Den fulde tekst

Fremsat den 17. november 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, -registreringsafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love1)

(Ændrede fordelingsregler på kraftvarmeområdet, forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser og færdselsskadede køretøjer)

§ 1

I lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 17, 2. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«, og »18,1« til: »18,8«.

2. I § 11, stk. 17, 3. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«, og »18,1« til: »18,8«.

3. § 11, stk. 17, affattes således:

»Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«

4. Efter § 11 e indsættes:

»§ 11 f. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 5. Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.«

5. Bilag 2-7 ophæves og i stedet indsættes:

»
             
Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Energiafgift
øre/kWh
49,9
50,8
51,7
52,6
53,6
Tillægsafgift
øre/kWh
 
6,0
6,1
6,2
6,3
             
Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Energiafgift
øre/kWh
61,3
62,4
63,5
64,7
65,8
Tillægsafgift
øre/kWh
 
6,0
6,1
6,2
6,3
             
Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ
52,8
53,9
59,8
44,7
45,5
             

Bilag 5. Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
1. jan. - 31. dec. 2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
52,2
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
øre/kWh fjernvarme ab værk
16,5
17,5
17,8
18,1
18,5
18,8
               

Bilag 6. Satser for elafgiftslovens § 11 c
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec.
2012
Nedsættelse af tilbagebetaling
øre/kWh
1,6
1,6
1,6
         

Bilag 7. Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 5
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
             

Bilag 8. Satser for elafgiftslovens § 11, stk 19
   
2010
2011
2012
Nedsættelse af tilbagebetaling
pct.
7,8
7,7
7,7
         
«

6. Bilag 5 affattes således:

»
 
Bilag 5. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 17
   
1. jan. 31 - dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
øre/kWh fjernvarme ab værk
16,5
17,5
17,8
18,1
18,5
             
«

§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas (gasafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 11 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 2, ændres »1,25 « til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.

2. I § 8, stk. 4, 2. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«.

3. I § 8, stk. 4, 3. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«.

4. § 8, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 4. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«

5. I § 8, stk. 11, ændres »50,1« til: »52,2«.

6. Efter § 8 indsættes:

»§ 8 a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 8, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«

7. I § 10, stk. 9, 2. pkt., ændres »37,0« til: »38,6«.

8. I § 10 b, stk. 4, ændres »50,1« til: »52,2«.

9. I § 10 c, stk. 4, ændres »50,1« til: »52,2«.

10. I § 10 d, stk. 8, ændres »50,1« til: »52,2«.

11. Bilag 4 affattes således:

»
 
Bilag 4. Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4
   
1. jan. 31 - dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
             
«

12. Bilag 4 affattes således:

»
 
Bilag 4. Satser for elpatronordningen i gasafgiftsloven
   
1. jan. 31 - dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
             
«

13. Bilag 5 affattes således:

»
 
Bilag 5. Satser for gasafgiftslovens § 10, stk. 9
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,8
53,9
54,8
44,7
45,5
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
42,3
44,9
45,7
37,2
37,9
             
«

14. Bilag 7 affattes således:

»
 
Bilag 7. Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 10 og 11, § 10 b, § 10 c og § 10 d
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
kr./GJ varme
45,8
48,6
49,5
50,4
51,3
             
«

§ 3

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »47,9« til: »52,2«.

2. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »33,125« til: »31,8«.

3. I § 1, stk. 6, ændres »1,25« til: »1,20«.

4. I § 5, stk. 7, ændres »1,25 « til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.

5. I § 5, stk. 8, ændres »1,25 « til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.

6. I § 5, stk. 9, ændres »1,25 « til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.

7. I § 5, stk. 10, ændres »1,25« til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.

8. I § 5, stk. 13, ændres »1,25« til: »1,20«.

9. I § 7, stk. 1, ændres »1,25« til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.

10. I § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«.

11. I § 7, stk. 3, 3. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«.

12. § 7, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«

13. Efter § 7 a indsættes:

»§ 7 b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 7, stk. 2. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«

14. I § 8, stk. 8, 2. pkt., ændres »32,0« til: »38,6«.

15. I § 8 b, stk. 4, ændres »50,1« til: »52,2«.

16. I § 8 c, stk. 4, ændres »50,1« til: »52,2«.

17. I § 8 d, stk. 8, ændres »50,1« til: »52,2«.

18. Bilag 2 affattes således:

»
 
Bilag 2. Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 2
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Satser efter brændværdi af de i § 1, stk. 1, nr. 1-5, nævnte varer
kr./GJ
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Satser efter energiindhold af den i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte varme
kr./GJ
46,1
48,6
49,5
50,4
51,3
             
«

19. Bilag 4 affattes således:

»
 
Bilag 4. Satser for kulafgiftslovens § 7, stk. 3
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
             
«

20. Bilag 4 affattes således:

»
 
Bilag 4. Satser for elpatronordningen i kulafgiftsloven
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
             
«

21. Bilag 5 affattes således:

»
 
Bilag 5. Satser for kulafgiftslovens § 8, stk. 8
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,8
53,9
54,8
44,7
45,5
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
42,3
44,9
45,7
37,2
37,9
             
«

22. Bilag 7 affattes således:

»
 
Bilag 7. Satser for kulafgiftslovens § § 8 b, § 8 c og § 8 d
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
45,8
48,6
49,5
50,4
51,3
             
«

§ 4

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (mineralolieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 10 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, ændres »1,25 « til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.

2. I § 9, stk. 4, 2. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«.

3. I § 9, stk. 4, 3. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«.

4. § 9, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 3. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«

5. I § 9, stk. 15, ændres »50,1« til: »52,2«.

6. Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 9, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«

7. I § 11, stk. 9, 2. pkt., ændres »37,0« til: »38,6«.

8. I § 11 b, stk. 4, ændres »50,1« til: »52,2«.

9. I § 11 c, stk. 4, ændres »50,1« til: »52,2«.

10. I § 11 d, stk. 8, ændres »50,1« til: »52,2«.

11. Bilag 3 affattes således:

»
 
Bilag 3. Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
             
«

12. Bilag 3 affattes således:

»
 
Bilag 3. Satser for elpatronordningen i mineralolieafgiftsloven
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
             
«

13. Bilag 4 affattes således:

»
 
Bilag 4. Satser for mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,8
53,9
54,8
44,7
45,5
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
42,3
44,9
45,7
37,2
37,9
             
«

14. Bilag 6 affattes således:

»
 
Bilag 6. Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 14 og 15, § 11 b, § 11 c og § 11 d
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
kr./GJ varme
45,8
48,6
49,5
50,4
51,3
             
«

§ 5

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO2-afgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 5 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 7, 2. pkt., ændres »12,9« til: »13,5« og »4,6« til: »4,8«.

2. I § 7, stk. 7, 3. pkt., ændres »12,9« til: »13,5« og »4,6« til: »4,8«.

3. § 7, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11, stk. 17, i lov om afgift af elektricitet, § 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«

4. Efter § 7 a indsættes:

»§ 7 b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 13,5 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre energikilder, nedsættes de 13,5 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.

Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«

5. Bilag 3 affattes således:

»
 
Bilag 3. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
11,8
12,5
12,8
13,0
13,2
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
øre/kWh fjernvarme ab værk
4,3
4,5
4,6
4,7
4,8
             
«

6. Bilag 3 affattes således:

»
 
Bilag 3. Satser for elpatronordningen i kuldioxidafgiftsloven
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
11,8
12,5
12,8
13,0
13,2
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
øre/kWh fjernvarme ab værk
4,3
4,5
4,6
4,7
4,8
             
«

§ 6

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 517 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 525 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 1 i lov nr. 520 af 12. juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1134 af 4. december 2009, foretages følgende ændring:

1. § 42, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, fradrage 25 pct. af afgift af restaurationsydelser. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, fradrage 50 pct. af afgift af hotelydelser. I begge tilfælde er det en forudsætning, at udgifterne hertil er af streng erhvervsmæssig karakter.«

§ 7

I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 21. september 2010, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, ændres »75 pct.« til: »65 pct.« og »15.000 kr.« til: »25.000 kr.«.

2. I § 7, stk. 5, ændres »75 pct.« til: »65 pct.« og »65 pct. til: «55 pct.» 2 steder.

§ 8

I lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2), foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 4, 6 og 7, ophæves.

2. § 2, nr. 2-4, ophæves.

3. § 3, nr. 2-4, ophæves.

4. § 4, nr. 5-6 og 8, ophæves.

5. § 5, nr. 13-14 og 28 ophæves.

§ 9

Loven træder i kraft den 1. juli 2011 og har virkning fra denne dato, jf. dog stk. 2, 3, 4 og 7.

Stk. 2. § 6 og 7 træder i kraft den 1. januar 2011. § 7 har virkning for køretøjer, der færdselsskades den 1. januar 2011 eller senere.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 11, stk. 17, § 11 f og bilag 2-8, i lov om afgift af elektricitet, som affattet eller ændret ved denne lovs § 1, nr. 3-5, § 8, stk. 4, § 8 a og bilag 4 i lov om afgift af naturgas og bygas, som affattet eller ændret ved denne lovs § 2, nr. 4, 6 og 12, § 7, stk. 3, § 7 b og bilag 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., som affattet eller ændret ved denne lovs § 3, nr. 12-13 og 20, § 9, stk. 4, § 9 a og bilag 3 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., som affattet eller ændret ved denne lovs § 4, nr. 4, 6 og 12, § 7, stk. 7, § 7 b og bilag 3 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 3-4 og 6, og § 8. Ministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 4. Loven finder anvendelse på afgiftspligtige varer, der fra lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages fra udlandet eller medtages fra udlandet.

Stk. 5. For løbende leverancer, for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes den ændrede afgift af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til afregningsperiodens afslutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode.

Bemærkninger til lovforslaget

           
Almindelige bemærkninger
           
Indholdsfortegnelse
           
1.
Indledning
2.
Lovforslagets formål og baggrund
 
2.1.
Kraftvarme
 
2.2.
Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser
 
2.3.
Færdselsskadede køretøjer
3.
Lovforslagets enkelte elementer
 
3.1.
Kraftvarme
   
3.1.1.
Gældende ret
     
3.1.1.1.
Kraftvarmeværker
     
3.1.1.2.
Affaldsbaseret varme generelt
       
3.1.1.2.1.
Tillægsafgift
       
3.1.1.2.2.
Affaldsvarmeafgift
       
3.1.1.2.3.
CO2-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald
     
3.1.1.3.
Elpatronordningen
     
3.1.1.4.
Overskudsvarme fra industrielle kraft-varmeværker
   
3.1.2.
Forslagets baggrund
   
3.1.3.
Forslagets indhold
     
3.1.3.1.
Kraftvarme – ændrede brændselsfordelingsnøgler
     
3.1.3.2.
Affaldsbaseret varme
     
3.1.3.3.
Elpatronordningen
     
3.1.3.4.
Overskudsvarme
 
3.2.
Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser
   
3.2.1.
Gældende ret
   
3.2.2.
Forslagets baggrund
   
3.2.3.
Forslagets indhold
 
3.3.
Færdselsskadede køretøjer
   
3.3.1.
Gældende ret
   
3.3.2.
Forslagets baggrund
   
3.3.3.
Forslagets indhold
     
3.3.3.1.
Reparationsgrænsen
     
3.3.3.2.
Bagatelgrænsen
4.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
 
4.1.
Kraftvarme
   
4.1.1.
Provenuvurdering
   
4.1.2.
Fordeling
   
4.1.3.
Skatteudgifter
 
4.2.
Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser
 
4.3.
Færdselsskadede køretøjer
5.
Administrative konsekvenser for det offentlige
 
5.1.
Kraftvarme
 
5.2.
Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser
 
5.3.
Færdselsskadede køretøjer
6.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
 
6.1.
Kraftvarme
 
6.2.
Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser
 
6.3.
Færdselsskadede køretøjer
7.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
7.1.
Kraftvarme
 
7.2.
Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser
 
7.3.
Færdselsskadede køretøjer
8.
Administrative konsekvenser for borgerne
 
8.1.
Kraftvarme
 
8.2.
Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser
 
8.3.
Færdselsskadede køretøjer
9.
Miljømæssige konsekvenser
 
9.1.
Kraftvarme
 
9.2.
Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser
 
9.3.
Færdselsskadede køretøjer
10.
Forholdet til EU-retten
 
10.1.
Kraftvarme
 
10.2.
Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser
 
10.3.
Færdselsskadede køretøjer
11.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12.
Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen, (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne har den 8. november 2010 indgået aftale om finansloven for 2011.

I dette lovforslag indgår tre elementer fra finansloven for 2011. Det drejer sig om øget afgift af varmeproduktion fra kraftvarme, forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser og registreringsafgift på færdselsskadede biler.

2. Lovforslagets formål og baggrund

2.1. Kraftvarme

Varme, som produceres sammen med el på kraftvarmeværker, understøttes i afgiftssystemet i forhold til varmeproduktion, der ikke produceres i kombination med el. I afgiftssystemet sker begunstigelsen ved, at kraftvarmefordelen reducerer afgiftsgrundlaget for afgiften på varme fra kraftvarmeproduktion.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at justere reglerne for opgørelse af afgift på varme produceret i samspil med el (kraftvarme), således at afgiften af varme produceret ved kraftvarme øges. Udover at være et finansieringselement vil tiltaget bidrage til at reducere det endelige energiforbrug og til opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser i forhold til at øge andelen af vedvarende energi.

2.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er enige om at forbedre turisterhvervets konkurrencevilkår.

Til en start er forligspartierne enige om at styrke danske hotellers konkurrenceevne over for konkurrenter i nabolandene ved at øge erhvervslivets mulighed for at fradrage momsudgiften på overnatninger, der bliver afholdt i erhvervsmæssig sammenhæng.

I langt de fleste sammenhænge har momspligtige erhverv fuldt fradrag for moms på afholdte udgifter. Efter gældende regler kan momspligtige erhverv dog kun fradrage 25 pct. af momsudgiften på hotel- og restaurationsydelser.

Forligspartierne er på den baggrund enige om at øge erhvervenes fradrag for moms til 50 pct. ved overnatninger i erhvervsmæssig sammenhæng for at tilnærme vilkårene for danske hoteller mv. til vilkårene i udlandet.

2.3. Færdselsskadede køretøjer

Når en bil bliver skadet ved et færdselsuheld, skal den enten repareres eller skrottes og erstattes af en anden bil. Som følge af registreringsafgiften vil det ofte bedre kunne betale sig at udbedre skaderne på bilen frem for at anskaffe sig en anden bil, selv om dette ikke er samfundsøkonomisk rentabelt.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er på den baggrund enige om at stramme reglerne for registreringsafgift af færdselsskadede biler med henblik på at begrænse omfanget af reparationer, der alene foretages af afgiftsmæssige hensyn. Fremover skal der betales registreringsafgift, når udgiften til udbedring af skaden udgør mere end 65 pct. af bilens værdi før skaden mod tidligere 75 pct.

Forligspartierne er samtidig enige om, at forsikringsselskaberne skal give bilejerne tilbud om kontant erstatning som alternativ til reparation, hvis udgiften hertil udgør mere end 55 pct. af bilens værdi før skaden mod tidligere 65 pct. Desuden forøges bagatelgrænsen for ordningen fra de nuværende 15.000 kr. til 25.000 kr.

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Kraftvarme

3.1.1. Gældende ret

3.1.1.1. Kraftvarmeværker

Energiafgiftslovgivningen er udformet på den måde, at forbruget af elektricitet pålægges en elafgift og energispareafgift. Modsat skal der ikke betales energiafgift af afgiftspligtige brændsler, der anvendes til produktion af elektricitet. Derudover er de kvoteomfattede elproducenter fritaget for CO2-afgift af forbruget af afgiftspligtige brændsler til elproduktion.

Der skal derimod betales energi- og CO2-afgift af afgiftspligtigt brændsel, der anvendes til varmeproduktion.

Når elektricitet og varme produceres i samproduktion, skal der derfor ske en fordeling af henholdsvis brændsel til elproduktion, der kan fritages for afgift, og brændsel til varmeproduktion, hvoraf der skal betales afgift.

Kraftvarmereglerne er senest ændret ved lov nr. 527 af 12. juni 2009, hvor der skete en ligestilling af reglerne mellem decentrale kraftvarmeværker og centrale kraftvarmeværker. Ligestillingen af reglerne trådte i kraft den 1. januar 2010.

Varme produceret på kraftvarmeværker er belastet med en mindre afgift end varme, som er produceret på et varmeproduktionsanlæg uden samtidig produktion af elektricitet.

Den afgiftsmæssige begunstigelse for varme fra kraftvarmeværker sker i dag gennem 2 beregningstekniske fordelingsnøgler, som kraftvarmeværkerne selv kan vælge imellem: 125 pct.-reglen eller 65 pct.-reglen.

Ved 125 pct.-reglen beregnes det afgiftspligtige brændsel som varmeproduktionen divideret med 1,25. Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der produceres på kraftvarmeværket, dvs. varme, der produceres ved samproduktion af el og varme, betales afgift af 0,8 GJ brændsel.

Værker, der anvender denne metode, kan dog højst opnå afgiftsfrihed for brændsel, svarende til elproduktionen divideret med 0,35.

Ved 65 pct.-reglen beregnes det afgiftspligtige brændsel til varmeproduktion som det samlede brændselsforbrug til el og varme fratrukket elproduktionen divideret med 0,65.

De fleste kraftvarmeværker anvender 125 pct.-reglen. De mest effektive værker og værker med stor elproduktion anvender typisk 65 pct.-reglen.

Kraftvarmeværkerne skal for hvert kalenderår vælge en af opgørelsesmetoderne, som skal anvendes ved fordeling af brændselsforbruget for hele kalenderåret.

Brændselsfordelingsnøglerne har virkning på flere andre områder i energiafgiftslovgivningen.

Det gælder således for affaldsbaseret varmeproduktion, for den såkaldte el-patronordning (afgiftslempelse på fjernvarme) og for overskudsvarme fra industrielle kraftvarmeværker. Dette er nærmere beskrevet nedenfor.

3.1.1.2. Affaldsbaseret varme generelt

Ved lov nr. 461 af 12. juni 2009 skete der en omlægning af afgiften på affald, hvor den hidtidige affaldsforbrændingsafgift på affald blev erstattet af en energiafgift (tillægsafgift) på affald, der anvendes som brændsel.

Der blev endvidere indført en CO2-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald.

Omlægningen havde virkning fra den 1. januar 2010.

3.1.1.2.1. Tillægsafgift

Tillægsafgiften, der er reguleret i kulafgiftsloven, er en afgift på affald, der anvendes som brændsel.

Tillægsafgiften udgør 33,125 kr./GJ affald. Tillægsafgiften er ikke indekseret som de øvrige energiafgifter, da den erstattede affaldsforbrændingsafgiften, som ikke var indekseret.

Reglerne for opgørelse af tillægsafgiften er afhængig af, om de omhandler et anlæg, der er CO2-kvoteomfattet eller ej.

Kvoteomfattede affaldsbaserede kraftvarmeværker opgør det faktiske energiindhold i affaldet.

Ikke-kvoteomfattede affaldsbaserede kraftvarmeværker opgør ikke energiindholdet i affaldet, men måler i stedet den producerede mængde varme, inkl. eget forbrug af varme og bortkølet varme.

Fælles for begge typer anlæg er, at de på tilsvarende måde som for almindelige afgiftspligtige brændsler er fritaget for afgift af den del af affaldet, der anvendes til produktion af elektricitet.

Der skal derimod betales tillægsafgift af affald, der anvendes til varmeproduktion.

Ved fordeling af affaldet mellem el- og varmeproduktion anvendes de samme 2 beregningstekniske fordelingsnøgler, som kraftvarmeværkerne anvender ved fordelingen af almindelige afgiftspligtige fossile brændsler, dvs. enten 125 pct.-reglen eller 65 pct.-reglen.

Ifølge bestemmelserne skal de kvoteomfattede affaldsbaserede kraftvarmeværker fordele affaldet mellem el- og varmeproduktion efter reglerne i kulafgiftslovens § 7, stk. 1, som omfatter brændselsfordelingsnøglerne for kraftvarmeværker.

I bestemmelserne for ikke-kvoteomfattede virksomheders opgørelse af den afgiftspligtige mængde for tillægsafgiften nævnes direkte de nævnte brændselsfordelingsnøgler i form af 125 pct.-reglen og 65 pct.-reglen.

Affaldsbaserede kraftvarmeværker, der anvender 125 pct.-reglen, dividerer den målte varmeproduktion med 1,25. Dette svarer til, at afgiften på 33,125 kr./GJ i affald udgør 26,5 kr./GJ affaldsvarme.

For at ligestille varme produceret på affaldsbaserede kraftvarmeværker og varme produceret på rene affaldsforbrændingsanlæg tillades det, at rene affaldsforbrændingsanlæg dividerer den målte varmeproduktion med 1,25. Dette svarer til, at tillægsafgiften ikke kan overstige 26,5 kr./GJ varme.

Da affaldsafgiften i sin tid belastede affaldsleverandørerne, blev det tilstræbt, at tillægsafgiften ligeledes væltes over i gebyret for at aflevere affaldet. Derved tabte varmekunderne ikke ved afgiftsomlægningen. Dette blev gennemført ved, at tillægsafgiften blev defineret som en særomkostning ved anlæggenes prisfastsættelse overfor affaldsleverandørerne. Hvis forbrændingsanlæggene og varmekunderne kan blive enige om en anden fordeling af afgifterne, har de mulighed for at aftale dette. Det forhold, at tillægsafgiften ikke uden videre må overvæltes i varmeprisen, er reguleret i varmeforsyningsloven.

3.1.1.2.2. Affaldsvarmeafgift

Ifølge kulafgiftsloven skal der betales en affaldsvarmeafgift af varme produceret ved forbrænding af affald.

Den hidtidige affaldsvarmeafgift, som blev indført den 1. januar 1999, blev samtidig forhøjet som led i de generelle forhøjelser af energiafgifterne, som indgik i Forårspakke 2.0.

Afgiftssatsen for affaldsvarme er i 2010 46,1 kr./GJ, dvs. at satsen er fastsat inkl. tillægsafgiften på affald. Affaldsvarmeafgiften beregnes herefter som 46,1 kr./GJ fratrukket tillægsafgiften på 33,125 kr./GJ divideret med 1,25. I 2010 udgør affaldsvarmeafgiften herefter 19,6 kr./GJ leveret varme ab værk.

Affaldsvarmeafgiften forhøjes med 1,8 pct. hvert år frem til og med 2015. Efter 2015 reguleres affaldsvarmeafgiften efter nettoprisindekset.

Affaldsvarmeafgiften er en energiafgift. Affaldsvarmeafgiften belaster varmekunderne via varmeprisen.

De momsregistrerede virksomheder kan få godtgjort afgiften på affaldsvarme, der anvendes til procesformål og elproduktion.

Ifølge bestemmelserne skal de centrale kraftvarmeværker fordele affaldet mellem el- og varmeproduktion efter reglerne i kulafgiftslovens § 7, stk. 1, som omfatter brændselsfordelingsnøglerne for kraftvarmeværker.

3.1.1.2.3. CO2-afgift på ikke-bionedbrydeligt affald

I CO2-afgiftsloven blev der samtidig med indførelse af tillægsafgiften indført en CO2-afgift på ikke- bionedbrydeligt affald (plast m.v.), der anvendes som brændsel. Satsen udgør i 2010 155,4 kr./ton udledt CO2.

CO2-afgiften forhøjes med 1,8 pct. hvert år frem til og med 2015. Efter 2015 reguleres CO2-afgiften efter nettoprisindekset.

Fritaget er affald, hvor indholdet af ikke-bionedbrydeligt affald udgør mindre end 1 pct. af affaldets samlede vægt.

Affaldsbaserede kraftvarmeværker indenfor CO2-kvotesektoren, der opgør CO2 for dette affald, skal betale afgift af den opgjorte CO2. Disse virksomheder kan dog opnå afgiftsfrihed for CO2-afgift for affaldsbaseret varme til elproduktion.

Ifølge bestemmelserne skal de kvoteomfattede affaldsbaserede kraftvarmeværker fordele affaldet mellem el- og varmeproduktion efter reglerne i kulafgiftslovens § 5, stk. 5 og 6, hvori der henvises til kraftvarmefordelingsreglerne i kulafgiftslovens § 7, stk. 1.

Ikke-kvoteomfattede affaldsbaserede kraftvarmeværker, som ikke foretager en faktisk opgørelse af CO2 for affald til både el- og varmefremstilling, betaler afgift ud fra en standardemissionsfaktor på 28,34 kg CO2/GJ for affaldet.

Disse værker skal også betale CO2-afgift af ikke-bionedbrydeligt affald, der anvendes til elproduktion.

Ved omlægningen af affaldsforbrændingsafgiften blev det tilstræbt, at CO2-afgiften på ikke-bionedbrydeligt affald væltes over i gebyret for at aflevere affaldet. Dette blev gennemført ved, at CO2-afgiften tilsvarende som tillægsafgiften blev defineret som særomkostninger ved anlæggenes prisfastsættelse overfor affaldsleverandørerne. Hvis forbrændingsanlæggene og varmekunderne kan blive enige om en anden fordeling af afgifterne, vil de som udgangspunkt have mulighed for at aftale det. Det forhold, at CO2-afgiften ikke uden videre må overvæltes i varmeprisen, er reguleret i varmeforsyningsloven.

3.1.1.3. Elpatronordningen

Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 blev der indført en afgiftslempelse på fjernvarme.

Elpatronordningen indebærer, at afgifterne i energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven på brændsler og elektricitet, der anvendes til produktion af varme på varmeproduktionsanlæg uden samtidig elproduktion, er reduceret ned mod niveauet for brændselsbaseret kraftvarme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet. Det vil sige, at afgiftslempelsen er balanceret i forhold til afgift på varme, der er produceret på kraftvarmeværker.

Elpatronordningen, som har været i kraft siden 1. januar 2008, omfatter kun momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der leverer fjernvarme til de kollektive fjernvarmenet med kraftvarmekapacitet.

For varme, der er produceret på basis af afgiftspligtige brændsler, udgør afgiftslempelsen forskellen mellem afgiftsbelastningen på den producerede varme og satserne i medfør af elpatronordningen.

For 2010 er grænsen for tilbagebetaling af afgift til momsregistrerede varmeproducenter 45,9 kr./GJ fjernvarme ab værk. Den tilsvarende grænse for elbaseret varme er i 2010 16,5 øre/kWh fjernvarme ab værk. Grænsen for tilbagebetaling af CO2-afgift til momsregistrerede varmeproducenter er i 2010 henholdsvis 11,8 kr./GJ fjernvarme ab værk og 4,3 øre pr./kWh fjernvarme ab værk.

Satserne forhøjes med 1,8 pct. hvert år frem til og med 2015. Efter 1. januar 2015 reguleres satserne efter nettoprisindekset.

Det er en betingelse for at opnå afgiftslempelse, at varmeproducenten har eller den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet, eller at der er tale om et centralt værk, jf. listen over centrale værker i bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Efter energiafgiftslovene og CO2-afgiftsloven har en momsregistreret varmeproducent kraftvarmekapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Endvidere skal mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden udgøres af elektricitet.

Elpatronordningen gælder dermed ikke for fjernvarmeværker, der leverer varme til fjernvarmenet uden kraftvarmekapacitet.

For så vidt angår elektricitet, der anvendes til varmeproduktion, blev ordningen gjort forsøgsvis i en 4-årig periode fra tidspunktet for elpatronordningens ikrafttrædelse pr. 1. januar 2008. Efter elpatronloven udløber ordningen for elektricitet således ved udgangen af 2011.

Elpatronordningen er godkendt af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne.

Elpatronordningen er senest ændret ved lov nr. 722 af 25. juni 2010.

Der er i hovedtræk tale om følgende ændringer:

Elpatronordningen for forbrug af elektricitet i elpatroner og lignende til produktion af fjernvarme gøres permanent.

Elpatronordningen skal også gælde for varme, som almindelige fjernvarmeværker leverer til fjernvarmenet med kraftvarmekapacitet.

For virksomheder med kraftvarmekapacitet er elpatronordningen udvidet til også at omfatte varme, der bruges direkte i deres interne varmesystemer.

Elpatronordningen er udvidet til også at gælde for varmeleverancer til andre lignende fjernvarmenet.

Ændringerne i medfør af lov nr. 722 af 25. juni 2010 er endnu ikke trådt i kraft. Spørgsmålet om hvorvidt disse ændringer er i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne behandles af EU-Kommissionen. Ændringerne kan først træde i kraft, når der er sket en afklaring af dette forhold i relation til EU-Kommissionen.

3.1.1.4. Overskudsvarme fra industrielle kraft-varmeværker

Afgiften på overskudsvarme er indrettet således, at afgift betales via en nedsættelse af godtgørelsen af energiafgiften.

De grundlæggende regler for overskudsvarme trådte i kraft den 1. januar 1996.

Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 skete der en nedsættelse af satsen for overskudsvarme fra en produktionsproces, hvor varmen kommer fra en virksomheds eget industrielle kraftvarmeværk.

Satsen for overskudsvarme er fastsat med udgangspunkt i adgangen til tilbagebetaling af energiafgifter på energi til procesformål.

For virksomheder, der er omfattet af de almindelige tilbagebetalingsregler for energiforbrug til procesformål, dvs. for hovedparten af de momsregistrerede virksomheder, er reguleringssatsen for overskudsvarme 52,8 kr./GJ i 2010.

For nyttiggjort overskudsvarme fra virksomheder inden for landbrug, gartneri og lignende samt fra virksomheder med kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske processer er reguleringssatsen 57,3 kr./GJ i 2010.

Reguleringssatsen for overskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg svarer til ovennævnte reguleringssatser for overskudsvarme divideret med 1,25.

Reguleringssatserne for overskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg udgør henholdsvis 42,3 kr./GJ og 45,8 kr./GJ i 2010.

Alle reguleringssatser for overskudsvarme er fastlagt for hvert år frem til og med 2015. Efter 2015 reguleres satserne efter nettoprisindekset.

Virksomhedernes skal betale afgift af overskudsvarme til rumvarme og varmt vand i virksomheden i vinterhalvåret, dvs. oktober, november, december, januar, februar og marts.

For overskudsvarme, der afsættes, beregnes nedsættelsen af afgiften med en pct.-sats af vederlaget (32,5 pct.). Regulering for overskudsvarme, der afsættes, gælder for hele året.

Der skal ikke reguleres for CO2-afgift ved nyttiggørelse af overskudsvarme.

3.1.2. Forslagets baggrund

Forslaget har baggrund i aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om finansloven for 2011, se ovenfor.

Varme, som produceres sammen med el på kraftvarmeværker, understøttes i afgiftssystemet i forhold til varmeproduktion, der ikke produceres i kombination med el.

Baggrunden for den såkaldte kraftvarmefordel er, at produktion af el og varme sammen er mere effektivt end produktion af varme og el hver for sig. I afgiftssystemet sker begunstigelsen ved, at kraftvarmefordelen reducerer afgiftsgrundlaget for afgiften på varme fra kraftvarmeproduktion.

Der findes ikke entydige fysiske love, der kan bruges til at fordele brændselsforbruget på den producerede el og varme.

Derfor opgøres afgiftsgrundlaget ved at tage udgangspunkt i det faktiske, samlede brændselsforbrug som herefter korrigeres ved hjælp af faste korrektionsfaktorer, som er fastsat i lovgivningen. Der er i gældende regler to forskellige måder at opgøre grundlaget på, men de er konceptuelt ens, og der er derfor også to korrektionsfaktorer, der anvendes ved hver sin omregningsmetode.

3.1.3. Forslagets indhold

3.1.3.1. Kraftvarme – ændrede brændselsfordelingsnøgler

Det foreslås, at der sker en ændring af brændselsfordelingsnøglerne for kraftvarmeværker, således at 125 pct.-reglen ændres til 120 pct. og 65 pct.-reglen ændres til 67 pct.

Dette indebærer, at en større mængde brændsel henføres til produktion af varme og tilsvarende en mindre mængde brændsel henføres til produktion af elektricitet.

Udtrykt på en anden måde skal der for hver GJ varme, der fremstilles i kraftvarmeanlægget, betales afgift af en brændselsmængde på i størrelsesordenen 0,833 GJ ved brug af den foreslåede 120 pct. regel.

Brændselsmængden til varmesiden, hvoraf der skal betales afgift, forøges dermed med ca. 4,2 pct. Dette indebærer samtidig, at afgiften på varme produceret på kraftvarmeværker tilsvarende forhøjes med ca. 4,2 pct.

3.1.3.2. Affaldsbaseret varme

Som nævnt under afsnit 3.1.3.1 foreslås en ændring af brændselsfordelingsnøglerne for kraftvarmeværker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraftvarmeværker ved afgiftspligtige brændsler – gas, olie og kul samt affald.

For at opretholde balancen mellem afgiftsbelastningn på kraftvarme baseret på gas, olie og kul og afgiftsbelastningen på affaldsbaseret varme foreslås en omlægning af beregningsgrundlaget for tillægsafgiften og for satserne på både tillægsafgiften og affaldsvarmeafgiften.

Det foreslås, at den foreslåede ændring af brændselsfordelingsnøglerne for kraftvarmeværker også kommer til at gælde reglerne for opgørelse af tillægsafgiften på affald. Det vil sige, at 125 pct.-reglen i kulafgiftslovens § 5 ændres til 120 pct., og at 65 pct.-reglen ændres til 67 pct., men samtidig, at tillægsafgiften på affald nedsættes fra 33,125 kr./GJ til 31,8 kr./GJ. Dermed vil belastningen via tillægsafgiften af produceret varme uændret være 26,5 kr./GJ.

Det foreslås i stedet, at hele forhøjelsen af afgiften på kraftvarme pålægges affaldsvarmeafgiften. Dette indebærer, at afgiftssatsen for affaldsvarmeafgift forhøjes. For 2011 foreslås satsen, der udgør summen af affaldsvarmeafgift og tillægsafgift, forhøjet fra 46,4 kr./GJ til 48,6 kr./GJ. Efter fradrag af tillægsafgiften (31,8 kr./GJ/1,20 = 26,5 kr./GJ) vil affaldsvarmeafgiften for 2011 herefter udgøre 22,1 kr./GJ.

Det sikres herved, at tillægsafgiften, som kan indregnes i gebyret for at aflevere affaldet, ikke ændres som følge af ændringerne i brændselsfordelingsnøglerne.

Modsat kan forhøjelsen af affaldsvarmeafgiften indregnes i omkostningerne ved varmeleverancen. Dermed kan affaldsforbrændingsværkerne overvælte i varmeprisen, hvis der er plads hertil indenfor prisloft eller substitutionsprisen. Prisloft og substitutionspris vil stige, hvor affaldsvarme konkurrerer med kraftvarme fremstillet ved kul, gas eller olie, hvilket oftest er tilfældet.

3.1.3.3. Elpatronordningen

Som nævnt under afsnit 3.1.3.1 foreslås en ændring af brændselsfordelingsnøglerne for kraftvarmeværker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraftvarmeværker.

For at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og satserne i elpatronordningen foreslås satserne i elpatronordningen forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nye brændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraftvarmeværker.

Det vil sige, at grænserne for tilbagebetaling af afgift til momsregistrerede varmeproducenter vil blive forhøjet med ca. 4,2 pct. i forhold til de gældende satser i medfør af elpatronordningen.

For 2011 foreslås grænsen for tilbagebetaling af afgift til momsregistrerede varmeproducenter forhøjet fra 46,7 kr./GJ fjernvarme ab værk til 48,6 kr./GJ fjernvarme ab værk. Den tilsvarende grænse for elbaseret varme i 2011 foreslås forhøjet fra 16,8 øre/kWh fjernvarme ab værk til 17,5 øre/kWh ab værk. Grænsen for tilbagebetaling af CO2-afgift til momsregistrerede varmeproducenter foreslås for 2011 forhøjet fra henholdsvis 12,0 kr./GJ fjernvarme ab værk og 4,3 øre/kWh fjernvarme ab værk til henholdsvis 12,5 kr./GJ fjernvarme ab værk og 4,5 øre/kWh fjernvarme ab værk.

3.1.3.4 Overskudsvarme

Som nævnt under afsnit 3.1.3.1 foreslås en ændring af brændselsfordelingsnøglerne for kraftvarmeværker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraftvarmeværker.

For at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og reguleringssatserne for overskudsvarme fra varme, produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, foreslås reguleringssatserne forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nye brændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraftvarmeværker.

Det vil sige, at reguleringssatserne for overskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg vil blive forhøjet med ca. 4,2 pct. i forhold til de gældende reguleringssatser for overskudsvarme, som virksomheden anvender til rumvarme og varmt vand.

For 2011 foreslås reguleringssatserne for overskudsvarme fra varme produceret på eget kraftvarmeanlæg forhøjet fra 43,1 kr./GJ til 44,9 kr./GJ vedrørende virksomheder, der er omfattet af de almindelige tilbagebetalingsregler for energiforbrug til procesformål.

For nyttiggjort overskudsvarme fra virksomheder med eget kraftvarmeanlæg inden for olieraffinaderier, landbrug, gartneri og lignende samt fra virksomheder med kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer og mineralogiske processer foreslås reguleringssatsen for 2011 forhøjet fra 46,7 kr./GJ til 48,6 kr./GJ.

3.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser

3.2.1. Gældende ret

Det følger af momsloven, at der ikke er fradrag for moms på hotelophold. Dog giver momsloven virksomheder ret til at fradrage 25 pct. af momsen på hotelydelser i det omfang, udgifterne hertil er af streng erhvervsmæssig karakter.

Den gældende fradragsbegrænsning er en bestemmelse, som har hjemmel i EU’s momssystemdirektiv artikel 176, stk. 2, hvorefter Danmark kan opretholde begrænsningen på de betingelser, som var gældende, da sjette momsdirektiv trådte i kraft i 1978.

3.2.2. Forslagets baggrund

Konkurrencesituationen for turisterhvervet i EU er blevet skærpet, efter at flere EU-lande har valgt at nedsætte momssatsen for bl.a. hotelydelser. På fradragssiden bliver reglerne for moms på hotelydelser administreret meget forskelligt. Således giver nogle medlemslande ingen fradragsret, nogle medlemslande giver en begrænset fradragsret (som for eksempel Danmark), og endelig er der medlemslande, som tillader fuld fradragsret.

Forslaget om forøgelse af fradraget for moms på hotelydelser skal således ses som en forbedring af mulighederne for turismeerhvervet i Danmark til at tage konkurrencen op fra turismeerhvervet i andre EU-lande.

3.2.3. Forslagets indhold

Med lovforslaget forhøjes fradragsprocenten fra 25 til 50 pct. for hotelydelser, når udgiften er af streng erhvervsmæssig karakter.

Som nævnt ovenfor under afsnit 3.2.1. er der tale om en fradragsbegrænsning, som Danmark kan opretholde med hjemmel i momssystemdirektivets artikel 176, stk. 2, idet Danmark allerede før sjette momsdirektiv trådte i kraft i 1978 anvendte en fradragsbegrænsningsregel. Indskrænkes eller ophæves fradragsbegrænsningen, kan den ikke senere udvides eller genoptages igen. Med dette forslag indskrænkes den danske fradragsbegrænsning på området delvist, idet fradragssatsen forhøjes fra 25 til 50 pct.

3.3. Færdselsskadede køretøjer

3.3.1. Gældende ret

Efter gældende regler skal der betales registreringsafgift på ny, hvis en personbil eller motorcykel har været udsat for en færdselsskade, der er så omfattende, at omkostningerne ved genopbygning overstiger 75 pct. af bilens eller motorcyklens genanskaffelsespris.

For at undgå at tilskynde til at undervurdere skadens omfang eller overvurdere køretøjets handelsværdi, er der endvidere indsat en regel om, at hvis en personbil eller motorcykel er trafikskadet for mere end 65 pct. af handelsværdien, skal forsikringstageren tilbydes kontant erstatning.

Endvidere gælder der en bagatelgrænse, der indebærer, at reparationer under 15.000 kr. aldrig kan udløse ny registreringsafgift på 15.000 kr.

3.3.2. Forslagets baggrund

I gennemsnit udgør registreringsafgiften omkring 55 pct. af købsprisen for almindelige personbiler og motorcykler. I mange tilfælde vil det derfor kunne betale sig at reparere en bil eller motorcykel, der er færdselsskadet for et beløb, der overstiger dens egentlige værdi (dvs. de ca. 45 pct., der ikke er afgift).

Umiddelbart ser det ud til at give mening at genopbygge en bil eller motorcykel, der har en værdi på f.eks. 100.000 kr. og er skadet for 70.000 kr. Besparelsen på 30.000 kr. skyldes imidlertid den danske registreringsafgift. I nabolande uden registreringsafgift vil en bil, der med hensyn til kørte kilometer, årgang mv. svarer til den genopbyggede bil, kunne købes for måske 45.000 kr. (100.000 kr. ekskl. registreringsafgift). Ved at undlade genopbygning kan samfundet spare 25.000 kr. – nemlig forskellen mellem omkostningen til genopbygning og prisen for den tilsvarende bil ekskl. afgift.

Skattekommissionen foreslog at stramme op på reglerne om færdselsskadede biler ved at nedsætte grænserne fra 75 hhv. 65 pct. af bilens værdi til 65 hhv. 55 pct. af bilens værdi. Derved nærmer grænserne for genopbygning sig i højere grad bilernes gennemsnitlige værdi uden afgift, og incitamentet til at reparere biler alene af afgiftsmæssige hensyn reduceres. Forslaget indebærer en samfundsøkonomisk gevinst ved at afskære genopbygning af biler, hvor reparationsomkostningerne overstiger bilens værdi ekskl. afgift.

Der er dog stor spredning på, hvor stor en andel af bilens værdi der udgøres af registreringsafgift. Det skyldes blandt andet nedslag i registreringsafgiften for god energieffektivitet og fradrag for miljø- og sikkerhedsfremmende udstyr. Desuden sælges der flere små billige biler, der alene belastes med den laveste marginale sats i registreringsafgiften. For nogle biler kan det derfor give et samfundsøkonomisk tab, at reglerne om fornyet betaling af registreringsafgift strammes, fordi stramningen medfører, at en del samfundsøkonomisk fordelagtige reparationer udelades (dvs. at mindre biler, som egentlig burde være repareret, i stedet skrottes og erstattes af nye biler).

For at bidrage til at sikre at en stramning af reglerne ikke giver anledning til samfundsøkonomiske tab ved skader på de billigere, brændstoføkonomiske biler, foreslog Skattekommissionen at kombinere stramningen med en forøgelse af bagatelgrænsen fra de nuværende 15.000 kr. til 25.000 kr. Forhøjelsen af bagatelgrænsen kan også ses i lyset af, at prisen på reparationer er steget de seneste 10 år, mens bagatelgrænsen har været uændret.

3.3.3. Forslagets indhold

3.3.3.1. Reparationsgrænsen

Det foreslås at sænke reparationsgrænsen fra 75 pct. til 65 pct. af bilens værdi før skaden, således at færdselsskadede biler kan repareres for dette beløb, uden at det udløser ny registreringsafgift.

3.3.3.2. Bagatelgrænsen

Det foreslås at hæve bagatelgrænsen med 10.000 kr. fra 15.000 kr. til 25.000 kr., således at reparation under dette beløb aldrig kan udløse ny registreringsafgift.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Den umiddelbare virkning for indkomståret 2011 af de tre tiltag: 1) Øget afgift af varmeproduktion fra kraftvarme, 2) Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser samt 3) Registreringsafgift på færdselsskadede biler udgør i alt 45 mio. kr., jf. tabel 1.

 
Tabel 1. Provenuvirkning af samtlige tiltag
Mio. kr. 2011-niveau
Varig
virkning
Indkomstår
   
2011
2012
2013
2014
2015
Provenu på konto
45
45
250
305
275
220
- Her af kraftvarme
110
100
195
185
175
165
- Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser
-180
-180
-180
-180
-180
-180
- Færdselsskadede biler
115
125
235
300
280
235
Provenu inkl. virkning på andre konti
80
75
300
355
325
265
- Her af kraftvarme
140
125
240
230
220
205
- Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser
-180
-180
-180
-180
-180
-180
- Færdselsskadede biler
120
130
240
305
285
240
Provenu efter tilbageløb
105
105
300
355
325
275
- Her af kraftvarme
105
95
185
175
165
160
- Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser
-110
-110
-110
-110
-110
-110
Færdselsskadede biler
110
120
225
290
270
225
Provenu efter tilbageløb og adfærd
85
         
- Her af kraftvarme
55
         
- Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser
-100
         
- Færdselsskadede biler
130
         
             

Det er noget mindre end virkningen i 2012 på 250 mio. kr., hvilket blandt andet skyldes, at forslaget i forhold til kraftvarme først forslåes at træde i kraft pr. 1. juli 2011.

Den varige virkning af det umiddelbare provenu udgør 45 mio. kr. og er dermed mindre end den umiddelbare virkning i 2012. Det skyldes dels, at skærpelsen af kraftvarmebeskatningen falder på et over tid vigende grundlag, og dels, at tiltaget i forhold til de færdselsskadede biler vil lede til et mersalg af biler på kort sigt, hvilket medfører en ekstraordninær provenuetgevisnt på kort sigt.

Nedenfor kommenteres provenuvirkningerne af de enkelte delforslag.

4.1. Kraftvarme

Varme, som produceres sammen med el på kraftvarmeværker, understøttes i afgiftssystemet i forhold til varmeproduktion, der ikke produceres i kombination med el.

Baggrunden for den såkaldte kraftvarmefordel er, at produktion af el og varme sammen er mere effektivt end produktion af varme og el hver for sig. I afgiftssystemet sker begunstigelsen ved, at kraftvarmefordelen reducerer afgiftsgrundlaget for afgiften på varme fra kraftvarmeproduktion.

Der findes ikke entydige fysiske love, der kan bruges til at fordele brændselsforbruget på den producerede el og varme.

Derfor opgøres afgiftsgrundlaget ved at tage udgangspunkt i det faktiske, samlede brændselsforbrug, som herefter korrigeres ved hjælp af faste korrektionsfaktorer, der er fastsat i lovgivningen.

Affald og fossile brændsler anvendt til varmeproduktion er pålagt energiafgift, det er brændsler anvendt til elproduktion derimod ikke. Derfor kan beskatningsgrundlaget øges ved at ændre på de to korrektionsfaktorer, der anvendes ved omregningen. Det vil sige 125 pct.-reglen eller 65 pct.-reglen. Ved 125 pct.-reglen beregnes det afgiftspligtige brændsel som varmeproduktionen divideret med 1,25. Ved 65 pct.-reglen beregnes det afgiftspligtige brændsel som det samlede brændselsforbrug til el og varme fratrukket elproduktionen divideret med 0,65. Forslaget indebærer, at fordelingsnøglerne ændres til hhv. 120 og 67 pct., hvormed begunstigelsen af varme produceret sammen med el (»kraftvarme-fordelen«) reduceres.

Forslaget indebærer et merprovenu på 100 mio. kr. i 2011. Der er her forudsat, at forslaget først har virkning fra juli 2011. Således er provenuet større og lig 195 mio. kr. i 2012. Beskatningsgrundlaget er faldende over tid. Det skyldes, at anvendelsen af vedvarende energikilder trendmæssigt stiger. Endvidere udhules grundlaget i forhold til BNP med realvæksten i BNP. Dermed bliver den varige virkning alene knap 110 mio. kr., jf. tabel 2.

 
Tabel 2. Provenuvirkninger af kraftvarme
Mio. kr. 2011-niveau
Varig
virkning
Indkomstår
   
2011
2012
2013
2014
2015
Provenu på konto
110
100
195
185
175
165
Her af energiafgifter
 
90
170
160
150
145
Her af CO2-afgifter
 
10
20
20
20
20
Provenu inkl. virkning på andre konti
140
125
240
230
220
205
Provenu efter tilbageløb
105
95
185
175
165
155
Provenu efter tilbageløb og adfærd
55
         
Kilde: Beregninger baseret på Energistyrelses energistatistik 2009 og 2008 samt regeringens fremskrivninger. Endvidere forudsættes grundlaget at aftage med 2,5 pct. om året, samt at 6 pct. af fjernvarmen vedrører varme til proces. Ved udregning af den varige virkning forudsættes provenuets andel af BNP konstant fra 2025. Ved udregning af adfærdsændringerne forudsættes grundlaget at falde med 0,54 pct. pr. krone pr. GJ afgiftsstigning på varme. Halvdelen forudsættes at vedrøre et lavere varmeforbrug og den anden halvdel substitution over imod vedvarende energi. Arbejdsudbudseffekten er inkluderet.
 

Ændret adfærd via mere afgiftsfritaget vedvarende energi og lavere varmeforbrug, laver arbejdsudbud samt reducerede indtægter fra moms og afgifter skønnes at reducere merprovenuet til 55 mio. kr. Tiltaget vil således bidrage til lavere endeligt energiforbrug samt til opfyldelsen af Danmarks internationale forpligtelser vedr. VE-andel.

Nedenfor uddybes provenuvurderinger.

4.1.1. Provenuvurdering

En ændring af kraftvarmefordelen vil øge beskatningsgrundlaget for energiafgifterne med ca. 4,2 pct. for den del af fjernvarmen, der produceres af kraftvarmeværker, og som er baseret på fossile brændsler.

En række andre satser er imidlertid balanceret omkring brændselsfordelingsnøglerne i kraftvarmebeskatningen. Derfor må en ændring af kraftvarmefordelen også lede til en forøgelse af beskatningen for al affaldsvarme (affaldsvarmeafgiften), den såkaldte el-patronordning (fjernvarme i konkurrence med kraftvarme) og beskatningen af overskudsvarme fra industrielle for kraftvarmeværker.

For værker indenfor kvotesektoren påvirker den ændrede brændselsfordeling også CO2-afgiften. Det skyldes, at de alene betaler CO2-afgift af den del af brændselsforbruget, der kan henføres til produktionen af varme. Værker udenfor kvotesektoren betaler derimod CO2-afgift af hele brændselsforbruget, hvorfor en ændret fordeling mellem el og varme ikke påvirker betalingen.

Merprovenuet fra energi- og CO2-afgifterne er udregnet med udgangspunkt i den andel af fjernvarmeproduktionen i 2009, der var baseret på fossile brændsler og affald. Varmeproduktionen fordeles på hhv. kraftvarmeværker og rene fjernvarmeværker med udgangspunkt i fordelingsnøglen for 2008. Endvidere tages hensyn til, at satserne i den såkaldte el-patronordning ændres, dvs. at tiltaget også påvirker beskatningen af visse dele af fjernvarmeproduktionen. Til brug for beregningen af merprovenuet for CO2-afgifter inddeles kraftvarmeværkerne på værker udenfor og indenfor kvotesektoren ved at forudsætte, at alle centrale kraftvarmeværker samt 2/3 af produktionen fra decentrale kraftvarmeværker falder indenfor kvotesektoren. Med udgangspunkt i disse forudsætninger skønnes det samlede merprovenu at udgøre 100 mio. kr. i indkomståret 2011 – svarende til en helårsvirkning på 200 mio. kr. Det skyldes, at tiltaget først foreslås at træde i kraft den 1. juli 2011

Den andel af fjernvarmeproduktionen, der er baseret på VE, er stigende. Derfor forudsættes grundlaget at aftage med 2,5 pct. årligt frem mod 2025, hvor det forudsættes fastholdt i procent af BNP. Dermed bliver den varige virkning af det umiddelbare provenu 110 mio. kr.

Korrigeres for, at energi- og CO2-afgifterne er pålagt moms, udgør den varige virkning 140 mio. kr. Hovedparten af denne udgift vil belaste husholdningerne og dermed lede til mindre forbrug af andre varer, hvormed det offentlige mister indtægter fra moms og afgifter. Det umiddelbare provenu efter tilbageløb udgør således 105 mio. kr.

Med tiltaget forøges beskatningen af varme produceret på fossilt brændsel og affald. Det vil dels give anledning til en substitution over imod afgiftsfritaget VE og dels reducere det samlede energiforbrug. Tages endvidere hensyn til, at den forøgede beskatning reducerer arbejdsudbuddet, reduceres provenuet samlet set med 60 mio. kr., og den varige virkning efter tilbageløb udgør således 55 mio. kr.

4.1.2. Fordeling

Det umiddelbare merprovenu fra energi- og CO2-afgifter på 100 mio. kr. i 2011 samt 195 mio. kr. i 2012 – opgjort i 2011 priser – vil primært belaste varmekunderne. Det skyldes, at varmeprisen alt overvejende er omkostningsbestemt. I de områder af landet, hvor fjernvarmen konkurrerer med VE, kan det imidlertid ikke udelukkes, at en del af belastningen også vil falde på varmeproducenterne. Det skyldes reglen om, at varmeprisen skal fastsættes til den laveste af enten den omkostningsbestemte pris eller substitutionsprisen – dvs. den pris, som varmen alternativt kan fås for, f.eks. hos en anden leverandør.

Forudsættes afgiftsstigningen overvæltet på varmekunderne, vil forslaget øge varmeregningen med ca. 235 kr. pr. år for et parcelhus, der opvarmes med fossil kraftvarme.

4.1.3. Skatteudgifter

Lovforslaget indebærer ændringer i skatteudgifterne i forbindelse med beskatningen af kraftvarme svarende til merprovenuet, idet omfang kraftvarmefordelen udgør en skattemæssig begunstigelse af varme produceret i sammenhæng med el.

4.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser

Forslaget indebærer, at fradragsretten for overnatninger, der bliver afholdt i streng erhvervsmæssig sammenhæng, for momspligtige erhverv øges fra 25 pct. til 50 pct. Det samlede umiddelbare provenutab - inklusive tilbageløb - som følge af forslaget skønnes til ca. 110 mio. kr. om året i 2011-niveau, jf. tabel 3.

 
Tabel 3. Provenutab ved øget fradragsret på overnatninger
Mio. kr. 2011-niveau
Varig
virkning
Indkomstår
   
2011
2012
2013
2014
2015
Provenu på konto
180
180
180
180
180
180
Provenu inkl. virkning på andre konti
180
180
180
180
180
180
Provenu efter tilbageløb
110
110
110
110
110
110
Provenu efter tilbageløb og adfærd
100
         
             

Finansårsvirkningen skønnes til ca. 100 mio. kr. i 2011.

De forudsætninger, som er lagt til grund for provenuberegningen, er de samme, som fremgår af »Rapport Om Turismens Rammevilkår« offentliggjort, 2010, af Økonomi- og Erhvervs-ministeriet.

På baggrund af tal fra Danmarks Statistik skønnes det umiddelbare provenutab til 180 mio. kr. om året i 2011-niveau. En forøgelse af fradragsretten til 50 pct. vil som udgangspunkt øge virksomhedernes indkomst svarende til det umiddelbare provenutab. En del af de virksomheder, der får glæde af en fuld fradragsret, vil være udenlandske virksomheder, der f.eks. deltager i messer og udstillinger her i landet. Opgørelser foretaget af Horesta peger på, at omkring 25 pct. af omsætningen kommer fra udenlandske virksomheder, og denne del af det umiddelbare provenutab giver ikke noget tilbageløb. De danske virksomheder vil som følge af forslaget øge deres indkomst, og de vil i første omgang skulle betale selskabsskat svarende til 25 pct. Den øgede indkomst hos selskaberne vil herefter give anledning til øgede skatteindtægter i form af udbytteskat, som skønnes at udgøre omkring 40 pct. Det samlede tilbageløb vedr. de danske virksomheder vil således udgøre omkring 55 pct., hvilket svarer til ca. 70 mio. kr. Det betyder, at det umiddelbare provenutab inklusive tilbageløb skønnes at udgøre ca. 110 mio. kr. om året i 2011-niveau.

For at belyse de adfærdsmæssige konsekvenser er det forudsat, at der sker fuld overvæltning af fradragsretten på 50 pct. i forbrugerpriserne, dvs. priserne ekskl. moms, og derved virksomhedernes dækningsbidrag, er uændret. Det er endvidere forudsat, at virksomhederne i Danmark og udlandet reagerer på de lavere priser ved at købe flere ydelser i form af overnatninger op til en udgift, der svarer til den, de har ved gældende regler. Det svarer til en priselasticitet på -1. Adfærdseffekten som følge af forslaget skønnes at reducere det umiddelbare provenutab - inklusive tilbageløb - med ca. 10 mio. kr. om året i 2011-niveau.

Der er ikke indregnet effekter af den øgede beskæftigelse i branchen. På langt sigt vil der være fuld strukturel beskæftigelse i Danmark, og øget beskæftigelse i hotel- og konferencebranchen vil ske på bekostning af beskæftigelse i andre erhverv. Hertil kommer, at sæsonarbejde er udbredt i de omfattede brancher således, at en øget beskæftigelse i højsæsonen kan resultere i flere på overførselsindkomst i lavsæsonen. På sigt må det imidlertid forventes, at den øgede omsætning vil slå igennem i højere lønninger, herunder til offentligt ansatte og indkomstoverførsler. Det medfører en generelt højere velstand, men en meget beskeden selvfinansieringsgrad.

Kommuner og regioner påvirkes ikke direkte af forslaget.

4.3. Færdselsskadede køretøjer

Det foreslås parallelt at nedsætte grænserne for genopbygning på 75/65 pct. til 65/55 pct. og at forhøje bagatelgrænsen fra 15.000 kr. til 25.000 kr.

Det årlige antal biler, der trafikskades for mellem 65 og 75 pct. af bilens værdi, udgør i størrelsesordenen 2.400 stk. Antages det, at disse biler fremover vil blive erstattet af andre biler, der enten direkte eller indirekte øger nettoimporten af brugte biler og nyregistreringerne, vil der være en øget indtægt for statskassen svarende til afgiftsindholdet i de biler, der erstatter de skadede. Antages det, at de skadede biler i gennemsnit erstattes af biler med et afgiftsindhold på 55.000 kr., bliver statskassens indtægt ca. 130 mio. kr. i 2011-niveau. Hertil kommer en merprovenu på ca. 5 mio. kr. i 2011-niveau fra ansvarsforsikringsafgiften grundet stigende præmier.

Det skønnes, at en forhøjelse af bagatelgrænsen giver et fald i statskassens indtægter på ca. 15 mio. kr. pr. 5.000 kr. forhøjelse. Det vil sige et tab for statskassen på ca. 30 mio. kr. ved en forhøjelse med 10.000 kr. fra 15.000 kr. til 25.000. Dette reducerer gevinsten for statskassen til 105 mio. kr. ved et gennemsnitligt indhold af registreringsafgift på 55.000 kr.

Merprovenuet er et langsigtet skøn. I praksis vil de fremtvungne skrotninger medføre køb af i gennemsnit nyere biler end dem, der skrottes. Det vil i første omgang give et stort og stigende merprovenu. Med tiden vil den nu yngre bilpark have mindre behov for supplement end ellers, hvilket giver lavere merprovenu end det varige. Denne effekt vil så klinge ud over meget lang tid. Det konkrete forløb fra finansår til finansår er i sagens natur meget usikkert.

Erfaringerne fra år 2000-2001, hvor reglerne blev ændret, viser, at taksatorerne bliver mere forsigtige. Risikoen for, at der opdages skjulte følgeskader under reparationen, og forsikringsselskaberne derved står med en regning for registreringsafgift for hele bilen, medfører, at taksatorerne er tilbøjelige til lægge lidt på, hvis de er tæt på grænsen. Antages det, at denne adfærdseffekt giver ca. 400 biler og motorcykler ekstra, hvor skaden opgøres til mere end 65 pct., bliver statskassens indtægter øget med ca. 20 mio. kr.

Finansårsvirkningen skønnes til ca. 140 mio. kr. i 2011.

I tabellen nedenfor er angivet et muligt forløb af statskassens øgede indtægter ved lovforslaget.

 
Tabel 4. Færdselsskadede køretøjer
 
Mio. kr. 2011-niveau
Varig virkning
Indkomstår
   
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Provenu på konto
115
125
235
300
280
235
170
100
Provenu inkl. virkning på andre konti
120
130
240
305
285
240
175
105
Provenu efter tilbageløb
110
120
225
290
270
225
165
100
Provenu efter tilbageløb og adfærd
130
             
                 

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Kraftvarme

Ændring i satserne på varme produceret ved affaldsforbrænding, samt ændring i satsen på tillægsafgiften på affald anvendt som brændsel i kulafgiftsloven medfører en engangsomkostning for Skatteministeriet på op til 50.000 kr. til ændring af papirangivelser og Tast Selv. Såfremt der den 1. juli 2011 ikke længere eksisterer papirangivelser, kan beløbet blive mindre. Der skal udarbejdes nyhedsbreve om ændringerne.

5.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser

I forhold til afregningssiden på moms, kan forslaget om forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser gennemføres uden engangsomkostninger eller løbende driftsomkostninger.

5.3. Færdselsskadede køretøjer

Der skønnes ikke at være administrative konsekvenser for det offentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Kraftvarme

Opgørelsen af de erhvervs økonomiske konsekvenser for erhvervslivet tager udgangspunkt i den umiddelbare provenuvirkning inklusiv moms i 2012 på 240 mio. kr. i 2011 priser. På baggrund af fordelingen af fjernvarmen på endelig anvendelse samt erhvervenes varmefordeling på rumvarme og proces, skønnes godt 20 pct. af skærpelsen svarende til 50 mio. kr. i 2012 umiddelbart at belaste private erhverv, heri er også medregnet moms. Det vil særligt være servicesektoren, der umiddelbart belastes, jf. tabel 5.

 
Tabel 5. Fordeling af skærpelsen i 2012 på 240 mio. kr. i 2011 priser
 
Andel af skærpelse
Pct.
Beløb i 2012
Mio. kr. i 2011 priser
Private erhverv i alt
21
50
Privat service
18
45
Fremstillingsvirksomhed
2
5
Offentlig service
11
25
Husholdninger
68
165
I alt
100
240
Kilde: Beregninger baseret på Energistyrelses energistatistik 99 pct. af landbrugets varmeforbrug forudsættes anvendt til proces, mens andelen for fremstillingserhverv skønnes at udgøre knap 65 pct. Det forudsættes, at hele skærpelsen belaster varmeforbrugerne.
 

Forøgelsen af erhvervslivet omkostninger vil dog i sidste ende blive væltet ned i lavere løn end ellers og dermed i sidste ende falde på den indenlandske arbejdskraft.

6.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser

Med forslaget styrkes de danske hotellers - og andre udbydere af overnatninger - konkurrenceevne over for konkurrenter i nabolandene. I langt de fleste sammenhænge har momspligtige erhverv fuldt fradrag for moms på afholdte udgifter, og der sker således en tilpasning i forhold til dette. Den øgede omsætning forventes at øge overskuddet i de brancher, som udbyder overnatninger, herunder hotel- og konferencebranchen. Det umiddelbare provenutab svarer til den umiddelbare økonomiske lettelse, erhvervslivet får som følge af forslaget. Denne er opgjort til 180 mio. kr. om året i 2011-niveau, hvoraf omkring 75 pct. eller ca. 140 mio. kr. vedrører danske virksomheder.

Med forslaget vil virksomhederne yderligere stå overfor en lavere pris efter fradrag. Der forventes som følge heraf en øget omsætning i de brancher, som lige netop udbyder overnatninger. På baggrund af nationalregnskabet er det forudsat, at 15 pct. af den øgede omsætning i de omfattede brancher fører til overskud, som udløser selskabsskat mv. Dette må dog betragtes som et overkantsskøn. Ifølge regnskabsstatistikken i Danmarks Statistik er den gennemsnitlige overskudsgrad for alle erhverv nemlig 8 pct. Der vil således alt andet lige være en økonomisk gevinst for de brancher, som udbyder overnatninger, når der tages højde for adfærdsændringer.

6.3. Færdselsskadede køretøjer

Erhvervenes andel af personbilparken er i størrelsesordenen 10 pct. Samtidig er der tale om relativt nye biler, som i mindre grad er berørt af regelændringen. Det skønnes, at erhvervslivets udgifter til forsikring vil stige med 2 – 3 mio. kr. årligt.

Særligt for autoreparationsbranchen mistes hen ved ½ pct. af omsætningen svarende til ca. 100 fuldtidsbeskæftigede.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

7.1 Kraftvarme

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7.3. Færdselsskadede køretøjer

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

8.1. Kraftvarme

Forslaget har ikke konsekvenser for borgerne.

8.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8.3. Færdselsskadede køretøjer

Der skønnes ikke at være administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

9.1. Kraftvarme

I forhold til miljøbelastningen har tiltaget den positive effekt, at det øger værkernes tilskyndelse til at anvende vedvarende energi, og på denne måde bidrager til sikring af Danmarks internationale forpligtelser vedr. VE-andel.

Forslaget vil i beskedent omfang øge CO2-udledningerne udenfor kvotesektoren. Det hænger sammen med, at forslaget reducerer tilskyndelsen til udskiftning af individuelle olie- og gasfyr med kraft- og fjernvarme, der hovedsageligt stammer fra kvoteomfattede værker. Det vil isoleret set føre til mere CO2 udenfor kvotesektoren. Der er imidlertid stor usikkerhed forbundet med vurderingen af omfanget af denne effekt.

9.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9.3. Færdselsskadede køretøjer

Regelændringen vil give højere løbende omkostninger ved at holde bil. Dette vil tendere mod en lidt mindre bilpark og mod at afkorte bilernes levetid. Begge dele trækker i retning af lavere udledning af CO2 og lavere udledninger af skadelige stoffer end ellers. Virkningen er dog meget beskeden.

10. Forholdet til EU-retten

10.1 Kraftvarme

Lovforslaget skal i sin helhed notificeres for EU Kommissionen i medfør af informationsproceduredirektivet (direktiv 98/34).

Forslagene til ændring af energiafgiftslovene meddeles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet (direktiv 2003/96/EF).

Forslaget indeholder i sig selv ikke statsstøttemæssige aspekter. Forslaget indebærer imidlertid ændringer i den del af energi- og CO2-afgiftslovene, som indeholder bestemmelserne om el-patronordningen. Disse bestemmelser blev senest ændret med lov nr. 722 af 25. juni 2010, men ændringerne i medfør af lov nr. 722 af 25. juni 2010 er endnu ikke trådt i kraft, da spørgsmålet om hvorvidt disse ændringer er i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne behandles af EU-Kommissionen. Skatteministeren bemyndiges derfor til at sætte bestemmelserne om el-patronreglerne i kraft, idet dette kan finde sted, når forholdet er afklaret med Kommissionen, således at bestemmelserne kommer til at indeholder de ændringer, der blev vedtaget med lov nr. 722 af 25. juni 2010, og de ændringer, der foreslås med dette lovforslag.

10.2. Forøgelse af fradrag for moms på hotelydelser

Den gældende fradragsbegrænsning for moms på hotelydelser har hjemmel i EU’s momssystemdirektivets artikel 176, stk. 2, hvorefter Danmark kan opretholde begrænsningen på de betingelser, som var gældende, da sjette momsdirektiv trådte i kraft i 1978.

Indskrænkes eller ophæves fradragsbegrænsningen, kan den ikke senere udvides eller genoptages igen. Med dette forslag indskrænkes den danske fradragsbegrænsning på området delvist, idet fradragssatsen forhøjes fra 25 til 50 pct.

10.3. Færdselsskadede køretøjer

Denne del af lovforslag indeholder ikke EU-retlige problemstillinger.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt i høring til følgende myndigheder, organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Affald Danmark, Applus+ Bilsyn, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for biogas, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Brancheforeningen for husstandsvindmøller, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, CEPOS, CKR, DAKOFA, Danisco, Danish Operators, Danmarks Automobilforhandler Forening DAF, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Miljøundersøgelser, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bil-forhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhverv (tidl. Dansk handel&servise), Dansk Fjernvarme, Dansk Funktionærforbund, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Industri DI, Dansk Metal, Dansk solcelleforening, Dansk tekstil og beklædning, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Sælgere, DANVA, De Danske Bilimportører, De Danske Landboforeninger, Den Danske Bilbranche, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, DI, DK-Teknik og Miljø, DONG, EC-Power, Ejendomsforeningen Danmark, Elsam, Energi Danmark, Energi- og Olieforum.dk, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - EU-høring, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - nationale høring, Ernst og Young, FDM att: Politisk Sekretariat, Finansrådet, Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark, Foreningen af Pantefogeder i Danmark, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Foreningen for energi og miljø, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsikring & Pension, Forsikring & Pension, Forskningscenter Risø, Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, Greenpeace Danmark, Horesta, HTS , Håndværksrådet, International Transport Danmark, Kommunekemi a/s, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Konkurrencestyrelsen, KPMG, Københavns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landsbrancheklubben for Hotel og Restauration, Landsorganisationen i Danmark, Ledelsessekretaraitet i Skatmin, Ledernes Hovedorganisation, Marius Pedersen A/S, Miljø og Medier - Niels Jørgen Langkilde *, Miljøstyrelsen, Motorcykel Importør Foreningen, Motorcykelbranchens Landsforbund, Motorhistorisk Samråd, Mærsk Olie og Gas, Noah, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, Organisationen for Vedvarende Energi (OVE), Pantefogedforeningen, Plantedirektoratet, Rejsearrangører i Danmark, RenoSam, Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerhedschefen i SKAT, Rigspolitiet, Sammenslutningen af Danske elforbrugere, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening, Samvirkende Danske Turistforeninger, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SDE, Sikkerhedsstyrelsen, SKAD Sam.slutn. af Karrosseribyggere og Autooprettere*, SKAT, Skatterevisorforeningen, Skatteudvalget (forkontoret), Skov- og Naturstyrelsen, Trafikstyrelsen, Vattenfall A/S - Heat Nordic, Vindmølleindustrien, WWF, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Aalborg Portland.

     
12. Sammenfattende skema
     
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
     
 
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Kraftvarme: Forslaget skønnes at lede til et umiddelbart merprovenu for statskassen (provenu inkl. virkning på andre konti) på 125 mio. kr. i 2011 samt en varig virkning på 140 mio. kr.
Færdselsskadede køretøjer: Forslaget skønnes at lede til et umiddelbart merprovenu for statskassen på 130 mio. kr. i 2011 og en varig virkning 120 mio. kr.
Hotelmoms: Forslaget skønnes at lede til et umiddelbart provenutab for statskassen på 180 mio. kr. i 2011 og en varig virkning på 180 mio. kr.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Færdselsskadede køretøjer: Ingen
Kraftvarme: Engangsomkostning på op til 50.000 kr.
Hotelmoms: Ingen.
Færdselsskadede køretøjer: Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Hotelmoms: Den umiddelbare lettelse for erhvervslivet skønnes til 180 mio. kr. om året, hvoraf ca. 140 mio. kr. vedrører danske virksomheder.
Kraftvarme: Den umiddelbare skærpelse for erhvervslivet skønnes at udgøre 50 mio. kr. i 2012
Færdselsskadede køretøjer: Ca. 35 mio. kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Kraftvarme: Ingen
Hotelmoms: Ingen.
Færdselsskadede køretøjer: Ingen
Kraftvarme: Ingen
Hotelmoms: Ingen
Færdselsskadede køretøjer: Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Kraftvarme: Ingen
Hotelmoms: Ingen
Færdselsskadede køretøjer: ingen
Kraftvarme: Ingen
Hotelmoms: Ingen
Færdselsskadede køretøjer: ingen
Miljømæssige konsekvenser
Kraftvarme: Forslaget skønnes at lede til en øget anvendelse af vedvarende energi.
Hotelmoms: Ingen
Færdselsskadede køretøjer: Mindre begrænsning i udledningen af skadelige stoffer og CO2
Kraftvarme: Forslaget skønnes at lede til et vidt omfang af øget CO2 udenfor kvotesektoren.
Hotelmoms: Ingen
Færdselsskadede køretøjer: Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget notificeres ifølge informationsproceduredirektivet.
Kraftvarmereglerne:
Ændringerne i energiafgiftslovene meddeles EU-Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det for at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og satserne i elpatronordningen, at satserne i elpatronordningen bliver forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nye brændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraftvarmeværker.

Til nr. 3 og 4

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker foreslås der afledte ændringer i satserne i de (endnu ikke ikrafttrådte) bestemmelser i elafgiftsloven om el-patronordningen, der udvider og gør el-patronordningen permanent. Der henvises her til aftalen fra oktober 2009 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om bedre integration af vind. Bestemmelsernes ikrafttræden beror på statsstøttegodkendelse af Kommissionen. Når bestemmelserne sættes i kraft, vil de således indeholde de ændringer, der følger af § 1, nr. 4 og 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og de ændringer der foreslås med dette lovforslag.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne. Samtidig hermed foreslås det at ophæve de ændringer af bestemmelserne i elafgiftsloven, der skete med lov nr. 722 af 25. juni 2010. Der henvises til dette lovforslags § 8, nr. 1.

Til nr. 5

Med lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der foretaget ændringer i elafgiftslovens bilag til el-patronordningen m.v. Ændringerne beror på Kommissionens godkendelse og er derfor ikke trådt i kraft.

Det foreslås at nyaffatte bilagene til elafgiftsloven. Samtidig hermed foreslås det at ophæve den nyaffattelse af bilagene, der blev vedtaget med § 1, nr. 7, i lov nr. 722 af 25. juni 2010. Der henvises til dette lovforslags § 8, nr. 1. Når de nyaffattede bilag sættes i kraft, vil de således indeholde de ændringer, der følger af § 1, nr. 7, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og de ændringer der foreslås med dette lovforslag.

Til nr. 6

Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene i energiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.

Som følge af de afledte forslag til ændringer i satserne for el-patronordningen foreslås der således en tilpasning af satserne i bilag 5 til elafgiftsloven.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at der sker en ændring af brændselsfordelingsnøglerne i gasafgiftsloven for kraft-varme-værker, således at 125 pct.-reglen ændres til 120 pct. og 65 pct.-reglen ændres til 67 pct.

Til nr. 2 og 3

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det for at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og satserne i elpatronordningen, at satserne i elpatronordningen bliver forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nye brændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraft-varme-værker.

Til nr. 4

Se bemærkningerne til § 2, nr. 6.

Til nr. 5

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det for at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og reguleringssatserne for overskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, at reguleringssatserne forhøjes tilsvarende som virkningen af de foreslåede nye brændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraft-varme-værker.

Til nr. 6

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker foreslås der afledte ændringer i satserne i de (endnu ikke i krafttrådte) bestemmelser i gasafgiftsloven om el-patronordningen, der udvider el-patronordningen. Der henvises her til aftalen fra oktober 2009 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om bedre integration af vind. Bestemmelsernes ikrafttræden beror på behandling af Kommissionen af bestemmelsernes overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Når bestemmelserne sættes i kraft, vil de således indeholde de ændringer, der følger af § 2, nr. 2 og 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og de ændringer der foreslås med dette lovforslag.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne. Samtidig hermed foreslås det at ophæve de ændringer af bestemmelserne i elafgiftsloven, der skete med lov nr. 722 af 25. juni 2010. Der henvises til dette lovforslags § 8, nr. 2.

Til nr. 7-10

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det for at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og reguleringssatserne for overskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, at reguleringssatserne forhøjes tilsvarende som virkningen af de foreslåede nye brændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraft-varme-værker.

Til nr. 11

Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene i energiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.

Som følge af de afledte forslag til ændringer i el-patronordningen foreslås der således en tilpasning af satserne i bilag 4 til gasafgiftsloven.

Til nr. 12

Med lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der foretaget en ændring i gasafgiftslovens bilag til el-patronordningen m.v. Ændringen beror på Kommissionens godkendelse og er derfor endnu ikke trådt i kraft.

Det foreslås at nyaffatte bilag 4 til elafgiftsloven. Samtidig hermed foreslås det at ophæve den ændring af bilaget, der blev vedtaget med § 2, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010. Der henvises til dette lovforslags § 8, nr. 2. Når det nyaffattede bilag sættes i kraft, vil det således indeholde den ændring, der følger af § 2, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og den ændring der foreslås med dette lovforslag.

Til nr. 13 og 14

Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene i energiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.

Som følge af de afledte forslag til ændringer i overskudsvarmereglerne foreslås der således en tilpasning af satserne i bilag 5 og 7 til gasafgiftsloven.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det for at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og afgiften på affaldsbaseret varme, herunder tillægsafgiften på affald, der anvendes som brændsel, en omlægning af beregningsgrundlaget for tillægsafgiften og for satserne på både tillægsafgiften og affaldsvarmeafgiften.

Til nr. 3-9

Det foreslås, at der sker en ændring af brændselsfordelingsnøglerne i kulafgiftsloven for kraft-varme-værker, således at 125 pct.-reglen ændres til 120 pct. og 65 pct.-reglen ændres til 67 pct.

Til nr. 10 og 11

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det for at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og satserne i elpatronordningen, at satserne i elpatronordningen bliver forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nye brændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraftvarmeværker.

Til nr. 12 og 13

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker foreslås der afledte ændringer i satserne i de (endnu ikke i krafttrådte) bestemmelser i kulafgiftsloven om el-patronordningen, der udvider el-patronordningen. Der henvises her til aftalen mellem fra oktober 2009 regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om bedre integration af vind. Bestemmelsernes ikrafttræden beror på behandling af Kommissionen af bestemmelsernes overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Når bestemmelserne sættes i kraft, vil de således indeholde de ændringer, der følger af § 3, nr. 2 og 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og de ændringer der foreslås med dette lovforslag.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne. Samtidig hermed foreslås det at ophæve de ændringer af bestemmelserne i elafgiftsloven, der skete med lov nr. 722 af 25. juni 2010. Der henvises til dette lovforslags § 8, nr. 3.

Til nr. 14-17

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det for at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og reguleringssatserne for overskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, at reguleringssatserne forhøjes tilsvarende som virkningen af de foreslåede nye brændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraft-varme-værker.

Til nr. 18

Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene i energiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.

Som følge af de afledte forslag til ændringer i affaldsbaseret varme foreslås der således en tilpasning af satserne i bilag 5 og 7 til kulafgiftsloven.

Til nr. 19

Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene i energiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.

Der foreslås således en tilpasning af satserne i bilag 4 til kulafgiftsloven.

Til nr. 20

Med lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der foretaget en ændring i kulafgiftslovens bilag til el-patronordningen m.v. Ændringen beror på Kommissionens godkendelse og er derfor endnu ikke trådt i kraft.

Det foreslås at nyaffatte bilag 4 til kulafgiftsloven. Samtidig hermed foreslås det at ophæve den ændring af bilaget, der blev vedtaget med § 3, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010. Der henvises til dette lovforslags § 8, nr. 3. Når det nyaffattede bilag sættes i kraft, vil det således indeholde den ændring, der følger af § 3, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og den ændring der foreslås med dette lovforslag.

Til nr. 21 og 22

Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene i energiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.

Som følge af de afledte forslag til ændringer i overskudsvarmereglerne foreslås der således en tilpasning af satserne i bilag 5 og 7 til kulafgiftsloven.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås, at der sker en ændring af brændselsfordelingsnøglerne i mineralolieafgiftsloven for kraft-varme-værker, således at 125 pct.-reglen ændres til 120 pct. og 65 pct.-reglen ændres til 67 pct.

Til nr. 2 og 3

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det for at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og satserne i elpatronordningen, at satserne i elpatronordningen bliver forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nye brændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraftvarmeværker.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 6.

Til nr. 5

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det for at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og reguleringssatserne for overskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, at reguleringssatserne forhøjes tilsvarende som virkningen af de foreslåede nye brændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraft-varme-værker.

Til nr. 6

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker foreslås der afledte ændringer i satserne i de (endnu ikke i krafttrådte) bestemmelser i mineralolieafgiftsloven om el-patronordningen, der udvider el-patronordningen. Der henvises her til aftalen fra oktober 2009 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om bedre integration af vind. Bestemmelsernes ikrafttræden beror på behandling af Kommissionen af bestemmelsernes overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Når bestemmelserne sættes i kraft, vil de således indeholde de ændringer, der følger af § 4, nr. 5 og 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og de ændringer der foreslås med dette lovforslag.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne. Samtidig hermed foreslås det at ophæve de ændringer af bestemmelserne i elafgiftsloven, der skete med lov nr. 722 af 25. juni 2010. Der henvises til dette lovforslags § 8, nr. 4.

Til nr. 7-10

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det for at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og reguleringssatserne for overskudsvarme fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg, at reguleringssatserne forhøjes tilsvarende som virkningen af de foreslåede nye brændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraft-varme-værker.

Til nr. 11

Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene i energiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.

Der foreslås således en tilpasning af satserne i bilag 3 til mineralolieafgiftsloven.

Til nr. 12

Med lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der foretaget en ændring i mineralolieafgiftslovens bilag til el-patronordningen m.v. Ændringen beror på Kommissionens godkendelse og er derfor endnu ikke trådt i kraft.

Det foreslås at nyaffatte bilag 3 til mineralolieafgiftsloven. Samtidig hermed foreslås det at ophæve den ændring af bilaget, der blev vedtaget med § 4, nr. 8, i lov nr. 722 af 25. juni 2010. Der henvises til dette lovforslags § 8, nr. 4. Når det nyaffattede bilag sættes i kraft, vil det således indeholde den ændring, der følger af § 4, nr. 8, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og den ændring der foreslås med dette lovforslag.

Til nr. 13 og 14

Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene i energiafgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.

Som følge af de afledte forslag til ændringer i overskudsvarmereglerne foreslås der således en tilpasning af satserne i bilag 5 og 7 til mineralolieafgiftsloven.

Til § 5

Til nr. 1 og 2

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker, der indebærer en højere afgift på varme, som produceres på kraft-varme-værker, foreslås det for at opretholde balancen mellem afgiften på kraftvarme og satserne i elpatronordningen, at satserne i elpatronordningen bliver forhøjet tilsvarende som virkningen af de foreslåede nye brændselsfordelingsnøgler har i form af en højere afgift på varme fra kraftvarmeværker.

Til nr. 3 og 4

Som følge af forslaget om at ændre brændselsfordelingsnøglerne for kraft-varme-værker foreslås der afledte ændringer i satserne i de (endnu ikke i krafttrådte) bestemmelser i CO2-afgiftsloven om el-patronordningen, der udvider og ophæver tidsbegrænsningen for el-patronordningen. Der henvises her til aftalen fra oktober 2009 mellem (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre om bedre integration af vind. Bestemmelsernes ikrafttræden beror på behandling af Kommissionen af bestemmelsernes overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Når bestemmelserne sættes i kraft, vil de således indeholde de ændringer, der følger af § 5, nr. 13 og 14, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og de ændringer der foreslås med dette lovforslag.

Det foreslås at nyaffatte bestemmelserne. Samtidig hermed foreslås det at ophæve de ændringer af bestemmelserne i elafgiftsloven, der skete med lov nr. 722 af 25. juni 2010. Der henvises til dette lovforslags § 8, nr. 5.

Til nr. 5

Når der foreslås ændringer i energiafgifterne, er det nødvendigt at tilpasse bilagene i energi- og CO2-afgiftslovene, idet disse bilag indeholder de indekserede energiafgiftssatser.

Der foreslås således en tilpasning af satserne i bilag 3 til CO2-afgiftsloven.

Til nr. 6

Med lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der foretaget en ændring i CO2-afgiftslovens bilag til el-patronordningen m.v. Ændringen beror på Kommissionens godkendelse og er derfor endnu ikke trådt i kraft.

Det foreslås at nyaffatte bilag 3 til CO2-afgiftsloven. Samtidig hermed foreslås det at ophæve den ændring af bilaget, der blev vedtaget med § 5, nr. 28, i lov nr. 722 af 25. juni 2010. Der henvises til dette lovforslags § 8, nr. 5. Når det nyaffattede bilag sættes i kraft, vil det således indeholde den ændring, der følger af § 5, nr. 8, i lov nr. 722 af 25. juni 2010, og den ændring der foreslås med dette lovforslag.

Til § 6

Til nr. 1

Forøgelsen af fradraget for moms på hotelydelser er udelukkende en satsforhøjelse fra 25 til 50 pct.

Med forslaget bliver der ikke ændret ved afgiftsgrundlaget eller betingelserne for at kunne foretage fradrag for moms på hotelydelser, herunder at afholdelse af udgifterne til hotelydelser er af streng erhvervsmæssig karakter.

Til § 7

Til nr. 1.

Det foreslås, at reparationsgrænsen for personbiler og motorcykler ændres fra 75 pct. til 65 pct. Samtidig foreslås at bagatelgrænsen på 15.000 kr. forhøjes til 25.000 kr.

Til nr. 2.

Det foreslås, at reglen for, hvornår forsikringstager skal tilbydes kontant erstatning for en skadet personbil eller motorcykel, ændres fra 65 pct. til 55 pct.

Til § 8

Til nr. 1

Ved bestemmelsen i § 1, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energijrodukter og forskellige andre love blev § 11, stk. 17, i elafgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006 med senere ændringer. § 1, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft. Bestemmelsens ikrafttræden beror på behandling af kommissionen af bestemmelsernes overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 1, foreslås § 1, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold samt de ændringer, der følger af dette lovforslag, indsat i elafgiftsloven ved dette lovforslags § 1, nr. 3.

Ved bestemmelsen i § 1, nr. 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 11 f indsat i elafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006 med senere ændringer. § 1, nr. 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 1, foreslås § 1, nr. 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold samt de ændringer, der følger af dette lovforslag, indsat i elafgiftsloven ved dette lovforslags § 1, nr. 4.

Ved bestemmelsen i § 1, nr. 7, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev bilag 2-7 ophævet og i stedet blev bilag 2-8 indsat, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006 med senere ændringer. § 1, nr. 7, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 1, foreslås § 1, nr. 7, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bilagenes indhold med de ændringer, der følger af dette lovforslag, indsat i elafgiftsloven ved dette lovforslags § 1, nr. 5.

Til nr. 2

Ved bestemmelsen i § 2, nr. 2, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 8, stk. 4, i gasafgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006 med senere ændringer. § 2, nr. 2, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 2, foreslås § 2, nr. 2, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold indsat med de ændringer, der følger af dette lovforslag, indsat i gasafgiftsloven ved dette lovforslags § 2, nr. 4.

Ved bestemmelsen i § 2, nr. 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 8 a indsat i gasafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006 med senere ændringer. § 2, nr. 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 2, foreslås § 2, nr. 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag, indsat i gasafgiftsloven ved dette lovforslags § 2, nr. 6.

Ved bestemmelsen i § 2, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev overskriften i bilag 4 til gasafgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006 med senere ændringer. § 2, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 2, foreslås § 2, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer, der følger af dette lovforslag, indsat i gasafgiftsloven ved dette lovforslags § 2, nr. 12.

Til nr. 3

Ved bestemmelsen i § 3, nr. 2, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 7, stk. 3, i kulafgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006 med senere ændringer. § 3, nr. 2, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 3, foreslås § 3, nr. 2, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag, indsat i kulafgiftsloven ved dette lovforslags § 3, nr. 12.

Ved bestemmelsen i § 3, nr. 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 7 b indsat i kulafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006 med senere ændringer. § 3, nr. 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 3, foreslås § 3, nr. 3, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag, indsat i kulafgiftsloven ved dette lovforslags § 3, nr. 13.

Ved bestemmelsen i § 3, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev overskriften til kulafgiftslovens bilag 4 nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006 med senere ændringer. § 3, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 3, foreslås § 3, nr. 4, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag, indsat i kulafgiftsloven ved dette lovforslags § 3, nr. 20.

Til nr. 4

Ved bestemmelsen i § 4, nr. 5, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 9, stk. 4, i mineralolieafgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 med senere ændringer. § 4, nr. 5, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 4, foreslås § 4, nr. 5, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag, indsat i mineralolieafgiftsloven ved dette lovforslags § 4, nr. 4.

Ved bestemmelsen i § 4, nr. 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 9 a indsat i mineralolieafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 med senere ændringer. § 4, nr. 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8 nr. 4, foreslås § 4, nr. 6, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag, indsat i mineralolieafgiftsloven ved dette lovforslags § 4, nr. 6.

Ved bestemmelsen i § 4, nr. 8, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev overskriften til bilag 3 i mineralolieafgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006 med senere ændringer. § 4, nr. 8, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 4, foreslås § 4, nr. 8, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag, indsat i mineralolieafgiftsloven ved dette lovforslags § 4, nr. 12.

Til nr. 5

Ved bestemmelsen i § 5, nr. 13, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 7, stk. 7, i CO2-afgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 5, nr. 13, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 5, foreslås § 5, nr. 13, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag, indsat i CO2-afgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 3.

Ved bestemmelsen i § 5, nr. 14, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev § 7 b indsat i CO2-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. August 2006 med senere ændringer. § 5, nr. 14, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 5, foreslås § 5, nr. 14, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag, indsat i CO2-afgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 4.

Ved bestemmelsen i § 5, nr. 28, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love blev overskriften til bilag 3 i CO2-afgiftsloven nyaffattet, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006 med senere ændringer. § 5, nr. 28, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 er ikke sat i kraft, da ikrafttræden beror på godkendelse af kommissionen i medfør af energibeskatningsdirektivet og statsstøttereglerne. Ved dette lovforslags § 8, nr. 5, foreslås § 5, nr. 28, i lov nr. 722 af 25. juni 2010 ophævet. Samtidig foreslås bestemmelsens indhold, med de ændringer der følger af dette lovforslag, indsat i CO2-afgiftsloven ved dette lovforslags § 5, nr. 6.

Til § 9

Til stk. 1

Det foreslås, at den del af forslaget, der indebærer ændringer i fordelingsreglerne på kraftvarmeområdet, træder i kraft den 1. juli 2011 og har virkning fra denne dato.

Til stk. 2

Det foreslås, at forslaget om at forhøje fradragsprocenten fra 25 til 50 pct. for hotelydelser, når udgiften er af streng erhvervsmæssig karakter, træder i kraft den 1. januar 2011, og at det gives virkning for personbiler og motorcykler, der skades fra lovens ikrafttræden.

Til stk. 3

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte ændringer af el-patronordningen i energi- og CO2-afgiftslovene i kraft. Det er hensigten, at denne bemyndigelse skal udnyttes, når kommissionen har godkendt de selvsamme ændringer af el-patronordningen, der blev foretaget ved lov nr. 722 af 25. juni 2010. Når ændringerne er sat i kraft af skatteministeren, kommer bestemmelserne om el-patronordningen i energi- og CO2-afgiftslovene til at indeholder de ændringer af ordningen, der blev vedtaget med lov nr. 722 af 25. juni 2010 og de afledte ændringer af ændringer af el-patronordningen, der foreslås med dette lovforslag. Der henvises til bemærkningerne til stk. 4.

Det foreslås endvidere, at lovforslagets bestemmelser om at ophæve de ændringer af el-patronordningen i energi- og CO2-afgiftslovene, der blev foretaget med lov nr. 722 af 25. juni 2010, sættes i kraft af skatteministeren. Det er hensigten, at dette skal ske samtidig med, at skatteministeren sætter lovforslagets samme bestemmelser om el-patronordningen i energi- og CO2-afgiftslovene i kraft (når forholdet om nødvendigheden af en godkendelse er afklaret eller alternativt en egentlig godkendelse fra kommissionen er modtaget). Herved kommer bestemmelserne om el-patronordningen i energi- og CO2-afgiftslovene til at indeholde de ændringer, der blev vedtaget med lov nr. 722 af 25. juni 2010, og de afledte ændringer af el-patronordningen, der foreslås med dette lovforslag. Der henvises til bemærkningerne til stk. 3.

Til stk. 4

Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på varer, der udleveres til forbrug fra registrerede virksomheder etc. fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Til stk. 5

Det foreslås, at lovens bestemmelser finder anvendelse på løbende leverancer på en så stor andel af leverancerne, der er sket, fra lovens ikrafttrædelsestidspunkt og indtil afregningstidspunktet.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
     
Gældende regler
 
Lovforslag
   
§ 1
     
   
I lov om afgift af elektricitet (elafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 1 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:
     
   
1. I § 11, stk. 17, 2. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«, og »18,1« til: »18,8«.
     
   
2. I § 11, stk. 17, 3. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«, og »18,1« til: »18,8«.
     
§ 11. - - -
 
3. § 11, stk. 17, affattes således:
Stk. 2-16. - - -
Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af af-giftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, ned-sættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh ab værk forholdsmæssigt. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 5.
Stk. 18. - - -
 
»Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
     
   
4. Efter § 11 e indsættes:
§ 11 e. - - -
 
»§ 11 f. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 5. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
   
Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
   
Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
   
Stk. 5. Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.«
     
   
5. Bilag 5 affattes således:
     
(Se tabel 1 b)
 
6. Bilag 2-7 ophæves og i stedet indsættes:
   
(Se tabel 1 a)
     
   
§ 2
   
I lov om afgift af naturgas og bygas (gasafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 11 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:
     
§ 8. - - -
 
1. I § 8, stk. 2, ændres »1,25 « til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.
Stk. 2. Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der medgår til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilag 1 og i andre kraftvær-ker og kraft-varme-værker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. An-delen af varer til fremstilling af elektricitet ved kraft-varme-produktion beregnes enten som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetspro-duktionen divideret med 0,35, eller som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret. Hvis energiindholdet i brændsler ikke kan dokumenteres, an-vendes energiindholdet som anført i denne bestemmelse. Virksomheder, der foretager op-gørelse af energiindholdet i brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verifi-cere brændværdien og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles. Energiindholdet udgør:
   
Spildolie
40,4 MJ/kg
   
Fyringstjære
36,4 MJ/kg
   
Gas- og dieselolie
35,9 MJ/l
   
Petroleum
34,8 MJ/l
   
Fuelolie
40,4 MJ/kg
   
LPG
46,0 MJ/kg
   
Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
52,0 MJ/kg
   
Stenkul
25,2 GJ/t
   
Koks
28,9 GJ/t
   
Jordoliekoks
31,4 GJ/t
   
Brunkulsbriketter og brunkul
18,3 GJ/t
   
Benzin
32,9 MJ/l
   
Halm
14,5 MJ/kg
   
Træaffald
14,7 MJ/kg
   
Andet affald
9,4 MJ/kg
   
Naturgas
39,6 Nm3
   
Biogas
23,3 Nm3
   
Forgasningsgas
4,0 Nm3
   
Energiindholdet i slam og gødning udgør dog henholdsvis 10 GJ/t og 14 GJ/t fratrukket 1,2 pct. pr. procentpoint vandindhold. Virksomhederne skal konstatere eller verificere vandindholdet og på forlangende kunne fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen.
     
MJ = megajoule
     
GJ = gigajoule
     
Stk. 3. - - -
   
     
   
2. I § 8, stk. 4, 2. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«.
3. I § 8, stk. 4, 3. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«.
     
   
4. § 8, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 47 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4.
Stk. 5-10. - - -
 
»Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 4. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
     
   
5. I § 8, stk. 11, ændres »50,1« til: »52,2«.
Stk. 11. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer, for hvilke stk. 8 finder anvendelse, betales afgift i overensstemmelse med reglerne for nedsættelse af tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9-12. Ved opgørelsen af afgiften efter § 10, stk. 9, 2. Pkt., anvendes dog satsen 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
Stk. 12. - - -
   
     
   
6. Efter § 8 indsættes:
§ 8 a. - - -
 
»§ 8 a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 8, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
   
Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
   
Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«
     
§ 10. - - -
 
7. I § 10, stk. 9, 2. pkt., ændres »37,0« til: »38,6«.
Stk. 2-8. - - -
   
Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om energiafgift af ineralolieprodukter m.v. og denne lov med 54,38 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 43,51 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af ilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller til fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m2 pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5. I perioden 2008-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 5.
   
Stk. 10-14. - - -
   
     
§ 10 b - - -
 
8. I § 10 b, stk. 4, ændres »50,1« til: »52,2«.
Stk. 4. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 2. pkt., alene med 50,1 kr. Pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
     
§ 10 c - - -
 
9. I § 10 c, stk. 4, ændres »50,1« til: »52,2«.
Stk. 4. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 2. pkt., alene med 50,1 kr. Pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
     
§ 10 d - - -
 
10. I § 10 d, stk. 8, ændres »50,1« til: »52,2«.
Stk. 4. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer, for hvilke stk. 1-4 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 10, stk. 9, 2. pkt., alene med 50,1 kr. Pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
     
   
11. Bilag 4 affattes således:
(Se tabel 2 b)
 
(Se tabel 2 a)
     
   
§ 3
   
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 3 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:
     
§ 1. - - -
 
1. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »47,9« til: »52,2«.
Stk. 2. Afgiften udgør for
   
     
   
2. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »33,125« til: »31,8«.
1)
varer, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, 62,7 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau),
   
2)
varme, der er nævnt i stk. 1, nr. 6, 47,9 kr. pr. gigajoule (GJ) (2015-niveau) og
   
3)
affald, der er nævnt i stk. 1, nr. 7, 33,125 kr. pr. gigajoule (GJ).
   
Stk. 3-5. - - -
   
     
   
3. I § 1, stk. 6, ændres »1,25« til: »1,20«.
Stk. 6. Der foretages et fradrag i afgiftssatsen efter stk. 2, nr. 2, jf. dog stk. 5. Fradraget opgøres som afgiftssatsen efter stk. 2, nr. 3, divideret med 1,25.
   
     
§ 5. - - -
 
4. I § 5, stk. 7, ændres »1,25 « til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.
Stk. 2-6. - - -
   
Stk. 7. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 0,85. Hvis der producers både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 1,25. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af energiindholdet i den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 8 og § 7, stk. 1. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
   
Stk. 8. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, opgør den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der producers både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som varmen fra afgiftspligtigt affald divideret med 1,25. Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,85 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,85 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7 og § 7, stk. 1. Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
 
5. I § 5, stk. 8, ændres »1,25 « til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.
Stk. 9. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som ikke fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, kan opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i dette stykke, på betingelse af at der er installeret en eller flere røggaskondensatorer i anlægget og varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af afgiftspligtigt affald, divideret med 0,95. Hvis der produceres bade varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fratrukket produktionen af varme og elektricitet ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,25. Hvis der producers både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af energiindholdet i den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i den producerede elektricitet divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7, 8 og 10 samt § 7, stk. 1. Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal måles hver for sig. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
 
6. I § 5, stk. 9, ændres »1,25 « til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.
Stk. 10. Virksomheder omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., som ikke har tilladelse til udledning af CO2, jf. § 9 i lov om CO2-kvoter, og som fyrer med en kombination af afgiftspligtigt affald og andre brændsler, kan opgøre den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, efter reglerne i dette stykke, på betingelse af at der er installeret en eller flere røggaskondensatorer i anlægget og varmen derfra udgør mindst 7 pct. af anlæggets samlede produktion af varme og elektricitet i afgiftsperioden. Den afgiftspligtige mængde opgøres som den varme, der produceres ved forbrænding af både afgiftspligtigt affald og andre brændsler, divideret med 0,95 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, opgøres den afgiftspligtige mængde dog som produktionen af varme fra afgiftspligtigt affald fratrukket produktionen af varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald ganget med 0,1, hvorefter resultatet divideres med 1,25. Varmen fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede varme, ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet I den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald beregnes som summen af den producerede varme og elektricitet divideret med 0,95 fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Elektriciteten fra afgiftspligtigt affald beregnes som den producerede elektricitet ganget med forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og på den anden side energiindholdet i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og energiindholdet i de andre brændsler. Hvis der produceres både varme og elektricitet, kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som summen af den producerede varme og elektricitet fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,95 og fratrukket elektriciteten fra afgiftspligtigt affald divideret med 0,65. Den af sidstnævnte to metoder, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret, og metoden skal være den samme, som eventuelt benyttes i kalenderåret ved tilsvarende opgørelser efter stk. 7, 8 og 9, samt § 7, stk. 1. Hvis energiindholdet i de andre brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet nævnt i § 7, stk. 1. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i de andre brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien i hver brændselskategori og på forlangende fremvise documentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme fra røggaskondensatorer og den øvrige producerede varme skal males hver for sig. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
 
7. I § 5, stk. 10, ændres »1,25« til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.
Stk. 11-12. - - -
 
8. I § 5, stk. 13, ændres »1,25« til: »1,20«.
Stk. 13. Den afgiftspligtige mængde, hvoraf der skal betales afgift efter § 1, stk. 2, nr. 3, divideres med 1,25, når der for anlægget ikke foretages opgørelse af det faktiske energiindhold i den indfyrede mængde afgiftspligtigt affald og anlægget ikke producerer både varme og elektricitet.
   
Stk. 14-24. - - -
   
     
   
9. I § 7, stk. 1, ændres »1,25« til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.
§ 7. Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-5, der medgår til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilag 1 og i andre kraftværker og kraft-varme-værker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Andelen af varer til fremstilling af elektricitet ved kraft-varme-produktion beregnes enten som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til ektricitetsproduktionen divideret med 0,35, eller som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret. Hvis energiindholdet i brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet som anført i denne bestemmelse. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdien og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den producerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles.
   
Energiindholdet udgør:
   
Spildolie
40,4 MJ/kg
   
Fyringstjære
36,4 MJ/kg
   
Gas- og dieselolie
35,9 MJ/l
   
Petroleum
34,8 MJ/l
   
Fuelolie
40,4 MJ/kg
   
LPG
46,0 MJ/kg
   
Gas, som fremkommer ved Raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
52,0 MJ/kg
   
Stenkul
25,2 GJ/t
   
Koks
28,9 GJ/t
   
Jordoliekoks
31,4 GJ/t
   
Brunkulsbriketter og brunkul
18,3 GJ/t
   
Benzin
32,9 MJ/l
   
Halm
14,5 MJ/kg
   
Træaffald
14,7 MJ/kg
   
Andet affald
9,4 MJ/kg
   
Naturgas
39,6 MJ/Nm³
   
Biogas(23)
23,3 MJ/Nm³
   
Forgasningsgas
4,0 MJ/Nm³
   
Energiindholdet i slam og gødning udgør dog henholdsvis 10 GJ/t og 14 GJ/t fratrukket 1,2 pct. pr. procentpoint vandindhold. Virksomhederne skal konstatere eller verificere vandindholdet og på forlangende kunne fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen.
     
MJ = megajoule
     
GJ = gigajoule.
     
   
10. I § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«.
     
Stk. 2. - - -
 
11. I § 7, stk. 3, 3. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«.
     
   
12. § 7, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ (2015-niveau) fjernvarme forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
Stk. 4-8. - - -
 
»Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 4. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
     
   
13. Efter § 7 a indsættes:
§ 7 a. - - -
 
»§ 7 b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 7, stk. 2. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
   
Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
   
Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«
     
§ 8. - - -
 
14. I § 8, stk. 8, 2. pkt., ændres »32,0« til: »38,6«.
Stk. 2-7. - - -
   
Stk. 8. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 46,3 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. med 32,0 kr. pr. GJ varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 5, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og 2. pkt. som anført i bilag 5.
   
Stk. 9-13. - - -
   
   
15. I § 8 b, stk. 4, ændres »50,1« til: »52,2«.
§ 8 b. - - -
   
Stk. 2-3. - - -
   
Stk. 4. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer, på hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
     
   
16. I § 8 c, stk. 4, ændres »50,1« til: »52,2«.
§ 8 c. - - -
   
Stk. 2-3. - - -
   
Stk. 4. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
     
   
17. I § 8 d, stk. 8, ændres »50,1« til: »52,2«.
§ 8 d. - - -
   
Stk. 2-7. - - -
   
Stk. 8. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer, for hvilke stk. 1-4 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 8, stk. 8, 2. pkt., alene med 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 7. Satsen reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
     
   
18. Bilag 2 affattes således:
(Se tabel 3 b)
 
(Se tabel 3 a)
     
   
§ 4
   
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. (mineralolieafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008 og § 10 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 4 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:
     
   
1. I § 9, stk. 2, ændres »1,25 « til: »1,20« og »0,65« til: »0,67«.
§ 9. - - -
   
Stk. 2.  Der ydes afgiftsfritagelse eller -godtgørelse af varer, der medgår til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilag 1 og i andre kraftværker og kraft-varme-værker, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Andelen af varer til fremstilling af elektricitet ved kraft-varme-produktion beregnes enten som det samlede forbrug af varer fratruk-ket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35 eller som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som virksomhederne vælger, skal benyttes i hele kalenderåret. Hvis energiindholdet i brændsler ikke kan dokumenteres, anvendes energiindholdet som anført i denne bestemmelse. Virksomheder, der foretager opgørelse af energiindholdet i brændsler efter faktisk brændværdi, skal konstatere eller verificere brændværdi-en og på forlangende fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen. Den pro-ducerede varme skal måles. Endvidere skal al den producerede elektricitet måles. Energiindholdet udgør:
   
Spildolie
40,4 MJ/kg
   
Fyringstjære
36,4 MJ/kg
   
Gas- og dieselolie
35,9 MJ/l
   
Petroleum
34,8 MJ/l
   
Fuelolie
40,4 MJ/kg
   
LPG 46,0
MJ/kg
   
Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas)
52,0 MJ/kg
   
Stenkul
25,2 GJ/t
   
Koks
28,9 GJ/t
   
Jordoliekoks
31,4 GJ/t
   
Brunkulsbriketter og brunkul
18,3 GJ/t
   
Benzin
32,9 MJ/l
   
Halm
14,5 MJ/kg
   
Træaffald
14,7 MJ/kg
   
Andet affald
9,4 MJ/kg
   
Naturgas
39,6 Nm3
   
Biogas
23,3 Nm3
   
Forgasningsgas
4,0 Nm3
   
Energiindholdet i slam og gødning udgør dog henholdsvis 10 GJ/t og 14 GJ/t fratrukket 1,2 pct. pr. procentpoint vandindhold. Virksomhederne skal konstatere eller verificere vandindholdet og på forlangende kunne fremvise dokumentation herfor over for told- og skatteforvaltningen.
     
MJ = megajoule
     
GJ = gigajoule
     
Stk. 3. - - -
   
   
2. I § 9, stk. 4, 2. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«.
     
   
3. I § 9, stk. 4, 3. pkt., ændres »50,1« til: »52,2«.
     
   
4. § 9, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5, samt værker omfattet af bilag 1 kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Tilbagebetalingen sker efter reglerne i stk. 3. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3.
 
»Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 3. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
Stk. 5-13. - - -
   
Stk. 14. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer, for hvilke stk. 11 finder anvendelse, betales afgift i overensstemmelse med reglerne for nedsættelse af tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9-12. Ved opgørelse af afgiften efter § 11, stk. 9, 2. pkt., anvendes dog satsen 50,1 kr. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.
 
5. I § 9, stk. 15, ændres »50,1« til: »52,2«.
Stk. 15-16. - - -
   
     
   
6. Efter § 9 indsættes:
§ 9. - - -
 
»§ 9 a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 52,2 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 9, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a.
   
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
   
Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
   
Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«
     
§ 11. - - -
 
7. I § 11, stk. 9, 2. pkt., ændres »37,0« til: »38,6«.
Stk. 2-8. - - -
   
Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 52,50 kr. pr. gigajoule (GJ) varme. For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra varme produceret på virksomhedens eget kraftvarmeanlæg nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ varme. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4, 2. pkt. eller stk. 5. De satser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 4.
   
Stk. 10-17. - - -
   
   
8. I § 11 b, stk. 4, ændres »50,1« til: »52,2«.
§ 11 b. - - -
   
Stk. 2-3. - - -
   
Stk. 4. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 2. pkt., alene med 50,1 k. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.
   
     
§ 11 c. - - -
 
9. I § 11 c, stk. 4, ændres »50,1« til: »52,2«.
Stk. 2-3. - - -
   
Stk. 4. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 2. pkt., alene med 50,1 k. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.
   
     
§ 11 d. - - -
 
10. I § 11 d, stk. 8, ændres »50,1« til: »52,2«.
Stk. 2-7. - - -
   
Stk. 8. For nyttiggjort overskudsvarme vedrørende eget kraft-varme-anlæg fra varme og varer, for hvilke stk. 1 finder anvendelse, nedsættes den samlede tilbagebetaling af afgift efter § 11, stk. 9, 2. pkt., alene med 50,1 k. pr. GJ varme. I perioden 2010-2014 er satsen som nævnt i bilag 6. Satsen reguleres efter § 32 a.
   
   
11. Bilag 3 affattes således:
(Se tabel 4 b)
 
(Se tabel 4 a)
     
   
§ 5
(§ 5)
 
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO2-afgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009, § 5 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, foretages følgende ændringer:
     
   
1. I § 7, stk. 7, 2. pkt., ændres »12,9« til: »13,5« og »4,6« til: »4,8«.
     
§ 7. - - -
 
2. I § 7, stk. 7, 3. pkt., ændres »12,9« til: »13,5« og »4,6« til: »4,8«.
     
Stk. 2-6. - - -
 
3. § 7, stk. 7, affattes således:
Stk.7.  Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, eller som den 1. oktober 2005 havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8, samt værker omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraft-varme-kapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 1,8 øre pr. kWh ab værk, tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr. GJ fjernvarme eller 1,8 øre pr. kWh ab værk forholdsmæssigt. De satser, der er nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres årligt i perioden 2008-2015 med 1,8 pct., jf. bilag 3.
Stk. 8.  - - -
 
»Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 13,5 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11, stk. 17, i lov om afgift af elektricitet, § 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
     
§ 7 a. - - -
 
4. Efter § 7 a indsættes:
   
»§ 7 b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 13,5 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre energikilder, nedsættes de 13,5 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,8 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
   
Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«
     
   
5. Bilag 3 affattes således:
Se table 5 b
 
(Se tabel 5 a)
     
   
§ 6
(§ 6)
 
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 408 af 8. maj 2006, § 1 i lov nr. 517 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 525 af 17. juni 2008, § 3 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, § 1 i lov nr. 520 af 12. juni 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1134 af 4. december 2009, foretages følgende ændring:
     
§ 42. ---
 
1. § 42, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Virksomheder kan uanset bestemmelserne i stk. 1, nr. 5 og 6, fradrage 25 pct. af afgift af hotel- og restaurationsydelser, i det omfang udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.
 
»Stk. 2. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, fradrage 25 pct. af afgift af restaurationsydelser. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, fradrage 50 pct. af afgift af hotelydelser. I begge tilfælde er det en forudsætning, at udgifterne hertil er af streng erhvervsmæssig karakter.«
     
   
§ 7
   
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1112 af 21. september 2010, foretages følgende ændringer:
     
§ 7. Der svares afgift af tidligere afgiftsberigtigede motorkøretøjer, medmindre disse er omfattet af § 10, stk. 4, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., såfremt disse er omfattet af en skadesforsikring, og såfremt udgiften indbefattet merværdiafgift til fuldstændig udbedring af de ved færdselsuheld m.v. skete skader overstiger 75 pct. af handelsværdien før uheldet for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 4, 80 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 1, 90 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5, stk. 2, 85 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter § 5 a og 90 pct. for køretøjer afgiftsberigtiget efter §§ 6, 6 a eller 6 b. Der beregnes dog ikke afgift i tilfælde, hvor udgiften til skadens udbedring er under 15.000 kr. indbefattet merværdiafgift. Afgiften beregnes som for nye køretøjer, dog uden tillæg eller fradrag for eventuelt manglende sikkerhedspuder.
Stk. 2-4. - - -
 
1. I § 7, stk. 1, ændres »75 pct.« til: »65 pct.« og »15.000 kr.« til: »25.000 kr.«.
Stk. 5. Den i stk. 1 nævnte grænse for afgiftspligt på 75 pct. af handelsværdien for udgiften til genopbygning af køretøjer afgiftsberigtiget efter § 4 nedsættes til 65 pct., såfremt køretøjets ejer eller en ellers berettiget ikke tilbydes den efter stk. 2 fastsatte handelsværdi, når skaden er opgjort til mere end 65 pct. af handelsværdien.
Stk. 6-7.
 
2. I § 7, stk. 5, ændres »75 pct.« til: »65 pct.« og »65 pct. til: «55 pct.» 2 steder.
     
   
§ 8
(§ 8)
 
I lov nr. 722 af 25. juni 2010 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer i elpatronordningen, udvidelse af solcelleordningen i elafgiftsloven og afgift på andre klimagasser end CO2), foretages følgende ændringer:
     
§ 1
 
1. § 1, nr. 4, 6 og 7, ophæves.
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 3. maj 2006, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 1 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 1 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og § 1 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 1516 af 27. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
     
1-3. - - -
   
     
4. § 11, stk. 17, affattes således:
   
»Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 18 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 5. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk. 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
   
     
5. - - -
   
     
6. Efter § 11 e indsættes:
   
»§ 11 f. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 18,1 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 5. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
   
Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
   
Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
   
Stk. 5. Reglerne om særlig opgørelse af tilbagebetaling af afgift m.v. i § 11, stk. 19 og 20, finder tilsvarende anvendelse for elektricitet til fremstilling af varme, for hvilken en varmeproducent får delvis tilbagebetaling af afgift efter stk. 1.«
   
     
7. Bilag 2-7 ophæves, og i stedet indsættes:
   
Se tabel 8 b
   
     
§ 2
 
2. § 2, nr. 2-4, ophæves.
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 3. april 2006, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 4 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 11 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og § 2 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved § 2 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
     
2. § 8, stk. 4, affattes således:
   
»Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er satserne, som er nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
   
     
3. Efter § 8 indsættes:
   
»§ 8 a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 8, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
   
Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
   
Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«
   
     
4. Overskriften til bilag 4 affattes således:
   
»Bilag 4. Satser for elpatronordningen i gasafgiftsloven«
   
     
§ 3
 
3. § 3, nr. 2-4, ophæves.
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. (kulafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1068 af 30. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 2 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og § 3 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved § 3 i lov nr. 1384 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
     
2. § 7, stk. 3, affattes således:
   
»Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2. I perioden 2010-2014 er satserne, som er nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
   
     
3. Efter § 7 a indsættes:
   
»§ 7 b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 7, stk. 2. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 4. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
   
Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
   
Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«
   
     
4. Overskriften til bilag 4 affattes således:
   
»Bilag 4. Satser for elpatronordningen i kulafgiftsloven«
   
     
§ 4
 
4. § 4, nr. 5-6 og 8, ophæves.
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 3. april 2006, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 2 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 5 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 10 i lov nr. 461 af 12. juni 2009, § 4 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og § 4 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og senest ved § 1 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
     
1-4 - - -
   
     
5. § 9, stk. 4, affattes således:
   
»Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 5 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3. I perioden 2010-2014 er satserne, som er nævnt i 2. og 3. pkt., som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7, stk.7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.«
   
     
6. Efter § 9 indsættes:
   
»§ 9 a. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 50,1 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau), forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i § 9, stk. 3. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a.
   
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.
   
Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
   
Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis virksomheden leverer varme til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet og 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«
   
     
7. - - -
   
     
8. Overskriften til bilag 3 affattes således:
   
»Bilag 3. Satser for elpatronordningen i mineralolieafgiftsloven«
   
     
§ 5
 
5. § 5, nr. 13-14 og 28 ophæves.
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 17. august 2006, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1536 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 524 af 17. juni 2008, § 4 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, § 6 i lov nr. 461 af 12. juni 2009 og § 5 i lov nr. 527 af 12. juni 2009 og senest ved § 5 i lov nr. 1384 af 21. december 2009 og § 8 i lov nr. 1385 af 21. december 2009, foretages følgende ændringer:
   
     
2-12 - - -
   
     
13. § 7, stk. 7, affattes således:
   
»Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til de samme kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, som værkernes kraft-varme-kapacitet vedrører, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 8 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Den del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Hvis der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ fjernvarme (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. I perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 2. og 3. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 2. og 3. pkt. reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er en betingelse for tilbagebetalingen, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11, stk. 17, i lov om afgift af elektricitet, § 8, stk. 4, i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7, stk. 3, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9, stk. 4, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«
   
     
14. Efter § 7 a indsættes:
   
»§ 7 b. Momsregistrerede varmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme til eget forbrug i den momsregistrerede virksomhed via interne varmesystemer, jf. dog stk. 2, hvis den momsregistrerede virksomhed er et værk, som 1) har kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 eller 2) havde kraft-varme-kapacitet efter stk. 4 den 1. oktober 2005 eller 3) er omfattet af bilag 1 til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Andre momsregistrerede fjernvarmeproducenter, der producerer varme uden samtidig produktion af elektricitet, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til kollektive fjernvarmenet eller lignende fjernvarmenet, jf. dog stk. 2 og 3. Den del af afgiften, der overstiger 12,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau), tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af varme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre energikilder, nedsættes de 12,9 kr. pr. GJ varme ab værk (2015-niveau) eller 4,6 øre pr. kWh varme ab værk (2015-niveau) forholdsmæssigt. Indtil år 2015 er satserne nævnt i 3. og 4. pkt. som anført i bilag 3. Satserne nævnt i 3. og 4. pkt. (2015-niveau) reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
Stk. 2. Det er en betingelse for tilbagebetaling af afgift for varme efter stk. 1, at virksomheden også udnytter muligheden for at få tilbagebetaling af afgift for den samme varme efter § 11 f i lov om afgift af elektricitet, § 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas, § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. eller § 9 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
   
Stk. 3. Det er en betingelse for tilbagebetaling i et kalenderår efter stk. 1, 2. pkt., at 100 pct. af varmeleverancen fra de fjernvarmenet, som er nævnt i stk. 1, 2. pkt., til forbrugerne i mindst 75 pct. af kalenderåret eller 2008 er kommet fra eller kunne være kommet fra momsregistrerede virksomheder med kraft-varme-kapacitet, jf. stk. 4, og værker omfattet af bilag 1 til lov om afgift af mineralolieprodukter m.v. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.
   
Stk. 4. Virksomheden har kraft-varme-kapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraft-varme-enheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraft-varme-enheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal på forlangende kunne dokumenteres over for told- og skatteforvaltningen.«
   
     
15-27. - - -
   
     
28. Overskriften til bilag 3 affattes således:
   
»Bilag 3. Satser for elpatronordningen i kuldioxidafgiftsloven«
   

Tabel 1 a

             
Bilag 5. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 17
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
øre/kWh fjernvarme ab værk
16,5
17,5
17,8
18,1
18,5

6. Bilag 2-7 ophæves og i stedet indsættes:

»
           
Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Energiafgift
øre/kWh
49,9
50,8
51,7
52,6
53,6
Tillægsafgift
øre/kWh
 
6,0
6,1
6,2
6,3
             
Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Energiafgift
øre/kWh
61,3
62,4
63,5
64,7
65,8
Tillægsafgift
øre/kWh
 
6,0
6,1
6,2
6,3
             
Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ
52,8
53,9
59,8
44,7
45,5
             

Bilag 5. Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
1. jan. - 31. dec. 2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
52,2
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
øre/kWh fjernvarme ab værk
16,5
17,5
17,8
18,1
18,5
18,8
               

Bilag 6. Satser for elafgiftslovens § 11 c
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec.
2012
Nedsættelse af tilbagebetaling
øre/kWh
1,6
1,6
1,6
         

Bilag 7. Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 5
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
             

Bilag 8. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 19
   
2010
2011
2012
Nedsættelse af tilbagebetaling
pct.
7,8
7,7
7,7
       
«

Tabel 1 b

                     
Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1.
-
-
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Elafgift på helårsboliger
øre/kWh
51,2
52,0
52,9
53,8
54,6
55,5
56,5
57,4
58,3
- heraf energiafgift
øre/kWh
46,6
47,4
48,3
49,2
50,0
50,9
51,9
52,8
53,7
                     

                     
Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2.
-
-
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Elafgift af andet el
øre/kWh
57,7
58,7
59,6
60,6
61,6
62,7
63,7
64,8
65,8
- heraf energiafgift
øre/kWh
53,1
54,1
55,0
56,0
57,0
58,1
59,1
60,2
61,2
                     

Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9.
-
-
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ
52,50
53,45
54,41
55,39
56,38
57,40
58,43
59,48
60,55
                     

                     
Bilag 5. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 17.
-
-
1. jan. - 31. dec. 2007
1. jan. - 31. dec. 2008
1. jan. - 31. dec. 2009
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Fra 1. jan. 2015
Grænser for tilbagebetaling til momsre-
gistrerede
varme-
producenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,0
45,8
46,6
47,5
48,3
49,2
50,1
51,0
51,9
-
øre/kWh fjernvarme ab værk
16,2
16,5
16,8
17,1
17,4
17,7
18,0
18,4
18,7
                     

Tabel 2 a

»
Bilag 4. Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
           
«

12. Bilag 4 affattes således:

»
Bilag 4. Satser for elpatronordningen i gasafgiftsloven
   
1. jan. 31 - dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
           
«

13. Bilag 5 affattes således:

»
Bilag 5. Satser for gasafgiftslovens § 10, stk. 9
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,8
53,9
54,8
44,7
45,5
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
42,3
44,9
45,7
37,2
37,9
           
«

14. Bilag 7 affattes således:

»
Bilag 7. Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 10 og 11, § 10 b, § 10 c og § 10 d
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
kr./GJ varme
45,8
48,6
49,5
50,4
51,3
           
«

Tabel 2 b

 
Bilag 4. Satser for gasafgiftslovens § 8, stk. 4
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,9
46,7
47,5
48,4
49,3
             

 
Bilag 5. Satser for gasafgiftslovens § 10, stk. 9
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,8
53,9
54,8
44,7
45,5
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
42,3
43,1
43,8
35,7
36,4
             

Tabel 3 a

»
Bilag 2. Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 2
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Satser efter brændværdi af de i § 1, stk. 1, nr. 1-5, nævnte varer
kr./GJ
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Satser efter energiindhold af den i § 1, stk. 1, nr. 6, nævnte varme
kr./GJ
46,1
48,6
49,5
50,4
51,3
           
«

19. Bilag 4 affattes således:

»
Bilag 4. Satser for kulafgiftslovens § 7, stk. 3
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
           
«

20. Bilag 4 affattes således:

»
Bilag 4. Satser for elpatronordningen i kulafgiftsloven
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,9
48,6
49,5
50,4
51,3
           
«

21. Bilag 5 affattes således:

»
Bilag 5. Satser for kulafgiftslovens § 8, stk. 8
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,8
53,9
54,8
44,7
45,5
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
42,3
44,9
45,7
37,2
37,9
           
«

22. Bilag 7 affattes således:

»
Bilag 7. Satser for kulafgiftslovens § § 8 b, § 8 c og § 8 d
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
45,8
48,6
49,5
50,4
51,3
           
«

Tabel 3 b

 
Bilag 2. Satser for kulafgiftslovens § 1, stk. 2
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 1-5, nævnte varer
kr./GJ
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Satser efter brændværdi af de i stk. 1, nr. 6, nævnte varer
kr./GJ
46,1
46,4
46,8
47,2
47,5
             

 
Bilag 4 Satser for kulafgiftslovens § 7, stk. 3
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,9
46,7
47,5
48,4
49,3
             

 
Bilag 5 Satser for kulafgiftlovens § 8, stk. 8
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,8
53,9
54,8
44,7
45,5
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
42,3
43,1
43,9
35,4
36,4
             

 
Bilag 7. Satser for kulafgiftslovens § § 8 b, § 8 c og § 8 d
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
45,8
46,7
47,5
48,4
49,3
             

Tabel 4 a

»
Bilag 4. Satser for mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,8
53,9
54,8
44,7
45,5
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
42,3
44,9
45,7
37,2
37,9
           
«

14. Bilag 6 affattes således:

»
Bilag 6. Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 14 og 15, § 11 b, § 11 c og § 11 d
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
kr./GJ varme
45,8
48,6
49,5
50,4
51,3
           
«

Tabel 4 b

 
Bilag 3. Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4.
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter samt for forholdsmæssig nedsættelse
kr./GJ
45,9
46,7
47,5
48,4
49,3
             

 
Bilag 4. Satser for mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 9
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
52,8
53,9
54,8
44,7
45,5
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-værk
kr./GJ varme
42,3
43,1
43,8
35,7
36,4
             

 
Bilag 6. Satser for mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 14 og 15, § 11 b, § 11 c og § 11 d
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ varme
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
kr./GJ varme
45,8
46,7
47,5
48,4
49,3
             

Tabel 5 a

»
Bilag 3. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
11,8
12,5
12,8
13,0
13,2
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
øre/kWh fjernvarme ab værk
4,3
4,5
4,6
4,7
4,8
           
«

6. Bilag 3 affattes således:

Tabel 5 b

 
Bilag 3. Satser for kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 7
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
11,8
12,0
12,2
12,5
12,7
Grænser vedr. tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
øre/kWh fjernvarme ab værk
4,3
4,3
4,4
4,5
4,6
             

Tabel 8 b

 
Bilag 2. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 1
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Energiafgift
øre/kWh
49,9
50,8
51,7
52,6
53,6
Tillægsafgift
øre/kWh
 
6,0
6,1
6,2
6,3
             

 
Bilag 3. Satser for elafgiftslovens § 6, stk. 2
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Energiafgift
øre/kWh
61,3
62,4
63,5
64,7
65,8
Tillægsafgift
øre/kWh
 
6,0
6,1
6,2
6,3
             

 
Bilag 4. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 9
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ
52,8
53,9
59,8
44,7
45,5
             

               
Bilag 5. Satser vedrørende elpatronordningen i elafgiftsloven
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
1. jan. - 31. dec. 2015
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
kr./GJ fjernvarme ab værk
45,9
46,7
47,5
48,4
49,3
50,1
Grænser for tilbagebetaling til momsregistrerede varmeproducenter
øre/kWh fjernvarme ab værk
16,5
16,8
17,1
17,4
17,7
18,1
               

Bilag 6. Satser for elafgiftslovens § 11 c
   
2010
2011
2012
Nedsættelse af tilbagebetaling
øre/kWh
1,6
1,6
1,6
         

 
Bilag 7. Satser for elafgiftslovens § 11 d, stk. 3, og § 11 e, stk. 5
   
1. jan. - 31. dec. 2010
1. jan. - 31. dec. 2011
1. jan. - 31. dec. 2012
1. jan. - 31. dec. 2013
1. jan. - 31. dec. 2014
Nedsættelse af tilbagebetaling ved efterfølgende nyttiggørelse af vand og varme
kr./GJ
57,3
58,4
59,4
60,5
61,6
             

Bilag 8. Satser for elafgiftslovens § 11, stk. 19
   
2010
2011
2012
Nedsættelse af tilbagebetaling
pct.
7,8
7,7
7,7
         

Officielle noter