Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr BR 15

Beretning over vandmiljøplanen
Nr 70015 1986-87, 1. samling Blad nr 817

Afgivet af miljø- og planlægningsudvalget

Afgivet: 19870430

Den fulde tekst

I. Indledning.

Igennem en årrække har Folketinget indgående beskæftiget sig med

forholdene i forbindelse med udledning af næringssalte og den deraf

følgende forurening af de danske vandmiljøer.

Nedenfor er kort omtalt de vigtigste rapporter og debatter i

Folketinget i anledning af forespørgsler, redegørelser, lov- og

beslutningsforslag.

I forbindelse med miljøbeskyttelseslovens revision i efteråret 1981

afgav miljøministeren en redegørelse til Folketinget. I

redegørelsen påpegede miljøministeren de alvorlige trusler mod

kvaliteten af grundvand og overfladevand, der lå i tilførslerne af

specielt næringssalte.

Bl.a. på denne baggrund er der siden gennemført en lang række

undersøgelser, der nærmere belyser sammenhængen mellem på den ene

side miljøkvaliteten i grundvand og overfladevand og på den anden

side tilførslen af kvælstof, fosfor og organisk stof. Af disse kan

nævnes Miljøstyrelsens redegørelser »Opgørelse af belastning fra

land af de indre danske farvande med organisk stof, total-N og

total-P«, marts 1984, »Nitrat i drikkevand og grundvand i Danmark«,

oktober 1983, og »Iltsvind og fiskedød i 1981«, januar 1984.

Den hidtil mest omfattende beskrivelse af den miljømæssige belastning

vedrørende udledningen af kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof

(O) findes i den såkaldte NPO-redegørelse fra august 1984.

Redegørelsen præsenterer den viden, der er tilvejebragt gennem de

senere års forsøgs- og udredningsvirksomhed. På den baggrund

vurderer rapporten NPO-belastningens årsager og virkninger og

fremkommr med forslag til og vurdering af eventuelle fremtidige

foranstaltninger til nedbringelse af forureningen.

NPO-redegørelsen dannede baggrund for miljøministerens redegørelse af

12. december 1984 vedrørende handlingsplan til nedbringelse af

forureningen med næringssalte og organisk stof. Se

Folketingstidende 1984-85, forhandlingerne sp. 3879 ff.

Handlingsplanen indeholdt primært forslag til foranstaltninger til

nedbringelse af næringsstofindholdet i grundvandet og i vandløb og

søer. Næringsstoftilførslen til havet blev kun i mindre grad

behandlet i planen.

Redegørelsen kom til debat i Folketinget den 31. januar 1985, se

forhandlingerne sp. 5252 ff. I forlængelse af redegørelsesdebatten

kom et forslag til folketingsbeslutnig om nedbringelse af

NPO-forureningen (B 65), som var fremsat af regeringspartiernes

medlemmer af miljøudvalget, til 1. behandling.

Dette beslutningsforslag gennemgik en meget grundig behandling i

udvalget.

Den 31. maj 1985 blev beslutningsforslaget vedtaget af Folketinget

med 118 stemmer mod 2 (FP), mens 1 (FD) undlod at stemme.

Ved folketingsbeslutningen opfordrede Folketinget regeringen til at

gennemføre en række foranstaltninger til nedbringelse af

forureningen med næringssalte og organisk stof, primært for så

vidt angår gårdbidraget.

Folketingsbeslutningen indeholder bl.a. krav vedrørende:

- udbedring af møddingsforhold,

- opbevaringskapacitet svarende til 6 måneders produktion af gylle,

ajle og møddingssaft for husdyrbrug over 20 storkreaturer,

- afledning af vand fra tage og befæstede arealer,

- opbevaring af saftgivende ensilage,

- udbringning af flydende husdyrgødning,

- markafbrænding af halm,

- miljøgodkendelse af større husdyrbrug,

- anvendelse af markmøddinger og

- forholdet mellem husdyrhold og jordtilliggende.

Det fremgår desuden af folketingsbeslutningen, at miljøministeren i

begyndelsen af folketingsåret 1985-86 skulle fremsætte lovforslag

til miljøstøtteordning til finansiering af de ovennævnte

foranstaltninger.

Endvidere indeholdt folketingsbeslutningen bestemmelser vedrørende

forsknings- og udredningsvirksmhed samt en række

hensigtserklæringer vedrørende nedbringelse af forureningen fra

dambrug, spildevandsrensningsanlæg, kraftværker, trafik m.v.

Endelig skal ministeren inden udgangen af 1987 fremkomme med en

redegørelse til miljø- og planlægningsudvalget om resultaterne af

den øgede indsats mod NPO-forureningen.

Folketingsbeslutning nr. B 65 er senere indgået i debatten som

NPO-handlingsplanen.

I overensstemmelse med folketingsbeslutningen fremsatte

miljøministeren i efteråret 1985 et lovforslag vedrørende støtte

til miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v. Dette lovforslag

blev ikke vedtaget, men stillet i bero med henblik på udarbejdelse

af en samlet finansieringsplan.

Det skal i denne forbindelse tilføjes, at S, SF, RV og VS i maj måned

1986 fremsatte lovforslag om en afgift på kvælstofholdig gødning.

Lovforslaget blev dog ikke vedtaget, idet 3. behandling blev

afbrudt og lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Udvalget behandlede herefter i efteråret 1986 miljøministerens

lovforslag om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre

landbrug (L 64). Lovforslaget var i store træk en genfremsættelse

af det tidligere nævnte lovforslag, og det blev vedtaget af

Folketinget den 18. december 1986 med 78 stemmer (KF, V, RV, CD,

KRF og FP) mens 67 (S, SF og VS) hverken stemte for eller imod.

Støtteordningen skal medvirke til finansieringen af de

investeringer, som landbruget skulle foretage for at opfylde

Folketingets krav i NPO-handlingsplanen.

II. Baggrunden for vandmiljøplanen.

1. Aktionsplan for havet omkring Danmark.

Den 28. oktober 1986 fremsendte miljøministeren til udvalget en

aktionsplan for havet omkring Danmark, se bilagshæftet. Planen

fremkom efter, at der i løbet af efteråret 1986 var konstateret en

række iltsvindstilfælde i Kattegat med bl.a. hummerdød til følge.

Aktionsplanen omfattede dels nye og dels allerede besluttede

foranstaltninger vedrørende spildevandsrensning, opbevaring og

udbringning af husdyrgødning (NPO-handlingsplanen) m.v. Der blev

samtidig fastlagt en ny politik for beskyttelsen af de danske

havområder.

Aktionsplanen indgik som et centralt led i miljøministerens

besvarelse i Folketinget af forespørgsel nr. F 9 den 18. november

1986.

2. Forespørgslen den 18. november 1986.

Under forhandlingen den 18. november 1986 om forespørgsel til

miljøministeren af Løvig Simonsen (S) m.fl. om

forureningstilstanden i de danske vandløb og søer og i de indre

danske farvande (Folketingstidende 1986-87, forhandlingerne sp.

2405) fremsatte Lone Dybkjær (RV) følgende forslag om motiveret

dagsorden:

»D 9. Folketinget opfordrer regeringen til:

- at sikre, at alle ulovlige udledninger fra kommunale

rensningsanlæg, industri og landbrug bringes til ophør inden 1. maj

1987 og

- inden 1. februar 1987 at fremlægge en samlet plan - herunder for

investeringer - der betyder, at udledninger af kvælstof reduceres

med 50 pct. og udledning af fosfor med 80 pct. inden for 3 år.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

Forslaget om motiveret dagsorden blev vedtaget med 62 stemmer (KF, V,

RV, CD og KRF) mod 60 (S, SF, FP, VS og Arne Bjerregaard (KRF)).

3. Regeringens handlingsplan af 31. januar 1987.

I overensstemmelse med den foran nævnte vedtagne dagsorden fremsendte

miljøministeren den 31. januar 1987 »Handlingsplan mod forureningen

af det danske vandmiljø med næringssalte« til udvalget (se

bilagshæftet) - herefter kaldet vandmiljøplanen, som er en

udbygning af den den 28. oktober 1986 fremlagte aktionsplan for

havet omkring Danmark.

Af handlingsplanen fremgår, at Miljøstyrelsen den 19. december 1986

til kommuner og amtskommuner fremsendte et cirkulære med

anvisninger på, hvorledes ulovlige udledninger stoppes inden den 1.

maj 1987, jf. dagsordensforslag D 9, pkt. 1.

Herudover fastlægger handlingsplanen en række konkrete reduktionsmål

vedrørende kvælstof og fosfor, der ifølge dagsordenen skal

nedbringes med henholdsvis 50 og 80 pct. inden for 3 år.

Handlingsplanen foreskriver, hvorledes reduktionen af kvælstof og

fosfor skal foretages på de 3 sektorer, der primært foretager

udledning, nemlig landbruget, både for så vidt angår gård- og

markbidraget, de kommunale rensningsanlæg og særskilte

industriudledninger.

Ifølge planen skal kvælstofudledningen reduceres fra et samlet niveau

på 290.000 tons pr. år til 145.000 tons pr. år. Andelen af

reduktionen for henholdsvis landbruget, rensningsanlæggene og

industrien er 127.000 tons, 15.000 tons og 3.000 tons årligt.

Fosforudledningen reduceres med 12.000 tons pr. år fra 15.000 til

3.000 tons pr. år, fordelt med 4.000 tons til landbruget, 5.200

tons til de kommunale rensningsanlæg og 2.800 tons til særskilte

industrianlæg.

For at opfylde de i handlingsplanen opstillede reduktionsmål er det

nødvendigt at gennemføre meget omfattende investeringer i

rensningsforanstaltninger og opbevaringsanlæg til husdyrgødning

m.v.

Investeringerne til de kommunale spildevandsrenseanlæg opgøres ifølge

planen foreløbig til ca. 6 mia. kr. Investeringer i forbindelse med

planlagt rensning af industriens særskilte udledninger anslås at

beløbe sig til ca. 1,5 mia. kr.

For landbrugets vedkommende skal der ske investeringer i

opbevaringskapacitet for husdyrgødning samt iværksættes en række

yderligere foranstaltninger, der har til formål at reducere

kvælstofudledningen, herunder bedre teknik vedrørende dosering og

udbringning af gødning, etablering af grønne marker etc.

De samlede investeringer for landbruget forventes at udgøre ca. 4,5

mia. kr. i 1986-priser. I dette beløb er indeholdt det i 1985

forudsete beløb til gennemførelse af foranstaltninger til

nedbringelse af NPO-forureningen.

Alt i alt er der således i vandmiljøplanen redegjort for

investeringer i en størrelsesorden på 12 mia. kr. i en 3-årig

periode. Vandmiljøplanen indeholder således den tidligere nævnte

NPO-handlingsplan samt en række yderligere investeringer og tiltag

inden for landbrug, industri og kommunal spildevandsrensning.

Hertil kommer forslag om etablering af et landsdækkende

overvågningssystem for alle vandområder og grundvandet. Det er

endvidere nævnt, at det er forbundet med overordentlig store

vanskeligheder at gennemføre dette investeringsprogram miljømæssigt

og økonomisk forsvarligt over en 3 års periode.

Endelig nævnes i handlingsplanen forskellige internationale

initiativer, det vil være nødvendigt at tage med hensyn til den

udefra kommende forurening, herunder den kvælstoftilførsel til

havområderne, der stammer fra atmosfæren. Hertil kommer initiativer

vedrørende havbrug og dambrug.

4. Forespørgslen den 18. februar 1987.

Den 20. januar 1987 blev der af Leif Hermann (SF) m.fl. anmeldt en

forespørgsel F 19 til miljøministeren om virkningerne af de af

miljøministeren udarbejdede regler vedrørende stop for ulovlige

udledninger af forurenende stoffer fra rensningsanlæg, industri og

landbrug og om virkningerne af den plan, som inden 1. februar 1987

udarbejdes om begrænsningerne i næringssalteudledningerne

(Forespørgsel F 19).

Der ønskedes således en debat om den foran nævnte vandmiljøplan af

31. januar 1987.

Under forhandlingen den 18. februar om forespørgslen fremsatte Lone

Dybkjær (RV) følgende forslag om motiveret dagsorden (D 34):

»D 34: Folketinget konstaterer, at havforureningen må begrænses

gennem en planlagt indsats, som rummer bidrag fra industri,

kommunale rensningsanlæg og landbrug.

Prioriteringen af denne indsats i regeringens handlingsplan er ikke

tilfredsstillende, og planen skal derfor ændres på en række

punkter.

Planen forudser et fald i kunstgødningsforbruget til 250.000 tons N/

år i 1990, og at forbruget vil vise en faldende tendens år for år.

På denne baggrund opfordrer Folketinget regeringen til - såfremt

forbruget i 1989 og 1990 ikke er faldet til henholdsvis 300.000

tons N og 250.000 tons N - at indføre et miljøgebyr i

størrelsesordenen 3 kr. i 1990 og 6 kr. i 1991 pr. kg N. Indtægten

tilbageføres til landbruget, bl.a. til fremme af miljøvenlige

produktionsformer.

Folketinget henviser i øvrigt handlingsplanen til behandling i miljø-

og planlægningsudvalget med henblik på afgivelse af beretning

inden 1. maj 1987.«

Forslaget om motiveret dagsorden blev vedtaget med 75 stemmer (S, SF

og RV) mod 5 (KRF og FP) mens 67 (KF, V, CD og KRF) hverken stemte

for eller imod.

III. Udvalgets arbejde.

1. Udvalget har besluttet at behandle miljøministerens handlingsplan

af 31. januar 1987 om forurenigen af det danske havmiljø med

næringssalte, vandmiljøplanen, i en række særskilte møder.

Udvalgsarbejdet afsluttes med afgivelsen af en beretning.

På udvalgets første møde den 7. marts 1987 blev det besluttet at

opdele vandmiljøplanen i 3 hovedafsnit, nemlig:

1) kommunale spildevandsrenseanlæg

2) industriens særskilte udledninger og

3) landbrugets udledninger.

Udvalget har afholdt i alt 14 møder, og der er modtaget mundtlige og

skriftlige henvendelser fra:

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Dan Vand Centret, Odder,

Danmarks Havfiskeriforening,

Dansk Agrokemisk Forening,

Dansk Fiskeriforening,

Dansk Ingeniørforening,

Danske Husmandsforeniger,

De Danske Landboforeninger,

Faxe Kalk,

Friluftsrådet,

Fyns Amtskommune,

Greenpeace,

Hannæs Husmandsforening, Peder Ottesen,

Industrirådet,

Kommunernes Landsforening,

Lundbeck A/ S, H.,

Rasmussen, Helge, Hvidovre,

Spildevandsteknisk Forening, Viborg,

Sørensen, Viggo, konsulent, Ærøskøbing,

Tolvmandsforeningerne og

Vejle Amtskommune.

Af praktiske grunde og for at fremme udvalgsarbejdet mest muligt har

miljøministeren været til stede ved hovedparten af møderne, og

embedsmænd fra Miljøministeriet har deltaget i disse møder under

den tekniske afklaring af en række spørgsmål. Denne fremgangsmåde

har vist sig velegnet til på stedet at få uddybet og afklaret en

række spørgsmål og tvivlstilfælde.

Et mindretal (Maisted (V)) er uenig i, at embedsmænd kommer i samråd

uden ministeren, idet vandmiljøplanens endelige udformning hviler

på politiske beslutninger.

IV. Partiernes indstilling.

Flertallet.

Et flertal (Det Konservative Folkepartis, Venstres, Det Radikale

Venstres og Kristeligt Folkepartis medlemmer af udvalget)

konstaterer, at udvalgsbehandlingen har medført en ændring af

prioriteringen af indsatsen i vandmiljøplanen på en række punkter.

Konsensuskonferencen 12.-14. april 1987, arrangeret af

Planlægningsrådet for Forskningen understregede, at den ønskede

forbedring af kvaliteten i vandmiljøet forudsætter et indgreb over

for næringssaltene fosfor og nitrat og over for nitrattilførslen

fra luften. Ligeledes understregede konferencen behovet for

ændringer af planen, herunder

- at sigtet med planen bør ændres, så det omfatter det samlede

vandmiljø inklusive grundvandet,

- at den totale udbygnig af kommunernes og industriens anlæg vil tage

mindst 5-6 år,

- at opbevaringskapaciteten for husdyrgødning bør øges også i forhold

til NPO-planens krav om kapacitet til mindst 6 måneder, og

- at der også bør tilstræbes en nedbringelse af ammoniakfordampning

fra husdyrgødningen.

1. Principper for flertallets stilling til ændring af

handlingsplanen.

1.1. Havmiljøplanens sigte ændres, så den udgør et samlet

grundlag for forbedring af kvaliteten af vandmiljøet som helhed,

dvs. havmiljø, vandløb og søer samt grundvandet.

1.2. Målsætningerne for forbedring af vandmiljøet fastholdes.

1.3. Tidsfristerne i planen forlænges, så de kommer i

overensstemmelse med det praktisk mulige og behovet for tid til

omstilling. 31/2-51/2 år er en sådan realistisk periode.

1.4. Den første indsats må gøres deör, hvor der er den største

miljømæssige effekt af investeringerne. Det kan bl.a. ske ved i

første fase at udelade etablering af en række mindre anlæg både

inden for kommuner og industri samt ved forskellige tidskrav inden

for landbruget.

1.5. Der må fastlægges et system til planlægning og prioritering,

der kan sikre en jævn fordeling af investeringerne over den

fastlagte periode. Dette indebærer, at anlæg, det tager lang tid at

udføre, skal igangsættes nu.

1.6. Inden for landbruget må undtages de mindre brug, der kun

yder et beskedent bidrag til forurening.

På denne baggrund foreslås følgende:

2. Ændringer af planen.

2.1. Landbrug med 0-30 dyreenheder fritages for opbevaringskrav.

2.2. Landbrug med 30-120 dyreenheder skal etablere

opbevaringskapacitet på mindst 9 måneder. (Kravet kan ændres i

opad- eller nedadgående retning efter konkret vurdering af

naboaftaler, sædskifteplaner m.m., jf. Miljøministeriets

bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar 1987 om husdyrgødning og

ensilage m.v.).

2.3. Tilsvarende opbevaringskrav for landbrug, der skal godkendes

som kapitel 5-virksomhed.

2.4. Den generelle frist for opbevaringsanlæg udskydes til 1.

januar 1993. Der skal dog skabes et hensigtsmæssigt styringssystem,

der sikrer en jævn fordeling af investeringerne (f.eks. gennem

tidligere tidsfrister for de store brugs vedkommende, dvs. 80-120

dyreenheder, f.eks. 1. januar 1991).

2.5. De, der allerede har påbegyndt deres nye miljøinvesteringer,

friholdes for de skærpede krav frem til eventuel udvidelse eller

ejerskifte.

2.6. Lov om støtte til miljøforbedrende investeringer i mindre

landbrug m.v. forlænges.

2.7. De i loven fastsatte støtteprocenter for 8 måneders

opbevaringskapacitet fastholdes, dvs. 45 pct. for 0-20 dyreenheder,

37,5 pct. for 20-50 og 30 pct. for mere end 50 dyreenheder.

Derudover kan det offentlige gå helt eller delvis ind med

finansiering af de resterende udgifter mod tinglysning af pant i

ejendommen. Indefrysningen ophører ved ejerskifte.

2.8. Der etableres grønne marker for den enkelte ejendom efter

følgende retningslinjer:

45 pct. i 1988,

55 pct. i 1989 og

65 pct. i 1990.

2.9. Der etableres obligatoriske gødnings- og sædskifteplaner fra

1988.

2.10. Kravene til nedfældning af flydende husdyrgødning skærpes

til »inden for 12 timer« med henblik på at nedbringe

ammoniakfordampningen.

2.11. Kravene til overdækning af opbevaringsanlæg og møddinger

øges med henblik på at sikre en mindre ammoniakfordampning.

2.12. Der skal ske en indskærpning af kommunernes pligt med hensyn

til planlægning og kortlægning af gødningsproduktionen samt

udarbejdelse af forslag til fællesanlæg.

Regeringen opfordres til i foråret 1990 at fremlægge en redegørelse

for udviklingen i kunstgødningsforbruget i 1987, 1988 og 1989.

Redegørelsen skal endvidere indeholde en opgørelse over mængden af

husdyrgødning, dens anvendelse, afgrødesammensætning,

kvælstofudvaskningen m.v. i de pågældende år.

Et mindretal inden for flertallet (Det Radikale Venstres medlem af

udvalget) forudsætter, at den nu skærpede handlingsplan til en

begrænsning af kvælstofforureningen gør det unødvendigt at indføre

en kunstgødningsafgift, men mindretallet vil ikke afskrive dette

som et styringsmiddel i fremtiden.

3. Kommunale og industrielle rensningsanlæg.

3.1. Faste N-krav.

For eksisterende kommunale og industrielle anlæg over 15.000 p.e.

fastsættes et mindstekrav til spildevand med N-indhold på 8 mg/

liter. Såfremt de foreliggende recipientkvalitetsplaner tilsiger

det, kan kravet omfatte mindre anlæg, ligesom udledningsgrænsen kan

nedsættes. Alle anlæg til opfyldelse af dette krav skal være klar

til ibrugtagning inden 1. januar 1993.

3.2. Faste P-krav

For eksisterende kommunale og industrielle anlæg større end 5.000

p.e. fastholdes et mindste udledningskrav på 1,5 mg/ l. Kravet kan,

såfremt recipientkvalitetsplanerne nødvendiggør det, omfatte mindre

anlæg, ligesom disse kan medføre, at udledningsgrænsen nedsættes.

Alle anlæg til opfyldelse af dette krav skal være klar til

ibrugtagning inden 1. januar 1993.

3.3. Dispensation fra tidsfrister

Der gives mulighed for i særlige tilfælde og efter ansøgning at give

dispensation for den fastsatte tidsramme.

3.4. Nye anlæg

Nye kommunale og industrielle anlæg over 5.000 p.e. skal overholde

kravet om 8 mg kvælstof pr. 1 og 1,5 mg fosfor pr. 1.

3.5. Betaling af udgifterne

For kommunale anlæg finansieres anlæggenes drift gennem særlige

betalingsvedtægter, hvorefter forbrugerne betaler udgifterne.

Betalingsvedtægten må indrettes således, at tilslutning af

industrier til de kommunale anlæg sker deör, hvor det samlet set er

det økonomisk optimale. Dvs. betalingsvedtægterne skal udformes

således, at de samlede udgifter til rensning i de kommunale anlæg

og de tilsluttede industrier bliver mindst mulige.

3.6. Forholdet til rammerne for kommunernes økonomi

Opfyldelsen af disse krav vil kræve betydelige kommunale

investeringer. Indpasningen af disse investeringer i rammestyringen

af kommunernes økonomi må nærmere forhandles mellem regeringen og

de kommunale organisationer. Det er flertallets opfattelse, at

investeringsudgifter og driftsudgifter ud over det, budget 1987

indeholdt, må resultere i udvidelse af rammerne. For kommuner med

lav likviditet er der endvidere behov for adgang til

lånefinansierede investeringer.

4. Planlægning og styring.

Der må tilrettelægges et samlet planlægnings- og styringssystem, der

sikrer, at investeringerne bliver hensigtsmæssigt fordelt over

anlægsperioden

5. Fremtidige krav.

De fastlagte krav for kommunale og industrielle anlæg har som formål,

at investeringerne i første fase sker deör, hvor der er den største

miljømæssige effekt.

I foråret 1990 må regeringen med baggrund i de indhøstede erfaringer

med realiseringen af handlingsplanen redegøre for behovet for at

indføre udledningskrav for kommunale og industrielle anlæg, der er

mindre end de i pkt. 3 nævnte størrelser (p.e. værdier), således at

udbygningen af disse anlæg til opfyldelse af kravene kan påbegyndes

efter 1. januar 1993. I denne redegørelse må desuden indgå en

vurdering af de eventuelle dispensationer, der er givet fra

tidsrammerne.

6. Marginaljorder.

Regeringens strategi for marginaljorder har som formål at opretholde

og sikre de områder, som i dag dyrkes ekstensivt eller henligger i

udyrket tilstand, at beskytte særlig miljøfølsomme områder samt at

afbøde konsekvenserne af marginaliseringen, bl.a. hvor dette er

uacceptabelt af hensyn til lokalsamfundet.

På grund af den stramme tidsfrist har behandlingen af denne strategi

ikke kunnet færdiggøres. Flertallet er indstillet på en fortsat

drøftelse.

7. Dambrug.

Det fremgår af regeringens handlingsplan pr. 31. januar 1987, at der

skal ske en stramning af reglerne for udledninger fra dambrug, og

flertallet henviser til de regler, ministeren vil udstede.

8. Grundvand.

Miljøministeren har den 21. april 1987 givet udvalget et notat om

kilder til grundvandsforurening, deres omfang og initiativer til

nedbringelse af grundvandsforureningen. Notatet er ikke behandlet i

udvalget, men flertallet er indstillet på en videre drøftelse.

9. Kvælstofoxider.

Miljøministeren har oplyst, at han i sommeren 1987 vil fremlægge en

plan for nedsættelse af kraftværkernes forurening med

kvælstofoxider. Bestræbelserne for at indføre US-normer for bilers

udstødning vil blive fortsat.

10. Forskning og overvågning.

Miljøministeren har i besvarelsen af spørgsmål H 179, hvortil der

henvises, redegjort for det forskningsprogram til et beløb på

100-125 mill. kr., der skal iværksættes i forlængelse af

NPO-forskningsplanen.

Miljøministeren har i en besvarelse af spørgsmål H 180, hvortil der

ligeledes henvises, redegjort for det overvågningsprogram med

hensyn til handlingsplanen, der skal iværksættes hurtigst muligt.

De to spørgsmål og besvarelsen heraf er optrykt i bilagshæftet.

Flertallet forudsætter, at ministeren fremlægger aktstykker herom.

11. Internationale aspekter.

Regeringens handlingsplan understreger, at specielt for de åbne

havområder, dvs. Østersøen, Bælthavet, Kattegat, Skagerrak og

Nordsøen er tilførslen af næringssalte med indstrømmende vand fra

de tilgrænsende havområder ofte af stor betydning for den samlede

næringssaltbelastning - set i forhold til de landbaserede danske

bidrag. Hertil kommer den luftbårne forurening med kvælstofoxider,

hvor vore nabolande yder et væsentligt bidrag. Dette bekræftedes

også under konsensuskonferencen.

Det er derfor vigtigt, at der også i vore nabolande tages initiativ

til nedbringelse af næringssaltbelastningen af vandmiljøet.

De relevante konventioner er Østersøkonventionen,

Helsingforskonventionen, Pariskonventionen og Geneôvekonventionen.

Flertallet opfordrer regeringen til gennem de relevante

internationale organisationer og gennem tosidede kontakter at søge

at sikre, at der vedtages bindende internationale regler om

reduktion af de enkelte landes samlede udledning af næringsstoffer.

Samtidig må regeringen søge at sikre, at de øvrige lande, der

bidrager til næringsstofbelastningen af de danske farvande, også

griber effektivt ind over for deres bidrag med kvælstof og fosfor.

Mindretallet.

Et mindretal (Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis

medlemmer af udvalget) konstaterer, at udvalgets behandling af

regeringens vandmiljøplan har understreget nødvendigheden af at

fastholde NPO-handlingsplanens krav som minimum bortset fra de

ændringer, der fremgår af dette beretningsbidrag. Mindretallet har

endvidere fastslået nødvendigheden af at fastholde den af

Folketinget den 19. februar 1987 vedtagne dagsorden, der har

følgende tekst:

»Folketinget konstaterer, at havforureningen må begrænses gennem en

planlagt indsats, som rummer bidrag fra industri, kommunale

rensningsanlæg og landbrug.

Prioriteringen af denne indsats i regeringens handlingsplan er ikke

tilfredsstillende, og planen skal derfor ændres på en række

punkter.

Planen forudser et fald i kunstgødningsforbruget til 250.000 tons N/

år i 1990, og at forbruget vil vise en faldende tendens år for år.

På denne baggrund opfordrer Folketinget regeringen til, såfremt

forbruget i 1989 og 1990 ikke er faldet til henholdsvis 300.000

tons N og 250.000 tons N, at indføre et miljøgebyr i

størrelsesordenen 3 kr. i 1990 og 6 kr. i 1991 pr. kg N. Indtægten

tilbageføres til landbruget, bl.a. til fremme af miljøvenlige

produktionsformer.

Folketinget henviser i øvrigt handlingsplanen til behandling i miljø-

og planlægningsudvalget med henblik på afgivelse af beretning

inden 1. maj 1987.

Folketinget går herefter over til næste sag på dagsordenen.«

1. Indledning og oversigt.

Rapporten fra Planlægningsrådet for Forskningens konsensuskonference

i dagene 12.-14. april 1987 har fastslået nødvendigheden af indgreb

både over for nitrat og fosfor fra de enkelte forureningskilder og

-områder. Mindretallet er enig i de fastlagte procentuelle

reduktioner af næringssaltudledninger, idet det dog erkendes, at en

præcis vurdering af landbrugets udledninger ikke lader sig gøre

inden for et kort åremål. Det er således oplyst, at et holdbart

statistisk grundlag for vurderingen af målresultater først kan være

tilendebragt i løbet af en 10 års periode.

Endelig har udvalgets arbejde med regeringens vandmiljøplan

understreget nødvendigheden af, at der vedtages klare og

hensigtsmæssige normkrav og retningslinier for de nødvendige

indgreb og foranstaltninger, samt at der fastsættes tidsrammer for

udbygningen og etableringen af de nødvendige

rensningsforanstaltninger for såvel kommuner og industri som

landbrug.

Herefter finder mindretallet, at NPO-foranstaltningerne for landmænd

over 55 år, og som har under 35 dyreenheder, kan lempes, således at

disse fritages for kravene til opbevaringskapacitet, når det i

øvrigt er miljømæssigt forsvarligt. Fritagelsen skal, jf. nedenfor,

gælde i de pågældendes ejertid.

Derudover får kommunerne 5 år til udbygning af

rensningsanlægskapacitet til opfyldelse af regeringens målsætning

for fjernelse af næringssalte og organiske stoffer. Tilsvarende

gælder for industrien.

Til gengæld for disse lempelser har mindretallet foretaget følgende

stramninger i vandmiljøplanen:

Der indføres pr. 1. oktober 1987 afgift på 40 øre pr. kg N

(kvælstof). Afgiften tilbageføres til landbruget, jf. nedenfor.

Videre pålægges bedrifter med mere end 80 dyreenheder 3 måneders

ekstra dyregødningsopbevaringskapacitet, således at disse brug i

alt opnår 9 måneders kapacitet.

Landbrugets ammoniakfordampning begrænses ved krav om, at

ammoniakholdig gødning nedbringes straks og senest inden 12 timer

fra udbringningstidspunktet.

For så vidt angår øvrige foranstaltninger gennemføres disse i

overensstemmelse med regeringens vandmiljøplan.

De enkelte foranstaltninger og initiativer er nedenfor specificerede

og begrundede.

2. Kommuner.

Mindretallet er enig i, at der fastsættes faste udledningskrav for

nitrat, fosfor og organisk stof (Bi5) på henholdsvis 8 mg/ l, 1,5

mg/ l og 15 mg/ l. Det fastlægges, at der skal foretages rensning

for nitrat for alle rensningsanlæg, der modtager spildevand fra

10.000 p.e. og derover. For fosforfældning etableres

rensningsanlæg, der modtager spildevand fra 1.000 p.e. og derover.

For Bi5s vedkommende fastholdes kravet om rensning fra

spildevandsanlæg, der modtager spildevand fra 5.000 p.e. og

derover. I særlig miljøfølsomme områder skal der fastlægges

skærpede udledningskrav og dermed skærpede krav til udbygningen af

rensningsanlæggene også for rensningsanlæg, der modtager spildevand

fra mindre end 10.000/ 5.000/ 1.000 p.e.

Arbejdet med undersøgelse af, hvorledes det fosforholdige slam kan

anvendes som gødningsprodukt i landbruget m.v. fremmes mest muligt,

ligesom det må undersøges, om en nedsættelse af fosforbelastningen

ved anvendelse af fosfatfrie eller fosfatsvage vaskemidler er en

miljømæssigt hensigtsmæssig løsning.

Den nødvendige udbygning af de kommunale rensningsanlæg må sikres

gennem en vel tilrettelagt planlægning og projektering, hvilket

forudsætter en 5-årig periode (1. januar 1993) med mulighed for i

særlige tilfælde og efter ansøgning at give dispensation for den

fastsatte tidsramme, idet forudsættes, at der såvel teknisk som

beskæftigelsesmæssigt satses på dansk teknologi, knowhow og

arbejdskraft.

Udbygningen og etableringen af de nødvendige rensningsanlæg må ikke

belaste kommunens investeringsrammer og andre anlægsopgaver,

hvorfor det fastholdes, at udgifterne hertil må afholdes uden for

de mellem kommunerne og regeringen aftalte investeringsrammer.

Desuden må de øgede driftsudgifter lægges oven i de udgiftsrammer,

der er aftalt for 1987 og 1988. Kommunerne må ligeledes have

mulighed for at lånefinansiere til disse anlægsudgifter, således at

disse investeringer ikke belaster det kommunale skatteniveau, idet

det forudsættes, at forbrugerne igennem de kommunale

betalingsvedtægter afholder de dermed forbundne udgifter. Den

enkelte kommune må fortsat selv afgøre, i hvilken størrelsesorden

et eventuelt skattefinansieret bidrag skal være.

Der må endvidere sikres medarbejderne ved de kommunale rensningsanlæg

den tilstrækkelige uddannelse og efteruddannelse, således at der

opnås den bedst mulige drift af de kommunale rensningsanlæg.

3. Industri.

For industriens vedkommende vil udbygningen af de nødvendige

rensningsforanstaltninger også kunne sikres over en 5-årig periode.

Det er vigtigt, at de pågældende industriudledninger, hvor det er

teknisk muligt og miljømæssigt rigtigt, tilsluttes de kommunale

rensningsanlæg og derved sikrer en bedre kontrol og en bedre

driftsøkonomi for såvel virksomhederne som kommunerne. En sådan

tilslutning kræver dog, at de enkelte virksomheder selv renser for

miljøfremmede stoffer, der kan forårsage driftsforstyrrelser i de

kommunale rensningsanlæg. Ikke mindst må der ske en yderligere

reduktion af tungmetaller indeholdt i spildevandet fra de

pågældende virksomheder, således at en større del af slammængden

fra de kommunale rensningsanlæg kan anvendes som gødning.

De enkelte virksomheder afholder selv udgifterne til de nødvendige

rensningsforanstaltninger, idet der dog i særlige tilfælde gives

mulighed for, at der kan ydes miljøstøtte til virksomheder til

omlægning af processer, der i kraft af renere teknologi medfører,

at virksomhedernes spildevand opfylder de krav, der stilles i

henhold til vandmiljøplanens udledningskrav for nitrat, fosfor og

organiske stoffer.

Det er væsentligt, at den nødvendige revurdering af

udledningstilladelserne også omfatter de virksomheder, der har

tilladelse til udsprøjtning af spildevand, ligesom anvendelsen af

den bedst tænkelige teknologi må forudsætte, at de miljømæssige

hensyn har førsteprioritet, ikke mindst i de områder, hvor der af

miljømæssige årsager må stilles skærpede krav til industriens

udledninger. Det forudsættes ligeledes, at de faste udledningskrav,

der er gældende for de kommunale rensningsanlæg, også vil være

gældende for de virksomheder, der efter en revurdering af deres

udledningstilladelser fortsat har egen direkte udledning.

4. Landbrug.

4.1. Håndteringen af husdyrgødning.

Mindretallet fastholder de bestemmelser, der af et stort flertal i

Folketinget er vedtaget og trådt i kraft med udfærdigelsen af

Miljøministeriets bekendtgørelser af 24. januar 1986 om

husdyrgødning og ensilage. Derudover ønsker udvalget, at

handlingsplanens bemærkninger om yderligere initiativer vedrørende

NPO-foranstaltningerne konkretiseres således:

a. Bedrifter med under 20 dyreenheder friholdes helt fra

opbevaringskravet.

b. For landbrugere over 55 år med bedrifter på indtil 35 dyreenheder

fritages for opbevaringskravet indtil ejerskifte.

c. Idet der henvises til konsensuskonferencens påpegning af behovet

for yderligere opbevaringskapacitet for husdyrgødning, skal

bedrifter over 80 dyreenheder inden den 1. januar 1992 råde over i

alt 9 måneders opbevaringskapacitet. I øvrigt fastholdes

NPO-handlingsplanens tidsplaner for 6 måneders kapacitetskrav.

d. For at nedbringe ammoniakfordampningen fra udbragt gødning ændres

bekendtgørelsen af 24. januar 1986 således, at nedbringelse af

gødning så vidt muligt skal ske umiddelbart efter udbringning, dog

senest inden 12 timer.

e. For at nedbringe ammoniakfordampningen fra landbruget sikres, at

møddingsanlæg m.v. indrettes således, at der foregår mindst mulig

fordampning herfra. Dette gælder alle møddingsanlæg omfattet af den

nævnte bekendtgørelse om husdyrgødning m.v. Tidsfristen følger

NPO-foranstaltningerne.

f. Der iværksættes initiativer til produktudvikling af udbringnings-

og nedfældningsteknik.

g. Kommunernes pligt til planlægning og kortlægning af

gødningsproduktionen samt pligt til udarbejdelse af forslag til

fællesanlæg indskærpes. Der henvises til landbrugsmiljøstøttelovens

§ 22.

h. Det er ikke ønskeligt at opmuntre til at ændre traditionelle

møddingssystemer til gyllesystemer. Derimod bør der iværksættes

mere omfattende undersøgelser af de miljømæssige konsekvenser ved

overgang til kompostering af husdyrgødningen. Derfor udvides

opbevaringskravet fra 6 til 9 måneder i første omgang ikke for

anlæg med traditionelle systemer undtagen for ajle. I stedet

iværksættes undersøgelser af betydningen af overgang til

kompostering, inden der tages endelig stilling til

opbevaringskapacitet for den faste husdyrgødning.

4.2. Nedgang i kunstgødningsforbruget.

I henhold til regeringens ønsker og forventninger skal forbruget af

N-handelsgødning nedsættes, så det i 1989 er 85.000 tons lavere

end i dag og i 1990 er yderligere 50.000 tons lavere.

Der indføres pr. 1. oktober 1987 en afgift på 40 øre pr. kg N til

finansiering af miljø- og strukturforanstaltninger i landbruget.

Det kan f.eks. være støtte til den udvidede opbevaringskapacitet,

opbygning af målesystemer for nedsivning, etablering af

gødningsplanlægning og forbedret vejrvarsling.

Disse initiativer skal medvirke til at fremme de nødvendige

driftsomlægninger, herunder overgang til efterafgrøder og flere

grønne marker som forudsat i regeringens handlingsplan.

Det forudsættes, at alle landbrug tilslutter sig en obligatorisk

gødningsplanlægning, som også regeringen har foreslået. Det

forudsættes, at kommunen kontrollerer denne, og at den fornødne

lovgivning tilvejebringes.

5. Marginaljorder.

Miljøog planlægningsudvalget besluttede at inddrage

marginaljordsredegørelsen i udvalgets arbejde med vandmiljøplanen

ud fra den betragtning, at opgivelse af hidtil intentivt drevet

landbrug, skovtilplantning, mere miljøvenlige driftsformer og

naturgenopretning vil medføre nedsættelse af kvælstofbelastningen i

vandløb og grundvand.

Der skal gennemføres beskyttelsesbræmmer på 10 m langs alle søer og

vandløb omfattet af § 43-reglerne. Bræmmerne skal være gødsknings-

og sprøjtefrie og de yderste 5 m tillige dyrkningsfrie. Der skal

endvidere indføres bredere beskyttelseszoner i særlig miljøfølsomme

områder, f.eks. i ådale og i områder, hvor der er tale om

grundvandsbeskyttelse. I forbindelse med indførelse af sådanne

zoner kan der blive tale om indgåelse af plejekontrakter. Der skal

afsættes økonomiske midler til pilotforsøg med beskyttelseszoner.

Bekendtgørelserne udfærdiges på en sådan måde, at bræmmerne

fastlægges for større vandløb, strandenge, søer m.m. samt for

offentlige vandindvindingsanlæg og for arealer op til områder, der

ikke dyrkes med brug af bekæmpelsesmidler og kunstgødning, herunder

tørre naturområder. Derefter skal de fastlægges for mindre vandløb.

Der skal desuden foretages en kortlægning af de vigtigste

vandindvindingsområder med henblik på forslag om, at disse områder

pålægges særlige restriktioner for at sikre, at

grundvandsreserverne ikke forurenes ved en fortsat »normal drift«.

Mindretallet finder det også væsentligt, at relevante områder udpeges

til skovplantning, fordi dette vil have en beskyttende effekt over

for sårbare grundvandsressourcer.

Mindretallet ønsker, at der i videst muligt omfang opmuntres til mere

miljøvenlige driftsformer og ekstensivering af de marginale

jorder.

I forbindelse med de dele af marginaljordsredegørelsen, der har

direkte betydning for vandmiljøet, ønsker mindretallet at

understrege, at initiativerne skal lægges til rette således, at de

i videst muligt omfang tilgodeser en række behov såsom egentlig

genopretning og behovet for rekreative områder. Mindretallet skal i

denne forbindelse henvise til konsensuskonferencens udtalelse om

sammenhængen mellem rekreative værdier og fastsættelse af

miljønormer.

6. Dambrug.

De mange dambrug, der er etableret langs vore vandløb og i vore

fjorde udgør ofte lokalt en væsentlig forureningskilde.

Mindretallet finder det nødvendigt at skærpe vilkårene for rensning

af det vand, der udledes fra dambrugene til vandløbene, samt at det

sikres, at den naturlige vandgennemstrømning i vandløbene ikke

afbrydes.

Der må indføres et øjeblikkeligt forbud mod etablering af dambrug i

det åbne vand, og for så vidt angår etablering af dambrug med

indtagning af saltvand (fjord- og havvand) må der indføres

midlertidigt forbud, som opretholdes, indtil der af

miljømyndighederne er udarbejdet nærmere regler for, hvor og på

hvilke generelle vilkår sådanne havdambrug kan etableres.

Mindretallet understreger derfor myndighedernes pligt til i henhold

til vandløbsloven at meddele påbud om, at et anlæg skal ændres

eller nedlægges, såfremt det er til væsentlig skade for

vandløbskvaliteten.

7. Grundvand.

Mindretallet er af den opfattelse, at vandmiljøplanen i højere grad

end hidtil må lægge vægt på at forebygge forureningen af vort

grundvand. Da det ikke er sandsynliggjort, at forslagene om

efterafgrøder m.m. vil være tilstrækkelige til at sikre

grundvandsressourcerne mod nitratforurening, skal de nugældende

bestemmelser om grundvandsbeskyttelse og indgreb på baggrund af

Miljøstyrelsens gennemgang af de omhandlede forureningskilder

snarest tages op til revision.

Ligeledes skal det fastslås over for amtskommunerne, at de som

ansvarlige for beskyttelsen af vore vandressourcer griber ind over

for aktiviteter, der kan forurene vort grundvand, og at der i den

videre vandressourceplanlægning gennemføres en kortlægning af

ressourcernes naturlige beskyttelse og af forureningstruslerne samt

anvises mulige lokale og regionale beskyttelsesforanstaltninger.

8. Kvælstofoxider.

En del af tilførslen af kvælstofforbindelserne til havområdet stammer

fra atmosfæren, og det er især biler og forbrændingsanlæg, der er

kilder til det øgede indhold af kvælstofoxider. Under henvisning

bl.a. til kommunikeet fra Nordisk Råds luftforureningskonference

september 1986 opfordrer mindretallet regeringen til at udforme

forslag til at nedbringe udslippet af kvælstofoxider (og

kulbrinter) med henblik på at opnå internationale aftaler om

bindende normer.

Ligeledes under henvisning til Stockholmkonferencen opfordrer

mindretallet regeringen til allerede nu nationalt at træffe

foranstaltninger til at kontrollere og nedsætte udslippene.

Mindretallet vil i den forbindelse pege på bl.a. indførelse af de

amerikanske normer for biler og indførelse af katalysatoriske

efterbrændere samt et forslag til en væsentlig reduktion af

kvælstofilterne fra de store forbrændingsanlæg. Med hensyn til

ammoniaktilførsel fra landbruget, der udgør mellem 80.000 og

100.000 tons årligt, henvises der til beretningsafsnittet om

landbruget.

9. Internationalt.

I forbindelse med de åbne havområder Østersøen, Bælthavet, Kattegat,

Skagerrak og Nordsøen er det åbenbart, at tilførslen af

næringssalte fra de tilgrænsende havområder har stor betydning for

den samlede næringssaltbelastning. Det skal dog understreges, at

udledninger fra dansk område bidrager betragteligt til den samlede

forurening af de åbne havområder, og at en særlig dansk indsats vil

have en åbenbar betydning såvel på forureningen som i form af »det

gode eksempel«.

Mindretallet ønsker derfor stærkt at understrege vigtigheden af en

indsats på international basis.

En sådan indsats må i videst muligt omfang tage udgangspunkt i en

fælles nordisk strategi for Helsingforskonventionen og

Pariskonventionen.

Mindretallet opfordrer derfor regeringen til at udarbejde forslag til

bindende protokoller om en procentvis nedbringelse af udledning af

næringssalte til Østersøen og Nordsøen.

Mindretallet har i denne forbindelse noteret sig, at Miljøstyrelsen

anser en 50 pct.s reduktion i udledningen af kvælstof og fosfor for

at være et godt udgangspunkt for internationale forhandlinger.

Mindretallet understreger, at sådanne forslag til reduktion bør

udarbejdes så betids, at de kan indgå i den 2. Nordsøkonference på

ministerplan, som afholdes i november 1987.

Protokollerne søges fremmet ved hjælp af en klubstrategi, idet der

også optages forhandlinger med de lande, der endnu ikke er med i de

relevante konventioner og i Nordsøkonferencen.

10. Forskning.

Mindretallet kan tilslutte sig konsensuskonferencens markante

understregning af en forøget forskningsindsats, som må tages op i

forbindelse med en drøftelse af ministerens besvarelse om et

forskningsprogram vedrørende vandmiljøet i forlængelse af

NPO-forskningsprogrammet.

11. Afsluttende bemærkninger.

Mindretallet finder, at regeringens og de Radikales samlede forslag

har en betydelig ringere effekt på vandmiljøet end regeringens

egen handlingsplan, NPO-handlingsplanen fra 1985 samt mindretallets

forslag. Desuden er der alvorlige mangler, det virker ugennemtænkt,

og der er ikke taget tilfredsstillende hensyn for at undgå, at

landbrugsforanstaltningerne rammer de ældre husmænd.

Mindretallet må tage afstand fra flertallets beretningsforlig og

ønsker ikke at tage medansvar for den foreslåede svækkelse, fordi

det i forhold til regeringens handlingsplan og til konklusionen på

konsensuskonferencen indebærer en væsentlig svækkelse af

udledningskravene til såvel kommuner som industri. Der er ingen

indgreb over for tungmetalindholdet i den forøgede slamproduktion,

hvilket vanskeliggør en fremtidig gødningsudnyttelse af denne.

Endvidere har man hverken givet kommunerne tilsagn om de helt

nødvendige udvidelser af investeringsrammerne eller åbnet

tilstrækkelig op for en lånefinansiering af disse investeringer.

Vedrørende landbruget har flertallet præsenteret deres forslag som

en skærpelse, men en nærmere analyse viser klart, at der også her

er tale om en svækkelse, dels fordi en lang række af de store

landbrug med megen gylleproduktion fritages for kravet om

kapacitetsudvidelse, dels fordi tidsfristen for kravenes

gennemførelse er udskudt i 3 år. Dette indebærer en alvorlig

svækkelse i forhold til NPO-handlingsplanens prioriteringer.

Mindretallet ønsker NPO-handlingsplanen opretholdt samt skærpet på

en række punkter.

Mindretallet har i sine forslag på landbrugsområdet fastholdt

miljøprioriteringerne i NPO-handlingsplanen fra 1985, herunder at

de deri angivne forbedringer af vandmiljøet skal virke fra 1990.

Desuden er foreslået yderligere 3 måneders opbevaringskapacitet med

tidsfrist til 1992.

Samtidig med denne klare miljøprioritering, der også afspejler

resultatet fra konsensuskonferencen, har mindretallet ønsket at

prioritere, at miljøkravene ikke må føre til en voldsom nedlæggelse

af de mindre og mellemstore landbrug. Regeringens og de Radikales

forslag tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til disse problemer.

Der skelnes ikke mellem husdyrgødning og gylle. Der tages ikke

særskilt hensyn til de husmænd, der er over 55 år, og der er ikke

en endelig afklaring af, hvornår der etableres plejekontrakter på

marginaljorder og sættes penge af til det.

En række af mindretallets forslag er i øvrigt identiske med de

ønsker, som De Danske Husmandsforeninger har fremført over for

miljøudvalget.

Efter mindretallets opfattelse vil sammensætningen af flertallets

miljøforslag føre til, at en række mellemstore og mindre landbrug

vil vælge at standse produktionen, når vi nærmer os tidsfristen

1993.

Under det afsluttende samråd med miljøministeren blev det klart, at

det af flertallet indgåede forlig er ugennemtænkt, og at flertallet

intet overblik har over forligets miljømæssige konsekvenser, idet

det blev oplyst, at der ikke var foretaget nogen beregninger

vedrørende de fremlagte forslag.

Miljøog planlægningsudvalgets opgave har været at behandle

vandmiljøplanen med henblik på en ændring og bedre prioritering.

På denne baggrund er det uforståeligt, at flertallet overhovedet

ikke har villet forholde sig til væsentlige dele af

handlingsplanen. Det gælder f.eks. for den del af

marginaljordsredegørelsen, som efter ministerens svar til udvalget

bør indgå som led i bekæmpelsen af vandforureningen. Svaret er

optrykt i bilagshæftet. Heller ikke grundvandsforureningen og dens

omfang har flertallet ønsket inddraget i beretningen.

Om begge disse spørgsmål har man blot erklæret, at »man er indstillet

på fortsatte drøftelser«, men flertallet har ikke villet tilslutte

sig, at udvalget bør tilstræbe at færdiggøre dette arbejde i løbet

af maj måned.

Dermed er den videre behandling af marginaljordsredegørelsen i

realiteten fjernet fra såvel miljøudvalget som fra miljøministeren.

P. u. v.

Steffensen

formand

Officielle noter

Ingen