Herved bekendtgøres lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 24. august 2004, med de ændringer, der
følger
af lov nr. 1370 af 20. december 2004, § 10 i lov nr. 1383 af 20.
december
2004, § 4 i lov nr. 411 af 1. juni 2005, lov nr. 1059 af 9. november
2005,
§ 3 i lov nr. 116 af 27. februar 2006 og § 3 i lov nr. 404 af 8.
maj
2006.
Kapitel 4
Ydelser ved dødsfald (ATP-bidrag vedrørende
tiden før den 1. januar 2002)
Ægtefælleydelse
§ 11.
Til efterlevende ægtefæller efter
medlemmer af tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller
senere, og som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved
dødsfaldet
et engangsbeløb. Retten til engangsbeløbet berøres ikke af, at separation
mellem ægtefællerne har fundet sted.
Stk. 2.
Beløbet svarer til den
kapitaliserede værdi af en pensionsydelse, der beregningsmæssigt forudsættes
udbetalt til en med det afdøde medlem jævnaldrende person. Pensionsydelsen
forudsættes endvidere udbetalt livsvarigt fra dødsfaldet, dog tidligst fra
den
pågældendes 67. år. Hvis afdøde havde udnyttet retten efter § 9,
stk. 5, forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet. Ved
kapitaliseringen
anvendes samme forventede restlevetid for mænd og kvinder.
Stk. 3.
Pensionsydelsen, jf.
stk. 2, udgør 35 pct. af den egenpension og bonuspension, som det
pågældende
medlem ved dødsfaldet har optjent ret til.
Stk. 4.
Engangsbeløb, der ikke er
begæret udbetalt senest 5 år efter dødsfaldet, tilfalder Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Børneydelse
§ 11 a.
Til børn efter medlemmer af
tillægspensionsordningen, der er født den 1. juli 1925 eller senere, og som
dør
den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et engangsbeløb.
Stk. 2.
Beløbet udgør for hvert barn
under 18 år én gang den pensionsret i form af egenpension og bonuspension fra
det 67. år, eventuelt reguleret efter § 9, stk. 4 eller 5, som
medlemmet havde optjent ret til ved dødsfaldet.
Stk. 3.
Det i stk. 2 nævnte beløb
udbetales til værgen for det eller de berettigede børn.
Stk. 4.
For engangsbeløbet efter denne
bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.
Overgangsydelse
§ 12.
Ud over beløbet efter § 11
udbetales der til efterlevende ægtefæller efter medlemmer af
tillægspensionsordningen
født i perioden 1. juli 1925 - 30. juni 1941, som dør den 1. juli 1992 eller
senere, et engangsbeløb.
Stk. 2.
Beløbet svarer til den
kapitaliserede værdi af en pensionsydelse til den efterlevende ægtefælle. Ved
beregningen forudsættes pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst
fra den efterlevendes 62. år. Ved kapitaliseringen anvendes samme forventede
restlevetid for mænd og kvinder, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Pensionsydelsen, jf.
stk. 2, efter et medlem, der er født senest den 30. juni 1931, udgør 15
pct. af den egenpension og bonuspension, som det pågældende medlem den 1.
juli
1992 har optjent ret til. For medlemmer født i perioden 1. juli 1931 - 30.
juni
1941 aftrappes procenten jævnt, således at der for medlemmer, der er født den
1. juli 1941 eller senere, ikke beregnes nogen pensionsydelse.
Stk. 4.
Ved kapitaliseringen medregnes
fra den efterlevende ægtefælles 67. år, eller fra det tidspunkt, hvor
vedkommende
har udnyttet retten efter § 9, stk. 5, kun den del af
pensionsydelsen
efter stk. 3, der sammenlagt med pensionsydelsen efter § 11,
stk. 3, overstiger den efterlevendes eventuelle egenpension (inklusive
bonuspension), jf. kapitel 3. Er den efterlevende ved dødsfaldet ikke fyldt
67
år, medregnes ved beregningen af egenpensionen bidrag vedrørende tiden indtil
1. januar 2002.
Stk. 5.
For engangsbeløbet efter denne
bestemmelse gælder det samme som nævnt i § 11, stk. 4.
Kapitaliseret ægtefællepension m.v.
§ 13.
Til efterlevende ægtefæller efter
medlemmer af tillægspensionsordningen, som er født senest den 30. juni 1925,
og
som dør den 1. juli 1992 eller senere, udbetales der ved dødsfaldet et
engangsbeløb,
jf. stk. 3.
Stk. 2.
Til efterlevende ægtefæller, som
er født den 1. juli 1930 eller senere, efter medlemmer, der er døde før den
1.
juli 1992, udbetales der et engangsbeløb, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Engangsbeløbene efter
stk. 1 og 2 beregnes som den kapitaliserede værdi af en pensionsydelse
til
den efterlevende ægtefælle, der svarer til enten halvdelen af afdødes
egenpension og bonuspension eller halvdelen af den egenpension og
bonuspension,
som afdøde ville være berettiget til at få udbetalt fra sit fyldte 67. år på
grundlag af de indbetalte bidrag og bonustilskrivning.
Stk. 4.
Ved kapitaliseringen forudsættes
pensionsydelsen udbetalt fra dødsfaldet, dog tidligst fra den efterlevende
ægtefælles 62. år, jf. stk. 5. Ved kapitaliseringen anvendes samme
forventede restlevetid for mænd og kvinder.
Stk. 5.
Ved kapitaliseringen medregnes
fra den efterlevende ægtefælles 67. år eller fra det tidspunkt, hvor
vedkommende
har udnyttet retten efter § 9, stk. 5, dog kun den del af
pensionsydelsen, jf. stk. 3, der overstiger ægtefællens egenpension
(inklusive bonuspension, jf. kapitel 3). Er den efterlevende ægtefælle ved
dødsfaldet ikke fyldt 67 år, medregnes ved beregningen af egenpensionen
bidrag
vedrørende tiden indtil 1. januar 2002.
Stk. 6.
Engangsbeløbene efter
stk. 1 og 2 udbetales på betingelse af, at ægteskabet har varet i 10 år,
og at afdøde har opnået ret til fuld pension, jf. §§ 6, 7 og 8, for i
alt
10 år.
Stk. 7.
For engangsbeløb efter
stk. 1, hvor dødsfaldet sker efter den 1. januar 2002 gælder det samme
som
nævnt i § 11, stk. 4.
Stk. 8.
Begæring om engangsbeløb efter
stk. 2 skal være indgivet senest ved den efterlevende ægtefælles 67. år,
men ikke tidligere end den 1. januar 2007.
§ 14.
Hvor retten til udbetaling af
ægtefællepension og bonuspension er opnået før den 1. juli 1992, ydes
pensionen
efter de hidtil gældende regler. Retten bortfalder ved indgåelse af nyt
ægteskab,
men genindtræder efter anmodning, hvis ægteskabet ophører.
Stk. 2.
Opfylder den efterlevende
ægtefælle samtidig betingelserne for at modtage tillægspension i form af
egenpension i henhold til kapitel 3, har pågældende kun ret til den største
af
pensionerne.
Stk. 3.
Ægtefællepensionen udbetales i
øvrigt i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 1 og 2.
§ 14 a.
Udbetaling af engangsbeløb efter
§§ 11,
11 a,
12 og 13 sker efter anmodning fra den berettigede.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætte
regler for beregning og udbetaling af engangsbeløb efter §§ 11,
11 a, 12 og 13 samt beregning af
egenpension efter § 12, stk. 4, og § 13, stk. 5.
Bestyrelsen fastsætter regler for bestemmelse af kapitaliseringsværdier, jf.
§ 18.
Kapitel 5 c
Særlig Pensionsopsparing
Personkreds og bidrag
§ 17 f.
Der opkræves en særlig
pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af
bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og
§ 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og
selvstændigt
erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2,
i
samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. For 2004 og 2005 samt for 2006 og 2007
er
satsen dog 0,0 pct. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning,
angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v.
og skattekontrollovens § 11 F om terminaladgang til oplysninger i
indkomstregisteret og anvendelse af disse oplysninger til samkøring og
sammenstilling med kontrolformål finder tilsvarende anvendelse for
pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.
Stk. 2.
For personer omfattet af
bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1,
litra
a, jf. § 8, stk. 1, litra a og b, og § 11, stk. 1,
§ 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra
e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1,
1.
pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig
skat
efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor
personen
fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af
foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det
kalenderår, hvor personen fylder 64 år. For personer omfattet af
bidragspligten
efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf.
§ 8, stk. 1, litra a og b, § 11, stk. 4 og 8, og
§ 7,
stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,
stk. 4, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2,
opkræves
pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år,
og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.
Stk. 3.
For personer omfattet af
§ 2 a, stk. 1-7, opkræves der endvidere, indtil udgangen af det år,
hvor den pågældende fylder 64 år, en særlig pensionsopsparing på 1,0 pct. af
de
i bestemmelsen nævnte dagpenge, godtgørelser m.v. Dette gælder dog ikke
personer, der modtager ydelser efter § 29 i lov om social service, jf.
§ 2 a, stk. 4. For personer, der får udbetalt lønkrav m.v.,
jf.
§ 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, indbetaler og
indberetter Lønmodtagernes Garantifond 1 pct. i Særlig Pensionsopsparing af
de
nævnte ydelser. Dette sker månedsvis og direkte til Arbejdsmarkedets
Tillægspension. De nævnte bidragssatser, jf. 1. og 3. pkt., er for 2004 og
2005
0,0 pct. For personer omfattet af § 2 a, stk. 2, for hvem
arbejdsgiveren udbetaler dagpenge ved sygdom, beregnes der fortsat bidrag,
indtil
arbejdsgiveren har indstillet opkrævningen heraf, dog senest den 31. maj
2004,
hvorefter satsen for resten af 2004 og 2005 er 0,0 pct.
Stk. 4.
Opkrævede beløb efter
stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 5.
Opkrævede beløb efter
stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 6.
Såfremt kontohaveren er fyldt
64½ år og det ved en efterfølgende ændring af en skattemæssig årsopgørelse
for
kontohaveren konstateres, at der er opkrævet for lidt eller for meget i
pensionsopsparing,
foretager de statslige told- og skattemyndigheder ikke opkrævning af
restbeløb
eller udbetaling af overskydende beløb. Tilsvarende indstilles inddrivelsen
af
ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing tillige med renter senest en måned
før, kontohaveren fylder 65 år. Inddrivelse af ikke rettidigt indbetalt
pensionsopsparing m.v. vedrørende det indkomstår, hvor kontohaveren fylder 64
år, indstilles dog senest den 1. november i året efter indkomståret. Såfremt
det
ved dødsfald konstateres, at kontohaveren er i restance med ikke rettidigt
indbetalt pensionsopsparing vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år
forud
for dødsfaldet, eller en ændring af en skattemæssig årsopgørelse for
kontohaveren vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år forud for
dødsfaldet, er ved at blive gennemført, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension
efter anmodning fra de statslige told- og skattemyndigheder meddele, at
udbetaling sættes i bero i indtil 3 måneder fra registrering af dødsfaldet.
4.
pkt. finder tilsvarende anvendelse for opkrævet pensionsopsparing vedrørende
indkomståret før dødsfaldet, såfremt dødsfaldet er registreret efter den 1.
september i dødsåret. Udbetaling ved dødsfald sker i øvrigt efter reglerne i
§ 17 i.
Stk. 7.
Såfremt en kontohaver omfattet
af § 2 a, stk. 1-7, er fyldt 64½ år og det efterfølgende
konstateres,
at der er indbetalt for lidt eller for meget i pensionsopsparing, sker der
ikke
regulering af den pågældendes særskilte konto, jf. § 17 h. Tilsvarende
gælder
indbetaling omfattet af stk. 3, 3. pkt.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan
efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler til
gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2, 4 og 6.
Stk. 9.
Indeståendet på en konto i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan
overflyttes
til den pågældendes særskilte konto. Overflyttede midler behandles efter
overflytningen efter samme regler som bidrag, der er godskrevet efter
§ 17
g. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om modtagelsen af
beløb efter dette stykke.
Godskrivning
§ 17 g.
På grundlag af årsopgørelserne
for et givet indkomstår sker der efter den 1. december i året efter
indkomståret en godskrivning på særskilte konti, jf. § 17 h, af de
enkelte
bidragsyderes opkrævede pensionsopsparing omfattet af § 17 f,
stk. 1,
opgjort som den beregnede pensionsopsparing i henhold til årsopgørelsen
fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer vedrørende ikke rettidigt
indbetalt pensionsopsparing for det givne indkomstår på
opgørelsestidspunktet.
Der sker endvidere godskrivning af betalte restancer vedrørende ikke
rettidigt
indbetalt pensionsopsparing. Indeholdt pensionsopsparing afregnes over for
Arbejdsmarkedets Tillægspension og indgår som betalt pensionsopsparing på
årsopgørelsen, uanset den indeholdte pensionsopsparing ikke er betalt, jf.
§ 17 f, stk. 1, 2. pkt., jf. § 15, stk. 3, 2. pkt., i lov
om en arbejdsmarkedsfond. På samme tidspunkt som nævnt i 1. pkt. sker der en
godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragsyderes pensionsopsparing
omfattet af § 17 f, stk. 3, med de beløb, der er indbetalt til
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Indtil godskrivning efter
stk. 1 er sket, forvaltes de midler, der er overført efter
§ 17 f, stk. 4 og 5, særskilt. Afkastet af disse midler efter
fradrag af pensionsafkastskat og omkostninger godskrives de enkelte
bidragsydere i forhold til størrelsen af de bidrag, der godskrives efter
stk. 1.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler for godskrivning på særskilte konti efter
stk. 1
og 2.
Forvaltning af konti
§ 17 h.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal forvalte indbetalte midler efter §§ 17 f og 17 p samt
afkast heraf adskilt fra fondens øvrige formue.
Stk. 2.
Der aflægges særskilt regnskab
for forvaltning og administration af de særskilte konti.
Administrationsomkostninger
dækkes efter tilsvarende regler, som er gældende for andre ordninger, der
administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3.
Den enkeltes særskilte SP-konto
består dels af en investeringskonto, som repræsenterer den til enhver tid
værende
værdi af andelene i de investeringspuljer, den enkelte har valgt, jf.
§ 17
k, stk. 1, og § 17 m, stk. 1, dels af en kontantkonto,
som
anvendes som mellemregningskonto i den løbende administration af SP-konti,
der
er bevaret hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som opsamlingskonto for
reguleringer, godskrivninger m.v. vedrørende konti, som er flyttet til et
andet
pensionsinstitut, jf. § 17 n. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter
renter af positivt eller negativt indestående på kontantkontoen.
Stk. 4.
Kontohavere, som har flyttet
deres særskilte SP-konto til et andet pensionsinstitut, ophører med at have
en
særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension, når SP-indbetalinger
vedrørende
det 64. år er overført til det andet pensionsinstitut.
Stk. 5.
Kontoens indestående udgør
værdien af kontohavers til enhver tid værende andele af investeringspuljer
samt
indestående på kontantkonto efter fradrag for pensionsafkastskat og
omkostninger.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren kan
efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætte
regler for administrationen af de særskilte konti, herunder fremgangsmåden
ved
en kontos eventuelle deling mellem ægtefællerne i forbindelse med skifte i
anledning af separation eller skilsmisse.
Udbetaling
§ 17 i.
Ved dødsfald udbetaler
Arbejdsmarkedets Tillægspension det på den særskilte SP-konto indestående
beløb
til dødsboet. Er SP-kontoen flyttet til et andet pensionsinstitut, jf.
§ 17 n, udbetales indestående beløb på kontantkontoen dog ikke, men
kontantkontoen opgøres, og beløbet overføres til SP-kontoen i det andet
pensionsinstitut.
Stk. 2.
Opkrævet pensionsopsparing efter
§ 17 f, stk. 1, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet
sted,
udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til
dødsboet på grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede
beløb. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende
året før dødsfaldet udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders
foranstaltning, hvis dødsfaldet er registreret senest den 1. september i
dødsåret. Såfremt afdødes årsopgørelse vedrørende året før dødsfaldet ikke
foreligger på tidspunktet for registrering af dødsfaldet, udbetales opkrævet
pensionsopsparing dog ved de statslige told- og skattemyndigheders
foranstaltning uanset tidspunktet for registrering af dødsfaldet.
Stk. 3.
Opkrævet pensionsopsparing efter
§ 17 f, stk. 3, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet
sted,
kan udbetales til dødsboet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af
boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb. Opkrævet
pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende året før
dødsfaldet udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af boets
dokumentation eller på grundlag af indberetninger fra kommuner eller
arbejdsløshedskasser,
hvis dødsfaldet sker før den 1. november.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan
efter forhandling med skatteministeren og efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsætte nærmere regler for udbetaling ved dødsfald, jf.
stk. 1-3. Boets krav på indeståendet forældes 5 år efter kontohavers
død.
Beløb, der herefter er forældede, tilgår midlerne i reguleringspuljen, jf.
§ 17 p, stk. 1.
§ 17 j.
Pensionsopsparing udbetales forud
fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kontohaveren fra den 1. i måneden
efter
det fyldte 65. år, i det omfang der er sket godskrivning på kontoen efter
§ 17 g. Dette gælder dog ikke indestående beløb på kontantkontoen, hvis
SP-kontoen er flyttet til et andet pensionsinstitut, jf. § 17 n.
Pensionsopsparingen udbetales som et engangsbeløb, som årlige rater over en
periode på 10 år eller som månedlige rater over en periode på 10 år.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om, hvornår udbetaling sker
som
engangsbeløb og i rater, og om opgørelsen af udbetalingsbeløb efter
stk. 2
og 3.
Stk. 2.
Kontoens indestående opgøres ved
udbetalingens påbegyndelse og ved indgangen til hvert år i
udbetalingsperioden
efter reglerne i § 17 h, stk. 5. Det beløb, der udbetales i
hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til kontoens indestående ved
udbetalingens begyndelse henholdsvis ved indgangen til hvert år i
udbetalingsperioden
divideret med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetalinger.
Stk. 3.
For konti, der udbetales i
månedsvise rater, fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse
forud
for hvert kalenderår en rentesats. Den samlede udbetaling for et år beregnes
ved hvert års begyndelse som et fast beløb på grundlag af kontoens
indestående
ved årets begyndelse og den af bestyrelsen fastsatte rentesats, således at
den
årlige udbetaling ved uændret rentesats i hele udbetalingsperioden vil give
lige store rater. Den månedlige rate hæves på kontohavers konto.
Stk. 4.
Hvis indeståendet på kontoen er
mindre end den månedlige rate, der skal udbetales, nedsættes raten til
indeståendet
på kontoen, og udbetalingen ophører. Hvis der ved udbetaling af den sidste
rate
fortsat er et indestående på kontoen, forhøjes den sidste rate tilsvarende.
Stk. 5.
Personer, der er berettiget til
udbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1, kan udskyde udbetaling
eller
påbegyndelse af udbetaling til et senere tidspunkt, dog ikke ud over det
fyldte
70. år.
Stk. 6.
Beløb, der ikke har kunnet
udbetales senest ved kontohavers fyldte 85. år, er forældede og indgår i
reguleringspuljen, jf. § 17 p, stk. 1.
SP-valg
§ 17 k.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
etablerer og administrerer SP-valg, hvorefter kontohaverne i Særlig
Pensionsopsparing
får mulighed for at vælge at placere deres indestående helt eller delvis i en
eller flere investeringspuljer.
Stk. 2.
Midlerne i den enkelte
investeringspulje placeres i andele eller beviser i et investeringsinstitut
omfattet af stk. 3. Udlodninger fra et investeringsinstitut investeres
umiddelbart i andele eller beviser i samme investeringsinstitut.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren nærmere krav
til de investeringsinstitutter, hvis andele og beviser kan indgå i SP-valg.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter
forhandling med økonomi- og erhvervsministeren nærmere krav til de
investeringsinstitutter, som indgår i SP-valg, herunder tekniske krav og krav
til rapportering om afkast, omkostninger m.v. Beskæftigelsesministeren
fastsætter på samme måde regler om investeringsinstitutters dækning af
omkostninger i forbindelse med oprettelse og drift af den enkelte
investeringspulje samt om vilkår for administrationsomkostninger og
omkostninger i forbindelse med handel med investeringsandele.
§ 17 l.
Den enkelte kontohaver kan vælge
at placere indeståendet på sin investeringskonto i investeringspuljer, jf.
§ 17 k, stk. 1, og § 17 m, stk. 1. Den enkelte kontohaver
kan vælge første gang, når den første kontooversigt vedrørende Særlig
Pensionsopsparing er modtaget.
Stk. 2.
Kontohaverens valg foretages som
en fordeling af indeståendet på kontoen mellem de ønskede investeringspuljer.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte at indrette SP-valg således, at
kontohaveren kan vælge, hvordan fremtidige bidrag skal fordeles, uden at
ændre
fordelingen for det eksisterende indestående. Hvis kontohaveren ikke har
valgt
en særskilt fordeling for fremtidige bidrag, anvendes den senest valgte
fordeling efter 1. pkt. tillige, når der efterfølgende godskrives beløb på
den
særskilte SP-konto.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan
efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere
regler
for valg af investeringspuljer i SP-valg, herunder minimumskrav til
indestående
på investeringskontoen, som en forudsætning for at kunne vælge samt et
maksimum
for antallet af investeringspuljer, en kontohaver kan vælge.
Stk. 4.
Når Arbejdsmarkedets
Tillægspension hæver beløb på kontohaverens konto til betaling af
pensionsafkastskat, administrations- og handelsomkostninger og udbetaling af
pension, reduceres andelen i de enkelte investeringspuljer forholdsmæssigt,
medmindre der er tilstrækkelige midler til dækning heraf på kontantkontoen.
SP-basis
§ 17 m.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
administrerer og forvalter de midler, der er godskrevet de enkelte
kontohaveres
særskilte konti efter § 17 g, og som kontohaveren ikke har valgt at
placere i investeringspuljer efter § 17 k, stk. 1, eller at flytte
efter § 17 n, i SP-basis.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions
valg af investeringssammensætning for midler efter stk. 1 kan ske under
hensyntagen til kontohavernes alder. Den enkelte kontohaver kan vælge en
anden
aldersinvesteringssammensætning end den investeringssammensætning, der svarer
til kontohaverens faktiske alder på investeringstidspunktet. ATP kan
fastsætte
nærmere regler herom.
Stk. 3.
Midlerne omfattet af stk. 1
skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8, jf. dog
stk. 5 og 6.
Stk. 4.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
administrerer og forvalter de ikke godskrevne midler efter § 17 g,
stk. 2. Midlerne skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i
kapitel 8, jf. dog stk. 5-7.
Stk. 5.
§ 26 d, stk. 1,
nr. 5, og § 26 e, stk. 1, nr. 3, finder ikke
anvendelse på midler placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og
godkendte fåmandsforeninger omfattet af § 26 b, stk. 1,
nr. 7.
Stk. 6.
§ 26 d, stk. 1,
nr. 1, finder ikke anvendelse på midler, der direkte eller indirekte er
placeret i investeringsforeninger, specialforeninger og godkendte
fåmandsforeninger, under forudsætning af, at disse foreningers beholdning af
aktiver
medgår ved opgørelsen af placeringen af de midler, der er omfattet af
stk. 1, og at bestemmelserne i kapitel 8 med de i stk. 5 nævnte
undtagelser ved denne opgørelse er overholdt.
Stk. 7.
Den i § 26 e,
stk. 1, nr. 2, fastsatte grænse for placeringen af midlerne efter
§ 17 g, stk. 2, udgør 25 pct.
Flytning til andet pensionsinstitut
§ 17 n.
Den enkelte kontohaver kan vælge
at flytte hele sit indestående, jf. § 17 h, stk. 5, til en særskilt
SP-konto i et andet pensionsinstitut. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
afvise flytning af indestående, hvis der ikke heri er dækning for
omkostningerne forbundet med flytningen.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal på anmodning fra kontohaveren via det modtagende pensionsinstitut flytte
hele indeståendet på den særskilte SP-konto og herefter én gang om året
overføre
det på overførselstidspunktet værende indestående på kontohaverens konto i SP
til den særskilte SP-konto i det modtagende pensionsinstitut.
Stk. 3.
Kontohavere, der har flyttet
hele deres indestående på den særskilte SP-konto i Arbejdsmarkedets
Tillægspension til en særskilt SP-konto i et andet pensionsinstitut, kan
vælge
at flytte hele deres indestående på den særskilte SP-konto i dette
pensionsinstitut til et tredje pensionsinstitut. Det modtagende
pensionsinstitut skal straks orientere Arbejdsmarkedets Tillægspension om
flytning med henblik på korrekt årlig overførsel af fremtidige bidrag. Ved
manglende orientering kan Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræve et gebyr
hos
det modtagende pensionsinstitut for omkostningerne i forbindelse med
administrationen af en sådan transaktion.
Stk. 4.
Kontohavere, der har valgt at
flytte hele deres indestående til et andet pensionsinstitut, kan anmode
Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at hele indeståendet flyttes tilbage til
en
særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om krav til de modtagende pensionsinstitutters
oprettelse og administration af særskilte SP-konti, herunder om information,
udbetaling, tekniske krav og rådgivning i forbindelse med flytning. Beløb på
disse konti forældes efter reglerne i § 17 i, stk. 4, og
§ 17 j, stk. 6.
Øvrige bestemmelser
§ 17 o.
Omkostningerne ved forvaltning og
administration af de særskilte konti i Særlig Pensionsopsparing fordeles
således, at omkostninger, der knytter sig til at benytte valgmulighederne i
SP-valg, jf. § 17 k, og flytning til andet pensionsinstitut, jf.
§ 17
n, afholdes af de kontohavere, der benytter disse valgmuligheder.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
fastsætter de omkostningsprocenter og gebyrer, der anvendes i forbindelse med
driften af Særlig Pensionsopsparing og supplerende arbejdsmarkedspension for
førtidspensionister, jf. §§ 17 r og 17 s, og justerer løbende
gebyrer og omkostningsprocenter, således at de modsvarer de faktiske
omkostninger.
§ 17 p.
Der etableres en reguleringspulje
i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reguleringspuljen anvendes til at afregne
reguleringer, der ikke kan effektueres via indeståendet på kontohaverens
særskilte konto, jf. § 17 h, stk. 5, til finansiering af ubalancer
mellem Særlig Pensionsopsparings indtægter i form af f.eks. gebyrer, jf.
§ 17 o, og de faktiske omkostninger og til modtagelse af forældede
beløb,
jf. § 17 i, stk. 4, § 17 j, stk. 6, og § 17 n,
stk. 5. Midlerne i reguleringspuljen tilhører kontohaverne i Særlig
Pensionsopsparing, herunder kontohavere, som har flyttet deres indestående,
jf.
§ 17 n.
Stk. 2.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension fastsætter størrelsen af reguleringspuljen, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler for etablering, anvendelse og administration af
reguleringspuljen, herunder at reguleringer foretaget via reguleringspuljen
kan
modregnes i fremtidige bidrag.
§ 17 q.
For §§ 17 g-17 p finder
reglerne i kapitlerne 7,
7 a,
9 og 10 samt §§ 29, 32, 34 og 35, § 36, stk. 1, og § 38
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte
regler for udarbejdelse af regnskabet efter § 17 h, stk. 2, for
Særlig Pensionsopsparing, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af
aktiverne.
Kapitel 7
Administration
§ 20.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
ledes af et repræsentantskab, en bestyrelse og en direktør.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter vedtægterne for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 21.
Repræsentantskabet består af 15
arbejdsgiverrepræsentanter og 15 lønmodtagerrepræsentanter samt en formand.
Stk. 2.
Arbejdsgiverrepræsentanterne
udpeges således, jf. § 25:
1)
8 efter indstilling
af Dansk Arbejdsgiverforening.
2)
2 efter indstilling
af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
3)
1 efter indstilling
af finansministeren.
4)
1 efter indstilling
af Amtsrådsforeningen i Danmark.
5)
1 efter indstilling
af Kommunernes Landsforening.
6)
1 efter indstilling
af Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab.
7)
1 efter indstilling
af Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Stk. 3.
Lønmodtagerrepræsentanterne
udpeges således, jf. § 25:
1)
10 efter indstilling
af Landsorganisationen i Danmark.
2)
3 efter indstilling
af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
3)
1 efter indstilling
fra Ledernes Hovedorganisation.
4)
1 efter indstilling
af Akademikernes Centralorganisation.
Stk. 4.
Repræsentantskabet udnævner selv
sin formand, som ikke må have tilknytning til nogen arbejdsgiver- eller
lønmodtagerorganisation.
Stk. 5.
Repræsentantskabets medlemmer
udpeges for 3 år ad gangen, jf. dog § 42. Finder udpegning sted i løbet
af
en periode, gælder den kun til periodens udløb. Genudpegning kan finde sted.
§ 22.
Repræsentantskabet skal have
forelagt årsrapporten til godkendelse og behandle de sager, som bestyrelsen
eller mindst 4 bestyrelsesmedlemmer måtte ønske at forelægge for
repræsentantskabet
.
Stk. 2.
Repræsentantskabet afholder møde
én gang årligt samt i øvrigt, når bestyrelsen eller mindst 4
bestyrelsesmedlemmer
eller 10 medlemmer af repræsentantskabet måtte ønske det.
§ 23.
Bestyrelsen består af formanden
for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt
repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25:
1)
3 efter indstilling
af Dansk Arbejdsgiverforening.
2)
1 efter indstilling
af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns
Kommune
og Frederiksberg Kommune i fællesskab.
3)
1 efter indstilling
af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
4)
1 efter indstilling
af finansministeren.
5)
3 efter indstilling
af Landsorganisationen i Danmark.
6)
2 efter indstilling
af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere
ansat i stat og kommuner.
7)
1 efter indstilling
af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes
Hovedorganisation
i fællesskab.
Stk. 2.
Bestyrelsens medlemmer udpeges
for 3 år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den
kun
til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal lede
administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med
reglerne i denne lov og det anmeldte pensions- og hensættelsesgrundlag efter
§§ 18 og 19.
Stk. 4.
Bestyrelsen kan tillade
direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er
oprettet efter § 26 b, stk. 3 og 4. Salget skal ske efter
tilsvarende
regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under
finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra
Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren
kan
fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.
Stk. 5.
Bestyrelsen kan tillade
direktøren at sælge ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter
§ 26
b, stk. 5. Ydelserne leveres i henhold til Arbejdsmarkedets
Tillægspensions
sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Stk. 6.
Bestyrelsen ansætter direktøren
og andet ledende personale og fastsætter skriftlige retningslinjer for
virksomhedens
væsentligste aktivitetsområder, herunder også den løbende anbringelse af
fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til
medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.
Stk. 7.
Bestyrelsen skal ved en
forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
§ 23 a.
Et medlem af bestyrelsen og
direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have fyldestgørende
erfaring
til at udøve hvervet eller stillingen.
Stk. 2.
Et medlem af bestyrelsen og
direktøren kan ikke bestride hvervet eller stillingen som henholdsvis
bestyrelsesmedlem og direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt
1)
den pågældende
pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om
Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse
indebærer
risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,
2)
den pågældende har
anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om
gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,
3)
den pågældendes
økonomiske situation eller selskaber, den pågældende ejer, eller hvori den
pågældende deltager i driften, har påført Arbejdsmarkedets Tillægspension tab
eller risiko for tab eller
4)
den pågældende har
udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke
vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.
Stk. 3.
Medlemmer af bestyrelsen og
direktøren har pligt til at give Finanstilsynet oplysninger om de i
stk. 2
angivne forhold.
§ 23 b.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal have
1)
en god administrativ
og regnskabsmæssig praksis,
2)
skriftlige
forretningsgange på alle de væsentlige aktivitetsområder,
3)
fyldestgørende
interne kontrolprocedurer og
4)
betryggende kontrol-
og sikringsforanstaltninger på it-området.
§ 24.
Direktøren forestår den daglige
administration af Arbejdsmarkedets Tillægspension under ansvar over for
bestyrelsen.
§ 24 a.
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal ansætte en ansvarshavende aktuar, der skal varetage de
nødvendige forsikringstekniske funktioner, herunder beregninger og
undersøgelser.
Stillingen som aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af
bestyrelsen
i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller som direktør.
Stk. 2.
Når en ansvarshavende aktuar
afskediges eller fratræder, skal bestyrelsen og aktuaren senest 1 måned efter
fratrædelsen sende hver sin redegørelse til Finanstilsynet om baggrunden
herfor.
Stk. 3.
Den ansvarshavende aktuar skal
påse, at Arbejdsmarkedets Tillægspension overholder det anmeldte pensions- og
hensættelsesgrundlag, herunder at pensions- og hensættelsesgrundlaget til
enhver tid er i overensstemmelse med de i §§ 18 og 19 nævnte krav. Den
ansvarshavende aktuar skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige
indhold i Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiviteter og materiale i øvrigt.
Stk. 4.
Den ansvarshavende aktuar skal
omgående indberette enhver tilsidesættelse af de i stk. 3 nævnte forhold
til Finanstilsynet. Den ansvarshavende aktuar har ret til af direktøren at
forlange alle oplysninger, som er nødvendige for udøvelsen af hvervet.
Finanstilsynet kan kræve de oplysninger af aktuaren, som er nødvendige til
bedømmelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions økonomiske stilling.
Stk. 5.
Den ansvarshavende aktuar skal
årligt indsende en beretning til Finanstilsynet. Denne beretning skal
indeholde
en aktuarmæssig opgørelse af status i Arbejdsmarkedets Tillægspension i
overensstemmelse med det anmeldte hensættelsesgrundlag.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan fastsætte
nærmere bestemmelser om de i stk. 1-5 nævnte forhold, herunder om de
krav,
en person skal opfylde for at kunne blive ansat som ansvarshavende aktuar.
Stk. 7.
Den ansvarshavende aktuar kan
forlange, at bestyrelsen indkaldes. Den ansvarshavende aktuar har ret til at
være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i
den
enkelte sag træffer anden beslutning.
Stk. 8.
Den ansvarshavende aktuar har
pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, hvis
det
ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem.
§ 24 b.
Personer, der ifølge lov eller
vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
og ansatte, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne
og
Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, må ikke for egen regning eller
gennem selskaber, de kontrollerer,
1)
optage lån eller
trække på allerede bevilgede kreditter til køb af værdipapirer, når de købte
værdipapirer
stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,
2)
erhverve, udstede
eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er
risikoafdækning,
3)
erhverve
kapitalandele, bortset fra andele i investeringsforeninger,
specialforeninger,
hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v., med henblik på salg af disse tidligere end 6
måneder efter erhvervelsen eller
4)
erhverve positioner i
fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på
andet end betaling for køb af værdipapirer, varer, tjenesteydelser, køb eller
drift af fast ejendom eller til brug for rejser.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte
personkreds må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed
som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette gælder dog ikke køb af aktier i
pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter og
fondsmæglerselskaber samt andele i investeringsforeninger, specialforeninger,
hedgeforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af lov om
investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive
investeringsordninger m.v.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal tage stilling
til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne
og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal være
omfattet
af forbuddet. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er vidende herom.
Straffebestemmelsen i § 32 a finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor
den
pågældende har modtaget information herom.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal for personer
omfattet af stk. 1 udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse
af forbuddet i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., herunder om
indberetning af formuedispositioner.
Stk. 5.
Den eksterne revision skal én
gang om året gennemgå Arbejdsmarkedets Tillægspensions retningslinjer efter
stk. 4
og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse, om
retningslinjerne
vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om
Arbejdsmarkedets Tillægspensions kontrolprocedurer har givet anledning til
bemærkninger.
Stk. 6.
Et kontoførende institut har på
anmodning fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension pligt til at give
Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revision adgang til oplysninger om
konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet
af stk. 1.
Stk. 7.
Forbuddet i stk. 1, nr. 2,
omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i en
virksomhed, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, og
som
den pågældende modtager som led i sin aflønning.
Stk. 8.
Forbuddet i stk. 1, nr. 1,
omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de i stk. 7 nævnte
instrumenter.
Stk. 9.
De interne revisions- og
vicerevisionschefer må uanset stk. 1-8 ikke have økonomiske interesser i
virksomheder, der er koncernforbundet med Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 24 c.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
må ikke indgå engagementer med repræsentantskabs- og bestyrelsesmedlemmer,
direktøren, ansatte i tillægspensionsordningen, tillægspensionsordningens
eksterne revisorer eller de interne revisions- og vicerevisionschefer.
Stk. 2.
Uden bestyrelsens godkendelse,
som skal indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol, må Arbejdsmarkedets
Tillægspension ikke indgå engagementer med eller modtage sikkerhedsstillelse
fra selskaber, hvori den i stk. 1 nævnte personkreds er direktører eller
bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3.
De i stk. 2 nævnte
engagementer skal bevilges i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions
sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.
Tillægspensionsordningens valgte revision skal i revisionsprotokollen
vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er
opfyldt.
Stk. 4.
Direktøren og bestyrelsen skal i
særlig grad overvåge forsvarligheden og forløbet af de i stk. 2 nævnte
engagementer.
Stk. 5.
Reglerne i stk. 2,
stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder også engagementer med selskaber,
hvori personer, der er knyttet til direktøren ved ægteskab, samliv i mindst 2
år, slægts- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller som
søskende,
er direktører.
§ 24 d.
Personer, der ifølge lov eller
vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
kan ikke uden bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed
eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i
ledelsen
eller driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
jf. dog § 25 p, stk. 8 og 9.
Stk. 2.
Andre ansatte i Arbejdsmarkedets
Tillægspension, for hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem
egne og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, kan ikke uden
direktørens
tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som
bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller
driften af anden erhvervsvirksomhed end Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktøren.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal tage stilling
til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne
og Arbejdsmarkedets Tillægspensions interesser, og som derfor skal have
direktørens tilladelse, jf. stk. 2. Bestyrelsen skal sikre, at de
pågældende er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 32 a finder
anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget information
herom.
Stk. 4.
Den i stk. 1 og 2 nævnte
virksomhed kan kun bestrides, såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
virksomheder, der indgår i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, ikke
har eller indgår engagementer med de i stk. 1 og 2 nævnte
erhvervsvirksomheder
eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Undtaget
herfra er engagementer i form af kapitalandele, engagementer med de i
stk. 5
og 6 nævnte virksomheder samt engagementer med erhvervsvirksomheder, der
indgår
i koncern med Arbejdsmarkedets Tillægspension, eller erhvervsvirksomheder,
hvor
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring eller finansielle virksomheder i fællesskab eller
sammen
med fonde og foreninger oprettet i henhold til §§ 207 og 214 og
§ 215,
stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ejer mere end 4/5 af
kapitalandelene.
Stk. 5.
Det i stk. 4
anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse
i
bestyrelserne for Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Udviklingsfinansiering A/S,
BSU-fonden, LR Realkredit A/S, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S,
Kongeriget Danmarks Fiskeribank, fondsbørser, autoriserede markedspladser,
clearingcentraler, værdipapircentraler, OMX AB, OMX Exchanges Oy,
Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) og
Industrialiseringsfonden
for Østlandene (IFØ).
Stk. 6.
Det i stk. 4
anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse
i
bestyrelsen for en virksomhed, som midlertidigt drives af Arbejdsmarkedets
Tillægspension i medfør af § 26 c, stk. 3, til sikring eller
afvikling af forud indgåede engagementer.
Stk. 7.
Samtlige tilladelser givet af
bestyrelsen i medfør af stk. 1 skal fremgå af bestyrelsens
forhandlingsprotokol.
Stk. 8.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som
bestyrelsen
har godkendt i henhold til stk. 1. Endvidere skal den eksterne revision
i
revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt
Arbejdsmarkedets Tillægspension har engagement med erhvervsvirksomheder
omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 9.
Uanset stk. 1 kan den
interne revision udføre interne revisionsopgaver i ordninger og virksomheder,
som administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til anden
lovgivning eller aftale, uden bestyrelsens tilladelse.
Stk. 10.
Finanstilsynet kan i særlige
tilfælde dispensere fra stk. 4.
§ 24 e.
Reglerne om koncernrepræsentation
i lov om aktieselskaber gælder ikke for medarbejdere i virksomheder, gennem
hvilke Arbejdsmarkedets Tillægspension midlertidigt driver anden virksomhed i
henhold til denne lov.
§ 25.
Repræsentantskabet og bestyrelsen
bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Stk. 2.
Når der skal indstilles
medlemmer efter § 21, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 1, skal
der indstilles både en mand og en kvinde. Hvis der skal indstilles flere
medlemmer, skal der indstilles lige mange mænd og kvinder. Skal der
indstilles
et ulige antal, skal der indstilles én mere af det ene køn end af det andet.
Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de foretrækker, og
beskæftigelsesministeren skal følge denne indstilling, medmindre
repræsentantskabet eller bestyrelsen derved ville få en kønsmæssigt skæv
sammensætning. I så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de
indstillede at udpege andre, således at repræsentantskabet og bestyrelsen så
vidt muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede der skal udpeges som
medlem af repræsentantskabet og bestyrelsen.
Stk. 3.
Foreligger der særlige grunde,
kan myndigheden eller organisationen fravige bestemmelsen i stk. 2.
Myndigheden eller organisationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.
Kapitel 7 a
Årsrapport og revision
§ 25 a.
For hvert regnskabsår udarbejder
og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består
af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder en
redegørelse
for anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er
revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.
Stk. 2.
Årsrapporten skal udarbejdes i
overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og regler udstedt i medfør af
§ 25 m.
§ 25 b.
Hvert enkelt ledelsesmedlem har
ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og
eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere
har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og
godkendes
i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at
årsrapporten
indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i
lovgivningen fastsatte frister.
§ 25 c.
Når årsrapporten er udarbejdet,
skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere
underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en
ledelsespåtegning,
hvori de erklærer, at
1)
årsrapporten er
aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i
vedtægter
eller aftale og
2)
årsrapporten giver et
retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet
koncernregnskab,
koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
Stk. 2.
Har ledelsen indføjet
supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og
direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et
retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte
retningslinjer
for sådanne beretninger.
Stk. 3.
Selv om et ledelsesmedlem er
helt eller delvis uenig i årsrapporten eller har indvendinger mod, at den
skal
godkendes med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at
underskrive.
Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive sine indvendinger med en konkret og
fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og
ledelsespåtegningen.
§ 25 d.
Årsrapporten skal give et
retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension og, hvis der er
udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle
stilling samt resultatet.
Stk. 2.
Hvis anvendelse af
bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 25 m
ikke
er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1,
skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.
Stk. 3.
Hvis anvendelse af
bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 25 m i
særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges,
således
at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne
og
her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken
indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning,
fravigelsen
har på Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og
passiver, finansielle stilling samt resultatet.
§ 25 e.
For at de lovpligtige dele af en
årsrapport kan give et retvisende billede efter § 25 d, skal reglerne i
stk. 2 og 3 opfyldes.
Stk. 2.
Årsrapporten skal udarbejdes
således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De
omhandlede regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og
offentlige
myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må forventes at blive
påvirket af en årsrapport, herunder medlemmer, kreditorer, medarbejdere,
kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale
myndigheder. De omhandlede beslutninger skal i det mindste vedrøre
1)
placering af
regnskabsbrugerens egne ressourcer,
2)
ledelsens forvaltning
af virksomhedens ressourcer og
3)
fordeling af
virksomhedens ressourcer.
Stk. 3.
Årsrapporten skal udarbejdes
således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for
regnskabsbrugerne, jf. stk. 2. Oplysningerne skal desuden være
pålidelige
i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.
§ 25 f.
Årsrapporten skal udarbejdes
efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:
1)
Den skal udarbejdes
på en klar og overskuelig måde (klarhed).
2)
Der skal tages hensyn
til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).
3)
Alle relevante
forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige
(væsentlighed).
Anses flere ubetydelige forhold tilsammen for at være betydelige, skal de dog
indgå.
4)
Driften af en
aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal
eller
ikke antages at kunne fortsætte. Afvikles en aktivitet, skal klassifikation
og
opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.
5)
Enhver værdiændring
skal vises, uanset indvirkningen på resultatopgørelsen (neutralitet).
6)
Transaktioner,
begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset
tidspunktet
for betaling (periodisering).
7)
Indregningsmetoder og
målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold
(konsistens).
8)
Hver transaktion,
begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de
enkelte forhold ikke må modregnes med hinanden (bruttoværdi).
9)
Primobalancen for
regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår
(formel kontinuitet).
Stk. 2.
Opstilling og klassifikation,
konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte
monetære
enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske,
hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis ændringen er
nødvendig som følge af lovændring eller nye regler udstedt i medfør af
§ 25 m.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1,
nr. 6-9, og stk. 2 kan fraviges i særlige tilfælde. I så fald finder
§ 25 d, stk. 3, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.
§ 25 g.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions
aktiver og forpligtelser skal, medmindre andet er fastsat i medfør af
§ 25
m, måles til dagsværdi. Aktiver og forpligtelser op- og nedskrives i
overensstemmelse
hermed, og op- og nedskrivninger indregnes i resultatopgørelsen, medmindre
andet
er fastsat i medfør af § 25 m.
Stk. 2.
Dagsværdien måles til den
markedsværdi, der kan konstateres for aktivet eller forpligtelsen på et
velfungerende marked. Hvis aktivet eller forpligtelsen ikke handles på et
velfungerende marked, anvendes en anerkendt metode til beregning af
dagsværdien
på det pågældende aktiv eller den pågældende forpligtelse.
§ 25 h.
Supplerende beretninger, f.eks.
beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om
miljøforhold
(grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Tillægspensions sociale ansvar
(sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions etiske
målsætninger
og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede
inden
for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne
beretninger.
De skal opfylde kvalitetskravene i § 25 e, stk. 3, og med de
lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i
§ 25 f, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Af de supplerende beretninger
skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er
udarbejdet.
§ 25 i.
Regnskabsåret følger
kalenderåret. Dette krav er tillige gældende for eventuelle datterselskaber.
§ 25 j.
Indregning, måling og oplysninger
i monetære enheder skal foretages i danske kroner.
§ 25 k.
Årsrapporten skal revideres af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revisorer, jf. § 25 p.
Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i
årsrapporten,
jf. § 25 h.
§ 25 l.
Uden ugrundet ophold efter
repræsentantskabets godkendelse af årsrapporten i henhold til § 22,
stk. 1, dog senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb, indsendes den
reviderede og godkendte årsrapport samt udskrift af revisionsprotokollen
vedrørende årsrapportens revision til Beskæftigelsesministeriet og
Finanstilsynet. Har bestyrelsen oprettet en intern revision, skal den interne
revisionschefs revisionsprotokol tillige indsendes.
Stk. 2.
Den indsendte årsrapport skal i
det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele samt den fulde
revisionspåtegning. Ønsker Arbejdsmarkedets Tillægspension at få
offentliggjort
supplerende beretninger som nævnt i § 25 h, skal disse indsendes sammen
med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, således at de obligatoriske
bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument
betegnet »årsrapport«.
Stk. 3.
Sammen med indsendelse af
årsrapporten efter stk. 1 indsendes et eksemplar af årsrapporten fra
samtlige dattervirksomheder af Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 25 m.
Finanstilsynet fastsætter nærmere
regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver,
forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og
balance samt krav til noter og ledelsesberetning.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter
tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en
årsrapport skal indbefatte et koncernregnskab.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte
regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker
kortere perioder end årsrapporten.
§ 25 n.
Med henblik på at sikre, at
Arbejdsmarkedets Tillægspensions årsrapport er i overensstemmelse med
reglerne
i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 25 m, kan
Finanstilsynet
1)
yde vejledning,
2)
påtale overtrædelser
og
3)
påbyde, at fejl skal
rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.
§ 25 o.
Finanstilsynet kan forlange, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal foretage regelmæssige
regnskabsindberetninger til Finanstilsynet i overensstemmelse med nærmere
retningslinjer fastsat af Finanstilsynet.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan forlange de
regnskabsindberetninger, der er nævnt under stk. 1, suppleret med
redegørelser om enkeltforhold underskrevet af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions
direktør, bestyrelse eller ansvarshavende aktuar.
§ 25 p.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions
årsrapport skal revideres af mindst én statsautoriseret revisor.
Repræsentantskabet udnævner revisorerne, men kan til enhver tid trække
udnævnelsen tilbage. Beskæftigelsesministeriet kan i særlige tilfælde udpege
en
yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme
regler som de revisorer, der er udnævnt af repræsentantskabet.
Stk. 2.
Revisorerne i Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal tillige være revisorer i eventuelle dattervirksomheder.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke
anvendelse på dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.
Stk. 4.
Bestyrelsen kan bestemme, at der
skal oprettes en intern revision, der ledes af en revisionschef.
Stk. 5.
Ved revisorskifte skal
Arbejdsmarkedets Tillægspension og afgående revisor senest en måned efter
fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes
særlige forhold.
Stk. 6.
Findes en revisor åbenbart
uegnet til sit hverv, kan beskæftigelsesministeren afskedige den pågældende
og
i den afgåedes sted udpege en revisor, der fungerer, indtil nyt valg kan
foretages.
Stk. 7.
Revisorerne skal til brug for
bestyrelsen føre en revisionsprotokol, der forelægges på ethvert
bestyrelsesmøde. Enhver protokoltilførsel underskrives af samtlige
bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 8.
Bestyrelsen kan ikke tillade,
jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og
vicerevisionscheferne
udfører revisionsopgaver i virksomheder uden for koncernen, jf. dog § 24
d, stk. 9. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at den interne
revisionschef
og vicerevisionscheferne udfører andet arbejde end revisionsopgaver i
virksomheder inden for koncernen, i ordninger, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension administrerer, eller i virksomheder inden for samme
administrationsfællesskab,
jf. § 24 d, stk. 9. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde
dispensere
fra 1. pkt.
Stk. 9.
Bestyrelsen kan ikke tillade,
jf. § 24 d, stk. 1, at den interne revisionschef og
vicerevisionscheferne
påtager sig hverv, der bevirker, at de kommer i strid med
habilitetsbestemmelser
svarende til dem, der gælder for eksterne revisorer i henhold til lov om
statsautoriserede og registrerede revisorer.
§ 25 q.
Revisorerne har altid ret til at
deltage i bestyrelsesmøder under behandlingen af sager, der har betydning for
revisionen eller for aflæggelsen af regnskabet.
Stk. 2.
Revisorerne har pligt til at
deltage i bestyrelsens behandling af de pågældende sager, såfremt det ønskes
af
blot ét bestyrelsesmedlem.
Stk. 3.
Revisorerne har ret til at være
til stede på repræsentantskabsmødet. De skal være til stede, såfremt det
begæres af bestyrelsen eller af et medlem af repræsentantskabet.
Stk. 4.
Finanstilsynet fastsætter regler
om revisionens gennemførelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan pålægge
revisor, og hvis bestyrelsen efter § 25 p, stk. 4, har oprettet en
intern revision tillige den interne revisionschef, at give oplysninger om
forholdene i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
§ 25 r.
En ekstern revisor og en intern
revisionschef skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der
er
af afgørende betydning for Arbejdsmarkedets Tillægspensions fortsatte
aktivitet,
herunder forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i
hvervet som revisor i virksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har
snævre forbindelser med, jf. definitionen i lov om finansiel virksomhed.
Kapitel 8
Fondsanbringelse
§ 26.
Bestyrelsen og direktøren er
forpligtet til at anbringe Arbejdsmarkedets Tillægspensions kapital på en
hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig måde, således at der er betryggende
sikkerhed for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension til enhver tid kan opfylde
sine forpligtelser. Ved midlernes anbringelse skal der tilstræbes en
opretholdelse af midlernes realværdi.
§ 26 a.
I henhold til bestemmelserne i
dette kapitel opgøres aktiverne efter følgende regler:
1)
Aktiverne opgøres og
reguleres løbende i overensstemmelse med de principper, der finder anvendelse
ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions aflæggelse af årsrapport.
2)
Der skal foretages
fradrag for en eventuel behæftet del, og udlån kan kun indgå til en værdi,
der
fremkommer efter fradrag af forpligtelser, der kan modregnes over for
låntager.
3)
Har Arbejdsmarkedets
Tillægspension indgået finansielle kontrakter, der reducerer risikoen for, at
aktiverne ikke kan dække forpligtelserne, medregnes værdien af sådanne
kontrakter i aktivernes værdi.
4)
Tilgodehavende
uforfaldne renter af værdipapirer omfattet af § 26 b, stk. 1, nr.
1-4, 6, 8 og 10-12, medregnes i værdipapirernes værdi.
§ 26 b.
Midlerne skal anbringes i
følgende kategorier af aktiver:
1)
Obligationer eller
gældsbreve udstedt eller garanteret af regeringer eller regionale myndigheder
i
zone A.
2)
Børsnoterede
obligationer udstedt af internationale organisationer, der som medlem har
mindst et af medlemslandene i Den Europæiske Union.
3)
Realkreditobligationer
samt andre obligationer udstedt i et land inden for Den Europæiske Union
eller
et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område,
der
frembyder tilsvarende sikkerhed.
4)
Tilgodehavender, dog
ikke tilgodehavender, der er efterstillet andre kreditorer, hos
kreditinstitutter
og forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A,
samt andre tilgodehavender garanteret af kreditinstitutter eller
forsikringsselskaber
under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A.
5)
Grunde,
boligejendomme, kontor- og forretningsejendomme samt andre ejendomme, hvis
værdi er uafhængig af en særlig erhvervsudnyttelse.
6)
Lån sikret ved
tinglyst panteret i ejendomme, som er omfattet af nr. 5, for et beløb op til
80
pct. af den seneste ejendomsvurdering for boligejendomme og 60 pct. for
øvrige
ejendomme.
7)
Andele af
investeringsinstitutter omfattet af fællesskabsretlige regler og andele i
placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger og
investeringsinstitutforeninger
samt i fåmandsforeninger eller afdelinger heraf, der i vedtægterne har
bestemmelser om risikospredning, der svarer til dem, der gælder for
investeringsforeninger, placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger eller
investeringsinstitutforeninger,
jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive
investeringsforeninger m.v.
8)
Andre obligationer og
lån noteret på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.
9)
Kapitalandele noteret
på en fondsbørs i lande omfattet af zone A.
10)
Ejendomme, der ikke er
omfattet af nr. 5, samt lån sikret ved tinglyst panteret i ejendomme, der
ikke
er omfattet af nr. 6.
11)
Kapitalandele og andre
værdipapirer, der er noteret på en fondsbørs i lande uden for zone A.
12)
Unoterede
kapitalandele, herunder kapitalandele, der omsættes på en autoriseret
markedsplads, jf. § 40, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.,
eller
et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt
arbejdende
og åbent for offentligheden, samt andre lån og værdipapirer, som ikke
omfattes
af nr. 1-11.
Stk. 2.
Midlerne kan anvendes til lån
til arbejdsgivere, der har indbetalt bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, dog ikke ud over 50 pct. af det indbetalte bidrag og aldrig
under
500,00 kr. Lånene ydes gennem pengeinstitutter til den for disse institutter
sædvanlige udlånsrente, og pengeinstitutterne er ansvarlige over for
Arbejdsmarkedets Tillægspension for lånets tilbagebetaling.
Stk. 3.
Midlerne kan placeres i
dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som
har til formål at tilbyde administrative ydelser bortset fra
formueforvaltning
til pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsikringsselskaber, der
er
omfattet af lov om finansiel virksomhed eller ordninger efter lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Selskabet kan endvidere tilbyde administrative
ydelser til pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af
alderdomssikring,
efterløn og lign., herunder til sammenslutninger af sådanne, med henblik på
information til medlemmer, kunder m.v. Et eventuelt salg af ydelser fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab skal ske efter reglerne
i
§ 23, stk. 4.
Stk. 4.
Midlerne
kan placeres i et datterselskab, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer
fuldt
ud, og som har til formål at levere administrative ydelser til ordninger om
udligning af arbejdsgivernes udgifter i forbindelse med barsel. Et eventuelt
salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til et sådant selskab
skal
ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Stk. 5.
Midlerne kan placeres i
dattervirksomheder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer fuldt ud, og som
har til formål at drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel
virksomhed, bortset fra pengeinstitut-, realkreditinstitut- og
forsikringsvirksomhed.
Stk. 6.
Hvis Arbejdsmarkedets
Tillægspension har en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at
foretage og forvalte investeringer omfattet af stk. 1, kan
dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandele i og
eventuelle
lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er
dattervirksomheden ikke helejet, indgår dets aktiver til en forholdsmæssig
værdi svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
§ 26 c.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions
anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets
Erhvervssygdomssikring
eller sammen med dattervirksomheder, som de ejer, kan udøve bestemmende
indflydelse
på virksomheden, medmindre andet følger af stk. 2 eller 3.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke ved
anbringelse af midler i dattervirksomheder efter § 26 b, stk. 3-6.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
kan midlertidigt drive anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud
indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af
erhvervsvirksomheder. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal underrette
Finanstilsynet herom.
§ 26 d.
Følgende grænser gælder for
anbringelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver:
1)
Aktiver omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 7-12, må samlet højst udgøre 70 pct.
2)
Aktiver omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 20 pct., jf. dog
stk. 2.
3)
Aktiver omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 11, må samlet højst udgøre 10 pct.
4)
Lån omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 12, må samlet højst udgøre 2 pct.
5)
Aktiver omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 4, 6-9, 11 og 12, udstedt eller garanteret af
penge- og realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, afdelinger af
investeringsinstitutter,
som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF (UCITS-direktivet),
samt
placeringsforeninger, pengemarkedsforeninger, investeringsinstitutforeninger
og
fåmandsforeninger, der for hver virksomhed og afdeling af en forening udgør
mere
end 5 pct. af Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver, må samlet højst
udgøre
40 pct.
Stk. 2.
Andre lån og værdipapirer
omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 12, som ikke handles på en
autoriseret
markedsplads eller på et andet reguleret marked, der er offentligt anerkendt,
regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden, må højst udgøre 10 pct.
af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver.
§ 26 e.
Følgende grænser i forhold til
Arbejdsmarkedets Tillægspensions aktiver er gældende for medregning af
aktiver,
der udgør en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af indbyrdes
forbundne virksomheder:
1)
Aktiver omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 3, må højst udgøre 40 pct.
2)
Aktiver omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 4, må højst udgøre 10 pct.
3)
Aktiver omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 7, må højst udgøre 10 pct., jf. dog
stk. 2.
4)
Aktiver omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 5, 6 og 8-12, må højst udgøre 5 pct., jf. dog
stk. 3.
5)
Aktiver omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 6, 8, 9, 11 og 12, må højst udgøre 3 pct., jf.
dog stk. 4.
6)
Lån omfattet af
§ 26 b, stk. 1, nr. 12, må højst udgøre 1 pct.
Stk. 2.
Hvis en afdeling af et
investeringsinstitut, som er godkendt i medfør af Rådets direktiv 85/611/EØF
(UCITS-direktivet), eller af en placeringsforening, jf. § 26 b,
stk. 1,
nr. 7, efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af
§ 26
b, stk. 1, nr. 1-3, kan investeringen tillige henføres til § 26 b,
stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 3.
Ved kapitalandele i og lån ydet
til en virksomhed, hvis aktiviteter alene omfatter investeringer i aktiver
omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 5 og 10, finder grænsen nævnt i
stk. 1, nr. 4, anvendelse på engagementet med virksomheden.
Stk. 4.
Grænsen i stk. 1, nr. 5,
udgør 2 pct., hvis virksomheden ikke er hjemmehørende eller børsnoteret i et
land
omfattet af zone A eller virksomhedens egenkapital ikke overstiger 250 mio.
kr.
Stk. 5.
Stk. 1, nr. 5, og
stk. 3 finder ikke anvendelse på investeringer i en dattervirksomhed,
der
er omfattet af § 26 b, stk. 3-6, eller på investeringer i
virksomheder, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage
investeringer i aktiver omfattet af § 26 b, stk. 1, nr. 1-3. I
sidstnævnte tilfælde kan investeringen i forhold til bestemmelserne i
stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 26 d, stk. 1, nr. 1, 2
og
4, henføres til § 26 b, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 6.
Bestyrelsen fastsætter nærmere
bestemmelser om Arbejdsmarkedets Tillægspensions valutakurs- og
renterisikoeksponering.
§ 26 f.
Finanstilsynet kan for en
tidsbegrænset periode dispensere fra § 26 b og § 26 e, stk. 1,
nr. 2-6, og stk. 2-5.
§ 26 g.
Finanstilsynet fastsætter nærmere
regler for afgrænsning af værdipapirer, der omfattes af flere af de i
§ 26 b, stk. 1, nævnte aktivgrupper.
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
§ 29.
Krav på ydelser efter denne lov,
bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden
retsforfølgning.
Retshandler, der afsluttes af den berettigede med hensyn til disse krav, er
ugyldige.
§ 30.
Enhver, der beskæftiger en eller
flere lønmodtagere, der er omfattet af denne lov, skal foretage indberetning
herom
efter de nærmere regler, som beskæftigelsesministeren måtte fastsætte efter
indstilling af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Offentlige myndigheder,
forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikringer,
arbejdsløshedskasser
samt arbejdsgivere, lønmodtagere og faglige organisationer skal på begæring
overlade Arbejdsmarkedets Tillægspension og ankenævnet enhver oplysning, som
er
af betydning for afgørelsen af pensionsspørgsmål i henhold til denne lov.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan til brug for administrationen af denne
lov
få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister § 7.
Stk. 4.
Stk. 3
omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige til brug for beregning,
opkrævning og godskrivning af ATP-bidrag, til udbetaling af pension og
dødsfaldsydelser samt opgaver i kontroløjemed m.v. Der kan herunder ske
samkøring og sammenstilling af oplysninger for at kontrollere, at indbetaling
af bidrag og udbetaling af ydelser sker i henhold til loven og regler, der er
udstedt i medfør af loven.
§ 32.
Med bøde eller hæfte straffes,
hvis strengere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som
medlem af bestyrelse eller repræsentantskab eller som direktør, aktuar eller
revisor for Arbejdsmarkedets Tillægspension
a)
undlader at opfylde
de pligter, der påhviler ham efter loven,
b)
giver urigtige eller
vildledende oplysninger til beskæftigelsesministeren, Finanstilsynet eller
andre offentlige myndigheder eller til ledelsen om forhold, der vedrører
Arbejdsmarkedets Tillægspension,
c)
gør sig skyldig i
grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre
tab
for Arbejdsmarkedets Tillægspension eller medlemmerne.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte personer
samt ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension er under ansvar efter
borgerlig
straffelov § 152, jf. § 152 e, forpligtet til over for uvedkommende
at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om.
§ 32 a.
Overtrædelse af § 23, stk.
3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med bøde
eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den
øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23 b, stk. 1,
nr. 1-4, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1.
pkt.,
stk. 3, 7 og 8, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c,
stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f,
stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25
h,
25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og
5,
og § 27 a, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke
efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3 og 4.
Stk. 2.
I regler udstedt i medfør af
loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
reglerne.
Stk. 3.
Forældelsesfristen for
overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er
5
år.
§ 33.
Med bøde straffes
a)
den arbejdsgiver, der
undlader i rette tid at foretage indberetning som nævnt i § 30,
stk. 1, eller undlader rettidigt at indbetale det samlede bidrag for et
hos ham beskæftiget medlem af Arbejdsmarkedets Tillægspension,
b)
den, der undlader at
efterkomme en begæring fra Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet
om
oplysninger i medfør af § 30, stk. 2, eller som giver
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller ankenævnet urigtige eller vildledende
oplysninger om forhold af betydning for afgørelser i henhold til loven.
Stk. 2.
Er forholdet begået med forsæt
til at unddrage Arbejdsmarkedets Tillægspension bidrag, eller foreligger der
i
øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller
fængsel
indtil 2 år.
Stk. 3.
Sagerne behandles som politisager.
Angår sigtelsen forhold af den i stk. 2 nævnte art, finder de i lov om
rettens pleje, kapitlerne 68, 69, 71 og 72 omhandlede retsmidler anvendelse i
samme omfang som i sager, som det efter de almindelige regler tilkommer
statsadvokaten at forfølge.
§ 34.
I forskrifter, der udfærdiges af
beskæftigelsesministeren med hjemmel i loven, kan der fastsættes straf af
bøde
for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 35.
Der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 36.
Indsigelser mod størrelsen af de
for et medlem konterede bidrag kan ikke fremsættes, når der er forløbet 3 år
efter modtagelsen af kontoudskrift fra Arbejdsmarkedets Tillægspension
vedrørende bidraget. I andre tilfælde kan indsigelse ikke fremsættes, når der
er forløbet 5 år fra det tidspunkt, hvor et eventuelt bidrag skulle have
været
indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Såfremt tilkendt tillægspension
ikke er hævet i et sammenhængende tidsrum af 3 år, bortfalder den del af
tillægspensionen, som har stået uhævet i mere end 3 år. Bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan dog fravige denne bestemmelse i det enkelte tilfælde.
§ 37.
Ydelser i henhold til denne lov
medtages ikke ved beregningen af de indtægter, der lægges til grund ved
fastsættelsen
af grundbeløbet for folkepension.
§ 38.
Denne lov gælder ikke for
Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Danske lønmodtagere, der ikke er
hjemmehørende på Færøerne, og som er beskæftiget på Færøerne for den danske
stat eller for virksomheder og institutioner, der har sæde eller styrelse i
den
øvrige del af riget, er omfattet af loven, for så vidt de i øvrigt opfylder
betingelser for medlemskab.
Stk. 3.
Lønmodtagere, der ikke er
hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges i Grønland for den danske stat
eller for danske virksomheder og institutioner, er omfattet af loven, for så
vidt de i øvrigt opfylder dennes betingelser for medlemskab af
Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Tilsvarende regler gælder for danske lønmodtagere, der ikke
er
hjemmehørende i Grønland, og som beskæftiges for udenlandske virksomheder og
institutioner i Grønland.
Kapitel 12
Ikrafttræden
§ 39.
Der tilbageholdes i løn og svares
arbejdsgiverbidrag af løn, der indtjenes fra og med begyndelsen af den
lønningsuge,
i hvilken den 1. april 1964 falder, for månedslønnede dog fra og med den 1.
april 1964.
§ 40.
Personer, født i marts måned
1898, oppebærer tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov
fra
1. april 1965 at regne, uanset bestemmelserne i § 5, stk. 1, og
§ 9, stk. 1, for så vidt de opfylder betingelserne i § 8 for
opnåelse af pensionsanciennitet.
§ 41.
Udbetaling af tillægspension
begynder den 1. april 1965.
§ 42.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter høring af repræsentantskabet regler for afgangsordenen for
arbejdsgiver- og lønmodtagerrepræsentanterne.
§ 43.
(Overgangsbestemmelse, udeladt)
§ 44.
Denne lov træder i kraft straks.
Lov nr. 1057 af 20. december 1995 indeholder i
§ 10
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog træder
§ 1, nr. 4, i kraft den 1. januar 1996.
Stk. 2.
De i § 2, nr. 1, § 3,
nr. 1, og § 5, nr. 1, anførte bidrag udgør i 1997 150 pct. af det i
§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte
bidrag.
Stk. 3.
De i § 4, nr. 1, § 8,
nr. 1, og § 9, nr. 2, anførte bidrag udgør i 1997 50 pct. af det i
§ 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte
bidrag.
Lov nr. 1071 af 20. december 1995 indeholder i
§ 37
følgende bestemmelse:
§ 37
Tidspunktet for lovens eller dele af lovens
ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren,3)
for så
vidt angår § 42 efter drøftelse med skatteministeren.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Lov nr. 475 af 10. juni 1997 som ændret ved
§ 5 i
lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 1051 af 23. december 1998
indeholder i § 9 følgende bestemmelser:
§ 9
Loven træder i kraft den 1. januar 1998. - - -
§ 3, nr. 1-4, 7-12, 14 og 17, træder dog i kraft dagen efter
bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Stk. 2.
Senest den 1. marts 1998 skal
bestyrelsen have udarbejdet interne retningslinjer ifølge - - - § 24 c,
stk. 2, og § 24 e, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1.
Stk. 3.
Bestemmelserne i - - - § 24
d, stk. 3, 2. pkt., § 24 e, stk. 2, § 24 f, § 24 i,
stk. 3, 2. pkt., og § 25 b, stk. 9, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1 og 2, finder
anvendelse
på regnskabsår, der begynder den 1. januar 1998 eller senere.
Stk. 4.
Direktører, vicedirektører,
underdirektører og dermed ligestillede samt interne revisions- og
vicerevisionschefer, der ved lovens ikrafttræden ejer eller driver en
virksomhed i strid med - - - § 24 h i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, kan uanset disse bestemmelser
fortsætte hermed.
Stk. 5.
- - -
Stk. 6.
- - -
Stk. 7.
Uanset reglerne i denne lov kan
direktører, vicedirektører, underdirektører og dermed ligestillede samt
filialbestyrere
i finansielle institutter omfattet af denne lov varetage bestyrelseshverv i
Danmarks Skibskreditfond, Dansk Eksportfinansiering, Dansk Landbrugs
Realkreditfond, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, Finansieringsinstituttet
for
Hoteller m.v., Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S,
Foreningen Norden, Landsbankernes Reallånefond, Totalkredit Realkreditfond,
Grønlandsbanken A/S, Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Bornholms
Erhvervsfond.
Stk. 8.
- - -
Stk. 9.
Engagementer og
sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var indgået mellem den
valgte revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller
ansatte i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond og
de i §§ 1-5, 7 og 8 omhandlede institutter og selskaber, kan fortsætte
til
den oprindeligt aftalte udløbsdato.
Stk. 10.
- - -
Stk. 11.
- - -
Stk. 12.
- - -
Lov nr. 803 af 24. oktober 1997 som ændret ved
§ 5
i lov nr. 1081 af 29. december 1997 indeholder i § 15 følgende
bestemmelser:
§ 15
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende,
4)
§ 8
dog først den 1. juli 1998.
Stk. 2.
For personer omfattet af
bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra
a
og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11,
stk. 1, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, af løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med den 1.
januar 1998, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar
1998,
i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter
kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1997.
Stk. 3.
For personer omfattet af
bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra
c,
jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7,
stk. 3, opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17 b,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, for indkomståret 1998. For personer, hvis indkomstår
1998
er startet før den 1. november 1997, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12
af
den for indkomståret 1998 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den
1.
november 1997 at regne og indtil indkomstårets udløb.
Stk. 4.
For personer omfattet af denne
lovs §§ 2-4 opkræves der midlertidig pensionsopsparing efter § 17
b,
stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1, af ydelser fra arbejdsløshedskasserne, der udbetales i
perioden fra og med den 5. januar 1998 til og med den 31. december 1998.
Lov nr. 980 af 17. december 1997 indeholder i
§ 42
følgende bestemmelser:
§ 42
Loven træder i kraft den 1. juli 1998 - - -.
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
- - -
Stk. 4.
- - -
Stk. 5.
- - -
Lov nr. 424 af 26. juni 1998 indeholder i § 9
følgende bestemmelse:
§ 9
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
5)
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Lov nr. 468 af 1. juli 1998 indeholder i § 13
følgende bestemmelser:
§ 13
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
6)
Dog træder §§ 2-7 først i
kraft den 1. januar 1999.
Stk. 2.
Loven har virkning for
opkrævning af særlig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1999, jf.
stk. 3 og 4. § 1, nr. 2-4, § 8 og § 11 har virkning for
opkrævning af midlertidig pensionsopsparing fra og med indkomståret 1998.
§ 1, nr. 1, og § 12, nr. 1, har virkning for indbetalinger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension foretaget efter den 31. juli 1998.
Stk. 3.
For personer omfattet af bidragspligten
efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra a og b samt
litra
c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves
der
særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, og § 17 f,
stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet
ved
denne lovs § 1, nr. 6, af løn, vederlag m.v., der udbetales fra og med
den
1. januar 1999, samt af løn, vederlag m.v., der udbetales før den 1. januar
1999, i det omfang lønnen m.v. ved indeholdelse af foreløbig skat efter
kildeskatteloven henregnes til en periode efter den 31. december 1998.
Stk. 4.
For personer omfattet af
bidragspligten efter lov om arbejdsmarkedsfonde § 7, stk. 1, litra
c,
jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7,
stk. 3, opkræves der særlig pensionsopsparing efter § 17 f,
stk. 1, og § 17 f, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, fra og med
indkomståret 1999. For personer, hvis indkomstår 1999 er startet før den 1.
august 1998, udgør pensionsopsparingen dog kun 1/12 af den for indkomståret
1999 beregnede pensionsopsparing for hver måned fra den 1. august 1998 at
regne
og indtil indkomstårets udløb.
Lov nr. 490 af 1. juli 1998 indeholder i § 6
og
§ 7 følgende bestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. august 1998 og har
regnskabsmæssig virkning fra og med regnskabsåret 1998.
Lov nr. 1033 af 23. december 1998 indeholder i
§ 5
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende
7)
og
har virkning fra den 1. januar 2000,---
Stk. 2.
---
Lov nr. 1055 af 23. december 1998 indeholder i
§ 5
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Lov nr. 278 af 12. maj 1999 indeholder i § 3
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Lov nr. 288 af 12. maj 1999 indeholder i § 17
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 17
Loven træder i kraft den 1. juli 1999, jf. dog
stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 1, nr. 20, --- træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
8)
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Lov nr. 1077 af 29. december 1999 indeholder i
§ 2
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af
beskæftigelsesministeren.
9)
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Lov nr. 1082 af 29. december 1999 indeholder i
§ 3
og § 4 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2000. - - -
§ 4
Aftaler om puljejob, der er indgået mellem den ledige
og arbejdsformidlingen inden den 1. januar 2000, kan dog gennemføres efter de
hidtil gældende regler.
Lov nr. 335 af 17. maj 2000 indeholder i § 3
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
10)
Stk. 2.
---
Lov nr. 390 af 30. maj 2000 indeholder i § 5
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juni 2000.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Lov nr. 397 af 31. maj 2000 indeholder i § 3
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Lov nr. 458 af 31. maj 2000 indeholder i § 6
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 6
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
11)
Stk. 2.
§§ 1 og 2, § 3, nr. 1
og 2, og § 4 har virkning fra og med indkomståret 2001.---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Lov nr. 459 af 31. maj 2000 indeholder i § 9
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 9
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
12)
Stk. 2.
§ 1, § 2, § 3,
nr. 1 og 2, § 4, § 5 og § 6, nr. 1-3, har virkning fra og med
indkomståret 2001.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Lov nr. 1248 af 20. december 2000 indeholder i
§ 3
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Lov nr. 1253 af 20. december 2000 indeholder i
§ 11
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 11
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
De hidtidige regler i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension og i lov om en arbejdsmarkedsfond om
godtgørelse
ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse finder fortsat anvendelse for
godtgørelse omfattet af § 68, stk. 4, i lov nr. 399 af 31. maj 2000
om arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Lov nr. 1329 af 20. december 2000 indeholder i
§ 6
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Lov nr. 284 af 25. april 2001 indeholder i
§ 8
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2001, jf. dog stk. --,-- og 8.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Stk. 6.
---
Stk. 7.
---
Stk. 8.
§ 3, nr. 2,
13)
træder i kraft den 1. januar 2003.
Lov nr. 332 af 16. maj 2001 indeholder i § 2
følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2002. § 1, nr. 14, har dog virkning fra den 1. januar 2001.
Stk. 2.
Kun samlivsperioder fra den 1.
januar 2002 medregnes i samlivskravet på 2 år efter § 14 b, stk. 2,
som indsat ved § 1, nr. 12.
Stk. 3.
Kun medlemskab og bidrag, der
vedrører tiden fra den 1. januar 2002, medregnes i karensperioderne på 2 år
efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3, som indsat ved
§ 1, nr. 12.
Stk. 4.
Bidrag, der vedrører tiden fra
den 1. januar 2002, kan ikke danne baggrund for beregning af ydelser efter
§§ 11 og
11 a.
Stk. 5.
Medlemmer, der er fyldt 65 år
den 1. januar 2002, er ikke omfattet af lovens § 1, nr. 12 og 13.
Lov nr. 503 af 7. juni 2001 indeholder i § 6
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2001, ---
Stk. 2.
---
Lov nr. 357 af 6. juni 2002 indeholder i § 6
følgende bestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 10.
juni 2002, jf. dog stk. 2, og har virkning første gang for godskrivning
af
indbetalte bidrag for indkomståret 2001.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og §§ 2-5
træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 5. Indeståender på den
enkeltes
konto i Den Midlertidige Pensionsopsparing, jf. det hidtil gældende kapitel 5
b, overflyttes pr. 1. januar 2003 til den pågældendes konto i Den Særlige
Pensionsopsparing.
Sammenlægning af kontoen i Den Midlertidige Pensionsopsparing og kontoen i
Den
Særlige Pensionsopsparing, jf. 1. pkt., anses uanset
pensionsbeskatningslovens
§ 30, stk. 1, ikke for at være en disposition, der medfører, at den
videreførte konto i Den Særlige Pensionsopsparing ikke længere opfylder
betingelser i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Eventuel regulering af
beløb
til Den Midlertidige Pensionsopsparing for indkomståret 1998 sker efter de
hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001.
Regulering efter 1. januar 2003 sker på pågældendes konto i Den Særlige
Penionsopsparing.
Stk. 3.
Eventuel regulering af beløb til
Den Særlige Pensionsopsparing for indkomstårene 1999 og 2000 sker efter de
hidtil gældende regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001.
Stk. 4.
14)
Af de
beløb, der ikke har kunnet indgå i fordelingen, jf. den hidtil gældende
§ 17 g, stk. 8, ved godskrivningen i 2001, tilbageholder
Arbejdsmarkedets Tillægspension indtil videre 30 mio. kr. til efterregulering
m.v. af konti. Det resterende beløb fordeles mellem kontohaverne.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om fordeling mellem kontohaverne såvel af dette
resterende beløb som til sin tid af det beløb, som har været reserveret til
regulering m.v.
Stk. 5.
Afgift af engangsbeløb, der
udbetales efter § 14 b, stk. 1, og § 14 e, stk. 1, i lov
om
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. pensionsbeskatningslovens § 29 B,
nr.
2, som affattet ved denne lovs § 4, nr. 1, har virkning for ydelser til
ægtefæller og samlevere samt børneydelser, der udbetales ved dødsfald, der
indtræffer den 1. januar 2004 eller senere.
Lov nr. 403 af 6. juni 2002 indeholder i § 8
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2003, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
§ 4, nr. 1, træder i kraft
dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende
15)
og har virkning
fra den 1. juli 2001.
Lov nr. 428 af 6. juni 2002 indeholder i § 19
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 19
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2002, ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Lov nr. 434 af 10. juni 2002 indeholder i § 5
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. september 2002.
Lov nr. 1032 af 17. december 2002, som ændrer
lovens
§§ 2 b og 28 samt ophæver lovens kapitel 5a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2003 og har virkning første gang for de kompensationsbeløb, der skulle
have været udbetalt på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 23.
februar 22. maj 2003.
Stk. 2.
ATPs Ankenævn kan efter de
hidtidige regler behandle sager om beregning og udbetaling af
kompensationsbeløb
efter § 17 a.
Lov nr. 1066 af 17. december 2002, som ændrer
lovens
§ 2 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2003.
Lov nr. 420 af 10. juni 2003, som ændrer lovens
§ 2
a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2003, ---
Stk. 2.
---
Lov nr. 421 af 10. juni
2003,
som ændrer lovens kapitel 5c, 5d, § 23, § 26 a og § 29
indeholder følgende ikrafttrædelsesbetemmelser
16)
:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2003, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2.
§ 17 f, stk. 1-5,
stk. 6, 2., 3. og 6. pkt., og stk. 7, § 17 h, stk. 1-3,
§ 17 i, stk. 1, og § 17 j som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1 og 4, --- træder i kraft den 1. januar 2004. § 17 k,
stk. 1
og 2, § 17 l, stk. 1, 2 og 4, og § 17 n,
stk. 1-4,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, --- træder i kraft den 1. januar
2005.
Stk. 3.
§ 17 f, stk. 6, 1.
pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for
ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 1998, der
gennemføres fra og med den 1. januar 2004. § 17 f, stk. 6, 4. pkt.,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for ændringer
af
skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 1998 for personer, hvor
dødsfaldet er registreret efter den 1. september 2003.
Stk. 4.
§ 17 f, stk. 6, 1.
pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for ændringer
af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 2001 og senere
indkomstår, der gennemføres fra og med den 1. januar 2004. § 17 f,
stk. 6, 4. og 5. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har
virkning for restancer og ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende
indkomståret 2001 og senere indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er
registreret efter den 1. september 2003.
Stk. 5.
§ 17 g, stk. 1 og 2,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning første gang for
godskrivning
af indbetalte bidrag for indkomståret 2003. For perioden frem til 30. juni
2003
fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspension forrentningen af opkrævede beløb
vedrørende bidragsåret 2003.
Stk. 6.
§ 17 i, stk. 2 og 3,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for opkrævet
pensionsopsparing
vedrørende indkomståret 2002 og senere indkomstår for personer, hvor
dødsfaldet
er registreret fra og med den 1. januar 2003.
Stk. 7.
Ændringer i indbetalt
pensionsopsparing, som følger af skattemæssige ansættelsesændringer for
indkomstårene 1999 og 2000, medfører fra den 1. januar 2004 uanset
kontohaverens alder ikke ændring af godskrivningen på særskilte SP-konti, men
tilføres henholdsvis fradrages reguleringspuljen efter § 17 p som
affattet
ved denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 8.
Med ophævelsen af § 6,
stk. 4, i lov nr. 357 af 6. juni 2002, jf. denne lovs § 6,
overføres
tilbageværende midler til reguleringspuljen efter § 17 p som affattet
ved
denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 9.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions
omkostninger til etablering af SP-valg og mulighed for flytning af SP-konto
efter henholdsvis § 17 k og § 17 n som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 1, afholdes af kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing. Told og
Skats engangsudgifter i forbindelse med etablering af SP-valg og mulighed for
flytning af SP-konto, jf. 1. pkt., afholdes tilsvarende af kontohaverne i
Særlig Pensionsopsparing. Arbejdsmarkedets Tillægspension overfører den 1.
juli
2003 3 mio. kr. til Told og Skat til dækning af engangsudgifterne.
Stk. 10.
For personer, der inden den 1.
juli 1999 er fyldt 60 år, er aldersgrænsen i § 17 f, stk. 2 og 3 og
stk. 6, 3. pkt., og § 17 h, stk. 4, som affattet ved denne
lovs
§ 1, nr. 1, 66 år, i § 17 f, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 66½ år og i § 17 f,
stk. 6, 2. pkt., § 17 j, stk. 1, § 17 r, stk. 5, og
§ 17 s, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 67 år.
Lov nr. 453 af 10. juni 2003, som ændrer lovens
§§ 27 a og 27 d, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 375
Loven træder i kraft den 1. januar 2004, ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Lov nr. 190 af 24. marts 2004, som ændrer lovens
§ 17
f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
april 2004, jf. dog stk. 2 ---.
Stk. 2.
--- § 17 f, stk. 9, 1.
og 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 2 træder i kraft den 1. juli
2005.
Stk. 3.
---
Lov nr. 308 af 4. maj 2004, som ændrer lovens
§ 17
f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
17)
Stk. 2.
Indeholdelsespligtige
arbejdsgivere, arbejdsløshedskasser, arbejdsformidlingen og kommuner samt
Lønmodtagernes Garantifond skal indstille opkrævningen af særlig
pensionsopsparing med virkning for løn, dagpenge, godtgørelse m.v., der
udbetales fra og med den 1. juni 2004.
Stk. 3.
Tilbagebetaling af opkrævet
særlig pensionsopsparing vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17
f,
stk. 1, 1. pkt., sker ved de statslige told- og skattemyndigheders
foranstaltning. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
tilbagebetalingen.
Stk. 4.
Tilbagebetaling af opkrævet
særlig pensionsopsparing vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17
f,
stk. 3, 1. pkt., jf. dog § 17 f, stk. 3, 6. pkt., som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 2, sker ved arbejdsløshedskassens,
arbejdsformidlingens
eller kommunens foranstaltning.
Stk. 5.
Tilbagebetaling af opkrævet
særlig pensionsopsparing vedrørende 2004 for personer omfattet af § 17
f,
stk. 3, 3. pkt., sker ved Lønmodtagernes Garantifonds foranstaltning.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler for tilbageførsel
fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension til Told- og Skattestyrelsen af
acontooverført
bidrag vedrørende 2004.
Stk. 7.
Arbejdsmarkedets Tillægspension
tilbagefører overført opkrævet bidrag vedrørende 2004 for personer omfattet
af
§ 17 f, stk. 3, 1. og 3. pkt., til arbejdsløshedskasser,
arbejdsformidlingen, kommuner og Lønmodtagernes Garantifond.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling og tilbageførsel af de i
stk. 4, 5 og 7 nævnte beløb. Beskæftigelsesministeren fastsætter
endvidere
nærmere regler for fordeling af afkast af midlerne i den særskilte ventepulje
for 2004 efter fradrag af omkostninger afholdt af ventepuljen.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om, at indkomstafhængige tilskudsordninger ikke
berøres af denne lov.
Lov nr. 365 af 19. maj 2004, som ændrer lovens
§ 17
m, kapitel 6-9, § 32 a samt bilag B, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
2004, jf. dog stk. 2 ---
Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2, nr. 5,
18)
---
Stk. 3.
---
Lov nr. 468 af 9. juni 2004, som ændrer lovens
§ 17
f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
19)
Stk. 2.
samt § 3 har virkning for
indkomst erhvervet fra og med den 1. juli 2004.
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Stk. 5.
---
Lov nr. 1370 af 20. december 2004, som ændrer
lovens § 17
m, § 17 r, § 23, § 26 b, § 26 c og § 28, indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Lov nr. 1383 af 20. december 2004, som ændrer
lovens § 24
d, § 26 b og § 32 a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2005, ---
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Lov nr. 411 af 1. juni 2005, som ændrer lovens
§ 24
b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---
Stk. 4.
---
Lov nr. 1059 af 9. november 2005, som ændrer lovens
§ 4
a og § 17 f, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende
20) .
Stk. 2.
Ved den
opgørelse af en kommunes eller amtskommunes slutskat for kalenderåret 2006,
der
foretages i henhold til § 16 i lov om kommunal indkomstskat, korrigeres
den opgjorte slutskat for den beregnede virkning for slutskatten af de
ændringer i kommunernes udskrivningsgrundlag for 2006, der er en følge af
denne
lovs § 1, nr. 2.
Stk. 3.
Den
beregnede korrektion af kommunernes slutskat efter stk. 2 fastsættes af
indenrigs- og sundhedsministeren på grundlag af de oplysninger, der
foreligger
pr. 1. maj 2008.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
indkomstafhængige
tilskudsordninger ikke berøres af denne lov.
Lov nr. 116 af 27. februar 2006, som ændrer lovens
§ 24c,
§ 24 d, § 25 p og § 32 a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. marts 2006.
Lov nr. 404 af 8. maj 2006, som ændrer lovens
§ 17
f og § 30, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Stk. 1.
§ 1 træder i kraft den 1.
januar 2007.
Stk. 2.
---
Stk. 3.
---