Den fulde tekst

Fremsat den 28. februar 2013 af miljøministeren (Ida Auken)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forurenet jord

(Offentlig indsats over for jordforurening, der kan have skadelig virkning på vand eller natur, og nedlæggelse af Depotrådet m.v.)

§ 1

I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, § 4 i lov nr. 1273 af 21. december 2011, § 4 i lov nr. 446 af 23. maj 2012 og senest ved § 7 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU«, og efter »nr. L 334, side 17« indsættes: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1«.

2. I § 1, stk. 1, ændres »grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt« til: »natur, miljø og menneskers sundhed«.

3. § 2, stk. 1, affattes således:

»Loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på natur, miljø og menneskers sundhed. Kapitel 4 b omfatter endvidere grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til en jordforurening. Kapitel 3 b omfatter ligeledes grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til en jordforurening, hvis forureningen er omfattet af kapitel 4 b.«

4. I § 3, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »grundvand«: », overfladevand, internationale naturbeskyttelsesområder«.

5. § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»1) have skadelig virkning på grundvand,

2) have skadelig virkning på overfladevand,

3) have skadelig virkning på internationale naturbeskyttelsesområder eller«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

6. I § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 3« til: »stk. 1, nr. 4«.

7. I § 6 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådets fastlæggelse af arealer efter stk. 1, herunder at arealer uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande for nuværende og fremtidige almene vandforsyningsanlæg ikke skal fastlægges, og om tidsfrister, anvendelse af it-systemer m.v.«

8. I § 8, stk. 4, nr. 2, indsættes to steder efter »grundvandet«: », overfladevandet eller internationale naturbeskyttelsesområder«.

9. § 12 a, stk. 5, ophæves.

10. I § 14, stk. 1, ændres »matrikelregisteret« til: »et digitalt, offentligt register«.

11. I § 14, stk. 3, ændres »Et kortlagt areal« til: »Oplysning om, at et areal er kortlagt,«.

12. I § 14, stk. 4, udgår »efter forhandling med matrikelmyndighederne«.

13. I § 15, nr. 5, ændres »grund for kortlægningen,« til: »grund for kortlægningen, og«.

14. I § 15, nr. 6, ændres »bolig, og« til: »bolig.«

15. § 15, nr. 7, ophæves.

16. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til en jordforurening, hvis grundvandsforureningen er omfattet af kapitel 4 b.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

17. I § 17, stk. 2, der  bliver stk. 3,  indsættes  efter »jord-«: », overfladevands-«.

18. I § 17, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres: »stk. 3« til: »stk. 4«.

19. § 18 affattes således:

»§ 18. Regionsrådet udarbejder en oversigt over den offentlige indsats. Oversigten skal revideres en gang om året. Oversigten skal være i overensstemmelse med vandplanen og Natura 2000-planen, jf. kapitel 3 og 14 i miljømålsloven.

Stk. 2. Regionsrådet inddrager offentligheden forud for udarbejdelse af den endelige oversigt. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering.

Stk. 3. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere.«

20. § 18 affattes således:

»§ 18. Regionsrådet udarbejder en oversigt over den offentlige indsats. Oversigten skal revideres en gang om året. Oversigten skal være i overensstemmelse med Natura 2000-planen, jf. kapitel 14 i miljømålsloven.

Stk. 2. Regionsrådet inddrager offentligheden forud for udarbejdelse af den endelige oversigt. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering.

Stk. 3. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere.«

21. § 19 affattes således:

»§ 19. Oversigten skal indeholde en angivelse af, på hvilke arealer der skal foretages undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, herunder oprydning. Oversigten skal angive en prioritering af indsatsen, og den skal indeholde en økonomisk oversigt. Regionsrådet skal iværksætte den fornødne indsats for at opfylde indsatsprogrammerne i vandplanen og Natura 2000-planen.«

22. § 19 affattes således:

»§ 19. Oversigten skal indeholde en angivelse af, på hvilke arealer der skal foretages undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, herunder oprydning. Oversigten skal angive en prioritering af indsatsen, og den skal indeholde en økonomisk oversigt. Regionsrådet skal iværksætte den fornødne indsats for at opfylde indsatsprogrammet i Natura 2000-planen.«

23. I § 20 indsættes efter »nødvendigt«: », jf. dog § 19, 3. pkt.«

24. I § 21, stk. 3, ændres »matrikelregisteret« til: »det digitale, offentlige register«.

25. § 24 ophæves.

26. I § 30, stk. 6, ændres »matrikelregisteret« til: »det digitale, offentlige register«.

27. Tre steder i § 49, stk. 5, ændres »2 mio. kr.« til: »4,162 mio. kr. inkl. moms«.

28. I § 49, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.: »Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele tusinde kr.«

29. I § 50, stk. 1, ændres »grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt« til: »natur, miljø og menneskers sundhed«.

30. I § 61 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. Regionsrådet afgiver en årlig indberetning til miljøministeren om gennemførte aktiviteter efter loven, afholdte udgifter og om den planlagte indsats, budgetter m.v. for det kommende år.

Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådets indberetning efter stk. 5.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

31. I § 64 a, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nr.:

»5) regionsrådets indberetning i medfør af § 61, stk. 5,«

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

32. I § 64 a, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »1-5« til: »1-6«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 19-22. Miljøministeren kan herunder bestemme, at § 1, nr. 19-22, træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. § 1, nr. 28, træder i kraft den 1. januar 2015.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

         
Almindelige bemærkninger
         
1.
Indledning og baggrund
2.
Lovforslagets hovedindhold
 
2.1.
Hovedlinjerne i lovforberedelsen i relation til den offentlige indsats over for overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder
 
2.2.
Den offentlige indsats
   
2.2.1.
Gældende ret
     
2.2.1.1.
Jordforureningsloven
     
2.2.1.2.
Vandrammedirektivet
     
2.2.1.3.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
     
2.2.1.4.
Miljømålsloven
   
2.2.2.
Den foreslåede ordning
 
2.3.
Offentliggørelse af oplysninger om forureningskortlagte arealer
   
2.3.1.
Gældende ret
   
2.3.2.
Den foreslåede ordning
 
2.4.
Oplysninger om nuancering og boligerklæring
   
2.4.1.
Gældende ret
   
2.4.2.
Den foreslåede ordning
 
2.5.
Forsikringsdækning vedrørende villaolietanke
   
2.5.1.
Gældende ret
   
2.5.2.
Den foreslåede ordning
 
2.6.
Depotrådet
   
2.6.1.
Gældende ret
   
2.6.2.
Den foreslåede ordning
3.
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
3.1.
Statens opgaver
 
3.2.
Regionernes opgaver
 
3.3.
Kommunernes opgaver
4.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5.
De administrative konsekvenser for borgere
6.
De miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema
         

1. Indledning og baggrund

Hovedformålet med lovforslaget er at sikre, at regionsrådet fremover systematisk inddrager arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand (vandløb, søer eller havet) eller internationale naturbeskyttelsesområder, under den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats i lov om forurenet jord (jordforureningsloven).

Lovforslaget har desuden til formål at sikre, at den oversigt, som regionsrådene skal udarbejde over områderne for den offentlige indsats, stemmer overens med vandplanerne og naturplanerne, og at regionerne iværksætter den fornødne indsats for at opfylde indsatsprogrammerne i disse planer.

Derigennem sikres, at den offentlige indsats efter loven er i overensstemmelse med planlægningen og prioriteringen af indsatserne i vandplanerne og naturplanerne efter henholdsvis EU’s vandrammedirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger) og habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle).

Desuden foreslås det, at grundvandsforureninger, som ikke kan henføres til en jordforurening, fremover skal være omfattet af den offentlige indsats, hvis grundvandsforureningen er omfattet af reglerne om afhjælpning af jord- og grundvandsforurening ved ophør af driften af bestemte aktiviteter på listevirksomheder og husdyrbrug i kapitel 4 b i jordforureningsloven. Formålet hermed er at tilvejebringe en mulighed for at sætte ind over for grundvandsforureninger fra aktiviteter omfattet af kapitel 4 b i de tilfælde, hvor der – især på grund af forureningens alder – ikke kan meddeles påbud til driftsherren efter kapitel 4 b eller til forureneren efter f.eks. miljøbeskyttelsesloven ved ophør.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at den obligatoriske indførelse af oplysninger om forureningskortlagte arealer ikke længere skal ske i matrikelregisteret, men i stedet i et digitalt, offentligt register. Det foreslås i denne sammenhæng, at den gældende undtagelse for indførelse af oplysninger om nuancering af kortlægningen i matrikelregisteret ophæves, således at disse oplysninger fremover skal indføres i det digitale, offentlige register.

Herudover foreslås det, at forsikringsloftet for villaolietanke hæves fra 2 til 4,162 mio. kr. inkl. moms.

Endelig foreslås Depotrådet nedlagt.

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Hovedlinjerne i lovforberedelsen i relation til den offentlige indsats over for overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder

Miljøstyrelsen har gennemført en række projekter for at få et overblik over omfanget af jordforureninger, der kan have skadelig virkning på overfladevand, og hvordan indsatsen med identifikation af og afværgeforanstaltninger over for disse forureninger bedst kan løses. Projekterne er hovedsageligt udført i regi af teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening, jf. jordforureningslovens § 17, stk. 3-5, som har til formål at effektivisere og billiggøre indsatsen på jordforureningsområdet samt fjerne barrierer for udvikling og anvendelse af målrettede teknologier over for jord- og grundvandsforureninger.

Projektresultaterne sammenholdt med regionernes erfaringer med grundvandsindsatsen indikerer, at selv om en stor del af de i dag kendte jordforureninger ligger forholdsvis tæt på overfladevand eller naturområder, er det sandsynligvis kun et fåtal af dem, der reelt har skadelig virkning på disse områder. Konkret er der kendskab til 43 store jordforureningssager, der potentielt påvirker overfladevand, men hvor der i de fleste tilfælde kræves nærmere undersøgelser for at afklare, om der reelt er en risiko. Herudover forventer Miljøstyrelsen, at der er et lignende antal øvrige jordforureninger, som konkret kan formodes at påvirke overfladevand, og som derfor bør undersøges.

2.2. Den offentlige indsats

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Jordforureningsloven

Regionsrådene er ansvarlige for den offentlige indsats, der efter jordforureningsloven har drikkevand og sundhed som primære indsatsområder. Det betyder, at den offentlige indsats først og fremmest er målrettet i forhold til jordforurening, der kan have skadelig virkning på menneskers sundhed på arealer med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, eller på grundvand med drikkevandsinteresser.

Regionerne kan imidlertid også iværksætte en indsats over for miljøet i øvrigt, hvis der er tungtvejende hensyn, der begrunder det, men sager med potentiel risiko for f.eks. overfladevand eller natur vil ikke med den gældende lov blive systematisk prioriteret og dermed undersøgt nærmere af regionerne.

Sådanne tungtvejende hensyn har blandt andet foreligget i fire af danmarkshistoriens hidtil største jordforureningssager i tilknytning til forureningerne ved Høfde 42 (Cheminova), Kærgård Plantage, Collstrup-grunden ved Esrum Sø og Grindsted Å.

Den offentlige indsats består af undersøgelser (videregående undersøgelser) og afværgeforanstaltninger, herunder oprensning, af jord- og grundvandsforurening, jf. jordforureningslovens kapitel 3.

Forud for denne indsats sker der en systematisk kortlægning (herunder de såkaldt indledende undersøgelser) af de jordforurenede arealer. Reglerne herom findes i lovens kapitel 2.

En jordforurening overgår til den offentlige indsats, når påbudsmulighederne er udtømte, og forureneren betaler-princippet derfor ikke kan håndhæves. Forureningerne optages på en oversigt over den offentlige indsats. Mange jordforureninger fra før, jordforureningslovens ubetingede ansvar for afhjælpning trådte i kraft i 2001, er overgået til offentlig indsats.

I tilfælde af overhængende alvorlig fare for sundheden og i tilfælde, hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forureningens udbredelse, skal tilsynsmyndigheden dog foretage det nødvendige uden påbud, jf. lovens § 68, stk. 2. Bestemmelsen omfatter de akutte forureninger, hvor myndighederne er forpligtet til at gribe ind med akutte foranstaltninger. Sådanne forureninger vil derfor som udgangspunkt ikke skulle prioriteres på oversigten. En efterladt (rest)forurening, som ikke længere betragtes som akut, vil derimod kunne fremgå af oversigten.

De arealer, som den offentlige indsats skal målrettes imod, fastlægges af regionsrådet i henhold til lovens § 6, stk. 1, og indsatsen i forhold til forureninger på disse arealer prioriteres af regionsrådet.

Arealer, der er omfattet af lovens § 6, stk. 1, betegnes som indsatsområder for den offentlige indsats. Det drejer sig om de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan

1) have skadelig virkning på grundvandet inden for et område med særlige drikkevandsinteresser,

2) have skadelig virkning på grundvandet i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg eller

3) have skadelig virkning på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads.

Den offentlige indsats sigter primært mod at afværge skadelig virkning på drikkevand og sundhed. Der stilles således ikke krav om afhjælpning i form af total genopretning af arealerne til en tilstand, før forureningen fandt sted. Det betyder, at mange arealer fortsat er forureningskortlagte efter endt offentlig indsats. En væsentlig del af disse oprenses på privat initiativ af nye ejere.

Den offentlige indsats skal tilrettelægges og prioriteres i en integreret sammenhæng med de økonomiske ressourcer, som regionsrådet årligt afsætter til området. Indsatsen finansieres over bloktilskuddet til regional udvikling. I beregningsgrundlaget for bloktilskuddet indgår p.t. omkring 420 mio. kr. til jordforurening.

Indsatsen efter lovens kapitel 3 sker på arealer, som er kortlagt i henhold til bestemmelserne i lovens kapitel 2.

Ved kortlægning forstås en systematisk tilvejebringelse af viden om jordforurening og kilder til jordforurening på arealerne. Kortlægningen kan således beskrives som en løbende indsamling, behandling og sammenstilling af viden om potentielt forurenende aktiviteter, faktisk konstateret jordforurening, risikoforhold og baggrundsviden om risici ved givne aktivitetstyper og forureningstyper, jf. vejledning nr. 8/2000 fra Miljøstyrelsen: »Kortlægning af forurenede arealer«.

Kortlægningsindsatsen består af to niveauer for kortlægning, vidensniveau 1 (mistanke om forurening) henholdsvis vidensniveau 2 (konstateret forurening).

Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. Dette fremgår af lovens § 4.

Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. Dette fremgår af lovens § 5.

Regionsrådet skal i medfør af lovens § 7, stk. 1, som hovedregel foretage tekniske undersøgelser eller lignende på de arealer, som er kortlagt på vidensniveau 1, og som er fastlagt som indsatsområder i medfør af § 6, stk. 1. Det sker med henblik på at få verificeret en eventuel vidensniveau 2-kortlægning. Med undtagelse af grunde med boliger, jf. lovens § 7, stk. 3, fastsætter loven imidlertid ikke tidsfrister for, hvornår disse tekniske undersøgelser skal finde sted.

På øvrige arealer (arealer uden for indsatsområderne), der er kortlagt på vidensniveau 1, har regionsrådet ikke denne forpligtelse, og disse kan således forblive kortlagt på vidensniveau 1 i ubegrænset tid. Regionsrådet har dog pligt til at vurdere, om et areal skal kortlægges på vidensniveau 2, hvis der er gennemført en frivillig undersøgelse svarende til de tekniske undersøgelser, som er nævnt i lovens § 7, stk. 1.

Regionsrådet skal én gang om året udarbejde en oversigt over den offentlige indsats, jf. lovens § 18. Oversigten skal angive de arealer, hvor der skal foretages undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, herunder oprydninger, ligesom den skal angive en prioritering af indsatsen og indeholde en økonomisk oversigt. Oversigten over den offentlige indsats må ikke stride imod vandplanen.

Miljøministeren har i medfør af lovens § 15, nr. 4 og 5, mulighed for at fastsætte regler om bl.a. tidsfrister og procedurer for forureningskortlægningen og om indholdet af og kriterierne for denne kortlægning. Disse bestemmelser, som knytter sig til kortlægningsbestemmelserne i lovens § 4 og 5, er foreløbigt ikke anvendt til at udstede nærmere regler.

Ud over regionsrådets forpligtelser under den offentlige indsats kan miljøministeren i medfør af lovens § 61, stk. 1 og 2, pålægge regionsrådet at tage spørgsmål, herunder konkrete sager vedrørende jordforurening, op til behandling og afgørelse og i særlige tilfælde pålægge regionsrådet at gennemføre undersøgelses- og afværgeforanstaltninger på arealer, der er kortlagt eller kunne være kortlagt. Denne beføjelse gælder også for sager, som vedrører arealer uden for prioriteringsgrundlaget i den gældende lov. Bestemmelsen tilsigtes kun anvendt i situationer, hvor hensynet til almenvellet tilsiger en hurtig indsats. Der skal være tale om situationer, hvor der må siges at være vægtige, overordnede hensyn, der på afgørende vis taler for, at der på det konkrete areal hurtigt gennemføres undersøgelses- og afværgeforanstaltninger, uanset at regionsrådet også har andre jordforureningsopgaver, der presser sig på. Beføjelsen har indtil videre ikke været anvendt.

Miljøministeren har desuden mulighed for i medfør af lovens § 23 at udstede regler om regionsrådets prioritering af indsatsen. Denne bemyndigelse er foreløbigt ikke anvendt.

Den 7. januar 2013 trådte et nyt kapitel 4 b i jordforureningsloven i kraft. Reglerne i kapitlet vedrører afhjælpning af jord- og grundvandsforurening ved ophør af driften af bestemte aktiviteter på listevirksomheder og husdyrbrug. De nye regler gennemfører dele af artikel 22 i IE-direktivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17), som omfatter al jord- og grundvandsforurening, som kan forårsages af brugeren af relevante farlige stoffer.

Reglerne har medført en udvidelse af jordforureningslovens anvendelsesområde, så også forurening af grundvand, som ikke kan henføres til en jordforurening, er omfattet. Udvidelsen gælder dog kun for grundvandsforureninger, som stammer fra aktiviteter omfattet af kapitel 4 b, og som konstateres i forbindelse med driftsophør. Disse særlige grundvandsforureninger, som ikke stammer fra en jordforurening, er i dag ikke omfattet af reglerne om den offentlige indsats, jf. lovens kapitel 3.

2.2.1.2. Vandrammedirektivet

Vandrammedirektivet fastlægger rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand, og et af de centrale mål er at forebygge forringelser af overfladevandets og grundvandets tilstand. Hvor tilstanden i overfladevand eller grundvand er forringet, skal medlemsstaterne foretage forbedringer med sigte på opnåelse af de miljømål, der skal fastsættes efter direktivet, jf. vandrammedirektivets artikel 4.

Disse miljømål er i relation til overfladevand 1) iværksættelse af nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandsområder 2) beskyttelse, forbedring og restaurering af alle overfladevandsområder med henblik på i 2015 at opnå ’god økologisk tilstand’ og ’god kemisk tilstand’ i naturlige vandområder og ’godt økologisk potentiale’ og ’god kemisk tilstand’ i alle kunstige og stærkt modificerede vandområder og 3) iværksættelse af de nødvendige foranstaltninger med henblik på en progressiv reduktion af forurening med prioriterede stoffer samt standsning eller udfasning af emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer.

For grundvand er miljømålet god tilstand, hvorved forstås god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand.

Fristen for opfyldelse af miljømålene kan i visse tilfælde forlænges under forudsætning af, at der ikke sker en yderligere forringelse af det pågældende vandområdes tilstand, og at en række betingelser alle er opfyldt, jf. direktivets artikel 4, stk. 4.

Fristforlængelse er begrænset til højst to ajourføringer af vandområdeplanen, hvilket betyder, at miljømålene skal være opfyldt senest i 2027, bortset fra de tilfælde, hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for denne periode, jf. direktivets artikel 4, stk. 4, litra c.

Vandrammedirektivet har som mål, at emissioner af prioriterede farlige stoffer skal bringes til ophør senest 20 år efter, at der er vedtaget forslag med henblik herpå, jf. direktivets artikel 16, stk. 6.

Det vurderes, at 20 års-fristen regnes fra det tidspunkt, hvor konkrete foranstaltninger til f.eks. begrænsning af eller forbud mod anvendelse af enkeltstoffer i medfør af anden lovgivning er vedtaget. Der vil således være tale om en sag for sag-vurdering i forhold til det enkelte stof.

2.2.1.3. Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Efter habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet skal der bl.a. udpeges de såkaldte Natura 2000-områder (i Danmark også kaldet internationale naturbeskyttelsesområder).

Natura 2000-områder skal beskyttes ved national lovgivning, der gennemfører habitatdirektivets artikel 6. Artikel 6 indeholder bl.a. en bestemmelse om, at medlemslandene skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forringelser af naturtyper og levesteder for arter, der er på udpegningsgrundlaget for området. Der er ingen undtagelser fra denne bestemmelse.

Der er tale om direktivkrav om, at naturtyper og levesteder for arter i områderne ikke hverken nu eller fremover må forringes. Målsætninger og indsats for områderne fremgår af Natura 2000-planer.

2.2.1.4. Miljømålsloven

Vandrammedirektivet og naturdirektiverne er bl.a. gennemført i lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), der regulerer vand- og naturplanlægningen.

Miljømålsloven opdeler Danmark i vanddistrikter, og for hvert af disse vanddistrikter skal der udarbejdes vandplaner for miljøtilstanden af overfladevand og grundvand. Derudover fastlægger loven, hvordan det forudgående arbejde med forberedelse af vandplanerne skal finde sted. Fastsættelse af vandplanernes miljømål, indholdet af vandplanerne samt tidsfrister for tilblivelse af disse følger desuden af miljømålsloven.

Det er et generelt miljømål, at der senest i 2015 skal være opnået god tilstand for alt overfladevand og grundvand. Denne frist kan i visse tilfælde forlænges i op til to planperioder, hvilket vil sige til 2027.

For hvert vanddistrikt skal der forud for udarbejdelse af vandplanerne gennemføres en analyse af vandområdets karakteristika, vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand samt en økonomisk analyse af vandanvendelsen (basisanalyse). Basisanalysen er grundlaget for de efterfølgende vandplaner. Indsamlede oplysninger om kortlagte ejendomme efter jordforureningsloven er blandt de oplysninger, der skal indgå i en samlet opgørelse af påvirkninger af vandområderne.

På baggrund af bl.a. basisanalysen skal der udarbejdes indsatsprogrammer som en del af vandplanerne, hvilket efterfølgende udmøntes i kommunale handleplaner.

Natura 2000-planerne (naturplanerne) indeholder langsigtede målsætninger for områdernes naturtilstand (gunstig bevaringsstatus) og indeholder som vandplanerne en basisanalyse og et indsatsprogram.

Vandplanerne og naturplanerne lægger en ramme for andre myndigheder, idet de ved udøvelsen af deres beføjelser er bundet af vandplanerne, naturplanerne og de kommunale handleplaner.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at regionsrådet fremover systematisk fastlægger arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand (vandløb, søer eller havet) eller internationale naturbeskyttelsesområder, og inddrager disse under den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats i jordforureningsloven. Til sammenligning er den nuværende, systematiske, offentlige indsats vedrørende vand begrænset til arealer med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg.

Herudover skal regionsrådet som hidtil fastlægge de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på et areal med bolig, børneinstituion eller offentlig legeplads.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at der allerede i forbindelse med fastlæggelsen af indsatsområderne skabes sammenhæng mellem vandplanerne og naturplanerne på den ene side og regionernes offentlige indsats på den anden side, og at prioriteringen af den offentlige indsats sker i overensstemmelse med disse planer.

Den foreslåede ordning indebærer, at regionsrådet indledningsvis skal fastlægge de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, som kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder.

I tilknytning hertil foreslås det, at miljøministeren i den foreslåede § 6, stk. 3, bemyndiges til at fastsætte regler om regionsrådets fastlæggelse af arealer, herunder at arealer uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande for nuværende og fremtidige almene vandforsyningsanlæg ikke skal fastlægges, og om tidsfrister, anvendelse af it-systemer m.v.

Det er hensigten, at miljøministeren vil anvende denne bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse, hvoraf det som udgangspunkt vil fremgå, at i relation til grundvand, jf. den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 1, skal arealer uden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller uden for nuværende eller fremtidige indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg ikke fastlægges.

Det er endvidere hensigten, at det vil fremgå af bekendtgørelsen, at fastlæggelsen af arealer med forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på overfladevand, jf. den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2, skal ske med afsæt i kortlægningsviden på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2.

Det tilsigtes, at bekendtgørelsen vil indeholde tidsfrister, således at fastlæggelsen af arealer med forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på overfladevand, så vidt muligt gennemføres af regionerne inden for en 5-årig periode fra 2014 frem til og med 2018, så resultaterne bliver tilgængelige for vandplanernes basisanalyse og tilstandsvurdering vedrørende vandplanerne og naturplanerne for 2021.

I løbet af 2013 forventes det, at Miljøstyrelsen udvikler et it-baseret værktøj, som har til formål at identificere jordforureninger, som kan have skadelig virkning på overfladevand, til brug for regionsrådets fastlæggelse. Det er hensigten, at værktøjet skal være færdigudviklet og klar til brug den 1. januar 2014, når dette forslag til ændringslov forventes at træde i kraft.

Værktøjet skal indeholde kriterier for kemiske stoffer, der kendes fra de mange jordforureningssager, afstandsgrænser mellem jordforureningerne og overfladevand samt fortyndingsforhold i de forskellige overfladevandsområder inden for de i værktøjet udpegede opblandingszoner.

Fra 2014 har regionerne mulighed for at anvende værktøjet på ca. 30.000 allerede kortlagte arealer med kendte eller potentielle jordforureninger.

I forbindelse med fastlæggelsen er det ikke hensigten, at regionerne skal fremskynde den hidtidige kortlægning. For så vidt angår arealer, som ikke er kortlagt på tidspunktet for ændringslovens ikrafttrædelse, må fastlæggelsen afvente, at regionerne når til dem som led i deres traditionelle kortlægningsindsats, hvorefter værktøjet til brug for identifikationen og den senere fastlæggelse skal anvendes. Det skønnes, at regionerne således samlet set vil skulle anvende værktøjet på mellem 35.000 og 40.000 kendte eller potentielle jordforureninger i perioden 2014-2018, og at resultatet vil være en identifikation af i størrelsesordenen 200-500 potentielt overfladevandstruende jordforureninger.

Det kan dog blive nødvendigt at bringe nogle af de 200-500 potentielt overfladevandstruende jordforureninger, der er kortlagt på vidensniveau 1, frem til vidensniveau 2 for at få verificeret, at der er en forurening, som kan have skadelig virkning på overfladevand. Derudover kan den hidtidige kortlægningsindsats blive fremskyndet ved, at man bliver opmærksom på forurening i overfladevand, som synes at stamme fra jordforurening.

I forhold til eventuelle forureninger eller forureningskilder, som måtte udgøre en risiko for internationale naturbeskyttelsesområder, jf. den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 3, vurderes kun forurening af overfladevand i områderne at være relevant, hvilket dermed også vurderes dækket ind af den fastlæggelse, der nævnes ovenfor. Eventuel påvirkning af terrestriske, internationale naturbeskyttelsesområder fra jordforurening vurderes således ikke – eller kun yderst sjældent – at være aktuel, men vil i givet fald også kunne håndteres inden for rammerne af jordforureningsloven.

I forbindelse med fastlæggelsen af arealer med overfladevandstruende forurening skal der ske en vurdering af de forventede udgifter til yderligere undersøgelser af og afværgeforanstaltninger på de fastlagte arealer. Det kan blive nødvendigt i et vist omfang at foretage videregående undersøgelser på nogle af de arealer, der er fastlagt som overfladevandstruende, især arealer med store jordforureninger, med henblik på at opnå et rimeligt sikkert skøn over udgifterne til yderligere undersøgelser og afværgeforanstaltninger på arealerne. Ved udstedelsen af ovennævnte bekendtgørelse kan miljøministerens eksisterende hjemmel i § 23 derfor blive taget i anvendelse sammen med den foreslåede nye § 6, stk. 3.

Det forventes, at de videre tiltag på arealer med forureninger eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, så vidt muligt først iværksættes, når man har et overblik over de nødvendige foranstaltninger på samtlige arealer og omkostningerne hertil, således at foranstaltningerne kan igangsættes i en prioriteret rækkefølge ud fra den risiko, de enkelte forurenede arealer udgør.

Overblikket over behovet for yderligere undersøgelser, afværgeforanstaltninger og eventuelle oprensninger på arealer med forureninger eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, vil kunne indgå i vandplanerne og naturplanerne for 2021. Dette forudsætter, at betingelserne for at anvende undtagelsesbestemmelserne i vandrammedirektivet er opfyldt, og at forureningen ikke forringer vandområder i Natura 2000-områder, så tidsfristen for handling kan udskydes til 2021. Det skønnede antal jordforureninger, der har skadelig virkning på overfladevand eller natur, forventes at være i størrelsesordenen 60-70 jordforureninger ud af de 200-500 potentielt overfladevandstruende jordforureninger. Skønnet bygger på erfaringer fra regionernes undersøgelses- og afværgeindsats over for de grundvandstruende jordforureninger og på gennemførte udredningsprojekter i forbindelse med lovforslaget.

Hvis der inden 2021 identificeres sager, som kræver umiddelbare foranstaltninger for at undgå skadelige virkninger fra jordforurening, er det dog nødvendigt, at regionsrådet umiddelbart påbegynder sådanne foranstaltninger. Det drejer sig om jordforureninger, der bevirker en forringelse af et vandområde eller af naturtyper eller levesteder for de arter i et Natura 2000-område, som områderne er udpeget for, og som giver anledning til et umiddelbart behov for afværgeforanstaltninger, idet en sådan forringelse skal undgås i henhold til vandrammedirektivet og naturdirektiverne. Selv om der i realiteten forventes meget få sager med behov for umiddelbare foranstaltninger, kan det føre til, at den øvrige indsats må neddrosles til fordel herfor. Det kan dreje sig om midlertidige afværgeforanstaltninger i en overgangsperiode, indtil der i forbindelse med den samlede prioritering om nødvendigt træffes beslutning om mere permanente foranstaltninger, oprensning m.v.

Der er indgået aftale mellem Danske Regioner og Miljøministeriet om etablering af et rådgivende udvalg med repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Danske Regioner og Naturstyrelsen, som regionerne kan konsultere, inden de påbegynder umiddelbare foranstaltninger. Udvalget kan træde sammen med kort varsel og bistå regionsrådet i vurderingen af, om en sag er af en sådan karakter, at der bør gennemføres umiddelbare foranstaltninger, og, hvis dette er nødvendigt, hvilke foranstaltninger der bør gennemføres. Regionsrådet træffer beslutning i sagen.

Herudover foreslås indsat bestemmelser om, at regionsrådets oversigt over den offentlige indsats skal være i overensstemmelse vandplanen og Natura 2000-planen, og at regionsrådet skal iværksætte den fornødne indsats for at opfylde indsatsprogrammerne i vandplanen og naturplanen. Undersøgelses- og afværgeforanstaltninger, som foretages af hensyn til menneskers sundhed, er ikke omfattet af bestemmelserne.

Den foreslåede ordning har også som konsekvens, at en ejer eller bruger skal søge om tilladelse før påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder, jf. den gældende jordforureningslovs § 8, stk. 2, på flere arealer end hidtil, fordi der vil blive udpeget flere arealer efter den foreslåede § 6, stk. 1, set i forhold til den gældende lov.

Endelig foreslås en udvidelse af området for den offentlige indsats, så også grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til en jordforurening, fremover er omfattet af indsatsen efter kapitel 3. Udvidelsen gælder dog kun grundvandsforureninger, som stammer fra aktiviteter omfattet af kapitel 4 b, og som konstateres i forbindelse med driftsophør, jf. kapitel 4 b. Det teoretiske eksempel, der tænkes på i denne forbindelse, er en situation, hvor der er løbet forurening fra virksomhedens bygningsanlæg ned i en boring og direkte i grundvandet. I dette eksempel vil forureningen af grundvandet ikke være sket på baggrund af en jordforurening og vil derfor ikke være omfattet af den gældende lovs kapitel 3.

Baggrunden for denne udvidelse er IE-direktivets artikel 22, som omfatter al jord- og grundvandsforurening, som kan forårsages af brugeren af relevante farlige stoffer.

Behovet for en offentlig indsats kan opstå, hvis der ikke er en driftsherre efter kapitel 4 b eller en forurener efter andre regler, f.eks. miljøbeskyttelsesloven, som ved driftsophør kan gøres ansvarlig for forureningen. Det vil typisk være de tilfælde, hvor forureningen er sket før den 7. januar 2013, fordi pligten for driftsherren til på ophørstidspunktet at foretage foranstaltninger over for forureninger, gælder for forureninger, der sker efter den 7. januar 2013, jf. jordforureningslovens § 38 l, stk. 4.

2.3. Offentliggørelse af oplysninger om forureningskortlagte arealer

2.3.1. Gældende ret

Det følger af jordforureningslovens § 14, stk. 1, at regionsrådet skal lade oplysninger om kortlagte arealer indføre i matrikelregisteret og løbende opdatere registeret.

Regionsrådet indberetter i medfør af cirkulære nr. 9060 af 18. marts 2011 om indberetning og registrering af oplysninger om forureningskortlagte arealer i matrikelregister og matrikelkort oplysninger om kortlagte arealer til DKjord, som derefter umiddelbart overfører oplysningerne til Kort- og Matrikelstyrelsen.

De oplysninger, som skal indføres i matrikelregisteret og i DKjord, er afgørelser om kortlægning af et areal efter lovens § 3 på enten vidensniveau 1 eller vidensniveau 2, jf. lovens §§ 4 og 5, boligerklæringer efter lovens § 21, stk. 3, og § 30, stk. 6, og afgørelser om ændring, herunder ophævelse af afgørelser om kortlægning og boligerklæring.

Ved en boligerklæring forstås en erklæring, som udarbejdes af regionsrådet, om, at en kortlagt forurening er uden betydning for anvendelsen af grunden til den faktiske anvendelse til helårsbolig.

Et kortlagt areal skal udgå af registeret, når regionsrådet finder det godtgjort, at der ikke er miljø- eller sundhedsmæssigt grundlag for at opretholde kortlægningen af det pågældende areal, jf. lovens § 14, stk. 3. Bestemmelsen er en konsekvens af lovens § 13, stk. 1, hvorefter et areal skal udgå af kortlægningen, når regionsrådet finder det godtgjort, at der ikke er miljø- eller sundhedsmæssigt grundlag for at opretholde kortlægningen af det kortlagte areal.

Miljøministeren kan i henhold til lovens § 14, stk. 4, efter forhandling med matrikelmyndighederne fastsætte nærmere regler om registrering af kortlægningen, herunder om oprettelse og førelse af registeret, inddragelse af matrikelkort samt om udlevering af oplysninger fra registeret og om betaling herfor. Denne bemyndigelse er bl.a. anvendt til udstedelse af cirkulære nr. 9060 af 18. marts 2011 om indberetning og registrering af oplysninger om forureningskortlagte arealer i matrikelregister og matrikelkort.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at oplysninger om forureningskortlagte arealer fremover indføres i et digitalt, offentligt register og ikke som hidtil i både matrikelregisteret og i DKjord.

Baggrunden herfor er dels at sikre, at alle jordforureningsdata samles ét sted, dels at jordforureningsdata fremadrettet gøres tilgængelige i et digitalt, offentligt register, som også indeholder andre data. Hermed sikres, at borgere, myndigheder og andre, der søger miljøoplysninger, kan finde disse samlet ét sted.

Det system, som p.t. er til rådighed, og som allerede i dag anvendes, er DKjord, som er en jordforureningsdatabase, der drives af Danmarks Miljøportal, et fællesoffentligt partnerskab imellem Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner. DKjord er specifikt oprettet med det formål at indeholde jordforureningsdata og indeholder i dag allerede flere oplysninger om jordforureninger end matrikelregisteret.

Danmarks Miljøportal indeholder foruden jordforureningsdata også andre miljødata. Som følge heraf kan oplysninger om jordforureningsforhold ses og bruges sammen med andre miljødata, f.eks. oplysninger om drikkevandsinteresser og Natura 2000-områder.

Herudover foreslås, at det fremover kun er oplysningen om arealernes status som kortlagt på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2, der skal udgå af registeret, når et areal udgår af kortlægningen. Det betyder, at selve arealet bliver i systemet med en anmærkning om, at arealet er udgået af kortlægningen. Baggrunden for dette er at sikre en tilpasning og synkronisering i forhold til de oplysninger, som allerede i dag ligger i DKjord og på flere af regionernes hjemmesider, og at sikre og bevare viden om, hvor mange arealer der udgår af kortlægningen.

Endelig foreslås, at forpligtelsen for miljøministeren til at forhandle med matrikelmyndighederne forud for fastsættelse af regler om registreringen af kortlægningen udgår. Det skyldes, at DKjord ikke drives af matrikelmyndighederne.

2.4. Oplysninger om nuancering og boligerklæring

2.4.1. Gældende ret

I medfør af jordforureningslovens § 12 a, stk. 1, skal en kortlægning af et areal nuanceres ud fra den risiko, som den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse som bolig. Ved en nuancering forstås en graduering af kortlægningen ud fra den risiko, den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse til boligformål. Nuanceringssystemet inddeler boliggrundene i tre kategorier: F0, F1 og F2.

Formålet med nuanceringen er at hjælpe boligejeren til lettere at forstå betydningen af den kortlagte forurening på ejendommen og hjælpe dem, der står for at skulle købe, sælge eller belåne en forurenet boliggrund, samt gøre de professionelle aktører på området, som f.eks. ejendomsmæglere, advokater og realkreditinstitutter, i stand til bedre at vurdere de praktiske konsekvenser for anvendelsen af boligen, hvis grunden er forurenet.

Oplysningen om nuanceringen skal som udgangspunkt ikke indføres i matrikelregisteret, jf. lovens § 12 a, stk. 5. Miljøministeren kan dog i medfør af lovens § 15, nr. 7, fastsætte regler om, at oplysningerne alligevel skal indføres i registeret. Ministeren har hidtil ikke anvendt denne bemyndigelse.

Når en offentlig indsats afsluttes, og en boligejendom fortsat er kortlagt, fordi der er efterladt en restforurening, skal regionsrådet udarbejde en erklæring (en boligerklæring) om, at den efterladte forurening er uden betydning for anvendelsen som bolig, jf. lovens § 21, stk. 3, og § 30, stk. 6. Disse oplysninger skal fremgå af matrikelregisteret.

2.4.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at regionsrådet fremover skal indføre både oplysningerne om nuancering af kortlagte arealer og boligerklæringer i et digitalt, offentligt register. Oplysningerne vil blive indført i det samme register, som er omtalt under afsnit 2.3.2.

Baggrunden herfor er at sikre, at der i registeret samles alle relevante oplysninger om forureningskortlagte arealer. Som følge heraf foreslås den gældende lovs § 12 a, stk. 5, og § 15, nr. 7, ophævet.

2.5. Forsikringsdækning vedrørende villaolietanke

2.5.1. Gældende ret

Jordforureningslovens § 49 fastsætter en forsikringspligt for ejere af olietanke under 6000 liter til boligopvarmning (villaolietanke).

Formålet med forsikringspligten er at sikre økonomisk dækning for tankejerens ubetingede forureneransvar efter lovens § 48, hvorefter der som udgangspunkt kan meddeles påbud til ejeren af en olietank om at undersøge og eventuelt genoprette den hidtidige tilstand i tilfælde af forurening.

Lovens § 49 fastsætter krav om en forsikringsdækning for udgifter op til 2 mio. kr. Udgifter, der overstiger 2 mio. kr., dækkes af miljømyndigheden, som i disse sager er kommunalbestyrelsen. Forsikringsordningen administreres af Energi- og Olieforum.

I efteråret 2010 blev der indgået en aftale mellem oliebranchen og miljøministeren om at hæve loftet for forsikringsdækning fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr. inkl. moms for sager, hvor forureningen er opstået efter 1. november 2010. Det nye loft på 4 mio. kr. skal pris- og lønreguleres årligt. Loftet udgør således den 1. januar 2014 4,162 mio. kr. inkl. moms.

Som led i ovenstående aftale blev der til sager omfattet af forsikringsordningen afsat 14 mio. kr. som en reservationsbevilling på FL2011, heraf 5 mio. kr. i 2011 og 9 mio. kr. i 2012. Oliebranchen afsatte et tilsvarende beløb. Denne pulje anvendes til udbetaling til sager, som den 1. november 2010 var igangværende, op til det nye loft på 4 mio. kr. Reservationsbevillingen er optaget på finansloven, jf. anmærkning 23.22.07 til § 23, i finanslovene for finansårene 2011, 2012 og 2013.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås som en konsekvens af den aftale, der er indgået mellem oliebranchen og miljøministeren om øget forsikringsdækning, jf. afsnit 2.5.1. , at konsekvensændre loftet for forsikringsdækningen i lovens § 49 fra 2 mio. kr. til 4,162 mio. kr. inkl. moms, og at beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks, første gang den 1. januar 2015. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele tusinde kr. Det nye forsikringsloft gælder for sager, som er opstået efter den 1. november 2010.

2.6. Depotrådet

2.6.1. Gældende ret

I henhold til jordforureningslovens § 24, stk. 1, skal miljøministeren nedsætte et råd, Depotrådet, som skal følge miljømyndighedernes administration af loven, og som skal udarbejde en årlig redegørelse om jordforureninger til miljøministeren på baggrund af regionsrådenes årlige indberetninger. Redegørelsen gøres tilgængelig for offentligheden via internettet.

Regionsrådenes indberetninger består i dag dels af en indberetning af bl.a. af regnskabs- og budgettal for regionernes økonomi, dels af en indberetning til DKjord, som Depotrådet anvender til statistik over kortlagte arealer og aktiviteter på disse arealer for alle regioner.

Herudover rådgiver Depotrådet ministeren i generelle spørgsmål om teknologiudvikling og i forbindelse med udfærdigelse af regler i medfør af jordforureningsloven. I praksis er der dog kun yderst sjældent gjort brug af denne rådgivningsfunktion.

Det følger af lovens § 24, stk. 4, at miljøministeren kan fastsætte regler om rådets sammensætning og regionsrådenes indberetninger. Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 1435 af 13. december 2006 om Depotrådets sammensætning og virksomhed og til udstedelse af cirkulære nr. 14 af 3. februar 2012 om indberetninger om jordforureninger.

Miljøstyrelsen er formand for rådet og har sekretariatsfunktionen. Følgende institutioner har hver indstillet to medlemmer til rådet: Danske Regioner, KL, DI, Dansk Byggeri, Danmarks Naturfredningsforening, DANVA og Landbrug & Fødevarer. Formanden og et medlem fra hver institution udpeges af ministeren for fire år ad gangen.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Depotrådet nedlægges.

Baggrunden herfor er, at regionsrådenes indberetning til Depotrådet og rådenes efterfølgende redegørelse til miljøministeren mere hensigtsmæssigt kan erstattes af, at regionsrådene foretager indberetningen direkte til miljøministeren. Indberetningerne, som skal indeholde samme oplysninger som i dag, vil efterfølgende blive samlet og gjort tilgængelig for offentligheden på internettet.

Miljøministerens kompetence til at modtage disse indberetninger forventes delegeret til Miljøstyrelsen.

Det vurderes, at Depotrådets opgave med at sikre en gensidig orientering blandt medlemmerne om nye tiltag og initiativer blandt repræsentanternes organisationer mere smidigt kan løses gennem et jordforureningsnetværk, hvis medlemmer udpeges af organisationerne. Det forventes således, at netværket vil bestå af repræsentanter for de samme organisationer, som i dag er repræsenteret i Depotrådet, og eventuelt flere organisationer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Det er tanken, at Miljøstyrelsen skal forestå sekretariatsfunktionen for netværket.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Statens opgaver

Miljøstyrelsen vurderer, at der i 2013-18 skal anvendes egne ressourcer i størrelsesordenen 1 årsværk til vejlednings- og bekendtgørelsesarbejde m.v. samt til vurdering af sager, der kræver umiddelbare foranstaltninger, herunder sager om jordforureninger, der medfører løbende forringelse af internationale naturbeskyttelsesområder eller på anden vis kan kræve umiddelbare foranstaltninger.

De økonomiske konsekvenser for Geodatastyrelsen (tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen) og Miljøportalen i forbindelse med ændringen af § 14 håndteres af Geodatastyrelsen og Miljøportalen inden for egen ramme.

Nedlæggelsen af Depotrådet betyder, at Miljøstyrelsen sparer ca. 0,15 årsværk, men har derudover ingen økonomiske konsekvenser.

I efteråret 2010 blev der indgået aftale med oliebranchen om at hæve forsikringsgrænsen i § 49, stk. 5, fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr. for sager, hvor forureningen er opstået efter 1. november 2010. Det nye loft skal pris- og lønreguleres. Loftet udgør således den 1. januar 2014 4,162 mio. kr. inkl. moms. Staten medfinansierede en dækning af kommunernes forventede udgifter på igangværende sager under forsikringsordningen. Der blev til dette formål afsat 14 mio. kr. på FL2011 heraf 5 mio. kr. i 2011 og 9 mio. kr. i 2012. Midlerne blev taget fra Miljømilliard II.

3.2. Regionernes opgaver

Omkostningerne til sager, som kræver umiddelbare foranstaltninger for at undgå skadelig virkning fra jordforurening på overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder, skønnes at være højst 5 mio. kr. om året i perioden 2014-2017 og højst 10 mio. kr. om året i perioden 2018-2020.

Der forventes ikke øgede omkostninger i 2014-2020 til indsatsen over for grundvand i forbindelse med, at lovens begrænsning til områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg fjernes. Indsatsen over for grundvandet, jf. den foreslåede nye § 6, stk. 1, nr. 1, ventes som hidtil at være begrænset til områder med særlige drikkevandsinteresser og nuværende og fremtidige indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg, jf. den bekendtgørelse, som forventes udstedt i medfør af den foreslåede § 6, stk. 3.

Opgaven med at identificere og fastlægge arealer med forurening eller forureningskilder, som kan have skadelig virkning på overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, og at tilvejebringe et overblik over de nødvendige foranstaltninger på arealerne og omkostningerne hertil skønnes at koste ca. 10 mio. kr. om året over en 5-årig periode frem til og med 2018. Resultatet af regionernes brug af det it-baserede værktøj, Miljøstyrelsen stiller til rådighed, jf. afsnit 2.2.2, forventes at være en udpegning af ca. 200-500 potentielt overfladevandstruende jordforureninger. På grundlag af nærmere undersøgelser forventes antallet af arealer med jordforurening, der kan have skadelig virkning på overfladevand og natur, at blive nedbragt til i størrelsesordenen 60-70.

Det er aftalt med regionerne, at indsatsen af hensyn til overfladevand og natur frem til 2020 sker inden for regionernes nuværende økonomiske ramme. Finansieringen vil kunne gennemføres via en omprioritering af regionernes øvrige opgaver inden for jordforurening.

De forventede udgifter til oprydningsindsatsen i 2021-2027 vil som ovenfor nævnt blive belyst i forbindelse med det overblik, der tilvejebringes i 2014-18, således at der i 2018 foreligger et realistisk skøn over udgifterne i 2021-2027. Prioriteringen og finansieringen af udgifter til indsatsen i 2021-2027 skal forhandles med Danske Regioner i 2019.

På det i dag foreliggende grundlag kan opgaven efter 2021 skønnes med udgangspunkt i, at der kendes 43 store jordforureninger, som potentielt kan have skadelig virkning på overfladevandsområder. Det kræver nærmere undersøgelser at afgøre, hvor stor en risiko de hver især udgør. Afværgeforanstaltningerne på de 43 store sager er tidligere skønnet at koste i alt 1,1 mia. kr., men dette skøn er behæftet med stor usikkerhed, blandt andet fordi en del af arealerne ved nærmere undersøgelse kan vise sig ikke at udgøre noget problem for vandområder, som f.eks. Collstrup-grunden ved Esrum Sø, jf. Miljøprojekt, nr. 1358 (2011): »Undersøgelse og risikovurdering af Collstropgrunden i forhold til Esrum Sø«. Et nyere skøn over de samlede omkostninger til videregående undersøgelser og afværgeforanstaltninger, som skal påbegyndes i årene 2021-2027, tyder på, at omkostningerne vil kunne udgøre op til 700 mio. kr. samlet for hele Danmark. Dette skøn er forbundet med en stor usikkerhed.

Ændringen af den gældende lovs § 6, stk. 1, medfører, at kortlagte arealer med forurening eller forureningskilder, som kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, og som ligger uden for de nuværende indsatsområder, fremover vil komme til at ligge i et offentligt indsatsområde, jf. dog den foreslåede § 6, stk. 3.

De foreslåede regler betyder, at der skal gives en § 8-tilladelse før påbegyndelse af et bygge- og anlægsarbejde på de arealer, som er fastlagt i medfør af § 6, stk. 1. Det drejer sig om erhvervsarealer, idet den gældende § 8 i forvejen gælder for alle boligarealer. Der anslås at være i størrelsesordenen 25 af disse sager det første år. Dette skønnes at give ekstra administration til underretning af ejere og udarbejdelse af udtalelser efter § 8 a, svarende til 0,25 årsværk. I årene derefter vil opgaven være meget begrænset som følge af afgrænsningerne, metoden, kriterierne og prioriteringen i den bekendtgørelse, som ventes udstedt i medfør af den foreslåede § 6, stk. 3, jf. afsnit 2.2.2.

Den foreslåede ændring af den gældende § 14 medfører, at regionerne slipper for udgifter til registrering på ca. 0,5 mio. kr. om året. Til gengæld er de med til at betale for Miljøportalens drift.

Nuancering af kortlægningen kan give en mindre ekstra-belastning for regionerne til registrering af nuanceringerne for perioden 2007 til 2010, som ikke tidligere har været medtaget i indberetningscirkulæret. Belastningen skønnes at være ubetydelig.

Endelig foreslås en udvidelse af området for den offentlige indsats, så også grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til en jordforurening, fremover er omfattet af denne indsats. Udvidelsen gælder dog kun grundvandsforureninger, som stammer fra aktiviteter omfattet af kapitel 4 b, og som konstateres i forbindelse med driftsophør, jf. kapitel 4 b. Det antages at være yderst sjældent, at en sådan problemstilling vil optræde i praksis, og det skønnes derfor, at de gennemsnitlige økonomiske konsekvenser set over en lang periode bliver ubetydelige.

3.3. Kommunernes opgaver

Ændringen af grænsen for forsikringsdækning på villaolietanke fra 2 mio. kr. til 4,162 mio. kr. inkl. moms medfører besparelser for kommunerne, som er indregnet som afbureaukratisering i den politiske aftale Mere tid til Velfærd II.

Ændringen af den gældende lovs § 6, stk. 1, medfører, at kortlagte arealer, som kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, og som ligger uden for de nuværende indsatsområder, vil komme til at ligge i et offentligt indsatsområde, jf. dog den foreslåede § 6, stk. 3. De foreslåede regler betyder, at der skal gives en § 8-tilladelse før påbegyndelse af et bygge- og anlægsarbejde på de arealer, som er fastlagt i medfør af § 6, stk. 1. Det drejer sig om erhvervsarealer, idet § 8-kravet i forvejen gælder for alle boligarealer. Der anslås at være i størrelsesordenen 25 af disse sager det første år. Dette skønnes at give ekstra administration, svarende til 0,25 årsværk. I årene derefter vil opgaven være meget begrænset som følge af afgrænsningerne, metoden, kriterierne og prioriteringen i den bekendtgørelse, som ventes udstedt i medfør af den foreslåede § 6, stk. 3, jf. afsnit 2.2.2.

Kommunerne forventes i øvrigt ikke at have betydelige udgifter i forbindelse med lovforslaget.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det skønnes, at den foreslåede ændring af forsikringsloftet fra 2 mio. til 4,162 mio. kr. inkl. moms betyder, at oliebranchen får en merudgift til forsikringsordningen på op til 5 mio. kr. om året som følge af det hævede forsikringsloft. Oliebranchen betaler desuden 14 mio. kr. til dækning af kommunernes forventede udgifter på igangværende sager under forsikringsordningen. Dette indgår i den aftale, der er indgået mellem oliebranchen og ministeren, og der er således ingen økonomiske konsekvenser af den foreslåede ændring, som blot er en opfølgning på den indgåede aftale.

Den foreslåede ændring af den gældende lovs § 6, stk. 1, medfører, at forurenede erhvervsarealer med forurening eller forureningskilder, som kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand eller internationale naturbeskyttelsesområder, og som ligger uden for de nuværende indsatsområder, vil komme til at ligge i det offentlige indsatsområde, jf. dog den foreslåede § 6, stk. 3. De foreslåede regler betyder, at der skal gives en § 8-tilladelse før påbegyndelse af et bygge- og anlægsarbejde på de arealer, som er fastlagt i medfør af § 6, stk. 1. Virksomheder med forurenede erhvervsgrunde i de nye indsatsområder vil således blive mødt med samme krav, som gælder for virksomheder med forurenede erhvervsgrunde i de nuværende indsatsområder, hvilket kan medføre begrænsede økonomiske konsekvenser i enkelte tilfælde. Der anslås at være i størrelsesordenen 25 af disse sager det første år og et ubetydeligt antal i de følgende år.

5. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes i årene 2014-2020 at medføre, at der tilvejebringes et overblik over, hvilke forurenede eller potentielt forurenede arealer der kan have skadelig virkning på overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder.

Herudover vil der i 2014-2020 ske umiddelbare afværgeforanstaltninger og oprensning på eventuelle arealer, hvor indsatsen i forhold til overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder ikke kan vente.

Som et mere usikkert skøn forventes lovforslaget på længere sigt at medføre renere overfladevand for omkring 60-70 vandområder, svarende til det antal jordforureninger, der skønnes at have skadelig virkning på overfladevand eller natur.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets regler om systematisk inddragelse af hensyn til og prioritering af overfladevand og natur i den offentlige indsats betyder, at jordforureningsloven bliver et mere effektivt instrument for opfyldelsen af Danmarks EU-retlige forpligtelser efter dele af vandrammedirektivet og habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. 327, side 1) og habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7).

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Advokatsamfundet, affald danmark, Akademiet for de tekniske videnskaber, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligselskabernes Landsforening, Byggesocietetet, CONCITO, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Regioner, DANVA, Datatilsynet, Den Danske Landinspektørforening, Det Økologiske Råd, DONG Energy, Energi- og Olieforum, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af Kommunale Tekniske Chefer, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Håndværksrådet, Informationscenter for Miljø & Sundhed, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), KL, Landbrug & Fødevarer, Parcelhusejernes Landsforening, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsrevisionen og Teknologisk Institut.

     
9. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
- Bidrage til systematisk opfyldelse af vandplanerne og naturplanerne.
- Staten: 1 årsværk
- Regionerne: Håndteres via omprioriteringer inden for eksisterende ramme. 0,25 årsværk og 100 mio. kr. over en periode på 7 år.
- Kommunerne: 0,25 årsværk.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
- Ingen.
- Begrænsede økonomiske konsekvenser i ca. 25 tilfælde pga. § 8-tilladelser.
Administrative konsekvenser for borgerne
- Ingen.
- Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
- i 2014-2020: Samlet overblik over arealer med skadelig virkning på overfladevand og natur. Foranstaltninger på eventuelle arealer, hvor indsatsen i forhold til overfladevand og natur ikke kan vente.
- På længere sigt: Renere overfladevand i 60-70 vandområder.
- Ingen.
Forholdet til EU-retten
- Ændringen vedrørende vand og natur vil gøre, at jordforureningsloven bliver et mere effektivt instrument for Danmarks EU-retlige forpligtelser efter dele af vandrammedirektivet og habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne.
   

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Det foreslås, at fodnoten til jordforureningslovens titel ændres, så det fremgår, at loven gennemfører dele af vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger).

Denne henvisning har ikke tidligere været medtaget i fodnoten til lovens titel, fordi der ved gennemførelsen af vandrammedirektivet i jordforureningsloven blev konstateret overensstemmelse mellem direktivet og gældende ret (gennemførelse ved konstatering af normharmoni).

Til nr. 2.

Det foreslås at ændre lovens formålsbestemmelse, jf. § 1, stk. 1, således at loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på natur, miljø og menneskers sundhed.

Af den gældende formålsbestemmelses stk. 1 fremgår, at loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.

Det fremgår af bemærkningerne til den gældende lov, at loven »udgør grundlaget for en sammenhængende og styrket indsats mod jordforurening for at sikre vandforsyningen og befolkningens sundhed« (FT 1998-99, sp. 4303). Det er baggrunden for, at hensynet til grundvand og menneskers sundhed er fremhævet særskilt i formålsbestemmelsens nuværende formulering.

Som et tredje og sidste hensyn fremhæves også i den gældende formålsbestemmelse »miljøet i øvrigt«. Begrebet omfatter efter gældende ret både natur og miljø (med undtagelse af grundvand der er selvstændigt fremhævet i den gældende formålsbestemmelse).

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen tilsigtes ikke nogen udvidelse af lovens formål i forhold til den nugældende formulering.

Hensigten er alene at tydeliggøre, at indsatsen imod jordforurening også kan ske af hensyn til andre natur- og miljøinteresser end drikkevandsinteresser. Grundvandet og drikkevandsinteresser er en del af miljøet på samme måde som hidtil. Beskyttelsen af menneskers sundhed er ligeledes uændret en del af lovens formål.

Endelig er den foreslåede ændring et udtryk for et ønske om at øge ensartetheden i terminologien i jordforureningsloven i forhold til terminologien i de øvrige store rammelove på miljø- og naturområdet, herunder særligt lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) og lov om naturbeskyttelse.

Til nr. 3.

Det foreslås, at § 2, stk. 1, nyaffattes.

Hermed bringes ordlyden af det foreslåede 1. pkt. i § 2 (lovens anvendelsesområde) i overensstemmelse med den foreslåede ændring af ordlyden i § 1 (formålsbestemmelsen), jf. bemærkningerne til § 1, nr. 2. Der tilsigtes hermed ikke nogen udvidelse af lovens anvendelsesområde i forhold til den nugældende formulering.

Det foreslåede 2. pkt. svarer med en enkelt sproglig tilpasning til den gældende lovs § 2, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslåede 3. pkt. indebærer, at jordforureningslovens anvendelsesområde udvides, således at grundvandsforureninger, som ikke kan henføres til en jordforurening, er omfattet af den offentlige indsats efter lovens kapitel 3, hvis grundvandsforureningerne er omfattet af lovens kapitel 4 b.

Udvidelsen omfatter kun grundvandsforureninger, som stammer fra aktiviteter omfattet af kapitel 4 b, og som konstateres i forbindelse med driftsophør, jf. kapitel 4 b. Det teoretiske eksempel, der tænkes på i denne forbindelse, er en situation, hvor der er løbet forurening fra virksomhedens bygningsanlæg ned i en boring og direkte i grundvandet. I dette eksempel vil forureningen af grundvandet ikke være sket på baggrund af en jordforurening og vil derfor ikke være omfattet af resten af jordforureningsloven.

Bestemmelsen har baggrund i IE-direktivets artikel 22, som omfatter al jord- og grundvandsforurening, som kan forårsages af brugeren af relevante farlige stoffer.

Dermed tilvejebringes en mulighed for, at regionerne kan tage disse grundvandsforureninger ind i den offentlige indsats i de tilfælde, hvor der ikke kan meddeles påbud til driftsherren efter kapitel 4 b eller til forureneren efter andre regler, f.eks. miljøbeskyttelsesloven. Som det fremgår af den gældende lovs § 38 l, stk. 4, skal driftsherren ved ophør ikke foretage foranstaltninger over for forurening, der er sket før den 7. januar 2013, og det er især disse forureninger, der tænkes på i forbindelse med den foreslåede ændring. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 16.

Til nr. 4.

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for § 3, stk. 3, 2. pkt., således at der fremover også skal ske en kortlægning af arealer, hvor der forefindes lettere forurenet jord, hvis den lettere forurenede jord i særlige tilfælde kan have skadelig virkning på overfladevand og internationale beskyttelsesområder.

I henhold til den gældende § 3, stk. 3, 1. pkt., skal arealer, hvor der alene forefindes lettere forurenet jord, som hovedregel ikke kortlægges. Lettere forurenet jord er defineret som jord, der indeholder bestemte forureningsstoffer i et bestemt forureningsniveau, som er defineret i bekendtgørelse nr. 554 af 19. maj 2010 om definition af lettere forurenet jord.

Den gældende 3, stk. 3, 2. pkt. er en undtagelse herfra, idet det heraf fremgår, at arealer med lettere forurenet jord skal kortlægges, hvis den lettere forurenede jord i særlige tilfælde kan have skadelig virkning på grundvand eller indeklima. Baggrunden for 2. pkt. er, at der kan være særlige tilfælde som følge af specielle jordbundsforhold eller lignende, hvor der kan være risiko for afdampning af kviksølv til indeklimaet eller udvaskning af tungmetaller til grundvandet, selv om jorden kun er lettere forurenet.

Formålet med at udvide bestemmelsen er, at det teoretisk set også kan tænkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor forureningsstoffer kan udvaskes til overfladevand eller have skadelig virkning på internationale naturbeskyttelsesområder, selv om jorden kun er lettere forurenet.

Til nr. 5-6.

Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for § 6, stk. 1, således, at regionsrådet systematisk skal fastlægge de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand (søer, vandløb og havet) eller internationale naturbeskyttelsesområder. Derved sikres, at der fremover foretages en samlet systematisk prioritering af den offentlige indsats over for jordforureninger på disse arealer. Til sammenligning er den nuværende, systematiske, offentlige indsats vedrørende vand begrænset til arealer med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg.

Herudover skal regionsrådet som hidtil fastlægge de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, jf. § 6, stk. 1, nr. 3, som bliver nr. 4.

Formålet med at udvide bestemmelsens anvendelsesområde er at sikre en sammenhæng mellem vandplanerne og naturplanerne på den ene side og regionernes offentlige indsats på den anden side.

Den foreslåede ændring betyder, at denne sammenhæng skabes allerede i forbindelse med fastlæggelsen af indsatsområderne, og at der fremover forventes at være en vekselvirkning mellem regionernes kortlægning og vandplanerne og naturplanerne, idet viden om de forurenede arealer, som allerede er kortlagt, kan indgå i vandplanernes basisanalyse.

Af den foreslåede nye § 6, stk. 1, nr. 1, fremgår, at regionsrådet som led i kortlægningen skal fastlægge de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på grundvand.

Denne fastlæggelse forventes at blive reguleret nærmere i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i den foreslåede § 6, stk. 3. Det forventes, at det vil fremgå af bekendtgørelsen, at i relation til grundvand, skal arealer uden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller uden for nuværende eller fremtidige indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg ikke fastlægges. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Af de foreslåede nye § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, fremgår, at regionsrådet som led i kortlægningen skal fastlægge de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder.

Også denne fastlæggelse forventes at blive reguleret nærmere i bekendtgørelsen, hvoraf det forventes at fremgå, at fremgangsmåden ved fastlæggelsen af indsatsområderne for overfladevand og natur vil bygge på en kombination af viden om arealernes geografiske beliggenhed og viden om forureningskilder eller målt forurening. Der vil i de overordnede hovedtræk være tale om en parallel til den hidtidige praksis i forhold til jordforurening, som kan have skadelig virkning på grundvandet, idet denne ligeledes bygger på en kombination af viden om arealernes geografiske beliggenhed og forureningskilder eller målt forurening.

En væsentlig del af indsatsen i forhold til overfladevand og natur vil teknisk set være en indsats over for forurenet grundvand, der strømmer til overfladevand og kan have skadelig virkning der. Således kan indsatsen efter forslagets § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, betegnes som en »grundvandsindsats«. Jordforureningslovens systematik betyder imidlertid, at denne indsats ikke kategoriseres under nr. 1, men under nr. 2 og 3, som har formål, der relaterer sig til miljøet i overfladevand og natur. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7.

Det gældende stk. 1, nr. 3, som vedrører udpegningen af de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, foreslås som en konsekvens af ovenstående forslag rykket fra nr. 3 til nr. 4.

Den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, har desuden betydning for den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, hvoraf det fremgår, at en ejer eller bruger skal søge om tilladelse før påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejde på arealer, som er fastlagt som indsatsområder efter lovens § 6, stk. 1, eller på arealer, som anvendes til rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution, jf. lovens § 6, stk. 2.

Det skyldes, at den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, medfører, at indsatsområderne udvides, således at grundvand, overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder fremadrettet inddrages under den offentlige indsats, hvor den nuværende, systematiske, offentlige indsats vedrørende vand er begrænset til områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg.

Som ovenfor nævnt kan miljøministeren i medfør af den foreslåede § 6, stk. 3, fastsætte regler om regionsrådets fastlæggelse efter stk. 1, herunder bl.a. at visse arealer omfattet af nr. 1 ikke skal fastlægges. Regler udstedt i medfør af denne bemyndigelse kan have betydning for, i hvilke tilfælde der skal ansøges om en tilladelse efter § 8, stk. 2. Der skal eksempelvis ikke søges om tilladelse efter § 8, stk. 2, på arealer, der ikke skal fastlægges i medfør af regler udstedt efter § 6, stk. 3.

Den foreslåede ændring af § 6, stk. 2, er en konsekvens af, at den gældende § 6, stk. 1, nr. 3, bliver til § 6, stk. 1, nr. 4.

Til nr. 7.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er ny. Med bestemmelsen tilvejebringes der hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om regionsrådets fastlæggelse af arealer efter § 6, stk. 1, herunder at arealer uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande for nuværende og fremtidige almene vandforsyningsanlæg ikke skal fastlægges, og om tidsfrister, anvendelse af it-systemer m.v.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at miljøministeren kan fastsætte regler om bl.a. den metode, de kriterier og den prioritering, som regionsrådet skal følge i forbindelse med fastlæggelse af arealer omfattet af § 6, stk. 1, både i relation til de arealer, som regionsrådet skal fastlægge, og de arealer som regionsrådet i givet fald ikke skal fastlægge. Samtidig er det hensigten, at miljøministeren skal kunne fastsætte nærmere tidsfrister for, hvornår fastlæggelsen efter § 6, stk. 1, skal ske, og at regionsrådet forpligtes til at anvende nærmere bestemte it-systemer i forbindelse med fastlæggelsen.

De arealer, som miljøministeren i henhold til den foreslåede bemyndigelse kan fastsætte regler om, ikke skal fastlægges, er arealer omfattet af den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 1, om grundvand, og er kun de arealer, som er beliggende uden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller uden for nuværende eller fremtidige indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg.

I relation til regionsrådets fastlæggelse af arealer omfattet af den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2, (overfladevand) er der teknisk set tale om en indsats over for forurenet grundvand, der strømmer til overfladevand og kan have skadelig virkning der, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, jf. forslagets § 1, nr. 5.

Det er hensigten, at det af bekendtgørelsen vil fremgå, at fastlæggelsen af arealer med forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på overfladevand, skal ske med afsæt i kortlægningsviden på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2.

Det tilsigtes, at fastlæggelsen af arealer med forurening eller forureningskilder, der kan have skadelig virkning på overfladevand, gennemføres af regionerne inden for en 5-årig periode fra 2014 frem til og med 2018, så resultaterne bliver tilgængelige for vandplanernes basisanalyse og tilstandsvurdering vedrørende vandplanerne og naturplanerne for 2021.

I løbet af 2013 forventes det, at Miljøstyrelsen udvikler et it-baseret værktøj, som har til formål at identificere jordforureninger, som kan have skadelig virkning på overfladevand, til brug for regionsrådets fastlæggelse. Det er hensigten, at værktøjet skal være færdigudviklet og klar til brug den 1. januar 2014, når ændringsloven forventes at træde i kraft.

Værktøjet skal indeholde kriterier for kemiske stoffer, der kendes fra de mange jordforureningssager, afstandsgrænser mellem jordforureningerne og overfladevand samt fortyndingsforhold i de forskellige overfladevandsområder inden for de i værktøjet udpegede opblandingszoner.

Fra 2014 har regionerne mulighed for at anvende værktøjet på ca. 30.000 allerede kortlagte arealer med kendte eller potentielle jordforureninger.

I forbindelse med fastlæggelsen er det er ikke hensigten, at regionerne skal fremskynde den hidtidige kortlægning. For så vidt angår arealer, som ikke er kortlagt på tidspunktet for ændringslovens ikrafttræden, må fastlæggelsen afvente, at regionerne når til dem som led i deres traditionelle kortlægningsindsats, hvorefter værktøjet til brug for identifikationen og den senere fastlæggelse skal anvendes. Det skønnes, at regionerne således samlet set vil skulle anvende værktøjet på mellem 35.000 og 40.000 kendte eller potentielle jordforureninger i perioden 2014-2018, og at resultatet vil være en identifikation af i størrelsesordenen 200-500 potentielt overfladevandstruende jordforureninger.

Det kan dog blive nødvendigt at bringe nogle af de 200-500 potentielt overfladevandstruende jordforureninger, der er kortlagt på vidensniveau 1, frem til vidensniveau 2 for at få verificeret, at der er en forurening, som kan have skadelig virkning på overfladevand. Derudover kan den hidtidige kortlægningsindsats blive fremskyndet ved, at man bliver opmærksom på forurening i overfladevand, som synes at stamme fra jordforurening.

I relation til regionsrådets fastlæggelse af arealer omfattet af den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 3, (internationale naturbeskyttelsesområder), vurderes kun forurening af overfladevand i områderne at være relevant, hvilket dermed også vurderes dækket ind af den fastlæggelse, der nævnes ovenfor i relation til den foreslåede § 6, stk. 1, nr. 2. Eventuel påvirkning af terrestriske, internationale naturbeskyttelsesområder fra jordforurening vurderes således ikke – eller kun yderst sjældent – at være aktuel, men vil i givet fald også kunne håndteres inden for rammerne af jordforureningsloven.

Til nr. 8.

Den foreslåede ændring betyder, at området for kommunalbestyrelsens vilkårsstillelse efter § 8, stk. 4, nr. 2, udvides. Således vil kommunalbestyrelsen fremover ikke alene kunne knytte vilkår, der er nødvendige for at forhindre en forøgelse af risikoen for grundvandet, men nu også for at forhindre en forøgelse af risikoen for overfladevand og internationale naturbeskyttelsesområder.

De vilkår, som kommunalbestyrelsen kan stille til projektet, således at hensynet til grundvandet, overfladevandet eller til de internationale naturbeskyttelsesområder ikke forøges, vil i lighed med den gældende bestemmelse f.eks. kunne være, at udgravninger ikke må foretages på nærmere bestemte steder på grunden, eller at eksisterende befæstelse ikke må fjernes.

Til nr. 9.

Det foreslås, at § 12 a, stk. 5, ophæves, således at oplysninger om nuancering fremover skal indføres i det digitale, offentlige register.

Dette er i overensstemmelse med den målsætning, som gælder for registeret, om, at det skal indeholde alle relevante oplysninger om forureningskortlagte arealer og områdeklassificeringer m.v.

Ved en nuancering forstås en graduering af kortlægningen ud fra den risiko, den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse til boligformål. Nuanceringssystemet inddeler boliggrundene i tre kategorier: F0, F1 og F2.

Formålet med nuanceringen er at hjælpe boligejeren til lettere at forstå betydningen af den kortlagte forurening på ejendommen og hjælpe dem, der står for at skulle købe, sælge eller belåne en forurenet boliggrund, samt gøre de professionelle aktører på området, som f.eks. ejendomsmæglere, advokater og realkreditinstitutter, i stand til bedre at vurdere de praktiske konsekvenser for anvendelsen af boligen, hvis grunden er forurenet.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 10.

Til nr. 10.

Det foreslås, at »matrikelregisteret« i § 14, stk. 1, erstattes af et digitalt, offentligt register. Ændringen betyder, at indførelse af oplysninger om forureningskortlagte arealer fremover kun skal ske ét sted i stedet for i dag, hvor indførelsen sker både i matrikelregisteret og i DKjord, jf. jordforureningslovens § 14, stk. 1, og cirkulære nr. 9060 af 18. marts 2011 om indberetning og registrering af oplysninger om forureningskortlagte arealer i materikelregister og matrikelkort.

Hovedsigtet med den foreslåede ændring er at sikre, at alle relevante oplysninger om forureningskortlagte arealer fremover samles i et digitalt, offentligt register, hvis hovedformål – i modsætning til matrikelregisteret – er at indeholde og sikre brugerne adgang til alle relevante oplysninger om forureningskortlagte arealer og områdeklassificeringer m.v.

Det system, som er til rådighed, og i dag allerede anvendes, er DKjord.

DKjord er en jordforureningsdatabase, der drives af Danmarks Miljøportal, som er et fællesoffentligt partnerskab imellem Miljøministeriet, Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner. DKjord indeholder allerede i dag flere oplysninger om jordforureninger og områdeklassificeringer end matrikelregisteret.

Ved at samle alle jordforureningsdata i ét digitalt, offentligt register, sikres myndigheder og borgere m.v. en let adgang til alle relevante og opdaterede oplysninger om forureningskortlagte ejendomme og områdeklassificeringer m.v.

Danmarks Miljøportal rummer ud over DKjord adgang til en række andre miljødata, f.eks. oplysninger om drikkevandsinteresser og Natura 2000-områder. Det betyder, at jordforureningsdata kan tilgås og anvendes sammen med andre miljødata.

Behandling af oplysningerne om forureningsforhold i det digitale, offentlige register er omfattet af lov om behandling af personoplysninger (persondataloven).  Ved "personoplysninger" forstås ifølge lovens § 3, nr. 1, enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede).

Både matrikelregisteret og DKjord er registre, som er offentligt tilgængelige online. I forhold til persondataloven betyder det, at uanset om f.eks. navnet på ejeren af et forureningskortlagt areal ikke fremgår af oplysningerne om forureningsforholdene, vil dette på anden vis kunne findes, f.eks. ved opslag i tinglysning.dk, BBR.dk eller andre offentlige registre.

Oplysningerne om forureningskortlagte arealer betragtes som almindelige ikke-følsomme personoplysninger, og behandling heraf skal ske i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1-7, hvoraf bl.a. fremgår, at behandling kan ske, hvis den registrerede har givet udtrykkeligt samtykke hertil, jf. § 6, stk. 1, nr. 1, eller hvis behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse, og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse, jf. § 6, stk. 1, nr. 7.

Det bemærkes i den sammenhæng, at Datatilsynet generelt har vurderet, at offentlighedens interesser, der er såvel økonomisk som sundhedsmæssigt betinget, overstiger den interesse ejeren har i, at de offentliggjorte oplysninger potentielt kan påvirke værdiansættelsen af dennes ejendom.

Miljøministeren har i dag i den gældende § 14, stk. 4, hjemmel til at fastsætte nærmere regler om registrering af kortlægningen, herunder om oprettelse og førelse af registeret, inddragelse af matrikelkort samt om udlevering af oplysninger fra registeret og om betaling herfor.

Denne hjemmel forventes med den foreslåede ændring af bemyndigelsen benyttet til at fastsætte regler om det digitale, offentlige register.

Til nr. 11.

Det foreslås, at det fremover kun er oplysningen om arealernes status som kortlagt på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2, som skal udgå af registeret, når et areal udgår af kortlægningen, og ikke som hidtil hele arealet.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 3, betyder, at et areal, som én gang har været kortlagt, altid vil forblive i registeret. Når et areal ikke længere er kortlagt, vil det fremgå af registeret, at arealet er udgået af kortlægningen.

Formålet er at sikre, at der sker en tilpasning og synkronisering i forhold til de oplysninger, som allerede i dag ligger i DKjord og på flere af regionernes hjemmesider, og at sikre og bevare en viden om, hvor mange arealer der udgår af kortlægningen.

Til nr. 12.

Det foreslås, at forpligtelsen for miljøministeren i § 14, stk. 4, til at forhandle med matrikelmyndighederne forud for fastlæggelse af regler om registrering af kortlægningen, udgår. Det skyldes forslaget om ikke længere at anvende matrikelregisteret som register til indberetning.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Til 13 og 14.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at § 15, nr. 7, foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 15.

Til nr. 15.

Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 12 a, stk. 5, jf. § 1, nr. 9, om indførelse i registeret af oplysninger om nuancering af kortlagte arealer.

Ophævelsen af § 12 a, stk. 5, betyder, at den gældende bestemmelse i § 15, nr. 7, bliver overflødig, og som en konsekvens heraf foreslås bestemmelsen derfor ophævet.

Til nr. 16.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 17, som sikrer, at den offentlige indsats også omfatter de grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til en jordforurening, hvis disse er omfattet af kapitel 4 b om afhjælpning af jord- og grundvandsforurening ved ophør af driften af bestemte aktiviteter på listevirksomheder og husdyrbrug (IE-aktiviteter).

Bestemmelsen har baggrund i IE-direktivets artikel 22.

Den gældende § 17, stk. 1, afgrænser de arealer, hvor regionerne udfører undersøgelses- og afværgeforanstaltninger, og det er en forudsætning, at det skal være arealer, som er kortlagt efter bestemmelserne i lovens kapitel 2 eller – i særlige tilfælde – arealer med lettere forurenet jord.

Med forslaget til nyt stk. 2 tilføjes således en særlig type af arealer, hvor den offentlige indsats kan ske, selv om arealet ikke nødvendigvis er kortlagt eller lettere forurenet.

Det teoretiske eksempel, der tænkes på i denne forbindelse, er en situation, hvor der er løbet forurening fra virksomhedens bygningsanlæg ned i en boring og direkte i grundvandet.

Forureningen af grundvandet vil således ikke være sket på baggrund af en jordforurening og vil derfor ikke være omfattet af resten af jordforureningsloven.

Disse arealer skal derfor ikke kortlægges på vidensniveau 2, medmindre der samtidig er en jordforurening på arealet, som kan begrunde en kortlægning.

Arealerne kan kortlægges på vidensniveau 1, hvis der ikke er viden om, hvorvidt den pågældende forureningskilde i virksomhedens bygningsanlæg har medført en jordforurening.

Den offentlige indsats i forhold til grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til en jordforurening, og som stammer fra IE-aktiviteter, er kun aktuel, hvis der ikke er en driftsherre efter kapitel 4 b eller en forurener efter andre regler, f.eks. miljøbeskyttelsesloven, som kan gøres ansvarlig for forureningen. Det vil typisk være de tilfælde, hvor forureningen er sket før den 7. januar 2013, idet driftsherren på ophørstidspunktet kun skal foretage foranstaltninger over for forurening, der er sket efter den 7. januar 2013, jf. jordforureningslovens § 38 l, stk. 4.

Til nr. 17.

Den foreslåede ændring af § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, betyder, at området for regionsrådets erfaringsindsamling udvides.

Efter den gældende lovs jf. § 17, stk. 2, indsamler regionsrådet erfaringer med gennemførelse af afværgeforanstaltninger, herunder oprydninger, efter jord- og grundvandsforurening. I overensstemmelse hermed har regionernes Videncenter for Jordforurening udgivet en række publikationer på www.jordforurening.info.

Med den foreslåede ændring sikres det, at regionsrådet tillige indsamler erfaringer med gennemførelse af afværgeforanstaltninger, herunder oprydninger, efter overfladevandsforurening.

Ændringen vedrører afværgeforanstaltninger og oprydninger, som metodemæssigt ikke adskiller sig fra de afværgeforanstaltninger og oprydninger, der efter gældende lov udføres efter grundvandsforurening. Transporten af forurenende stoffer fra jordforureningen og frem til overfladevandet sker typisk gennem grundvandet, og derfor vil afværgeforanstaltninger og oprydninger i begge tilfælde være rettet mod at fjerne eller begrænse en grundvandsforurening.

Den bagvedliggende risikovurdering, som anvendes som udgangspunkt for, om og hvor meget der skal afværges eller ryddes op, vil imidlertid være anderledes. Når det er en overfladevandsforurening, eller risiko for en sådan, der motiverer afværgeforanstaltningerne eller oprydningen, går risikovurderingen på, om det vand, der siver gennem den forurenede jord, transporterer forurenende stoffer via grundvandet og frem til overfladevand, hvor det kan have skadelig virkning. I særlige tilfælde kan en jordforurening, som ligger meget tæt på kystlinjen, teoretisk set påvirke overfladevandet direkte, hvilket vil sige uden at blive transporteret i grundvandet.

Til nr. 18.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at der foreslås indsat et nyt stykke 2 i lovens § 17.

Til nr. 19.

Det foreslås at nyaffatte § 18.

Til stk. 1. Det foreslås, som i den gældende lovs § 18, stk. 1, at regionsrådet skal udarbejde en oversigt over den offentlige indsats, og at denne oversigt skal revideres en gang om året. Det foreslås endvidere som noget nyt, at oversigten skal være i overensstemmelse med vandplanen og Natura 2000-planen.

Formålet hermed er at tydeliggøre, at vandplanerne og Natura 2000-planerne er normerende for regionsrådets udarbejdelse af oversigten, og at det ikke er tilstrækkeligt, at oversigten udarbejdes, så den ikke strider mod vandplanen. I stedet skal regionsrådet sikre, at oversigten udarbejdes, så den er i overensstemmelse med vandplanen. Denne skærpede forpligtelse skal ses i sammenhæng med den handlepligt, der fremgår af forslaget til § 19, 3. pkt., jf. bemærkningerne til § 1, nr. 21 og 22.

Til stk. 2. Det nyaffattede stk. 2 svarer til den gældende lovs § 18, stk. 1, 3. og 4. pkt.

Til stk. 3. Som en konsekvens af det foreslåede nye stk. 2 foreslås det gældende stk. 2 om, at oversigten ikke medfører rettigheder eller pligter for ejeren, flyttet uændret til et nyt stk. 3.

Til nr. 20.

Den foreslåede bestemmelse er stort set identisk med den foreslåede § 1, nr. 19. Dog er regionsrådets forpligtelse i relation til vandplanerne ikke gengivet. Det skyldes, at vandplanerne endnu ikke er trådt i kraft. Indtil vandplanerne træder i kraft, er det derfor kun regionsrådets forpligtelse i relation til naturplanen, der skal gælde. Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at gøre det lovteknisk muligt at overholde naturplanerne i den situation, hvor vandplanerne ikke er trådt i kraft.

Når vandplanerne træder i kraft, er det hensigten, at miljøministeren skal sætte § 1, nr. 19, i kraft. Dog skal denne ikrafttrædelse tidligst ske den 1. januar 2014, som er det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for den resterende del af loven.

Der henvises til bemærkningerne til § 2.

Til nr. 21.

Det foreslås at nyaffatte § 19.

Som noget nyt foreslås der indført en handlepligt for regionsrådet, som har til formål at sikre, at regionerne iværksætter den fornødne indsats for at opfylde indsatsprogrammerne i vandplanerne og naturplanerne.

Hidtil har regionerne prioriteret den offentlige indsats med udgangspunkt i grundvand og menneskers sundhed med respekt af vandplanen, jf. den gældende lovs § 18, stk. 1, 2. pkt.

Med bestemmelsen foreslås det, at regionsrådets prioritering skal foretages i lyset af forpligtelsen til at iværksætte den fornødne indsats for at opfylde indsatsprogrammerne i vandplanen og Natura 2000-planen.

Hermed fastslås en egentlig handlepligt for regionerne, og forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede ændringer af § 6, stk. 1, og § 18, stk. 1, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 5 og 19-20, og er et udtryk for, at regionerne i deres prioritering af den offentlige indsats er bundet af vandplanerne og Natura 2000-planerne.

Af lovtekniske grunde er den foreslåede ændring affattet som en fuldstændig nyaffattelse af § 19, selv om ændringerne kun findes i 3. pkt.

Til nr. 22.

Den foreslåede bestemmelse er stort set identisk med den foreslåede § 1, nr. 21. Dog er regionsrådets forpligtelse i relation til vandplanerne ikke gengivet. Det skyldes, at vandplanerne endnu ikke er trådt i kraft. Indtil vandplanerne træder i kraft, er det derfor kun regionsrådets forpligtelse i relation til naturplanen, der skal gælde. Den foreslåede bestemmelse har til hensigt at gøre det lovteknisk muligt at overholde naturplanerne i den situation, hvor vandplanerne ikke er trådt i kraft.

Når vandplanerne træder i kraft, er det hensigten, at miljøministeren skal sætte § 1, nr. 21, i kraft. Dog skal denne ikrafttrædelse tidligst ske den 1. januar 2014, som er det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for den resterende del af loven.

Der henvises til bemærkningerne til § 2.

Til nr. 23.

Formålet med den foreslåede ændring af § 20 er at fastslå, at regionsrådet kun må fravige oversigten over den offentlige indsats, hvis fravigelsen ikke strider mod den handlepligt, som foreslås indført med bestemmelsen i § 19, 3. pkt., jf. bemærkningerne til § 1, nr. 19-20.

Til nr. 24.

Den foreslåede ændring af § 21, stk. 3, er en konsekvens af forslaget om, at jordforureningsdata fremover indføres i et digitalt, offentligt register, og ikke som hidtil i matrikelregisteret.

Boligerklæringer, som udstedes i medfør af lovens § 21, stk. 3, og § 30, stk. 6, skal fortsat registreres – nu som anført i det digitale, offentlige register. Det samme skal regionsrådets afgørelser om ændring, herunder ophævelse af afgørelser om kortlægning eller boligerklæring.

Ved en boligerklæring forstås en erklæring, som udarbejdes af regionsrådet, om, at en kortlagt forurening er uden betydning for anvendelsen af grunden til den faktiske anvendelse til helårsbolig.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Til nr. 25.

Det foreslås, at Depotrådet nedlægges.

Regionsrådet skal i dag afgive en indberetning om gennemførte aktiviteter og om den planlagte indsats, budgetter m.v. for det kommende år til Depotrådet, som efterfølgende og på baggrund af regionsrådenes indberetning skal udarbejde en redegørelse til ministeren. Denne redegørelse offentliggøres efterfølgende af Miljøstyrelsen.

Denne konstruktion vurderes at være unødigt ressourcekrævende, og det foreslås derfor, at arbejdsgangen forenkles, således at Depotrådets årlige redegørelse til miljøministeren erstattes af, at det enkelte regionsråd foretager en indberetning direkte til ministeren. Miljøministerens kompetence til at modtage disse indberetninger forventes delegeret til Miljøstyrelsen.

Indberetningerne, som skal indeholde samme oplysninger som i dag, skal efterfølgende samles og gøres tilgængelige for offentligheden på internettet. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 30.

Det vurderes, at Depotrådets opgave med at sikre en gensidig orientering blandt medlemmerne om nye tiltag og initiativer blandt repræsentanternes organisationer mere smidigt kan løses gennem et jordforureningsnetværk, hvis medlemmer udpeges af organisationerne. Det forventes således, at netværket vil bestå af repræsentanter for de samme organisationer, som i dag er repræsenteret i Depotrådet, og eventuelt flere organisationer, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Det er tanken, at rådgivningsfunktionen skal videreføres i netværket, således at netværket kan rådgive Miljøstyrelsen, som varetager sekretariatsfunktionen, om teknologiudvikling m.v.

Til nr. 26.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 24.

Til nr. 27 og 28.

Det foreslås, at forsikringsloftet i § 49, stk. 5, ændres fra 2 mio. kr. til 4,162 mio. kr. inkl. moms. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i efteråret 2010 blev indgået en aftale mellem oliebranchen og miljøministeren om at hæve loftet for forsikringsdækning fra 2 mio. kr. til 4 mio. kr. for sager, hvor forureningen er opstået efter den 1. november 2010. Det nye loft på 4 mio. kr. pris- og lønreguleres årligt hver den 1. januar. Loftet udgør således den 1. januar 2014 4,162 mio. kr. inkl. moms.

En forurening betragtes som opstået på konstateringstidspunktet, hvorved forstås det tidspunkt, hvor miljømyndigheden konstaterer forureningen, jf. Højesterets dom gengivet i UfR 2010.2518.

Det foreslås, at forsikringsloftet på 4 mio. kr. pris- og lønreguleres en gang årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele tusinde kr. Beløbet udgør pr. 1. januar 2014 4,162 mio. kr. inkl. moms. Forslaget om at regulere beløbet sker på baggrund af den indgåede aftale mellem miljøministeren og oliebranchen om, at beløbet indeksreguleres én gang årligt.

Henset til, at det foreslåede beløb allerede er pris- og lønreguleret til 4,162 mio. kr. inkl. moms pr. 1. januar 2014, foreslås det, at den næste pris- og lønregulering først sker den 1. januar 2015, jf. bemærkningerne til § 2, stk. 3.

Til nr. 29.

Den foreslåede ændring af § 50, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, hvorved »grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt« ændres til »natur, miljø og menneskers sundhed«.

Konsekvensændringen betyder, at den, der flytter jord uden for den ejendom, hvor den er opgravet, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på natur, miljø og menneskers sundhed.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen tilsigtes ikke nogen udvidelse i forhold til den nugældende formulering.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 2 og 3.

Til nr. 30.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 og 6 i § 61, hvorefter regionsrådet fremover skal foretage en årlig indberetning til miljøministeren om gennemførte aktiviteter efter loven, herunder afholdte udgifter, og om den planlagte indsats, budgetter m.v. for det kommende år, og at miljøministeren i den sammenhæng bemyndiges til at fastsætte regler om denne indberetning.

Indberetningen træder i stedet for den indberetning, som regionsrådet i dag afgiver til Depotrådet efter den gældende lovs § 24, stk. 2. Indberetningerne skal indeholde de samme oplysninger, som regionsrådet i dag afgiver til Depotrådet, som efterfølgende vil blive samlet og gjort tilgængelig for offentligheden på internettet.

Miljøministerens kompetence til at modtage disse indberetninger forventes delegeret til Miljøstyrelsen.

I forhold til den gældende lovs § 24, stk. 2, foreslås det, at det specifikt nævnes, at indberetningen også skal indeholde oplysninger om afholdte udgifter. Disse oplysninger indberettes efter fast praksis dog allerede.

Miljøministeren har efter den gældende lovs § 24, stk. 4, en bemyndigelse til at fastsætte regler om regionsrådets indberetning til Depotrådet. Med forslaget til ny § 61, stk. 6, foreslås derfor i stedet en bemyndigelse til at fastsætte regler om regionsrådets indberetninger til miljøministeren. Bemyndigelsen kan som hidtil anvendes til at fastsætte nærmere regler om indholdet af indberetningerne og indberetningernes form.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 25.

Som en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stk. 5 og stk. 6 i den gældende lovs § 61, bliver det nuværende stk. 5 til stk. 7.

Til nr. 31.

I medfør af § 64 a er miljøministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur eller lignende i en række situationer.

Det foreslås, at regionsrådets årlige indberetning til miljøministeren efter den foreslåede § 61, stk. 5, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 30, også skal omfattes af denne bestemmelse.

Til nr. 32.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at § 64 a fremover også skal omfatte regionsrådets årlige indberetning til miljøministeren.

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 31.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2014.

Til stk. 2

Det foreslås, at miljøministeren bestemmer tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 19-22. Miljøministeren kan herunder bestemme, at nr. 19-22 træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at regionsrådets forpligtelser efter disse bestemmelser knytter sig til vandplanerne, som endnu ikke er trådt i kraft. Formålet med at give miljøministeren beføjelsen til at sætte bestemmelserne i kraft er således at sikre, at regionsrådets forpligtelser i relation til vandplanerne først skal gælde fra ikrafttrædelsestidspunktet for vandplanerne, dog tidligst fra den 1. januar 2014.

Det betyder, at hvis vandplanerne træder i kraft den 1. januar 2014 eller tidligere, er det hensigten, at miljøministeren skal sætte § 1, nr. 19 og 21, i kraft den 1. januar 2014 eller snarest derefter.

Træder vandplanerne derimod først i kraft efter den 1. januar 2014, er det hensigten, at miljøministeren skal sætte § 1, nr. 20 og 22, i kraft den 1. januar 2014. Disse skal forblive i kraft indtil ikrafttrædelsen af vandplanerne. Herefter er det hensigten, at miljøministeren erstatter nr. 20 og 22 med nr. 19 og 21.

Til stk. 3.

Det foreslås, at § 1, nr. 28, træder i kraft den 1. januar 2015.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet i, at det foreslåede forsikringsloft på 4,162 mio. kr. inkl. moms allerede er pris- og lønreguleret for 2014, således at den næste regulering af beløbet først skal finde sted den 1. januar 2015.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

     
Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4. december 2009, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1151 af 17. december 2003, § 4 i lov nr. 1273 af 21. december 2011, § 4 i lov nr. 446 af 23. maj 2012 og senest ved § 7 i lov nr. 580 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:
     
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 om tilpasning af direktiv 73/239/EØF, 74/557/EØF og 2002/83/EF vedrørende miljø på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, dele af Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17.
 
1. I fodnoten til lovens titel ændres »og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU« til: »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU«, og efter »nr. L 334, side 17« indsættes: », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1«.
     
§ 1.  Loven skal medvirke til at forebygge, fjerne eller begrænse jordforurening og forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforurening på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.
 
2. I § 1, stk. 1, ændres »grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt« til: »natur, miljø og menneskers sundhed«.
     
§ 2. Loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.
 
3. § 2, stk. 1, affattes således: »Loven omfatter jord, der på grund af menneskelig påvirkning kan have skadelig virkning på natur, miljø og menneskers sundhed. Kapitel 4 b omfatter endvidere grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til en jordforurening. Kapitel 3 b omfatter ligeledes grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til en jordforurening, hvis forureningen er omfattet af kapitel 4 b.«
     
§ 3. (udelades)
   
Stk. 3. Arealer, hvor der alene forefindes lettere forurenet jord, kortlægges ikke. Arealer kortlægges dog, hvis den lettere forurenede jord i særlige tilfælde kan have skadelig virkning på grundvand eller indeklima.
 
4. I § 3, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »grundvand«: », overfladevand, internationale naturbeskyttelsesområder«.
     
§ 6. Som et led i kortlægningen efter § 4 og § 5 fastlægger regionsrådet med henblik på en videre offentlig indsats de arealer, hvor der er forurening eller forureningskilder, der kan
1) have skadelig virkning på grundvandet inden for et område med særlige drikkevandsinteresser,
2) have skadelig virkning på grundvandet i et indvindingsopland for et alment vandforsyningsanlæg eller
3) have skadelig virkning på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads.
 
5. § 6, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»1) have skadelig virkning på grundvand,
2) have skadelig virkning på overfladevand,
3) have skadelig virkning på internationale naturbeskyttelsesområder eller«.
Nr. 3 bliver herefter nr. 4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger de arealer, der anvendes til bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads. Oplysninger herom videregives til regionsrådet til brug for regionsrådets fastlæggelse af arealer efter stk. 1, nr. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger endvidere de arealer, der anvendes til rekreativt område, alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund eller institution. Oplysninger herom videregives til regionsrådet til brug for regionsrådets administration af bestemmelserne i § 8 og § 9.
 
6. I § 6, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 3« til: »stk. 1, nr. 4«.
     
   
7. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådets fastlæggelse af arealer efter stk. 1, herunder at arealer uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden for indvindingsoplande for nuværende og fremtidige almene vandforsyningsanlæg ikke skal fastlægges, og om tidsfrister, anvendelse af it-systemer m.v.«
     
§ 8. (udelades)
   
2) Vedrører det ansøgte udførelse af bygge- og anlægsarbejder over en forurening, der kan være til fare for grundvandet, eller på et areal med væsentligt forhøjede koncentrationer af forurenende stoffer, kan der fastsættes sådanne vilkår, der er nødvendige for at forhindre en forøgelse af risikoen for grundvandet.
 
8. I § 8, stk. 4, nr. 2, indsættes to steder efter »grundvandet«: », overfladevandet eller for internationale naturbeskyttelsesområder«.
     
§ 12 a. (udelades)
   
Stk. 5. Oplysning om nuancering af kortlægningen skal ikke indføres i matrikelregisteret efter § 14, medmindre miljøministeren fastsætter regler herom i medfør af § 15, nr. 7.
 
9. § 12 a, stk. 5, ophæves.
     
§ 14. Regionsrådet skal lade oplysninger om kortlagte arealer indføre i matrikelregisteret og løbende opdatere registeret.
Stk. 2. (udelades)
 
10. I § 14, stk. 1, ændres »matrikelregisteret« til: »et digitalt, offentligt register«.
Stk. 3. Et kortlagt areal skal udgå af registeret, når regionsrådet finder det godtgjort, at der ikke er miljø- eller sundhedsmæssigt grundlag for at opretholde kortlægningen af det pågældende areal.
 
11. I § 14, stk. 3, ændres »Et kortlagt areal« til: »Oplysning om, at et areal er kortlagt,«.
Stk. 4. Miljøministeren kan efter forhandling med matrikelmyndighederne fastsætte nærmere regler om registrering af kortlægningen, herunder om oprettelse og førelse af registeret, inddragelse af matrikelkort samt om udlevering af oplysninger fra registeret og om betaling herfor.
 
12. I § 14, stk. 4, udgår »efter forhandling med matrikelmyndighederne«.
     
§ 15. (udelades)
5) indholdet af og kriterier for kortlægningen af arealer samt om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for kortlægningen,
 
13. I § 15, nr. 5, ændres »grund for kortlægningen,« til: »grund for kortlægningen, og«.
6) indholdet af og tidsfrister, procedurer og kriterier for nuancering af kortlægningen efter § 12 a af en ejendom, der anvendes til bolig, og
 
14. I § 15, nr. 6, ændres »bolig, og« til: »bolig.«
7) at oplysning om nuancering af kortlægningen efter § 12 a skal indføres i matrikelregisteret.
 
15. I § 15, nr. 7, ophæves.
     
§ 17. (udelades)
   
   
16. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på grundvandsforureninger, der ikke kan henføres til en jordforurening, hvis grundvandsforureningen er omfattet af kapitel 4 b.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
     
Stk. 2. Regionsrådet indsamler erfaringer med gennemførelse af afværgeforanstaltninger, herunder oprydninger efter jord- og grundvandsforurening.
Stk. 3. (udelades)
 
17. I § 17, stk. 2, der bliver til stk. 3, indsættes efter »jord-«: », overfladevands-«.
Stk. 4. Ministeren kan i forbindelse med den i stk. 3 nævnte opgave fastsætte regler om administrationen, afholde udgifter og yde tilskud til projekter vedrørende afværgeforanstaltninger, herunder de af regionsrådet udførte foranstaltninger, jf. stk. 1. Ministeren kan afholde udgifter, herunder yde tilskud, til udviklingsprojekter, kriteriefastsættelse, risikovurdering, information og erfaringsopsamling. Der kan ligeledes afholdes udgifter, herunder ydes tilskud, til udbud af projekter, administration, revision, evaluering og til forsikringer vedrørende eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med udførelsen af opgaven.
Stk. 5. Udgifterne til fremme af den i stk. 3 nævnte teknologiudvikling afholdes inden for de beløbsrammer, der fastsættes på de årlige finanslove. Der kan inden for et finansår afgives tilsagn om udbetaling i det efterfølgende finansår.
 
18. I § 17, stk. 4 og 5, der bliver til stk. 5 og 6, ændres: »stk. 3« til: »stk. 4«.
     
   
19. § 18 affattes således:
§ 18. Regionsrådet udarbejder en oversigt over den offentlige indsats, der revideres en gang om året. Oversigten må ikke stride mod vandplanen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.
Regionsrådet inddrager offentligheden forud for udarbejdelse af den endelige oversigt. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering
Stk. 2. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere.
 
»§ 18. Regionsrådet udarbejder en oversigt over den offentlige indsats. Oversigten skal revideres en gang om året. Oversigten skal være i overensstemmelse med vandplanen og Natura 2000-planen, jf. kapitel 3 og 14 i miljømålsloven.
Stk. 2. Regionsrådet inddrager offentligheden forud for udarbejdelse af den endelige oversigt. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering.
Stk. 3. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere.«
     
   
20. § 18 affattes således:
§ 18. Regionsrådet udarbejder en oversigt over den offentlige indsats, der revideres en gang om året. Oversigten må ikke stride mod vandplanen, jf. lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder.
Regionsrådet inddrager offentligheden forud for udarbejdelse af den endelige oversigt. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering
Stk. 2. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere.
 
»§ 18. Regionsrådet udarbejder en oversigt over den offentlige indsats. Oversigten skal revideres en gang om året. Oversigten skal være i overensstemmelse med Natura 2000-planen, jf. kapitel 14 i miljømålsloven.
Stk. 2. Regionsrådet inddrager offentligheden forud for udarbejdelse af den endelige oversigt. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering.
Stk. 3. Oversigten medfører ingen rettigheder eller pligter for ejere.«
     
   
21. § 19 affattes således:
§ 19. Oversigten skal indeholde en angivelse af, på hvilke arealer der skal foretages undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, herunder oprydning. Oversigten skal angive en prioritering af indsatsen, og den skal indeholde en økonomisk oversigt.«
 
»§ 19. Oversigten skal indeholde en angivelse af, på hvilke arealer der skal foretages undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, herunder oprydning. Oversigten skal angive en prioritering af indsatsen, og den skal indeholde en økonomisk oversigt. Regionsrådet skal iværksætte den fornødne indsats for at opfylde indsatsprogrammerne i vandplanen og Natura 2000-planen.«
     
   
22. § 19 affattes således:
§ 19. Oversigten skal indeholde en angivelse af, på hvilke arealer der skal foretages undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, herunder oprydning. Oversigten skal angive en prioritering af indsatsen, og den skal indeholde en økonomisk oversigt.«
 
»§ 19. Oversigten skal indeholde en angivelse af, på hvilke arealer der skal foretages undersøgelser eller afværgeforanstaltninger, herunder oprydning. Oversigten skal angive en prioritering af indsatsen, og den skal indeholde en økonomisk oversigt. Regionsrådet skal iværksætte den fornødne indsats for at opfylde indsatsprogrammet i Natura 2000-planen.«
     
§ 20. Oversigtens prioritering kan fraviges, og der kan gennemføres projekter, der ikke er anført på oversigten, hvis det skønnes nødvendigt.
 
23. I § 20 indsættes efter »nødvendigt«: », jf. dog § 19, 3. pkt.«
     
§ 21. (undlades)
   
Stk. 3. Regionsrådet skal efter afslutningen af den offentlige indsats af hensyn til arealanvendelsen vedrørende en boligejendom, der fortsat er kortlagt, udfærdige en erklæring om, at forureningen er uden betydning for anvendelsen af grunden til den faktiske anvendelse til bolig, jf. dog § 9, stk. 1 og 2. Oplysning herom indføres i matrikelregisteret, jf. § 14.
 
24. I § 21, stk. 3, ændres »matrikelregisteret« til: »det digitale, offentlige register«.
     
§ 24. Miljøministeren nedsætter et råd, Depotrådet, som følger miljømyndighedernes administration af loven.
Stk. 2. Regionsrådet afgiver en årlig indberetning til det efter stk. 1 nedsatte råd om gennemførte aktiviteter og om den planlagte indsats, budgetter m.v. for det kommende år.
Stk. 3. Rådet udarbejder en årlig redegørelse til ministeren på baggrund af regionsrådenes indberetninger efter stk. 2. Rådet rådgiver ministeren i generelle spørgsmål om teknologiudvikling og i forbindelse med udfærdigelse af regler i medfør af loven.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed og om regionsrådenes indberetning efter stk. 2.
 
25. § 24 ophæves.
     
§ 30. (undlades)
   
Stk. 6. Skønnes en oprydning i henhold til værditabsordningen upåkrævet, eller findes der efter en værditabsoprydning fortsat en forurening på ejendommen, udsteder regionsrådet en erklæring om, at forureningen er uden betydning for anvendelsen af grunden til den faktiske anvendelse til helårsbolig, jf. dog § 9, stk. 1 og 2. Oplysning herom indføres i matrikelregisteret, jf. § 14.
 
26. I § 30, stk. 6, ændres »matrikelregisteret« til: »det digitale, offentlige register«.
     
§ 49. (undlades)
   
Stk. 5. Forsikringen skal dække udgifter som nævnt i stk. 1. Viser udgiften til opfyldelse af et påbud, jf. § 48, stk. 1, sig at ville overstige to millioner kr., skal forsikringsselskabet rette henvendelse til miljømyndigheden, for at denne kan godkende den del af projektet, der overstiger to millioner kr. Udgifter, der overstiger to millioner kr., skal betales af miljømyndigheden. Miljømyndigheden skal forlods på forlangende stille garanti herfor.
 
27. Tre steder i § 49, stk. 5, ændres »2 mio. kr.« til: »4,162 mio. kr. inkl. moms«.
28. I § 49, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.: »Beløbet pris- og lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris- og lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til nærmeste hele tusinde kr.«
     
§ 50. Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor den er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt.
 
29. I § 50, stk. 1, ændres »grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt« til: »natur, miljø og menneskers sundhed«.
     
§ 61. (udelades)
   
   
30. I § 61 indsættes efter stk. 4 som nye stykker:
»Stk. 5. Regionsrådet afgiver en årlig indberetning til miljøministeren om gennemførte aktiviteter efter loven, afholdte udgifter og om den planlagte indsats, budgetter m.v. for det kommende år.
Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådets indberetning efter stk. 5.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
     
§ 64 a. (udelades)
   
   
31. I § 64 a, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nr.:
»5) regionsrådets indberetning i medfør af § 61, stk. 5,«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
     
6) kommunikation med myndigheder i forbindelse med de forhold, som er nævnt i nr. 1-5.
 
32. I § 64 a, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres »1-5« til: »1-6«.
     
   
§ 2
     
   
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 19-22. Miljøministeren kan herunder bestemme, at § 1, nr. 19-22, træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3. § 1, nr. 28, træder i kraft den 1. januar 2015.