Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 UNESCO-konventionens 2. protokol
Den fulde tekst

Fremsat den 29. november 2017 af kulturministeren (Mette Bock)

Forslag

til

Lov om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt

§ 1. Medmindre forholdet er omfattet af militær straffelov, straffes med bøde eller fængsel indtil 12 år den, som forsætligt i strid med 2. protokol af 26. marts 1999 til UNESCO-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt foretager en eller flere af følgende handlinger:

1) Gør kulturværdier under forhøjet beskyttelse til genstand for angreb.

2) Anvender kulturværdier under forhøjet beskyttelse eller deres umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion.

3) Omfattende ødelæggelse eller tilegnelse af kulturværdier beskyttet i henhold til konventionen og dennes 2. protokol.

4) Gør kulturværdier beskyttet i henhold til konventionen og dennes 2. protokol til genstand for angreb.

5) Tyveri, plyndring eller uretmæssig anvendelse af eller hærværk mod kulturværdier, der er beskyttet i henhold til konventionen.

§ 2. I lov om udlevering af lovovertrædere, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, § 2 i lov nr. 99 af 10. februar 2009, § 2 i lov nr. 494 af 12. maj 2010 og senest ved § 1 i lov nr. 377 af 27. april 2016, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 3, nr. 6, ændres »materialer eller« til: »materialer,«.

2. I § 5, stk. 3, nr. 7, ændres »kontinentalsokkelen.« til: »kontinentalsokkelen eller«.

3. I § 5, stk. 3, indsættes som nr. 8:

»8) artikel 15, stk. 1, litra a-c, i 2. protokol af 26. marts 1999 til UNESCO-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt.«

§ 3. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.


Bilag 1

UNESCO-konventionens 2. protokol

Paralleltekst - oversættelse

Second Protocol to the Hague Convention of 1954 for the Protection of Cultural Property in the Event of Armed Conflict 1999
The Parties,
Conscious of the need to improve the protection of cultural property in the event of armed conflict and to establish an enhanced system of protection for specifically designated cultural property;
Reaffirming the importance of the provisions of the Convention for the Protection of Cultural Property in the Event of Armed Conflict, done at the Hague on 14 May 1954, and emphasizing the necessity to supplement these provisions through measures to reinforce their implementation;
Desiring to provide the High Contracting Parties to the Convention with a means of being more closely involved in the protection of cultural property in the event of armed conflict by establishing appropriate procedures therefor;
Considering that the rules governing the protection of cultural property in the event of armed conflict should reflect developments in international law;
Affirming that the rules of customary international law will continue to govern questions not regulated by the provisions of this Protocol;
Have agreed as follows:
Chapter 1
Introduction
Article 1 Definitions
For the purposes of this Protocol:
a. "Party" means a State Party to this Protocol;
b. "cultural property" means cultural property as defined in Article 1 of the Convention;
c. "Convention" means the Convention for the Protection of Cultural Property in the Event of Armed Conflict, done at The Hague on 14 May 1954;
d. "High Contracting Party" means a State Party to the Convention;
e. "enhanced protection" means the system of enhanced protection established by Articles 10 and 11;
f. "military objective" means an object which by its nature, location, purpose, or use makes an effective contribution to military action and whose total or partial destruction, capture or neutralisation, in the circumstances ruling at the time, offers a definite military advantage;
g. "illicit" means under compulsion or otherwise in violation of the applicable rules of the domestic law of the occupied territory or of international law.
h. "List" means the International List of Cultural Property under Enhanced Protection established in accordance with Article 27, sub-paragraph 1(b);
i. "Director-General" means the Director-General of UNESCO;
j. "UNESCO" means the United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization;
k. "First Protocol" means the Protocol for the Protection of Cultural Property in the Event of Armed Conflict done at The Hague on 14 May 1954;
Article 2 Relation to the Convention
This Protocol supplements the Convention in relations between the Parties.
Article 3 Scope of application
1. In addition to the provisions which shall apply in time of peace, this Protocol shall apply in situations referred to in Article 18 paragraphs 1 and 2 of the Convention and in Article 22 paragraph 1.
2. When one of the parties to an armed conflict is not bound by this Protocol, the Parties to this Protocol shall remain bound by it in their mutual relations. They shall furthermore be bound by this Protocol in relation to a State party to the conflict which is not bound by it, if the latter accepts the provisions of this Protocol and so long as it applies them.
Article 4 Relationship between Chapter 3 and other provisions of the Convention and this Protocol
The application of the provisions of Chapter 3 of this Protocol is without prejudice to:
a. the application of the provisions of Chapter I of the Convention and of Chapter 2 of this Protocol;
b. the application of the provisions of Chapter II of the Convention save that, as between Parties to this Protocol or as between a Party and a State which accepts and applies this Protocol in accordance with Article 3 paragraph 2, where cultural property has been granted both special protection and enhanced protection, only the provisions of enhanced protection shall apply.
Chapter 2
General provisions regarding protection
Article 5 Safeguarding of cultural property
Preparatory measures taken in time of peace for the safeguarding of cultural property against the foreseeable effects of an armed conflict pursuant to Article 3 of the Convention shall include, as appropriate, the preparation of inventories, the planning of emergency measures for protection against fire or structural collapse, the preparation for the removal of movable cultural property or the provision for adequate in situ protection of such property, and the designation of competent authorities responsible for the safeguarding of cultural property.
Article 6 Respect for cultural property
With the goal of ensuring respect for cultural property in accordance with Article 4 of the Convention:
a. a waiver on the basis of imperative military necessity pursuant to Article 4 paragraph 2 of the Convention may only be invoked to direct an act of hostility against cultural property when and for as long as:
i. that cultural property has, by its function, been made into a military objective; and
ii. there is no feasible alternative available to obtain a similar military advantage to that offered by directing an act of hostility against that objective;
b. a waiver on the basis of imperative military necessity pursuant to Article 4 paragraph 2 of the Convention may only be invoked to use cultural property for purposes which are likely to expose it to destruction or damage when and for as long as no choice is possible between such use of the cultural property and another feasible method for obtaining a similar military advantage;
c. the decision to invoke imperative military necessity shall only be taken by an officer commanding a force the equivalent of a battalion in size or larger, or a force smaller in size where circumstances do not permit otherwise;
d. in case of an attack based on a decision taken in accordance with sub-paragraph (a), an effective advance warning shall be given whenever circumstances permit.
Article 7 Precautions in attack
Without prejudice to other precautions required by international humanitarian law in the conduct of military operations, each Party to the conflict shall:
a. do everything feasible to verify that the objectives to be attacked are not cultural property protected under Article 4 of the Convention;
b. take all feasible precautions in the choice of means and methods of attack with a view to avoiding, and in any event to minimizing, incidental damage to cultural property protected under Article 4 of the Convention;
c. refrain from deciding to launch any attack which may be expected to cause incidental damage to cultural property protected under Article 4 of the Convention which would be excessive in relation to the concrete and direct military advantage anticipated; and
d. cancel or suspend an attack if it becomes apparent:
i. that the objective is cultural property protected under Article 4 of the Convention;
ii. that the attack may be expected to cause incidental damage to cultural property protected under Article 4 of the Convention which would be excessive in relation to the concrete and direct military advantage anticipated.
Article 8 Precautions against the effects of hostilities
The Parties to the conflict shall, to the maximum extent feasible:
a. remove movable cultural property from the vicinity of military objectives or provide for adequate in situ protection;
b. avoid locating military objectives near cultural property.
Article 9 Protection of cultural property in occupied territory
1. Without prejudice to the provisions of Articles 4 and 5 of the Convention, a Party in occupation of the whole or part of the territory of another Party shall prohibit and prevent in relation to the occupied territory:
a. any illicit export, other removal or transfer of ownership of cultural property;
b. any archaeological excavation, save where this is strictly required to safeguard, record or preserve cultural property;
c. any alteration to, or change of use of, cultural property which is intended to conceal or destroy cultural, historical or scientific evidence.
2. Any archaeological excavation of, alteration to, or change of use of, cultural property in occupied territory shall, unless circumstances do not permit, be carried out in close co-operation with the competent national authorities of the occupied territory.
Chapter 3
Enhanced Protection
Article 10 Enhanced protection
Cultural property may be placed under enhanced protection provided that it meets the following three conditions:
a. it is cultural heritage of the greatest importance for humanity;
b. it is protected by adequate domestic legal and administrative measures recognising its exceptional cultural and historic value and ensuring the highest level of protection;
c. it is not used for military purposes or to shield military sites and a declaration has been made by the Party which has control over the cultural property, confirming that it will not be so used.
Article 11 The granting of enhanced protection
1. Each Party should submit to the Committee a list of cultural property for which it intends to request the granting of enhanced protection.
2. The Party which has jurisdiction or control over the cultural property may request that it be included in the List to be established in accordance with Article 27 sub-paragraph 1(b). This request shall include all necessary information related to the criteria mentioned in Article 10. The Committee may invite a Party to request that cultural property be included in the List.
3. Other Parties, the International Committee of the Blue Shield and other non-governmental organisations with relevant expertise may recommend specific cultural property to the Committee. In such cases, the Committee may decide to invite a Party to request inclusion of that cultural property in the List.
4. Neither the request for inclusion of cultural property situated in a territory, sovereignty or jurisdiction over which is claimed by more than one State, nor its inclusion, shall in any way prejudice the rights of the parties to the dispute.
5. Upon receipt of a request for inclusion in the List, the Committee shall inform all Parties of the request. Parties may submit representations regarding such a request to the Committee within sixty days. These representations shall be made only on the basis of the criteria mentioned in Article 10. They shall be specific and related to facts. The Committee shall consider the representations, providing the Party requesting inclusion with a reasonable opportunity to respond before taking the decision. When such representations are before the Committee, decisions for inclusion in the List shall be taken, notwithstanding Article 26, by a majority of four-fifths of its members present and voting.
6. In deciding upon a request, the Committee should ask the advice of governmental and non-governmental organisations, as well as of individual experts.
7. A decision to grant or deny enhanced protection may only be made on the basis of the criteria mentioned in Article 10.
8. In exceptional cases, when the Committee has concluded that the Party requesting inclusion of cultural property in the List cannot fulfil the criteria of Article 10 sub-paragraph (b), the Committee may decide to grant enhanced protection, provided that the requesting Party submits a request for international assistance under Article 32.
9. Upon the outbreak of hostilities, a Party to the conflict may request, on an emergency basis, enhanced protection of cultural property under its jurisdiction or control by communicating this request to the Committee. The Committee shall transmit this request immediately to all Parties to the conflict. In such cases the Committee will consider representations from the Parties concerned on an expedited basis. The decision to grant provisional enhanced protection shall be taken as soon as possible and, notwithstanding Article 26, by a majority of four-fifths of its members present and voting. Provisional enhanced protection may be granted by the Committee pending the outcome of the regular procedure for the granting of enhanced protection, provided that the provisions of Article 10 sub-paragraphs (a) and (c) are met.
10. Enhanced protection shall be granted to cultural property by the Committee from the moment of its entry in the List.
11. The Director-General shall, without delay, send to the Secretary-General of the United Nations and to all Parties notification of any decision of the Committee to include cultural property on the List.
Article 12 Immunity of cultural property under enhanced protection
The Parties to a conflict shall ensure the immunity of cultural property under enhanced protection by refraining from making such property the object of attack or from any use of the property or its immediate surroundings in support of military action.
Article 13 Loss of enhanced protection
1. Cultural property under enhanced protection shall only lose such protection:
a. if such protection is suspended or cancelled in accordance with Article 14; or
b. if, and for as long as, the property has, by its use, become a military objective.
2. In the circumstances of sub-paragraph 1(b), such property may only be the object of attack if:
a. the attack is the only feasible means of terminating the use of the property referred to in sub-paragraph 1(b);
b. all feasible precautions are taken in the choice of means and methods of attack, with a view to terminating such use and avoiding, or in any event minimising, damage to the cultural property;
c. unless circumstances do not permit, due to requirements of immediate self-defence:
i. the attack is ordered at the highest operational level of command;
ii. effective advance warning is issued to the opposing forces requiring the termination of the use referred to in sub-paragraph 1(b); and
iii. Reasonable time is given to the opposing forces to redress the situation.
Article 14 Suspension and cancellation of enhanced protection
1. Where cultural property no longer meets any one of the criteria in Article 10 of this Protocol, the Committee may suspend its enhanced protection status or cancel that status by removing that cultural property from the List.
2. In the case of a serious violation of Article 12 in relation to cultural property under enhanced protection arising from its use in support of military action, the Committee may suspend its enhanced protection status. Where such violations are continuous, the Committee may exceptionally cancel the enhanced protection status by removing the cultural property from the List.
3. The Director-General shall, without delay, send to the Secretary-General of the United Nations and to all Parties to this Protocol notification of any decision of the Committee to suspend or cancel the enhanced protection of cultural property.
4. Before taking such a decision, the Committee shall afford an opportunity to the Parties to make their views known.
Chapter 4
Criminal responsibility and jurisdiction
Article 15 Serious violations of this Protocol
1. Any person commits an offence within the meaning of this Protocol if that person intentionally and in violation of the Convention or this Protocol commits any of the following acts:
a. making cultural property under enhanced protection the object of attack;
b. using cultural property under enhanced protection or its immediate surroundings in support of military action;
c. extensive destruction or appropriation of cultural property protected under the Convention and this Protocol;
d. making cultural property protected under the Convention and this Protocol the object of attack;
e. theft, pillage or misappropriation of, or acts of vandalism directed against cultural property protected under the Convention.
2. Each Party shall adopt such measures as may be necessary to establish as criminal offences under its domestic law the offences set forth in this Article and to make such offences punishable by appropriate penalties. When doing so, Parties shall comply with general principles of law and international law, including the rules extending individual criminal responsibility to persons other than those who directly commit the act.
Article 16 Jurisdiction
1. Without prejudice to paragraph 2, each Party shall take the necessary legislative measures to establish its jurisdiction over offences set forth in Article 15 in the following cases:
a. when such an offence is committed in the territory of that State;
b. when the alleged offender is a national of that State;
c. in the case of offences set forth in sub-paragraphs (a) to (c) of the first paragraph of Article 15, when the alleged offender is present in its territory.
2. With respect to the exercise of jurisdiction and without prejudice to Article 28 of the Convention:
a. this Protocol does not preclude the incurring of individual criminal responsibility or the exercise of jurisdiction under national and international law that may be applicable, or affect the exercise of jurisdiction under customary international law;
b. except in so far as a State which is not Party to this Protocol may accept and apply its provisions in accordance with Article 3 paragraph 2, members of the armed forces and nationals of a State which is not Party to this Protocol, except for those nationals serving in the armed forces of a State which is a Party to this Protocol, do not incur individual criminal responsibility by virtue of this Protocol, nor does this Protocol impose an obligation to establish jurisdiction over such persons or to extradite them.
Article 17 Prosecution
1. The Party in whose territory the alleged offender of an offence set forth in Article 15 sub-paragraphs 1 (a) to (c) is found to be present shall, if it does not extradite that person, submit, without exception whatsoever and without undue delay, the case to its competent authorities, for the purpose of prosecution, through proceedings in accordance with its domestic law or with, if applicable, the relevant rules of international law.
2. Without prejudice to, if applicable, the relevant rules of international law, any person regarding whom proceedings are being carried out in connection with the Convention or this Protocol shall be guaranteed fair treatment and a fair trial in accordance with domestic law and international law at all stages of the proceedings, and in no cases shall be provided guarantees less favorable to such person than those provided by international law.
Article 18 Extradition
1. The offences set forth in Article 15 sub-paragraphs 1 (a) to (c) shall be deemed to be included as extraditable offences in any extradition treaty existing between any of the Parties before the entry into force of this Protocol. Parties undertake to include such offences in every extradition treaty to be subsequently concluded between them.
2. When a Party which makes extradition conditional on the existence of a treaty receives a request for extradition from another Party with which it has no extradition treaty, the requested Party may, at its option, consider the present Protocol as the legal basis for extradition in respect of offences as set forth in Article 15 sub-paragraphs 1 (a) to (c).
3. Parties which do not make extradition conditional on the existence of a treaty shall recognise the offences set forth in Article 15 sub-paragraphs 1 (a) to (c) as extraditable offences between them, subject to the conditions provided by the law of the requested Party.
4. If necessary, offences set forth in Article 15 sub-paragraphs 1 (a) to (c) shall be treated, for the purposes of extradition between Parties, as if they had been committed not only in the place in which they occurred but also in the territory of the Parties that have established jurisdiction in accordance with Article 16 paragraph 1.
Article 19 Mutual legal assistance
1. Parties shall afford one another the greatest measure of assistance in connection with investigations or criminal or extradition proceedings brought in respect of the offences set forth in Article 15, including assistance in obtaining evidence at their disposal necessary for the proceedings.
2. Parties shall carry out their obligations under paragraph 1 in conformity with any treaties or other arrangements on mutual legal assistance that may exist between them. In the absence of such treaties or arrangements, Parties shall afford one another assistance in accordance with their domestic law.
Article 20 Grounds for refusal
1. For the purpose of extradition, offences set forth in Article 15 sub-paragraphs 1 (a) to (c), and for the purpose of mutual legal assistance, offences set forth in Article 15 shall not be regarded as political offences nor as offences connected with political offences nor as offences inspired by political motives. Accordingly, a request for extradition or for mutual legal assistance based on such offences may not be refused on the sole ground that it concerns a political offence or an offence connected with a political offence or an offence inspired by political motives.
2. Nothing in this Protocol shall be interpreted as imposing an obligation to extradite or to afford mutual legal assistance if the requested Party has substantial grounds for believing that the request for extradition for offences set forth in Article 15 sub-paragraphs 1 (a) to (c) or for mutual legal assistance with respect to offences set forth in Article 15 has been made for the purpose of prosecuting or punishing a person on account of that person's race, religion, nationality, ethnic origin or political opinion or that compliance with the request would cause prejudice to that person's position for any of these reasons.
Article 21 Measures regarding other violations
Without prejudice to Article 28 of the Convention, each Party shall adopt such legislative, administrative or disciplinary measures as may be necessary to suppress the following acts when committed intentionally:
a. any use of cultural property in violation of the Convention or this Protocol;
b. any illicit export, other removal or transfer of ownership of cultural property from occupied territory in violation of the Convention or this Protocol.
Chapter 5
The protection of cultural property in armed conflicts not of an international character
Article 22 Armed conflicts not of an international character
1. This Protocol shall apply in the event of an armed conflict not of an international character, occurring within the territory of one of the Parties.
2. This Protocol shall not apply to situations of internal disturbances and tensions, such as riots, isolated and sporadic acts of violence and other acts of a similar nature.
3. Nothing in this Protocol shall be invoked for the purpose of affecting the sovereignty of a State or the responsibility of the government, by all legitimate means, to maintain or re-establish law and order in the State or to defend the national unity and territorial integrity of the State.
4. Nothing in this Protocol shall prejudice the primary jurisdiction of a Party in whose territory an armed conflict not of an international character occurs over the violations set forth in Article 15.
5. Nothing in this Protocol shall be invoked as a justification for intervening, directly or indirectly, for any reason whatever, in the armed conflict or in the internal or external affairs of the Party in the territory of which that conflict occurs.
6. The application of this Protocol to the situation referred to in paragraph 1 shall not affect the legal status of the parties to the conflict.
7. UNESCO may offer its services to the parties to the conflict.
Chapter 6
Institutional Issues
Article 23 Meeting of the Parties
1. The Meeting of the Parties shall be convened at the same time as the General Conference of UNESCO, and in co-ordination with the Meeting of the High Contracting Parties, if such a meeting has been called by the Director-General.
2. The Meeting of the Parties shall adopt its Rules of Procedure.
3. The Meeting of the Parties shall have the following functions:
(a) to elect the Members of the Committee, in accordance with Article 24 paragraph 1;
(b) to endorse the Guidelines developed by the Committee in accordance with Article 27 sub-paragraph 1(a);
(c) to provide guidelines for, and to supervise the use of the Fund by the Committee;
(d) to consider the report submitted by the Committee in accordance with Article 27 sub-paragraph 1(d);
(e) to discuss any problem related to the application of this Protocol, and to make recommendations, as appropriate.
4. At the request of at least one-fifth of the Parties, the Director-General shall convene an Extraordinary Meeting of the Parties.
Article 24 Committee for the Protection of Cultural Property in the Event of Armed Conflict
1. The Committee for the Protection of Cultural Property in the Event of Armed Conflict is hereby established. It shall be composed of twelve Parties which shall be elected by the Meeting of the Parties.
2. The Committee shall meet once a year in ordinary session and in extra-ordinary sessions whenever it deems necessary.
3. In determining membership of the Committee, Parties shall seek to ensure an equitable representation of the different regions and cultures of the world.
4. Parties members of the Committee shall choose as their representatives persons qualified in the fields of cultural heritage, defence or international law, and they shall endeavour, in consultation with one another, to ensure that the Committee as a whole contains adequate expertise in all these fields.
Article 25 Term of office
1. A Party shall be elected to the Committee for four years and shall be eligible for immediate re-election only once.
2. Notwithstanding the provisions of paragraph 1, the term of office of half of the members chosen at the time of the first election shall cease at the end of the first ordinary session of the Meeting of the Parties following that at which they were elected. These members shall be chosen by lot by the President of this Meeting after the first election.
Article 26 Rules of procedure
1. The Committee shall adopt its Rules of Procedure.
2. A majority of the members shall constitute a quorum. Decisions of the Committee shall be taken by a majority of two-thirds of its members voting.
3. Members shall not participate in the voting on any decisions relating to cultural property affected by an armed conflict to which they are parties.
Article 27 Functions
1. The Committee shall have the following functions:
a. to develop Guidelines for the implementation of this Protocol;
b. to grant, suspend or cancel enhanced protection for cultural property and to establish, maintain and promote the List of Cultural Property under Enhanced Protection;
c. to monitor and supervise the implementation of this Protocol and promote the identification of cultural property under enhanced protection;
d. to consider and comment on reports of the Parties, to seek clarifications as required, and prepare its own report on the implementation of this Protocol for the Meeting of the Parties;
e. to receive and consider requests for international assistance under Article 32;
f. to determine the use of the Fund;
g. to perform any other function which may be assigned to it by the Meeting of the Parties.
2. The functions of the Committee shall be performed in co-operation with the Director-General.
3. The Committee shall co-operate with international and national governmental and non-governmental organizations having objectives similar to those of the Convention, its First Protocol and this Protocol. To assist in the implementation of its functions, the Committee may invite to its meetings, in an advisory capacity, eminent professional organizations such as those which have formal relations with UNESCO, including the International Committee of the Blue Shield (ICBS) and its constituent bodies. Representatives of the International Centre for the Study of the Preservation and Restoration of Cultural Property (Rome Centre) (ICCROM) and of the International Committee of the Red Cross (ICRC) may also be invited to attend in an advisory capacity.
Article 28 Secretariat
The Committee shall be assisted by the Secretariat of UNESCO which shall prepare the Committee’s documentation and the agenda for its meetings and shall have the responsibility for the implementation of its decisions.
Article 29 The Fund for the Protection of Cultural Property in the Event of Armed Conflict
1. A Fund is hereby established for the following purposes:
a. to provide financial or other assistance in support of preparatory or other measures to be taken in peacetime in accordance with, inter alia, Article 5, Article 10 sub-paragraph (b) and Article 30; and
b. to provide financial or other assistance in relation to emergency, provisional or other measures to be taken in order to protect cultural property during periods of armed conflict or of immediate recovery after the end of hostilities in accordance with, inter alia, Article 8 sub-paragraph (a).
2. The Fund shall constitute a trust fund, in conformity with the provisions of the financial regulations of UNESCO.
3. Disbursements from the Fund shall be used only for such purposes as the Committee shall decide in accordance with the guidelines as defined in Article 23 sub-paragraph 3(c). The Committee may accept contributions to be used only for a certain programme or project, provided that the Committee shall have decided on the implementation of such programme or project.
4. The resources of the Fund shall consist of:
(a) voluntary contributions made by the Parties;
(b) contributions, gifts or bequests made by:
(i) other States;
(ii) UNESCO or other organizations of the United Nations system;
(iii) other intergovernmental or non-governmental organizations; and
(iv) public or private bodies or individuals;
(c) any interest accruing on the Fund;
(d) funds raised by collections and receipts from events organized for the benefit of the Fund; and
(e) all other resources authorized by the guidelines applicable to the Fund.
Chapter 7
Dissemination of Information and International Assistance
Article 30 Dissemination
1. The Parties shall endeavour by appropriate means, and in particular by educational and information programmes, to strengthen appreciation and respect for cultural property by their entire population.
2. The Parties shall disseminate this Protocol as widely as possible, both in time of peace and in time of armed conflict.
3. Any military or civilian authorities who, in time of armed conflict, assume responsibilities with respect to the application of this Protocol, shall be fully acquainted with the text thereof. To this end the Parties shall, as appropriate:
(a) incorporate guidelines and instructions on the protection of cultural property in their military regulations;
(b) develop and implement, in cooperation with UNESCO and relevant governmental and non-governmental organizations, peacetime training and educational programmes;
(c) communicate to one another, through the Director-General, information on the laws, administrative provisions and measures taken under sub-paragraphs (a) and (b);
(d) communicate to one another, as soon as possible, through the Director-General, the laws and administrative provisions which they may adopt to ensure the application of this Protocol.
Article 31 International cooperation
In situations of serious violations of this Protocol, the Parties undertake to act, jointly through the Committee, or individually, in cooperation with UNESCO and the United Nations and in conformity with the Charter of the United Nations.
Article 32 International assistance
1. A Party may request from the Committee international assistance for cultural property under enhanced protection as well as assistance with respect to the preparation, development or implementation of the laws, administrative provisions and measures referred to in Article 10.
2. A party to the conflict, which is not a Party to this Protocol but which accepts and applies provisions in accordance with Article 3, paragraph 2, may request appropriate international assistance from the Committee.
3. The Committee shall adopt rules for the submission of requests for international assistance and shall define the forms the international assistance may take.
4. Parties are encouraged to give technical assistance of all kinds, through the Committee, to those Parties or parties to the conflict who request it.
Article 33 Assistance of UNESCO
1. A Party may call upon UNESCO for technical assistance in organizing the protection of its cultural property, such as preparatory action to safeguard cultural property, preventive and organizational measures for emergency situations and compilation of national inventories of cultural property, or in connection with any other problem arising out of the application of this Protocol. UNESCO shall accord such assistance within the limits fixed by its programme and by its resources.
2. Parties are encouraged to provide technical assistance at bilateral or multilateral level.
3. UNESCO is authorized to make, on its own initiative, proposals on these matters to the Parties.
Chapter 8
Execution of this Protocol
Article 34 Protecting Powers
This Protocol shall be applied with the co-operation of the Protecting Powers responsible for safeguarding the interests of the Parties to the conflict.
Article 35 Conciliation procedure
1. The Protecting Powers shall lend their good offices in all cases where they may deem it useful in the interests of cultural property, particularly if there is disagreement between the Parties to the conflict as to the application or interpretation of the provisions of this Protocol.
2. For this purpose, each of the Protecting Powers may, either at the invitation of one Party, of the Director-General, or on its own initiative, propose to the Parties to the conflict a meeting of their representatives, and in particular of the authorities responsible for the protection of cultural property, if considered appropriate, on the territory of a State not party to the conflict. The Parties to the conflict shall be bound to give effect to the proposals for meeting made to them. The Protecting Powers shall propose for approval by the Parties to the conflict a person belonging to a State not party to the conflict or a person presented by the Director-General, which person shall be invited to take part in such a meeting in the capacity of Chairman.
Article 36 Conciliation in absence of Protecting Powers
1. In a conflict where no Protecting Powers are appointed the Director-General may lend good offices or act by any other form of conciliation or mediation, with a view to settling the disagreement.
2. At the invitation of one Party or of the Director-General, the Chairman of the Committee may propose to the Parties to the conflict a meeting of their representatives, and in particular of the authorities responsible for the protection of cultural property, if considered appropriate, on the territory of a State not party to the conflict.
Article 37 Translations and reports
1. The Parties shall translate this Protocol into their official languages and shall communicate these official translations to the Director-General.
2. The Parties shall submit to the Committee, every four years, a report on the implementation of this Protocol.
Article 38 State responsibility
No provision in this Protocol relating to individual criminal responsibility shall affect the responsibility of States under international law, including the duty to provide reparation.
Chapter 9
Final Clauses
Article 39 Languages
This Protocol is drawn up in Arabic, Chinese, English, French, Russian and Spanish, the six texts being equally authentic.
Article 40 Signature
This Protocol shall bear the date of 26 March 1999. It shall be opened for signature by all High Contracting Parties at The Hague from 17 May 1999 until 31 December 1999.
Article 41 Ratification, acceptance or approval
1. This Protocol shall be subject to ratification, acceptance or approval by High Contracting Parties which have signed this Protocol, in accordance with their respective constitutional procedures.
2. The instruments of ratification, acceptance or approval shall be deposited with the Director-General.
Article 42 Accession
1. This Protocol shall be open for accession by other High Contracting Parties from 1 January 2000.
2. Accession shall be effected by the deposit of an instrument of accession with the Director-General.
Article 43 Entry into force
1. This Protocol shall enter into force three months after twenty instruments of ratification, acceptance, approval or accession have been deposited.
2. Thereafter, it shall enter into force, for each Party, three months after the deposit of its instrument of ratification, acceptance, approval or accession.
Article 44 Entry into force in situations of armed conflict
The situations referred to in Articles 18 and 19 of the Convention shall give immediate effect to ratifications, acceptances or approvals of or accessions to this Protocol deposited by the parties to the conflict either before or after the beginning of hostilities or occupation. In such cases the Director-General shall transmit the communications referred to in Article 46 by the speediest method.
Article 45 Denunciation
1. Each Party may denounce this Protocol.
2. The denunciation shall be notified by an instrument in writing, deposited with the Director-General.
3. The denunciation shall take effect one year after the receipt of the instrument of denunciation. However, if, on the expiry of this period, the denouncing Party is involved in an armed conflict, the denunciation shall not take effect until the end of hostilities, or until the operations of repatriating cultural property are completed, whichever is the later.
Article 46 Notifications
The Director-General shall inform all High Contracting Parties as well as the United Nations, of the deposit of all the instruments of ratification, acceptance, approval or accession provided for in Articles 41 and 42 and of denunciations provided for Article 45.
Article 47 Registration with the United Nations
In conformity with Article 102 of the Charter of the United Nations, this Protocol shall be registered with the Secretariat of the United Nations at the request of the Director-General.
IN FAITH WHEREOF the undersigned, duly authorized, have signed the present Protocol.
DONE at The Hague, this twenty-sixth day of March 1999, in a single copy which shall be deposited in the archives of the UNESCO, and certified true copies of which shall be delivered to all the High Contracting Parties.
Anden protokol til Haager-konventionen af 1954 vedrørende beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, Haag, 1999
Parterne
Der er bevidste om behovet for at styrke beskyttelsen af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt og etablere et system til forhøjet beskyttelse af konkret udpegede kulturværdier;
Bekræfter på ny vigtigheden af bestemmelserne i konventionen om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt udfærdiget i Haag den 14. maj 1954 og fremhæver nødvendigheden af at supplere disse bestemmelser med foranstaltninger, der kan styrke deres gennemførelse;
Ønsker at give de høje kontraherende parter i konventionen et middel til at blive inddraget tættere i beskyttelsen af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt ved etablering af egnede procedurer derfor;
Tager hensyn til, at de regler, der er gældende for beskyttelsen af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, bør afspejle udviklingen i folkeretten; samt
Bekræfter at reglerne i den folkeretlige sædvaneret fortsat vil være gældende for spørgsmål, der ikke er reguleret af bestemmelserne i nærværende protokol;
Er blevet enige om følgende:
KAPITEL 1
Indledning
Artikel 1 Definitioner
I denne protokol betyder:
a) »part«: en stat, der er part i denne protokol;
b) »kulturværdier«: kulturværdier som defineret i konventionens artikel 1;
c) »konventionen«: Konvention om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt, udfærdiget i Haag den 14. maj 1954;
d) »høj kontraherende part«: en stat, der er part i konventionen;
e) »forhøjet beskyttelse«: det system for forhøjet beskyttelse, der er fastlagt i artikel 10 og 11;
f) »militære mål«: genstande, som efter deres karakter, beliggenhed, formål eller anvendelse udgør et effektivt bidrag til en militær aktion, og hvis fuldstændige eller delvise ødelæggelse, erobring eller neutralisering under de på det pågældende tidspunkt herskende omstændigheder udgør en klar militær fordel;
g) »ulovlig«: tvangsmæssig eller på anden måde i strid med de gældende regler i det besatte territoriums nationale ret eller i folkeretten;
h) »liste«: den internationale liste over kulturværdier under forhøjet beskyttelse, der er oprettet i henhold til artikel 27, stk. 1, litra b);
i) »generaldirektør«: generaldirektøren for UNESCO;
j) »UNESCO«: De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur;
k) »Første protokol«: Protokollen om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt udfærdiget i Haag den 14. maj 1954.
Artikel 2 Forhold til konventionen
Denne protokol supplerer konventionen i forholdene mellem parterne.
Artikel 3 Anvendelsesområde
1. I tillæg til de bestemmelser, der skal være gældende i fredstid, skal denne protokol gælde i de situationer, der henvises til artikel 18, stk. 1 og 2, i konventionen og artikel 22, stk. 1.
2. Hvis en af parterne i en væbnet konflikt ikke er bundet af denne protokol, skal protokollens parter fortsat være bundet af den i deres gensidige forhold. De skal yderligere være bundet af denne protokol i forholdet til en stat, der er part i konflikten, som ikke er bundet af den, hvis sidstnævnte anerkender bestemmelserne i denne protokol og så længe den anvender disse.
Artikel 4 Forholdet mellem kapitel 3 og andre bestemmelser i konventionen og denne protokol
Anvendelsen af bestemmelserne i kapitel 3 i denne protokol er uden præjudice for:
a) anvendelsen af bestemmelserne i kapitel I i konventionen og kapitel 2 i denne protokol;
b) anvendelsen af bestemmelserne i kapitel II i konventionen, dog således at det alene er bestemmelserne om forhøjet beskyttelse, der skal finde anvendelse mellem parterne i denne protokol eller mellem en part og en stat, som anerkender og anvender denne protokol i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, hvor kulturværdier er tildelt såvel særlig beskyttelse som forhøjet beskyttelse.
KAPITEL 2
Generelle bestemmelser vedrørende beskyttelse
Artikel 5 Beskyttelse af kulturværdier
Forberedende forholdsregler, der træffes i fredstid til beskyttelse af kulturværdier mod forudselige virkninger af en væbnet konflikt i overensstemmelse med konventionens artikel 3, skal, hvor det er relevant, omfatte udfærdigelsen af fortegnelser, planlægning af nødforanstaltninger til beskyttelse mod brand eller sammenstyrtning, forberedelse til flytning af flytbare kulturværdier eller tilvejebringelse af tilstrækkelig beskyttelse af sådanne værdier, der hvor de måtte befinde sig samt udpegning af kompetente myndigheder med ansvar for beskyttelsen af kulturværdier.
Artikel 6 Respekt for kulturværdier
Med det formål at sikre respekt for kulturværdier i overensstemmelse med konventionens artikel 4:
a) må en fravigelse på grundlag af bydende militær nødvendighed i henhold til konventionens artikel 4, stk. 2, alene påberåbes for at rette en fjendtlig handling mod kulturværdier, når og så længe:
i) de pågældende kulturværdier ved deres funktion er gjort til et militært mål; og
ii) der ikke er noget gennemførligt alternativ til stede til at opnå en tilsvarende militær fordel i forhold til, hvad der kan opnås ved at rette en fjendtlig handling mod det pågældende mål;
b) må en fravigelse på grundlag af bydende militær nødvendighed i henhold til konventionens artikel 4, stk. 2, alene påberåbes for at bruge kulturværdier til formål, der sandsynligvis vil udsætte dem for ødelæggelse eller beskadigelse, når og så længe det ikke er muligt at vælge mellem en sådan brug af kulturværdierne og en anden mulig metode til opnåelse af en tilsvarende militær fordel;
c) beslutningen om at påberåbe sig bydende militær nødvendighed skal alene træffes af en officer, der leder en styrke, der i størrelse svarer til en bataljon eller større eller en mindre styrke, hvor forholdene ikke tillader andet;
d) i tilfælde af et angreb baseret på en beslutning truffet i overensstemmelse med litra a), skal der, hvor forholdene tillader det, gives et effektivt forudgående varsel.
Artikel 7 Forholdsregler under angreb
Uden præjudice for andre forholdsregler, der er påkrævet efter den humanitære folkeret ved gennemførelsen af militære operationer, skal hver af parterne i en konflikt:
a) gøre alt hvad der er muligt for at sikre sig, at de mål, der vil blive angrebet, ikke er kulturværdier, der er beskyttet i medfør af konventionens artikel 4;
b) tage alle gennemførlige forholdsregler i valget af angrebsmidler og -metoder med henblik på at undgå, og under alle omstændigheder minimere følgeskader på kulturværdier, der er beskyttet i henhold til konventionens artikel 4;
c) afstå fra beslutninger om at iværksætte angreb, som må forventes at forårsage følgeskader på kulturværdier, der er beskyttet i henhold til konventionens artikel 4, som betydeligt vil overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel; og
d) annullere eller afbryde et angreb, hvis det bliver åbenbart:
i) at målet er kulturværdier, der er beskyttet i henhold til konventionens artikel 4;
ii) at angrebet må forventes at forårsage følgeskader på kulturværdier, der er beskyttet i henhold til konventionens artikel 4, som betydeligt vil overstige den forventede konkrete og direkte militære fordel.
Artikel 8 Forholdsregler mod virkningerne af fjendtlige handlinger
De stridende parter skal i videst muligt omfang:
a) fjerne flytbare kulturværdier fra områder i nærheden af militære mål eller sørge for tilstrækkelig in situ beskyttelse;
b) undgå at etablere militære mål i nærheden af kulturværdier.
Artikel 9 Beskyttelse af kulturværdier på besat territorium
1. Uden præjudice for bestemmelserne i konventionens artikel 4 og 5, skal en part, der helt eller delvist har besat en anden parts territorium, i forhold til det besatte territorium forbyde og forhindre:
a) enhver ulovlig eksport, anden fjernelse eller overdragelse af ejendomsretten til kulturværdier;
b) enhver arkæologisk udgravning, bortset fra hvor dette er strengt påkrævet for at beskytte, registrere eller bevare kulturværdier;
c) enhver forandring af eller ændring i brugen af kulturværdier, som har til hensigt at skjule eller ødelægge kulturelle, historiske eller videnskabelige vidnesbyrd.
2. Enhver arkæologisk udgravning af, forandring af eller ændring i brugen af kulturværdier på et besat territorium skal, medmindre forholdene ikke tillader det, udføres i nært samarbejde med det besatte territoriums kompetente nationale myndigheder.
KAPITEL 3
Forhøjet beskyttelse
Artikel 10 Forhøjet beskyttelse
Kulturværdier kan placeres under forhøjet beskyttelse, forudsat de opfylder følgende tre betingelser:
a) de udgør en kulturarv af største vigtighed for menneskeheden;
b) de er beskyttet af tilstrækkelige nationale juridiske og administrative forholdsregler, der anerkender deres enestående kulturelle og historiske værdi og sikrer den højeste grad af beskyttelse;
c) de ikke anvendes til militære formål eller til at dække over militære områder, og der er afgivet en erklæring af den part, der har kontrol over kulturværdierne, der bekræfter, at de ikke vil blive anvendt som anført.
Artikel 11 Tildeling af forhøjet beskyttelse
1. Hver part bør til komitéen indgive en liste over kulturværdier, for hvilke den agter at anmode om tildeling af forhøjet beskyttelse.
2. Den part, der har jurisdiktion eller kontrol over kulturværdierne, kan anmode om, at de optages på den liste, der skal oprettes efter artikel 27, stk. 1, litra b). Denne anmodning skal indeholde alle nødvendige oplysninger i relation til de kriterier, der er omtalt i artikel 10. Komitéen kan opfordre en part til at anmode om, at kulturværdier optages på listen.
3. Andre parter, Den Internationale Blue Shield Komité og andre ikke-statslige organisationer med relevant ekspertise kan anbefale specifikke kulturværdier over for komitéen. I så fald kan komitéen beslutte at opfordre en part til at anmode om at få optaget de pågældende kulturværdier på listen.
4. Hverken anmodningen om optagelse af kulturværdier, der befinder sig på et territorium, hvor mere end én stat hævder suverænitet eller jurisdiktion, eller selve optagelsen, skal på nogen måde være til præjudice for de rettigheder, som tilkommer tvistens parter.
5. Ved modtagelsen af en anmodning om optagelse på listen skal komitéen informere alle parter om anmodningen. Parterne kan fremsætte indsigelser vedrørende en sådan anmodning til komitéen inden for 60 dage. Sådanne indsigelser skal udelukkende fremsættes på basis af de kriterier, der er anført i artikel 10. De skal være specifikke og relateres til fakta. Komitéen skal behandle indsigelserne og give den part, der anmoder om optagelse, en rimelig mulighed for at svare, før beslutningen træffes. Når sådanne indsigelser behandles af komitéen, skal der uanset artikel 26 træffes beslutning om optagelse på listen med et flertal på fire femtedele af de medlemmer, der er til stede og afgiver stemme.
6. Ved beslutningen om en anmodning bør komitéen rådføre sig med statslige og ikke-statslige organisationer så vel som individuelle eksperter.
7. En beslutning om at tildele eller afslå forhøjet beskyttelse kan alene træffes på grundlag af de i artikel 10 anførte kriterier.
8. I særlige tilfælde, hvor komitéen har konkluderet, at den part, der anmoder om optagelse af kulturværdier på listen, ikke kan opfylde kriterierne i artikel 10, litra b), kan komitéen beslutte at tildele forhøjet beskyttelse, forudsat at den anmodende part indgiver en anmodning om international bistand i henhold til artikel 32.
9. Ved udbrud af fjendtligheder kan en part i konflikten i nødstilfælde anmode om forhøjet beskyttelse af kulturværdier under sin jurisdiktion eller kontrol ved at sende denne anmodning til komitéen. Komitéen skal omgående videresende denne anmodning til alle parter i konflikten. I sådanne tilfælde vil komitéen fremskynde behandling af indsigelser fra de berørte parter. Beslutningen om at tildele midlertidig forhøjet beskyttelse skal træffes så hurtigt som muligt og uanset artikel 26 med et flertal på fire femtedele af de medlemmer, der er til stede og afgiver stemme. Midlertidig forhøjet beskyttelse kan tildeles af komitéen, mens man afventer udfaldet af den ordinære procedure for tildeling af forhøjet beskyttelse, forudsat at betingelserne i artikel 10, litra a) og c) er opfyldt.
10. Forhøjet beskyttelse skal af komitéen tildeles kulturværdier fra det øjeblik, de bliver optaget på listen.
11. Generaldirektøren skal ufortøvet underrette De Forenede Nationers generalsekretær og alle parter om komitéens beslutning om at optage kulturværdier på listen.
Artikel 12 Immunitet for kulturværdier under forhøjet beskyttelse
Parterne i en konflikt skal sikre immunitet for kulturværdier under forhøjet beskyttelse ved at afholde sig fra at gøre sådanne værdier til genstand for angreb eller fra enhver anvendelse af værdierne eller disses umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion.
Artikel 13 Fortabelse af forhøjet beskyttelse
1. Kulturværdier under forhøjet beskyttelse kan alene fortabe en sådan beskyttelse:
a)hvis beskyttelsen suspenderes eller ophæves i henhold til artikel 14; eller
b)hvis og så længe værdierne gennem deres anvendelse er blevet militære mål.
2. I tilfælde som nævnt i stk. 1, litra b) kan sådanne værdier alene gøres til genstand for angreb, hvis:
a) angrebet er det eneste mulige middel til at bringe anvendelsen af værdierne som anført i stk. 1, litra b) til ophør;
b) alle gennemførlige forholdsregler er taget i valget af angrebsmidler og -metoder med henblik på at bringe en sådan anvendelse til ophør og undgå, eller under alle omstændigheder minimere beskadigelse af kulturværdierne;
c) medmindre forholdene på grund af krav om umiddelbart selvforsvar ikke tillader andet:
i) angrebet er beordret på højeste operationelle kommandoniveau,
ii) der er givet et effektivt forudgående varseltil modparten med krav om at bringe anvendelsen af værdierne som anført i stk. 1 litra b) til ophør, og
iii) der gives rimelig tid til modpartens styrker til at afhjælpe situationen.
Artikel 14 Suspendering og ophævelse af forhøjet beskyttelse
1. Hvor kulturværdier ikke længere opfylder et af kriterierne i artikel 10 i denne protokol, kan komitéen suspendere deres forhøjede beskyttelse eller ophæve denne status ved at slette de pågældende kulturværdier fra listen.
2. I tilfælde af en alvorlig overtrædelse af artikel 12 i relation til kulturværdier under forhøjet beskyttelse, der skyldes deres anvendelse til støtte for militære aktioner, kan komitéen suspendere deres forhøjede beskyttelse. Hvis sådanne overtrædelser fortsat finder sted, kan komitéen undtagelsesvist ophæve kulturværdiernes forhøjede beskyttelse ved at fjerne dem fra listen.
3. Generaldirektøren skal uden forsinkelse tilsende De Forenede Nationers generalsekretær og alle parter i protokollen meddelelse om enhver af komitéens beslutninger om at suspendere eller annullere den forhøjede beskyttelse af kulturværdier.
4. Før der træffes en sådan beslutning, skal komitéen give parterne en mulighed for at gøre deres synspunkter gældende.
KAPITEL 4
Strafferetligt ansvar og jurisdiktion
Artikel 15 Alvorlige overtrædelser af protokollen
1. En person begår en overtrædelse i denne protokols betydning, hvis den pågældende forsætligt og under overtrædelse af konventionen eller denne protokol foretager en eller flere af følgende handlinger:
a) gør kulturværdier under forhøjet beskyttelse til genstand for angreb;
b) anvender kulturværdier under forhøjet beskyttelse eller deres umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion;
c) omfattende ødelæggelse eller tilegnelse af kulturværdier, beskyttet i henhold til konventionen og denne protokol;
d) gør kulturværdier, beskyttet i henhold til konventionen og denne protokol, til genstand for angreb;
e) tyveri, plyndring eller uretmæssig anvendelse af eller hærværk mod kulturværdier, der er beskyttet i henhold til konventionen.
2. Hver part skal vedtage de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at fastslå, at de i denne artikel anførte overtrædelser er strafbare handlinger i henhold til national ret, og at gøre overtrædelserne strafbare med passende straf. I forbindelse hermed skal parterne overholde almindelige retsprincipper samt folkeretten, herunder de regler, der udvider det individuelle strafansvar til andre personer end dem, der direkte begår handlingen.
Artikel 16 Jurisdiktion
1. Uden præjudice for stk. 2 skal hver part træffe de nødvendige lovgivningsmæssige foranstaltninger for at udøve sin jurisdiktion i forhold til overtrædelser som anført i artikel 15 i følgende tilfælde:
a) når en sådan lovovertrædelse bliver begået på den pågældende stats territorium;
b) når den påståede lovovertræder er statsborger i den pågældende stat;
c) når den påståede lovovertræder er til stede på dens territorium i tilfælde af overtrædelser som anført i artikel 15, stk. 1, litra a) til c).
2. Med hensyn til udøvelse af jurisdiktion og uden præjudice for konventionens artikel 28:
a) er denne protokol ikke til hinder for pådragelse af individuelt strafansvar eller udøvelse af jurisdiktion i henhold til den nationale ret og folkeret, der måtte være gældende, og den påvirker ikke udøvelsen af jurisdiktion i henhold til den folkeretlige sædvaneret;
b) bortset fra den udstrækning, i hvilken en stat, som ikke er part til denne protokol, måtte acceptere og anvende dens bestemmelser i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, pådrager medlemmer af de væbnede styrker og statsborgere i en stat, som ikke er part til denne protokol, bortset fra de statsborgere, der gør tjeneste i de væbnede styrker i en stat, der er part til denne protokol, sig ikke individuelt strafferetligt ansvar i medfør af denne protokol, ej heller pålægger denne protokol en forpligtelse til at udøve straffemyndighed over sådanne personer eller til at udlevere dem.
Artikel 17 Retsforfølgning
1. Den part, på hvis territorium den påståede lovovertræder, der har begået en overtrædelse som anført i artikel 15, stk. 1, litra a) til c), findes at være til stede, skal, hvis den ikke udleverer den pågældende, uden undtagelse og uden unødigt ophold overgive sagen til sine kompetente myndigheder med henblik på retsforfølgning ved en proces i overensstemmelse med dens nationale ret eller, hvor de måtte være anvendelige, de relevante regler i folkeretten.
2. Uden præjudice for de relevante regler i folkeretten, hvor de måtte være anvendelige, skal enhver person, der er genstand for retsforfølgning i forbindelse med konventionen eller denne protokol, være garanteret en retfærdig behandling og en retfærdig rettergang i overensstemmelse med national ret og folkeretten i alle sagens faser og skal i intet tilfælde ydes garantier, der er mindre gunstige for den pågældende end dem, der ydes i henhold til folkeretten.
Artikel 18 Udlevering
1. De overtrædelser, der er anført i artikel 15, stk. 1, litra a) til c) skal anses for at være indeholdt som udleveringsberettigende overtrædelser i enhver traktat om udlevering, der måtte eksistere mellem nogen af parterne, før denne protokol træder i kraft. Parterne forpligter sig til at indsætte sådanne overtrædelser i enhver udleveringstraktat, der senere måtte blive indgået mellem dem.
2. Hvor en part, som gør udlevering betinget af, at der eksisterer en traktat, modtager en anmodning om udlevering fra en anden part, med hvem den ikke har nogen udleveringstraktat, kan den anmodede part efter eget valg betragte nærværende protokol som det retsgrundlag for udlevering vedrørende overtrædelser, der er anført i artikel 15, stk. 1, litra a) til c).
3. Parter, der ikke gør udlevering betinget af, at der eksisterer en traktat, skal anerkende, at de overtrædelser, der er anført i artikel 15, stk. 1, litra a) til c), som er udleveringsberettigende mellem dem, men med forbehold for de betingelser, der findes i den anmodede parts lovgivning.
4. Om nødvendigt skal overtrædelser, der er anført i artikel 15, stk. 1, litra a) til c) med henblik på udlevering mellem parterne, behandles, som om de var begået ikke alene på det sted, hvor de har fundet sted, men også på territoriet hos de parter der har hævdet jurisdiktion efter artikel 16, stk. 1.
Artikel 19 Gensidig retshjælp
1. Parterne skal yde hinanden den største udstrækning af bistand i forbindelse med efterforskning, retsforfølgning eller udleveringssager, der gennemføres med hensyn til overtrædelser som anført i artikel 15, herunder bistand til at fremskaffe beviser, de har til rådighed, og som er nødvendige for sagernes gennemførelse.
2. Parterne skal udføre deres forpligtelser i henhold til stk. 1 i overensstemmelse med traktater eller andre aftaler om gensidig retshjælp, der måtte eksistere mellem dem. Såfremt sådanne traktater eller aftaler ikke eksisterer, skal parterne yde hinanden bistand i overensstemmelse med deres nationale ret.
Artikel 20 Grunde til afslag
1. Med henblik på udlevering skal overtrædelser anført i artikel 15, stk. 1, litra a) til c), og med henblik på gensidig retshjælp skal overtrædelser anført i artikel 15 ikke betragtes som politiske overtrædelser eller overtrædelser i forbindelse med politiske overtrædelser eller overtrædelser inspireret af politiske motiver. Følgelig må en anmodning om udlevering eller gensidig retshjælp baseret på sådanne overtrædelser ikke afslås på det ene grundlag, at den vedrører en politisk overtrædelse eller en overtrædelse i forbindelse med en politisk overtrædelse eller en overtrædelse inspireret af politiske motiver.
2. Ingen bestemmelse i denne protokol skal fortolkes som pålæggelse af en forpligtelse til at udlevere eller til at yde gensidig retshjælp, hvis den anmodede part har vægtige grunde til at tro, at anmodningen om udlevering for overtrædelser som anført i artikel 15, stk. 1, litra a) til c), eller for gensidig bistand med hensyn til overtrædelser som anført i artikel 15 er fremsat med henblik på retsforfølgning eller straf af en person på grundlag af den pågældendes race, religion, nationalitet, etniske oprindelse eller politiske overbevisning, eller at opfyldelse af anmodningen vil medføre forringelse af den pågældende persons retsstilling af nogle af de nævnte årsager.
Artikel 21 Foranstaltninger vedrørende andre overtrædelser
Uden præjudice for konventionens artikel 28 skal hver part vedtage de lovgivningsmæssige, administrative eller disciplinære foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at standse følgende handlinger, hvis de begås forsætligt:
a) enhver anvendelse af kulturværdier i strid med konventionen eller denne protokol;
b) enhver ulovlig eksport, anden fjernelse eller overdragelse af ejendomsretten til kulturværdier fra besat territorium i strid med konventionen eller denne protokol.
KAPITEL 5
Beskyttelse af kulturværdier under væbnede konflikter, der ikke er af international karakter
Artikel 22 Væbnede konflikter der ikke er af international karakter
1. Denne protokol skal finde anvendelse i tilfælde af en væbnet konflikt, der ikke er af international karakter, og som finder sted inden for en af parternes territorium.
2. Denne protokol skal ikke finde anvendelse i tilfælde af indre uroligheder og spændinger, f.eks. optøjer, isolerede og sporadiske voldshandlinger og andre handlinger af tilsvarende art.
3. Ingen bestemmelser i denne protokol kan påberåbes med henblik på at påvirke en stats suverænitet eller regeringens ansvar for med alle lovlige midler at opretholde eller genetablere lov og orden i staten eller forsvare statens nationale enhed og territoriale integritet.
4. Intet i denne protokol skal være til præjudice for en parts primære jurisdiktion, hvis der på partens territorium finder en væbnet konflikt sted, der ikke er af international karakter, for så vidt angår de i artikel 15 anførte lovovertrædelser.
5. Intet i denne protokol skal kunne påberåbes som en berettigelse til direkte eller indirekte af nogen årsag at intervenere i den væbnede konflikt eller i de interne eller eksterne anliggender hos den part, på hvis territorium en sådan konflikt finder sted.
6. Anvendelsen af denne protokol på den i stk. 1 anførte situation skal ikke påvirke retsstillingen for parterne i konflikten.
7. UNESCO kan tilbyde sin bistand til parterne i konflikten.
KAPITEL 6
Institutionelle forhold
Artikel 23 Parternes møde
1. Parternes møde skal indkaldes på samme tid som UNESCOs generalforsamling og i koordination med de høje kontraherende parters møde, hvis der af generaldirektøren er indkaldt til et sådant møde.
2. Parternes møde skal vedtage sin egen forretningsorden.
3. Parternes møde skal have følgende funktioner:
a) Valg af komitéens medlemmer i henhold til artikel 24, stk. 1;
b) Godkendelse af retningslinjer udarbejdet af komitéen i henhold til artikel 27, stk. 1, litra a);
c) Opstilling af retningslinjer for og sikre tilsyn med komitéens brug af fonden;
d) Behandling af den rapport, der er afgivet af komitéen i overensstemmelse med artikel 27, stk. 1, litra d);
e) Drøftelse af eventuelle problemer i forbindelse med anvendelsen af denne protokol og afgive anbefalinger, hvis det er relevant.
4. Efter anmodning fra mindst en femtedel af parterne skal generaldirektøren indkalde til et ekstraordinært møde mellem parterne.
Artikel 24 Komité til beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt
1. Komitéen til beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt etableres herved. Den skal sammensættes af tolv parter, der skal vælges på parternes møde.
2. Komitéen skal mødes en gang om året til en ordinær samling og til ekstraordinære samlinger, når den finder det nødvendigt.
3. Ved beslutning om medlemskab af komitéen skal parterne søge at sikre en ligelig repræsentation af verdens forskellige regioner og kulturer.
4. Parter, der er medlemmer af komitéen, skal som deres repræsentanter vælge personer, der er kvalificerede inden for områderne kulturarv, forsvar eller folkeret og bestræbe sig på efter fælles samråd at sikre, at komitéen som helhed besidder tilstrækkelig ekspertise på alle disse områder.
Artikel 25 Funktionsperiode
1. En part skal vælges til komitéen for fire år og kun kunne genvælges umiddelbart en gang.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 skal funktionsperioden for halvdelen af de medlemmer, der vælges ved det første valg, ophøre ved udgangen af den første ordinære samling af parternes møde efter det møde, hvor de blev valgt. Disse medlemmer skal vælges ved lodtrækning foretaget af mødets formand efter det første valg.
Artikel 26 Forretningsorden
1. Komitéen skal vedtage sin egen forretningsorden.
2. Et flertal af medlemmerne skal udgøre en beslutningsdygtig forsamling. Komitéens beslutninger skal træffes med et flertal på to tredjedele af de stemmeafgivende medlemmer.
3. Medlemmer må ikke deltage i afstemning om en beslutning, der vedrører kulturværdier, der er berørt af en væbnet konflikt, hvori de er parter.
Artikel 27 Funktioner
1. Komitéen skal have følgende funktioner:
a) udarbejde retningslinjer med henblik på gennemførelsen af denne protokol;
b) tildele, suspendere eller ophæve forhøjet beskyttelse af kulturværdier og oprette, vedligeholde og fremme kendskabet til listen over kulturværdier under forhøjet beskyttelse;
c) overvåge og kontrollere gennemførelsen af denne protokol og fremme udpegningen af kulturværdier under forhøjet beskyttelse;
d) behandle og kommentere rapporter fra parterne og søge afklaring, hvor det er nødvendigt, og udfærdige sin egen rapport om gennemførelsen af denne protokol til parternes møde;
e) modtage og behandle anmodninger om international bistand i henhold til artikel 32;
f) træffe afgørelse om anvendelse af fonden;
g) udføre enhver anden funktion, som den måtte blive pålagt af parternes møde.
2. Komitéens funktioner skal udføres i samarbejde med generaldirektøren.
3. Komitéen skal samarbejde med internationale og nationale statslige og ikke-statslige organisationer, der har formål svarende til konventionen, dens første protokol og nærværende protokol. Komitéen kan med henblik på at medvirke til gennemførelsen af sine funktioner til sine møder indbyde fremtrædende professionelle organisationer i en rådgivende rolle, f.eks. organisationer, der har formelle relationer med UNESCO, herunder den internationale Blue Shield Komité (ICBS) og dennes medlemsorganisationer. Repræsentanter for det Internationale center for undersøgelse af bevaring og genopbygning af Kulturværdier (Centret i Rom) (ICCROM) og Den internationale Røde Kors Komité (ICRC) kan også inviteres til at deltage i en rådgivende rolle.
Artikel 28 Sekretariat
Komitéen skal bistås af UNESCOs sekretariat, som skal udarbejde komitéens dokumentation og dagsorden for dens møder og have ansvaret for gennemførelsen af dens beslutninger.
Artikel 29 Fonden til beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt
1. Der etableres herved en fond med følgende formål:
a) at yde økonomisk eller anden bistand til støtte for forberedende eller andre foranstaltninger, der træffes i fredstid i overensstemmelse med bl.a. artikel 5, artikel 10, litra b) og artikel 30; og
b) at yde økonomisk eller anden bistand i forbindelse med akutte, foreløbige eller andre foranstaltninger, der tages med henblik på at beskytte kulturværdier i perioder med væbnet konflikt eller umiddelbar genopretning efter afslutningen af fjendtligheder i henhold til bl.a. artikel 8 litra a).
2. Fonden skal udgøre en bunden formue, i overensstemmelse med bestemmelserne i UNESCOs økonomiske regler.
3. Udbetalinger fra fonden skal alene anvendes til de formål, som komitéen beslutter i overensstemmelse med de retningslinjer, der er defineret i artikel 23, stk. 3, litra c). Komitéen kan modtage bidrag, der alene skal anvendes til et bestemt program eller projekt, forudsat at komitéen har truffet beslutning om gennemførelse af et sådant program eller projekt.
4. Fondens midler skal bestå af:
a) frivillige bidrag ydet af parterne;
b) bidrag, gaver eller testamentariske donationer ydet af:
i) andre stater;
ii) UNESCO eller andre organisationer i De Forenede Nationers system;
iii) andre mellemstatslige eller ikke-statslige organisationer; og
iv) offentlige eller private organisationer eller privatpersoner;
c) eventuelle renter, der tilkommer fonden;
d) midler, der skaffes ved indsamlinger og beløb modtaget fra begivenheder, der organiseres til fordel for fonden; og
e) alle andre midler, der er godkendt i de for fonden fastlagte retningslinjer.
KAPITEL 7
Udbredelse af information og international bistand
Artikel 30 Udbredelse
1. Enhver part skal bestræbe sig på med passende midler og navnlig gennem uddannelses- og informationsprogrammer at styrke påskønnelsen af respekten for kulturværdier i hele sin befolkning.
2. Parterne skal udbrede kendskabet til denne protokol så meget som muligt, såvel i fredstid som i tider med væbnet konflikt.
3. Alle militære eller civile myndigheder, som under væbnet konflikt får ansvar med hensyn til anvendelse af denne protokol, skal have fuldt kendskab til dennes tekst. Til dette formål skal parterne, hvor det er relevant:
a) inkorporere retningslinjer og instrukser om beskyttelse af kulturværdier i deres militære regulativer;
b) i samarbejde med UNESCO og relevante statslige og ikke-statslige organisationer udvikle og gennemføre uddannelses- og træningsprogrammer i fredstid;
c) gennem generaldirektøren underrette hinanden om de love, administrative bestemmelser og foranstaltninger, der gennemføres i henhold til litra a) og b);
d) så hurtigt som muligt gennem generaldirektøren underrette hinanden om de love og administrative bestemmelser, de måtte vedtage for at sikre anvendelsen af denne protokol.
Artikel 31 Internationalt samarbejde
I situationer med alvorlige overtrædelser af denne protokol forpligter parterne sig til i fællesskab gennem komitéen eller individuelt at handle i samarbejde med UNESCO og De Forenede Nationer og i overensstemmelse med De Forenede Nationers Pagt.
Artikel 32 International bistand
1. En part kan anmode komitéen om international bistand til kulturværdier under forhøjet beskyttelse samt om bistand med henblik på forberedelse, udarbejdelse eller gennemførelse af de i artikel 10 nævnte love, administrative bestemmelser og foranstaltninger.
2. En part i en konflikt, som ikke er part i denne protokol, men accepterer og anvender bestemmelserne i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, kan anmode om relevant international bistand fra komitéen.
3. Komitéen skal vedtage regler for fremsendelse af anmodninger om international bistand og skal definere de former, den internationale bistand kan antage.
4. Parterne opfordres til gennem komitéen at yde teknisk bistand af enhver art til parter eller parter i en konflikt, der anmoder derom.
Artikel 33 Bistand fra UNESCO
1. En part kan rette henvendelse til UNESCO om teknisk bistand til at organisere beskyttelse af sine kulturværdier, f.eks. forberedende handlinger for at værne kulturværdier, forebyggende og organisatoriske foranstaltninger med henblik på nødsituationer og udarbejdelse af nationale fortegnelser over kulturværdier eller i forbindelse med andre problemer, der opstår i forbindelse med anvendelsen af denne protokol. UNESCO skal yde en sådan bistand inden for de grænser, der er fastsat i organisationens program og i forhold til dens ressourcer.
2. Parterne opfordres til at yde teknisk bistand på bilateralt eller multilateralt niveau.
3. UNESCO er bemyndiget til på eget initiativ at stille forslag om disse forhold til parterne.
KAPITEL 8
Gennemførelsen af denne protokol
Artikel 34 Beskyttelsesmagter
Denne protokol skal anvendes i samarbejde med de beskyttelsesmagter, der er ansvarlige for at beskytte de interesser, som konfliktens parter har.
Artikel 35 Procedure ved mægling
1. Beskyttelsesmagterne skal yde deres bistand i alle tilfælde, hvor de måtte finde det nyttigt under hensyn til kulturværdierne, i særdeleshed hvis der er uenighed mellem parterne i konflikten om anvendelsen eller tolkningen af bestemmelserne i denne protokol.
2. Til dette formål kan enhver af beskyttelsesmagterne, enten på opfordring af en part, af generaldirektøren eller på eget initiativ, foreslå parterne i konflikten et møde mellem deres repræsentanter og navnlig de myndigheder, der er ansvarlige for beskyttelse af kulturværdier, hvis det findes relevant, på territoriet i en stat, der ikke er part i konflikten. Parterne i konflikten skal være forpligtet til at imødekomme de forslag til møde, der stilles over for dem. Beskyttelsesmagterne skal med henblik på godkendelse fra konfliktens parter foreslå en person fra en stat, der ikke er part i konflikten eller en person, der foreslås af generaldirektøren, idet denne person skal indbydes til at deltage i et sådant møde og fungere som formand.
Artikel 36 Mægling i mangel af beskyttelsesmagter
1. I en konflikt, hvor der ikke er udpeget beskyttelsesmagter, kan generaldirektøren yde bistand eller være behjælpelig ved en anden form for mægling eller mellemkomst med henblik på at afslutte uenigheden.
2. På opfordring af en part eller af generaldirektøren kan komitéens formand foreslå parterne i konflikten et møde mellem deres repræsentanter og navnlig de myndigheder, der er ansvarlige for beskyttelsen af kulturværdier, hvis det findes hensigtsmæssigt inden for territoriet i en stat, der ikke er part i konflikten.
Artikel 37 Oversættelser og rapporter¬
1. Parterne skal oversætte denne protokol til deres officielle sprog og fremsende disse officielle oversættelser til generaldirektøren.
2. Parterne skal hvert fjerde år fremsende en rapport til komitéen om gennemførelsen af denne protokol.
Artikel 38 Statens ansvar
Ingen bestemmelse i denne protokol, der vedrører individuelt strafansvar, skal påvirke det ansvar, der påhviler stater i henhold til folkeretten, herunder forpligtelsen til at yde erstatning.
KAPITEL 9
Afsluttende bestemmelser
Artikel 39 Sprog
Denne protokol er udfærdiget på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, idet de seks tekster skal have lige gyldighed.
Artikel 40 Underskrivelse
Denne protokol skal dateres 26. marts 1999. Den skal være åben for underskrivelse af alle høje kontraherende parter i Haag fra den 17. maj 1999 til den 31. december 1999.
Artikel 41 Ratifikation, accept eller godkendelse
1. Denne protokol skal være genstand for ratifikation, accept eller godkendelse af de høje kontraherende parter, der har underskrevet den i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige regler.
2. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrumenterne skal deponeres hos generaldirektøren.
Artikel 42 Tiltrædelse
1. Denne protokol skal være åben for tiltrædelse af andre høje kontraherende parter fra den 1. januar 2000.
2. Tiltrædelse skal ske ved deponering af et tiltrædelsesinstrument hos generaldirektøren.
Artikel 43 Ikrafttræden
1. Denne protokol skal træde i kraft tre måneder efter, at 20 ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter er deponeret.
2. Derefter skal den træde i kraft for hver part tre måneder efter deponeringen af dennes ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.
Artikel 44 Ikrafttræden i situationer med væbnet konflikt
De situationer, der henvises til i konventionens artikel 18 og 19, skal føre til øjeblikkelig virkning af ratifikationer, accepter eller godkendelser af eller tiltrædelser til denne protokol, som er deponeret af parterne i konflikten enten før eller efter at fjendtligheder eller besættelse er påbegyndt. I sådanne tilfælde skal generaldirektøren fremsende de meddelelser, der er nævnt i artikel 46, på hurtigste måde.
Artikel 45 Opsigelse
1. Enhver part kan opsige denne protokol.
2. Opsigelsen skal bekendtgøres skriftligt ved et dokument, der deponeres hos generaldirektøren.
3. Opsigelsen skal træde i kraft et år efter modtagelsen af opsigelsesdokumentet. Hvis den opsigende part imidlertid ved udløbet af dette tidsrum er involveret i en væbnet konflikt, har opsigelsen først virkning fra fjendtlighedernes ophør eller fra det tidspunkt, hvor indsatsen for at tilbageføre kulturværdier er gennemført, alt efter hvilket tidspunkt der er det seneste.
Artikel 46 Notifikationer
Generaldirektøren skal underrette alle høje kontraherende parter såvel som De Forenede Nationer om deponeringen af alle ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenter som nævnt i artikel 41 og 42 og opsigelsesinstrumenter som nævnt i artikel 45.
Artikel 47 Registrering hos De Forenede Nationer
I overensstemmelse med artikel 102 i De Forenede Nationers Pagt skal denne protokol registreres i De Forenede Nationers sekretariat efter anmodning af generaldirektøren.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, behørigt bemyndiget dertil, underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET i Haag den 26. marts 1999 i et enkelt eksemplar, som skal deponeres i UNESCOs arkiver, hvoraf bekræftede genparter skal tilstilles alle høje kontraherende parter.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at skabe det nødvendige lovgivningsmæssige grundlag for opfyldelse af krav om henholdsvis strafansvar og udlevering i medfør af 2. protokol af 26. marts 1999 til UNESCO-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt med tilhørende 1. protokol (herefter konventionens 2. protokol). Med lovforslaget skabes der grundlag for, at en række nærmere angivne overtrædelser rettet mod kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt bliver strafbare. Det foreslås tillige, at der foretages ændringer i udleveringsloven, som er nødvendige for at opfylde krav i konventionens 2. prokol om udlevering af personer, der har gjort sig skyldige i visse overtrædelser rettet mod kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt.

Vedtagelsen af lovforslaget indebærer meddelelse af det i henhold til grundlovens § 19 fornødne samtykke fra Folketinget til, at Danmark tiltræder konventionens 2. protokol.

Øvrige bestemmelser og krav i konventionens 2. protokol, herunder om bl.a. jurisdiktion (herefter straffemyndighed) og anmodning til UNESCO om forhøjet beskyttelse af kulturværdier i Danmark, kan opfyldes inden for rammerne af gældende dansk ret.

1.1. Baggrund

UNESCO-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt med tilhørende 1. protokol (herefter konventionen og dennes 1. protokol), der vedrører fjernelse og udførsel af kulturværdier under væbnet konflikt, blev ratificeret af Danmark i 2003 ved bekendtgørelse nr. 32 af 23. oktober 2003 i Lovtidende C. Konventionen og dennes 1. protokol indeholder en række grundlæggende bestemmelser om respekt for og beskyttelse af kulturværdier og personel, der har til opgave at beskytte kulturværdier, ligesom konventionen indeholder bestemmelser om tildeling af særlig beskyttelse. Kulturministeriet vurderede i 2002, at gennemførelse af konventionen og dennes 1. protokol kunne ske inden for gældende dansk ret. Danmarks ratifikation i 2003 kunne således ske uden forudgående samtykke fra Folketinget. Konventionen har 128 statsparter.

En 2. protokol til konventionen blev vedtaget ved en UNESCO-konference i Haag den 26. marts 1999.

Regeringen har 23. juni 2017 truffet beslutning om dansk tiltrædelse af 2. protokol af 26. marts 1999 til UNESCO-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt.

UNESCO-konventionen og dennes to protokoller indskriver sig i komplekset af internationale regler, der fastlægger staters forpligtelser under væbnede konflikter – internationale såvel som ikke-internationale. Dette samlede regelkompleks kaldes humanitær folkeret. Regelkomplekset omfatter bl.a. de fire Genèvekonventioner fra 1949 om beskyttelse af ofre for væbnede konflikter (de syge, de sårede, krigsfanger og civile) med tillægsprotokol I vedrørende internationale væbnede konflikter og tillægsprotokol II vedrørende ikke-internationale væbnede konflikter. Begge tillægsprotokoller er fra 1977. Regeringens Røde Kors Udvalg har udgivet en tekstsamling over de mest centrale internationale regler på dette område (traktater, konventioner, protokoller, deklarationer mv), jf. Humanitær Folkeret, Regeringens Røde Kors Udvalg, 2004.

Konventionens 2. protokol er en af de få internationale retsakter på kulturbevaringsområdet, som Danmark endnu ikke har tiltrådt. Danmark og de øvrige nordiske lande er blandt de førende i forhold til beskyttelse af kulturværdier. Konventionens 2. protokol er indtil videre tiltrådt af 74 lande, herunder Norge, Sverige og Finland.

Konventionen omfatter flytbare og ikke-flytbare værdier af stor betydning for alle folkeslags kulturarv som bl.a. mindesmærker, kirkelige eller verdslige, arkitektoniske, kunstneriske, historiske eller arkæologiske steder, kunstværker, manuskripter, bøger og andre genstande af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk interesse, såvel som videnskabelige samlinger og vigtige samlinger af bøger eller arkiver eller af reproduktioner af ovenfor beskrevne genstande.

Konventionens 2. protokol fra 1999 supplerer konventionen og dennes 1. protokol ved bl.a. at indføre et system til forhøjet beskyttelse af kulturværdier gennem udpegning af særlige kulturværdier til UNESCO. Konventionens 2. protokol pålægger endvidere de deltagende stater at have et nationalt lovgivningsmæssigt grundlag for strafansvar for en række nærmere angivne overtrædelser rettet mod kulturværdier, ligesom protokollen pålægger statsparterne at have et nationalt lovgivningsmæssigt grundlag for udlevering af personer, der har gjort sig skyldige i ødelæggelse af kulturværdier.

Som grundlag for en afklaring af betydningen af en dansk tiltrædelse af konventionens 2. protokol har en tværministeriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet og Kulturministeriet undersøgt den juridiske rækkevidde af konventionens 2. protokol i lyset af Danmarks allerede gældende internationale forpligtelser vedrørende beskyttelse af kulturværdier samt gældende dansk ret.

Arbejdsgruppen har i notat af 28. juni 2017 om betydningen af dansk tiltrædelse af UNESCO-konventionens 2. protokol, som findes på Kulturministeriets hjemmeside www.kum.dk, anbefalet, at Danmark tiltræder konventionens 2. protokol. Arbejdsgruppen har samtidig vurderet, at dansk tiltrædelse forudsætter tilvejebringelse af særskilt hjemmel i dansk ret for opfyldelse af krav om strafansvar og udlevering. En evt. dansk ansøgning til UNESCO om forhøjet beskyttelse af kulturværdier i Danmark kan gennemføres administrativt af Kulturministeriet.

Den tværministerielle arbejdsgruppe har endvidere haft til opgave at følge op på den danske implementering af konventionen og dennes 1. protokol fra 2003. Danmark har i vidt omfang gennemført nødvendige implementeringstiltag. Enkelte udeståender vil blive fulgt op administrativt med henblik på yderligere kvalificering af implementeringen, herunder at foretage en mere præcis afgrænsning af, hvilke kulturværdier der anses for omfattet af konventionen på baggrund af den allerede registrerede kulturarv i Danmark.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Strafansvar

2.1.1. Gældende ret

Der findes ikke i dag en hjemmel i straffeloven for strafansvar for alle de overtrædelser rettet mod kulturværdier, der fremgår af artikel 15 i konventionens 2. protokol, men en række af disse overtrædelser vil efter omstændighederne kunne være omfattet af bestemmelser i straffeloven om bl.a. brandstiftelse, sprængning mv., tyveri, røveri og hærværk (§§ 180, 183, 276, 288 og 291).

Efter den militære straffelovs § 36, stk. 2, jf. stk. 1, gælder, at den, der forsætligt bruger krigsmiddel eller fremgangsmåde, hvis anvendelse er i strid med en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst eller med folkeretlig sædvaneret, straffes med fængsel indtil på livstid. Formålet med den militære straffelovs § 36, stk. 2, er at sikre materiel straffehjemmel for sådanne forbrydelser, der ikke er dækket af andre danske straffebestemmelser. § 36 finder kun anvendelse under væbnet konflikt og kun, når danske styrker er involveret i væbnet konflikt her i landet eller i udlandet, jf. den militære straffelovs § 10. Under en væbnet konflikt, som Danmark deltager i, finder den militære straffelovs § 36, stk. 2, anvendelse overfor enhver, der gør sig skyldig i overtrædelse heraf, herunder også civile.

Hovedbestemmelsen om den almindelige beskyttelse af kulturværdier findes i konventionens artikel 4, hvorefter de deltagende stater forpligter sig til at respektere og beskytte kulturværdier inden for eget territorium såvel som inden for andre parters territorium.

I henhold til konventionens artikel 8 kan en statspart identificere og anmode om, at kulturværdier af »meget stor betydning« indføres i »Det internationale register for kulturværdier under særlig beskyttelse«, hvorved de tildeles særlig beskyttelse. Konventionen opregner kriterier for, hvilken type kulturværdier der kan opnå denne beskyttelse.

Kulturværdier i form af »historiske monumenter, kunstværker eller steder, hvor gudsdyrkelse finder sted, som udgør folkenes kulturelle eller åndelige arv« beskyttes desuden i de to tillægsprotokoller fra 1977 til Genèvekonventionerne vedrørende beskyttelse af ofre under væbnede konflikter, som begge er tiltrådt af Danmark, og har været gældende i Danmark siden 1982, jf. Folketingsbeslutning herom af 2. april 1982 samt bekendtgørelse nr. 27 af 11. marts 1983. Begge tillægsprotokoller indeholder således regler om beskyttelse af civile objekter, herunder kulturværdier. Tilsvarende hjemler Statutten for Den Internationale Straffedomstol af 17. juli 1998 (herefter Rom-statutten) strafansvar for bl.a. ødelæggelser af kulturarv, som kategoriseres som krigsforbrydelse. Danmark har ratificeret Rom-statutten den 21. juni 2001. Statutten er gældende for forbrydelser begået den 1. juli 2002 eller senere, jf. lov nr. 342 af 16. maj 2001 om Den Internationale Straffedomstol samt bekendtgørelse nr. 25 af 18. juli 2002. UNESCO-konventionen med tilhørende protokoller supplerer således disse internationale retsakter og er i overensstemmelse med den humanitære folkerets regler om beskyttelse af civile objekter, herunder kulturværdier.

Konventionens 2. protokol indeholder i kapitel 3 bestemmelser om forhøjet beskyttelse, der går ud på, at statsparterne kan udpege særlige kulturværdier under deres jurisdiktion, og som opfylder visse kriterier, herunder at de ikke anvendes militært.

Hovedbestemmelsen om indholdet af den forhøjede beskyttelse er artikel 12 i konventionens 2. protokol, hvoraf det fremgår, at konflikternes parter skal sikre immuniteten for kulturværdier under forhøjet beskyttelse ved at afholde sig fra at gøre kulturværdier til genstand for angreb eller fra enhver anvendelse af kulturværdierne eller disses umiddelbare omgivelser til støtte for militære aktioner. Det fremgår af artikel 13, at tab af den forhøjede beskyttelse kun kan finde sted under særlige forhold, bl.a. hvor kulturværdien gennem sin anvendelse er blevet et militært mål. Angrebet skal være beordret på højeste operationelle kommandoniveau, medmindre forholdene ikke tillader det, på grund af krav om magtanvendelse i selvforsvar med henblik på et påbegyndt eller umiddelbart forestående angreb.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets bilag 1, hvor konventionens 2. protokol er gengivet.

2.1.2. Forpligtelse efter konventionens 2. protokol

Konventionens 2. protokol (artikel 15) pålægger de deltagende stater at skabe nationalt lovgivningsmæssigt grundlag for strafansvar for en række nærmere angivne overtrædelser rettet mod kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. Det drejer sig om straf ved visse overtrædelser rettet mod kulturværdier under forhøjet beskyttelse samt ved omfattende ødelæggelse, tilegnelse, angreb, tyveri, plyndring, uretmæssig anvendelse og hærværk i forhold til kulturværdier, som er beskyttet af selve konventionen og 2. protokol.

Konventionens 2. protokol forpligter tillige de deltagende stater til at have straffemyndighed, herunder i forhold til overtrædelser begået af egne statsborgere.

2.1.3. Arbejdsgruppens overvejelser

Det har af den nævnte tværministerielle arbejdsgruppe været vurderet, hvorvidt opfyldelse af konventionens 2. protokols krav om straf ved overtrædelser rettet mod kulturværdier (artikel 15) kunne ske inden for rammerne af gældende dansk ret.

Som anført ovenfor i pkt. 2.1.1. er der i gældende ret inden for den militære straffelovs område den fornødne kriminalisering af bestemmelserne i konventionens 2. protokols artikel 15, jf. den militære straffelovs § 27, § 36, stk. 2 og § 37, hvorfor arbejdsgruppen ikke vurderer, at der er behov for ændringer i den militære straffelov.

For så vidt angår personer, der ikke er omfattet af den militære straffelov, vil visse af de handlinger, der er nævnt i konventionens 2. protokols artikel 15, herunder omfattende ødelæggelse, plyndring, hærværk, tyveri, efter omstændighederne være strafbare efter straffeloven. Protokollen angiver ikke en nærmere definition af begreber eller foreskriver en nærmere afgrænsning af rækkevidden, hvorfor arbejdsgruppen anfører, at det er forbundet med en vis usikkerhed, hvorvidt bestemmelser i straffeloven dækker ethvert tilfælde omfattet af protokollen. I forhold til forpligtelsen til at kriminalisere anvendelse af kulturværdier til støtte for en militær aktion er det arbejdsgruppens vurdering, at dette med sikkerhed ikke fuldt ud kan opfyldes inden for rammerne af gældende dansk ret for så vidt angår personer, der ikke er omfattet af den militære straffelov. Bortset fra den militære straffelov ses hverken straffeloven eller den øvrige lovgivning at indeholde bestemmelser, hvorved det selvstændigt er gjort strafbart at anvende kulturværdier til støtte for militær aktion.

Det er derfor arbejdsgruppens vurdering, at de straffebestemmelser, der kræves i anledning af en tiltrædelse af konventionens 2. protokol, ikke fuldt ud vil kunne opfyldes inden for rammerne af gældende dansk ret, for så vidt angår personer, der ikke er omfattet af den militære straffelov.

På denne baggrund har arbejdsgruppen endvidere vurderet, hvordan den nødvendige straffehjemmel kunne tilvejebringes ved ændring af gældende dansk ret, hvis forholdene ikke falder under den militære straffelov.

Da den nødvendige straffehjemmel har et meget afgrænset anvendelsesområde (overtrædelse rettet mod kulturværdier) og i øvrigt vil indebære ændringer i en række bestemmelser, har arbejdsgruppen vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at tilvejebringe det fornødne lovgivningsmæssige grundlag gennem en ændring af straffeloven.

Da det fornødne lovgivningsmæssige grundlag for straffehjemmel alene vedrører personer, der ikke er omfattet af den militære retspleje, vurderer arbejdsgruppen, at det ikke er hensigtsmæssigt at tilvejebringe den fornødne staffehjemmel gennem en ændring af den militære straffelov.

Ligeledes vurderer arbejdsgruppen, at det vil være uhensigtsmæssigt at skabe straffehjemmel inden for de eksisterende love om bevaring af kulturarv (eksempelvis museumslov, bygningsfredningslov, arkivlov, bibliotekslov, lov om sikring af kulturværdier i Danmark og lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde), idet en sådan fremgangsmåde vil kræve ændringer i flere love, herunder love der i dag ikke indeholder straffebestemmelser.

På denne baggrund er det vurderet, at det påkrævede danske lovgivningsmæssige grundlag for strafansvar for overtrædelse rettet mod kulturværdier mest hensigtsmæssigt skabes gennem en ny selvstændig lov på Kulturministeriets område.

2.1.4. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kulturministeriet tilslutter sig arbejdsgruppens anbefaling om at tilvejebringe det nødvendige hjemmelsgrundlag for strafansvar i en ny selvstændig lov. På den baggrund foreslås en ny selvstændig lov på Kulturministeriets område om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt med henblik på at gennemføre konventionens 2. protokols krav om kriminalisering, i det omfang protokollens krav om kriminalisering ikke er opfyldt med den militære straffelov.

Visse overtrædelser af konventionens 2. protokol, der ikke falder ind under begreberne krigsmiddel eller fremgangsmåde i den militære straffelovs § 36, stk. 2, vil kunne omfattes af § 37 om plyndring eller § 27 om pligtforsømmelser. I de situationer, hvor forholdet falder ind under den militære straffelov, vil det være bestemmelserne heri, der finder anvendelse.

Konventionens 2. protokol (artikel 15) pålægger de deltagende stater at fastsætte passende straf for nærmere angivne overtrædelser rettet mod kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt i henhold til konventionens 2. protokol.

Kulturministeriet har ikke kendskab til retspraksis for sammenlignelige overtrædelser, der kan lægges til grund for fastlæggelse af en passende strafferamme. Det er et almindeligt princip, at strafferammen i særlovsbestemmelser ikke bør overstige fængsel indtil 2 år, idet lovovertrædelser, der er så alvorlige, at de kan medføre længere fængelsstraffe, bør findes i straffeloven.

Kulturministeriet finder, at der er ganske særlige omstændigheder, der gør sig gældende for fastsættelse af en strafferamme ud over, hvad der er almindeligt princip for særlovsbestemmelser. Strafferammen bør fastsættes under hensyntagen til, at de beskrevne overtrædelser er rettet mod værdier af stor betydning for alle folkeslags kulturarv. Hertil kommer, at tilsvarende overtrædelser begået af personer, der er omfattet af den militære straffelov, straffes med op til livstid i henhold til den militære straffelov. Endelig er der i Norge, Sverige og Finland fastsat strafferammer på op til henholdsvis 30 års fængsel (Norge) og fængsel på livstid (Sverige og Finland) for overtrædelser i form af krigsforbrydelser, der blandt andet omfatter handlinger svarende til de i konventionens 2. protokol kriminaliserede handlinger. Strafferammen bør efter ministeriets opfattelse fastsættes under hensyntagen hertil og under hensyn til dansk retstradition. På denne baggrund foreslås der en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 12 år.

I forhold til straffemyndighed vil dette for Danmarks vedkommende kunne opfyldes med straffelovens §§ 6-9.

Tiltrædelse af konventionens 2. protokol vil bl.a. forpligte Danmark til som udgangspunkt at have straffemyndighed i forhold til handlinger omfattet af artikel 15, stk. 1, litra a-c, i konventionens 2. protokol (artikel 16), når den pågældende på tidspunktet for sigtelsen befinder sig her i landet, uanset om handlingen var strafbar på gerningsstedet i udlandet. Dansk tiltrædelse vil således indebære, at der ikke vil kunne stilles krav om dobbelt strafbarhed som betingelse for retsforfølgning her i landet af personer, der i udlandet har begået handlinger af nævnte karakter. Da der er tale om en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyndighed, følger det af straffelovens § 8, nr. 5, at der efter en dansk tiltrædelse af protokollen vil være dansk straffemyndighed i disse tilfælde, uden at der gælder et krav om dobbelt strafbarhed. Det bemærkes, at protokollen kun gælder i væbnede konflikter mellem eller i, eller ved besættelse af, stater, der har tiltrådt protokollen, og som derfor er forpligtet til at kriminalisere de pågældende handlinger i deres nationale lovgivning. Protokollens regler om straffemyndighed har på den baggrund navnlig den virkning, at en evt. mangelfuld gennemførelse af protokollen i en kontraherende stat ikke vil få betydning for muligheden for strafforfølgning i Danmark af handlinger omfattet af protokollens artikel 15, stk. 1, litra a-c.

2.2. Udlevering

2.2.1. Gældende ret

Reglerne om udlevering af lovovertrædere findes i lov om udlevering af lovovertrædere, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005, som ændret senest ved lov nr. 377 af 27. april 2016 (herefter udleveringsloven).

Efter udleveringslovens § 5, stk. 1, må udlevering for en politisk lovovertrædelse ikke finde sted. Omfatter handlingen tillige en lovovertrædelse, som ikke er af politisk karakter, kan udlevering ske for denne lovovertrædelse, såfremt handlingen overvejende er af ikke-politisk karakter, jf. § 5, stk. 2. Om en lovovertrædelse er politisk, afhænger af en konkret helhedsvurdering, hvor der navnlig lægges vægt på arten af den eller de interesser, der er krænket af lovovertrædelsen, og på gerningsmandens motiv.

Udleveringslovens § 5, stk. 3, indeholder en række undtagelser til forbuddet mod udlevering for en politisk lovovertrædelse, der er blevet indført som led i et styrket internationalt samarbejde om bekæmpelse af international terrorisme m.v. Det følger af bestemmelsen, at forbuddet mod at nægte udlevering for politiske lovovertrædelser ikke finder anvendelse, når handlingen er omfattet af følgende internationale konventioner: Den europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme som ændret ved ændringsprotokol af 15. maj 2003, Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme, FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger, FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, FN-konventionen til bekæmpelse af nuklear terrorisme, Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer som ændret ved ændringskonvention af 8. juli 2005, konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden som henholdsvis ændret og indsat ved protokollen af 1. november 2005 eller protokollen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen, som henholdsvis ændret og indsat ved protokollen af 1. november 2005.

Udleveringslovens § 5, stk. 3, blev senest ændret ved lov nr. 494 af 12. maj 2010.

Udleveringslovens § 5 finder ikke anvendelse på anmodninger om udlevering til medlemsstater i Den Europæiske Union. Sådanne anmodninger reguleres af reglerne i kapitel 2 a i udleveringsloven, der gennemfører EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre i dansk ret. Det er efter kapitel 2 a i udleveringsloven ikke muligt at afslå udlevering med henvisning til, at handlingen betragtes som en politisk forbrydelse.

Tilsvarende gælder der særlige regler for udlevering til de øvrige nordiske lande. Sager herom behandles efter reglerne i kapitel 2 b i udleveringsloven. Det er efter kapitel 2 b i udleveringsloven tilsvarende ikke muligt at afslå udlevering med henvisning til, at handlingen betragtes som en politisk forbrydelse.

2.2.2. Forpligtelse efter konventionens 2. protokol

Tiltrædelse af konventionens 2. protokol pålægger de deltagende stater at skabe nationalt lovgivningsmæssigt grundlag for udlevering af personer, der har gjort sig skyldige i overtrædelse af protokollens artikel 15, stk. 1, litra a-c, herunder sikre at udlevering ikke kan afslås alene med den begrundelse, at der er tale om en politisk lovovertrædelse. Der er tale om en række nærmere angivne overtrædelser rettet mod kulturværdier under forhøjet beskyttelse samt ved omfattende ødelæggelse og tilegnelse af kulturværdier, som er beskyttet af selve konventionen og 2. protokol.

2.2.3. Arbejdsgruppens overvejelser

Det har af den nævnte tværministerielle arbejdsgruppe været vurderet, hvorvidt opfyldelse af konventionens 2. protokols krav om udlevering ved overtrædelser rettet mod kulturværdier (artikel 15) kunne ske inden for rammerne af gældende dansk ret.

Efter artikel 20, stk. 1, i konventionens 2. protokol må ingen af de overtrædelser, der er anført i artikel 15, stk. 1, litra a-c, med henblik på udlevering, betragtes som politiske overtrædelser, som overtrædelser i forbindelse med politiske overtrædelser eller som overtrædelser inspireret af politiske motiver. En anmodning om udlevering baseret på sådanne overtrædelser må derfor ikke afslås på det ene grundlag, at overtrædelsen vedrører en politisk overtrædelse, en overtrædelse i forbindelse med politiske overtrædelser eller en overtrædelse inspireret af politiske motiver.

Hvis Danmark skal leve op til konventionens 2. protokols bestemmelse om, at udlevering ikke kan afslås med henvisning til, at der er tale om en politisk lovovertrædelse, er det arbejdsgruppens vurdering, at der skal foretages en ændring af udleveringsloven, hvor konventionens 2. protokol skal tilføjes oplistningen i udleveringslovens § 5, stk. 3.

Arbejdsgruppen har på den baggrund anbefalet, at der gennemføres en sådan ændring af udleveringsloven med henblik på dansk tiltrædelse af konventionens 2. protokol.

2.2.4. Kulturministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Kulturministeriet tilslutter sig arbejdsgruppens anbefaling om, at bestemmelsen i udleveringslovens § 5, stk. 3, udvides til at omfatte handlinger, der er omfattet af artikel 15, stk. 1, litra a-c, i konventionens 2. protokol.

De nævnte bestemmelser i artikel 15, stk. 1, litra a-c, i konventionens 2. protokol opregner en række strafbare handlinger, herunder at den pågældende forsætligt gør kulturværdier under forhøjet beskyttelse til genstand for angreb, anvender kulturværdier under forhøjet beskyttelse eller deres umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion eller omfattende ødelæggelse eller tilegnelse af kulturværdier beskyttet i henhold til konventionen eller protokollen.

Forslaget indebærer, at udlevering baseret på en overtrædelse af artikel 15, stk. 1, litra a-c, i konventionens 2. protokol ikke vil kunne afslås på det ene grundlag, at overtrædelsen vedrører en politisk overtrædelse, en overtrædelse i forbindelse med en politisk overtrædelse eller en overtrædelse inspireret af politiske motiver.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning. Dette vil imidlertid afhænge af omfanget af konkrete sager, som loven vil give anledning til.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. september til den 27. oktober 2017 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Amnesty International, Arkitektforeningen, Auktionslederforeningen, Blue Shield Danmark, Centralforeningen for Stampersonel (CS), Dansk Institut for Internationale Studier, Dansk Kunst og Antikvitetshandler Union, Retspolitisk Forening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Antikvarboghandlerforening, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Forsvarets Auditørkorps, Fængselsforbundet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Hovedforeningen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), ICOM Danmark, Institut for Menneskerettigheder, InterForce, Justitia, Kriminalforsorgsforeningen, Kulturværdiudvalget, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Organisationen Danske Museer, Politidirektørforeningen, Politiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, UNESCOs Nationalkommission, Vestre Landsret, Værnsfælles Forsvarskommando, Østre Landsret og samtlige byretter.

9. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser (sæt X)
JA
NEJ
X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I lovforslagets § 1 foreslås det, at den som forsætligt i strid med konventionens 2. protokol foretager handlinger nævnt i nr. 1-5, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 12 år, for så vidt forholdet ikke falder under den militære straffelov.

Der er ved den sproglige udformning af bestemmelsen lagt vægt på at anvende en så tekstnær ordlyd i forhold til protokolteksten, herunder de anvendte begreber i artikel 15. Der henvises til lovforslagets bilag 1, hvor konventionens 2. protokol er gengivet i originaltekst og dansk oversættelse.

Den militære straffelovs § 36, stk. 2, vil i en del tilfælde finde anvendelse på overtrædelser, som er omfattet af konventionens 2. protokol. Nogle overtrædelser af konventionens 2. protokol falder ikke ind under begreberne krigsmiddel eller fremgangsmåde i den militære straffelovs § 36, stk. 2, men omfattes af den militære straffelovs § 37 om plyndring eller § 27 om pligtforsømmelser.

Er forholdet omfattet af den militære straffelov, finder den foreslåede § 1 ikke anvendelse.

Kravet om, at handlingerne skal være i strid med konventionens 2. protokol, indebærer, at handlingerne bl.a. skal være omfattet af protokollens tidsmæssige og geografiske anvendelsesområde, det vil sige under en væbnet konflikt eller besættelse. Afgrænsningen er nærmere beskrevet i protokollens artikel 3 og artikel 22 samt konventionens artikel 18. Ødelæggelser, som sker af bydende militær nødvendighed, er ikke omfattet, jf. artikel 6 i konventionens 2. protokol.

Den foreslåede bestemmelse har eksterritorial virkning og kan således anvendes også på handlinger foretaget i udlandet, forudsat at konventionens 2. protokol finder anvendelse på forholdet, jf. herom ovenfor.

For at gennemføre en straffesag i Danmark om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse skal der herudover være dansk straffemyndighed.

Der vil være dansk straffemyndighed for handlinger, som foretages i den danske stat mv., jf. straffelovens § 6, herunder når forsøg- eller medvirkenshandlinger eller en del af lovovertrædelsen er begået i den danske stat, jf. straffelovens § 9, stk. 3 og 4.

Der vil endvidere være dansk straffemyndighed for handlinger, som foretages inden for fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Der vil endvidere være dansk straffemyndighed for handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlinger af den pågældende art er omfattet af Statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet eller befinder sig her i landet, jf. straffelovens § 8 a.

Endelig følger det af straffelovens § 8, nr. 5, at når konventionens 2. protokol er trådt i kraft for Danmark, vil der være dansk straffemyndighed, når Danmark ifølge protokollen er forpligtet til at have straffemyndighed. Der vil som følge heraf som udgangspunkt være dansk straffemyndighed for handlinger omfattet af de foreslåede § 1, nr. 1-3 (svarende til protokollens artikel 15, stk. 1, litra a-c), når den pågældende på tidspunktet for sigtelsen befinder sig her i landet, jf. protokollens artikel 16, stk. 1, litra c. Det følger dog af protokollens artikel 16, stk. 2, litra b, at der ikke i kraft af straffelovens § 8, nr. 5, jf. protokollens artikel 16, vil være dansk straffemyndighed i forhold til medlemmer af de væbnede styrker og statsborgere i en stat, som ikke har tiltrådt protokollen, bortset fra de statsbogere, der gør tjeneste i de væbnede styrker i en stat, der har tiltrådt protokollen, og bortset fra tilfælde, hvor en stat, som ikke har tiltrådt protokollen, i overensstemmelse med protokollens artikel 3, stk. 2, har accepteret at anvende dens bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 12 år for de nævnte overtrædelser. Ved strafudmåling kan der bl.a. lægges vægt på overtrædelsens karakter og omfang samt kulturværdiernes betydning, herunder nationalt og internationalt.

Begrebet »kulturværdier« forstås i overensstemmelse med konventionens definition, herunder flytbare og ikke-flytbare værdier af stor betydning for alle folkeslags kulturarv såsom mindesmærker, kirkelige eller verdslige, arkitektoniske, kunstneriske, historiske eller arkæologiske steder, kunstværker, manuskripter, bøger og andre genstande af kunstnerisk, historisk eller arkæologisk interesse, såvel som videnskabelige samlinger og vigtige samlinger af bøger eller arkiver eller af reproduktioner af ovenfor beskrevne genstande. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1 og 2.1.1.

Betegnelsen »væbnet konflikt« skal forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger herom i pkt. 1.

Forsætskravet omfatter bl.a. de faktiske omstændigheder, der begrunder, at der er tale om kulturværdier i konventionens 2. protokols forstand, hvorimod kendskab til protokollen og dens regler ikke som sådan er omfattet af forsætskravet. Dog omfatter forsætskravet ved overtrædelse af de foreslåede § 1, nr. 1 og 2, også, at kulturværdierne er placeret under forhøjet beskyttelse i medfør af konventionens 2. protokol. Forsætskravet vedrørende forhøjet beskyttelse må i almindelighed anses for opfyldt, når gerningsmanden har forsæt med hensyn til, at de pågældende kulturværdier er tillagt en særlig, forhøjet beskyttelse i forhold til den beskyttelse, kulturværdier ellers har i væbnede konflikter. Det vil således ikke være et krav, at gerningsmanden har forsæt med hensyn til den specifikke beslutning om forhøjet beskyttelse truffet af UNESCO i henhold til protokollens regler.

Det foreslås i nr. 1, at det at gøre kulturværdier under forhøjet beskyttelse til genstand for angreb, er strafbart. Kulturværdierne skal være tildelt forhøjet beskyttelse efter konventionens 2. protokol. Begrebet »angreb« skal forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret. Angreb er i artikel 49, stk. 1, i tillægsprotokol I til Genèvekonventionerne beskrevet som en voldelig handling rettet mod modstanderen, hvad enten den er offensiv eller defensiv.

Strafbarhed ifølge denne bestemmelse afhænger ikke af, om der reelt er forvoldt skade på kulturværdier.

Det foreslås i nr. 2, at det at anvende kulturværdier under forhøjet beskyttelse eller deres umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion, er strafbart. Kulturværdierne skal være tildelt forhøjet beskyttelse efter konventionens 2. protokol.

Med »anvendelse« menes at gøre brug af kulturværdier eller deres umiddelbare omgivelser til formål, som vil kunne føre til, at kulturværdien udsættes for beskadigelse eller ødelæggelse, eller bliver til et lovligt militært mål, som modparten efter omstændighederne berettiget kan angribe i overensstemmelse med konventionens 2. protokol, artikel 13.

Begreberne »militær aktion« og »militært mål« er nærmere beskrevet i tillægsprotokol I, artiklerne 52, til Genèvekonventionerne.

Strafbarhed ifølge denne bestemmelse afhænger ikke af, om der reelt er forvoldt skade på kulturværdier.

Det foreslås i nr. 3, at det at foretage omfattende ødelæggelse eller tilegnelse af kulturværdier beskyttet i henhold til konventionen og dennes 2. protokol, er strafbart.

Der skal være tale om omfattende ødelæggelse eller tilegnelse af kulturværdier, som er omfattet af den almindelige beskyttelse efter konventionens artikel 4, særlig beskyttelse efter konventionens artikel 8 eller forhøjet beskyttelse efter konventionens 2. protokol. Det er ikke en forudsætning for beskyttelsen, at kulturværdierne er tildelt forhøjet beskyttelse efter konventionens 2. protokol.

Med »omfattende« menes f.eks., at der er sket uoprettelig skade, og at værdier af stor betydning er gået tabt, eller at værdier i stort omfang er bortkommet.

Det foreslås i nr. 4, at det at gøre kulturværdier beskyttet i henhold til konventionen og dennes 2. protokol til genstand for angreb, er strafbart.

Der skal være tale om angreb på kulturværdier, som er omfattet af den almindelige beskyttelse efter konventionens artikel 4, særlig beskyttelse efter konventionens artikel 8 eller forhøjet beskyttelse efter konventionens 2. protokol. Det er ikke en forudsætning for beskyttelsen, at kulturværdierne er tildelt forhøjet beskyttelse efter konventionens 2. protokol, som er en forudsætning efter nr. 1

Begrebet »angreb« skal forstås i overensstemmelse med den humanitære folkeret, jf. nr. 1.

Strafbarhed ifølge denne bestemmelse afhænger ikke af, om der reelt er forvoldt skade på kulturværdier.

Det foreslås i nr. 5, at det at foretage tyveri, plyndring eller uretmæssig anvendelse af eller hærværk mod kulturværdier beskyttet i henhold til konventionen, er strafbart.

Bestemmelsen omfatter alle kulturværdier, som er omfattet af den almindelige beskyttelse efter konventionens artikel 4.

Begrebet »tyveri« skal forstås som borttagelse af en fremmed rørlig ting uden besidderens samtykke for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse, hvilket er i overenstemmelse med straffelovens § 276.

Begrebet »plyndring« skal forstås som forsætlig udnyttelse af krigsfrygten eller frygten for de styrker, som den pågældende tilhører, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding at fratage eller aftvinge nogen en fremmed rørlig ting, at bringe en stjålen ting i sikkerhed eller at tvinge nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler, hvilket er i overenstemmelse med militær straffelov § 37.

Begrebet »uretmæssig anvendelse« kan omfatte underslæb, uretmæssig tilegnelse, omsætning og udførelse af kulturværdier. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i de seneste årtiers væbnede konflikter er eksempler på omfattende plyndring og tyveri af kulturværdier, hvor der efterfølgende er sket ulovlig udførelse og videresalg af kulturværdier, hvorved de kommer til at fungere som indkomstkilde for terrorgrupper og militser.

Begrebet »hærværk« skal forstås som ødelæggelse, beskadigelse eller bortskaffelse af ting, der tilhører en anden, hvilket er i overenstemmelse med straffelovens § 291.

Som anført i de almindelige bemærkninger, pkt. 1 og 2.1.1, udgør 2. protokol en del af det samlede regelkompleks vedrørende humanitær folkeret, som derfor – i givet fald – kan tjene som evt. yderligere fortolkningsbidrag til lovforslagets § 1.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

For så vidt angår de foreslåede ændringer af den gældende § 5, stk. 3, nr. 6 og 7, er der alene tale om redaktionelle ændringer. Ændringerne sker som konsekvens af indsættelsen af § 5, stk. 3, nr. 8, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 3

Efter udleveringslovens § 5, stk. 3, finder forbuddet mod udlevering for politiske lovovertrædelse ikke anvendelse, når handlingen er omfattet af de internationale konventioner, som er opregnet i bestemmelsen.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 8, der udvider denne undtagelsesbestemmelse til også at omfatte handlinger omfattet af artikel 15, stk. 1, litra a-c, i konventionens 2. protokol vedrørende beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt. De nævnte bestemmelser i konventionens 2. protokol opregner en række kriminelle handlinger, herunder at en person forsætligt gør kulturværdier under forhøjet beskyttelse til genstand for angreb, anvender kulturværdier under forhøjet beskyttelse eller deres umiddelbare omgivelser til støtte for militær aktion eller omfattende ødelæggelse eller tilegnelse af kulturværdier beskyttet i henhold til konventionen eller protokollen.

En anmodning om udlevering baseret på sådanne overtrædelser vil herefter ikke kunne afslås på det ene grundlag, at overtrædelsen vedrører en politisk overtrædelse.

Der tilsigtes ikke i øvrigt ændringer i anvendelsesområdet for udleveringslovens § 5, stk. 3. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 3

Det foreslås, at kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Det er hensigten, at loven skal træde i kraft samtidig med, at 2. protokol til konventionen om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt træder i kraft for Danmark, dvs. 3 måneder efter Danmarks ratifikation af protokollen, jf. protokollens artikel 43, stk. 2.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men at § 2 ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland.

Både Færøerne og Grønland har overtaget kulturområdet, hvorfor det foreslås, at lovens § 1 ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Ligeledes har Færøerne overtaget strafferetsområdet og dermed også området udlevering, som udleveringsloven henhører under. Det foreslås derfor, at lovens § 2 ikke skal kunne sættes i kraft for Færøerne.

Grønland har ikke overtaget strafferetsområdet og dermed området udlevering, som udleveringsloven som nævnt ovenfor henhører under. Det foreslås derfor, at lovens § 2 kan sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Danmarks ratifikation af konventionen og dennes 1. protokol i 2003 omfatter også Grønland og Færøerne.


Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 2
     
   
I lov om udlevering af lovovertrædere, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 542 af 8. juni 2006, § 2 i lov nr. 99 af 10. februar 2009, § 2 i lov nr. 494 af 12. maj 2010 og senest ved § 1 i lov nr. 377 af 27. april 2016, foretages følgende ændringer:
     
§ 5. ---
   
Stk. 2. ---
   
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når handlingen er omfattet af
   
1-5) […]
   
6) artikel 7 i Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer som ændret ved ændringskonvention af 8. juli 2005 til Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer eller
 
1. I § 5, stk. 3, nr. 6, ændres »materialer eller« til: »materialer,«.
7) artikel 3 eller artikel 3 b, 3 c eller 3 d i konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden som henholdsvis ændret og indsat ved protokollen af 1. november 2005 til konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden eller artikel 2 eller artikel 2 b eller 2 c i protokollen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen, som henholdsvis ændret og indsat ved protokollen af 1. november 2005 til protokollen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen.
 
2. I § 5, stk. 3, nr. 7, ændres »kontinentalsokkelen.« til: »kontinentalsokkelen eller«.
   
3. I § 5, stk. 3, indsættes som nr. 8:
»8) artikel 15, stk. 1, litra a-c, i 2. protokol af 26. marts 1999 til UNESCO-konventionen af 14. maj 1954 om beskyttelse af kulturværdier i tilfælde af væbnet konflikt.«
Stk. 4. ---