Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 28.
Loven gælder ikke for Færøerne, men kan ved kgl. anordning helt eller delvis
sættes i kraft for øerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 2 og 4 gælder ikke for Grønland.
Lov nr. 391 af 7. juni 1989, der vedrører § 16,
stk. 1, og 5, og § 17, stk. 1, nr. 1, indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. september 1989. § 1,
nr. 2, har dog virkning fra Patientklagenævnets oprettelse.
Lov nr. 369 af 6. juni 1991, der vedrører § 19,
stk. 1, og § 28, stk. 2, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 1992, jf. dog
stk. 2.
Lov nr. 494 af 30. juni 1993, der vedrører § 4,
stk. 1, og § 19, stk. 3, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 25
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Lov nr. 503 af 30. juni 1993, der vedrører § 19,
stk. 1, 2, og 3 indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Stk. 2.
Loven
finder anvendelse på klager, der rejses over for Patientklagenævnet den 1.
januar 1994 eller herefter.
Stk. 3.
For klager,
der er indleveret til Patientklagenævnet før 1. januar 1994, men hvor
Sundhedsstyrelsen endnu ikke pr. 1. januar 1994 har afgivet en udtalelse i
sagen, kan Patientklagenævnet beslutte, at sagerne kan overgå til fortsat
behandling i nævnet, uden at Sundhedsstyrelsen har afgivet udtalelse i sagen.
Lov nr. 258 af 12. april 2000, der vedrører § 4,
stk. 2, § 5, stk.1, nr.2, § 5, stk. 2-5, § 5 a,
§ 6, stk.1, § 8, § 10, stk. 1, §11, § 19,
stk. 4,
§ 25 og § 26 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 141 af 5. marts 2001, der vedrører § 4 a,
§ 12, stk. 2, § 23 a, og § 23 b, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. april 2001.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de
afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.