Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32009L0138
 
32014L0051
 
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om den risikofrie rentekurve, matchtilpasning og volatilitetsjustering for gruppe 1-forsikringsselskaber1)

I medfør af § 126 e, stk. 5, og § 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber.

Stk. 2. Godkendelse og opgørelse af matchtilpasning og volatilitetsjustering, jf. § 126 e, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed, skal ud over artikel 52-54 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), ske i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Den risikofrie rentekurve

§ 2. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal regelmæssigt vurdere følsomheden af de forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag overfor ændringer i de antagelser, der ligger til grund for ekstrapoleringen af den risikofrie rentekurve.

Stk. 2. Den risikofri rentekurve, som fastlægges og offentliggøres af Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), jf. § 126 e, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastlægges ved anvendelse af oplysninger afledt af relevante finansielle instrumenter og obligationer, for hvilke markedet er dybt, likvidt og gennemsigtigt. For finansielle instrumenter og obligationer, hvor markedet ikke er dybt, likvidt og gennemsigtigt, ekstrapoleres den risikofrie rentekurve.

Stk. 3. Den ekstrapolerede del af rentekurven baseres på forwardrenter, idet der konvergeres jævnt fra en eller flere forwardrenter i forhold til de længste løbetider, for hvilke der for de relevante finansielle instrumenter og obligationer kan konstateres en ultimativ forwardrente i et dybt og likvidt marked.

Stk. 4. Vurderingen efter stk. 1 skal årligt indsendes til Finanstilsynet.

Godkendelse af anvendelse af matchtilpasning

§ 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan opnå tilladelse til at anvende en matchtilpasning af den risikofrie rentekurve på en af selskabet udvalgt portefølje af forsikringsforpligtelser, jf. § 126 e, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvis følgende er opfyldt:

1) Selskabet har udvalgt en aktivportefølje bestående af obligationer og andre aktiver med tilsvarende betalingsstrømme til dækning af det bedste skøn over den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser og har til hensigt at holde denne aktivportefølje til forpligtelsernes udløb, medmindre betalingsstrømmen ændrer sig væsentligt.

2) Betalingsstrømmene for den udvalgte aktivportefølje er faste og kan ikke ændres af udstederne af aktiverne eller af tredjemand, jf. dog stk. 2 og 3.

3) Den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser, som matchtilpasningen anvendes på, og den udvalgte aktivportefølje er klassificeret, organiseret og forvaltet separat fra selskabets øvrige aktiviteter.

4) Den udvalgte aktivportefølje må kun anvendes til at dække tab, der hidrører fra den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser.

5) Den udvalgte aktivporteføljes forventede betalingsstrømme skal replikere hver af de fremtidige betalingsstrømme for den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser i samme valuta. Eventuelle afvigelser må ikke give anledning til væsentlige risici i forhold til risiciene for den forsikringsvirksomhed, som matchtilpasningen anvendes på.

6) Den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser giver ikke anledning til fremtidige betalinger af præmier.

7) De eneste forsikringsrisici tilknyttet den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser er levetidsrisici, omkostningsrisici, genoptagelsesrisici og dødelighedsrisici.

8) Hvis der er tilknyttet dødelighedsrisici til den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser, må det bedste skøn over den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser ikke forøges med mere end 5 pct. under et dødelighedsstress, som opgøres i overensstemmelse med artikel 52 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

9) Den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser indeholder ingen optioner for forsikringstagerne. Dog kan den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser indeholde tilbagekøbsoptioner, hvor tilbagekøbsværdien ikke overstiger værdien af aktiverne, til dækning af forsikringsforpligtelserne på tidspunktet for udnyttelsen af tilbagekøbsoptionen.

10) Med henblik på anvendelse af matchtilpasning, må forsikringsforpligtelserne der indgår i den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser ikke adskilles i forskellige dele.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2, kan et gruppe 1-forsikringsselskab anvende aktiver, hvor betalingsstrømmene afhænger af udvikling i inflationen, forudsat at disse aktiver replikerer betalingsstrømme for den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser, der ligeledes afhænger af udvikling i inflationen.

Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 2, kan udstederne af aktiverne eller tredjemand ændre et aktivs betalingsstrøm, hvis gruppe 1-forsikringsselskabet modtager tilstrækkelig kompensation, så det er muligt for selskabet at opnå tilsvarende betalingsstrømme ved at geninvestere i aktiver af tilsvarende eller bedre kreditkvalitet.

Stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som anvender en matchtilpasning på en udvalgt portefølje af forsikringsforpligtelser skal udarbejde en likviditetsplan, som angiver forventede fremtidige betalingsstrømme for den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser og den udvalgte aktivportefølje.

Stk. 5. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som anvender en matchtilpasning på en udvalgt portefølje af forsikringsforpligtelser skal regelmæssigt, dog mindst årligt, vurdere

1) følsomheden af de forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag overfor ændringer i de antagelser, der ligger til grund for beregningen af matchtilpasningen, herunder beregningen af det fundamentale spænd, jf. § 4, stk. 1, nr. 2, og de mulige virkninger af et tvungent salg af aktiver for det anerkendte kapitalgrundlag,

2) følsomheden af de forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag overfor ændringer i sammensætningen af den udvalgte aktivportefølje, og

3) konsekvensen af en nedsættelse af matchtilpasningen til nul.

Stk. 6. Vurderingen efter stk. 5 skal årligt indsendes til Finanstilsynet. Såfremt en nedsættelse af matchtilpasningen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere overholdes, skal gruppe 1-forsikringsselskabet endvidere fremsende en analyse af, hvilke foranstaltninger selskabet kan træffe i en sådan situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.

Stk. 7. Bestyrelsen for et gruppe 1-forsikringsselskab, som anvender en matchtilpasning på en udvalgt portefølje af forsikringsforpligtelser, skal som en del af vurderingen af egen risiko og solvens foretage en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene med og uden brug af matchtilpasningen.

Stk. 8. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som anvender matchtilpasning på en udvalgt portefølje af forsikringsforpligtelser, kan ikke vælge at ophøre med at anvende matchtilpasningen. Er et gruppe 1-forsikringsselskab, som anvender matchtilpasningen, ikke længere i stand til at overholde de i stk. 1 og 3 anførte betingelser på en udvalgt portefølje af forsikringsforpligtelser, underretter selskabet straks Finanstilsynet og træffer de fornødne foranstaltninger til på ny at sikre overholdelsen af disse betingelser. Kan gruppe 1-forsikringsselskabet ikke inden for 2 måneder fra datoen for den manglende overholdelse sikre overholdelsen af disse betingelser, skal det ophøre med at anvende matchtilpasning på selskabets forsikringsforpligtelser og må ikke anvende matchtilpasning i en periode på yderligere 24 måneder.

Opgørelse af matchtilpasning

§ 4. Matchtilpasningen opgøres for hver valuta, foruden efter artikel 53 og 54 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), i overensstemmelse med følgende principper:

1) Matchtilpasningen skal være lig med forskellen mellem

a) den årlige effektive rente, beregnet som den diskonteringssats, der anvendt på betalingsstrømmene for den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til den udvalgte aktivportefølje opgjort i overensstemmelse med bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, og

b) den årlige effektive rente, beregnet som den diskonteringssats, der anvendt på betalingsstrømmene for den udvalgte portefølje af forsikringsforpligtelser, giver en værdi svarende til værdien af det bedste skøn for porteføljen af forsikringsforpligtelser, hvor den risikofrie rentekurve, jf. lov om finansiel virksomhed § 126 e, stk. 1, anvendes.

2) Matchtilpasningen skal justeres for det fundamentale spænd, der afspejler de risici gruppe 1-forsikringsselskabet er udsat for i den udvalgte aktivportefølje.

3) Anvendelsen af eksterne kreditvurderinger ved beregningen af matchtilpasningen skal ske i overensstemmelse med artikel 4-6 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 1, skal det fundamentale spænd øges, når det er nødvendigt for at sikre, at matchtilpasningen for risikofyldte aktiver (kreditkvalitet under »investment grade«), ikke overstiger matchtilpasningen for mindre risikofyldte aktiver (kreditkvalitet svarende til »investment grade«) af samme varighed og aktivklasse.

§ 5. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal ved opgørelsen af matchtilpasningen anvende det fundamentale spænd for hver relevant varighed, kreditkvalitet og aktivklasse, som fastlægges og offentliggøres af EIOPA for hver relevant valuta mindst hvert kvartal i henhold til artikel 77e, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Stk. 2. Såfremt Kommissionen vedtager det fundamentale spænd efter proceduren i artikel 77e, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), skal forsikringsselskabet anvende dette ved opgørelsen af matchtilpasningen.

Stk. 3. Det fundamentale spænd skal være lig med summen af

1) kreditspændet svarende til sandsynligheden for misligholdelse af aktiver og

2) kreditspændet svarende til det forventede tab som følge af en nedklassificering af aktivet.

Stk. 4. Sandsynligheden for misligholdelse, jf. stk. 3, nr. 1, skal baseres på langsigtede statistikker over misligholdelse af relevans for det pågældende aktiv i forhold til dettes varighed, kreditkvalitet og aktivklasse. Hvis der ikke udledes et pålideligt kreditspænd af misligholdelsesstatistikkerne, er det fundamentale spænd lig med den del af det langsigtede gennemsnit for spændet over den risikofrie rentekurve som omhandlet i stk. 5.

Stk. 5. For så vidt angår eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker beliggende inden for Den Europæiske Union, skal det fundamentale spænd ikke ligge under 30 pct. af det langsigtede gennemsnit for spændet over den risikofrie rentekurve for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder. For så vidt angår andre aktiver, skal det fundamentale spænd ikke ligge under 35 pct. af det langsigtede gennemsnit for spændet over den risikofrie rentekurve for aktiver med samme varighed, kreditkvalitet og aktivklasse som konstateret på de finansielle markeder.

Godkendelse af anvendelse af volatilitetsjustering

§ 6. Et gruppe 1-forsikringsselskab kan opnå tilladelse til at anvende en volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve, jf. § 126 e, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, hvis selskabet opfylder kravene i stk. 2-5.

Stk. 2. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som anvender en volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve skal udarbejde en likviditetsplan, som indeholder fremtidige betalingsstrømme for de aktiver og forpligtelser, som er omfattet af volatilitetsjusteringen.

Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som anvender en volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve skal regelmæssigt, dog mindst årligt, vurdere

1) følsomheden af de forsikringsmæssige hensættelser og anerkendte kapitalgrundlag overfor ændringer i de antagelser, der ligger til grund for beregningen af volatilitetsjusteringen, og de mulige virkninger af et tvungent salg af aktiver for deres anerkendte kapitalgrundlag, og

2) konsekvensen af en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul.

Stk. 4. Vurderingen efter stk. 3 skal årligt indsendes til Finanstilsynet. Såfremt en nedsættelse af volatilitetsjusteringen til nul vil medføre, at solvenskapitalkravet ikke længere overholdes, skal gruppe 1-forsikringsselskabet endvidere fremsende en analyse af, hvilke foranstaltninger selskabet kan træffe i en sådan situation for at genskabe det nødvendige anerkendte kapitalgrundlag til dækning af solvenskapitalkravet eller til en reduktion af risikoprofilen, således at selskabet igen opfylder solvenskapitalkravet.

Stk. 5. Et gruppe 1-forsikringsselskab, som anvender en volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve, skal som en del af politikken for risikostyring, beskrive kriterierne for anvendelsen af volatilitetsjusteringen.

Stk. 6. Bestyrelsen for et gruppe 1-forsikringsselskab, som anvender en volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve, skal som en del af vurderingen af egen risiko og solvens foretage en vurdering af overholdelsen af kapitalkravene med og uden brug af volatilitetsjusteringen.

§ 7. Et gruppe 1-forsikringsselskab skal anvende den volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve for hver relevant nationalt forsikringsmarked, som fastlægges og offentliggøres af EIOPA for hver relevant valuta mindst hvert kvartal i henhold til artikel 77e, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II).

Stk. 2. Såfremt Kommissionen vedtager volatilitetsjusteringen efter proceduren i artikel 77e, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), skal forsikringsselskabet anvende denne.

Straffebestemmelser

§ 8. Overtrædelse af § 3, stk. 4-8, § 5, § 6, stk. 2-6, og § 7 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2017.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1775 af 16. december 2015 om matchtilpasning og volatilitetsjustering af den risikofrie rentekurve for gruppe 1-forsikringsselskaber ophæves.

Finanstilsynet, den 27. november 2017

Jesper Berg

/ Per Plougmand Bærtelsen

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), EU-tidende 2009, nr. L 335, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) og den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed), EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 1.