Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om Forvaring af Ydelser, der er deponeret i Henhold til Lov Nr. 29 af 16. Februar 1932.


I Medfør af § 8 i Lov Nr. 29 af 16. Februar 1932 om Skyldneres Ret til at frigøre sig ved Deponering fastsætter Justistsministeriet herved følgende Regler om de i Henhold til den nævnte Lov deponerede Ydelsers Forvaring.

§ 1

Nationalbanken og de af Justitsministeriet som gyldige Forvaringssteder godkendte Pengeinstitutter skal modtage til Forvaring enhver Ydelse, der bestaar af Penge eller Værdipapirer.

§ 2

Ydelser bestaaende af Penge (Mønter eller Sedler), som er lovligt Betalingsmiddel her i landet, indgaar paa Konto i Forvaringsstedets Bøger, saaledes at de indestaar til Udbetaling paa Anfordring og forrentes efter den for vedkommende Pengeinstitut til enhver Tid for saadanne Indskud gældende Rentefod. Beløbet forrentes dog ikke, saafremt det ikke overstiger 50 Kr., eller der er Grund til at antage, at det vil komme til Udbetaling i Løbet af 14 Dage efter Deponeringen. Ydelser, der deponeres i Nationalbanken, kan, forsaavidt Beløbet herefter skal forrentes, af Banken indsættes i et andet Pengeinstitut, der er godkendt som gyldigt Forvaringssted.

Saafremt Skyldnerens Forpligtelse gaar ud paa at erlægge Ydelsen i Guldmønt eller paa anden særlig Maade, og vedkommende Pengeinstitut ikke vil paatage sig Pligt til at udbetale Ydelsen i Penge af samme Art som de deponerede, forvares Ydelsen særskilt og forrentes ikke. Dog kan Ydelser, der overstiger 50 Kr., og som ikke kan antages at ville komme til Udbetaling i Løbet af 14 Dage efter Deponeringen, af Forvaringsstedet indsættes i et andet godkendt Pengeinstitut, der paatager sig saadan Pligt.

§ 3

Ydelser, der bestaar af udenlandske Penge, skal ligeledes indgaa i Forrentning paa Konto i Forvaringsstedet, forsaavidt dette paatager sig Pligt til at udbetale Beløbet i Penge af samme Art som de deponerede. I modsat Fald forvares Ydelsen særskilt og forrentes ikke. Bestemmelsen i § 2, 2. Stk., 2. Pkt. finder dog tilsvarende Anvendelse.

§ 4

Ydelser, der bestaar af Værdipapirer, forvares særskilt.

§ 5

Det paahviler Forvaringsstedet at varetage den til den deponerede Ydelse eventuelle berettigedes Interesser, navnlig ved at træffe saadanne Forholdsregler med Hensyn til deponerede Værdipapirer, som Pengeinstitutter her i Landet sædvanligt paatager sig at iagttage med Hensyn til Værdipapirer af den paagældende Art, f. Eks. at inkassere Veksler og Checks, hæve Udbytte og Renter af Aktier og Obligationer samt paase Udtrækning. Saadanne Foranstaltninger er Forvaringsstedet dog kun pligtigt at foretage i det Omfang, i hvilket den deponerede Ydelse skønnes at frembyde fuld Sikkerhed for Omkostningerne.

Med Hensyn til det herved fremkomne Provenu finder Reglerne i §§ 2 og 3 tilsvarende Anvendelse.

§ 6

Betalingen for Forvaringen m.m. kan indeholdes i Indtægterne af den deponerede Ydelse, hvorhos Forvaringsstedet er berettiget til at sælge Ydelsen i det Omfang, det er fornødent til Dækning af dets Krav.

§ 7

Ydelser, der ifølge Lovens § 5 er tilfaldet Statskassen, indbetales af Forvaringsstedet til Finanshovedkassen straks efter Udløbet af den i den nævnte Lovbestemmelse fastsatte Frist af 21 Aar.

§ 8

Over de foretagne Deponeringer føres af Forvaringsstedet en særlig Fortegnelse, hvori indføres Oplysning om, hvornaar Deponeringen er sket, og hvilke Foranstaltninger der træffes med Hensyn til den deponerede Ydelse, samt Angivelse af de af Skyldneren i Henhold til Lovens § 3, 1. Stk. meddelte Oplysninger.

Justitsministeriet kan, forsaavidt angaar de deponerede Ydelser, til enhver Tid lade foretage Eftersyn i Forvaringsstedet og herunder kræve Fortegnelsen forevist og alle fornødne Oplysninger meddelt.

Hvilket herved bringes til almingelig Kundskab.

Justitsministeriet, den 12. November 1932.

Zahle

/Bilfeldt.

Officielle noter

Ingen