Sagsforløb 2004/2 BF 86
Den fulde tekst

Fremsat den 4. maj 2005 af Ole Sohn (SF), Anne Baastrup (SF) og Holger K. Nielsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om nedsættelse af en grundlovskommission

 

Folketinget nedsætter en grundlovskommission på 25 personer med henblik på at kortlægge behovet for en ny grundlov og komme med konkrete forslag til en ny grundlov. Kommissionen sammensættes efter de regler i Folketingets forretningsorden, der gælder ved udvalgsbesættelse, jf. forretningsordenens § 36, stk. 1. Mindst 15 af disse personer skal være valgt blandt Folketingets medlemmer. Kommissionen kan inddrage særligt sagkyndige med henblik på rådgivning. Kommissionen kan nedsætte underudvalg.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 25 fra folketingsåret 2003-04 (se Folketingstidende 2003-04, forhandlingerne side 5671 og tillæg A side 1476 og 1478), som var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 31 fra folketingsåret 2004-05, 1. samling, som ikke nåede at komme til førstebehandling i Folketinget (se Folketingstidende tillæg A side 1296 og 1298).

SF har tre gange tidligere i 1990’erne fremsat forslag i Folketinget om nedsættelse af en grundlovskommission: den 10. februar 1995, den 7. november 1996 og den 13. november 1998. I de tilfælde indeholdt forslagene også SF’s ideer til, hvordan en ny grundlov skulle se ud. Nu har SF valgt at adskille forslaget om nedsættelse af en grundlovskommission og SF’s forslag til en ny grundlov, L 166, til afløsning af 1953-grundloven. Derfor skal beslutningsforslaget ses i sammenhæng med L 166, forslag til en ny grundlov.

SF forventer, at andre partier, der har forestillinger om, hvordan en ny grundlov skal se ud, har tilsvarende, mere eller mindre konkrete forslag hertil.

For SF er der for det første grundlag for nærmere at se på menneskerettighederne, som er gengivet i grundloven. De er slet ikke tidssvarende i forhold til de menneskerettigheder og retsprincipper, som Danmark gennem internationale konventioner har tilsluttet sig.

For det andet giver det stigende internationale samarbejde et klart behov for præciseringer i grundloven. Det gælder primært med hensyn til beslutningsprocesserne omkring dansk udenrigspolitik og suverænitetsafgivelse i forbindelse med et mere forpligtende samarbejde i EU.

For det tredje er der i grundloven angivet en række demokratiske spilleregler, som det også kan være værd at se nærmere på, f.eks. præciseringer af magtens tredeling og af det kommunale selvstyre, forholdet mellem stat og kirke, monarkiets rolle, Grønlands og Færøernes status m.v. Endelig er der rigsrettens status.

For det fjerde berettiger grundlovens alder i sig selv, at paragrafferne bliver gennemset med henblik på modernisering. En grundlov skal naturligvis både sprogligt og indholdsmæssigt afspejle det samfund, som den er forfatning for.

Hvis dette beslutningsforslag om nedsættelse af en grundlovskommission bliver vedtaget, siger det ikke noget om, hvad indholdet i en ny grundlov eventuelt bliver. SF har lagt sit forslag frem i form af L 166, men SF er naturligvis vidende om, at andre partier har andre forslag, og SF er klar over, at en kommende ny grundlov bliver et kompromis mellem mange forskellige opfattelser.