over for den berusede,
herunder udstede påbud og fratage vedkommende berusende eller bedøvende
midler
eller andre genstande.
Stk. 4.
Findes
mindre indgribende midler, jf. stk. 2 og 3, ikke tilstrækkelige til at
afværge faren for den berusede eller andre eller for den offentlige orden
eller
sikkerhed, kan den berusede om nødvendigt frihedsberøves med henblik på
hjemtransport, overgivelse til andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af
den pågældende, indbringelse til hospital, forsorgshjem eller lignende eller
indsættelse i detention. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom
som muligt.
Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om anbringelse i detention,
herunder om lægeundersøgelse og tilsynet med den anbragte.
§ 12.
Et
barn under 12 år, der træffes under de i § 11 nævnte omstændigheder, må
ikke anbringes i detention.
Stk. 2.
Et barn
under 15 år, der træffes under de i § 11 nævnte omstændigheder, må kun
anbringes i detention, hvis anden anbringelse er sikkerhedsmæssigt
uforsvarlig
som følge af barnets adfærd. Træffes der beslutning om anbringelse af et barn
under 15 år i detention, skal barnet hurtigst muligt undersøges af en læge.
Detentionsanbringelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må
ikke
udstrækkes ud over 4 timer, medmindre det ikke er muligt inden for denne tid
at
overgive barnet til andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af barnet.
Stk. 3.
Har
politiet frihedsberøvet et beruset barn under 15 år, skal der hurtigst muligt
ske underretning til forældremyndighedens indehaver, de sociale myndigheder
eller andre, der på forsvarlig måde kan tage sig af barnet.
Stk. 4.
Anbringes
et barn i alderen 15 til og med 17 år i detentionen, skal politiet rette
henvendelse til hjemmet med henblik på at underrette om
detentionsanbringelsen.
§ 13.
Træffes et barn i andre tilfælde end nævnt i §§ 10 og 11 under forhold,
som indebærer fare for barnets sikkerhed eller sundhed, skal politiet tage
sig
af barnet. Er der mistanke om, at barnet er sygt eller har pådraget sig
skader
af ikke ringe omfang, skal barnet straks undersøges af en læge.
Stk. 2.
Politiet
kan besigtige et barns legeme, undersøge tøj og andre genstande, herunder
køretøjer, i barnets besiddelse samt skaffe sig adgang til et ikke frit
tilgængeligt sted uden retskendelse med henblik på
1)
at vurdere faren for
barnet,
2)
at afværge faren for
barnet eller
3)
at fastlægge barnets
identitet.
Stk. 3.
Med henblik
på at afværge faren for barnet kan politiet foretage indgreb over for barnet,
herunder udstede påbud og fratage barnet genstande.
Stk. 4.
Findes
mindre indgribende midler som nævnt i stk. 2 og 3 ikke tilstrækkelige
for
at afværge faren for barnet, kan barnet om nødvendigt frihedsberøves med
henblik på overgivelse til forældremyndighedens indehaver, de sociale
myndigheder eller andre, der på forsvarlig vis er i stand til at tage sig af
barnet. Frihedsberøvelsen skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må
så
vidt muligt ikke udstrækkes ud over 6 timer.
Kapitel 4
Politiets anvendelse af magt
Almindelige bestemmelser
§ 14.
Bestemmelserne
i dette kapitel gælder for politiets magtanvendelse såvel inden for som uden
for strafferetsplejen.
§ 15.
Politiet
må anvende magt
1)
med henblik på at
forebygge og afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden
samt
fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed,
2)
med henblik på at
kontrollere, om nogen besidder eller bærer våben,
3)
med henblik på at
bringe strafbar virksomhed til ophør eller i forbindelse med efterforskning
og
forfølgning af strafbare forhold,
4)
som led i bistand til
andre myndigheder,
5)
som led i udførelse
af kontrol- og tilsynsopgaver samt
6)
med henblik på at
vurdere, om et barn eller en beruset, syg eller hjælpeløs person befinder sig
i
fare.
§ 16.
Politiets
magtanvendelse skal være nødvendig og forsvarlig og må alene ske med midler
og
i en udstrækning, der står i rimeligt forhold til den interesse, der søges
beskyttet. Det skal indgå i vurderingen af forsvarligheden, om
magtanvendelsen
indebærer risiko for, at udenforstående kan komme til skade.
Stk. 2.
Magt skal anvendes så
skånsomt, som omstændighederne tillader, og således at eventuelle skader
begrænses til et minimum.
Særlige bestemmelser om visse magtmidler
§ 17.
Skydevåben må kun
anvendes med henblik på
1)
at afværge et
påbegyndt eller overhængende farligt angreb på person,
2)
at afværge
overhængende fare i øvrigt for personers liv eller for, at personer pådrager
sig alvorlige helbredsskader,
3)
at afværge et
påbegyndt eller overhængende farligt angreb på samfundsvigtige institutioner,
virksomheder eller anlæg,
4)
at sikre pågribelsen
af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have påbegyndt
eller gennemført et farligt angreb på person, medmindre der ikke skønnes at
være risiko for, at den pågældende på ny vil gøre sig skyldig i et sådant
angreb,
5)
at sikre pågribelsen
af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have påbegyndt
eller gennemført et farligt angreb på samfundsvigtige institutioner,
virksomheder eller anlæg, eller
6)
at sikre pågribelsen
af personer, der har eller med rimelig grund mistænkes for at have begået
alvorlige forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, mod
statsforfatningen eller de øverste statsmyndigheder.
Stk. 2.
Før
politiet afgiver skud, der indebærer risiko for skade på person, skal det så
vidt muligt først ved advarselsråb og dernæst ved varselsskud tilkendegives
vedkommende, at politiet har til hensigt at skyde, hvis ikke politiets påbud
efterkommes. Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har
mulighed for at efterkomme påbuddet.
Stk. 3.
Er
der nærliggende risiko for, at udenforstående kan blive ramt, må der kun
skydes
i yderste nødsfald.
Stk. 4.
En
polititjenestemand, der er under direkte kommando, må kun anvende skydevåben
efter ordre fra en leder, medmindre der foreligger en situation som nævnt i
stk. 1, nr. 1 eller nr. 2.
Stk. 5.
Har
politiets skudafgivelse medført skade på person, skal den pågældende straks
undersøges af en læge.
§ 18.
Stav
må kun anvendes med henblik på
1)
at afværge et
påbegyndt eller overhængende angreb på person,
2)
at afværge overhængende
fare i øvrigt for personers liv eller helbred,
3)
at afværge et
påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner,
virksomheder eller anlæg,
4)
at afværge et
påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,
5)
at sikre
gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand,
eller
6)
at sikre
gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand,
såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig og anden og
mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.
Stk. 2.
Før
stav tages i brug med henblik på rydning af gader, bygninger m.v. for et
større
antal personer, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende, at
politiet
har til hensigt at bruge stav, hvis politiets påbud ikke efterkommes. Det
skal
endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at
efterkomme
påbuddet.
Stk. 3.
Har
politiets brug af stav mod person medført skade, skal den pågældende straks
undersøges af en læge, medmindre det skønnes åbenbart ubetænkeligt at undlade
lægeundersøgelse.
§ 19.
Hunde må kun anvendes med henblik på
1)
at afværge et
påbegyndt eller overhængende angreb på person,
2)
at afværge
overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,
3)
at afværge et
påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner,
virksomheder eller anlæg,
4)
at afværge et
påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom,
5)
at sikre pågribelse
af personer,
6)
at sikre
gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv modstand,
eller
7)
at sikre
gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres passiv modstand,
såfremt tjenestehandlingens gennemførelse skønnes uopsættelig og anden og
mindre indgribende magtanvendelse skønnes åbenbart uegnet.
Stk. 2.
Før hund
tages i brug mod person, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende,
at
politiet har til hensigt at bruge hund, hvis ikke politiets påbud
efterkommes.
Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at
efterkomme påbuddet.
Stk. 3.
Har
politiets brug af hund mod person medført skade, skal den pågældende straks
undersøges af en læge, medmindre det skønnes åbenbart ubetænkeligt at undlade
lægeundersøgelse.
§ 20.
Gas må kun anvendes med henblik på
1)
at afværge et
påbegyndt eller overhængende angreb på person,
2)
at afværge
overhængende fare i øvrigt for personers liv eller helbred,
3)
at afværge et
påbegyndt eller overhængende angreb på samfundsvigtige institutioner,
virksomheder eller anlæg,
4)
at afværge et
påbegyndt eller overhængende angreb på ejendom eller
5)
at sikre
gennemførelse af tjenestehandlinger, mod hvilke der gøres aktiv eller passiv
modstand.
Stk. 2.
Før gas
tages i brug mod person, skal det så vidt muligt tilkendegives vedkommende,
at
politiet har til hensigt at bruge gas, hvis ikke politiets påbud efterkommes.
Det skal endvidere så vidt muligt sikres, at vedkommende har mulighed for at
efterkomme påbuddet.
Stk. 3.
Har
politiets brug af gas mod person medført gener, der skønnes at kræve
lægehjælp,
skal den pågældende straks undersøges af en læge.
§ 21.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om politiets anvendelse af
skydevåben, stav, hund og gas.
Stk. 2.
Justitsministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere regler om politiets
anvendelse
af magt.