Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af Lov Nr. 474 af 5. September 1920 om Erhvervelse af dansk Indfødsret i Anledning af de sønderjydske Landsdeles Indlemmelse i Danmark, saaledes som denne er ændret i Henhold til Lov af 12. Juni 1922.

INDENRIGSMINISTEREN GØR VITTERLIGT: I Medfør af den mig ved Lov af 12. Juni 1922 om Ændringer i og Tillæg til Lov af 5. September 1920 om Erhvervelse af dansk Indfødsret i Anledning af de sønderjydske Landsdeles Indlemmelse i Danmark tillagte Bemyndigelse har jeg ladet sidstnævnte Lov, ændret saaledes som Loven af 12. Juni 1922 medfører det, optrykke og bekendtgør den her som:


Lov om Erhvervelse af dansk Indfødsret i Anledning af de sønderjydske Landsdeles Indlemmelse i Danmark.

§ 1

Dansk Indfødsret har de Personer, som den 15. Juni 1920 havde Bopæl i de sønderjydske Landsdele og indtil dette Tidspunkt var i Besiddelse af tysk Statsborgerret, medmindre de har bosat sig i Landsdelene efter 1. Oktober 1918.

Ved Udtrykkene Bopæl eller fast Bopæl forstaas i denne Lov det Sted, hvor den paagældende Person har sit faste og varige Hjem.

Personer, som den 15. Juni 1920 havde fast Bopæl i de sønderjydske Landsdele, men som inden den 7. Juni 1922 har forlagt Bopælen til Tyskland, erhverver dog ikke dansk Indfødsret i Henhold til denne Parafrafs 1ste Stykke, medmindre de allerede har erholdt et af Indenrigsministeriet udfærdiget Indfødsretsbevis eller inden den 14. Juni 1922 andrager Ministeriet om et saadant Bevis. Personer, som først er udvandret fra de sønderjydske Landsdele efter Udgangen af Aaret 1920, er dog berettigede til at andrage om dansk Indfødsretsbevis indtil den 15. August 1922.

Indenrigsministeren bemyndiges til at foranledige, at der optages Registre over de Personer, der opfylder de i denne Paragrafs 1ste Stykke fastsatte Betingelser.

Bevis for, at en Person har dansk Indfødsret i Medfør af denne Paragrafs 1ste Stykke, meddeles af Indenrigsministeren eller efter nærmere af Indenrigsministeren givne Forskrifter af vedkommende Amtmand.

§ 2

Personer, der har dansk Indfødsret i Medfør af § 1, 1ste Stykke, men som inden den 1. Januar 1923 opterer for Tyskland og i Løbet af de efter Optionserklæringens Afgivelse følgende 12 Maaneder tager Bopæl i det tyske Rige, fortaber dansk Indfødsret. Den danske Indfødsret fortabes dog ogsaa, selv om Bopælen ikke forelægges til det tyske Rige, naar den paagældende har Bopæl udenfor Danmark og Tyskland og opnaar den tyske Regerings Fritagelse for at tage Bopæl i Tyskland. Fortabelsen regnes fra den Dag, da Optionserklæringen er indleveret til kompetent tysk Myndighed, eller, for saa vidt Erklæringen er ført til Protokol, fra Protokollationens Dato.

Har Forlæggelsen af Bopæl ikke fundet Sted inden Udløbet af den i foranstaaende Stykke nævnte Tidsfrist paa 12 Maaneder, og opnaas ej heller Fritagelse i Henhold til Bestemmelsen i 1ste Stykke, 2. Punktum, i nærværende Paragraf, anses Optionserklæringen som ikke afgivet, og Optanten betragtes, som om han overhovedet ikke havde skiftet Statsborgerforhold.

Optionserklæring for Tyskland kan afgives af Mænd, ugifte Kvinder, Enker og fraskilte Hustruer, dog kun for saa vidt de har fyldt 18 Aar; endvidere kan for forældreløse Personer under 18 Aar Optionserklæring afgives af den lovlige Værge, men denne Erklæring kan tilbakekaldes af Myndlingen indtil den 1. Januar 1923, saafremt den paagældende inden dette Tidspunkt har fyldt 18 Aar. I øvrigt kan Optionserklæringerne ikke tilbagekaldes.

Mandens Fortabelse af dansk Indfødsret i Medfør af denne Paragrafs 1ste Stykke omfatter hans Hustru og Ægtebørn under 18 Aar; en Enke eller en fraskilt Hustrus Fortabelse af Indfødsret omfatter paa samme Maade hendes Ægtebørn under 18 Aar - for den fraskilte Hustrus Vedkommende dog kun, for saa vidt hun har Forældremagten over Børnene.

§ 3

Personer, som er født i de sønderjydske Landsdele, men ikke har dansk Indfødsret i Medfør af § 1, og som enten er i Besiddelse af tysk Statsborgerret eller i Henhold til tyske Myndigheders Erklæringer har fortabt tysk Statsborgerret som Følge af Udeblivelse eller Rømning fra tysk Militærtjeneste (Faneflugt), erhverver dansk Indfødsret ved inden 15. Juni 1922 at afgive Optionserklæring under Forudsætning af, at de i Løbet af de følgende 12 Maaneder efter Optionserklæringens Afgivelse tager Bopæl i Danmark, for saa vidt de paagældende ikke allerede har Bopæl der. For Optanter, som ikke er bosat i Tyskland, kan Kravet om Bosættelse i Danmark dog frafaldes af Indenrigsministeriet, for saa vidt de paagældende ikke tillige er i Besiddelse af Statsborgerret i den Stat, hvor de har Bopæl.

Erhvervelse af Indfødsret regnes fra den Dag, da Optionserklæringen er indleveret til kompetent dansk Myndighed; med har Bopælsforlæggelsen ikke fundet Sted inden Udløbet af den i foranstaaende Stykke nævnte Tidsfrist paa 12 Maaneder, eller er Bosættelseskravet ikke frafaldet af Indenrigsministeriet, anses Optionserklæringen for ikke afgivet, og Optanten betragtes, som om han overhovedet ikke havde skiftet Statsborgerforhold.

Optionserklæring for Danmark kan afgives af Mænd, ugifte Kvinder, Enker, fraskilte og fraseparerede Hustruer, dog kun for saa vidt de har fyldt 18 Aar; endvidere kan for forældreløse Personer under 18 Aar Optionserklæring afgives af den lovlige Værge, men denne Erklæring kan tilbagekaldes af Myndlingen indtil den 15. Juni 1922, saafremt den paagældende inden dette Tidspunkt har fyldt 18 Aar. I øvrigt kan Optionserklæringerne ikke tilbagekaldes.

De nærmere Regler for Optionserklæringers Afvigelse for sanske Myndigheder i Ind- eller Udland fastsættes af Indenrigsministeren efter Forhandling med Udenrigsministeren.

§ 4

Den af en Mand i Medfør af nærværende Lov erhvervede Indfødsret omfatter tillige hans med ham samlevende Hustru og Ægtebørn under 18 Aar; den af en Enke, en frasepareret eller fraskilt Hustru erhvervede Indfødsret omfatter paa samme Maade hendes Ægtebørn under 18 Aar - for den fraseparerede eller fraskilte Hustrus Vedkommende dog kun, forsaavidt hus har Forældremagten over Børnene.

§ 5

I de Tilfælde, hvor ifølge Bestemmelserne i nærværende Lov Ægtebarn følger Faderen, retter det udenfor Ægteskab fødte Barns statsborgerlige Stilling sig efter Moderens i Overensstemmelse med Reglerne i Lov Nr. 42 af 19. Marts 1898 § 9, jfr. Bekendtgørelse Nr. 59 af 23. Marts 1908 § 7.

§ 6

Bevis for, at Indfødsret er erhvervet ved Option i Henhold til § 3, meddeles af Indenrigsministeren.

§ 7

Paa Personer, som den 15. Juni 1920 var tyske eller preussiske Statstjenestemænd, samt deres Ægtefæller og Børn under 21 Aar kommer Bestemmelserne i denne Lovs § 1 ikke til Anvendelse, naar de forlader Danmark inden 15. September 1920 eller forbliver sammesteds efter nævnte Tidspunkt, fordi de efter Aftale med danske Myndigheder midlertidig fortsætter deres Embedsvirksomhed i de sønderjydske Landsdele.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 12. JUNI 1922.

Kragh.

/R. Lassen.