Links til øvrige EU dokumenter
31991L0676
 
31992L0043
 
32000L0060
 
32006L0118
 
32009L0147
 
32011L0092
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Indledende bestemmelser
Kapitel 2 Gødningsanvendelse
Kapitel 3 Gødningsleverandører
Kapitel 4 Næringsstofreducerende tiltag
Kapitel 5 Tilskudsordninger
Kapitel 6 Planlægnings- og regnskabskrav
Kapitel 7 Administrative bestemmelser
Kapitel 8 Straffebestemmelser
Kapitel 9 Ændringer i anden lovgivning
Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 11 Territorial gyldighed
Den fulde tekst

Fremsat den 31. januar 2019 af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen)

Forslag

til

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag1)

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

Formål og anvendelsesområde

§ 1. Loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof og for i respekt for menneskers livsvilkår at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet under hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet.

§ 2. Lovens bestemmelser om gødningsanvendelse, jf. kapitel 2, omfatter virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6, medmindre andet fremgår af loven.

§ 3. Lovens bestemmelser om gødningsleverandører i § 36, stk. 2, 3 og 5, og § 37 omfatter virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, og offentligt ejede virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Stk. 2. Lovens bestemmelser om gødningsleverandører i § 36, stk. 4 og 5, og § 37 omfatter fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at §§ 36 og 37 skal finde anvendelse på andre typer af anlæg og den gødning, der produceres fra disse, end de i stk. 1 og 2 nævnte.

§ 4. Lovens bestemmelser om næringsstofreducerende tiltag, jf. kapitel 4, omfatter virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6. Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

Register for Gødningsregnskab

§ 5. Miljø- og fødevareministeren fører et register over virksomheder, der anvender gødning efter denne lov. Registeret benævnes Register for Gødningsregnskab.

Stk. 2. Den, der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, skal anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab i følgende tilfælde:

1) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år.

2) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. ha areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6, pr. år.

3) Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af § 5, stk. 6.

Stk. 3. Den, der driver virksomhed, der er registreringspligtig efter stk. 2, skal anmelde virksomheden til registrering i løbet af den planperiode, jf. § 10, hvori pligten indtræder.

Stk. 4. Ministeren kan anmelde en virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomheden uanset stk. 2 undlader at registrere sig.

Stk. 5. § 22, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af produktion af gødning med kvælstofindhold, jf. stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 6. Ministeren fastsætter en fosfornorm for afgrøderne.

§ 6. En virksomhed, der ikke er omfattet af § 5, stk. 2, og som driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab i følgende tilfælde:

1) Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af § 5, stk. 6.

2) Virksomheden på sit areal dyrker afgrøder, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år.

§ 7. Registrering i Register for Gødningsregnskab har virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted. Miljø- og fødevareministeren kan dog i særlige tilfælde registrere en virksomhed med virkning for tidligere planperioder.

Stk. 2. Ministeren kan i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at en virksomhed, der er delregistreret i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven), alene registreres for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab.

Stk. 3. En virksomhed skal være tildelt et centralt virksomhedsregistreringsnummer (CVR-nummer) efter lov om Det Centrale Virksomhedsregister for at kunne anmelde sig til registrering i Register for Gødningsregnskab.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om Register for Gødningsregnskabs opbygning og ajourføring, om anmeldelse til registrering og om krav om dokumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt, samt om hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering skal indeholde. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om registrering af virksomheder, der ikke er tildelt et CVR-nummer.

§ 8. Til en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, udstedes et bevis for registreringen. Beviset benyttes som dokumentation for virksomhedens ret til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Som dokumentation kan i stedet benyttes direkte opslag i Register for Gødningsregnskab.

Stk. 2. Den, der driver momspligtig handel med gødning, kan få adgang til ved opslag i Register for Gødningsregnskab at konstatere, om en køber er berettiget til at købe afgiftsfri gødning i henhold til lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om gødningshandleres adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.

§ 9. Når en virksomhed ikke længere har pligt til at være registreret efter § 5, stk. 2, eller den registrerede ikke længere ønsker sin virksomhed registreret efter § 6, kan virksomheden afmeldes fra Register for Gødningsregnskab. Miljø- og fødevareministeren kan afmelde en virksomhed fra Register for Gødningsregnskab fra den førstkommende planperiode, hvis virksomheden ikke længere opfylder betingelserne i § 5, stk. 2, eller § 6.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om afmelding fra registrering, herunder om hvilke oplysninger en afmelding fra registrering skal indeholde.

Planperiode

§ 10. En planperiode udgør perioden fra den 1. august til den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.

Lovens forhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)

§ 11. Miljø- og fødevareministeren kan for regler fastsat i medfør af denne lov fastsætte regler om, at lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) ikke finder anvendelse i det omfang, der er tale om projekter eller dele af projekter, der er omfattet af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. og regler fastsat i medfør heraf.

Kapitel 2

Gødningsanvendelse

Balance mellem kvote for kvælstof og forbrug af kvælstof

§ 12. I planperioden må en virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. §§ 18, 19 og 21-30, og regler fastsat i medfør heraf, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17.

Samlet kvote for kvælstof

§ 13. For planperioden skal en virksomheds samlede kvote for kvælstof beregnes som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbundstype.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, hvordan markens størrelse og afgrøde fastsættes og om beregning af kvoten efter stk. 1.

Stk. 3. Ministeren fastsætter kvælstofnormer og standardudbytter for afgrøder.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte andre kvælstofnormer for afgrøder for virksomheder, der driver gartneri, planteskoler, dyrkning af frugt og bær eller skovbrug. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af disse virksomheders samlede kvote for kvælstof.

Stk. 6. Ministeren fastsætter jordbundstyper og udarbejder og vedligeholder et kort over disse.

§ 14. Ønsker en virksomhed at fravige den jordbundstype, der fremgår af det kort, der nævnes i § 13, stk. 6, skal virksomheden for egen regning foretage prøveudtagning og analyser af jordbundstypen på virksomhedens arealer. Giver resultatet af prøveudtagningen og analysen anledning til anvendelse af en anden jordbundstype end den jordbundstype, der fremgår af det kort, der nævnes i § 13, stk. 6, kan virksomheden vælge at anvende denne jordbundstype.

Stk. 2. Resultatet af prøveudtagning og analyser af jordbundstypen skal kunne fremvises ved kontrol.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om prøveudtagning, analyser af jordbundstype, gyldighed af jordprøver og dokumentation for anvendelse af en anden jordbundstype end den jordbundstype, der fremgår af det kort, der nævnes i § 13, stk. 6.

§ 15. En virksomheds samlede kvote for kvælstof skal korrigeres i henhold til jordens aktuelle indhold af plantetilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens start, der fastsættes i kvælstofprognosen for planperioden.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om kvælstofprognosen.

§ 16. En virksomheds samlede kvote for kvælstof kan korrigeres, hvis det forventede udbytte for en afgrøde afviger fra afgrødens standardudbytte. Korrektion foretages ud fra korrektionsfaktorer. Korrektion for højere forventet udbytte kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter end standardudbyttet for den pågældende afgrøde.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om beregningen af det højere udbytte, korrektionsfaktorer og krav til dokumentation for højere forventede udbytter.

§ 17. En virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden i følgende tilfælde:

1) Virksomheden har valgt at anvende reduktion af den samlede kvote for kvælstof som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 39.

2) Virksomheden har fået prioriteret en ansøgning om tilskud til reduktion af den samlede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 40.

Stk. 2. En virksomhed får endvidere reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 40.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden har valgt at anvende en fleksibel frist for etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af §§ 38 eller 40.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om reduktionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, herunder om beregningen af reduktionen.

Stk. 5. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om reduktion af den samlede kvote for kvælstof for planperioden for virksomheder, der i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre afgrøderne en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3.

Forbrug af kvælstof og fosfor

§ 18. For planperioden skal en virksomheds samlede forbrug af kvælstof og fosfor beregnes som summen af forbruget af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning.

Stk. 2. Afgiftsbelagt kvælstof i gødning, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., anvendt på arealer, der ikke er omfattet af § 13, medregnes ikke i en virksomheds forbrug af kvælstof.

§ 19. Miljø- og fødevareministeren fastsætter den andel af den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i de pågældende gødningstyper.

Stk. 2. Ved blanding af gødning kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, hvordan den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof for blandingen, skal opgøres.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at den andel af den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, kan fastsættes ved analyse for virksomhedens regning.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed under særlige omstændigheder og efter ansøgning kan anvende en anden andel af den totale mængde af kvælstof ved beregningen af forbruget af kvælstof.

§ 20. Virksomhedens forbrug af fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning eller i blandinger heraf opgøres som den totale mængde af fosfor i gødningstypen.

§ 21. Den totale mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt, beregnes for husdyrgødning, herunder forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse, for anden organisk gødning, for bioaske og for kunstgødning som den mængde kvælstof og fosfor, der er i den gødning, som virksomheden har produceret og fået leveret i planperioden til og med den 31. juli, fratrukket kvælstof og fosfor i gødning, der er afsat inden for planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager.

Stk. 2. Kvælstof i gødning, der er afbrændt på virksomhedens eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg efter regler fastsat i medfør af § 27, kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof, jf. stk. 1.

Stk. 3. Kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der er afsat af udegående dyr efter regler fastsat i medfør af § 28, kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor, jf. stk. 1.

Stk. 4. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning kan fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor.

§ 22. En virksomheds produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og staldsystemer. Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres for afvigelser i produktionsniveau.

Stk. 2. Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning. Korrektioner foretages på grundlag af korrektionsfaktorer, og afvigelserne skal dokumenteres ved driftsbilag.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og om opgørelse af og dokumentation for virksomhedens besætning og staldsystemer.

Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om, for hvilke dyrearter korrektion af indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i produktionsniveau skal finde sted og om korrektionsfaktorer. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om korrektion af normer på grund af afvigelser i ydelses- og produktionsniveau og i fodermængde og -sammensætning og dokumentation for afvigelserne.

§ 23. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om bestemmelse af indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end husdyrgødning, herunder at kvælstof- og fosforindhold kan bestemmes ved beregning eller ved repræsentative prøver.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de repræsentative prøver og analyse af prøverne, jf. stk. 1, herunder om egenbetaling, og om at prøverne og analyserne skal udføres af akkrediterede laboratorier.

§ 24. Den mængde kvælstof og fosfor i gødning, der modtages, jf. § 21, stk. 1, fra en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal svare til den mængde kvælstof og fosfor i gødningen, som den afgivende virksomhed har afsat til modtagerens virksomhed efter § 25, stk. 1.

Stk. 2. Mængden af kvælstof og fosfor i gødning, der modtages, jf. § 21, stk. 1, beregnes på baggrund af afgiverens angivelse af indhold af kvælstof og fosfor i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden indtil den 31. juli.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om dokumentation for den gødning, der er modtaget efter stk. 1 og 2.

§ 25. En virksomhed kan fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse i den totale mængde af kvælstof og fosfor i gødningen, hvis dette er afsat til en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab. Virksomheder, som har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som afsætter et gødningsprodukt herfra uden for virksomheden, kan endvidere fratrække kvælstoffet og fosforen i det afsatte gødningsprodukt i den totale mængde kvælstof og fosfor.

Stk. 2. En virksomhed kan fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, hvis dette er afsat til et fælles biogasanlæg eller til et forarbejdningsanlæg.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1, 1. pkt., skal gælde for anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning, der afsættes til en registreret virksomhed.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1, 2. pkt., skal gælde for andre anlæg end de anlæg, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i andre typer af gødning kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor, hvis gødningen afsættes til fælles biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i gødning kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor, hvis gødningen afsættes til andre anlæg, der behandler gødningen, end de anlæg, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om dokumentation for den gødning, der er afsat.

§ 26. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed, der afsætter kvælstof og fosfor i gødning ud af landet, kan fratrække kvælstof og fosfor i den afsatte gødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor.

§ 27. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der afsætter kvælstof og fosfor i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til et forbrændingsanlæg eller til et brændingsanlæg, kan fratrække kvælstof og fosfor i den afsatte gødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, som har afbrændt kvælstof i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning i eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser kan fratrække kvælstof i den afbrændte gødning i den totale mængde af kvælstof.

§ 28. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der afsættes af udegående dyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres gødning eller kun må tilføres en nærmere fastlagt mængde gødning udover den gødning, dyrene afsætter på arealet, kan fradrages i den totale mængde kvælstof og fosfor.

§ 29. En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype opgøres som den forudgående planperiodes ultimolager.

§ 30. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om en virksomheds opgørelse af ultimolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at virksomheder, der udbringer gødning i perioden fra den 1. august til den 30. september, jf. § 10, 2. pkt., skal korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt i perioden fra den 1. august til den 30. september. Ministeren kan også fastsætte regler om en virksomheds maksimale ultimolager af kvælstof og fosfor i gødning.

Nyregistrerede virksomheder

§ 31. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om bestemmelse af forfrugt, jf. § 13, og om opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper, jf. § 29, for virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab.

Ophør og overdragelse

§ 32. Ophører en virksomhed før udløb af planperioden med at eje eller have brugsret til et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6, for den pågældende planperiode, skal virksomhedens samlede forbrug af kvælstof og fosfor på arealet for den forløbne del af planperioden beregnes, jf. §§ 18-30.

Stk. 2. Den ophørende virksomhed skal give den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, hvis virksomheden er registreret i Register for Gødningsregnskab, skriftlig oplysning om følgende:

1) Forfrugten.

2) Den samlede kvote for kvælstof.

3) Det forventede fosforloft, der er tilknyttet gødningen, jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., fra husdyrgødning og anden organisk gødning, der er udbragt på arealet.

4) Forbruget af kvælstof og fosfor.

Stk. 3. Oplysningerne i stk. 2, skal vedrøre det overdragne areal i perioden fra planperiodens start indtil det tidspunkt, hvor virksomheden ophører med at eje eller have brugsret til arealet.

§ 33. Den samlede kvote for kvælstof, forbruget af kvælstof og fosfor og det overdragne areal, jf. § 32, stk. 1, for den samlede planperiode henregnes til den virksomhed, der har overtaget arealet eller brugsretten hertil, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Gives skriftlig oplysning som nævnt i § 32, stk. 2, ikke, henregnes forbruget af kvælstof og fosfor for den forløbne del af planperioden til den virksomhed, der har overdraget arealet eller brugsretten hertil.

Stk. 3. Overdrages et areal eller brugsretten hertil før udløbet af planperioden, og overstiger det samlede forbrug af kvælstof på arealet for den forløbne del af planperioden den samlede kvote for kvælstof for det pågældende areal for hele planperioden, henregnes den del af forbruget, der overstiger kvoten, til den virksomhed, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil, medmindre den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, erklærer, at forbruget kan henregnes til denne virksomhed.

Stk. 4. Er den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil før udløb af planperioden, ikke registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, henregnes forbruget af kvælstof og fosfor for den forløbne del af planperioden til den virksomhed, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil. Den samlede kvote for kvælstof og arealet som nævnt i § 32, stk. 1, for den samlede planperiode henregnes ligeledes til den virksomhed, der har overdraget arealet eller brugsretten hertil.

§ 34. Ophører en virksomhed før udløb af planperioden med at være registreret i Register for Gødningsregnskab, og overdrager virksomheden før udløb af planperioden sit samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning eller bioaske, skal virksomheden opgøre lageret på overdragelsestidspunktet.

Stk. 2. Oplysninger om opgørelsen af lageret, jf. stk. 1, gives skriftligt til den virksomhed, der overtager lageret.

Stk. 3. Det overdragne lager henregnes til den virksomhed, der overtager lageret.

Stk. 4. Gives skriftlig oplysning som nævnt i stk. 2 ikke, opgøres det overdragne lager til 0 kg kvælstof og fosfor.

§ 35. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der er nævnt i §§ 32-34, herunder om udarbejdelse, indhold, form og indberetning og om frister. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om dokumentation og om opbevaring af dokumentation.

Kapitel 3

Gødningsleverandører

§ 36. Miljø- og fødevareministeren fører et register over oplysninger om gødningsleverancer fra virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gødning. Registeret benævnes Leverandørregister for gødningsleverancer.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om, at de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, skal indberette følgende til Leverandørregister for gødningsleverancer:

1) Hvortil der er afsat gødning.

2) Den afsatte gødningstype og -mængde.

3) Den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte gødning.

4) Den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning.

5) Det fosforloft, der er tilknyttet den afsatte gødning, jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Stk. 3. Indberetningen af kvælstofholdig gødning, jf. stk. 2, skal omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet henholdsvis med og uden afgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at de anlæg, der er omfattet af § 3, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, skal indberette følgende til Leverandørregister for gødningsleverancer:

1) Hvorfra de modtager gødning.

2) Den modtagne gødningstype og -mængde.

3) Den totale mængde af kvælstof og fosfor i den modtagne gødning.

4) Den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning.

5) Det fosforloft, der er tilknyttet den modtagne gødning, jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om den form, som indberetninger til Leverandørregister for gødningsleverancer skal have.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om prøveudtagning, herunder at prøver skal udføres af akkrediterede laboratorier, analysemetoder, opbevaring af prøver og analyseresultater, indberetning af analyseresultater, opgørelse og indberetning af primo- og ultimolager og afvigelser ved bearbejdningsprocessen for de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1 og 2, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3.

§ 37. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om krav til gødningsleverandørers indberetning og opgørelse, dokumentationskrav og anmeldelse og registrering af anlæg.

Kapitel 4

Næringsstofreducerende tiltag

§ 38. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere efterafgrøder, herunder om hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om dyrkningen af disse, i hvilke områder efterafgrøder skal etableres, hvordan områderne afgrænses og om efterafgrødernes nærmere placering i områderne. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvor stor en del af virksomhedens areal efterafgrøder skal etableres og beregningen heraf samt om dispensation fra efterafgrødekravet i det omfang, at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, herunder fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.

§ 39. Miljø- og fødevareministeren kan etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.

Stk. 2. Ministeren kan etablere pilotprojektordninger, hvorefter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningerne efter stk. 1 og 2, herunder frister og omregningsfaktorer m.v.

Stk. 4. Ministeren kan for ordninger omfattet af stk. 2 fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold og oplysninger, herunder om formkrav hertil. Ministeren kan endvidere fastsætte vilkår i afgørelser om ordninger truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 2.

Kapitel 5

Tilskudsordninger

§ 40. Miljø- og fødevareministeren kan yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om, hvilke virkemidler der kan ydes tilskud til. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v. og om administration af tilskudsordningerne.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at tilskudsmodtageren i hele perioden, hvor betingelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om kontrol, om nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter.

Kapitel 6

Planlægnings- og regnskabskrav

Gødningsplanlægning

§ 41. En virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, skal for hver planperiode foretage en gødningsplanlægning for det samlede landbrugsareal.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder frister for planlægningens foretagelse, dens udformning, indhold, herunder krav om tilknytning af et markkort, og indsendelse samt om opgørelsen af det samlede landbrugsareal. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om revision af gødningsplanlægningen.

Gødningsregnskab

§ 42. En virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, skal hvert år udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode. Gødningsregnskabet skal indberettes til miljø- og fødevareministeren.

Stk. 2. Gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af virksomhedens gødningsplanlægning, jf. § 41, og angive følgende:

1) Virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17, og virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål, jf. §§ 18-35.

2) Det fosforloft, der er tilknyttet gødningen, jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

3) Oplysninger om husdyrbesætning.

4) Størrelsen på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal.

5) Oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om gødningsregnskabets udformning og indhold, herunder hvilke oplysninger der skal indberettes. Ministeren fastsætter endvidere regler om opbevaring af bilag, om frister for indberetning af gødningsregnskabet m.v.

§ 43. Virksomheden skal anvende særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab.

Stk. 2. Miljø- og fødevareministeren udarbejder de skemaer, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Ministeren kan godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i stk. 2.

Stk. 4. Virksomheden skal opbevare gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst 5 år.

Indberetning og opgørelse af arealer etableret med plantedække

§ 44. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af § 4, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1, og § 39, og indgive indberetningen og opgørelsen til ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen og opgørelsen, herunder om udformning, indhold og fristen for indgivelse. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at indberetningen efter stk. 1 skal tilknyttes et markkort.

Kapitel 7

Administrative bestemmelser

Afgørelser og tilsyn m.v.

§ 45. Afgørelser efter loven træffes af miljø- og fødevareministeren.

Stk. 2. Ministeren fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf.

§ 46. Miljø- og fødevareministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, kan udtage jordprøver til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen, jf. § 15, stk. 2, uden at skulle betale kompensation herfor. Virksomheden skal efter anmodning give ministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende jordprøver til udarbejdelse af kvælstofprognosen.

Klage og delegation

§ 47. Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 40 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.

Stk. 3. Miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Henlægger ministeren sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav hertil.

Obligatorisk digital kommunikation

§ 48. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Ministeren kan herunder fastsætte regler om fritagelse fra pligten.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur og lignende.

Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Kontrol m.v.

§ 49. En virksomhed, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrol, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan uden at betale kompensation herfor forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for kontrol.

§ 50. Miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er fastsat i medfør heraf.

§ 51. Miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til virksomheder, der er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme regler har ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på stedet at gennemgå regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret digitalt, omfatter adgangen til dem også digital adgang hertil. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale kompensation herfor. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres.

Stk. 2. Virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved den kontrol, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af den kontrol, der er nævnt i stk. 1. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Offentliggørelse

§ 52. Miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse dels af indberettede oplysninger, dels af resultater på grundlag af kontrol samt vedtagne administrative bødeforelæg på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske digitalt. Ministeren kan bestemme, at visse indberettede oplysninger, kontrolresultater eller sanktioner ikke skal offentliggøres.

Stk. 3. Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på internettet på grundlag af et af ministeren oprettet it-system vedrørende indberettede oplysninger, kontrolresultater og sanktioner. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra it-systemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra it-systemet at få meddelt oplysninger, som har været offentliggjort. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Kapitel 8

Straffebestemmelser

§ 53. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 12, § 41, stk. 1, § 42, stk. 1 og 2, eller § 43, stk. 1 og 4, eller

2) undlader at anmelde virksomheden til registrering efter § 5, stk. 2, eller undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 12 udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof og i kg kvælstof pr. ha.

Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 4. Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør af loven er 4 år.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 54. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Miljø- og Fødevareministeriet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler fastsat i medfør af loven, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.

Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 9

Ændringer i anden lovgivning

§ 55. I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 6. juli 2018, som ændret ved § 2 i lov nr. 497 af 22. maj 2018, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 2 og 3.

2. § 3, stk. 1, nr. 6 og 7, ophæves.

Nr. 8 bliver herefter nr. 6.

3. Overskriften til kapitel 1 a affattes således:

»Kapitel 1 a

Anvendelse af gødning«

4. I §§ 5 b, 5 c og 45 a indsættes efter »organisk gødning«: »eller bioaske«.

5. § 5 d, overskriften før § 5 e, §§ 5 e og 5 f, overskriften før § 5 g, §§ 5 g-5 o, overskriften før § 5 p, §§ 5 p og 5 q, overskriften før § 5 r og § 5 r ophæves.

6. I § 44, stk. 2, ændres »§§ 5 e-5 r og de regler, der er fastsat med hjemmel i disse bestemmelser, og regler,« til: »de regler,«.

7. I § 44, stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

8. § 91, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Nr. 7-14 bliver herefter nr. 6-13.

§ 56. I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. november 2016, som ændret ved § 7 i lov nr. 1431 af 5. december 2018 og § 11 i lov nr. 1728 af 27. december 2018, foretages følgende ændring:

1. Overalt i loven ændres »lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække« til: »lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag«.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 57. Loven træder i kraft den 1. april 2019.

Stk. 2. Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, ophæves ved lovens ikrafttrædelse.

Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på forhold, der vedrører planperioden 2018/2019, som denne er defineret i § 4 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. For sådanne forhold finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 4. Lovens § 4 finder ikke anvendelse for planperioden 2019/2020, som denne er defineret i § 4 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. For denne periode finder § 3 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, og § 2, stk. 2, i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 6. juli 2018, anvendelse.

Stk. 5. Lovens §§ 5-9 finder ikke anvendelse for planperioden 2019/2020, som denne er defineret i § 4 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018. For denne periode finder de hidtil gældende regler i § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, anvendelse.

Stk. 6. Virksomheder, der ved afslutningen af planperioden 2019/2020, som denne er defineret i § 4 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, er registreret i Register for Gødningsregnskab, og som fortsat skal være registreret, forbliver registreret.

Stk. 7. Regler, der er fastsat i medfør af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov. Regler om straf for overtrædelse af regler, der er fastsat i de pågældende bekendtgørelser, forbliver i kraft, indtil bekendtgørelsen ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.

Stk. 8. Regler, der er fastsat i medfør af de bestemmelser i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 6. juli 2018, der ophæves i medfør af § 55, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af denne lov.

Kapitel 11

Territorial gyldighed

§ 58. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Lovens formål og anvendelsesområde m.v.

3.1.1. Lovens formål

3.1.1.1. Gældende ret

3.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.2. Lovens anvendelsesområde

3.1.2.1. Gødningsanvendelse (registrering i Register for Gødningsregnskab)

3.1.2.1.1. Gældende ret

3.1.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.1.2.1.3. Den foreslåede ordning

3.1.2.2. Plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag

3.1.2.2.1. Gældende ret

3.1.2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.1.2.2.3. Den foreslåede ordning

3.1.2.3. Gødningsleverandører

3.1.2.3.1. Gældende ret

3.1.2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.1.2.3.3. Den foreslåede ordning

3.1.2.4. Overførsel af regler om fosforregnskab og husdyrefterafgrøder til gødskningsloven

3.1.3. Planperioden

3.1.3.1. Gældende ret

3.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

3.2. Gødningsanvendelse

3.2.1. Næringsstofbalancen og kvotesystem

3.2.1.1. Kvælstofkvoten

3.2.1.1.1. Kvælstofnormerne, herunder gartneriafgrøder

3.2.1.1.1.1. Gældende ret

3.2.1.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.2.1.1.1.3. Den foreslåede ordning

3.2.1.1.2. Kvælstofprognosen

3.2.1.1.2.1. Gældende ret

3.2.1.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.2.1.1.2.3. Den foreslåede ordning

3.2.1.1.3. Tillæg til kvoten – forventet højere udbytte

3.2.1.1.3.1. Gældende ret

3.2.1.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.2.1.1.3.3. Den foreslåede ordning

3.2.1.1.4. Reduktion af kvoten

3.2.1.1.4.1. Gældende ret

3.2.1.1.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.2.1.1.4.3. Den foreslåede ordning

3.2.1.2. Beregning og opgørelse af forbrug af kvælstof og fosfor

3.2.1.2.1. Gældende ret

3.2.1.2.1.1. Husdyrgødning

3.2.1.2.1.2. Forarbejdet husdyrgødning

3.2.1.2.1.3. Afgasset biomasse

3.2.1.2.1.4. Anden organisk gødning

3.2.1.2.1.5. Bioaske

3.2.1.2.1.6. Handelsgødning

3.2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.1.2.2.1. Struktur og beregning af forbrug

3.2.1.2.2.1.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.2.1.2.2.1.2. Den foreslåede ordning

3.2.1.2.2.2. Beregning af den totale mængde kvælstof og fosfor for hver gødningstype

3.2.1.2.2.2.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.2.1.2.2.2.2. Den foreslåede ordning

3.2.1.2.2.3. Beregning af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

3.2.1.2.2.3.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.2.1.2.2.3.2. Den foreslåede ordning

3.2.1.2.2.4. Beregning af kvælstof- og fosforindholdet i andre former for gødning end husdyrgødning

3.2.1.2.2.4.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.2.1.2.2.4.2. Den foreslåede ordning

3.2.1.2.2.5. Modtaget og afsat kvælstof og fosfor i gødning

3.2.1.2.2.5.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.2.1.2.2.5.2. Den foreslåede ordning

3.2.1.2.2.6. Opgørelse af primo- og ultimolager af kvælstof og fosfor i gødning

3.2.1.2.2.6.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.2.1.2.2.6.2. Den foreslåede ordning

3.2.1.2.3. Overdragelse, ophør og nyregistrerede virksomheder

3.2.1.2.3.1. Gældende ret

3.2.1.2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.2.1.2.3.3. Den foreslåede ordning

3.3. Næringsstofreducerende tiltag

3.3.1. Efterafgrøder

3.3.1.1. Efterafgrødeordninger

3.3.1.1.1. Gældende ret

3.3.1.1.1.1. Det pligtige efterafgrødekrav

3.3.1.1.1.2. Husdyrefterafgrødekravet

3.3.1.1.1.3. Den målrettede efterafgrødeordning og målrettet regulering for 2017-2019

3.3.1.1.1.3.1. Frivillig tilskudsordning om kvælstofreducerende virkemidler

3.3.1.1.1.3.2. Obligatorisk krav om efterafgrøder

3.3.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.1.1.2.1. Efterafgrødekravet

3.3.1.1.2.1.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.3.1.1.2.1.2. Den foreslåede ordning

3.3.1.1.2.2. Frivillig tilskudsordning om kvælstofreducerende virkemidler

3.3.1.1.2.2.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.3.1.1.2.2.2. Den foreslåede ordning

3.3.1.2. Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet

3.3.1.2.1. Gældende ret

3.3.1.2.1.1. Alternativ opfyldelse af det pligtige efterafgrødekrav og obligatorisk krav om efterafgrøder

3.3.1.2.1.2. Alternativ opfyldelse af husdyrefterafgrødekravet

3.3.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.3.1.2.3. Den foreslåede ordning

3.3.2. Dyrkningsrelaterede tiltag

3.3.2.1. Gældende ret

3.3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.3.2.3. Den foreslåede ordning

3.4. Planlægnings- og regnskabskrav

3.4.1. Gødningsplanlægning

3.4.1.1. Gældende ret

3.4.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.4.1.3. Den foreslåede ordning

3.4.2. Gødningsregnskab

3.4.2.1. Gældende ret

3.4.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.4.2.3. Den foreslåede ordning

3.4.3. Gødningsleverandører

3.4.3.1. Gældende ret

3.4.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.4.3.3. Den foreslåede ordning

3.4.4. Indberetning og opgørelse af arealer etableret med efterafgrøder

3.4.4.1. Gældende ret

3.4.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.4.4.3. Den foreslåede ordning

3.5. Administrative bestemmelser

3.5.1. Kontrol

3.5.1.1. Afgørelse og tilsyn

3.5.1.1.1. Gældende ret

3.5.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.5.1.1.3. Den foreslåede ordning

3.5.1.2. Samkøring af oplysninger i kontroløjemed

3.5.1.2.1. Gældende ret

3.5.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.5.1.2.3. Den foreslåede ordning

3.5.1.3. Virksomhedernes oplysningspligt og adgang uden retskendelse

3.5.1.3.1. Gældende ret

3.5.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.5.1.3.3. Den foreslåede ordning

3.5.2. Klage og delegation

3.5.2.1. Gældende ret

3.5.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.5.2.3. Den foreslåede ordning

3.5.3. Obligatorisk digital kommunikation

3.5.3.1. Gældende ret

3.5.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.5.3.3. Den foreslåede ordning

3.5.4. Offentliggørelse af gødningsregnskaber

3.5.4.1. Gældende ret

3.5.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.5.4.3. Den foreslåede ordning

3.6. Håndhævelse

3.6.1. Straf

3.6.1.1. Bødestraf

3.6.1.1.1. Gældende ret

3.6.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.6.1.1.3. Den foreslåede ordning

3.6.1.1.3.1. De enkelte kategorier af strafbare forhold

3.6.1.2. Straf for overtrædelse af bestemmelser i administrative regler

3.6.1.2.1. Gældende ret

3.6.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.6.1.2.3. Den foreslåede ordning

3.6.1.2.3.1. Udvalgte overtrædelser

3.6.1.3. Forældelse af strafansvar

3.6.1.3.1. Gældende ret

3.6.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.6.1.3.3. Den foreslåede ordning

3.6.1.4. Strafansvar for juridiske personer

3.6.1.4.1. Gældende ret

3.6.1.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.6.1.4.3. Den foreslåede ordning

3.6.1.5. Administrative bødeforelæg

3.6.1.5.1. Gældende ret

3.6.1.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.6.1.5.3. Den foreslåede ordning

3.6.2. Øvrige sanktioner

3.6.2.1. Reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden

3.6.2.1.1. Gældende ret

3.6.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.6.2.1.3. Den foreslåede ordning

3.6.2.2. Særligt om krydsoverensstemmelse

3.7. Konsekvensændringer i husdyrbrugloven

3.7.1. Gældende ret

3.7.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

3.7.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Administrative omstillings- og driftskonsekvenser

4.2. Digitaliseringsklar lovgivning

4.3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5.1. Agil erhvervsrettet regulering

6. Administrative konsekvenser for borgere

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

8.1. Nitratdirektivet

8.1.1. Nitratdirektivets rammer

8.1.2. Gældende implementering af nitratdirektivet

8.1.3. Lovforslagets forhold til nitratdirektivet

8.2. Drikkevandsdirektivet

8.2.1. Gældende implementering af drikkevandsdirektivet

8.3. Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

8.3.1. Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivets rammer

8.3.2. Gældende implementering af vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

8.3.3. Lovforslagets forhold til vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

8.4. Havstrategidirektivet

8.5. VVM-direktivet

8.5.1. VVM-direktivets rammer

8.5.2. Gældende implementering af VVM-direktivet

8.5.3. Lovforslagets forhold til VVM-direktivet

8.6. Habitatdirektivet

8.6.1. Habitatdirektivets rammer

8.6.2. Gældende implementering af habitatdirektivet

8.6.3. Lovforslagets forhold til habitatdirektivet

8.7. NEC-direktivet

8.8. Krydsoverensstemmelse

8.8.1. EU-rettens rammer

8.8.2. Gennemførelse af krydsoverensstemmelse i dag

8.8.3. Lovforslagets forhold til krydsoverensstemmelse

8.9. Statsstøtteretlige aspekter

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med dette lovforslag foreslås fastsat en ny lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. Lovforslaget erstatter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018 (herefter gødskningsloven).

Lovforslaget bidrager ligesom gødskningsloven til opfyldelsen af en række af Danmarks internationale forpligtelser på miljøområdet, herunder Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget (herefter nitratdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandrammedirektivet).

I lovforslaget foreslås en række bestemmelser om gødningsanvendelse og plantedække fra gødskningsloven videreført. Således foreslås indholdet i reglerne om kvælstofkvotesystemet og gødningsregnskab i hovedtræk videreført. Reglerne omhandler bl.a. en kvote for, hvor meget kvælstof en virksomhed må forbruge i løbet af et dyrkningsår, samt udarbejdelse af regnskab for gødningsanvendelsen. Tilsvarende foreslås en videreførelse af hovedindholdet i reglerne om efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag, der vedrører fastsættelse af krav om etablering af plantedække om efteråret og begrænsning i adgangen til at foretage jordbearbejdning og omlægning af arealer i visse tidsrum.

Lovforslaget har endvidere til formål at fortsætte indsatsen med at målrette kvælstofreguleringen i 2020 og fremadrettet, så den i højere grad tager højde for de lokale behov for en kvælstofreducerende indsats. Med lovforslaget foreslås miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte krav om næringsstofreducerende tiltag og til at etablere en tilskudsordning med kompensation for kvælstofreducerende virkemidler målrettet områder med et særligt behov for kvælstofreduktion. Den foreslåede ordning bygger videre på den målrettede kvælstofregulering for 2019, der blev vedtaget ved lov nr. 497 af 22. maj 2018 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., og skaber hjemmel til, at målrettet kvælstofregulering kan fastholdes i 2020 og frem.

For i højere grad at samle regler om efterafgrøder og om kvælstof- og fosforregnskab (gødningsregnskab) i én lov foreslås det endvidere, at en række af bestemmelserne i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1020 af 6. juli 2018 (herefter husdyrbrugloven) overføres til den foreslåede nye lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. Som led i den foreslåede overførsel af reglerne om fosforregnskab fra husdyrbrugloven foreslås der i lovforslaget fastsat regler om opgørelse af forbruget af fosfor fra bioaske, herunder forbrændt husdyrgødning.

2. Baggrund

Den gældende gødskningslov er fra 1998, og der er siden vedtaget en lang række ændringer til loven. Når der i forbindelse med administrationen af loven er konstateret uhensigtsmæssigheder eller andre behov for opdatering, er disse håndteret ved løbende ændringer. Det er dog Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der er et behov for en generel gennemskrivning af loven for derved at foretage en oprydning, opdatering og nytænkning af lovens bestemmelser. Lovforslaget foreslås derfor fremsat som en ny hovedlov, og lovforslaget indeholder således regler fra den gældende gødskningslov, der enten videreføres eller videreføres med ændringer eller med mindre redaktionelle justeringer. Lovforslaget indeholder også regler, der er nye i forhold til den gældende gødskningslov.

Lovforslaget regulerer grundlæggende landbrugets udledning af kvælstof og er således et forslag, der sætter rammerne for anvendelse af gødning, så det sikres, at især vandmiljøet ikke lider skade, og at Danmark lever op til sine internationale miljøforpligtelser. En af de største udfordringer på vandmiljøområdet er tilførslen af kvælstof, som bl.a. har sit udspring i landbrugets anvendelse af gødningsstoffer.

Planter skal tilføres gødning for at vokse, og gødning er dermed en forudsætning for, at landmanden kan høste et udbytte af god kvalitet og omfang. Planterne gødes bl.a. med organisk gødning i form af husdyrgødning og restprodukter fra byerne og industrien, som f.eks. spildevandsslam, samt uorganisk gødning (handelsgødning), som ofte betegnes som kunstgødning.

Tab af kvælstof til vandmiljøet er uundgåeligt ved landbrugsproduktion. Tabet sker først og fremmest ved udvaskning fra rodzonen, der er den del af jordbunden, der indeholder levende rødder. Dette sker primært i efteråret og vinteren som følge af, at jorden mættes med vand, som dermed sætter gang i afstrømningen fra rodzonen. Det er dog ikke alt kvælstof, som uden videre udvaskes.

Organisk kvælstof i gødning vil typisk skulle omsættes, før det bliver tilgængeligt for planterne eller for udvaskning. Omdannelse af organisk kvælstof sker i øvrigt over tid og ikke nødvendigvis på tidspunkter, hvor planterne optager kvælstof.

Ikke al den nitrat, der udvaskes fra rodzonen, vil blive udvasket til vandmiljøet. En del af nitraten omdannes i jorden til atmosfærisk kvælstof eller lattergas (denitrifikation), når det nitratholdige vand passerer iltfrie jordlag. Ligeledes vil en del af den nitrat, der udvaskes til vandløb og videre til søer, blive fjernet, da det omsættes i sedimentet ved bunden.

Overbelastning af særligt havområder med kvælstof – primært i form af nitrat – kan medføre øget algevækst (eutrofiering), der gør vandet uklart, så sollys ikke kan trænge ned til vandplanterne på de dybere steder. I visse tilfælde kan algevæksten være så kraftig, at det udløser iltsvind, fordi bakterier bruger ilten i vandet til at nedbryde de mange alger, når de dør.

Reguleringen af dansk vandmiljø er primært sket ved hjælp af såkaldte vandmiljøplaner, med NPO-Handlingsplanen fra 1985 som den første. Denne handlingsplan er gennem årene blevet afløst af en række nye planer – Vandmiljøplan I (VMP I), Handlingsplan for bæredygtigt landbrug samt Vandmiljøplan II og III (VMP II og III). I årene frem til i dag er der sket en markant reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet som følge af disse planer. Målsætningen i planerne har været fastsat som en konkret, kvantitativ reduktion af næringsstoffer. Samtidig er der i EU-lovgivningen fastsat regler, som påvirker den danske kvælstofregulering. Disse er fastlagt i nitratdirektivet fra 1991, vandrammedirektivet fra 2000 og senest Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (herefter grundvandsdirektivet) fra 2006.

Frem til i dag er der gennemført yderligere tiltag for at reducere kvælstofudledningen i både Vækstplan for Fødevarer (2014), Aftale om Fødevare- og landbrugspakke (2015) samt Aftale om Naturpakken (2016).

Med Aftale om Fødevare- og landbrugspakke blev det besluttet at fjerne en række generelle krav som f.eks. reducerede kvælstofnormer til under økonomisk optimum og i stedet at indføre en mere målrettet regulering fra 2019. Det blev endvidere aftalt at afskaffe kravet om ekstra 60.000 hektar efterafgrøder fra Vækstplan for Fødevarer samt indførelse af en målrettet efterafgrødeordning i 2017-2018, hævelse af harmonikravet og en ny fosforregulering til afløsning for den indirekte fosforregulering, som det skærpede harmonikrav hidtil havde udgjort. Desuden indgik det i aftalen, at reguleringen af husdyrbrugets anlæg og arealer skulle skilles ad, således at den konkrete tilladelse eller miljøgodkendelse alene omfatter anlæggene m.v., mens anvendelsen af gødning på arealerne skulle overgå til generel regulering.

Den målrettede regulering skal frem mod 2021 bidrage med en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til kystvande på 3.500 tons kvælstof. Indfasningen sker med en tredjedel årligt fra 2019, dvs. 1.167 tons i 2019. I 2017-2018 blev der etableret en midlertidig målrettet efterafgrødeordning, der sikrer, at Danmark overholder sine direktivforpligtelser i forhold til, at miljøtilstanden ikke må forringes, indtil den målrettede regulering er på plads i 2019. Endeligt blev det besluttet at gennemføre en yderligere kvælstofreduktion på ca. 3.400 tons kvælstof med kollektive virkemidler som f.eks. udtagning af lavbundsjorder, vådområder og skovrejsning. Som en del af den samlede håndtering af kvælstofindsatsen blev det besluttet at udskyde 6.200 tons kvælstof til 3. vandplanperiode (2022-2027).

I Aftale om målrettet regulering (2018) blev den konkrete model for målrettet regulering fra 2019 besluttet. Det blev endvidere besluttet at gennemføre en vurdering af de gennemførte kvælstofindsatser i 2018.

Lovforslaget har til formål at fortsætte indsatsen, påbegyndt i 1985, med at reducere kvælstofudledningen til vandmiljøet og samtidig målrette kvælstofreguleringen, så den i højere grad tager højde for lokale behov i både miljøet og landbrugserhvervet.

Miljø- og fødevareministeren satte i november 2015 et arbejde i gang med det formål at skabe en enklere, klarere og mere sammenhængende lovstruktur på Miljø- og Fødevareministeriets område. Ministeren nedsatte på denne baggrund et ekspertpanel til at foretage en kritisk gennemgang og vurdering af et forslag til en ny lovstruktur, som var udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet. Ekspertpanelet afgav en udtalelse om den fremtidige lovstruktur den 28. juni 2017. Ekspertpanelet tilkendegav, at der kan være et forenklingspotentiale i på sigt at samle og sammentænke visse af lovene på Miljø- og Fødevareministeriets område. Ekspertpanelet anbefalede herunder en indholdsmæssig oprydning i og samling af reglerne om landbrugets miljøforhold i husdyrbrugloven og gødskningsloven med henblik på en efterfølgende indarbejdelse i en samlet miljølov.

Husdyrbrugloven indeholder regler om anvendelse af gødning og om etablering af efterafgrøder (arealregulering). Reglerne i husdyrbrugloven om beregning af den totale mængde af fosfor i forskellige gødningstyper og beregningen af produktionen af fosfor i husdyrgødning (fosforregnskab) lægger sig i høj grad op ad reglerne i gødskningsloven, som regulerer beregningen af den totale mængde af kvælstof og beregningen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning. Reglerne for husdyrefterafgrøder i husdyrbrugloven og for de pligtige efterafgrøder i gødskningsloven er ligeledes stort set ens. Det foreslås derfor, at disse dele af husdyrbruglovens arealregulering flyttes til den foreslåede nye lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, hvorved den foreslåede lovs anvendelsesområde udvides i forhold til gødskningslovens anvendelsesområde. Den foreslåede samling af disse af regler bidrager til at udmønte ekspertpanelets anbefaling.

Det er ikke hensigten, at den foreslåede overførsel af regler i sig selv skal medføre materielle ændringer i de overførte regler, udover hvad der følger af lovforslaget i øvrigt, men alene et mere overskueligt regelsæt, hvor plantedækkereglerne og gødskningsreglerne i højere grad er samlet i ét regelsæt. En overførsel af reglerne vil ligeledes medføre, at der er mindre risiko for uhensigtsmæssige uoverensstemmelser mellem de to regelsæt.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget har bl.a. til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof og for i respekt for menneskers livsvilkår at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet.

Lovforslaget indeholder regler om kvælstofkvotesystemet, gødningsleverandører, efterafgrødekrav, dyrkningsrelaterede tiltag, tilskudsordninger og gødningsregnskabet.

Det følger af forslaget, at virksomheder, der driver visse former for jordbrugsaktiviteter, og som enten producerer eller modtager kvælstofholdig gødning af en vis mængde, eller har et areal af en vis størrelse, skal eller kan lade sig registrere i Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gødningsregnskab.

Virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, må ikke forbruge mere kvælstofholdig gødning end kvælstofkvoten. I lovforslaget foreslås der fastsat regler om beregning af kvælstofkvoten, herunder bl.a. om fastsættelse af afgrødernes kvælstofnormer, kvælstofprognosen, udbyttekorrektion og kvotereduktion. Lovforslaget indeholder endvidere regler om beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor for planperioden. Forbruget af kvælstof og fosfor beregnes bl.a. ud fra produceret, leveret og afsat kvælstof og fosfor og lagerbeholdningen. For kvælstof skal der endvidere tages højde for, hvor meget kvælstof afgrøderne kan udnytte (udnyttelseskravet).

Lovforslaget indeholder også bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om gødningsleverandørers indberetningsforpligtelse. Landbrugsstyrelsen anvender gødningsleverandørernes indberetninger af afsat og modtaget gødning til at kontrollere, om virksomhederne har medtaget gødningen i deres gødningsregnskab og til at fortrykke oplysninger i gødningsregnskaberne.

I lovforslaget er der bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte efterafgrødekrav, og herunder til at fastsætte bl.a., hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder, og i hvilke områder efterafgrøder skal etableres. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte krav om etablering af pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og et efterafgrødekrav som en del af den målrettede regulering. Miljø- og fødevareministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om alternativer til etablering af efterafgrøder.

Med lovforslaget foreslås miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, herunder fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.

Miljø- og fødevareministeren foreslås endvidere bemyndiget til at yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Ministeren kan i denne forbindelse fastsætte de nærmere betingelser for ordningen. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte en tilskudsordning, der skal udgøre den frivillige del af den målrettede regulering.

Lovforslaget indeholder endvidere regler om, at virksomheden skal udarbejde gødningsplanlægning og gødningsregnskab og indberette gødningsregnskabet til miljø- og fødevareministeren. Gødningsregnskabet anvendes til at beregne virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor og dermed til at opgøre, om en virksomhed overholder sin kvælstofkvote.

Med lovforslaget foreslås miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om virksomhedens indberetning og opgørelse af arealer etableret med plantedække. Indberetning og opgørelse af virksomhedens arealer etableret med plantedække er en forudsætning for, at Landbrugsstyrelsen kan kontrollere, om de påkrævede efterafgrøder er etableret.

Lovforslaget indeholder en række administrative bestemmelser om afgørelses- og tilsynskompetence, klage og delegation, obligatorisk digital kommunikation, kontrol og om offentliggørelse af forskellige oplysninger. Lovforslaget indeholder desuden regler om straf for overtrædelse af lovens bestemmelser.

Indholdet i en række regler om husdyrefterafgrøder og fosforregnskab foreslås overført fra husdyrbrugloven til den foreslåede nye lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag. I forbindelse med flytningen af reglerne om fosforregnskab fastsættes der efter forslaget regler i den foreslåede lov om opgørelse af forbruget af fosfor fra bioaske, herunder forbrændt husdyrgødning. Som følge heraf foreslås en række konsekvensændringer af reglerne i husdyrbrugloven.

I kvælstofafgiftsloven er der henvisninger til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (gødskningsloven). Som følge af navnet på den foreslåede nye lov foreslås det, at kvælstofafgiftslovens henvisning til gødskningsloven ændres til en henvisning til den foreslåede nye lov.

Endeligt indeholder lovforslaget ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser og regler om territorial gyldighed.

3.1. Lovens formål og anvendelsesområde m.v.

3.1.1. Lovens formål

3.1.1.1. Gældende ret

Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018 (gødskningsloven), har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning, fastsætte krav om etablering af plantedække og om andre dyrkningsrelaterede tiltag og yde tilskud til foranstaltninger med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof, jf. gødskningslovens § 1.

Der findes også foranstaltninger til begrænsning af udvaskning af kvælstof i husdyrbrugloven. Husdyrbruglovens formål er bl.a. at medvirke til, at anvendelsen af gødning kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

3.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de hensyn, der ligger bag gødskningsloven, stadig gælder og derfor også bør danne grundlag for den fremtidige regulering. Det er samtidig ministeriets opfattelse, at formålsbestemmelsen kan forenkles ved ikke at henvise til de enkelte tiltag, lovforslaget indeholder.

Som det fremgår af afsnit 3.1.2.4, finder ministeriet, at regler om husdyrefterafgrøder og fosforregnskab bør overføres fra husdyrbrugloven, således at regler om efterafgrøder og gødningsregnskab i højere grad er samlet i en lov. Den foreslåede overførsel af regler om husdyrefterafgrøder bør afspejles i lovens formålsbestemmelse.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ikke er behov for, at den foreslåede overførsel af regler om fosforregnskab afspejles i lovforslagets formålsbestemmelse, idet regler om at begrænse risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet fortsat varetages i husdyrbrugloven.

Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der bør være mulighed for at tage bredere hensyn ved fastsættelse af regler efter lovforslagets bemyndigelser og ved tilrettelæggelse af administrationen. Det er ministeriets opfattelse, at det bør afspejles i lovens formålsbestemmelse.

3.1.1.3. Den foreslåede ordning

I lovforslagets § 1 foreslås det, at lovens formål er at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof og for i respekt for menneskers livsvilkår at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet under hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet.

Det foreslås, at formålsbestemmelsen forenkles i forhold til gødskningslovens formålsbestemmelse. Det foreslås således, at der ikke i formålsbestemmelsen henvises til de enkelte foranstaltninger, som lovforslaget indeholder. Loven vil efter forslaget fortsat indeholde regler om krav om etablering af efterafgrøder og om andre dyrkningsrelaterede tiltag og ydelse af tilskud til foranstaltninger. Disse tiltag har dog alle til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof og for at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet, hvorfor det ikke anses for nødvendigt at henvise til de enkelte tiltag.

Formålsbestemmelsen foreslås udvidet i forhold til gødskningslovens formål, idet lovforslaget i modsætning til gødskningsloven indeholder regler, som har til formål at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet. Med den foreslåede udvidelse af formålsbestemmelsen til også at omfatte respekt for menneskers livsvilkår tydeliggøres det, at lovens kvælstofreducerende tiltag også har til formål at beskytte menneskers sundhed. Det er med udvidelsen af lovens formål ikke i øvrigt tiltænkt, at den eksisterende administration af gødskningsloven eller de regler fra husdyrbrugloven, der foreslås overført til gødskningsloven, ændres.

Formålsbestemmelsen foreslås endvidere udvidet i forhold til den gældende lov med en bestemmelse om hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet.

Lovforslagets formål skal dels opfyldes ved, at der fastsættes regler for, hvor meget kvælstofholdig gødning virksomheden må anvende på virksomhedens arealer, og dels ved at der fastsættes krav om næringsstofreducerende tiltag som f.eks. efterafgrøder.

Lovforslaget indeholder bl.a. regler om beregning af det samlede forbrug af fosfor i gødning og indberetning af virksomhedens forbrug af fosfor i gødningsregnskabet. Disse regler indgår i dag i husdyrbrugloven. Lovforslagets fosforregnskabsregler skal ses i sammenhæng med reglerne om fosforloft og fosforarealkrav, som ikke foreslås overført fra husdyrbrugloven.

Lovforslagets regler om fosforregnskab og opgørelse af indholdet af fosfor i gødning gør det muligt for Landbrugsstyrelsen at kontrollere, at fosforloftet og fosforarealkravet, der fremgår af husdyrbrugloven og regler fastsat i medfør heraf, overholdes. Bestemmelserne skal dermed understøtte, at fosforkravenes formål efter husdyrbrugloven om at begrænse risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet opnås. Da regler om fosforloft og fosforarealkrav efter forslaget fortsat fastsættes i medfør af husdyrbrugloven, indeholder lovforslaget ikke et selvstændigt formål om begrænsning af udvaskningen af fosfor til vandmiljøet.

Den foreslåede udvidelse af gødskningslovens formål til at omfatte beskyttelse af natur, miljø og dyre- og plantelivet skal ses i sammenhæng med, at det er hensigten at fastsætte krav om etablering af husdyrefterafgrøder efter lovforslagets bemyndigelser. Med den foreslåede udvidelse af formålsbestemmelsen til også at omfatte respekt for menneskers livsvilkår tydeliggøres det, at lovens kvælstofreducerende tiltag også har til formål at beskytte menneskers sundhed.

Den foreslåede udvidelse af gødskningslovens formål til at omfatte hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet betyder, at der i forbindelse med den nærmere fastlæggelse af betingelser for ordningerne, der kan fastsættes i medfør af lovens bemyndigelser, og tilrettelæggelse af administrationen kan tages nogle bredere hensyn. Efter den foreslåede udvidelse vil der f.eks. i forbindelse med fastsættelse af regler om næringsstofreducerende tiltag også kunne inddrages andre hensyn til natur og miljø, for bl.a. at sikre ensartethed på tværs af lovområder. Det drejer sig f.eks. om muligheden for at fastsætte ensartede regler om sprøjteforbud på braklagte arealer, selv om et sprøjteforbud ikke i sig selv vedrører anvendelse af gødning. Endvidere vil der efter den foreslåede udvidelse kunne inddrages hensyn, der primært vedrører myndighedernes administration og kontrol. F.eks. kan der af hensyn til en enkel administration fastsættes regler om mindstekrav til de arealer, der etableres med efterafgrøder, eller hvortil der kan søges tilskud til etablering af efterafgrøder.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 1.

3.1.2. Lovens anvendelsesområde

3.1.2.1. Gødningsanvendelse (registrering i Register for Gødningsregnskab)

3.1.2.1.1. Gældende ret

Miljø- og fødevareministeren har i medfør af gødskningslovens § 2, stk. 1, oprettet Register for Gødningsregnskab. Registeret er oprettet med henblik på administration af de virksomheder, som anvender kvælstofholdig gødning, og som opfylder betingelserne i gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3.

Den, der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, er efter gødskningslovens § 2, stk. 2, forpligtet til at anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomhedens årlige momspligtige omsætning fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf overstiger 50.000 kr., og

1) virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning med et samlet kvælstofindhold, der udgør mere end 1 ton kvælstof,

2) antallet af husdyr på bedriften overstiger et antal dyr, der tilsammen producerer gødning med et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar, eller

3) virksomheden modtager mere end 25 ton husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden.

Grænsen på 50.000 kr. i årlig momspligtig omsætning i gødskningslovens § 2, stk. 2, er identisk med omsætningsgrænsen for momsregistreringspligtens indtræden i §§ 47 og 48 i lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 med senere ændringer. Virksomhederne registreres i Register for Gødningsregnskab på basis af virksomhedens registrering i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-nummer). Hvis der under et CVR-nummer også drives anden virksomhed end jordbrugsaktiviteter, så er det kun den omsætning, der stammer fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, der udløser pligt til at være registreret i Register for Gødningsregnskab.

De aktiviteter, som den pågældende skal drive virksomhed med for at være omfattet af gødskningslovens § 2, stk. 2, er aktiviteter, der traditionelt forbindes med jordbrugsaktiviteter. Planteavl kan f.eks. være kornavl og agerbrug i øvrigt, gartneri og dyrkning af frugt og bær. Husdyravl kan f.eks. være malkekvægavl og kvægavl i øvrigt, stutterier, fåreavl, gedeavl, svineavl, fjerkræavl, pelsdyravl og opdræt af andre dyr. Skovbrug kan f.eks. være produktion af løv- og nåletræer.

Opgørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning, der er afgørende for, om virksomheden er forpligtet til at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, skal ske efter gødskningslovens § 11, stk. 2. Opgørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.2.1.1, hvortil der henvises.

Det areal, der anvendes ved opgørelsen af, om virksomheden er registreringspligtig efter gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 2, er virksomhedens harmoniareal, som dette er afgrænset i § 47, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1076 af 28. august 2018 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (herefter husdyrgødningsbekendtgørelsen).

Virksomhedens harmoniareal omfatter de arealer, hvorpå der dyrkes afgrøder, hvortil der er fastsat en kvælstofnorm i gødskningsbekendtgørelsens § 3, jf. bilag 1, i medfør af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 6, stk. 3 og 5, eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium, der fremgår af tabel 1-2, i Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden. Der skal endvidere være tale om arealer, hvorpå der må anvendes husdyrgødning og under normale omstændigheder kan udbringes husdyrgødning.

Anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 3, er gødning, der stammer fra en anden organisk kilde og omfatter bl.a. spildevandsslam og andet organisk affald. Organisk gødning indeholder organisk materiale, som indeholder kulstofforbindelser.

Efter gødskningslovens § 2, stk. 6, skal virksomheder, der er registreringspligtige efter gødskningslovens § 2, stk. 2, anmelde virksomheden til registrering i løbet af den planperiode, jf. lovens § 4, hvori pligten indtræder. Registreringen har virkning for hele den planperiode, hvori anmeldelsen finder sted.

Efter gødskningslovens § 2, stk. 9, er miljø- og fødevareministeren bl.a. bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om anmeldelse til registrering og om krav om dokumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt, samt om hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering skal indeholde. Miljø- og Fødevareministeren er endvidere i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, bemyndiget til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation bl.a. i forbindelse med registrering efter gødskningslovens § 2, stk. 2. Bemyndigelserne er senest udnyttet ved § 2, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1008 af 2. juli 2018 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2018/2019 (herefter gødskningsbekendtgørelsen), hvorefter anmeldelse til registeret skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

I Tast selv-service skal virksomheden udfylde og indsende et skema, hvori virksomheden skal angive CVR-nummer. Da anmeldelsen foregår digitalt, er det muligt at genbruge oplysninger indberettet til Miljø- og Fødevareministeriet efter anden lovgivning. Landbrugsstyrelsen har i Tast selv-service derfor omsat omsætningskravet til en automatisk validering for dyr registreret i Det Centrale HusdyrbrugsRegister (herefter CHR-registeret) eller jord med tilknyttede betalingsrettigheder fra Det Generelle Landbrugsregister (GLR) og ansøgningen om direkte landbrugsstøtte (Fællesskemaet). For yderligere oplysning om pligt til at anvende digital kommunikation henvises til afsnit 3.5.3.1.

Registreringen i Register for Gødningsregnskab indebærer bl.a., at virksomhedens forbrug af kvælstof til gødningsformål som opgjort efter gødskningslovens § 10-14, i planperioden ikke må overstige virksomhedens kvote for kvælstof som fastlagt i gødskningslovens §§ 6-8, og virksomheden er efter gødskningslovens § 22 forpligtet til at udarbejde og indberette gødningsregnskab for den afsluttede planperiode. Desuden er de registrerede virksomheder omfattet af reglerne om fosforregnskab i husdyrbrugloven, jf. denne lovs § 2, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, nr. 5.

Planperioden er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.3.1, restriktionerne i virksomhedens gødningsanvendelse er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1, og virksomhedens forpligtelse til at indberette gødningsregnskab er beskrevet i afsnit 3.4.2.1, hvortil der henvises.

Manglende pligtmæssig registrering i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2, stk. 2, er strafbelagt i gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 2. Efter retspraksis på området sanktioneres overtrædelse af registreringspligten typisk med en bøde på 2.000 kr. Da den pågældende registrering er af afgørende betydning for administrationen af de virksomheder, som anvender kvælstofholdig gødning, og som er underlagt de særlige restriktioner i mængden af kvælstofholdig gødning, der må anvendes i en planperiode, nedlægges der sædvanligvis tillige påstand om idømmelse af tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, for at gennemtvinge opfyldelse af registreringspligten.

Som det fremgår af gødskningslovens § 2, stk. 2, er det kun virksomheder, som producerer husdyrgødning eller modtager husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, der er omfattet af pligten til at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab. Virksomheder, der drives med planteavl og skovbrug, og som kun anvender handelsgødning (kunstgødning) i deres produktion, er ikke omfattet af pligten til at lade sig registrere.

For at regulere gødningsforbruget på den sidstnævnte type af virksomheder blev der samtidig med gødskningslovens indførelse som opfølgning på aftalen af 17. februar 1998 om Vandmiljøplan II ligeledes besluttet at indføre en generel afgift på kvælstofindholdet i en række kemiske og mineralske gødninger. Efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1357 af 18. november 2016 (herefter kvælstofafgiftsloven), svares der en afgift til statskassen på 5 kr. pr. kg kvælstof af kvælstofindholdet i kemiske og mineralske gødninger, herunder f.eks. ammoniak, kaliumnitrat og calciumnitrat, ammoniumchlorid, og af kvælstofindholdet i organiske gødninger, der er granulerede, pulveriserede eller på anden måde forarbejdet, og som er bestemt til salg i pakninger på 50 kg eller derunder. Der betales dog ikke afgift, hvis det totale indhold af kvælstof i gødningen er under 2 pct. af gødningens samlede vægt.

Ifølge forarbejderne til lovforslag nr. L 58, der lå til grund for lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. Folketingstidende 1997-98/2. samling, tillæg A, side 1525, blev kvælstofafgiftsloven indført for at medvirke til at nå den reduktion i udvaskning af kvælstof fra jordbrugsarealer, som indgik i VMP II-aftalen. Det fremgår, at der skabes en sammenhæng mellem afgiftssystemet og gødningsanvendelsesregulering, så det alene er virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, der kan erhverve afgiftsfri gødning.

Det fremgår derfor af kvælstofafgiftslovens § 7, stk. 1, at der er afgiftsfrihed for varer, der leveres til brug i virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Efter kvælstofafgiftslovens § 7, stk. 3, kan der kræves dokumentation for registreringsforholdet.

I forlængelse heraf er der i gødskningslovens § 2, stk. 3, fastsat en mulighed for, at visse virksomheder frivilligt kan lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab. Af gødskningslovens § 2, stk. 3, fremgår, at andre, der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab, hvis den årlige momspligtige omsætning fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf overstiger 20.000 kr. Som det er tilfældet med de virksomheder, som har pligt til at lade sig registrere, så er det kun den omsætning, der stammer fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, der udløser ret til at være registreret i Register for Gødningsregnskab, hvis der under virksomhedens CVR-nummer også drives anden virksomhed end jordbrugsaktiviteter.

Virksomheder, der registreres i medfør af bestemmelsen i gødskningslovens § 2, stk. 3, skal efter gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3, senest anmelde virksomheden til registrering den 31. juli i planperioden. Anmeldelsen får efter gødskningslovens § 2, stk. 6, virkning for hele planperioden. Anmeldelse skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som beskrevet ovenfor.

I lighed med de virksomheder, som har pligt til at lade virksomheden registrere efter gødskningslovens § 2, stk. 2, indebærer den frivillige registrering, at virksomhedens forbrug af kvælstof til gødningsformål som opgjort efter gødskningslovens § 10-14, i planperioden ikke må overstige virksomhedens kvote for kvælstof som fastlagt i gødskningslovens §§ 6-8, og at virksomheden efter gødskningslovens § 22 er forpligtet til at udarbejde og indberette gødningsregnskab for den afsluttede planperiode. Frivilligt registrerede virksomheder omfattes af husdyrbruglovens regler om fosforregnskab efter samme regler som de virksomheder, der har pligt til at lade sig registrere. Det følger af, at husdyrbruglovens definition af jordbrugsvirksomheder i lovens § 3, stk. 1, nr. 6, generelt henviser til virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2.

Virksomheder, der frivilligt lader sig registrere i Register for Gødningsregnskab efter § 2, stk. 3, opnår udover afgiftsfrihed for køb af kvælstofholdig gødning også adgang til køb af kvælstofholdig gødning med en større kvælstofkoncentration (sikkerhedsbestemmelse), i større pakninger og dermed billigere pr. kg kvælstof, og virksomhederne kan modtage og afgive husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning til andre virksomheder tilmeldt registeret, hvilket kun er muligt i mindre mængder for virksomheder, der ikke er registreret i registeret.

Miljø- og fødevareministeren kan efter gødskningslovens § 2, stk. 4, i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at virksomheder, der er delregistrerede i henhold til lov om merværdiafgift (momsloven), alene registreres for en del af virksomheden i Register for Gødningsregnskab. Hvis en virksomhed driver forskellige forretninger under det samme CVR-nummer, men ønsker adskillelse af aktiviteternes momsregnskaber, vil virksomheden normalt oprette administrative enheder, der identificeres med SE-numre. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor gødningsleverandører også driver jordbrugsvirksomhed.

Bestemmelsen i gødskningslovens § 2, stk. 4, indebærer, at virksomheden i særlige tilfælde og efter ansøgning kan blive delregistreret i Register for Gødningsregnskab for den del af virksomheden, som vedrører jordbrugsaktiviteter. I forhold til det konkrete eksempel med gødningsleverandørvirksomheden vil en delregistrering betyde, at virksomhedens gødningsleverancer holdes uden for det gødningsregnskab, som jordbrugsvirksomheden skal udarbejde og indberette efter gødskningslovens § 22. Gødningsleverancerne vil i stedet skulle indberettes efter gødskningslovens § 24. For yderligere oplysninger om indberetning af gødningsleverancer henvises til afsnit 3.4.3.1.

Efter gødskningslovens § 2, stk. 6, 3. pkt., kan miljø- og fødevareministeren i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder. Bestemmelsen anvendes i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering, hvor der f.eks. ved virksomhedsoverdragelse ikke er foretaget den nødvendige ajourføring af Register for Gødningsregnskab, eller hvor virksomheden har modtaget husdyrgødning fra en jordbrugsvirksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab. Bemyndigelsens anvendelse stemmer overens med Landsskatterettens kendelse af 13. december 2000 (TfS 2000.672), hvorefter en virksomhed blev godtgjort kvælstofafgift for allerede afsluttede planperioder, idet der forelå de kvalificerende særlige hensyn.

I forbindelse med registreringen i Register for Gødningsregnskab udstedes der derfor et bevis for registreringen, som kan benyttes som dokumentation for retten til at købe afgiftsfri gødning, jf. gødskningslovens § 2, stk. 5. Den, der driver momspligtig handel med gødning, kan dog også efter gødskningslovens § 2, stk. 8, få adgang til at slå op i Register for Gødningsregnskab for at konstatere, om en køber er berettiget til at købe afgiftsfri gødning. Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 2, stk. 9, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om gødningshandleres adgang til oplysning om købere af afgiftsfri gødning.

I medfør af bemyndigelsen er det gjort muligt at foretage opslag i Register for Gødningsregnskab direkte via Landbrugsstyrelsens hjemmeside, hvor der kan søges på samtlige virksomheder, der er tilmeldt registeret.

Efter gødskningslovens § 2, stk. 7, 1. pkt., kan en virksomhed afmeldes fra Register for Gødningsregnskab, når virksomheden ikke længere har pligt til at være registreret efter § 2, stk. 2, eller den registrerede ikke længere ønsker sin virksomhed registreret efter § 2, stk. 3. Efter gødskningslovens § 2, stk. 7, 2. pkt., kan Miljø- og fødevareministeren afmelde en virksomhed fra registeret fra den førstkommende planperiode, hvis virksomhedens momspligtige omsætning fra planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf falder til under 20.000 kr. årligt. Afmelding fra registeret kan ske når som helst i løbet af en planperiode.

Hvis en ejer af en virksomhed afgår ved døden, skal virksomheden afmeldes Register for Gødningsregnskab. Hvis boet efter afdøde ønsker at drive virksomheden videre, og virksomheden har pligt til at være registreret i Register for Gødningsregnskab, skal boet oprette en ny virksomhed og have et nyt SE-/CVR-nummer. Dødsboer, som viderefører en landbrugsbedrift, kan i en afgrænset periode være tilmeldt Register for Gødningsregnskab med et SE-nummer. Når boskiftet er afsluttet, skal bobestyreren indberette et gødningsregnskab med ophørsdato eller indsende en overdragelseserklæring i forbindelse med overdragelsen til en ny bruger.

Efter gødskningslovens § 2, stk. 9, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til bl.a. at fastsætte regler om ajourføring af registeret. Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 5, hvoraf det fremgår, at afmelding fra registeret skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest ved udløbet af planperioden den 31. juli. Afmelding kan ske i forbindelse med indberetning af gødningsregnskabet. Hvis der sker afmelding i forbindelse med indberetning af gødningsregnskabet, skal afmelding sammen med gødningsregnskabet senest indberettes den 31. marts, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, 1. pkt., fastsat i medfør af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 22, stk. 5, 2. pkt.

Afmelding fra registeret i løbet af en planperiode medfører, at virksomheden skal indberette gødningsregnskab for perioden 1. august og indtil ophørsdatoen, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 11, stk. 2, 2. pkt., og virksomheden vil fra ophørsdatoen ikke længere være berettiget til afgiftsfritagelse i medfør af kvælstofafgiftsloven.

Indberetning af gødningsregnskabet med afmeldingen fra registeret skal ske digitalt i Miljø- og Fødevareministeriets selvbetjeningsportal www.landbrugsindberetning.dk, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1 og 5, fastsat i medfør af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1.

3.1.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at den eksisterende ordning med Register for Gødningsregnskab bør videreføres med en række ændringer. I forlængelse heraf er det ministeriets opfattelse, at det afgørende for, om en virksomhed bør være registreringspligtig, er, om virksomheden har et ikke ubetydeligt forbrug af organisk gødning eller råder over et ikke ubetydeligt areal med afgrøder, der har et gødningsbehov, og ikke som i dag, hvor det afgørende alene er, at virksomheden har en momspligtig omsætning fra nærmere angivne aktiviteter og et vist forbrug af organisk gødning. Derved omfattes de virksomheder, der er mest relevante i forhold til at begrænse udvaskningen af kvælstof.

Landbrugsstyrelsen anvender efter den gældende ordning oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister og SKAT til at vurdere, hvorvidt omsætningskravet og andre betingelser for tilmelding til registeret er opfyldt for den enkelte virksomhed. Det er imidlertid vanskeligt at kontrollere virksomhedens omsætning fra jordbrugsproduktion alene, idet oplysningerne ikke umiddelbart er specificeret på dette niveau. Det har derfor vist sig svært at verificere grænserne ved kontrol af, om en virksomhed lever op til reglerne for optagelse i Register for Gødningsregnskab. Miljø- og Fødevareministeriet finder derfor, at det vil være hensigtsmæssigt at afskaffe omsætningsgrænserne for registeret til fordel for andre kriterier. Omsætningsgrænsen for tilmelding til registeret er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.2.1.1.

Miljø- og Fødevareministeriet finder endvidere, at de mindste jordbrugsvirksomheder bør friholdes fra Register for Gødningsregnskab, idet disse virksomheder optager uforholdsmæssige administrative og kontrolmæssige ressourcer.

3.1.2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 5, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren fører et register over virksomheder, der anvender gødning efter loven, og at Registeret benævnes Register for Gødningsregnskab. Efter forslaget videreføres det eksisterende Register for Gødningsregnskab, som er oprettet i medfør af gødskningslovens § 2.

Gødning er et bredt begreb og dækker over både organiske og uorganiske produkter, der kan anvendes til fremme af planternes vækst. I lovforslaget omfatter begrebet gødning følgende: Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, bioaske og kunstgødning (hidtil benævnt handelsgødning). Gødningsbegrebet skal forstås i overensstemmelse hermed overalt i lovforslaget, når samlebegrebet gødning er anvendt. Virksomheder, der producerer eller anvender en eller flere af disse former for gødning, kan være omfattet af lovforslagets regler om gødningsanvendelse.

Det foreslås, at der foretages en ændring af reglerne for, hvilke virksomheder der henholdsvis skal optages og kan optages i Register for Gødningsregnskab. Den foreslåede ændring er dels begrundet i et ønske om at afskaffe omsætningsgrænserne for registrering, dels et ønske om at friholde de mindste jordbrugsvirksomheder fra registeret og samtidig få større virksomheder med eksempelvis planteavl eller skovbrug med i registret, uanset om de anvender organisk gødning eller ej.

Omsætningsgrænserne i gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3, foreslås erstattet af krav til størrelsen på virksomhedens areal, der dyrkes med afgrøder omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm. Landbrugsstyrelsen er selv i besiddelse af oplysninger herom fra Register for Gødningsregnskab og fra Fællesskemaet for ansøgning om direkte landbrugsstøtte, hvilket gør kontrolopgaven enklere. Endvidere foreslås reglerne i den gældende § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, om kvælstofindhold i den på virksomheden producerede eller modtagne husdyrgødning udvidet til også at gælde den samlede mængde kvælstof fra gødning, inklusive husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning. Virksomhedens forbrug af kvælstof fra forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse og anden organisk gødning foreslås dermed sidestillet med virksomhedens forbrug af husdyrgødning i reglerne for optagelse, og virksomheder med få husdyr pålægges obligatorisk optagelse, hvis de har et forbrug af forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning eller kunstgødning over et vist niveau. Efter forslaget vil der fortsat skulle skelnes mellem virksomheder, der er forpligtet til at lade sig registrere, og virksomheder, der frivilligt kan lade sig registrere. Optagelsesreglerne omhandler alene grænseværdier for kvælstofindholdet i den producerede eller anvendte gødning, idet grænseværdierne for fosforindhold i husdyrgødningen fastsættes og gennemføres via anden lovgivning (husdyrbrugloven).

Formålet med den foreslåede ordning er at opnå forenkling og administrativ lettelse i forvaltningen uden, at registerets dækningsgrad reduceres målt på registreret mængde kvælstofholdig gødning og antal hektar og husdyr. Forenklingen opnås blandt andet ved, at en række mindre virksomheder friholdes fra fortsat optagelse i registeret. De små virksomheder lægger erfaringsmæssigt beslag på forholdsvis store administrative ressourcer til forvaltning og kontrol i forhold til deres andel af det registrerede forbrug af kvælstofgødning. Udskiftningen af omsætningsbestemte med arealrelaterede optagelseskriterier vil samtidig gøre det lettere at håndhæve kravene til optagelse i registeret. Den foreslåede ændring sikrer samtidig, at virksomheder, som producerer eller anvender meget kvælstofholdig gødning, forbliver i registeret uanset størrelsen af landbrugsarealet. Endelig muliggør ændringen optagelse af virksomheder med langsomt voksende afgrøder, som ikke har stor omsætning fra deres landbrug i de første år efter opstart, men som kan anvende en stor mængde kvælstofholdig gødning i samme år, f.eks. juletræsproducenter.

Det foreslås, at virksomhedens areal, der dyrkes med afgrøder omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, skal have en størrelse på minimum henholdsvis 10 hektar eller 5 hektar for at kvalificere til enten obligatorisk eller frivillig optagelse i Register for Gødningsregnskab. Forslaget om pligtmæssig registrering af virksomheder med et areal på over 10 ha med et gødningsbehov indebærer, at større virksomheder omfattes af registeret, uanset om virksomhederne anvender organisk gødning, kunstgødning eller bioaske. Herved opnås der en bedre dækningsgrad i forhold til planteavlere og skovbrugere, således at miljøpåvirkningerne fra anvendelsen af kunstgødning og bioaske kan imødegås med en regulering baseret på gødningsregnskabsdata. Med forslaget om at give mulighed for optagelse af virksomheder med et areal på mindst 5 hektar efterkommes hensynet til, at virksomheder med lav omsætning, men væsentlig landbrugsaktivitet i årene efter opstart, vil kunne optages i registeret allerede fra opstartstidspunktet. Kravet til størrelsen af arealet på mindst 5 hektar vil samtidig sikre en vis grad af landbrugsmæssig erhvervsaktivitet på virksomheder optaget i registeret, idet udgiften til at eje eller forpagte et sådant areal typisk skal ledsages af en landbrugsdrift og indtægt på arealet. Endvidere kan virksomheder, der på sit areal dyrker afgrøder, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år frivilligt tilmelde sig registret.

Det anslås, at de nye regler ud fra en nettobetragtning vil reducere antallet af virksomheder i registeret i begrænset omfang, mens dækningsgraden af registeret vil forøges med ca. 55.000 hektar.

På denne baggrund foreslås det i § 5, stk. 2, at den, der driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, skal anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab i følgende tilfælde:

1) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år.

2) Virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm fastsat i medfør af § 5, stk. 6, pr. år.

3) Virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 10 hektar eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af § 5, stk. 6.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder, der beskæftiger sig med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, forpligtes til at anmelde sin virksomhed i registeret, hvis den i den indeværende planperiode producerer eller modtager organisk gødning i de angivne mængder, eller hvis virksomheden ejer, køber, forpagter eller på anden måde får råderet over et areal på 10 hektar eller derover i den indeværende planperiode.

Efter forslaget til § 5, stk. 2, nr. 1 og 2, er en virksomhed forpligtet til at lade sig optage i registeret, hvis den producerer eller modtager organisk gødning af en vis mængde. Opgørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof i gødning sker efter reglerne i lovforslagets § 22, stk. 1 og 2, om opgørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning, jf. forslaget til § 5, stk. 5. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 2, stk. 10.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hvis en virksomhed afgiver gødning i mængder, der overskrider de grænser, som er nævnt i § 5, stk. 2, nr. 1 eller 2, til virksomheder, som ikke er registrerede, vil den modtagende virksomhed være forpligtet til at lade sig registrere. Når den virksomhed, der modtager gødningen, er registreret i Register for Gødningsregnskab, indebærer det, at den afgivende virksomhed kan trække den afgivne mængde kvælstof og fosfor fra i sit eget gødningsregnskab.

Den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 2, stk. 2, nr. 3, om virksomheder, der modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden, foreslås ikke videreført. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der ikke vil være mange virksomheder, som er omfattet af denne bestemmelse, og som ikke samtidig er omfattet af betingelserne i de foreslåede § 5, stk. 1, nr. 1 og 2.

Efter forslaget til § 5, stk. 2, nr. 3, er en virksomhed forpligtet til at lade sig optage i registeret, hvis den disponerer over et areal med afgrøder på 10 hektar eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm. Med den foreslåede bestemmelse bliver en virksomhed omfattet af bestemmelsen, hvis den enten ejer, forpagter eller lejer et sådant areal. Bortforpagtede, udlejede og lignende arealer indgår dermed ikke.

Den anvendte arealdefinition omfatter foruden arealer, der indgår i harmoniarealet, også arealer med en afgrøde, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, men hvor husdyrgødning ikke må anvendes eller ikke kan udbringes. Disse sidste arealtyper kan gødskes med kunstgødning og vil derfor være relevante at inddrage i arealkriterierne for optagelse i registeret. Begrebet harmoniareal er nærmere forklaret i afsnit 3.1.2.1.1.

Ministeren foreslås i § 13, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer og i § 5, stk. 6, til at fastsætte en fosfornorm for afgrøderne. Kvælstofnormer anvendes til at beregne virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden.

En fosfornorm for afgrøderne, der fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 6, vil være normerende bl.a. i forhold til at fastlægge, hvilke arealer der skal indgå ved vurderingen af, om en virksomhed er forpligtet til at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab efter den foreslåede § 5, stk. 2, nr. 3.

På andre områder vil en fosfornorm fortsat kunne have retningsgivende karakter.

Det foreslås videre i § 5, stk. 4, at ministeren kan anmelde en virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomheden uanset stk. 2 undlader at registrere sig.

Det foreslås i § 6, at en virksomhed, der ikke er omfattet af § 5, stk. 2, og som driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan anmelde sin virksomhed til registrering i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof fastsat i medfør af § 13, stk. 3, eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor fastsat i medfør af § 5, stk. 6, eller hvis virksomheden på sit areal dyrker afgrøder, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3, på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år.

Bestemmelsen vedrører frivillig registrering i Register for Gødningsregnskab. Frivillig registrering vil have de samme konsekvenser for virksomheden, som hvis den pligtmæssigt skal være registreret efter den foreslåede § 5, stk. 2.

Efter det foreslåede § 6, nr. 1, kan de nævnte virksomheder registreres, hvis de har et areal med afgrøder på 5 hektar eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor. Dette gælder uanset niveauet for virksomhedens forbrug og modtagelse af gødning i øvrigt.

Efter det foreslåede § 6, nr. 2, kan de nævnte virksomheder registreres, hvis de på deres areal dyrker afgrøder, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år.

Bestemmelsen indebærer, at virksomheder, der ikke opfylder arealkravet i § 6, nr. 1, alligevel frivilligt kan registreres, hvis de dyrker afgrøder, der samlet er omfattet af en kvælstofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år. Det vil være den gennemsnitlige norm for virksomhedens samlede landbrugsareal, der er afgørende for, om virksomheden frivilligt kan lade sig registrere efter den foreslåede § 6, nr. 2.

Ministeren kan med hjemmel i den foreslåede § 7, stk. 4, fastsætte regler om anmeldelse til registrering og om dokumentation for, at betingelserne for registrering er opfyldt. Det forventes, at ministeren vil fastsætte regler om, at virksomheder, der frivilligt anmelder sig til registrering i forbindelse hermed giver oplysninger svarende til de oplysninger, der indgår i en virksomheds gødningsplanlægning.

Virksomheder med tilsagn om økologisk arealtilskud, som er optaget i registeret i dag, og som ikke længere vil kunne kvalificere sig til optagelse efter kriterierne i § 5, stk. 2, og § 6, vil skulle afmeldes registeret. De pågældende virksomheder vil fortsat kunne modtage økologisk arealtilskud.

Landbrugsstyrelsens indberetnings- og kontrolsystem for Register for Gødningsregnskab er baseret på virksomhedernes CVR-nummer. Det forventes, at dette system videreføres. Der foreslås derfor i § 7, stk. 3, indsat en bestemmelse om, at virksomheder, som ikke har et CVR-nummer, skal have et sådant for at kunne registrere sig i registeret.

Det følger af § 47, stk. 1, i momsloven, at afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Afgiftspligtige personer, der ikke har leverancer, der overstiger 50.000 kr. årligt, er dog uanset momslovens § 47, stk. 1, fritaget fra pligten til registrering, jf. momslovens § 48, stk. 1, men disse kan vælge at være momsregistreret, hvis de ønsker det. Det følger endvidere af § 1, jf. bilag 1, i bekendtgørelse nr. 223 af 3. marts 2012 med senere ændringer, om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove, jf. § 16 e i lov nr. 1224 af 29. september 2016 med senere ændringer, om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), at Erhvervsstyrelsen modtager anmeldelser, herunder registreringer, efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det gælder således, at hvis en virksomheds omsætning for momspligtige ydelser inden for en 12-måneders periode overstiger 50.000 kr., er virksomheden forpligtet til at registrere sin virksomhed hos Erhvervsstyrelsen i CVR-registeret som f.eks. en enkeltmandsvirksomhed.

Med det nuværende omsætningskriterium på 50.000 kr. i gødskningslovens § 2, stk. 2, er de virksomheder, der i dag er forpligtet til at være registreret i Register for Gødningsregnskab, dermed også forpligtet til at registrere sin virksomhed i CVR-registeret. Med den foreslåede afskaffelse af omsætningskriteriet i § 5, stk. 2, vil der kunne være virksomheder, der ikke har en årlig momspligtig omsætning på 50.000 kr., men som vil være forpligtet til at lade sin virksomhed registrere i Register for Gødningsregnskab, f.eks. hvis virksomheden disponerer over et areal med afgrøder på 10 hektar eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor.

Det følger af § 11, stk. 5, i lov om Det Centrale Virksomhedsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 653 af 15. juni 2006 med senere ændringer, at Erhvervsstyrelsen bl.a. kan fastsætte regler om registrering af andre juridiske enheder end de i lovens § 3 nævnte, herunder frivillige registreringer i CVR-registeret, og om betaling til dækning af de administrative omkostninger herved.

Muligheden for frivillig registrering er udmøntet i bekendtgørelse nr. 932 af 21. august 2014 med senere ændringer om Det Centrale Virksomhedsregister og www.cvr.dk. Ved registreringen bliver virksomheden ligestillet med andre virksomhedsformer, som er registreret i CVR-registeret. Med registrering følger et CVR-nummer, som giver disse virksomheder mulighed for at få en digital signatur, som kan benyttes i forbindelse med digital indberetning til det offentlige.

Med det foreslåede § 7, stk. 4, kan ministeren fastsætte regler om Register for Gødningsregnskabs opbygning og ajourføring, om anmeldelse til registrering og om krav om dokumentation for, at betingelserne for optagelse i registeret er opfyldt, samt om hvilke oplysninger en anmeldelse til registrering skal indeholde. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om registrering af virksomheder, der ikke er tildelt et CVR-nummer.

Den foreslåede bemyndigelse tænkes bl.a. udmøntet til at fastsætte regler om, at visse virksomheder, der ikke er tilknyttet et cvr-nummer, men som er relevante at have registreret i register for Gødningsregnskab, skal eller kan registreres i Register for Gødningsregnskab. Det kan f. eks. gøre sig gældende for dødsboer eller konkursboer, der driver virksomheder videre, og som alene er tilknyttet et SE-nummer.

Det foreslås i § 2, at lovforslagets bestemmelser om gødningsanvendelse, jf. kapitel 2, omfatter virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6, medmindre andet fremgår af loven.

Lovforslagets bestemmelser om en samlet kvote for kvælstof og beregningen af forbruget af kvælstof og fosfor i kapitel 2 omfatter således virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6. Andre virksomheder kan være omfattet af bestemmelserne i det foreslåede kapitel 2, hvis det udtrykkeligt fremgår, at bestemmelsen gælder for andre virksomheder.

Lovforslagets bestemmelser om indberetning i kapitel 6 og om administrative bestemmelser i kapitel 7 finder endvidere anvendelse for de virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 2 og 5-9.

3.1.2.2. Plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag

3.1.2.2.1. Gældende ret

Efter gødskningslovens § 3 omfatter gødskningslovens bestemmelser om plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag i kapitel 3 virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 hektar eller derover. Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

Grænsen på 50.000 kr. i årlig momspligtig omsætning i gødskningslovens § 3 er i lighed med omsætningsgrænsen i gødskningslovens § 2, stk. 2, identisk med omsætningsgrænsen for momsregistreringspligtens indtræden i momslovens §§ 47 og 48.

Omsætningsgrænsen indebærer, at det kun er den del af virksomhedens omsætning, der stammer fra planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, der indgår i vurderingen af, om virksomheden bliver omfattet af regler fastsat i medfør af bemyndigelserne i lovens kapitel 3, men ikke omsætningen fra virksomhedens andre aktiviteter.

De aktiviteter, som den pågældende skal drive virksomhed med inden for planteavl, kan f.eks. være kornavl og agerbrug i øvrigt, gartneri og dyrkning af frugt og bær. Inden for husdyravl kan det f.eks. være malkekvægavl og kvægavl i øvrigt, stutterier, fåreavl, gedeavl, svineavl, fjerkræavl, pelsdyravl og opdræt af andre dyr.

I modsætning til registrering efter gødskningslovens § 2, kan skovbrugsvirksomheder ikke blive omfattet af reglerne, der fastsættes i medfør af bemyndigelserne i gødskningslovens kapitel 3, og omsætning, der hidrører herfra, vil ikke indgå i opgørelsen af virksomhedens momspligtige omsætning i relation til § 3. Dette skyldes formålet med reglerne om plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag.

Hvis en mark er ubevokset om efteråret, stiger nitratindholdet i jorden som følge af omsætning af organisk stof, herunder eksempelvis omsætning af afgrøderester eller rester af husdyrgødning. Ved omsætning af det organiske materiale frigives det organisk bundne kvælstof, der efterfølgende kan omdannes til nitrat og udvaskes til vandmiljøet. Formålet med tiltagene i gødskningslovens kapitel 3 er bl.a. at mindske udvaskning af kvælstof ved at fastsætte krav om, at der vokser en afgrøde på marken om efteråret og i visse tilfælde helt hen til foråret.

Ved drift af skovbrug sker der ikke årligt en fuldstændig rydning af skoven, men derimod sker der løbende en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer. Derfor vil disse virksomheder ikke kunne omfattes af gødskningslovens kapitel 3.

Det samlede areal, der er afgørende for, om en virksomhed kan blive omfattet af reglerne, der fastsættes i medfør af gødskningslovens kapitel 3, er det areal, som virksomheden dyrker. I virksomhedens dyrkede areal indgår også arealer, som den pågældende har forpagtet eller lejet. Opgørelsen baseres dermed ikke på virksomhedens matrikulære areal, hvori der f.eks. indgår gårdsplads og have, eller arealer, der anvendes til andre formål end dyrkning, f.eks. golfbaner. Bortforpagtede og udlejede arealer indgår derfor heller ikke i vurderingen af arealkravet i gødskningslovens § 3.

Bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017 med senere ændringer om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag (herefter plantedækkebekendtgørelsen) er fastsat i medfør af bemyndigelserne i gødskningslovens kapitel 3. For yderligere oplysninger om tiltagene fastsat i medfør af bemyndigelserne i gødskningslovens kapitel 3 henvises til afsnit 3.3.

Husdyrbrugloven indeholder i § 5 e en bemyndigelse til at fastsætte et efterafgrødekrav målrettet begrænsning af merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning m.v. Bemyndigelsen kan anvendes i forhold til jordbrugsvirksomheder, der har et efterafgrødegrundareal på 10 hektar eller derover, jf. husdyrbruglovens § 2, stk. 2. Ved en jordbrugsvirksomhed forstås ifølge husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 5, en virksomhed, der er registreret efter gødskningslovens § 2. Virksomhedens efterafgrødegrundareal er det areal, som virksomheden for egen regning og risiko dyrker med de afgrøder, der fremgår af plantedækkebekendtgørelsens bilag 1, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 3. Afgrænsningen på de 10 hektar efterafgrødegrundareal svarer til den arealgrænse, som gælder for efterafgrøder etableret til opfyldelse af efterafgrødekravet i gødskningslovens § 18, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 1, 3. pkt.

Af bemærkningerne til bestemmelsen i husdyrbruglovens § 5 e, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 118, fremgår det, at da husdyrbruglovens efterafgrødekrav alene omfatter anvendelsen af organisk gødning og ikke handelsgødning, vil virksomheder omfattet af gødskningslovens § 3, der alene anvender handelsgødning, imidlertid ikke blive ramt af det materielle efterafgrødekrav i medfør af husdyrbrugloven. Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 e er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 37, stk. 1, hvorefter jordbrugsvirksomheder, der udbringer organisk gødning svarende til 30 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, og som ikke er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, kan være omfattet af husdyrefterafgrødekravet.

Husdyrefterafgrødekravet er målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning, og kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne.

3.1.2.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at kravet i gødskningslovens § 3 om en momspligtig omsætning på mere end 50.000 kr. fra visse jordbrugsaktiviteter for at være omfattet af de næringsstofreducerende tiltag ikke bør videreføres. Ligesom det er tilfældet med omsætningskriteriet for registrering i Register for Gødningsregnskab, har det vist sig vanskeligt for Miljø- og Fødevareministeriet at kontrollere, om virksomhederne opfylder omsætningskriteriet i gødskningslovens § 3, jf. også afsnit 3.1.2.1.2 og 3.1.2.1.3. Det er vanskeligt i de oplysninger, som Landbrugsstyrelsen er i besiddelse af, at skelne mellem jordbrugsmæssig og anden omsætning. Det udgør derfor en væsentlig udfordring for Landbrugsstyrelsen at identificere de virksomheder, der har en momspligtig omsætning på 50.000 kr. fra nærmere angivne jordbrugsaktiviteter.

Landbrugsstyrelsen har derimod lettere adgang til oplysninger om størrelsen på virksomhedernes areal med afgrøder omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, idet sådanne oplysninger også anvendes i anden sammenhæng.

En afskaffelse af omsætningskriteriet vil medføre en administrativ forenkling samt give mulighed for at udføre en bedre og mere præcis kontrol. Ved at lade omsætningskriteriet for de næringsstofreducerende tiltag udgå sikres endvidere en ensretning med reglerne for optagelse i Register for Gødningsregnskab, hvor omsætningskriteriet tilsvarende foreslås at udgå.

3.1.2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 4, at lovforslagets bestemmelser om næringsstofreducerende tiltag, jf. kapitel 4, omfatter virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som disponerer over et areal med afgrøder på 10 hektar eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm. Ved opgørelse af arealet medregnes forpagtede og lejede arealer.

Ved næringsstofreducerende tiltag forstås plantedække, herunder efterafgrøder, samt andre virkemidler og andre dyrkningsrelaterede tiltag. Begrebet næringsstofreducerende tiltag er anvendt, fordi tiltagene har til formål at reducere udvaskningen af næringsstoffer fra dyrkningsjorden til vandmiljøet. Forslaget til § 4 træder i stedet for gødskningslovens § 3.

De virksomheder, som er nævnt i § 4, kan både omfatte virksomheder, der er registrerede efter § 5, stk. 2, eller § 6, og andre virksomheder.

Med forslaget ændres gødskningslovens kriterium om et samlet dyrket areal på 10 hektar således til et areal med afgrøder omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm på 10 hektar. Det vurderes ud fra data fra Fællesskemaet og Register for Gødningsregnskab, at omlægningen af arealafgrænsningen ikke vil medføre nogen væsentlig ændring i dækningsgraden af bestemmelserne målt på antal bedrifter og antal hektar omfattet.

Det samlede areal, som er reguleret i gødskningslovens § 3, skal ifølge bemærkningerne til en ændring til loven fra 2009 forstås som det samlede areal, som virksomheden dyrker, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 36 som fremsat, side 12. Begrebet dyrket areal er imidlertid ikke defineret yderligere som led i denne lovændring, og begrebet er generelt ikke entydigt defineret. Den foreslåede ændringen vil medføre en mere entydig definition af kriteriet.

Det følger af forslaget, at virksomheden enten skal eje, forpagte eller leje et af de omhandlede arealer for at være omfattet af reglerne om næringsstofreducerende tiltag. Bortforpagtede og udlejede arealer og lignende indgår ikke i opgørelsen.

Lovforslagets § 4 afgrænser både anvendelsesområdet for efterafgrødekravet, der kan fastsættes efter lovforslagets § 38, stk. 1, og for de dyrkningsrelaterede tiltag, der kan fastsættes efter lovforslagets § 38, stk. 2.

Det gælder specielt for efterafgrødekravet fastsat efter gødskningslovens § 18, at den effektive begrænsning i, hvilke virksomheder der er omfattet af dette krav, findes i plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 1, hvorefter virksomheder med et efterafgrødegrundareal på mindre end 10 hektar ikke er forpligtet til at etablere efterafgrøder efter bekendtgørelsens § 2. Det er hensigten at anvende den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 1, til at videreføre disse regler.

Virksomhedens efterafgrødegrundareal vil generelt være lavere end arealet omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, hvorfor generelt færre virksomheder vil skulle udlægge de pligtige efterafgrøder efter reglen i bekendtgørelsen end efter reglen i loven. F.eks. indgår permanent græs ikke i efterafgrødegrundarealet, og der pålægges derfor ikke krav om etablering af efterafgrøder på et areal med permanent græs.

Efter den foreslåede bemyndigelse i § 38, stk. 2, kan ministeren bl.a. fastsætte forbud mod jordbearbejdning i efteråret. Ved at lade dyrkningsrelaterede tiltag gælde for arealer omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm vil der dermed f.eks. også gælde et forbud mod jordbearbejdning på arealer med permanent græs.

Lovforslagets bestemmelser om indberetning i kapitel 6 og om administrative bestemmelser i kapitel 7 finder anvendelse for de virksomheder, der er omfattet af de næringsstofreducerende tiltag efter lovforslagets § 4.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 4.

3.1.2.3. Gødningsleverandører

3.1.2.3.1. Gældende ret

I gødskningslovens §§ 24 og 24 a er der fastsat regler om gødningsleverandører.

Det er fastsat i gødskningslovens § 24, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, at virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning, skal indberette, hvortil der er afsat gødning, herunder den afsatte gødningstype og -mængde samt kvælstofindholdet i den afsatte mængde. Indberetningen skal omfatte al gødning, der er solgt eller afsat henholdsvis med og uden afgift, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg, forarbejdningsanlæg samt forbrændingsanlæg og brændingsanlæg skal indberette, hvorfra de modtager gødning, herunder gødningstypen og -mængden, samt kvælstofindholdet i den modtagne gødning.

Det er fastsat i gødskningslovens § 24 a, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler for anlæg til forarbejdning af husdyrgødning og for forarbejdet husdyrgødning.

Der findes ikke nogen bestemmelse i gødskningsloven, som omhandler anvendelsesområdet for de pågældende bestemmelser.

3.1.2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Der findes ikke nogen bestemmelse i gødskningsloven, som omhandler anvendelsesområdet for lovens §§ 24 og 24 a om gødningsleverandører. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der bør være en sådan bestemmelse.

3.1.2.3.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 3 foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om anvendelsesområdet for lovforslagets §§ 36 og 37 i kapitel 3 om gødningsleverandører. Bestemmelsen indebærer ikke i sig selv ændringer i de virksomheder, der er omfattet af gødningsleverandørbegrebet, som det forstås i gødskningsloven, og der er således alene tale om en præcisering til reglerne.

Der foreslås som noget nyt indsat en bemyndigelse i forslaget til § 3, stk. 3, til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at lovforslagets §§ 36 og 37 skal finde anvendelse på andre typer af anlæg og den gødning, der produceres fra disse, end de i § 3, stk. 1 og 2, nævnte. Bemyndigelsen gør det muligt at udvide anvendelsesområdet, såfremt der måtte være behov for at regulere andre typer af anlæg end de i § 3, stk. 1 og 2, nævnte og gødningen herfra på samme måde som de anlæg, der efter den foreslåede § 3, stk. 1 og 2, omfattes af reglerne om gødningsleverandører. Der kan f.eks. være tale om anlæg, der forarbejder anden organisk gødning, og gødning fra sådanne anlæg.

I gødskningsloven anvendes begrebet biogas- og fællesanlæg. I lovforslaget foreslås dette begreb erstattet af fælles biogasanlæg. Et fælles biogasanlæg vil sige et biogasanlæg, som drives under et andet CVR-nummer end en virksomhed, der er registreret efter de foreslåede § 5, stk. 2, eller § 6. Miljø- og Fødevareministeriet er ikke bekendt med, at der findes andre typer af fællesanlæg end fælles biogasanlæg, som det er relevant at omfatte af reguleringen i gødskningsloven. Med ændringen ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at undgå tvivl om, hvorvidt der er andre typer af fællesanlæg, der er omfattet af den særlige regulering vedrørende fælles biogasanlæg.

Det foreslås i § 3, stk. 1, at lovens bestemmelser om gødningsleverandører i § 36, stk. 2, 3 og 5, og § 37 omfatter virksomheder, herunder fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, og offentligt ejede virksomheder, som sælger eller afgiver kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Det foreslås i § 3, stk. 2, at lovens bestemmelser om gødningsleverandører i § 36, stk. 4 og 5, og § 37 omfatter fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager kvælstof- eller fosforholdig gødning.

Det foreslås i § 3, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i §§ 36 og 37 skal finde anvendelse på andre typer af anlæg og den gødning, der produceres fra disse, end de i § 3, stk. 1 og 2, nævnte.

De nævnte virksomheder, myndigheder og anlæg vil dermed være omfattet af begrebet gødningsleverandører, hvis de sælger, afgiver eller modtager gødning.

Virksomhedsbegrebet i § 3 skal forstås bredt og kan både omfatte virksomheder, der er registrerede efter § 5, stk. 2, eller § 6, og andre virksomheder, herunder men ikke begrænset til, fælles biogas-, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg.

Ligesom det er tilfældet for reglerne om gødningsanvendelse, kan begrebet gødning omfatte de følgende gødningstyper: husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning. Det er hensigten efter de foreslåede bemyndigelser i lovforslagets § 36 at afgrænse nærmere, hvilke leverandører indberetningspligten gælder for.

Lovforslagets administrative bestemmelser i kapitel 7 finder anvendelse for gødningsleverandører.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 3.

3.1.2.4. Overførsel af regler om fosforregnskab og husdyrefterafgrøder til gødskningsloven

Husdyrbrugloven indeholder i kapitel 1 a regler om anvendelse af gødning og om etablering af efterafgrøder (arealregulering). Arealreguleringen i husdyrbruglovens kapitel 1 a bliver i vidt omfang administreret og kontrolleret af Landbrugsstyrelsen igennem gødningsregnskabet og styrelsens øvrige systemer til administration og kontrol af gødsknings- og plantedækkeregler. Det drejer sig om husdyrbruglovens bestemmelser om opgørelse af fosforforbruget og fosforregnskab (dele af bestemmelserne i husdyrbruglovens §§ 5 g-5 r) og bestemmelserne om husdyrefterafgrøder og alternativer hertil (§§ 5 e og 5 f).

Reglerne i husdyrbrugloven om beregning af den totale mængde af fosfor i forskellige gødningstyper og beregningen af produktionen af fosfor i husdyrgødning lægger sig i høj grad op ad reglerne i gødskningsloven, som regulerer beregningen af den totale mængde af kvælstof og beregningen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning. Reglerne for husdyrefterafgrøder i husdyrbrugloven og for de pligtige efterafgrøder i gødskningsloven er ligeledes stort set ens.

Med dette lovforslag foreslås det derfor, at disse dele af husdyrbruglovens arealregulering flyttes fra husdyrbruglovens kapitel 1 a til gødskningsloven. Den foreslåede overførsel af regler medfører, at gødskningslovens anvendelsesområde udvides.

Den foreslåede overførsel af regler vil sikre, at regler, som vedrører gødning og efterafgrøder, og som administreres og kontrolleres i regi af gødningsregnskabet, i højere grad samles i én lov. Det er ikke hensigten, at den foreslåede overførsel af regler i sig selv skal medføre materielle ændringer i de overførte regler, udover hvad der følger af lovforslaget i øvrigt, men alene et mere overskueligt regelsæt, hvor plantedækkereglerne og gødskningsreglerne i højere grad er samlet i ét regelsæt. En overførsel af reglerne vil ligeledes medføre, at der er mindre risiko for uhensigtsmæssige uoverensstemmelser mellem de to regelsæt.

Husdyrbrugloven indeholder endvidere regler, der begrænser mængden af gødning, der må udbringes på virksomhedens arealer. Det drejer sig om harmonireglerne, der begrænser udbringningen af kvælstof til 170 kg pr. hektar harmoniareal pr. planperiode (dog 230 kg for virksomheder omfattet af kvægundtagelsen), og fosforarealkravet, der afhængig af gennemsnitsloftet for den anvendte organiske gødning stiller krav til størrelsen af udbringningsarealet. I forbindelse med tredje vandplanperiode forventes det, at der skal indarbejdes foranstaltninger til begrænsning af fosforudledning i gødskningslovens regler om målrettet regulering. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det samtidigt hermed er hensigtsmæssigt at indarbejde husdyrbruglovens regler om fosforarealkravet i gødskningsloven. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at harmonireglerne forud for tredje vandplanperiode ligeledes kan overføres til gødskningsloven, så regulering af mængden af husdyrgødning samtidig overføres. Det forventes derfor, at disse regler vil blive overført til gødskningsloven i forbindelse med en fremtidig lovændring.

3.1.3. Planperioden

3.1.3.1. Gældende ret

Efter gødskningslovens § 4, 1. pkt., forstås ved ”planperioden” den periode, der strækker sig fra den 1. august i kalenderåret til den 31. juli i det efterfølgende kalenderår.

Planperioden er udtryk for landmandens driftsår i forhold til dyrkning af afgrøder, og en planperiode påbegyndes omkring det tidspunkt, hvor høsten i det forudgående driftsår afsluttes.

De virksomheder, der er registreret i Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gødningsregnskab, er underlagt reglerne i gødskningslovens kapitel 2, og dermed begrænsningerne i forbruget af kvælstofholdig gødning i planperioden. Efter gødskningslovens § 5 må forbruget af kvælstof til gødningsformål i de registrerede virksomheder ikke overstige virksomhedens kvote for kvælstof i planperioden.

Planperioden er fastlagt i gødskningsloven, da de afgrøder, der sås og dyrkes i den pågældende periode, er afgørende for fastlæggelsen af virksomhedens kvælstofkvote. For nærmere oplysninger om fastlæggelsen af virksomhedens kvælstofkvote og gødningsplanlægning henvises til afsnit 3.2.1.1 og 3.4.1.1.

Planperioden er endvidere i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 7, 1. pkt., fastsat til at være perioden fra den 1. august til den 31. juli. Planperioden er bl.a. styrende for de lofter for maksimal tilførsel af fosfor fra organisk gødning, der med hjemmel i husdyrbruglovens § 5 a er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsens §§ 43 og 44.

Ligeledes udgør planperioden den regnskabsperiode, som lægges til grund for den enkelte virksomheds gødningsregnskab, som skal udarbejdes og indsendes i henhold til gødskningslovens § 22 og husdyrbruglovens § 5 p, hvori opgørelsen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i planperioden foretages. Opgørelsen af virksomhedens forbrug af kvælstof sker efter regler fastsat i gødskningslovens §§ 10-14, og opgørelsen af virksomhedens forbrug af fosfor sker efter regler fastsat i husdyrbruglovens §§ 5 g-5 k.

Efter gødskningslovens § 4, 2. pkt., forlænges planperioden dog til 30. september, hvis der dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december. Planperioden forlænges tilsvarende efter husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 7, 2. pkt.

Forlængelsen af planperioden indebærer principielt overlappende planperioder. For at gøre opgørelsen af virksomhedernes forbrug af kvælstof så simpel som muligt for de virksomheder, som gør brug af muligheden for at anvende den forlængede planperiode, er miljø- og fødevareministeren i gødskningslovens § 11, stk. 5, § 11 a, stk. 2, og § 14, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler, der angår periodiseringen af kvælstofforbruget i den forlængede planperiode. Der er fastsat tilsvarende bestemmelser i husdyrbrugloven for så vidt angår opgørelsen af virksomhedernes forbrug af fosfor ved anvendelse af den forlængede planperiode, jf. husdyrbruglovens § 5 h, stk. 5, § 5 i, stk. 2, og § 5 k, stk. 2.

Bemyndigelserne er udnyttet i kapitel 9 i gødskningsbekendtgørelsen og kapitel 14 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der omhandler opgørelsen af virksomhedernes lagerstatus af henholdsvis kvælstof og fosfor. Den forlængede planperiode kan sammenlignes med en refusionsopgørelse, idet gødningsforbruget i den forlængede planperiode tilbageføres til den ”ordinære” planperiode ved en korrektion af virksomhedens lagre af kvælstof- og fosforholdig gødning.

For nærmere oplysninger om opgørelse af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i planperioden og gødningsregnskab henvises til afsnit 3.2.1.2.1 og 3.4.2.1.

Planperioden anvendes f.eks. ligeledes i forhold til reglerne i gødskningslovens kapitel 3 om plantedække. I medfør af bemyndigelsen i gødskningslovens § 18 er der i plantedækkebekendtgørelsen fastsat et forhøjet krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder for virksomheder, som i planperioden udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal. For nærmere oplysninger om krav om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder henvises til afsnit 3.3.1.1.1.

3.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at reguleringen følger landbrugets driftsår. Det er derfor samtidig ministeriets vurdering, at reguleringen af planperioden, der som udgangspunkt følger landbrugets driftsår, bør videreføres.

I de gældende regler i gødskningsloven og husdyrbrugloven omhandler planperioden alene den periode, hvor der tilføres kvælstof til afgrøderne. Som følge af den foreslåede overførsel af reglerne om fosforregnskabet til gødskningsloven bør planperioden også omfatte den periode, hvor afgrøderne tilføres fosfor.

3.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 10, at en planperiode udgør perioden fra den 1. august til den 31. juli. Dyrkes afgrøder, der skal tilføres kvælstof eller fosfor efter den 31. juli, men inden den 30. september, og som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december, forlænges planperioden til den 30. september.

Det foreslås således, at ordningen om planperioden i gødskningslovens § 4 videreføres i lovforslagets § 10 med sproglige ændringer. Det foreslås ligeledes, at det tilføjes, at bestemmelsen også omfatter fosfor.

Baggrunden for at der også nævnes fosfor i den foreslåede § 10, 2. pkt., er, at reglerne om henholdsvis kvælstofregnskab og fosforregnskab foreslås samlet i lovforslaget, hvorfor det skønnes hensigtsmæssigt, at fosfor også omtales i bestemmelsen om fastlæggelse af planperioden.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 10.

3.2. Gødningsanvendelse

3.2.1. Næringsstofbalancen og kvotesystem

Hvis afgrøderne tilføres flere næringsstoffer, end de kan udnytte, er risikoen for tab af næringsstoffer til omgivelserne stor. Det indebærer en risiko for, at de overskydende næringsstoffer udvaskes til kystvande eller grundvandet. Næringsstofbalancen for en given mark udtrykker forskellen mellem den totale tilførsel af næringsstoffer til jorden fratrukket den totale fraførsel af næringsstoffer.

Gødskningslovens regler for, hvor meget virksomheder må gødske deres marker, er indført med henblik på at reducere risikoen for udvaskning af kvælstof fra jordbruget til vandmiljøet. Reglerne gælder alle virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab.

Det følger af gødskningsloven, at en virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål ikke må overstige virksomhedens kvote for kvælstof. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof er dermed den mængde kvælstof, der maksimalt må udbringes på virksomhedens arealer i løbet af planperioden. Virksomhedens samlede kvælstofkvote kan variere år for år alt efter bl.a. de klimatiske forhold og afgrøderne, der dyrkes på markerne.

Virksomhedens kvælstofkvote opgøres for hver af virksomhedens marker. Virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes herefter som summen af kvælstofkvoterne for de enkelte marker. Markens kvælstofkvote afhænger bl.a. af markens afgrøde, afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordboniteten. Kvælstofnormen fastsættes pr. hektar i forhold til, hvor mange næringsstoffer den dyrkede afgrøde forventes at optage, og normen er afhængig af markens afgrøde, markens hovedafgrøde året før (forfrugt) og jordbonitet.

Den samlede kvælstofkvote skal herefter korrigeres efter kvælstofprognosen og evt. ved forventet højere udbytte af afgrøderne. I nogle tilfælde skal kvælstofkvoten endvidere reduceres. Kvælstofprognosen, forventet højere udbytte og reduktion af kvoten er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.1.2, 3.2.1.1.3 og 3.2.1.1.4.

Virksomhedens forbrug af kvælstof er den mængde kvælstof, som virksomheden har til rådighed til gødskning af virksomhedens arealer i planperioden. Ved beregning af forbruget ses der bl.a. på, hvor stor en mængde kvælstof i gødning der har været på virksomheden i løbet af planperioden (gødningslagerets størrelse udtrykt i kg kvælstof ved planperiodens begyndelse, modtaget kvælstof i gødning i løbet af planperioden og mængden af produceret kvælstof i husdyrgødning i løbet af planperioden). Herfra fratrækkes kvælstof i gødning, der er lagt på lager ved planperiodens slutning og i nogle situationer også kvælstof i gødning, som er afsat i løbet af planperioden. Afgrøderne kan ikke udnytte den fulde mængde af kvælstof i organisk gødning, og der skal ved beregningen af forbruget af kvælstof derfor tages højde for, hvor stor en del af kvælstofindholdet i gødningen som afgrøderne kan udnytte.

3.2.1.1. Kvælstofkvoten

3.2.1.1.1. Kvælstofnormerne, herunder gartneriafgrøder

3.2.1.1.1.1. Gældende ret

Forbruget af kvælstof til gødningsformål, som opgjort efter gødskningslovens §§ 10-14, må på virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof, som opgjort efter gødskningslovens §§ 6-8.

Virksomhedens samlede kvote for kvælstof beregnes som udgangspunkt efter gødskningslovens § 6, stk. 1, 1. pkt., som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten efter gødskningslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm fastsat i medfør af gødskningslovens § 6, stk. 3 og 5.

Efter gødskningslovens § 6, stk. 1, 3. pkt., er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, hvorledes markens størrelse og afgrøde fastsættes. Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 8.

Det fremgår af gødskningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, at markens afgrøde er den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet. Markens kvote skal efter bestemmelsen dog opgøres på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om, fordi afgrøden er slået fejl. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en vinterafgrøde udvintrer, og der sås en forårsafgrøde. I det nævnte tilfælde vil det være den sidstnævnte afgrøde, der bestemmer markens kvote.

Markens kvote beregnes som markens areal angivet i hektar med mindst to decimaler ganget med den pågældende kvælstofnorm for markens jordtype med fradrag af forfrugtsværdi, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 8, stk. 3. Hvis der på den pågældende mark er krav om udlægning af dyrkningsfrie bræmmer efter § 69 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 med senere ændringer, eller der er udlagt naturstriber i form af f.eks. bi- og vildtstriber og barjordsstriber, skal disse arealer fradrages markens størrelse, inden der beregnes kvælstofkvote for marken.

Ved markens forfrugt forstås den hovedafgrøde, som dyrkes og høstes på marken året før. Er der f.eks. dyrket korn med græsudlæg i den forudgående planperiode, så er det kornafgrøden, som anses som forfrugt for næste års afgrøde. Nogle afgrøder samler mere kvælstof op end andre afgrøder og frigiver dette til gavn for den afgrøde, der sås efterfølgende. Forfrugtsværdien er med andre ord med til at dække den efterfølgende afgrødes kvælstofbehov. Derfor skal forfrugtsværdien af disse afgrøder fratrækkes ved opgørelsen af markens kvælstofkvote. Efterafgrøder har også en forfrugtsværdi (ofte kaldet eftervirkning), som skal fratrækkes i forbindelse med opgørelsen af kvoten. Forfrugtsværdien af afgrøden fra den forudgående planperiode, herunder efterafgrøder, er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1, kolonne 3 og tabel 2, kolonne 2.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 6, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte kvælstofnormer for hver enkelt afgrødekategori ved standardudbytte for klimaområder, jordbonitet og særlige vandingsbehov. Kvælstofnormerne, der er en central del af kvælstofreguleringen, har til formål at begrænse udvaskningen af kvælstof fra markerne ved at begrænse kvælstoftilførslen til marken. Kvælstofnormerne, der fastsættes i gødskningsbekendtgørelsen for planperioden, er udtryk for en økonomisk optimal kvælstoftildeling og indstilles af det af Miljø- og Fødevareministeriet nedsatte udvalg vedrørende kvælstofnormer, -prognoser og kvælstof i husdyrgødning (herefter Normudvalget). Økonomisk optimale kvælstofnormer er et udtryk for den mængde kvælstof, der giver det økonomisk optimale udbytte ved det gødningsniveau, hvor indtægten fra det ekstra udbytte lige netop kan betale den ekstra udgift til kvælstofholdig gødning. De økonomisk optimale normer fastsættes på baggrund af biologiske markforsøg, som undersøger sammenhængen mellem tilførsel af kvælstof og udbytte for den enkelte afgrøde. Denne sammenhæng justeres i forhold til en prisrelation mellem afgrødens afsætningspris og prisen på kvælstofholdig gødning.

Normudvalget består på nuværende tidspunkt af repræsentanter fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug under Aarhus Universitet (AU-DCA), Nationalt Center for Miljø og Energi under Aarhus Universitet (AU-DCE), Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet (IFRO), SEGES (fagligt videns- og innovationshus under Landbrug & Fødevarer) og Miljø- og Fødevareministeriet.

I medfør af gødskningslovens § 6, stk. 3, fastsættes der i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1, en basisnorm for henholdsvis kvælstof og udbytte. De økonomisk optimale normer, der fastsættes for landbrugsafgrøder og grøntsager på friland, er differentieret på baggrund af jordtype og vandingsmulighed, da det opnåede udbytte bl.a. er afhængigt af disse forhold. Kvælstofnormerne er differentieret i forhold til fire hovedjordtyper: Uvandet grovsand (JB-nr. 1+3), Uvandet finsand (JB-nr. 2+4 og 10-12), Sandblandet lerjord (JB-nr. 5-6) og Lerjord (JB-nr. 7-9).

I virksomhedens opgørelse af sin kvælstofkvote er der lagt en jordbundstype for hver mark til grund. Den jordbundstype, der er lagt til grund, er bestemt ud fra den officielle danske jordklassificering. Den jordbundstype, der er lagt til grund for marken, er fortrykt i gødningsplanlægningen, og tager sigte på at beskrive de fysiske forhold så præcist som muligt. Virksomheden kan angive, at der ved beregning af kvælstofkvoten skal lægges en anden jordbundstype til grund end den, der er fortrykt i opgørelsen.

Såfremt en virksomhed ønsker at anvende en anden jordbundstype end den, der er fortrykt i opgørelsen, stilles der i praksis krav om dokumentation i form af jordprøver. Det retlige grundlag for at stille et sådant dokumentationskrav er i dag ikke klart.

Jordbundstyperne er opdelt i følgende jordtypenumre:

JB-nr.
Jordtype
1
Grovsandet jord
2
Finsandet jord
3
Grov lerblandet sandjord
4
Fin lerblandet sandjord
5
Grov sandblandet lerjord
6
Fin sandblandet lerjord
7
Lerjord
8
Svær lerjord
9
Meget svær lerjord
10
Siltjord
11
Humus
12
Speciel jord

For så vidt angår sandjord (JB-nr. 1-4) er der fastsat særlige normer, der tager hensyn til vandingsmuligheden. Normen for vandet sandjord vil efter gødskningsbekendtgørelsens § 3, stk. 3, kun kunne anvendes i forbindelse med opgørelsen af markens kvote i de tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at der mindst er 750 m3 vand pr. hektar til rådighed. Dokumentationen vil skulle bestå af en tilladelse til indvinding af vand til vanding af landbrugsafgrøder (markvandingstilladelse) meddelt i medfør af lov om vandforsyning m.v.

For så vidt angår kvælstofnormer for græs er der fastsat krav for, hvornår disse normer må anvendes. Kravene er bl.a. græsningstryk eller antal slæt pr. hektar. Derved er normen fastsat ud fra en forudsætning om, at der fjernes kvælstof fra græsarealet enten ved, at det optages i græssende dyr, eller der tages slæt.

For en virksomhed, der ved aftale med en myndighed har forpligtet sig til eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af forfrugtsværdi, jf. gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1 og 2, er det efter gødskningsbekendtgørelsens § 8, stk. 4, den mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis virksomheden deltager i tilskudsordninger om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller økologisk arealtilskud.

I gødskningslovens § 6, stk. 4, er miljø- og fødevareministeren bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler for tildeling af en kvælstofnorm til hvede til brødfremstilling. For at hvede kan anvendes til brødfremstilling, er det afgørende for værdien af det høstede udbytte, at dette har et proteinindhold på mindst 12 pct. Afgrødernes proteinindhold er afhængigt af tilførslen af gødning, og der er derfor fastsat en særlig kvælstofnorm til dyrkning af hvede til brødfremstilling. En forøgelse af mængden af kvælstof, der tilføres afgrøderne, kan indebære, at der efterlades mere kvælstof i rod- og planterester. Dette kvælstof kan frigøres om efteråret, hvis der ikke er en afgrøde til at optage det, f.eks. i form af efterafgrøder. For at reducere risikoen for udvaskning af kvælstof som følge af forøgelse af virksomhedens kvælstofkvote ved anvendelse af den særlige brødhvedenorm, er der i gødskningsbekendtgørelsens § 4 fastsat særlige betingelser og dokumentationskrav, som skal være opfyldt, før brødhvedenormen kan anvendes. Anvendelse af kvælstofnormen til dyrkning af brødhvede er betinget af, at der forligger dokumentation for, at virksomheden i mindst 1 af de 2 forudgående planperioder på virksomheden har dyrket hvede til brødfremstilling, der opfylder de konkret fastsatte krav til proteinindhold, faldtal (karakteriserer enzymaktiviteten i mel og dermed bageegenskaberne) og hektolitervægt, og som er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling. Herudover er det en betingelse, at der i den aktuelle planperiode er indgået kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling.

Af hensyn til nyregistrerede virksomheders mulighed for at kunne anvende kvælstofnormen for brødhvede og for arealer erhvervet ved ejer- eller brugerskifte fremgår det af gødskningsbekendtgørelsens § 5, at dokumentationskravene for så vidt angår dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling i mindst 1 af de 2 forudgående planperioder, kan opfyldes ved anvendelse af dokumentation indhentet fra den tidligere ejer eller bruger af virksomheden. Ved en nyregistreret virksomhed forstås efter gødskningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 9, en virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret efter gødskningslovens § 2, stk. 2 eller 3.

I gødskningslovens § 6, stk. 4, er miljø- og fødevareministeren endvidere bemyndiget til at fastsætte en øvre grænse for det areal, som kan tildeles denne norm. Den endelige udfasning af reduktionen af kvælstofnormerne som kvælstofreducerende virkemiddel fra og med planperioden 2016/2017, som blev vedtaget ved lov nr. 186 af 2. marts 2016, som en del af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015, indebar endvidere udfasning af den hidtidige begrænsning af brødhvedearealet på op til 50.000 hektar på landsplan, der blev indført ved ændring af gødskningsloven ved lov nr. 455 af 7. juli 2001, som opfølgning på midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II. Denne del af bemyndigelsen i gødskningslovens § 6, stk. 4, har derfor ikke været udnyttet siden 1. august 2016.

For virksomheder, der driver gartneri, planteskoler, dyrkning af frugt og bær eller skovbrug, er miljø- og fødevareministeren i gødskningslovens § 6, stk. 5, bemyndiget til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer. Kvælstofnormerne for andre plantekulturer end landbrugsafgrøder og grøntsager på friland fastsættes ligeledes efter Normudvalgets indstilling. Normerne er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 2. Normerne er kun for visse af disse plantekulturer differentieret i forhold til jordtyper.

Yderligere dyrkes visse gartneriafgrøder i mere end to hold af samme afgrøde i planperioden. For nogle afgrøder er kvælstofnormen derfor fastsat for en dyrkningssæson eller for et vist antal hold af afgrøden. Virksomheder, der kan dokumentere en længere dyrkningssæson eller flere hold end det angivne for normen, kan korrigere normen forholdsmæssigt. Den længere sæson eller de flere hold afgrøder skal dog kunne dokumenteres i form af salgsfakturaer.

For sådanne virksomheder opgøres virksomhedens samlede kvote for kvælstof som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvælstofkvoten for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur. En kultur beskriver en samlet gruppe af planter, som er opdyrket sammen over en periode, f.eks. på en mark eller i væksthus med henblik på f.eks. høst af frugt, grøntsager, korn eller af hele planten.

3.2.1.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at ordningen i gødskningsloven om kvælstofkvoten og om opgørelse af kvælstofkvoten fungerer og er hensigtsmæssig, og at den i vidt omfang bør videreføres. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at ordningen, hvorefter kvoten for den enkelte mark beregnes på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbonitet fungerer, og den bør videreføres.

Som opfølgning på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke blev den årlige kvælstofnormreduktion afskaffet, og da kvælstofnormerne fastsættes på baggrund af gennemsnitsværdier over en 5-årig periode, er de relativt stabile, og der er sjældent store variationer mellem de enkelte år. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der derfor ikke er behov for at fastsætte kvælstofnormerne årligt. Tilsvarende gør sig gældende for husdyrnormerne, jf. afsnit 3.2.1.2.2.3.

En evt. overgang til flerårige normer vil betyde en forenkling for landbrugserhvervet og en administrativ lettelse for Landbrugsstyrelsen. I dag fastsættes kvælstofnormerne af ministeren for hvert år, og der udstedes årligt en ny bekendtgørelse med de opdaterede normer. Normerne skal endvidere årligt opdateres i Landbrugsstyrelsens it-systemer. Med en overgang til flerårige normer vil denne proces kunne foretages med større intervaller. En ændring til flerårige normer vurderes ikke at have negative konsekvenser for landbrugserhvervet.

Miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte en arealbegrænsning for arealer, som kan tildeles den særlige brødhvedenorm, har ikke været udnyttet siden 2016. Det er derfor ministeriets opfattelse, at arealbegrænsningen ikke bør videreføres. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bemyndigelsen til at fastsætte regler for tildeling af en kvælstofnorm til hvede til brødfremstilling, herunder bemyndigelse til at fastsætte en arealbegrænsning, bør ændres til en bemyndigelse til at fastsætte betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer.

En bemyndigelse til at fastsætte betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer vil kunne anvendes til at fastsætte betingelser og dokumentationskrav for både den særlige brødhvedenorm og for andre kvælstofnormer.

Endeligt er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det retlige grundlag for fastsættelse af jordbundstypen og muligheden for at fravige den fastsatte jordbundstype bør tydeliggøres i loven.

Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1.1.1, fortrykkes i dag en jordbundstype i opgørelsen af kvælstofkvoten, der tager sigte på at beskrive de fysiske forhold så præcist som muligt. Jordbundstypen fastsættes efter den officielle danske jordklassificering. Virksomheden kan angive, at der ved beregning af kvælstofkvoten skal lægges en anden jordbundstype til grund end den, der er fortrykt i opgørelsen, og der stilles i praksis i så fald krav om dokumentation for en anden jordbundstype i form af jordprøver. Dokumentationen skal kunne fremvises i forbindelse med kontrol.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det retlige grundlag for en sådan ordning bør tydeliggøres, herunder at det er miljø- og fødevareministeren, der fastsætter jordbundstypen, og at den fastsatte jordbundstype kan fraviges, hvis virksomheden ved jordprøver kan dokumentere, at jordbundstypen er en anden, end den jordbundstype, som ministeren har fastsat.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at ordningen, hvorefter miljø- og fødevareministeren fastsætter en jordbundstype på baggrund af den viden, der er herom, og at den enkelte virksomhed får mulighed for at fravige den fastsatte jordbundstype, hvis det kan dokumenteres, at jordbundstypen på en mark er fastsat forkert, er hensigtsmæssig.

3.2.1.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 12, at i planperioden må en virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål, jf. lovforslagets §§ 18, 19 og 21-30, og regler fastsat i medfør heraf, ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. lovforslagets §§ 13-17. Forslaget svarer indholdsmæssigt til den gældende gødskningslovs § 5.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 13, stk. 1, at en virksomheds samlede kvote for kvælstof for planperioden beregnes som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbundstypen. Forslaget svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 6, stk. 1. Med forslaget foretages en sproglig ændring, idet jordbonitet ændres til jordbundstype. Ændringen har ingen betydning i forhold til gældende ret.

Ministeren foreslås efter forslaget til § 13, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om, hvordan markens størrelse og afgrøde fastsættes og om den nærmere beregning af kvoten. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om, hvordan markens størrelse og afgrøde fastsættes svarer, indholdsmæssigt til bemyndigelsen i den gældende gødskningslovs § 6, stk. 1, 3. pkt.

Miljø- og fødevareministeren foreslås med lovforslagets § 13, stk. 3, bemyndiget til bl.a. at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer. I dag fastsættes kvælstofnormerne hvert år. Inden for den foreslåede bemyndigelse vil det være muligt at ændre normfastsættelsen således, at normerne fastsættes for flere år ad gangen, dog højst med 3-årige intervaller. Det er aktuelt hensigten, at ministeren ligesom i dag nedsætter et Normudvalg, der indstiller økonomisk optimale normer til ministerens beslutning.

De faglige overvejelser vedrørende metode for fastsættelse af 3-årige normer forventes foretaget i regi af Normudvalget. Det er hensigten, at princippet for fastsættelse af kvælstofnormerne fortsat vil være økonomisk optimal kvælstoftildeling, og at kvælstofnormerne vil blive indstillet til ministeren af Normudvalget.

Med lovforslagets § 13, stk. 3, foreslås ministeren endvidere bemyndiget til at fastsætte standardudbytter for afgrøder. Hjemlen hertil er i dag indeholdt i hjemlen til at fastsætte kvælstofnormer i den gældende gødskningslovs § 6, stk. 3. Lovforslaget viderefører og præciserer således gældende ret, og forslaget til § 6, stk. 3, indebærer ingen ændringer i forhold til ministerens gældende bemyndigelse.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 13, stk. 4, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om betingelser og dokumentationskrav for anvendelse af visse kvælstofnormer. Den foreslåede bemyndigelse kan bl.a. anvendes til at fastsætte betingelser for anvendelse af en kvælstofnorm til brødhvede. I denne forbindelse kan der efter den foreslåede bestemmelse bl.a. fastsættes betingelser om, at virksomheden i de foregående planperioder har dyrket en brødhvedesort, som opfylder betingelser til proteinindhold m.v., at virksomheden i den aktuelle planperiode skal have indgået en kontrakt med grovvare- eller møllervirksomhed om dyrkning og levering af hvede til brødfremstilling og krav til dokumentation af oplysningerne og opbevaring og fremvisning af dokumentationen. Den foreslåede bestemmelse kan endvidere anvendes til at fastsætte særlige betingelser for anvendelse af en kvælstofnorm til græs.

Med ændringen af bestemmelsen er det således ikke hensigten at afskaffe den særlige kvælstofnorm for brødhvede.

Ministeren foreslås i lovforslagets § 13, stk. 5, bemyndiget til at fastsætte andre kvælstofnormer for afgrøder for virksomheder, der driver gartneri, planteskoler, dyrkning af frugt og bær eller skovbrug. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af disse virksomheders samlede kvote for kvælstof.

Efter den foreslåede bestemmelse kan der f.eks. fastsættes regler om, at virksomheder, der dyrker flere hold afgrøder pr. dyrkningssæson, kan korrigere normen for kvælstof forholdsmæssigt, således at der kan tildeles en højere norm for flere hold afgrøder pr. vækstsæson. Der kan i denne forbindelse stilles krav om dokumentation fra virksomheder, der ønsker at benytte sådanne normer. En sådan bestemmelse kan sikre, at virksomheder der har mere end en afgrøde på marken pr. vækstsæson, har kvælstof nok til alle hold afgrøder. Der kan både være tale om afgrøder af samme art eller forskellige arter.

Endeligt foreslås miljø- og fødevareministeren i lovforslagets § 13, stk. 6, bemyndiget til at fastsætte jordbundstyper og til at udarbejde og vedligeholde et kort over disse. Vedligeholdelse af kortet medfører dog ikke en pligt for ministeren til at opdatere kortet, hver gang en virksomhed kan dokumentere en anden jordbundstype på en mark.

Til at bestemme jordbundstypen, kan der anvendes flere forskellige klassificeringer. Den klassificering, der anvendes, er en inddeling i jordbundstyper, hvor jordens bonitet inddeles i en række intervaller (JB-numre) bestemt ud fra jordens indhold af ler, silt, finsand, grovsand samt humus i rodzonen.

Aktuelt anvendes Jordbundskortet til at fastsætte jordbundstypen. Jordbundskortet er udarbejdet af Aarhus Universitet (DCA) i 2014. Jordbundskortet er et afledt produkt af de nye landsdækkende 3D teksturkort. Teksturkortet viser jordens tekstur (ler, silt, finsand, grovsand samt humus) i 30 x 30 meters opløsning i hele rodzonen. Jordbundskortet er udarbejdet ved anvendelse af statistiske metoder (regression kriging) ved anvendelse af alle tilgængelige punktobservationer af jordens tekstur (ca. 55.000 punkter) samt en række miljødata, såsom jordartskortet, landskabselementkortet samt Danmarks højdemodel. Kortet viser den beregnede geografiske fordeling af Danmarks areal på 12 jordbundsklasser i felter af 30 x 30 m. De 12 jordbundsklasser, som kortet inddeler jordtyperne i, bruges til at differentiere kvælstofnormen for givne afgrøder.

De jordbundstyper, som ministeren fastsætter, vil blive indtegnet på et kort, som vil blive offentliggjort. De fastsatte jordbundstyper vil endvidere blive fortrykt på virksomhedens opgørelse af kvælstofkvoten i gødningsplanlægningen.

Ministeren vil ved fastsættelse af jordbundstyperne have mulighed for at anvende den mest hensigtsmæssige og optimale metode til fastsættelsen. Såfremt der måtte opstå en ny og bedre egnet metode end den aktuelle til at fastsætte jordbundstypen, har ministeren således inden for bemyndigelsen mulighed for at anvende denne metode. Ministeren kan derfor også beslutte at ændre de fastsatte jordbundstyper – f.eks. i tilfælde af ny viden. I så fald vil kortet blive opdateret og offentliggjort på ny.

I lovforslagets § 14, stk. 1, foreslås det i forlængelse heraf, at hvis en virksomhed ønsker at fravige den jordbundstype, der er fastsat af miljø- og fødevareministeren, skal virksomheden for egen regning foretage prøveudtagning og analyser af jordbundstypen på virksomhedens arealer. Giver resultatet af prøveudtagningen og analysen anledning til anvendelse af en anden jordbundstype end den jordbundstype, der er fastsat, og som fremgår af kortet, kan virksomheden vælge at anvende denne jordbundstype. Resultatet af prøveudtagning og analyser af jordbundstypen skal efter forslaget til § 14, stk. 2, kunne fremvises ved kontrol. Ministeren foreslås i lovforslagets § 14, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte regler om prøveudtagning, analyser af jordbundstype, gyldighed af jordprøver og dokumentation for anvendelse af en anden jordbundstype end den jordbundstype, der er fastsat og fremgår af kortet.

Det forventes aktuelt, at der vil blive fastsat regler om, at dokumentation udgøres af teksturmålinger, hvor der skal udtages en jordprøve for hver femte hektar af det areal, hvor der ændres jordbundstype. Det betyder, at hvis en virksomhed ønsker at ændre jordbundstype på 100 hektar, skal der mindst tages 20 jordprøver – nogle prøver må godt dække seks hektar og andre tre hektar afhængigt af markstørrelsen. Datoen for prøvetagningen skal noteres.

Det følger af forslaget, at det er virksomheden, der betaler for prøveudtagning og analyse, hvis den ønsker at anvende en anden jordbundstype end den jordbundstype, der er fastsat og fremgår af kortet.

Analyserne skal være anvendelige til at dokumentere jordbundstypen, og resultatet af analysen og prøveudtagningen skal kunne dokumenteres. Dokumentationen herfor skal kunne forevises ved kontrol. Efter den foreslåede bestemmelse i § 49 kan Miljø- og Fødevareministeriet endvidere til brug for kontrollen anmode virksomheden om at indsende dokumentationen.

De fastsatte jordbundstyper er fortrykte i virksomhedernes gødningsplanlægning, hvor kvælstofnormerne indgår i beregningen af den enkelte virksomheds kvælstofkvote.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 13 og 14.

3.2.1.1.2. Kvælstofprognosen

3.2.1.1.2.1. Gældende ret

Efter gødskningslovens § 6, stk. 2, skal virksomhedens samlede kvote for kvælstof korrigeres efter kvælstofprognosen for planperioden. Kvælstofprognosen udtrykker den forskel i behov for tilførsel af kvælstof, som følger af de vejrmæssige variationer i vinterhalvåret fra år til år.

Formålet med kvælstofprognosen er at korrigere det forventede økonomiske optimum til forholdene i det aktuelle år, sådan at der tages udgangspunkt i jordens aktuelle indhold af kvælstof ved vækstsæsonens start (foråret). De økonomisk optimale normer fastsættes i begyndelsen af planperioden (1. august) og dermed ca. et år forud for høståret. Kvælstofprognosen fastsættes derfor hvert år omkring midten af marts måned i planperioden. Prognosen er baseret på målinger af jordens kvælstofindhold i foråret, som sammenlignes med et ”normalår” på basis af den foregående 11-årige periode.

Kvælstofprognosen udarbejdes aktuelt af SEGES efter udbud og indstilles af Normudvalget til Miljø- og Fødevareministeriet (Landbrugsstyrelsen). Kvælstofprognosen udstedes årligt ved bekendtgørelse i medfør af gødskningslovens § 6, stk. 3, jf. senest bekendtgørelse nr. 214 af 16. marts 2018 om kvælstofprognosen for planperioden 2017/2018 (herefter kvælstofprognosebekendtgørelsen).

Kvælstofprognosebekendtgørelsen finder anvendelse for vinterkorn og forårssåede afgrøder, hvortil der er fastsat en kvælstofnorm i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1. Kvælstofprognosen er normalt differentieret i tre jordtypegrupper:

Grovsand (JB-nr. 1 og 3)

Finsand (JB-nr. 2 og 4)

Lerjord (JB-nr. over 4)

Kvælstofprognosen kan ligeledes være differentieret i forskellige regioner i landet (klimaområder), hvis datamaterialet viser store regionale forskelle i kvælstofbehovet. Afgrænsningen af de enkelte områder sker kommunevis, og det fremgår af kvælstofprognosebekendtgørelsens bilag 2, til hvilket område den enkelte kommune skal henføres, jf. kvælstofprognosebekendtgørelsens § 1, stk. 2, 1. og 2. pkt. Efter kvælstofprognosebekendtgørelsens § 1, stk. 2, 3. pkt., skal korrektionerne for en virksomhed fastlægges ud fra den kommune, hvor hovedparten af virksomheden er beliggende.

Korrektionerne, der skal foretages efter kvælstofprognosebekendtgørelsen, kan enten være positive eller negative, således at der skal henholdsvis tillægges eller fradrages en nærmere fastsat korrektionsnorm udtrykt i kg pr. hektar afhængig af jordtype og klimaområde, for de marker, der dyrkes med korn og forårssåede afgrøder, herunder grønsager og krydderurter. Markens kvælstofkvote må dog ikke blive negativ som følge af korrektionen. Hvis markens kvælstofkvote er 0 kg kvælstof pr. hektar efter fradrag af en eventuel forfrugtsværdi, skal der ikke foretages en korrektion. Korrektionerne er fastsat i kvælstofprognosebekendtgørelsens bilag 1.

I de år, hvor kvælstofprognosen viser et uændret kvælstofbehov i alle regioner i landet, udstedes der dog ingen bekendtgørelse, og der foretages således ingen korrektion af virksomhedens kvælstofkvote i de pågældende planperioder. Dette var f.eks. tilfældet i planperioden 2013/2014.

Miljø- og fødevareministeren kan efter gødskningslovens § 24 b, udtage jordprøver til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen efter gødskningslovens § 6, stk. 2, uden at betale herfor. Virksomhederne er efter gødskningslovens § 24 b, 2. pkt., forpligtet til at give ministeren alle oplysninger, der er nødvendige for anvendelse af prøven til udarbejdelse af prognosen.

Til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen indsamles der hvert år oplysninger om dyrknings- og gødningshistorik for udvalgte områder. Oplysningerne hidrører fra et antal potentielle måleområder (ca. 650). Heraf udvælges ca. 150 måleområder, der hver dækker et areal på omkring 50 x 50 meter, hvorfra jordprøverne udtages. Områderne er fordelt efter regioner og forskellige jordtyper, således at de er repræsentative for samtlige jorder i Danmark. I hvert måleområde udtages et antal jordprøver ved hjælp af jordspyd eller tilsvarende. Prøverne udtages i op til 1 meters dybde. Det har ingen dyrkningsmæssige konsekvenser for de virksomheder, hos hvem der udtages prøver.

Af bemærkningerne til bestemmelsen i gødskningslovens § 24 b, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 36 som fremsat, side 15, fremgår det, at miljø- og fødevareministeren med bestemmelsen sikres retten til at kunne udtage de nødvendige jordprøver, og til at myndighederne efter anmodning kan indhente oplysninger om dyrkningsforholdene de steder, hvorfra der eventuelt skal udtages prøver.

Bestemmelsen har endnu ikke været udnyttet. Jordprøverne er hidtil blevet udtaget på udvalgte jorder og på baggrund af frivillige aftaler med de enkelte jordejere.

3.2.1.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at korrigere kvælstofnormerne efter de vejrmæssige variationer i de enkelte år. Det er derfor ministeriets opfattelse, at regulering af kvælstofprognosen fortsat bør ske.

Efter gældende ret fastsætter miljø- og fødevareministeren kvælstofprognosen i medfør af gødskningslovens § 6, stk. 3, om kvælstofnormer. Kvælstofprognosen justerer de gældende kvælstofnormer, så der ved tildeling af kvælstof tages udgangspunkt i jordens aktuelle indhold af plantetilgængeligt kvælstof. Kvælstofprognosen foreligger dog så sent i planperioden, at der ikke kan tages højde for den i forbindelse med, at miljø- og fødevareministeren fastsætter normerne forud for dyrkningsårets start. Reguleringen er derfor opbygget således, at det er virksomheden, der efter gødskningslovens § 6, stk. 2, korrigerer kvælstofnormerne for afgrøderne i foråret, når kvælstofprognosen er udstedt ved bekendtgørelse. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det bør fremgå udtrykkeligt af lovforslaget, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte kvælstofprognosen.

Det er ligeledes Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at ordningen i gødskningslovens § 24 b om ministerens adgang til at udtage jordprøver til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen fortsat bør gælde.

3.2.1.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 15, stk. 1, at en virksomheds samlede kvote for kvælstof skal korrigeres i henhold til jordens aktuelle indhold af plantetilgængeligt kvælstof ved vækstsæsonens start, der fastsættes i kvælstofprognosen for planperioden.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gødskningslovens § 6, stk. 2, med sproglige ændringer.

Det foreslås tillige i § 15, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om kvælstofprognosen.

Det er hensigten, at kvælstofprognosen fortsat fastsættes årligt, uanset om kvælstofnormerne ændres til at gælde for flerårige intervaller. Det følger af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget (nitratdirektivet), at medlemsstaternes nitrathandlingsprogram skal indeholde foranstaltninger til begrænsning af tilførslen af gødning til jorden, som skal bygge på en ligevægt mellem bl.a. kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og fra gødskning svarende til mængden af kvælstof i jorden på det tidspunkt, hvor afgrødens behov herfor stiger væsentligt (resterende mængder sidst på vinteren). Kvælstofprognosen vil derfor i overensstemmelse hermed skulle tage højde for den mængde af kvælstof, der er i jorden i slutningen af vinteren hvert år.

Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1.2.1, udarbejder SEGES i dag kvælstofprognosen efter udbud, og prognosen indstilles af Normudvalget til Miljø- og Fødevareministeriet (Landbrugsstyrelsen). Miljø- og fødevareministeren kan inden for bemyndigelsen lade sig vejlede af andre aktører i forbindelse med fastsættelse af kvælstofprognosen. Det vil f.eks. være muligt at lade Landbrugsstyrelsen eller andre stå for udarbejdelsen, f.eks. på baggrund af vejrdata fra DMI.

Det foreslås i § 46, at miljø- og fødevareministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, kan udtage jordprøver til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen uden at skulle betale kompensation herfor. Virksomheden skal efter anmodning give ministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende jordprøver til udarbejdelse af kvælstofprognosen. Med forslaget foreslås ordningen i gødskningslovens § 24 b videreført.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 15.

3.2.1.1.3. Tillæg til kvoten – forventet højere udbytte

3.2.1.1.3.1. Gældende ret

Efter gødskningslovens § 8, stk. 1, kan virksomhedens samlede kvote for kvælstof korrigeres, hvis det forventede udbytte for en afgrøde afviger fra de fastsatte standardudbytter. Korrektion for højere forventet udbytte for en afgrøde kan kun ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter end standardudbyttet for den pågældende afgrøde. Standardudbytterne for de enkelte afgrøder fremgår af gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 8, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om dokumentationen for højere forventede udbytter.

Efter gødskningsbekendtgørelsens §§ 6 og 7 kan korrektion kun ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i de 5 umiddelbart forudgående planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.

Dokumentationen for forventet højere udbytte af afgrøder til salg skal efter gødskningsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, bestå af en faktura og gødningsplanlægningen udarbejdet efter gødskningslovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.

Dokumentationen for forventet højere udbytte af kornafgrøder, der anvendes til opfodring på egen bedrift, skal efter gødskningsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, bestå af en opgørelse af virksomhedens foderforbrug, virksomhedens kornbalance korrigeret for køb, salg og opfodring og gødningsplanlægningen efter gødskningslovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde.

Et forventet højere udbytte beregnes efter gødskningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2, og § 7, stk. 3, som hovedregel som gennemsnittet af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder. Differencen mellem det gennemsnitlige (højere) udbytte og standardudbyttenormen, der er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens bilag 1, tabel 1, kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13, skal anvendes ved beregningen af tillægget til den kvælstofnorm, der er fastsat i bilag 1, tabel 1, kolonne 6, 8, 10, 12 eller 15. Tillægget beregnes således, at differencen ganges med den korrektionsfaktor, der er fastsat i bilag 1, tabel 1, kolonne 15 eller 16 for den pågældende afgrøde.

3.2.1.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at udbyttekorrektion fortsat bør reguleres, fordi ordningen indebærer, at kvælstofkvoten i højere grad tilpasses til de faktiske forhold på virksomheden. Det er endvidere ministeriets opfattelse, at der bør foretages nogle redaktionelle tilføjelser i bestemmelsen i forhold til den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 8, dels så det udtrykkeligt fremgår, at korrektionen skal foretages ud fra korrektionsfaktorer, dels så miljø- og fødevareministeren udtrykkeligt bemyndiges til at fastsætte regler om beregningen af det højere udbytte og om korrektionsfaktorer.

3.2.1.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det følger af forslaget til § 16, stk. 1, 1. pkt., at en virksomheds samlede kvote for kvælstof kan korrigeres, hvis det forventede udbytte for en afgrøde afviger fra afgrødens standardudbytte. Dette svarer til gødskningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt. Som noget nyt foreslås i bestemmelsens 2. pkt., at korrektionen foretages ud fra korrektionsfaktorer. Efter forslaget til § 16, stk. 1, 3. pkt., kan korrektion for højere forventet udbytte alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter end standardudbyttet for den pågældende afgrøde. Dette svarer til den gældende § 8, stk. 1, 2. pkt.

Miljø- og fødevareministeren foreslås endvidere i den foreslåede § 16, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om beregningen af det højere udbytte, korrektionsfaktorer og krav til dokumentation for forventet højere udbytte af afgrøderne.

Miljø- og fødevareministeren kan f.eks. fastsætte regler om, at dokumentationen skal bestå af salgsfaktura eller lignende.

De foreslåede redaktionelle tilføjelser i bestemmelsen om udbyttekorrektion indebærer ingen indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 16.

3.2.1.1.4. Reduktion af kvoten

3.2.1.1.4.1. Gældende ret

Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3, får virksomheden automatisk reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt kravene om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18-19 eller husdyrbruglovens § 5 e. For nærmere oplysninger om efterafgrødekravene henvises til afsnit 3.3.1.1.1.

Den automatiske reduktion af virksomhedens kvote ved manglende udlægning af efterafgrøder blev indført i gødskningsloven ved lov nr. 388 af 22. april 2013 med det formål at sikre miljøeffekten af efterafgrødekravet. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 148 som fremsat, side 3, fremgår det, at kraftig nedbør i august i årene 2010 og 2011 bevirkede, at en stor del af efterafgrøderne ikke kunne etableres. Denne situation bevirkede, at Landbrugsstyrelsen (det daværende Plantedirektorat) måtte give en række dispensationer fra kravet om etablering af efterafgrøder med deraf følgende manglende kvælstofreducerende effekt.

Med indførelsen af den automatiske reduktion af kvælstofkvoten vil de virksomheder, som ikke kan udlægge de arealer med efterafgrøder til opfyldelse af de fastsatte krav i medfør af gødskningslovens §§ 18, 18 a eller husdyrbruglovens § 5 e, skulle anvende en mindre mængde kvælstofholdig gødning på virksomheden. Dermed reduceres den mængde af kvælstof, der kan udvaskes til vandmiljøet fra virksomhedens marker.

De virksomheder, som har anvendt alternative kvælstofreducerende virkemidler efter ordninger fastsat i medfør af gødskningslovens § 19 eller husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, vil dog ikke få reduceret kvoten efter gødskningslovens § 7, hvis betingelserne for anvendelse af alternativerne er opfyldt. For nærmere oplysninger om de alternative kvælstofreducerende virkemidler henvises til afsnit 3.3.1.2.1.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 7, stk. 3, bemyndiget til bl.a. at fastsætte nærmere regler om reduktionen af den samlede kvote for kvælstof og om opgørelsen af reduktionen, samt om virksomhedens oplysninger om anvendelse af muligheden efter § 7, stk. 1.

Bemyndigelsen er udnyttet i plantedækkebekendtgørelsens § 17 og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 42 til at fastsætte de omregningsfaktorer mellem det manglende antal hektar etableret med efterafgrøder og den reduktion, som skal foretages i virksomhedens kvote for kvælstof i planperioden. Omregningsfaktoren kan sammenlignes med en vekselkurs og modsvarer efterafgrødevirkemidlets effekt omregnet i kg kvælstof pr. manglende udlagt hektar etableret med efterafgrøder.

For virksomheder, der udbringer mindre end 80 kg kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. hektar harmoniareal, reduceres kvælstofkvoten med 93 kg kvælstof pr. manglende udlagt hektar etableret med efterafgrøder. For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, reduceres kvælstofkvoten med 150 kg kvælstof pr. manglende udlagt hektar etableret med efterafgrøder.

De fastsatte omregningsfaktorer er differentieret efter, hvor meget husdyrgødning og anden organisk gødning virksomheden udbringer pr. hektar harmoniareal. Dette skyldes, at de virksomheder, som udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, er pålagt et højere efterafgrødekrav end virksomheder, som udbringer mindre end 80 kg kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. hektar harmoniareal. For nærmere oplysning om det forhøjede efterafgrødekrav henvises til afsnit 3.3.1.1.1.1.

Opgørelsen af mængden af udbragt kvælstof, der er afgørende for reduktionen af virksomhedens kvælstofkvote, skal efter plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 4, foretages på samme måde som beregningen af mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning, der anvendes i harmonireglerne, jf. § 47, stk. 1, i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes ud fra den producerede mængde gødning korrigeret for lagerforskydninger primo og ultimo i den pågældende planperiode samt den mængde gødning, der er afgivet og modtaget i løbet af planperioden, samt gødning afsat af græssende dyr, såfremt det afsættes på arealer, der kan medregnes som harmoniarealer efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.

Metoden for opgørelsen af mængden af udbragt kvælstof i organisk gødning, der fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen, er identisk med metoden for opgørelse af det totale indhold af kvælstof i virksomhedens produktion af husdyrgødning og afgasset biomasse, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning, der foretages efter gødskningslovens §§ 11, 11 a og 13, og gødskningsbekendtgørelsens kapitel 6 og 8, jf. bilag 2. De nærmere regler for opgørelsen af det totale indhold af kvælstof i de forskellige gødningstyper omfattet af gødskningsloven er omtalt i afsnit 3.2.1.2.1, hvortil der henvises.

Virksomhedens harmoniareal omfatter efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 47, stk. 2, de arealer, hvorpå der dyrkes afgrøder, hvortil der er fastsat en kvælstofnorm i gødskningsbekendtgørelsens § 3, jf. bilag 1, fastsat i medfør af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 6, stk. 3 og 5, eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium, der fremgår af tabel 1 og 2, i Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden. Der skal endvidere være tale om arealer, hvorpå der må anvendes husdyrgødning og under normale omstændigheder kan udbringes husdyrgødning.

Miljø- og fødevareministeren er efter gødskningslovens § 24 c bemyndiget til at etablere en tilskudsordning, hvor virksomhederne kan ansøge om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Bemyndigelsen er udnyttet til ved bekendtgørelse nr. 1338 af 27. november 2018 om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (herefter tilskudsbekendtgørelsen). Gødskningslovens § 24 c er nærmere beskrevet i afsnit 3.3.1.1.1.3.1.

Det følger af gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 5, at virksomheden får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis den ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, som virksomheden har indgivet ansøgning om tilskud til inden udløbet af ansøgningsfristen for det pågældende ansøgningsår efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 24 c.

Reduktionen efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3 og 5, administreres således, at virksomhedens samlede kvælstofkvote reduceres, når virksomheden udarbejder gødningsplanlægningen for planperioden efter gødskningslovens § 21 og opgør virksomhedens efterafgrødekrav. Gødningsplanlægningen og opgørelsen af virksomhedens efterafgrødeareal foretages i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service og foretages i foråret i kalenderåret efter det tidspunkt, hvor efterafgrøderne skulle have været etableret. Virksomhederne har dermed mulighed for at indrette sig på den mindre mængde gødning, der kan anvendes til gødningsformål i den resterende del af planperioden.

Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 4, får en virksomhed, der har ansøgt om tilskud til reduktion af den samlede kvote for kvælstof efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 24 c, reduceret den samlede kvote for kvælstof.

Bemyndigelsen i § 24 c er i 2019 udnyttet til at fastsætte en tilskudsordning, hvorefter en virksomhed også kan søge om tilskud til frivillig reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof som kvælstofreducerende virkemiddel i særlige områder. Gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 4, indebærer, at de virksomheder, som har ansøgt om at anvende frivillig kvotereduktion som kvælstofreducerende virkemiddel, får reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperioden i overensstemmelse med den kvotereduktion, som de har ansøgt om tilskud til.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 7, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om tillæg til virksomhedens samlede kvote for kvælstof, hvis virksomheden udlægger et større areal etableret med efterafgrøder, end den er forpligtet til at udlægge for at opfylde de fastsatte efterafgrødekrav.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 7, stk. 2, er senest udnyttet til at fastsætte § 10, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 280 af 16. marts 2016 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2015/2016. Som følge af udfasningen af de reducerede kvælstofnormer, som vedtaget ved lov nr. 186 af 2. marts 2016, hvorefter kvælstofnormerne fastsættes, så de modsvarer den økonomisk optimale gødningstildeling, er ordningen om forhøjelse af kvælstofkvoten ophørt. Dette skyldes, at der med økonomisk optimale normer ikke er grund til at tilføre afgrøderne mere kvælstof, end hvad der følger af normerne. Hvis der tilføres mere kvælstof end behovet, kan der være risiko for øget udvaskning, fordi afgrøderne ikke kan optage den tilførte kvælstof. Bemyndigelsen er derfor ikke udnyttet i den gældende gødskningsbekendtgørelse.

3.2.1.1.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3 og 5, omhandler automatisk reduktion af virksomhedens kvælstofkvote i tilfælde, hvor virksomheden ikke har udlagt efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18-19 eller husdyrbruglovens § 5 e, eller ikke har opfyldt betingelserne i en tilskudsordning etableret i medfør af gødskningslovens § 24 c.

Som ordningen virker i dag, indberetter virksomheden senest den 31. august digitalt, hvor mange hektar med efterafgrøder eller alternativer hertil der i alt er etableret på virksomheden. Det følgende forår skal virksomheden opgøre sit efterafgrødekrav digitalt. Hvis kravet om efterafgrøder er mindre end det indberettede areal med efterafgrøder eller alternativer hertil, vil dette automatisk fremgå, når kravet opgøres. Mangler der efterafgrøder i forhold til kravet, foretages der en automatisk kvotereduktion svarende til de manglende hektar efterafgrøder. Dermed kan kvotereduktion på nuværende tidspunkt betragtes som et reaktivt virkemiddel.

Den automatiske reduktion i kvælstofkvoten svarende til de manglende efterafgrøder sikrer, at miljøeffekten af ordningen er til stede. Som nærmere beskrevet i afsnit 3.3.1.2.2 er der konstateret væsentlige uoverensstemmelser mellem det indberettede areal med efterafgrøder og det areal, der konstateres ved kontrol. Der er et begrænset sanktionselement i at give en kvotereduktion, idet kvotereduktionen alene svarer til den miljøeffekt, som ordningen skal sikre. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at administrationen, kontrollen og sanktionsmulighederne styrkes ved at afskaffe den automatiske kvotereduktion ved manglende efterafgrøder og alternativerne hertil. Det er ministeriets opfattelse, at kvotereduktion i forlængelse heraf bør ændres til et aktivt alternativ til efterafgrøder.

Der er i dag etableret en tilskudsordning, hvor der ydes tilskud til kvælstofreducerende virkemidler, jf. bekendtgørelse nr. 1338 af 27. november 2018 om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (tilskudsbekendtgørelsen). I denne tilskudsordning er kvotereduktion ikke den eneste sanktion ved overtrædelse af betingelser for udbetaling af tilskud. Ved overtrædelse af betingelserne vil virksomheden typisk få nedsat tilskuddet, således at støttenedsættelsen vil udgøre et større beløb end det beløb, som skulle være udbetalt for arealet, hvor der er konstateret overtrædelser. Samtidig vil virksomheden normalt få en kvotereduktion. Kvotereduktionen sikrer miljøeffekten af ordningen. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at kvotereduktion bør videreføres som sanktion i tilskudsordninger etableret efter lovforslaget.

Miljø- og Fødevareministeriet har på grund af vejrliget i 2015, 2016, 2017 og 2018 udskudt fristen for etablering af efterafgrøder. Det er ikke hensigtsmæssigt at udskyde fristerne, idet tidspunktet for etablering kan have betydning for efterafgrødens kvælstofreducerende effekt. Overordnet set har efterafgrøden mindre effekt, jo senere den er etableret efter fristen. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der bør indføres en ordning om fleksible frister, der samtidig sikrer miljøeffekten af efterafgrøderne, idet virksomhederne som led i ordningen vil skulle kompensere for den lavere effekt af senere etablerede efterafgrøder på anden vis.

Økologiske virksomheder kan søge om et tilsagn til økologisk arealtilskud under landdistriktsprogrammet. Tilsagn om økologisk arealtilskud er bl.a. betinget af, at der på bedriften i gennemsnit maksimalt tilføres 100 kg udnyttet kvælstof pr. hektar harmoniareal, jf. § 19, nr. 1, litra a, i bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 med senere ændringer om økologisk arealtilskud. Virksomheder, der søger om eller er omfattet af tilsagn om økologisk arealtilskud, kan endvidere søge om et tillæg for reduceret kvælstoftilførsel. Tillægget er betinget af, at der på bedriften i gennemsnit maksimalt tilføres 60 kg udnyttet kvælstof pr. hektar harmoniareal, jf. § 17 i ovennævnte bekendtgørelse. Det følger i forlængelse heraf af gødskningsbekendtgørelsens § 8, stk. 4, at det er denne tilsagnsbetingelse om reduceret kvælstoftilførsel for de pågældende virksomheder, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

Landbrugserhvervet har igennem længere tid ønsket, at man skulle kunne iblande kvælstoffikserende planter i de efterafgrøder, der udsås til opfyldelse af det pligtige efterafgrødekrav. Det er ifølge landbrugserhvervet problematisk, at økologiske bedrifter ikke har plads i sædskiftet til kvælstoffikserende efterafgrøder, der er en vigtig kilde til kvælstof i økologisk drift. Senest i forbindelse med den offentlige høring af nærværende udkast til lovforslag har erhvervet fremført ønske om, at der skal kunne iblandes 25 pct. kvælstoffikserende planter i de pligtige efterafgrøder.

De afgrøder, virksomheden kan anvende til udlæg af de pligtige efterafgrøder, fastlægges i gældende ret ved bekendtgørelse i medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1. I henhold til gældende regler fastsættes en gødningsmæssig eftervirkning af de pligtige efterafgrøder, som fratrækkes i kvælstofnormen til den næstkommende afgrøde. Denne eftervirkning er fastsat som den udbyttemæssige eftervirkning. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at hvis der gives adgang til at iblande 25 pct. kvælstoffikserende arter bør eftervirkningen af de pligtige efterafgrøder fastsættes som den udvaskningsmæssige eftervirkning, hvilket vil være væsentligt mere end 50 kg kvælstof pr. hektar. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at et krav om tilknytning af denne væsentligt højere eftervirkning til de pligtige efterafgrøder vil medføre, at anvendelse af kvælstoffikserende efterafgrøder ikke vil være et attraktivt alternativ for virksomheden.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der bør være mulighed for at indføre en ordning, hvor virksomheder med økologisk arealtilskud i forbindelse med anvendelse af kvotereduktion som alternativ til pligtige efterafgrøder kan foretage kvotereduktionen i virksomhedens kvælstofkvote beregnet ud fra afgrødernes kvælstofnormer fastsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3. Dermed ligestilles reglen om kvotereduktion for pligtige efterafgrøder mellem økologiske og konventionelle virksomheder, og økologiske virksomheder kan vælge kvotereduktionen, uden at dette medfører en fuld reduktion i den kvælstofbegrænsning, der er fastsat ved betingelsen om reduceret gødningsanvendelse i tilsagnet om økologisk arealtilskud.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at gødskningslovens § 7, stk. 2, der indeholder en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om tillæg til virksomhedens samlede kvote for kvælstof ved etablering af flere efterafgrøder end pålagt, ikke bør videreføres, idet bestemmelsen ikke længere anvendes.

3.2.1.1.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 17, stk. 1, nr. 1, at virksomheden får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis den har valgt at anvende kvotereduktion som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 39.

For efterafgrødekrav fastsat i medfør af den foreslåede § 38, er det hensigten efter den foreslåede bestemmelse i § 39 at etablere en ordning, hvor kvotereduktion indgår som et alternativt virkemiddel til etablering af efterafgrøder. Det er hensigten, at kvotereduktionen foretages i den samme planperiode, som efterafgrøderne skulle udlægges i (den igangværende planperiode).

Den foreslåede ordning svarer i hovedtræk til den ordning, som i den gældende gødskningslov er indført for tilskudsordninger etableret i medfør af gødskningslovens § 24 c, jf. gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 4, som er beskrevet i afsnit 3.2.1.1.4.1 ovenfor.

Det foreslås i § 17, stk. 1, nr. 2, at virksomheden får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis den har fået prioriteret en ansøgning om tilskud til kvælstofkvotereduktion efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af den foreslåede § 40.

Det foreslås i § 40, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Den foreslåede bestemmelse i § 40 er nærmere beskrevet i afsnit 3.3.1.1.2.2.

Forslaget til § 17, stk. 1, nr. 2, indebærer, at ordningen i gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 4, videreføres med mindre justeringer.

Indførsel af kvotereduktion som aktivt virkemiddel vil ske på en måde – og ved omregningsfaktorer m.v. – så kvotereduktionen vil levere den samme samlede kvælstofreducerende effekt, som hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder.

Det foreslås i § 17, stk. 2, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler, som er prioriteret til tilskud, efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren i medfør af § 40.

Miljø- og fødevareministeren forventes ved bekendtgørelse fastsat i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 38 at give mulighed for at udskyde etableringsfristerne, så virksomhederne til trods for vejrforholdene kan nå at etablere efterafgrøderne inden for reglerne. En udskydelse af etableringsfristerne vil medføre et behov for på anden vis at sikre den kvælstofeffekt, som ikke opnås som følge af den sene etablering af efterafgrøderne. Effekten vil f.eks. kunne sikres ved at fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret kvælstofkvoten, hvis den har valgt at anvende en fleksibel, og dermed senere frist end efter de almindelige regler, for etablering af efterafgrøder. Det følger derfor af forslaget til § 17, stk. 3, at ministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed får reduceret den samlede kvote for kvælstof i andre tilfælde end dem, der er nævnt i § 17, stk. 1 og 2. De nærmere betingelser for en sådan ordning kan fastsættes i bekendtgørelser fastsat i medfør af lovforslagets §§ 38, 39 og 40. Indførslen af en sådan ordning forudsætter dog, at der opnås forskningsmæssigt belæg for, at ordningen opnår en kvælstofreducerende effekt svarende til, hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder. Det forventes, at de fleksible etableringsfrister for efterafgrøder kan finde anvendelse fra 2019. Miljø- og Fødevareministeriet undersøger i denne forbindelse, om det er muligt at opbygge ordningen således, at virksomheden for hver mark kan angive, hvilken etableringsfrist der anvendes. Hvis der opnås forskningsmæssigt belæg for, at efterafgrøder etableret før fristen for etablering har en forøget kvælstofeffekt, vil der også kunne fastsættes en ordning, hvor virksomhedens efterafgrødekrav reduceres svarende til den ekstra kvælstofreducerende effekt, der er opnået ved den tidligere etablering, hvis efterafgrøderne udlægges før fristen for etablering.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 17, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om reduktionen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, herunder om beregningen af reduktionen. Bemyndigelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og kvotereduktion.

Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, at den, der overtræder § 12, kan straffes med bøde. Det foreslås endvidere i § 54, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til efter forhandling med justitsministeren til at fastsætte regler om, at Miljø- og Fødevareministeriet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov og regler fastsat i medfør af loven, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Det indebærer, at hvis en virksomhed som følge af reglerne i den foreslåede § 17, stk. 1 eller 2, eller efter regler fastsat i medfør af stk. 3, får reduceret virksomhedens samlede kvote for kvælstof og anvender mere kvælstof end den reducerede kvote, vil virksomheden modtage et administrativt bødeforelæg eller blive politianmeldt med henblik på bødestraf.

Det foreslås som noget nyt i § 17, stk. 5, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om reduktion af den samlede kvote for kvælstof for planperioden for virksomheder, der i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre afgrøderne en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm fastsat i medfør af § 13, stk. 3.

Den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til at fastsætte regler om, hvordan kvotereduktionen skal foretages for virksomheder, der har forpligtet sig til at tilføre afgrøderne en mindre mængde kvælstof end det, der følger af afgrødens kvælstofnorm fastsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3. Bemyndigelsen vil i denne forbindelse kunne anvendes til at fastsætte regler om, at kvotereduktionen skal foretages i en anden kvælstofkvote end den, der beregnes ud fra forpligtelsen om reduceret kvælstoftilførsel.

Med den foreslåede bemyndigelse er det hensigten, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at økologiske virksomheder, som vælger at anvende kvotereduktion som alternativ til pligtige efterafgrøder, og som er omfattet af tilsagn om tilskud til økologisk arealtilskud og evt. tillæg til reduceret kvælstoftilførsel, skal foretage kvotereduktionen i en kvælstofkvote svarende til kvælstofnormerne fastsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3.

Visse tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger kan også indeholde betingelser om begrænsning af kvælstoftilførslen, så der alene må udbringes et vist niveau af kvælstof på arealet omfattet af tilsagnet. Ministeren vil også kunne anvende den foreslåede bemyndigelse i § 17, stk. 5, til at fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af et sådant tilsagn til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger skal foretage kvotereduktionen i en kvælstofkvote svarende til kvælstofnormerne fastsat i medfør af lovforslagets § 13, stk. 3.

Virksomheden vil fortsat være underlagt den betingelse om reduceret kvælstoftilførsel, som følger af tilsagnet, i forbindelse med lovforslagets øvrige regler. Det indebærer bl.a., at virksomheden vil kunne blive politianmeldt eller modtage et administrativt bødeforelæg, hvis den bruger mere gødning end svarende til de betingelser, som følger af tilsagnet. Hvis kvælstofkvoten som følge af kvotereduktion efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 17, stk. 5, bliver lavere end den kvote, der følger af betingelserne i tilsagnet, vil det dog være den laveste af de to kvoter, der skal anvendes i forbindelse med lovforslagets øvrige regler.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om tillæg til virksomhedens kvælstofkvote foreslås ikke videreført.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 17.

3.2.1.2. Beregning og opgørelse af forbrug af kvælstof og fosfor

Det følger af gødskningsloven, at en virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål ikke må overstige virksomhedens kvote for kvælstof. Dette er med lovforslaget foreslået fastholdt. Virksomhedens samlede kvote for kvælstof er dermed den mængde kvælstof, der maksimalt må udbringes på virksomhedens arealer i løbet af planperioden. Opgørelse af virksomhedens kvote er beskrevet i afsnit 3.2.1.1.

I dette afsnit redegøres der for, hvordan virksomhedens forbrug af kvælstof beregnes efter gældende ret, og hvordan forbruget med lovforslaget foreslås beregnet.

3.2.1.2.1. Gældende ret

Efter gødskningslovens § 10, stk. 1, skal virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i planperioden beregnes som summen af forbruget af de kvælstofholdige gødningstyper, der anvendes på virksomheden. De kvælstofholdige gødningstyper omfatter:

Husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 11 og § 12, stk. 1 og 3.

Forarbejdet husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 11 a og § 12, stk. 2 og 3.

Anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 13 og § 12, stk. 3.

Handelsgødning, jf. gødskningslovens § 14.

Husdyrbrugloven indeholder en lignende bestemmelse for så vidt angår virksomhedens forbrug af fosforholdig gødning, jf. husdyrbruglovens § 5 g, stk. 1.

Efter husdyrbruglovens § 5 g skal jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor i planperioden beregnes som summen af forbruget af de fosforholdige gødningstyper, der anvendes på virksomheden. De fosforholdige gødningstyper er husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, jf. husdyrbruglovens §§ 5 h og 5 i, anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. husdyrbruglovens § 5 j, og handelsgødning, jf. husdyrbruglovens § 5 k.

Typen af husdyrgødning afhænger af den husdyrart og det staldsystem, hvor gødningen er produceret og består af fast husdyrgødning, flydende husdyrgødning, mave- og tarmindholdet fra slagtede husdyr og bundfald. Afgasset husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er også husdyrgødning, men behandles som selvstændige gødningstyper i kapitel 2. Ved afgasset biomasse forstås organisk materiale efter produktion af biogas ud fra husdyrgødning, affald, vegetabilsk biomasse eller blandinger heraf. Afgasset biomasse, der består af husdyrgødning iblandet op til 25 pct. anden organisk gødning end husdyrgødning, der afgasses i et biogasanlæg, betragtes som husdyrgødning. Der vil som udgangspunkt være tale om husdyrgødning, selvom der sker fortynding eller blanding med andet end faste ekskrementer eller urin fra husdyr, f.eks. hvis det blandes med afgasset vegetabilsk biomasse, affald, vand m.v.

Anden organisk gødning omfatter alle øvrige organiske produkter bortset fra urea, der ikke er husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller afgasset biomasse, der tilføres jordbrugsarealer for at gøde. Urea, der er et produkt, der udskilles i opløst form i urin, betragtes i gødskningsloven ikke som en organisk gødning. Typen af anden organisk gødning end husdyrgødning afhænger af, hvilke organiske produkter den består af, samt behandlingen af disse. F.eks. består husholdningskompost af affald fra husholdninger, som er behandlet ved en komposteringsproces.

Forarbejdet husdyrgødning omfatter produkter fra et forarbejdningsanlæg, der efter forarbejdningsanlæggets behandling ikke forarbejdes yderligere. Der kan eksempelvis være tale om gødningstyper, der fremkommer ved opdelingen af gødningen i flere fraktioner i et gyllesepareringsanlæg eller ved fremstilling af gødningspiller af husdyrgødning. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af indholdet af kvælstof og fosfor og sammensætning i forskellige typer. Forarbejdet husdyrgødning er et bredt begreb, der dækker både produkter med et højt gødningsindhold og produkter med lavt gødningsindhold.

Bioaske er en fosforholdig gødning, der ikke indeholder kvælstof. Bioaske defineres i bioaskebekendtgørelsen som aske fra forgasning og forbrænding af de typer af biomasse og biomasseaffald samt hjælpestoffer, som er optaget på bekendtgørelsens bilag 1.

Handelsgødning omfatter alle uorganiske gødningsprodukter. Urea er derudover i praksis behandlet efter reglerne om handelsgødning, uanset at urea ikke er et uorganisk gødningsprodukt.

3.2.1.2.1.1. Husdyrgødning

Udgangspunktet for beregningen af forbruget af kvælstof i husdyrgødning er efter gødskningslovens § 11, stk. 1, en opgørelse af det totale indhold af kvælstof i den husdyrgødning, der er produceret på virksomheden i planperioden, tillagt virksomhedens lager af husdyrgødning ved planperiodens begyndelse (primolager), og fratrukket virksomhedens lager af husdyrgødning ved planperiodens udløb (ultimolager). Herudover skal tillægges kvælstof i husdyrgødning, der er modtaget på virksomheden i planperioden, og fratrækkes kvælstof i husdyrgødning, der er afsat i planperioden. Husdyrbrugloven indeholder i § 5 h, stk. 1, en tilsvarende bestemmelse om beregning af forbruget af fosfor i husdyrgødning.

Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 1. pkt., på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og -sammensætning fordelt på husdyrarter og staldsystemer som gennemsnit over planperioden. Virksomhedens produktion af fosfor i husdyrgødning beregnes på samme vis efter husdyrbruglovens § 5 h, stk. 2, 1. pkt.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 11, stk. 5, og i husdyrbruglovens § 5 h, stk. 5, bl.a. bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af virksomhedens besætning og normer for det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning. Bemyndigelsen indebærer, at ministeren kan definere de enkelte husdyrarter og fastsætte regler om opgørelsen af antallet.

I medfør af bemyndigelsen i gødskningslovens § 11, stk. 5, er det fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 13, at virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr inden for de forskellige husdyrarter fremgår af bilag 2, tabel 1. Husdyrgødningsbekendtgørelsen indeholder ikke en bestemmelse om opgørelse af virksomhedens besætningsstørrelse, idet opgørelsen af besætningsstørrelsen efter gødskningsbekendtgørelsen også lægges til grund i forhold til beregning af virksomhedens fosforproduktion.

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 14 og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 53 beregnes produktionen af husdyrgødning som antal årsdyr eller producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den husdyrgødningsnorm, der er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 2, for den tilsvarende husdyrart og staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof henholdsvis fosfor i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden.

Der er fastsat normer for følgende husdyrgrupper: kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, heste, får og geder i gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 2.

Husdyrgødningsnormerne i gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 2, er fastsat ab lager på grundlag af ab dyr-værdier. Det indebærer, at der ved fastsættelsen af normerne fradrages det tab af kvælstof, der sker ved fordampning i stald og lager. Normerne fastsættes under forudsætning af, at husdyrene er på stald hele året.

Beregningerne af ab lager-normtallene for kvælstof, fosfor og kalium foretages af DCA under Aarhus Universitet og indstilles til ministeren. Beregningen sker i tre trin. I første trin beregnes udskillelsen af næringsstoffer fra de enkelte dyrekategorier, hvilket giver ab dyr-udskillelsen. I næste trin fokuseres på opdelingen i stald- og gødningstype, hvor tab af ammoniak og ved denitrifikation (frit kvælstof og lattergas) og betydning af evt. tilførsel af halm kortlægges for de forskellige staldtyper, og tabene fratrækkes.

Tabet af ammoniak afhænger af både stald- og gødningstyper og er ikke ens for gylle og dybstrøelse og heller ikke ens for kvæg- henholdsvis svinegylle. Derfor sker beregningerne under hensyntagen til husdyrkategori samt stald- og gødningstype. Det samme er gældende for det tredje beregningstrin, hvor tabet af ammoniak og ved denitrifikation (frit kvælstof og lattergas) under lagringen kvantificeres og fratrækkes, hvorved fås ab lager-normtallene, som fastsættes i bilag 2, tabel 2.

Tilsvarende beregnes indhold af tørstof og volumen for de nævnte husdyrkategorier og gødningstyper.

Hvis husdyrholdet producerer mere eller mindre kvælstof i gødningen end forudsat efter de standardforudsætninger, der ligger til grund for normværdierne i bilag 2, tabel 2, kan - og i visse tilfælde skal - virksomheden korrigere kvælstofmængden i husdyrgødningen.

Efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning for visse dyrearter korrigeres for afvigelser i produktionsniveau (alder og vægt). Bestemmelsen indebærer, at en virksomheds produktion af kvælstof skal beregnes efter de faktiske produktionsforhold, hvis produktionsniveauet afviger fra de fastsatte standardnormværdier. Efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 4. pkt., kan produktionen af kvælstof i husdyrgødning korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning. Indholdet af fosfor i husdyrgødning kan korrigeres efter tilsvarende bestemmelser i husdyrbruglovens § 5 h, stk. 2, 2. og 4. pkt.

Korrektionen foretages ved hjælp af korrektionsformler, som miljø- og fødevareministeren er bemyndiget til at fastsætte i gødskningslovens § 11, stk. 5, og husdyrbruglovens § 5 h, stk. 5. I medfør af bemyndigelserne er der i gødskningsbekendtgørelsens § 15, stk. 1-5, jf. bilag 2, tabel 3-5, og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 54, stk. 1-4, jf. gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 3-5, fastsat to typer af korrektionsformler, der skal benyttes, når der foretages korrektion af produktionen af kvælstof henholdsvis fosfor i husdyrgødning på grund af afvigelser fra standardnormværdierne.

Korrektionstype 1 anvendes, hvis (mælke)ydelses- eller produktionsniveau afviger fra standardforudsætningerne. Type 2 anvendes, hvis fodermængder eller -sammensætning afviger fra standardforudsætningerne. Det er kun muligt at anvende én af korrektionsfaktorerne, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 15, stk. 1, 2. pkt., og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 54, stk. 1, 2. pkt.

For at benytte korrektionsformlerne er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 15, stk. 4, og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 54, stk. 3, og faktorerne skal relatere sig til den samme 12-måneders periode, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 15, stk. 5, og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 54, stk. 4.

Som det fremgår ovenfor, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., korrigeres for afvigelser i produktionsniveau. Miljø- og fødevareministeren er i § 11, stk. 2, 3. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om, for hvilke dyrearter korrektionen skal finde sted.

Den pligtmæssige korrektion efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 2. pkt., omfatter kun den såkaldte type 1-korrektion, og angår kun afvigelser i dyretypernes vægt og alder i forhold til standardforudsætningerne, men ikke de øvrige korrektionsmuligheder, der fremgår af gødskningslovens § 11, stk. 2, 4. pkt. De standardnormer, der er fastsat i bilag 2, tabel 2, angiver, hvor meget kvælstof et husdyr ved standardvægt eller -alder producerer på et år.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 11, stk. 2, 3. pkt., er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 3, hvoraf det fremgår, at hvis der er afvigelser i vægt og alder, skal indholdet af kvælstof i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der er fastsat en type 1-korrektion i tabellen. Det fremgår endvidere, at der ikke er pligt til at foretage type 1-korrektion for afvigelser i mælkeydelse. Hvis virksomheden anvender type 2-korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, samt i fodermængde og -sammensætning for de pågældende dyrearter, skal virksomheden ikke samtidig korrigere efter type 1.

Produktionen af fosfor korrigeres efter tilsvarende regler i husdyrbruglovens § 5 h, stk. 2, 2.-4. pkt.

Efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 5. pkt., skal afvigelserne dokumenteres ved driftsbilag. Det fremgår af gødskningsbekendtgørelsens § 15, stk. 4, hvilke driftsbilag der anses for tilstrækkelig dokumentation for de pågældende afvigelser. Der gælder det samme vedrørende dokumentation med driftsbilag efter husdyrbruglovens § 5 h, stk. 2, 5. pkt., og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 54, stk. 3, i forhold til fosfor.

Som det fremgår ovenfor, indgår virksomhedens lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning ved planperiodens begyndelse (primolager) og kvælstof og fosfor i husdyrgødning ved planperiodens udløb (ultimolager) også i beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor i planperioden.

Efter gødskningslovens § 11, stk. 3, 1. pkt., og husdyrbruglovens § 5 h, stk. 3, 1. pkt., fastsættes virksomhedens primolager af kvælstof henholdsvis fosfor i husdyrgødning som den forudgående planperiodes ultimolager.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 32, stk. 1, bemyndiget til bl.a. at fastsætte nærmere regler for beregning af primolager af kvælstof i husdyrgødning for virksomheder, der ikke i tidligere planperioder har været registreret i Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gødningsregnskab, og dermed ikke har opgjort et ultimolager i den forudgående planperiode, der kan udgøre den indeværende planperiodes primolager af kvælstof i husdyrgødning. Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 30, nr. 1, hvoraf det fremgår, at virksomhedernes primolager fastsættes efter beregning eller måling pr. 1. august (planperiodens begyndelse). For nyregistrerede virksomheder, som anvender forlænget planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2. pkt., og som udbringer husdyrgødning i perioden 1. august 2018 til 30. september 2018 til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2018, skal virksomhedens primolager fradrages den udbragte mængde kvælstof i gødningen.

Husdyrbruglovens § 5 l indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler for beregning af nyregistrerede virksomheders primolager af bl.a. husdyrgødning for den planperiode, som en jordbrugsvirksomhed for første gang skal opgøre og indberette fosforregnskab i. Bestemmelsen svarer til gødskningslovens § 32, stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte en bestemmelse i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 66.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 22, stk. 5, bemyndiget til bl.a. at fastsætte regler om opbevaring af bilag m.v. til gødningsregnskabet. I medfør af bemyndigelsen i § 22, stk. 5, er det i gødskningsbekendtgørelsens § 30, nr. 1, 2. pkt., fastsat, at opgørelsen skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden, som efter gødskningslovens § 23, stk. 3, skal opbevares i mindst 5 år. For den del af gødningsregnskabet, som udgøres af fosforregnskabet, er det i medfør af husdyrbruglovens § 5 p, stk. 4, i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 66, stk. 2.

Efter gødskningslovens § 11, stk. 3, 2. pkt., fastsættes virksomhedens ultimolager af kvælstof af virksomhederne efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren efter bemyndigelsen i gødskningslovens § 11, stk. 5. Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 23.

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, skal virksomhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning for planperioden 2018/2019 opgøres pr. 31. juli 2019. For virksomheder, som anvender forlænget planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2. pkt., og som udbringer husdyrgødning i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2019, skal virksomhedens ultimolager opgøres som lagerstatus med fradrag af den udbragte mængde kvælstof i gødningen.

Lagerstatus for husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning opgøres efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 2, som summen af al lagerbeholdning af kvælstof i de nævnte gødningstyper.

Virksomhedens ultimolager af fosfor fastsættes efter husdyrbruglovens tilsvarende bestemmelse i § 5 h, stk. 3, 2. pkt., jf. stk. 5, der er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 59.

I gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 3, er der fastsat regler om virksomhedens maksimale ultimolager af kvælstof. Efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 3, 1. pkt., må det samlede ultimolager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på mere end 3.000 kg kvælstof ab lager, maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden 2018/2019 er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på 3.000 kg kvælstof ab lager og derunder, må ultimolageret efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 3, 2. pkt., maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden 2018/2019 er produceret og modtaget på virksomheden.

For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse (staldtyper fastsat i gødskningsbekendtgørelsens bilag 2, tabel 2), hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 4, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i planperioderne 2017/2018 og 2018/2019.

Hensigten med bestemmelserne i § 23, stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 4, er at sætte loft over størrelsen af virksomhedens eventuelle akkumulering af kvælstof i husdyrgødningslageret. Opgørelsen af kvælstofindhold og forbrug af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning er beskrevet nedenfor i afsnit 3.2.1.2.1.2.

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 5, betragtes blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning ved lageropgørelse som husdyrgødning.

For visse driftsformer, hvor helt specielle forhold medfører behov for et større ultimolager end tilladt efter reglerne fastsat i § 23, stk. 3, 1. og 2. pkt., er der i gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 3, 3. pkt., fastsat en undtagelse fra bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. Efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 6, kan Landbrugsstyrelsen i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 3 og 4 fraviges.

Med husdyrgødningsbekendtgørelsens § 59, stk. 2-5, er der på samme vis sat et loft over størrelsen af ultimolageret udtrykt i fosfor. Det fremgår af Folketingstidende 2017-18, A, L 216 som fremsat, side 16, at der i medfør af husdyrbruglovens § 5 h, stk. 3, jf. § 5 d, forventes fastsat regler om jordbrugsvirksomhedens maksimale ultimolager af fosfor i afbrændt husdyrgødning. Det er hensigten, at jordbrugsvirksomheden med virkning fra den 1. august 2019 maksimalt må have et ultimolager på 50 pct. af jordbrugsvirksomhedens produktion af husdyrgødning, modtaget husdyrgødning, herunder forarbejdet husdyrgødning, og afbrændt husdyrgødning i planperioden. Herved udvides husdyrgødningsbekendtgørelsens eksisterende loft over størrelsen af jordbrugsvirksomhedens eventuelle akkumulering af fosfor i husdyrgødningslageret til også at omfatte lageret af restproduktet fra afbrændt husdyrgødning. Denne justering af reglerne er alene relevant i forhold til fosfor, da der ikke er kvælstof i asken fra afbrændt husdyrgødning.

Efter gødskningslovens § 10, stk. 2, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at kvælstof i bl.a. husdyrgødning efter ansøgning kan fratrækkes i virksomhedens forbrug af kvælstof i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særlige omstændigheder.

Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2013-14, A, L 148 som fremsat, side 9, fremgår, at opgørelsen af virksomhedernes forbrug af kvælstof kan justeres, hvis gødningen ikke har kunnet anvendes, eller gødningsværdien i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning er nedsat. De særlige omstændigheder, som kan føre til, at det tillades en virksomhed at fradrage kvælstofmængden i opgørelsen af forbruget i planperioden, kan efter bemærkningerne f.eks. være ødelæggelse af gødningslagre ved brand, tyveri af gødningen, eller hvis gødningsværdien er nedsat på grund af krav fra offentlige myndigheder om særlig håndtering f.eks. i forbindelse med forekomst af smitsomme sygdomme i henhold til lov om hold af dyr.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 10, stk. 2, er bl.a. udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 24. Efter gødskningsbekendtgørelsens § 24 kan Landbrugsstyrelsen efter gødskningslovens § 10, stk. 2, i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særlige omstændigheder og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager fradrages kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

Husdyrbruglovens § 5 g, stk. 2, svarer til gødskningslovens § 10, stk. 2, og i medfør heraf er der i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 60 fastsat en bestemmelse svarende til gødskningsbekendtgørelsens § 24.

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 15, stk. 6, kan den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning. Der kan f.eks. være tale om arealer, hvor det følger af et tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, at arealet ikke må tilføres mere gødning end den gødning, der efterlades af de græssende husdyr. Fratrækningen af kvælstoffet sker i forbindelse med virksomhedens gødningsregnskab.

Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan efter gødskningsbekendtgørelsens § 15, stk. 7, ligeledes fratrækkes i gødningsregnskabet, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne.

Efter gødskningslovens § 11, stk. 4, kan en virksomhed fratrække kvælstof i husdyrgødning, der er afsat til

en anden virksomhed, der er registreret efter gødskningslovens § 2

biogas- og fællesanlæg

forarbejdningsanlæg

Det samme gælder i forhold til fosfor efter husdyrbruglovens § 5 h, stk. 4.

Endvidere har ministeren i gødskningslovens § 11, stk. 4 og 7, bemyndigelse til at fastsætte regler om, at en virksomhed kan fratrække kvælstof i husdyrgødning, der er afsat

til forbrændingsanlæg og brændingsanlæg

ud af landet

Bemyndigelserne i § 11, stk. 4 og 7, er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 12, stk. 3 og 4, § 18, stk. 4, og § 33.

I medfør af bemyndigelsen i § 11, stk. 7, 2. pkt., er der i gødskningsbekendtgørelsens § 33 fastsat regler for forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, der tilhører registrerede virksomheder. Reglerne fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 33 skal sikre, at anlægget ved kontrollen kan dokumentere, at der er forbrændt den mængde husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i anlægget, som er opgivet i gødningsregnskabet. Yderligere skal reglerne sikre, at selve forbrændingen er udført, så der efter forbrænding ikke er kvælstof tilstede i asken. Dette skal yderligere understøttes af krav til prøvetagning. Formålet er i sin helhed at sikre, at der ikke vil kunne udbringes et kvælstofholdigt restprodukt på landbrugsjorden, som ikke fremgår af gødningsregnskabet.

Et forbrændingsanlæg til husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er et anlæg, der forbrænder husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter eller fra et eller flere forarbejdningsanlæg, og som ved forbrænding omdanner husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning til energi, røggasser og aske. Forbrændingsanlæg skal efter gældende ret være godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen om anlæg, der forbrænder affald.

Et brændingsanlæg er et anlæg, som er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2009/1069/EF af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (biproduktforordningen), til brænding af husdyrgødning som brændsel. For at blive godkendt skal anlægget opfylde betingelserne i Kommissionens forordning 2011/142/EU af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv (med senere ændringer).

Den del af kvælstof og fosfor, der afsættes, udgår af virksomhedens gødningsregnskab. Hvis gødningen afsættes til en anden registreret virksomhed, vil gødningen indgå i den modtagende virksomheds gødningsregnskab som modtaget gødning i planperioden. Se mere om opgørelsen af gødningsregnskabet i afsnit 3.4.2.1.

Afsætteren af husdyrgødningen skal kunne dokumentere afsætningen med en skriftlig underskrevet gødningskvittering (B1-skema), og virksomheden skal efter gødskningslovens § 23, stk. 3, opbevare den underskrevne kvittering. Oplysninger om den afgivne husdyrgødning skal angives i gødningsregnskabet efter gødskningsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, medmindre gødningen er leveret til andre end virksomheder, der er registreret efter gødskningslovens § 2, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 12, stk. 5.

Ved afsætning af husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark skal den afgivende virksomhed endvidere kunne dokumentere overdragelsen og i gødningsregnskabet angive oplysninger om modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i det udenlandske virksomhedsregister, samt oplysninger om den totale mængde af kvælstof og fosfor i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 12, stk. 4, og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 52, stk. 4. Ved afsætning af husdyrgødning til udlandet skal den afgivende virksomhed endvidere være opmærksom på særlige krav bl.a. i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (biproduktforordningen).

En væsentlig del af kvælstof i husdyrgødning består af organisk bundet kvælstof. Organisk bundet kvælstof vil typisk skulle undergå en mikrobiel omsætning, før kvælstoffet er plantetilgængeligt, og afgrøden dermed kan udnytte det. Den mikrobielle omsætning er afhængig af mange jordmiljømæssige faktorer, hvorfor det selv ved optimal landbrugsdrift ikke er muligt nøjagtigt at styre, hvornår kvælstoffet bliver tilgængeligt for afgrøden. Dette medfører, at en del af kvælstoffet omsættes og bliver plantetilgængeligt uden for vækstsæsonen, hvor der ikke er nogen afgrøde på marken, eller afgrøden ikke kan optage kvælstof, eller i en eller flere efterfølgende vækstsæsoner (eftervirkning). Derfor kan det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning ikke udnyttes fuldt ud af de dyrkede afgrøder i udbringningsåret (1. års virkning) og de efterfølgende år. Som følge heraf er miljø- og fødevareministeren i gødskningslovens § 12, stk. 1, bemyndiget til for hver husdyrgødningstype at fastsætte den andel af den opgjorte totale mængde af kvælstof i husdyrgødningen, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof.

Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, til at fastsætte følgende udnyttelseskrav i planperioden 2018/2019:

1) Svinegylle: 75 pct.

2) Kvæg-, kødædende pelsdyr- og fjerkrægylle: 70 pct.

3) Dybstrøelse: 45 pct.

4) Ajle, fast gødning og anden husdyrgødning: 65 pct.

5) Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct.

Udnyttelseskravene er fastsat således, at de både omfatter gødningsværdien af husdyrgødningen i udbringningsåret (1. årsvirkningen) og værdien i en efterfølgende vækstsæson (eftervirkningen).

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1997-98/2, tillæg A, side 1533, at andelene kan justeres i takt med, at det bliver teknisk muligt at udnytte en større andel af det totale kvælstofindhold i husdyrgødningen. Sådanne ændringer vil dog først kunne træde i kraft ved en planperiodes begyndelse 1. august, og andelene vil således ikke blive ændret i løbet af en planperiode.

Efter gødskningslovens § 12, stk. 3, fastsættes den andel af blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde i gødningstyperne.

Dette betyder, at det ved beregningen af andelen for blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning er nødvendigt at kende det totale indhold af kvælstof for hver af de gødningstyper, der indgår i blandingen. Afgasset biomasse består typisk af husdyrgødning fra svin, kvæg m.v. i form af gylle, samt anden organisk gødning i form af organiske affaldsprodukter fra f.eks. slagterier, træindustri m.v. I § 12, stk. 3, 2. pkt., er der derfor åbnet mulighed for, at den andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i afgasset biomasse, kan fastsættes som andelen for svinegylle i stedet for at foretage en beregning.

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 19, stk. 4, kan Landbrugsstyrelsen tillade, at andelen fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 19, stk. 1, fraviges, hvis gødningsværdien er nedsat som følge af særlige krav til håndtering af husdyrgødning ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme. Bestemmelsen er fastsat i medfør af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 10, stk. 2, som er omtalt ovenfor.

Fosfortilførslen til afgrøderne sikres normalt ved, at der set over flere år tilføres en tilstrækkelig mængde fosfor i forhold til planteproduktionen, og der tabes normalt kun meget begrænsede mængder fosfor fra dyrkningsjorden. Der fastsættes derfor ikke et udnyttelseskrav for fosfor. Det samlede fosforindhold i gødningen indgår derfor også som den forbrugte mængde fosfor i gødningsregnskabet.

3.2.1.2.1.2. Forarbejdet husdyrgødning

Udgangspunktet for beregningen af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning er efter gødskningslovens § 11 a, stk. 1, leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning, der er leveret til virksomheden, tillagt virksomhedens lager af forarbejdet husdyrgødning ved planperiodens begyndelse (primolager), og fratrukket virksomhedens lager af forarbejdet husdyrgødning ved planperiodens udløb (ultimolager), og tillagt den mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der i henhold til husdyrgødningsaftaler er modtaget i planperioden. Forbruget af fosfor i forarbejdet husdyrgødning beregnes efter en enslydende bestemmelse i husdyrbruglovens § 5 i, stk. 1.

Kvælstof- og fosforindholdet i den gødning, der tilføres forarbejdningsanlægget, ændres ikke ved forarbejdningsprocessen, og opgørelsen af den totale mængde af kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning skal derfor svare til opgørelsen af næringsstofindholdet i den uforarbejdede gødning, der tilføres anlægget, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 1. pkt., og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 56, stk. 1. Miljø- og fødevareministeren har i gødskningslovens § 24 a bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for forarbejdningsanlæg og for forarbejdet husdyrgødning. Bestemmelsen i gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 1. pkt., er fastsat i medfør af denne bemyndigelse.

Efter gødskningslovens § 11 a, stk. 1, er det leverandøren af gødningen, der skal give virksomheden oplysninger om den totale mængde af kvælstof i den leverede gødning. Ved leverandøren forstås i denne sammenhæng producenten, detailhandler eller mellemhandler m.v. af forarbejdet husdyrgødning.

Det er producenten af den forarbejdede husdyrgødning, der fastsætter den totale mængde af kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 2. Ved salg eller afgivelse af forarbejdet husdyrgødning til virksomheder, der ikke er registreret efter § 2, skal producenten af den forarbejdede husdyrgødning angive det totale antal kg kvælstof og fosfor i henhold til deklaration efter lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v. (herefter gødningsloven), jf. gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 3, 1. pkt., og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 56, stk. 3.

Typen, mængden og kvælstofindholdet af den forarbejdede husdyrgødning skal dokumenteres ved opgørelser fra producenten.

Virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i forarbejdet husdyrgødning skal efter gødskningslovens § 11 a, stk. 2, 1. pkt., henholdsvis husdyrbruglovens § 5 i, stk. 1, 1. pkt., fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 32, stk. 1, bemyndiget til bl.a. at fastsætte nærmere regler for beregning af primolager af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning for virksomheder, der ikke i tidligere planperioder har været registreret i Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gødningsregnskab, og dermed ikke har opgjort et ultimolager i den forudgående planperiode, der kan udgøre den indeværende planperiodes primolager af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning. Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 30, nr. 1, hvoraf det fremgår, at virksomhedernes primolager af kvælstof fastsættes efter beregning eller måling pr. 1. august (planperiodens begyndelse). For nyregistrerede virksomheder, som anvender forlænget planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2. pkt., og som udbringer forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2018 til 30. september 2018 til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2018, skal virksomhedens primolager af kvælstof fradrages kvælstoffet i den udbragte gødning.

Husdyrbruglovens § 5 l indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler for beregning af nyregistrerede virksomheders primolager af fosfor i bl.a. husdyrgødning for den planperiode, som en jordbrugsvirksomhed for første gang skal opgøre og indberette fosforregnskab i. Bestemmelsen svarer til gødskningslovens § 32, stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte en bestemmelse i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 66.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 22, stk. 5, bemyndiget til bl.a. at fastsætte regler om opbevaring af bilag m.v. til gødningsregnskabet. I medfør af bemyndigelsen i § 22, stk. 5, er det i gødskningsbekendtgørelsens § 30, nr. 1, 2. pkt., fastsat, at opgørelsen skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden, som efter gødskningslovens § 23, stk. 3, skal opbevares i mindst 5 år.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 11 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om fastsættelsen af virksomhedens ultimolager af kvælstof, herunder regler for virksomheder, som anvender forlænget planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2. pkt.

Bemyndigelserne i gødskningslovens § 11 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 23. Efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, skal virksomhedens ultimolager af kvælstof i bl.a. forarbejdet husdyrgødning for planperioden 2018/2019 opgøres pr. 31. juli 2019. For virksomheder, som anvender forlænget planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2. pkt., og som udbringer forarbejdet husdyrgødning i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2019, skal virksomhedens ultimolager af kvælstof opgøres som lagerstatus med fradrag af kvælstoffet i den udbragte gødning.

Virksomhedens ultimolager af fosfor fastsættes efter husdyrbruglovens tilsvarende bestemmelse i § 5 i, stk. 2, der er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 59.

I gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 3, er der fastsat regler om virksomhedens maksimale ultimolager af kvælstof. Gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 3, er beskrevet ovenfor i afsnit 3.2.1.2.1.1. Efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 6, kan Landbrugsstyrelsen i særlige tilfælde og efter ansøgning tillade, at bl.a. bestemmelsen i stk. 3 fraviges.

Med husdyrgødningsbekendtgørelsens § 59, stk. 2-5, er der på samme vis sat et loft over størrelsen af ultimolageret udtrykt i fosfor. Det fremgår af Folketingstidende 2017-18, A, L 216 som fremsat, side 16, at der i medfør af husdyrbruglovens § 5 h, stk. 3, jf. § 5 d, forventes fastsat regler om jordbrugsvirksomhedens maksimale ultimolager af fosfor i afbrændt husdyrgødning. Det er hensigten, at jordbrugsvirksomheden med virkning fra den 1. august 2019 maksimalt må have et ultimolager af fosfor på 50 pct. af jordbrugsvirksomhedens produktion af husdyrgødning, modtaget husdyrgødning, herunder forarbejdet husdyrgødning, og afbrændt husdyrgødning i planperioden. Herved udvides husdyrgødningsbekendtgørelsens eksisterende loft over størrelsen af jordbrugsvirksomhedens eventuelle akkumulering af fosfor i husdyrgødningslageret til også at omfatte lageret af restproduktet fra afbrændt husdyrgødning. Denne justering af reglerne er alene relevant i forhold til fosfor, da der ikke er kvælstof i asken fra afbrændt husdyrgødning.

Efter gødskningslovens § 10, stk. 2, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at kvælstof i bl.a. forarbejdet husdyrgødning efter ansøgning kan fratrækkes i virksomhedens forbrug af kvælstof i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særlige omstændigheder. Bestemmelsen i gødskningslovens § 10, stk. 2, er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.2.1.1, hvortil der henvises. Bemyndigelsen i gødskningslovens § 10, stk. 2, er bl.a. udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 24. Denne bestemmelse er ligeledes beskrevet i afsnit 3.2.1.2.1.1 ovenfor.

Husdyrbruglovens § 5 g, stk. 2, svarer til gødskningslovens § 10, stk. 2, og i medfør heraf er der i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 60 fastsat en bestemmelse svarende til gødskningsbekendtgørelsens § 24.

Virksomheder kan sælge eller afgive forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder. Hvis den afgivende virksomhed er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal virksomheden kunne dokumentere afsætningen med en skriftlig underskrevet gødningskvittering (B1-skema), og virksomheden skal efter gødskningslovens § 23, stk. 3, opbevare den underskrevne kvittering. Oplysninger om den afgivne forarbejdede husdyrgødning skal angives i gødningsregnskabet efter gødskningsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, medmindre gødningen er leveret til andre end virksomheder, der er registreret efter gødskningslovens § 2, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 12, stk. 5.

Virksomheder, som har eget forarbejdningsanlæg, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning uden for virksomheden, kan efter gødskningslovens § 11, stk. 4, 3. pkt., trække kvælstoffet i den afsatte gødning fra ved opgørelsen af det samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning. Endvidere kan ministeren efter gødskningslovens § 11, stk. 7, fastsætte regler om fratrækning af kvælstof i opgørelsen af forbruget af kvælstof ved afsætning til eller afbrænding af forarbejdet husdyrgødning i forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg. Bestemmelsen er beskrevet i afsnit 3.2.1.2.1.1, hvortil der henvises. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdningen af husdyrgødningen, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes ved opgørelsen af forbruget af kvælstof i gødningsregnskabet, dokumenteres, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 4.

Forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, og som sælger eller afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal betragtes som en gødningsleverandør. Gødningsleverandørernes forpligtelser er nærmere beskrevet i afsnit 3.4.3.1.

Ligesom det er tilfældet med husdyrgødning, kan afgrøderne ikke udnytte al kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning, der tilføres afgrøderne i vækstsæsonen. Miljø- og fødevareministeren har derfor i gødskningslovens § 12, stk. 2, bemyndigelse til at fastsætte regler for den andel af den totale mængde af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning.

Den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, fastsættes af producenten af den forarbejdede husdyrgødning, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 2 og 3, 2. pkt. Den andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, skal efter gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 2. pkt., mindst svare til den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget i den uforarbejdede gødning, der er tilført forarbejdningsanlægget. Hvis den forarbejdede husdyrgødning f.eks. består af svinegylle, skal der således for planperioden 2018/2019 anvendes en andel på 75 pct. af det samlede kvælstofindhold i den forarbejdede husdyrgødning, når forbruget af kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning beregnes, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, 2. pkt., og § 19, stk. 1, nr. 1. Bestemmelserne er fastsat i medfør af ministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 24 a.

Hvis indgangsmaterialet i anlægget er en blanding af forskellige gødninger med forskellige fastsatte andele, beregnes den samlede andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof, ved at beregne et vægtet gennemsnit af de andele, der skal anvendes for de enkelte gødningstyper, der indgår i blandingen, jf. gødskningslovens § 12, stk. 3.

Bestemmelserne skal sikre, at der som minimum opnås den samme samlede udnyttelse af kvælstoffet i den forarbejdede husdyrgødning som af kvælstoffet i den uforarbejdede husdyrgødning, der tilføres anlægget.

3.2.1.2.1.3. Afgasset biomasse

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 11, stk. 6, bemyndiget til at fastsætte regler om beregning af indholdet af kvælstof i afgasset biomasse, hvori indgår anden organisk gødning end husdyrgødning.

Bestemmelsen stammer fra lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og det er i lovforslagets bemærkninger ikke klart bestemt, hvordan bemyndigelsen tænkes udmøntet.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 11, stk. 6, er anvendt til at fastsætte en bestemmelse i gødskningsbekendtgørelsens § 17. Efter gødskningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, 1. pkt., skal kvælstofindholdet i afgasset biomasse beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i den husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget. Biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til registrerede virksomheder eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i en registreret virksomhed, kan dog vælge at få kvælstofindholdet bestemt ved analyse af repræsentative prøver som alternativ til opgørelse af kvælstofindholdet i den afgassede biomasse, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 17, stk. 1, 2. pkt. Prøverne skal være foretaget i passende intervaller mindst 12 gange i den planperiode, hvori gødningen skal anvendes. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. En ordning som den ovenfor beskrevne synes forudsat i bemærkningerne til forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. Folketingstidende 1997-98/2, tillæg A, side 1516 ff.

Analyserne af kvælstofindholdet skal efter gødskningsbekendtgørelsens § 17, stk. 2, foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Husdyrbruglovens § 5 h, stk. 6, fastsætter, at ved blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastlægges indholdet af fosfor efter regler fastsat af miljø- og fødevareministeren. Bemyndigelsen er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 55 til at fastsætte en bestemmelse om fosforindholdet i afgasset biomasse, der svarer til gødskningsbekendtgørelsens § 18 om fastsættelsen af kvælstofindholdet i afgasset biomasse.

Efter gødskningslovens § 12, stk. 3, fastsættes den andel af blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som gennemsnittet af de fastsatte andele for de enkelte gødningstyper vægtet i forhold til den totale mængde i gødningstyperne.

Afgasset biomasse består typisk af husdyrgødning fra svin, kvæg m.v. i form af gylle, samt anden organisk gødning i form af organiske affaldsprodukter fra f.eks. slagterier, træindustri m.v. I gødskningslovens § 12, stk. 3, 2. pkt., er der derfor åbnet mulighed for, at den andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof i afgasset biomasse, kan fastsættes som andelen for svinegylle i stedet for at foretage en beregning.

3.2.1.2.1.4. Anden organisk gødning

Udgangspunktet for beregningen af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning er efter gødskningslovens § 13, stk. 1, leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den anden organisk gødning end husdyrgødning, der er leveret til virksomheden, tillagt virksomhedens lager af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning ved planperiodens begyndelse (primolager), og fratrukket virksomhedens lager af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning ved planperiodens udløb (ultimolager).

Efter gødskningslovens § 13, stk. 1, er det leverandøren af gødningen, der skal give virksomheden oplysninger om den totale mængde af kvælstof i den leverede gødning. Ved leverandøren forstås i denne sammenhæng producenten eller mellemhandler m.v. af anden organisk gødning end husdyrgødning.

Husdyrbrugloven indeholder i § 5 j en bestemmelse, der svarer til gødskningslovens § 13. Dog indeholder husdyrbruglovens § 5 j ikke en bemyndigelse til at kunne fastsætte udnyttelseskrav for forskellige gødningstyper, idet udnyttelseskravet ikke indgår i beregningen af fosforforbruget.

I henhold til § 5 j, stk. 1, skal jordbrugsvirksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren, som dokumenterer typen, mængden og det totale indhold af fosfor i gødningen og datoen for levering. Ved leverandøren forstås ligesom i gødskningsloven producenten eller mellemhandler m.v. af anden organisk gødning.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 13, stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler for bestemmelse af kvælstofindholdet i anden organisk gødning end husdyrgødning. Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1 og 2.

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 21, stk. 1, skal indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea bestemmes ved analyse af repræsentative prøver. Analysen skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning end husdyrgødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Dog skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål, jf. bekendtgørelse nr. 56 af 24. januar 2000 med senere ændringer.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 22, stk. 5, bemyndiget til bl.a. at fastsætte regler om opbevaring af bilag m.v. til gødningsregnskabet. I medfør af bemyndigelsen i gødskningslovens § 22, stk. 5, er det i gødskningsbekendtgørelsens § 21, stk. 7, fastsat, at virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren, som dokumenterer typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt datoen for levering.

I medfør af § 5 j, stk. 2, 1. pkt., fastsætter ministeren regler om bestemmelse af fosforindholdet i anden organisk gødning end husdyrgødning. Bemyndigelsen er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 58. Det fremgår heraf, at fosforindholdet skal bestemmes ved analyse foretaget af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning efter bekendtgørelsen om akkreditering af virksomheder. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, analyseresultatet gælder for. For kommunalt spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.v. følger prøvekravene for fastsættelse af fosforindholdet af reglerne i bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Efter gødskningslovens § 13, stk. 2, 3. pkt., kan ministeren fastsætte regler om lageropgørelser for alle typer af anden organisk gødning end husdyrgødning. Virksomhedens ultimolager af kvælstof udgør efter gødskningsbekendtgørelsens § 22 virksomhedens primolager af kvælstof i den efterfølgende planperiode.

Miljø- og fødevareministeren er herudover i gødskningslovens § 32, stk. 1, bemyndiget til bl.a. at fastsætte nærmere regler for beregning af primolager af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning for virksomheder, der ikke i tidligere planperioder har været registreret i Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gødningsregnskab, og dermed ikke har opgjort et ultimolager af kvælstof i den forudgående planperiode, der kan udgøre den indeværende planperiodes primolager af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning. Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 30, nr. 1, hvoraf det fremgår, at virksomhedernes primolager af kvælstof fastsættes efter beregning eller måling pr. 1. august (planperiodens begyndelse).

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 30, nr. 1, 2. pkt., skal opgørelsen af virksomhedens primolager af kvælstof være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden, som efter gødskningslovens § 23, stk. 3, skal opbevares i mindst 5 år.

Opgørelsen af virksomhedens ultimolager af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning er reguleret i gødskningsbekendtgørelsens § 23 i medfør af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 13, stk. 2, 3. pkt. Efter gødskningsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, skal virksomhedens ultimolager af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning for planperioden 2018/2019 opgøres pr. 31. juli 2019. For virksomheder, som anvender forlænget planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2. pkt., og som udbringer anden organisk gødning end husdyrgødning i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2019, skal virksomhedens ultimolager af kvælstof opgøres som lagerstatus med fradrag af kvælstof i den udbragte mængde kvælstof i gødningen.

Ministeren kan i medfør af husdyrbruglovens § 5 j, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler om lageropgørelser for alle typer af anden organisk gødning end husdyrgødning.

I gældende ret er bemyndigelsen i § 5 j, stk. 2, 2. pkt., udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 59, stk. 1, der fastsætter, at jordbrugsvirksomhedens lagerstatus af fosfor i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli, og at jordbrugsvirksomhedens ultimolagere opgøres som lagerstatus fradraget den mængde fosfor i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes umiddelbart efter planperiodens afslutning i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden den 31. december.

En del af kvælstoffet i anden organisk gødning end husdyrgødning består ligesom husdyrgødning af organisk bundet kvælstof. Det organisk bundne kvælstof skal omsættes, før dette bliver tilgængeligt for afgrøden, hvilket betyder, at det totale indhold ikke fuldt ud kan udnyttes af afgrøderne i udbringningsåret, men får virkning i en efterfølgende vækstsæson (eller senere vækstsæsoner). Som følge heraf er miljø- og fødevareministeren i gødskningslovens § 13, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til for hver type af anden organisk gødning end husdyrgødning at fastsætte den andel af den opgjorte totale mængde af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning, som skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof.

Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 21, stk. 4, til at fastsætte følgende udnyttelseskrav i planperioden 2018/2019:

1) Spildevandsslam: 45 pct.

2) Komposteret husholdningsaffald: 20 pct.

3) Kartoffelfrugtsaft: 50 pct.

4) Grønsaft: 40 pct.

5) Have- og parkaffald: 0 pct.

6) Andre typer af anden organisk gødning: 40 pct.

Udnyttelseskravene er fastsat således, at de både omfatter gødningsværdien af den organiske gødning i udbringelsesåret (1. årsvirkningen) og værdien i en efterfølgende vækstsæson (eftervirkning).

Det fremgår af bemærkningerne til gødskningslovens § 13, jf. Folketingstidende 1997-98/2, tillæg A, side 1534, at andelene kan ændres i takt med, hvor stor en del af det totale kvælstofindhold i anden organisk gødning, det er teknisk muligt at udnytte. Sådanne ændringer vil dog kun kunne træde i kraft ved planperiodens begyndelse 1. august, og andelene vil således ikke blive ændret i løbet af en planperiode.

I medfør af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 13, stk. 2, 2. pkt., kan der endvidere fastsættes regler for den andel, der skal anvendes ved fastsættelse af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning i andre typer af anden organisk gødning end nævnt ovenfor. I gødskningsbekendtgørelsens § 21, stk. 5, er det fastsat, at beregning af forbrug af kvælstof i urea skal ske i overensstemmelse med reglerne om beregning af forbrug af kvælstof i handelsgødning. Dette skyldes, at urea har et meget koncentreret kvælstofindhold, som kan omsættes hurtigt på samme måde som handelsgødning. Bestemmelsen indebærer, at det er leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i urea, der skal anvendes ved bestemmelse af forbruget af kvælstof i urea.

I medfør af bemyndigelsen i gødskningslovens § 13, stk. 2, 2. pkt., er det endvidere fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 21, stk. 6, at hvis den faktiske andel i gødningen, der kan udnyttes, afviger fra de fastsatte andele, kan virksomheden i gødningsregnskabet angive den faktiske andel, der skal anvendes ved beregningen af forbruget af kvælstof. Virksomheden skal kunne forevise dokumentation for kulstof- og kvælstofindholdet i gødningen (C/N-forholdet). Hvis virksomheden ikke kan forevise dokumentationen, indgår gødningen i gødningsregnskabet med den andel, som er fastsat for den specifikke gødningstype.

Efter gødskningslovens § 10, stk. 2, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at kvælstof i bl.a. anden organisk gødning end husdyrgødning efter ansøgning kan fratrækkes i virksomhedens forbrug af kvælstof i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særlige omstændigheder.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 10, stk. 2, er bl.a. udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 24, som er omtalt i afsnit 3.2.1.2.1.1.

Det fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 60 fastsat med hjemmel i husdyrbruglovens § 5 g, stk. 2, at Landbrugsstyrelsen i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særlige omstændigheder og efter ansøgning kan tillade, at jordbrugsvirksomhedens ultimolager, jf. § 59, fradrages fosfor i henholdsvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

3.2.1.2.1.5. Bioaske

Bioaske er en uorganisk gødningstype, der anvendes i jordbruget. Bioaske er en meget fosforholdig gødningsform.

Miljø- og fødevareministeren er i husdyrbruglovens § 5 d bemyndiget til at fastsætte regler om, at husdyrbruglovens regler om organisk gødning i lovens kapitel 1 a og regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på bioaske.

Med bemyndigelsen i § 5 d kan miljø- og fødevareministeren fastsætte tilsvarende regler om bioaske, som de, der gælder, for organisk gødning i eller i medfør af §§ 5 g-5 r. Bioaske kan således inddrages som en ny gødningstype i gødningsregnskabet.

Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 d er ikke udnyttet aktuelt.

3.2.1.2.1.6. Handelsgødning

Ved handelsgødning forstås i gødskningsloven uorganiske kvælstofforbindelser, som fremstilles på fabrikker, der enten bryder og forarbejder råstoffer fra jorden, forarbejder produkter fremstillet af anden kemisk industri eller udvinder kvælstof fra luften ved kemiske processer og brug af energi. Gødningen bliver ofte omtalt som kunstgødning, da denne ikke stammer fra organisk materiale, og derfor opfattes som kunstig i forhold til husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning som f.eks. kompost. Retligt behandles urea på samme måde som handelsgødning, selv om urea kemisk set er en organisk kvælstofforbindelse. Urea indgår således i husdyrgødningsbekendtgørelsens definition af handelsgødning, jf. bekendtgørelsens § 4, nr. 14, og i gødskningsbekendtgørelsen er det i § 21, stk. 5, fastsat, at beregning af forbrug af kvælstof i urea sker i overensstemmelse med reglerne for beregning af forbrug af kvælstof i handelsgødning, jf. gødskningslovens § 14, stk. 1.

Handelsgødning forstås i husdyrbrugloven i overensstemmelse med definitionen af handelsgødning i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 4, nr. 14, som uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor.

Udgangspunktet for beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning er efter gødskningslovens § 14, stk. 1, leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den handelsgødning, der er leveret til virksomheden i planperioden indtil den 31. juli. Ved leverandøren forstås i denne sammenhæng producenten eller detailhandlere m.v. Type, mængde og indhold af kvælstof i handelsgødning skal dokumenteres ved opgørelser fra leverandøren.

Som det er tilfældet ved opgørelsen af forbruget af kvælstof i de øvrige gødningsarter, skal det totale indhold af kvælstof i den leverede handelsgødning efter gødskningslovens § 14, stk. 1, tillægges virksomhedens lager af kvælstof i handelsgødning ved planperiodens begyndelse (primolager) og fratrækkes virksomhedens lager af kvælstof i handelsgødning ved planperiodens udløb (ultimolager).

Som det ligeledes er tilfældet ved opgørelsen af forbruget af kvælstof i de øvrige gødningsarter, skal virksomhedens primolager af kvælstof i handelsgødning efter gødskningslovens § 14, stk. 3, 1. pkt., fastsættes som den forudgående planperiodes ultimolager af kvælstof i handelsgødning.

I husdyrbruglovens § 5 k, stk. 1 og 2, er der fastsat regler om opgørelse af virksomhedens forbrug af fosfor i handelsgødning svarende til gødskningslovens § 14, stk. 1 og 3.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 32, stk. 1, bemyndiget til bl.a. at fastsætte nærmere regler for beregning af primolager af kvælstof i handelsgødning for virksomheder, der ikke i tidligere planperioder har været registreret i Miljø- og Fødevareministeriets Register for Gødningsregnskab, og dermed ikke har opgjort ultimolageret i den forudgående planperiode, der kan udgøre den indeværende planperiodes primolager af kvælstof i handelsgødning. Bemyndigelsen er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 30, nr. 2, hvoraf det fremgår, at virksomhedens primolager pr. 1. august fastsættes på baggrund af driftsbilag vedrørende leveret handelsgødning og oplysninger om udbragt handelsgødning i den forudgående planperiode. Driftsbilagene skal indeholde leverandørens oplysninger om type, mængde og indhold afleveret handelsgødning. For nyregistrerede virksomheder, som anvender forlænget planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2. pkt., og som udbringer handelsgødning i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december, skal virksomhedens primolager af kvælstof fradrages kvælstoffet i den udbragte mængde.

Husdyrbruglovens § 5 l indeholder en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler for beregning af virksomhedens primolager af fosfor i bl.a. handelsgødning for den planperiode, som en jordbrugsvirksomhed for første gang skal opgøre og indberette fosforregnskab i. Bestemmelsen svarer til gødskningslovens § 32, stk. 1. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte en bestemmelse i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 66.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 22, stk. 5, bemyndiget til bl.a. at fastsætte regler om opbevaring af bilag m.v. til gødningsregnskabet. I medfør af bemyndigelsen i § 22, stk. 5, er det i gødskningsbekendtgørelsens § 30, nr. 2, 2. pkt., fastsat, at opgørelsen af virksomhedens primolager af kvælstof i handelsgødning skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsregnskabet, som efter gødskningslovens § 23, stk. 3, skal opbevares i mindst 5 år.

Den samme forpligtigelse er virksomhederne pålagt i forhold til opgørelse af virksomhedens primolager af fosfor i handelsgødning og opbevaring heraf i medfør af bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 p, stk. 4, der er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 66, stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 14, stk. 3, 2. og 3. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om fastsættelsen af virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning, herunder regler for virksomheder, som anvender forlænget planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2. pkt.

Bemyndigelserne i gødskningslovens § 14, stk. 3, 2. og 3. pkt., er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 25. Af gødskningsbekendtgørelsens § 25, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at virksomhedens lagerstatus for planperioden 2018/2019 skal opgøres pr. 31. juli 2019. For virksomheder, som anvender forlænget planperiode, jf. gødskningslovens § 4, 2. pkt., og som udbringer handelsgødning i perioden 1. august 2019 til 30. september 2019 til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2019, skal virksomhedens ultimolager af kvælstof opgøres som lagerstatus med fradrag af kvælstof i den udbragte gødning, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 25, stk. 1, 2. pkt.

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 25, stk. 2, opgøres lagerstatus for handelsgødning som summen af al lagerbeholdning af kvælstof i handelsgødning. Beregningen foretages på baggrund af de oplysninger, der er fulgt med gødningen ved modtagelse, og omfatter alle lagre af handelsgødning uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Der gælder det samme for fastsættelsen af virksomhedens ultimolager af fosforholdig handelsgødning efter bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 k, stk. 2, der er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 61.

En virksomhed, der efter gødskningslovens § 2 er registreret i Register for Gødningsregnskab, kan sælge eller afgive afgiftsfritaget handelsgødning til andre virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab. Herudover kan virksomheden sælge eller afgive gødning til personer eller virksomheder uden for registeret, hvis der samtidig hermed svares kvælstofafgift af den afsatte eller afgivne mængde kvælstof. Virksomheden kan fratrække den afsatte eller afgivne handelsgødning i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning. Efter gødskningsbekendtgørelsens § 25, stk. 3, skal der ved salg eller afgivelse af handelsgødning foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof. Dokumentationskravet er fastsat i medfør af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 22, stk. 5.

Når en registreret virksomhed afgiver eller afsætter handelsgødning, betragtes virksomheden som gødningsleverandør. Gødningsleverandører skal efter gødskningsbekendtgørelsens § 31, stk. 1, fastsat i medfør af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 24, og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 67, stk. 1, fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 r, stk. 1, senest den 2. september 2019 indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter gødskningslovens § 2, angivet ved CVR-nummer, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof og fosfor i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved afsætning af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter gødskningslovens § 2 skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstof- og fosformængder der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. For yderligere oplysninger om gødningsleverandører, henvises der til afsnit 3.4.3.1 nedenfor.

Efter gødskningslovens § 14, stk. 2, kan virksomheden fratrække kvælstof, som der er betalt kvælstofafgift for efter kvælstofafgiftsloven, og som er brugt på arealer, der ikke er omfattet af gødskningslovens § 6, i opgørelsen af virksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning. Bestemmelsen i gødskningslovens § 14, stk. 2, er en konsekvens af, at registreringen af virksomheder i Register for Gødningsregnskab sker ved hjælp af CVR-nummer. Som det fremgår ovenfor under afsnit 3.1.2.1.1, kan der under et CVR-nummer også drives anden virksomhed end jordbrugsaktiviteter, f.eks. hvis der på en del af virksomhedens arealer er etableret og drives en golfbane.

Bestemmelsen i gødskningslovens § 14, stk. 2, indebærer, at den handelsgødning, som er leveret til virksomheden og anvendes på golfbanen, kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens gødningsregnskab, hvis der er betalt kvælstofafgift af handelsgødningen. For at kunne udskille den handelsgødning, der er købt med afgift, er det derfor af kontrolhensyn fastsat i gødskningslovens § 24, at gødningsleverandører skal indberette al gødning, der er solgt eller afsat henholdsvis med og uden kvælstofafgift.

Hvis virksomheden tilfører handelsgødning til arealer, der ikke er omfattet af gødskningslovens § 6, som f.eks. haver, kan disse mængder ikke trækkes fra den endelige opgørelse over forbruget af handelsgødning, hvis der ikke er betalt kvælstofafgift af gødningen. Dette skyldes, at afgiftsfriheden efter kvælstofafgiftsloven alene vedrører leveret handelsgødning til virksomheder, som er registeret i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3, og omfatter kun disse virksomheders jordbrugsaktiviteter.

Efter gødskningslovens § 10, stk. 2, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at kvælstof i bl.a. handelsgødning efter ansøgning kan fratrækkes i virksomhedens forbrug af kvælstof i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særlige omstændigheder. Bestemmelsen i gødskningslovens § 10, stk. 2, er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.2.1.1, hvortil der henvises.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 10, stk. 2, er bl.a. udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 26. Efter gødskningsbekendtgørelsens § 26 kan Landbrugsstyrelsen efter gødskningslovens § 10, stk. 2, i tilfælde af brand eller tyveri eller under andre særlige omstændigheder og efter ansøgning tillade, at virksomhedens ultimolager af kvælstof fradrages kvælstof i handelsgødning, hvis der kan fremlægges dokumentation fra en offentlig myndighed vedrørende de særlige omstændigheder, der ligger til grund for ansøgningen.

Der gælder det samme i forhold til tyveri m.v. af fosforholdig gødning efter husdyrbruglovens § 5 g, stk. 2, der i forhold til handelsgødning er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 62.

3.2.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2.1.2.2.1. Struktur og beregning af forbrug

3.2.1.2.2.1.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Gødskningslovens bestemmelser om beregningen af forbruget af kvælstof er struktureret således, at der er fastsat regler for, hvad der gælder for hver gødningstype. Der er således fastsat særskilte bestemmelser for hver gødningstype, der er omfattet af loven. Strukturen og reglernes sammenhæng bærer endvidere præg af, at reglerne er udviklet over tid i takt med, at nye gødningstyper er blevet omfattet af reguleringen.

Det betyder, at en række bestemmelser er ens for de forskellige gødningstyper, og gødskningslovens opbygning medfører derfor, at en række regler gentages i flere bestemmelser. F.eks. er ensartede regler om opgørelse af primo- og ultimolager reguleret i § 11, stk. 3 og 5, § 11 a, stk. 2, § 13, stk. 3, 3. pkt., og § 14, stk. 3.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at gøre op med disse gentagelser på tværs af bestemmelserne og forenkle reglerne ved, at der fastsættes en række regler, der gælder på tværs af gødningstyper, f.eks. om opgørelse af primo- og ultimolager.

Miljø- og Fødevareministeriet kan derfor se et forenklingspotentiale i, at reglerne om beregning af forbrug af kvælstof struktureres ud fra de enkelte elementer, der indgår i beregningen, fremfor efter gødningstype.

En struktur for afsnittet kunne således være, at regler for de forskellige gødningstyper samles i tværgående regler om beregning af forbrug, tværgående regler om beregning af den totale mængde kvælstof, og tværgående regler om de forskellige elementer, der indgår i beregningen af den totale mængde kvælstof (produceret gødning, modtaget gødning, afsat gødning og opgørelse af primo- og ultimolager).

Der vil i nogle tilfælde være behov for særlige regler for enkelte typer af gødning, f.eks. beregning af produktionen af kvælstof i husdyrgødning.

Reglerne i husdyrbrugloven om beregning af forbrug af fosfor i forskellige gødningstyper, svarer i høj grad til reglerne i gødskningsloven, som regulerer beregningen af forbrug af kvælstof i de forskellige gødningstyper. Som led i forslaget om at samle reglerne, jf. afsnit 3.1.2.4, vil det også være hensigtsmæssigt, at reglerne følger en samlet fælles struktur.

Efter gældende ret omfatter handelsgødning i gødskningsloven alle uorganiske gødningsprodukter. Begrebet handelsgødning anvendes dog også i anden sammenhæng med en anden definition. I gødningsloven anvendes således en anden definition end definitionen i gødskningsloven. I bemærkningerne til gødningsloven, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 4176, fremgår det således følgende:

”I lovgivningsmæssige sammenhæng defineres gødning som teknisk behandlede produkter med eller uden indhold af organisk stof, og som sælges med henvisning til fremme af planters vækst, hvor virkningen overvejende beror på indholdet af plantenæringsstoffer (handelsgødning). Dette omfatter eksempelvis mineralsk gødning (kunstgødning), gødninger med et eller flere næringsstoffer og organisk gødning, f.eks. tørret husdyrgødning, evt. presset i piller.

Primærprodukter, det vil sige husdyrgødning og lignende, der overdrages direkte fra produktionsejendommen til brugeren, er ikke omfattet af loven. Såfremt husdyrgødning undergår en teknisk behandling med henblik på at kunne omsættes som handelsgødning, er produktet omfattet af lovens bestemmelser. ”

Efter gødningslovens bemærkninger kan handelsgødning i denne lov således også omfatte visse former for organiske gødninger. De forskellige definitioner af handelsgødning i de to love giver anledning til begrebsforvirring og medfører risiko for fejl i administrationen af reglerne. Det er på denne baggrund Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis begrebet handelsgødning ikke længere anvendes i gødskningsloven eller i bekendtgørelser fastsat i medfør af gødskningslovens bestemmelser.

3.2.1.2.2.1.2. Den foreslåede ordning

I lovforslagets §§ 18-30 er der foreslået regler om beregningen af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof og fosfor. Bestemmelserne viderefører indholdsmæssigt ordningen om beregning af forbrug af kvælstof i gødskningslovens §§ 10-14. Indholdet i de gældende regler i §§ 5 g-5 k i husdyrbrugloven om beregning af den totale mængde af fosfor ligeledes blevet indarbejdet i lovforslagets §§ 18-30.

Det foreslås i § 18, stk. 1, at en virksomheds samlede forbrug af kvælstof og fosfor for planperioden beregnes som summen af forbruget af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning.

Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse omfatter det samme som efter gældende ret. Der henvises til beskrivelsen i afsnit 3.2.1.2.1 ovenfor.

Ved bioaske forstås i lovforslaget alle gødningstyper på askeform, herunder både de asketyper, der er optaget på bilag 1 til bioaskebekendtgørelsen, og asken fra forbrændt husdyrgødning. Det er karakteristisk for bioaske som gødning, at det er fosforholdigt, og at det ikke indeholder kvælstof.

Det foreslås, at begrebet handelsgødning i gødskningsloven erstattes med begrebet kunstgødning. Begrebet kunstgødning dækker efter forslaget over uorganiske gødninger og urea, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor og er fremstillet ved en industriel proces, og som ikke er bioaske. For så vidt angår kvælstofholdige uorganiske gødninger svarer dette til den gældende forståelse af handelsgødning i gødskningsloven. Urea vil endvidere med forslaget være omfattet af begrebet kunstgødning. Da loven efter forslaget fremover også regulerer fosfor, udvides begrebet til også at omfatte fosforholdige gødninger, som ikke er bioaske.

Begrebet handelsgødning anvendes dog også i anden lovgivning inden for miljøområdet. Den foreslåede ændring i gødskningsloven ændrer ikke på forståelsen af begrebet handelsgødning i anden lovgivning.

Kvælstofholdig kunstgødning produceres således, at den fulde mængde af kvælstof kan udnyttes i gødningen. Ved udbringning af kunstgødning på afgrøderne svarer forbruget af kvælstof derfor til den totale mængde af kvælstof i gødningen. Det er derfor hensigten at fastsætte regler om, at den andel af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i kunstgødning, skal svare til den totale mængde af kvælstof i kunstgødning.

Det foreslås endvidere med den foreslåede § 18, stk. 2, at afgiftsbelagt kvælstof i gødning, jf. lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., anvendt på arealer, der ikke er omfattet af § 13, ikke medregnes i en virksomheds forbrug af kvælstof. Bestemmelsen er en videreførelse af ordningen i den gældende § 14, stk. 2.

Bestemmelsen omfatter de tilfælde, hvor en virksomhed, der er omfattet af reglerne om gødningsregnskab, erhverver afgiftspålagt gødning til brug på arealer, der ikke er omfattet af en kvælstofkvote. Det kan f.eks. dreje sig om virksomheder, der driver landbrug og f.eks. en golfbane. Disse kan i gødningsregnskabet undlade at medtage kvælstof, som er anvendt på golfbanen, og som er købt med afgift. Virksomheden skal kunne godtgøre, at gødningen er anvendt på arealer, der ikke er omfattet af § 13.

Det foreslås i § 19, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren fastsætter den andel af den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødningstyper, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i de pågældende gødningstyper. Den foreslåede bemyndigelse til ministeren til at fastsætte de såkaldte udnyttelseskrav, der udgør en andel af det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning, er en videreførelse af gødskningslovens ordning. Ved fastsættelsen af udnyttelseskravene tages der højde for, at den totale mængde af kvælstof i organisk gødning ikke kan udnyttes fuldt ud af de dyrkede afgrøder.

Med det foreslåede § 19, stk. 2, kan ministeren ved blanding af gødning kan fastsætte regler om, hvordan den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof for blandingen, skal opgøres.

Det foreslås i § 19, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed under særlige omstændigheder og efter ansøgning kan anvende en anden andel af den totale mængde af kvælstof ved beregningen af forbruget af kvælstof.

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende ordning fastsat med hjemmel i gødskningslovens § 10, stk. 2. Bemyndigelsen er ikke begrænset til bestemte gødningstyper.

Det foreslås i § 20, at virksomhedens forbrug af fosfor i de forskellige former for gødning opgøres som den totale mængde af fosfor i gødningstypen.

Baggrunden for forslaget er, at fosfor ikke omdannes til gasarter, som tabes til luften ligesom kvælstof og kun i meget begrænset omfang udvaskes eller tabes fra dyrkningsjorden. Tilført fosfor i organisk gødning vil derfor over en længere årrække have næsten samme gødningseffekt som fosfor tilført i form af kunstgødning. Der er ikke efter gældende ret i husdyrbrugloven fastsat udnyttelseskrav for fosfor.

Bestemmelsen vil sikre en ensartet metode til opgørelse af forbrug af kvælstof og fosfor, hvorefter den totale mængde kvælstof og fosfor opgøres, og ud fra den mængde beregnes forbruget.

3.2.1.2.2.2. Beregning af den totale mængde kvælstof og fosfor for hver gødningstype

3.2.1.2.2.2.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Metoden til at beregne den totale mængde kvælstof og fosfor er i dag beskrevet på forskellige måder for de enkelte gødningstyper. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at der vil være et forenklingspotentiale i, at der i loven fastsættes én metode til at opgøre den totale mængde kvælstof og fosfor.

En fælles metode til opgørelse af den totale mængde kvælstof og fosfor har ikke betydning for, hvornår en gødningstype skal tillægges eller kan fratrækkes den totale mængde. Det vil derfor fortsat være de foreslåede bestemmelser herom, der regulerer, hvornår kvælstof og fosfor tillægges og fratrækkes den totale mængde.

Det vurderes derfor heller ikke, at den samlede fælles metode vil have betydning for beregningen af virksomhedernes forbrug af kvælstof og fosfor.

3.2.1.2.2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 21, stk. 1, at den totale mængde af kvælstof og fosfor beregnes for husdyrgødning, herunder forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse, for anden organisk gødning, for bioaske og for kunstgødning som den mængde kvælstof og fosfor, der er i den gødning, som virksomheden har produceret, og fået leveret i planperioden indtil den 31. juli, fratrukket kvælstof og fosfor i gødning, der er afsat inden for planperioden, tillagt planperiodens primolager og fratrukket planperiodens ultimolager. Kvælstof i gødning, der er afbrændt på virksomhedens eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg efter regler fastsat i medfør af § 27, kan med det foreslåede § 21, stk. 2, endvidere fratrækkes i den totale mængde kvælstof.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter den metode, der skal bruges til at beregne den totale mængde kvælstof og fosfor i de enkelte former for gødning. Reglen skal derfor også ses i sammenhæng med de efterfølgende regler om, hvornår kvælstof og fosfor kan tillægges og fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor som følge af produktion, modtagen gødning, afsat gødning og oplagret gødning ved planperiodens begyndelse og slutning.

Den totale mængde kvælstof og fosfor opgøres for en planperiode, og det betyder, at der i opgørelsen skal tillægges kvælstof og fosfor i gødning, der er produceret og modtaget i planperioden indtil den 31. juli og fratrækkes kvælstof og fosfor i gødning, der er afsat i planperioden indtil den 31. juli. Hvis virksomheden benytter en forlænget planperiode efter lovforslagets § 10, 2. pkt., skal der også i opgørelsen tages højde for den kvælstof og fosfor, der er udbragt fra den 1. august til 30. september. Endvidere kan fratrækkes kvælstof, som virksomheden har afbrændt på virksomhedens eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg efter regler fastsat efter den foreslåede § 27, i planperioden indtil den 31. juli.

Efter den foreslåede § 30 kan ministeren dog fastsætte regler om virksomhedens opgørelse af ultimolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype, herunder om at virksomheder, der udbringer gødning i perioden fra den 1. august til den 30. september, skal korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt i perioden fra den 1. august til den 30. september. En sådan korrektion vil have betydning for virksomhedens opgørelse af den totale mængde kvælstof og fosfor i den pågældende gødningstype for den pågældende planperiode.

Det foreslås i § 21, stk. 4, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at en virksomhed i tilfælde af brand eller tyveri og efter ansøgning kan fratrække kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning, bioaske og kunstgødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor.

Endvidere kan der med hjemmel i bestemmelsen fastsættes regler om, at der skal anvendes en anden andel af den totale mængde af kvælstof ved beregningen af forbruget af kvælstof, jf. den foreslåede § 19, stk. 1. Dette svarer til den ordning, der allerede i dag er fastsat i gødskningsbekendtgørelsens § 19, stk. 4.

3.2.1.2.2.3. Beregning af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

3.2.1.2.2.3.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den gældende ordning med beregning af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning på baggrund af normer og muligheden for korrektion af normerne, som det fremgår ovenfor af afsnit 3.2.1.2.1.1, er hensigtsmæssig og bør videreføres.

Det store arbejde med involvering af mange kompetencer (Aarhus Universitet, Miljø- og Fødevareministeriet og landbrugserhvervet) medfører kun mindre årlige ændringer i husdyrnormerne, hvorfor det findes hensigtsmæssigt at indstille husdyrnormerne for en 3-årig periode i stedet for den på nuværende tidspunkt årlige indstilling. Ændringer i husdyrnormerne er især baseret på større forskningsprojekter af emissionsfaktorer fra forskellige staldsystemer samt på baggrund af ny viden om dyrenes aflejring. Færdiggørelsen af større forskningsprojekter, ny viden eller ændrede produktionsmetoder bør derfor i særtilfælde kunne betyde, at en 3-årig indstillingsperiode fraviges.

3.2.1.2.2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 22, stk. 1, at virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, virksomhedens besætningsstørrelse og staldsystemer. Produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres for afvigelser i produktionsniveau. Endvidere foreslås det i den foreslåede § 22, stk. 2, at produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning. Korrektioner foretages på grundlag af korrektionsfaktorer, og afvigelserne skal dokumenteres ved driftsbilag.

Med den foreslåede § 22, stk. 3, bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om normer for det totale indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og om opgørelse og dokumentation af virksomhedens besætning og staldsystemer. Ministeren foreslås endvidere med den foreslåede § 22, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om, for hvilke dyrearter korrektion af indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for afvigelser i produktionsniveau skal finde sted og om korrektionsfaktorer. Ministeren fastsætter efter forslaget ligeledes regler om korrektion af normer på grund af afvigelser i ydelses- og produktionsniveau og i fodermængde og -sammensætning og dokumentation for afvigelserne.

Husdyrgødningsnormerne fastsætter indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og afgør dermed en husdyrbedrifts produktion af kvælstof og fosfor. Husdyrgødningsnormerne fastsættes for de forskellige kombinationer af husdyrarter, staldsystemer og typen af husdyrgødning. Produktionen af husdyrgødning bliver efter forslaget beregnet som antal dyr (inklusiv justeringer for vægt og alder) af den pågældende dyretype ganget med den fastsatte husdyrgødningsnorm for den tilsvarende husdyrtype og staldsystem. Virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning fra alle virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden. Ligesom det er tilfældet efter gældende ret, vil der efter den foreslåede bestemmelse i § 22 blive fastsat regler om korrektion af indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, hvis ydelses- eller produktionsniveauet eller fodermængden eller -sammensætningen afviger fra de standardforudsætninger, der er lagt til grund ved fastsættelsen af husdyrnormerne.

Det er hensigten, at husdyrnormerne efter den foreslåede bemyndigelse i § 22, skal fastsættes hvert tredje år i stedet for den nuværende årlige fastsættelse. Husdyrnormerne er forholdsvis stabile og har de seneste år kun været udsat for mindre ændringer. Det store arbejde med involvering af mange kompetencer (Aarhus Universitet, Miljø- og Fødevareministeriet og landbrugserhvervet) medfører kun mindre årlige ændringer i husdyrnormerne, hvorfor det findes hensigtsmæssigt at indstille husdyrnormerne for en 3-årig periode. Ændringer i husdyrnormerne er især baseret på større forskningsprojekter af emissionsfaktorer fra forskellige staldsystemer samt på baggrund af ny viden om dyrenes aflejring. Færdiggørelsen af større forskningsprojekter, ny viden eller ændrede produktionsmetoder kan derfor i særtilfælde betyde, at der må fraviges fra en 3-årig indstillingsperiode. Det er hensigten, at husdyrnormerne som hidtil vil blive udstedt i gødskningsbekendtgørelsen.

3.2.1.2.2.4. Beregning af kvælstof- og fosforindholdet i andre former for gødning end husdyrgødning

3.2.1.2.2.4.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og fødevareministeren har i gødskningslovens § 11, stk. 6, og § 13, stk. 2, hjemmel til at fastsætte regler om bestemmelse af indholdet af kvælstof i afgasset biomasse og i anden organisk gødning. Bemyndigelserne er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsen. Tilsvarende er ministeren i husdyrbruglovens § 5 h, stk. 6, og § 5 j, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om bestemmelse af indholdet af fosfor.

Det vurderes hensigtsmæssigt at bemyndigelserne til at fastsætte regler om bestemmelse af indhold af kvælstof og fosfor samles i en ny bemyndigelse, og at bemyndigelsen vil kunne rumme gødningstyper, der ikke er husdyrgødning. Indholdet af kvælstof og fosfor i husdyrgødning bestemmes efter den foreslåede § 22.

3.2.1.2.2.4.2. Den foreslåede ordning

Med den foreslåede § 23, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om bestemmelse af indholdet af kvælstof og fosfor i andre former for gødning end husdyrgødning, herunder at kvælstof- og fosforindhold kan bestemmes ved beregning eller ved repræsentative prøver. Bestemmelsen vedrører opgørelsen af kvælstof- og fosforindholdet i andre former for gødning end husdyrgødning, herunder om kvælstof- og fosforindholdet fastsættes ud fra en beregning af input til forarbejdnings- eller biogasanlæg, eller om indholdet af kvælstof og fosfor fastsættes ud fra repræsentative målinger. Beregning af indhold af kvælstof og fosfor for husdyrgødning er reguleret ved den foreslåede § 22 som omtalt ovenfor.

Bemyndigelsen i den foreslåede § 23, stk. 1, kan anvendes til at fastsætte regler om bestemmelse af kvælstof og fosfor i den gødning, som virksomhederne modtager, jf. den foreslåede § 24. Afgiverens angivelse af kvælstof- og fosforindholdet i den leverede gødning er afgørende for beregningen af den totale mængde af kvælstof og fosfor i gødningen.

Bemyndigelsen kan også anvendes til at fastsætte regler om bestemmelse af indhold af kvælstof og fosfor i den gødning, som virksomheden selv producerer og anvender på egne marker, eller afsætter efter reglerne herom. Metoden til at fastsætte indholdet af kvælstof og fosfor kan – som det er tilfældet i dag – variere, alt efter om gødningstypen anvendes på egne arealer eller afsættes til anden virksomhed.

Efter den foreslåede § 23, stk. 2, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte nærmere regler om de repræsentative prøver og analyse af prøverne, jf. den foreslåede § 23, stk. 1, herunder om egenbetaling og om at prøverne og analyserne skal udføres af akkrediterede laboratorier eller lignende. Med bestemmelsen kan ministeren fastsætte nærmere regler for anvendelsen af repræsentative prøver, om at det alene er akkrediterede laboratorier eller lignende, der kan foretage analyserne, om at det er virksomhederne selv, der skal betale for analyserne og om selve analyserne af prøverne.

3.2.1.2.2.5. Modtaget og afsat kvælstof og fosfor i gødning

3.2.1.2.2.5.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de gældende regler om, hvornår virksomheder kan fratrække og skal tillægge afsat og modtaget gødning i deres gødnings- og fosforregnskaber er hensigtsmæssige, og bidrager med fleksibilitet i forbindelse med tilrettelæggelsen af gødningsanvendelsen.

Det er derfor også Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de gældende muligheder for at fratrække og tillægge gødning i gødningsregnskaberne i forbindelse med afsætning og modtagelse af gødning bør videreføres. Der er stadig behov for på nogle områder at differentiere mellem de forskellige typer gødning, når der gives mulighed for fradrag og tillæg ved afsat og modtaget gødning, men da der er tale om et område i udvikling, er der efter miljø- og fødevareministeriets vurdering behov for at give miljø- og fødevareministeren bemyndigelse til – som supplement til de foreslåede regler – f.eks. hvis der opstår behov for at afsætte gødning til nye typer anlæg, der behandler gødningen.

Miljø- og Fødevareministeriet finder det derudover mest hensigtsmæssigt, at den nye gødningstype, der foreslås reguleret i gødningsregnskabet – bioaske – skal afspejles i reglerne om modtaget og afsat gødning.

3.2.1.2.2.5.2. Den foreslåede ordning

Ved beregningen af den totale mængde af kvælstof og fosfor i de forskellige former for gødning skal kvælstof- og fosforindholdet i gødning, virksomheden modtager i planperioden, lægges til, og i visse tilfælde kan kvælstof- og fosforindholdet i gødning, virksomheden afsætter i planperioden, trækkes fra ved beregningen, jf. den foreslåede § 21.

I forlængelse heraf foreslås det med den foreslåede § 24, stk. 1, at ved beregning af den totale mængde kvælstof og fosfor, skal den mængde kvælstof og fosfor i gødning, der modtages fra en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, svare til den mængde kvælstof og fosfor i gødningen, som den afgivende virksomhed har afsat til modtagerens virksomhed efter § 25, stk. 1.

Bestemmelsen er ny, men den afspejler en praksis, der allerede er gældende i dag. Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at der er overensstemmelse imellem den mængde af kvælstof og fosfor, der fratrækkes i den afgivende virksomheds gødningsregnskab og den mængde kvælstof og fosfor, som indgår som modtaget kvælstof og fosfor i den modtagende virksomheds gødningsregnskab.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 25, stk. 1, hvorefter den afsættende virksomhed kan fratrække kvælstof og fosfor i den totale mængde af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse, hvis gødningen er afsat til en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Efter den foreslåede § 24, stk. 2, skal mængden af kvælstof og fosfor i gødning, der modtages, jf. § 21, stk. 1, beregnes på baggrund af afgiverens angivelse af indhold af kvælstof og fosfor i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden indtil den 31. juli.

Med bestemmelsen videreføres en ordning, der følger af gødskningslovens §§ 11 a, 13 og 14, hvorefter den totale mængde af kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og handelsgødning beregnes på baggrund af bl.a. leverandørens angivelse af den totale mængde kvælstof i den gødning, der er leveret til virksomheden i planperioden indtil den 31. juli.

I forhold til den gældende bestemmelse, er ”leverandørens” ændret til ”afgiverens”. Baggrunden herfor er at præcisere en bred forståelse af, hvem der afgiver den pågældende gødning. Der er derfor heller ikke med ændringen tilsigtet en ændring af kredsen af de virksomheder, der er omfattet. Begrebet omfatter således – som efter gældende ret – producenten, mellemhandler eller detailhandleren mv. af den pågældende gødning.

Efter den foreslåede § 24, stk. 3, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om dokumentation for den gødning, der er modtaget.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive benyttet til at fastsætte regler om, at virksomheder, der modtager gødning efter stk. 2, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra afgiveren, som dokumenterer typen, mængden og den totale mængde af kvælstof og fosfor i gødningen og datoen for levering. Der kan endvidere stilles krav om, at der i dokumentationen angives den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof samt det fosforloft, der måtte være tilknyttet den pågældende gødningstype.

Miljø- og fødevareministeren vil endvidere med bemyndigelsen kunne fastsætte regler om indhold og udformning af aftale om overdragelse af gødning mellem to virksomheder, der er registreret efter den foreslåede § 5, stk. 2, eller § 6, jf. den foreslåede § 24, stk. 1, og § 25, stk. 1.

Det forventes, at der med hjemmel i bestemmelsen vil blive fastsat krav til de oplysninger, der skal fremgå af aftaler om overførsel af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse (B1-skemaer) og krav til aftalernes udformning.

Lovforslagets §§ 25-28 indeholder bl.a. regler om, i hvilke tilfælde kvælstof og fosfor kan trækkes fra ved beregningen af den totale mængde af kvælstof og fosfor.

Den foreslåede § 25, stk. 1 og 2, vedrører gødning, som en virksomhed afsætter til andre virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab eller til fælles biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg. Efter forslaget kan virksomheder fratrække kvælstof og fosfor i den totale mængde af kvælstof og fosfor i gødningen, hvis husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse er afsat til en registreret virksomhed. Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det, at også kvælstof og fosfor i forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse kan fratrækkes, hvis gødningen afsættes til en registreret virksomhed. I dag er der mulighed for at fratrække kvælstof i gødningen efter gødskningslovens § 11, stk. 4, 1. pkt., om husdyrgødning, hvis forarbejdet husdyrgødning eller afgasset biomasse afsættes.

Endvidere kan virksomheder, som har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som afsætter afgasset biomasse eller forarbejdet husdyrgødning herfra uden for virksomheden, trække kvælstoffet i det afsatte gødningsprodukt fra i den totale mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning. Efter forslaget kan virksomheder ligeledes fratrække kvælstof og fosfor i den totale mængde af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, hvis gødningen er afsat til et fælles biogasanlæg eller til forarbejdningsanlæg. Bestemmelsen viderefører gældende ret.

Det er kun kvælstof og fosfor, der er afsat, der kan fratrækkes. Registrerede virksomheder, der har eget biogas- eller forarbejdningsanlæg, og som anvender afgasset biomasse eller forarbejdet husdyrgødning på egne arealer, vil ikke kunne fratrække den kvælstof og fosfor i husdyrgødningen, der er indgået i de pågældende anlæg.

Med den foreslåede § 25, stk. 3, foreslås miljø- og fødevareministeren som noget nyt bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheden kan fratrække kvælstof og fosfor ved beregningen af den totale mængde af kvælstof og fosfor, hvis den afsætter anden organisk gødning, bioaske eller kunstgødning til en registreret virksomhed.

Det er i dag ikke muligt at fratrække kvælstof og fosfor i den totale mængde kvælstof og fosfor, hvis der afsættes anden organisk gødning til virksomheder registreret efter § 2. Flere virksomheder producerer imidlertid typer af gødning, der betragtes som anden organisk gødning, herunder f. eks. grønsaft og kartoffelfrugtsaft, og der kan derfor opstå et behov for at kunne afsætte sådanne gødningstyper til andre registrerede virksomheder.

Det fremgår ikke klart af gødskningsloven, at en virksomhed kan fratrække kvælstof i kunstgødning, hvis den afsættes til en anden registreret virksomhed. Efter praksis har virksomheder dog kunne fratrække kvælstof i handelsgødning, der er afsat til anden registreret virksomhed. Det foreslås derfor indsat en bemyndigelse om, at ministeren kan fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i kunstgødning, der afsættes til anden registreret virksomhed, kan fratrækkes i gødningsregnskabet.

Efter den foreslåede § 25, stk. 4, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at stk. 1, 2. pkt., skal gælde for andre anlæg end de anlæg, der er nævnt i stk. 1. Med hjemlen vil miljø- og fødevareministeren kunne fastsætte regler om, at virksomheder kan fratrække kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet, hvis der udvikles nye metoder til, at virksomheden kan behandle gødning på, og hvis gødning fra denne nye behandling afsættes fra virksomheden. Der vil være tale om former for behandling og forarbejdning, der ikke allerede fremgår af stk. 1, 2. pkt. (bioforgasning og forarbejdning).

Ministeren kan endvidere efter forslaget til § 25, stk. 5, fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i andre typer af gødning kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor, hvis gødningen afsættes til fælles biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i gødning kan fratrækkes i den totale mængde kvælstof og fosfor, hvis gødningen afsættes til andre anlæg, der behandler gødningen end de anlæg, der er nævnt i det foreslåede stk. 2.

Hvis en virksomhed afgiver gødning til et anlæg, vil anlægget være omfattet af reglerne om gødningsleverandører, og Leverandørregister for gødningsleverancer sikrer, at ansvaret for den miljømæssige forsvarlige håndtering kan følges videre i kæden. De foreslåede regler for gødningsleverandører er nærmere beskrevet i afsnit 3.4.3.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at tilpasse reguleringen til eventuelle nye typer af anlæg, der måtte opstå.

Ministeren foreslås i § 26 bemyndiget til at fastsætte regler om, at en virksomhed, der afsætter kvælstof og fosfor i gødning ud af landet, kan fratrække kvælstof og fosfor i den afsatte gødning i den totale mængde af kvælstof og fosfor.

Bemyndigelsen påtænkes udmøntet således, at der fortsat kan trækkes kvælstof og fosfor fra den totale mængder af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, svarende til den mængde kvælstof og fosfor, der afsættes ud af landet.

Med henblik på at kunne gennemføre kontrol med afsætning af gødningen ud af landet, påtænkes endvidere fastsat regler, der pålægger afsætter af gødningen at dokumentere mængde og indhold af kvælstof og fosfor, der kan fratrækkes i gødningsregnskabet. Der henvises endvidere til bemærkningerne til den foreslåede § 26 i lovforslagets bemærkninger til de enkelte paragraffer.

Ministeren foreslås endvidere som hidtil bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder, der afsætter kvælstof og fosfor i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning til et forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, kan fratrække den afsatte kvælstof og fosfor i den totale mængde af kvælstof og fosfor, jf. lovforslagets § 27, stk. 1. Ministeren foreslås endvidere i lovforslagets § 27, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har afbrændt kvælstof i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning i eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser kan fratrække den afbrændte kvælstof i den totale mængde af kvælstof. Bestemmelsen viderefører gældende ret.

Bemyndigelsens andet led til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har afbrændt kvælstof i husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning i eget forbrændingsanlæg eller brændingsanlæg, kan fratrække den afbrændte kvælstof i den totale mængde af kvælstof, vil fortsat kun gælde for kvælstof. Baggrunden er, at fosfor ikke forsvinder fra gødningen ved afbrænding, og virksomheder, der selv afbrænder gødning, vil derfor fortsat have fosfor tilgængeligt i asken fra den afbrændte gødning.

Den foreslåede bestemmelse i § 28 giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at kvælstof og fosfor i husdyrgødning, der afsættes af udegående dyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres gødning eller kun må tilføres en nærmere fastlagt mængde gødning udover den gødning, dyrene efterlader på arealet, kan fradrages ved opgørelsen af den totale mængde kvælstof og fosfor.

Der er i dag i gødskningsbekendtgørelsen fastsat regler om, at den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning. Endvidere er der fastsat regler om, at der fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af visse tilsagn om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt niveau kvælstof udover den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne. Hjemlen til at fastsætte de pågældende regler er i dag formentlig gødskningslovens § 11, stk. 5, men med den foreslåede ændring, gives en klar hjemmel til at fastsætte de pågældende regler.

Bemyndigelsen påtænkes aktuelt udnyttet til at fastsætte regler svarende til, hvad der gælder i dag, idet der dog som noget nyt foreslås, at bemyndigelsen giver mulighed for at fratrække den gødning, der afsættes af udegående dyr, i den totale mængde kvælstof og fosfor og ikke i opgørelsen af den samlede produktion af husdyrgødning. Den foreslåede ændring svarer til, hvordan gødning afsat af udegående dyr i dag i praksis indgår i gødningsregnskabet.

3.2.1.2.2.6. Opgørelse af primo- og ultimolager af kvælstof og fosfor i gødning

3.2.1.2.2.6.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de eksisterende regler om opgørelse af primo- og ultimolager af kvælstof og fosfor i gødning er hensigtsmæssige og bør videreføres. Det er samtidig ministeriets opfattelse, at reglerne som følge af, at gødningsregnskabet og fosforregnskabet reguleres samlet, med fordel kan slås sammen til én samlet bestemmelse.

3.2.1.2.2.6.2. Den foreslåede ordning

Efter den foreslåede § 29 skal en virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype opgøres som den forudgående planperiodes ultimolager.

Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af, hvad der følger af den gældende gødskningslov, idet der alene er foretaget sproglige tilretninger, og idet reglerne om opgørelse af primolager af kvælstof og fosfor i de forskellige former for gødning foreslås videreført i én samlet bestemmelse.

Efter den foreslåede § 30 fastsætter miljø- og fødevareministeren regler om virksomhedens opgørelse af ultimolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at virksomheder, der udbringer gødning i perioden fra den 1. august til den 30. september, jf. § 10, 2. pkt., skal korrigere virksomhedens ultimolager pr. 31. juli for den mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt i perioden fra den 1. august til den 30. september. Bestemmelsen viderefører bemyndigelser, der også følger af den gældende gødskningslov.

Som det fremgår af afsnit 3.2.1.2.1.1. ovenfor, har det været hensigten i medfør af de eksisterende bestemmelser i husdyrbrugloven at fastsætte regler, der begrænser virksomhedens ultimolager af fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og forbrændt husdyrgødning. Sådanne regler vil efter forslaget blive fastsat i medfør af det foreslåede § 30. Reglerne vil kunne omfatte andre former for gødning, herunder andre former for bioaske end forbrændt husdyrgødning.

3.2.1.2.3. Overdragelse, ophør og nyregistrerede virksomheder

3.2.1.2.3.1. Gældende ret

Gødskningslovens § 15 regulerer, hvordan forbruget af kvælstof og kvælstofkvoten skal fordeles og under hvilke betingelser, hvis en registreret virksomhed før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsret til et areal, hvortil der er en kvælstofkvote. Hvis virksomheden både overdrager et areal med en kvælstofkvote og sit samlede lager af gødning til en anden virksomhed inden udløbet af planperioden, opgøres det overdragne lager efter gødskningslovens § 16. Miljø- og fødevareministeren har endvidere i gødskningslovens § 17 bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler for oplysninger i forbindelse med overdragelser efter §§ 15 og 16, samt for, hvordan oplysningerne skal kontrolleres og dokumenteres. Forbruget af fosfor i forbindelse med overdragelse af et areal eller et gødningslager før udløbet af en planperiode reguleres af husdyrbruglovens §§ 5 m-5 o.

Det følger af gødskningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at hvis en registreret virksomhed før udløb af planperioden ophører med at eje eller have brugsret til et areal med en kvælstofkvote, skal virksomheden beregne kvælstofforbruget for den forløbne del af planperioden.

Der er tale om ophør med at eje eller have brugsret til et areal efter gødskningslovens § 15 og husdyrbruglovens § 5 m, hvis et areal med en kvælstofkvote henholdsvis et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm ifølge gødskningsloven og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium i henhold til retningslinjer udstedt af Landbrugsstyrelsen for den pågældende planperiode, overdrages fra et CVR-nummer til et andet. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor en registreret virksomhed sælger eller bortforpagter et areal med en kvælstofkvote, eller hvor brugsretten til arealet i øvrigt ophører, f.eks. i tilfælde af ophør af forpagtning eller kreditorforfølgning. Dette gælder f.eks., når en virksomhed overtages som brugeligt pant eller går konkurs. Hvis en virksomhed skifter CVR-nummer, og arealet overføres til det nye CVR-nummer, vil der også være tale om ophør.

Den overdragende virksomhed skal skriftligt oplyse den modtagende virksomhed om forbruget, kvoten og forfrugten, hvis den modtagende virksomhed er registreret efter gødskningslovens § 2, jf. gødskningslovens § 15, stk. 1, 2. pkt., og gødskningsbekendtgørelsens § 27, stk. 1. Opgørelsen skal efter gødskningsbekendtgørelsens § 27, stk. 2, udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Bestemmelsen i gødskningsbekendtgørelsens § 27 er fastsat i medfør af ministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 17. Ophørstidspunktet er den dag, hvor virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab, f.eks. datoen for bortforpagtning af arealerne eller lukning af virksomheden.

Den virksomhed, der overtager arealet eller brugsretten hertil, skal desuden have skriftlig oplysning om det samlede fosforforbrug og den mængde af gødning, der er forbrugt i den forløbne del af planperioden, og om det forventede gennemsnitsloft for den fosfor fra organisk gødning, der er udbragt på arealet, jf. husdyrbruglovens § 5 m, stk. 1, 2. pkt.

Forbruget og kvælstofkvoten for den samlede planperiode henregnes til den modtagende virksomhed, jf. gødskningslovens § 15, stk. 1, sidste pkt. Den modtagende virksomhed skal derfor i sit gødningsregnskab medtage al den gødning, der er udbragt på de arealer, virksomheden overtager i perioden – også den gødning, som den overdragende virksomhed har udbragt.

Hvis den overdragende virksomhed ikke giver den modtagende virksomhed skriftlig oplysning om opgørelsen af kvælstofforbruget, kvoten og forfrugten, henregnes kvælstofforbruget for den forløbne del af planperioden dog efter gødskningslovens § 15, stk. 2, til den overdragende virksomhed. Den overdragende virksomhed kan dog fortsat ikke medregne det overdragne areal med tilhørende kvælstofkvote i sit gødningsregnskab.

Det følger af husdyrbruglovens § 5 m, stk. 2, at hvis der ikke i forbindelse med overdragelsen af arealet er givet skriftlige oplysninger om forbruget af fosfor, henregnes dette til den overdragende virksomhed, som dog fortsat ikke kan medregne det overdragne areal i sit samlede areal, der kan indgå til opfyldelse af jordbrugsvirksomhedens fosforarealkrav.

Hvis forbruget af kvælstof for det overdragne areal overskrider kvælstofkvoten for arealet for hele planperioden, skal den del af kvælstofforbruget, som overskrider kvoten, efter gødskningslovens § 15, stk. 3, medregnes i den overdragende virksomheds gødningsregnskab. Det gælder dog ikke, hvis den virksomhed, som arealet overdrages til, skriftligt accepterer at medregne hele kvælstofforbruget i sit gødningsregnskab. Det indebærer, at den modtagende virksomhed ikke kan blive ansvarlig for en overgødskning foretaget af overdrageren, medmindre den modtagende virksomhed accepterer dette. Overtagelsen af en evt. overgødskning foregår ved, at den overdragende virksomhed senest ved planperiodens udløb indsender en erklæring underskrevet af begge parter til Landbrugsstyrelsen, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 27, stk. 3. Ved underskrivelsen af erklæringen forpligter den modtagende virksomhed sig samtidig til at foretage indberetninger i Leverandørregister for gødningsleverancer af den handelsgødning, der er solgt eller afsat i den samlede planperiode, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 31, stk. 3. Se mere om gødningsleverandører og Leverandørregister for gødningsleverancer i afsnit 3.4.3.

Hvis den modtagende virksomhed ikke er registreret eller registreringspligtig efter gødskningslovens § 2, henregnes den kvælstofmængde, der er forbrugt på arealet indtil overdragelsestidspunktet, til den overdragende virksomhed, jf. gødskningslovens § 15, stk. 4. Den overdragende virksomhed er berettiget til at medregne kvoten for det overdragne areal for hele planperioden i sit gødningsregnskab. I denne situation henregnes desuden forbruget af fosfor for den forløbne del af planperioden til den, som har overdraget arealet eller brugsretten hertil, jf. husdyrbruglovens § 5 m, stk. 3. Det følger endvidere af denne bestemmelse, at harmoniarealet for den samlede planperiode skal henregnes til den virksomhed, der har overdraget arealet eller brugsretten hertil.

Hvis en virksomhed ophører med at være registreret i Register for Gødningsregnskab inden udløbet af planperioden, og virksomheden samtidig hermed overdrager sit lager af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning til en anden virksomhed, skal virksomheden efter gødskningslovens § 16, stk. 1, og husdyrbruglovens § 5 n, stk. 1, opgøre en ultimobeholdning af kvælstof og fosfor på overdragelsestidspunktet. Opgørelsen af kvælstof skal foretages senest en måned efter overdragelsen, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 28, stk. 1, som er fastsat i medfør af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 17. Der gælder det samme for opgørelsen af fosfor, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 64, stk. 1, der er fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 o.

Ultimobeholdningen af kvælstof og fosfor i den overdragne husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning skal efter gødskningsbekendtgørelsens § 28, stk. 2 og 4, og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 64, stk. 2 og 4, opgøres for perioden fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og skal opgøres på baggrund af virksomhedens produktion af kvælstof og fosfor i de angivne gødningstyper, den forbrugte mængde af kvælstof og fosfor og mængden af modtaget og afgivet kvælstof og fosfor. Der skal endvidere ved opgørelsen tages højde for et evt. primolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde, hvor der er usikkerhed om indhold af kvælstof og fosfor i gødningen, herunder ved overdragelse af dødsbo, godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. gødskningsbekendtgørelsens § 28, stk. 3, og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 64, stk. 3. Bestemmelserne er udstedt med hjemmel i gødskningslovens § 17 og husdyrbruglovens § 5 o, hvorefter miljø- og fødevareministeren bl.a. kan fastsætte nærmere regler om, hvordan oplysningerne om virksomhedernes ultimolager skal kunne dokumenteres og kontrolleres.

Opgørelsen af ultimobeholdningen gives efter gødskningslovens § 16, stk. 1, 2. pkt., og husdyrbruglovens § 5 n, stk. 1, 2. pkt., skriftligt til den virksomhed, der overtager gødningen. Ultimobeholdningen henregnes den modtagende virksomhed. Det indebærer, at ultimobeholdningen efter overdragelsen vil indgå som modtaget kvælstof- eller fosforholdig gødning hos den modtagende virksomhed.

Hvis der ikke er givet skriftlige oplysninger om den overdragne ultimobeholdning af kvælstof og fosfor, fastsættes den overdragende virksomheds ultimolager af kvælstof og fosfor efter gødskningslovens § 16, stk. 2, og husdyrbruglovens § 5 n, stk. 2, til 0 kg kvælstof og 0 kg fosfor. Det følger heraf, at den overdragne lagerbeholdning også fastsættes til 0 kg kvælstof og 0 kg fosfor. Da ultimolageret opgøres til 0 kg kvælstof og 0 kg fosfor, formodes det, at den overdragende virksomhed har forbrugt den mængde kvælstof- og fosforholdige gødning, som indgik i planperiodens primolager af kvælstof og fosfor, samt den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning som virksomhedens besætning har produceret i løbet af planperioden og den mængde gødning, som virksomheden har modtaget i løbet af planperioden. Den overdragende virksomhed risikerer dermed, at gødningsforbruget for planperioden overstiger virksomhedens kvælstofkvote for planperioden, hvilket kan resultere i en overgødskningssag.

Efter gødskningslovens § 32, stk. 1, fastsætter miljø- og fødevareministeren med henblik på den planperiode, som en virksomhed for første gang er registreret i, regler om beregning af virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, jf. §§ 11 og 11 a, samt visse gødningsprodukter af anden organisk gødning end husdyrgødning, jf. § 13, stk. 2, 2. pkt., regler om opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof i handelsgødning, jf. § 14, samt regler om bestemmelse af forfrugt, jf. § 6. Tilsvarende hjemmel for så vidt angår fosfor er fastsat i husdyrbruglovens § 5 l.

Bemyndigelserne er udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 30 og i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 66.

3.2.1.2.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den gældende ordning i forhold til ophør og overdragelse og i forhold til nyregistrerede virksomheder er velfungerende og bør videreføres.

3.2.1.2.3.3. Den foreslåede ordning

Lovforslagets bestemmelser om beregning af forbrug af kvælstof for ophørende virksomheder og om overdragelse af kvælstofholdige gødningslagere er en videreførelse af ordningen i gødskningsloven. Af hensyn til forståelsen og overskueligheden er ordlyden og strukturen af bestemmelserne ændret. Ændringerne indebærer ikke materielle ændringer eller ændringer i administrationen af reglerne. Dog er bestemmelserne tilpasset fosforreguleringen, idet bestemmelserne efter forslaget skal afløse de gældende § 5 m, § 5 n, stk. 1-3, og § 5 o i husdyrbrugloven om virksomheders overtagelse af fosforforbrug ved overdragelse af areal i planperioden, der er blevet tildelt fosforholdig gødning.

De foreslåede §§ 32 og 33 regulerer, hvordan forbruget af kvælstof og fosfor skal fordeles og under hvilke betingelser, hvis en registreret virksomhed før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsret til arealer, hvor der enten er tilknyttet en kvælstofnorm eller en fosfornorm. Bestemmelsen sikrer, at det står klart, hvilken virksomhed der i forbindelse med overdragelse af et areal skal indregne forbruget af kvælstof og fosfor i gødningsregnskabet. Bestemmelsen tager sigte på de tilfælde, hvor en virksomhed f.eks. på grund af salg, bortforpagtning eller udlejning, ophør af forpagtning eller ophør af leje af et af de omtalte arealer ikke længere har råderet over arealet. Den foreslåede bestemmelse finder endvidere anvendelse, hvis brugsretten til arealet i øvrigt ophører, f.eks. på grund af kreditorforfølgning.

Hvis arealet overdrages til en registreret virksomhed, skal den mængde af kvælstof og fosfor, der er udbragt på det overdragne areal, som udgangspunkt henregnes til den virksomhed, der modtager arealet. Den modtagende virksomhed skal medtage forbrug og kvælstofkvote for arealet for hele planperioden i sit gødningsregnskab. Det forudsætter dog, at den overdragende virksomhed har beregnet det samlede forbrug af kvælstof og fosfor for den forløbne del af planperioden efter reglerne i de foreslåede §§ 18-30, og givet den modtagende virksomhed skriftlig oplysning om forfrugten, den samlede kvælstofkvote, det forventede fosforloft, der efter husdyrbrugloven er tilknyttet gødningen, og forbruget af kvælstof og fosfor.

Har den overdragende virksomhed ikke givet den modtagende virksomhed sådanne oplysninger i forbindelse med overdragelsen af arealet, bliver forbruget for den forløbne del planperioden henregnet til den overdragende virksomhed. Den modtagende virksomhed skal derfor i denne situation alene i sit gødningsregnskab medregne det kvælstof- og fosforforbrug, der foretages efter overdragelsestidspunktet. Således bliver den modtagende virksomhed alene ansvarlig for sit eget forbrug og ikke for overdragerens forbrug, som den modtagende virksomhed ikke er blevet oplyst om.

Hvis det samlede forbrug af kvælstof på arealet for den forløbne del af planperioden overstiger kvoten for det pågældende areal for hele planperioden, henregnes den del af forbruget, der overstiger kvoten, til den overdragende virksomhed, medmindre den, der overtager arealet eller brugsretten hertil, erklærer, at forbruget kan henregnes til denne. Den foreslåede bestemmelse tillader bl.a., at en evt. uudnyttet kvote hos den modtagende virksomhed kan udnyttes, idet den modtagende virksomhed vil kunne erklære, at den ønsker at overtage det samlede kvælstofforbrug, velvidende at forbruget overstiger kvoten for arealet. Bestemmelsen udelukker imidlertid, at den modtagende virksomhed kan straffes for en overgødskning foretaget af den overdragende virksomhed uden på forhånd at have accepteret den opgørelse af forbrug og kvote, som resulterer i overgødskningen.

Der findes ikke i den gældende husdyrbruglov en bestemmelse svarende til denne bestemmelse, eftersom fosforarealkravet ikke er knyttet til de enkelte marker, men til virksomhedens samlede harmoniareal. Der foreslås derfor tilsvarende ikke fastsat bestemmelser herom i loven i forbindelse med overførslen af regler fra husdyrbrugloven.

Ved overdragelse af arealer til en virksomhed, der ikke er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, skal den kvælstof- og fosformængde, der er forbrugt på arealet indtil overdragelsestidspunktet, efter forslaget henregnes den overdragende virksomhed. Denne virksomhed er imidlertid i sit gødningsregnskab berettiget til at medregne kvælstofkvoten for det pågældende areal for hele planperioden samt indregne det pågældende areal i det areal, der kan medgå til opfyldelse af virksomhedens fosforarealkrav, der i øvrigt reguleres i husdyrbruglovgivningen.

Forslaget til § 34 omhandler opgørelsen af forbruget af kvælstof og fosfor for en virksomhed, der overdrager sit lager af kvælstof- og fosforholdig gødning til en anden virksomhed i løbet af en planperiode. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at der regnskabsmæssigt redegøres for den samlede producerede mængde kvælstof- og fosforholdige gødning fra enten overdrager eller modtagers side i forbindelse med overdragelse af gødningslagere, der finder sted i en planperiode.

Bestemmelsen tager sigte på de tilfælde, hvor en registreret virksomhed ophører med at være registreret i Register for Gødningsregnskab, og samtidig hermed overdrager sit areal og sit samlede lager af kvælstof- og fosforholdig gødning til en anden virksomhed. Hvis en virksomhed alene overdrager sit lager af kvælstof- og fosforholdig gødning uden samtidig at overdrage areal til en anden virksomhed, vil en sådan overdragelse skulle ske igennem gødningsregnskabet.

Når en virksomhed overdrager areal (med tilhørende kvælstofkvote og forbrug), fastlægges det efter de foreslåede §§ 32 og 33, hvem der har ansvaret for kvoten og forbruget for den forløbne del af planperioden som beskrevet ovenfor. Hvis virksomheden både overdrager areal og oplagret kvælstof- og fosforholdig gødning, fastlægges det herefter efter den foreslåede § 34, hvor meget gødning der bliver overdraget og dermed, hvor meget gødning den modtagende virksomhed kan forbruge eller lagerføre i den resterende del af planperioden.

Det foreslås i § 34, at den registrerede virksomhed skal opgøre sit samlede lager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning på overdragelsestidspunktet, hvis virksomheden før udløb af planperioden overdrager lageret til en anden virksomhed. Oplysninger om opgørelsen af lageret gives skriftligt til den virksomhed, der overtager lageret. Det overdragne lager henregnes til den modtagende virksomhed.

Ved overdragerens og modtagerens beregning af forbruget af kvælstof- og fosforholdig gødning for planperioden skal der tages højde for det overdragne lager. Det medfører, at gødningslageret skal indgå som modtaget gødning i modtagerens gødningsregnskab, mens det skal indgå som afsat gødning hos overdrageren.

Hvis den overdragende virksomhed ikke giver modtageren skriftlige oplysninger om opgørelsen af lageret, opgøres det overdragne lager til 0 kg kvælstof og fosfor. Dette indebærer, at lageret henregnes til den virksomhed, der overdrager lageret, uanset at lageret ikke er forbrugt af denne. Lageret vil blive anset som forbrugt af den overdragende virksomhed, idet der ikke er redegjort for gødningen. Dette kan resultere i en overgødskningssag for overdrageren, hvis det beregnede forbrug overstiger kvælstofkvoten.

Det foreslås, at gødskningslovens § 17, som indeholder en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om de oplysninger, der skal gives efter gødskningslovens §§ 15 og 16, indholdsmæssigt videreføres med en bemyndigelse i § 35. Den foreslåede bemyndigelse skal sikre, at det er muligt for Landbrugsstyrelsen at kræve de oplysninger, der skal til for at kontrollere, at kvælstof- og fosforholdig gødning, der overdrages mellem virksomheder, indgår i enten den overdragende eller den modtagende virksomheds gødningsregnskab.

Med den foreslåede § 31 videreføres hjemlen til at fastsætte regler for om bestemmelse af forfrugt og om opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper for virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab. Hjemlen hertil fremgår i dag af gødskningslovens § 32 og husdyrbruglovens § 5 l.

Ifølge den foreslåede § 31 bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om bestemmelse af forfrugt, jf. § 13, og om opgørelse af virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper, jf. § 29, for virksomheder, der ikke i den foregående planperiode har været registreret efter § 5, stk. 2, eller § 6.

En virksomhed, som ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab, har ikke i denne planperiode udarbejdet en gødningsplanlægning, hvor markens afgrøde fremgår. Det er derfor relevant at fastsætte regler om, hvordan nyregistrerede virksomheder bestemmer markens forfrugt. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at markens forfrugt fastsættes som markens afgrøde i den foregående planperiode.

Nyregistrerede virksomheder har endvidere ikke opgjort et ultimolager af kvælstof og fosfor i den forudgående planperiode, der kan udgøre den indeværende planperiodes primolager af kvælstof og fosfor.

For så vidt angår virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning er det derfor hensigten at fastsætte regler om, at virksomhedens primolager fastsættes efter beregning eller måling pr. 1. august (planperiodens begyndelse). For nyregistrerede virksomheder, som anvender forlænget planperiode, jf. lovforslagets § 10, 2. pkt., og som udbringer husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december, skal virksomhedens primolager fradrages den udbragte mængde kvælstof og fosfor i gødningstyperne.

For så vidt angår virksomhedens primolager af kvælstof og fosfor i kunstgødning, er det hensigten at fastsætte regler om, at virksomhedens primolager pr. 1. august fastsættes på baggrund af driftsbilag vedrørende leveret kvælstof og fosfor i kunstgødning og oplysninger om udbragt kvælstof og fosfor i kunstgødning i den forudgående planperiode. Driftsbilagene skal indeholde leverandørens oplysninger om type, mængde og indhold leveret kunstgødning. For nyregistrerede virksomheder, som anvender en forlænget planperiode, jf. lovforslagets § 10, 2. pkt., og som udbringer kunstgødning i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december, skal virksomhedens primolager fradrages den udbragte mængde kvælstof og fosfor i kunstgødning.

Det er hensigten, at der ved bekendtgørelse fastsættes regler om, at opgørelsen af primolageret skal være dateret og opbevares sammen med gødningsregnskabet for planperioden.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 32-35.

3.3. Næringsstofreducerende tiltag

3.3.1. Efterafgrøder

Hovedparten af udvaskningen af kvælstof fra dyrkningsjorden foregår i efterårs- og vinterperioden. Dette er blandt andet en følge af, at jorden i denne periode af året mættes med vand fra regn og anden nedbør, som dermed sætter gang i afstrømningen fra rodzonen. Afstrømningen fortsætter frem til foråret.

Organisk kvælstof og afgrøderester mineraliseres hele tiden i jorden. Når det organisk bundne kvælstof mineraliseres, bliver det omdannet til uorganisk kvælstof, som i form af nitrat kan udvaskes til vandmiljøet, hvis arealet er ubevokset. Udvaskningen forekommer særligt, når der ikke er etableret plantedække, hvilket typisk er om efteråret. Det er derfor afgørende, at der i efteråret, hvor mineraliseringen af kvælstof stadig er stor, er afgrøder på marken for at optage kvælstoffet for dermed at forhindre kvælstoffet i at blive tabt til vandmiljøet. Vokser der en afgrøde eller en efterafgrøde på marken med kvælstofoptagelse om efteråret, vil nitratindholdet i jorden forblive på et lavere niveau, idet det mineraliserede kvælstof i stedet kan opsamles af den voksende plante og derigennem fastholdes på marken.

3.3.1.1. Efterafgrødeordninger

3.3.1.1.1. Gældende ret

Gødskningsloven indeholder hjemmel til to forskellige efterafgrødeordninger. Det drejer sig om den pligtige efterafgrødeordning, jf. gødskningslovens § 18, og målrettet regulering, jf. gødskningslovens §§ 18 a, 18 b og 24 c. Den målrettede regulering består af to dele, hvoraf den ene del udgøres af en frivillig tilskudsordning om udlægning af kvælstofreducerende virkemidler. Den anden del af ordningen indebærer mulighed for at fastsætte et obligatorisk og ukompenseret krav om etablering af efterafgrøder.

Husdyrbrugloven indeholder i § 5 e hjemmel til at fastsætte et husdyrefterafgrødekrav.

3.3.1.1.1.1. Det pligtige efterafgrødekrav

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 18, stk. 1, bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere plantedække, herunder om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som plantedække, og om dyrkning af disse, og på hvor stor en del af virksomhedens areal plantedække skal etableres. Ministerens bemyndigelse er begrænset i gødskningslovens § 18, stk. 2, således at der årligt højst kan fastsættes et samlet plantedækkekrav på op til 300.000 hektar på landsplan.

Formålet med kravet om udlægning af efterafgrøder fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1, er, at disse indgår i det danske nitrathandlingsprogram udarbejdet efter artikel 5 i nitratdirektivet, og indgår i opfyldelsen af kravet i bilag II, afsnit B, nr. 8), jf. artikel 5, stk. 4, litra b), om opretholdelse i (nedbørs-) perioder af et mindstemål af plantedække, som vil optage det kvælstof fra jordbunden, der ellers kunne forårsage nitratforurening af vand. Se mere om krydsoverensstemmelse i afsnit 3.6.2.2 og 8.8.

Som det fremgår ovenfor af afsnit 3.1.2.2.1, omfatter lovens kapitel 3, og dermed bl.a. bemyndigelsen i § 18, stk. 1, som udgangspunkt virksomheder med planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal (inklusive forpagtede og lejede arealer) på 10 hektar eller derover.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 18, stk. 1, til at fastsætte krav om etablering af plantedække er senest udnyttet ved plantedækkebekendtgørelsen til at fastsætte krav om etablering af ca. 240.000 hektar efterafgrøder på landsplan.

Ændringen af gødskningslovens § 18, stk. 1, ved lov nr. 576 af 4. maj 2015 indebar, at efterafgrødekravet kunne forhøjes fra 240.000 hektar med op til 60.000 hektar efterafgrøder på landsplan. Muligheden for forhøjelse af efterafgrødekravet er ikke udmøntet. Dette er en følge af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke indgået den 22. december 2015 mellem den daværende regering (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Af aftalen fremgår det bl.a., at det generelle virkemiddel i form af de ekstra 60.000 hektar efterafgrøder skulle erstattes med mere målrettede indsatser.

Efter plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 1, skal virksomheden i hver planperiode udlægge arealer etableret med efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Arealer, der anvendes til opfyldelse af en planperiodes efterafgrødekrav, skal i samme periode anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde. Planperioden er defineret i gødskningslovens § 4 og omfatter perioden fra den 1. august til den 31. juli det følgende år. Der henvises til afsnit 3.1.3.1 ovenfor.

Kravet om udlægning af de ca. 240.000 hektar efterafgrøder på landsplan fastsat inden for rammerne af gødskningslovens § 18, stk. 1, er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 2.

Arealet udlagt med efterafgrøder på den enkelte virksomhed skal efter plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 2, 1. pkt., mindst udgøre 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. Efterafgrødegrundarealet er efter plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 3, det samlede areal, som virksomheden i planperioden dyrker med korn (vår- og vintersæd), vår- og vinterraps, majs, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør og andre etårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, jf. plantedækkebekendtgørelsens bilag 1.

For at forebygge, at det ekstra frigivne kvælstof udvaskes til vandmiljøet, er efterafgrødekravet øget med 4 procentpoint for virksomheder, som udbringer 80 kg kvælstof i organisk gødning eller derover pr. hektar harmoniareal. For de virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder derfor mindst udgøre 14 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 2, 2. pkt.

Opgørelsen af mængden af udbragt kvælstof fra organisk gødning, der er afgørende for, om virksomheden er omfattet af det forhøjede efterafgrødekrav, skal efter plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 4, ske på samme måde, som beregningen af mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning, der anvendes i harmonireglerne, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 47, stk. 1. Mængden af udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes ud fra den producerede mængde gødning korrigeret for lagerforskydninger primo og ultimo i den pågældende planperiode samt den mængde gødning, der er afgivet og modtaget i løbet af planperioden, samt gødning afsat af græssende dyr, såfremt det afsættes på arealer, der kan medregnes som harmoniarealer efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 47, stk. 2.

Opgørelsen af mængden af udbragt kvælstof fra organisk gødning, der fremgår af husdyrgødningsbekendtgørelsen, er identisk med den opgørelse af det totale indhold af kvælstof i virksomhedens produktion af husdyrgødning og afgasset biomasse, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning, der foretages efter gødskningslovens §§ 11, 11 a og 13, og gødskningsbekendtgørelsens kapitel 6 og 8, jf. bilag 2. De nærmere regler for opgørelsen af det totale indhold af kvælstof i de forskellige gødningstyper omfattet af gødskningsloven er omtalt i afsnit 3.2.1.2.1, hvortil der henvises.

Virksomhedens harmoniareal omfatter efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 47, stk. 2, de arealer, hvorpå der dyrkes afgrøder, hvortil der er fastsat en kvælstofnorm i gødskningsbekendtgørelsens § 3, jf. bilag 1, i medfør af gødskningslovens § 6, stk. 3 og 5, eller en retningsgivende norm for fosfor og kalium, der fremgår af tabel 1 og 2, i Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden. Der skal endvidere være tale om arealer, hvorpå der må anvendes husdyrgødning og under normale omstændigheder kan udbringes husdyrgødning.

Efter plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 5, foretages opgørelsen af mængden af udbragt kvælstof fra organisk gødning, der er afgørende for, om virksomhederne er omfattet af efterafgrødekravet på 14 pct. efterafgrøder for en given planperiode, på grundlag af gødningsregnskabet for planperioden umiddelbart forud for den senest afsluttede planperiode. Gødningsregnskabet for en planperiode skal efter de gældende regler indberettes senest 8 måneder efter udløbet af planperioden. Dette betyder, at opgørelsen af udbragt gødning i forhold til vurderingen af, om virksomheden er omfattet af efterafgrødekravet på 14 pct. i planperioden 2018/2019, beregnes på grundlag af oplysningerne i det senest indberettede gødningsregnskab, som er gødningsregnskabet for planperioden 2016/2017, der blev indberettet den 31. marts 2018.

Virksomheder, hvor det opgjorte efterafgrødegrundareal udgør mindre end 10 hektar, er efter plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 1, 3. pkt., undtaget fra forpligtelsen til at udlægge efterafgrøder.

Arealer etableret med efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet i planperioden skal som udgangspunkt senest være sået ved planperiodens begyndelse den 1. august, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 3, stk. 2, 1. pkt., og skal bestå af korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller cikorie sået før eller efter høst eller frøgræs, der efter høst fortsætter som efterafgrøde, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 3, stk. 1. Korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre skal dog senest være sået den 20. august i den pågældende planperiode, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 3, stk. 2, 1. pkt. I planperioden 2018/2019 skal efterafgrøderne dog være sået senest den 3. september 2018, jf. § 1, nr. 2, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1051 af 17. august 2018 om ændring af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag.

Efterafgrøderne må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i den samme planperiode, hvori de er udsået, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 3, stk. 2, 2. pkt. Efterafgrøder, bortset fra efterafgrøder sået som udlæg i majs, må dog i planperioden 2018/2019 tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 3. november 2018, jf. § 1, nr. 2, 2. pkt., i ovennævnte ændringsbekendtgørelse. Efterafgrøder udsået som udlæg i majs må dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 1. marts i den planperiode, i hvilken efterafgrøderne skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 3, stk. 2, 3. pkt.

3.3.1.1.1.2. Husdyrefterafgrødekravet

Plantedækkereglerne fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, jf. afsnit 3.3.1.1.1.1, er suppleret af krav om udlægning af husdyrefterafgrøder i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der er fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e.

Efter husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om, at jordbrugsvirksomheder skal etablere efterafgrøder, herunder om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder, og om dyrkning af disse, og på hvor stor en del af jordbrugsvirksomhedens areal efterafgrøderne skal etableres, og beregningen heraf. En jordbrugsvirksomhed er i husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 5, defineret som en virksomhed, der er registreret efter § 2 i gødskningsloven. Efter husdyrbruglovens § 2, stk. 2, vil bemyndigelsen kun kunne udnyttes til at fastsætte krav for jordbrugsvirksomheder, som har et efterafgrødegrundareal på 10 hektar eller derover.

Formålet med kravet om etablering af efterafgrøder fastsat i medfør af bestemmelsen i husdyrbrugslovens § 5 e, stk. 1, er, at disse skal bidrage til overholdelsen af Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til habitatdirektivet, vandrammedirektivet, nitratdirektivet, grundvandsdirektivet, drikkevandsdirektivet, havstrategidirektivet og VVM-direktivet.

Kravet om husdyrefterafgrøder, som kan fastsættes i medfør af bestemmelsen i husdyrbrugslovens § 5 e, stk. 1, fastsættes med henblik på at modvirke den merudvaskning af nitrat, der er forbundet med udbringning – og dermed den konkrete anvendelse – af husdyrgødning og anden organisk gødning i forhold til kunstgødning (handelsgødning). Derudover vil husdyrefterafgrøderne bidrage til at forhindre, at yngle- eller rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, ødelægges eller beskadiges som følge af påvirkning fra udbragt husdyrgødning eller anden organisk gødning. Husdyrefterafgrøder vil ligeledes have en effekt i forhold til beskyttelsen af drikkevand.

Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, er udnyttet til at fastsætte krav om etablering af efterafgrøder målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder med stigning i anvendelsen af organisk gødning.

Der er desuden fastsat krav om udlægning af husdyrefterafgrøder målrettet kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne. Husdyrefterafgrødekravet udgør et bidrag til vandområdeplanernes målopfyldelse. Husdyrefterafgrødekravene er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 37, jf. bilag 3.

Husdyrefterafgrødekravet, der fastsættes i medfør af husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, øges gradvist frem til fuld indfasning i 2021, hvor vandrammedirektivets tredje planperiode påbegyndes. Ved fuld indfasning i 2021 vil der samlet set som udgangspunkt blive fastsat krav om udlægning af ca. 34.000 hektar efterafgrøder på landsplan. Der vil være behov for flere hektar efterafgrøder, såfremt der sker en stigning i anvendelsen af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder udover, hvad der kan modsvares med 34.000 hektar husdyrefterafgrøder. Ved udnyttelsen af bemyndigelsen til at stille krav om efterafgrøder i medfør af husdyrbrugloven må der derfor ikke fastsættes et loft for, hvor stort det samlede antal hektar efterafgrøder efter loven kan blive på landsplan.

Det samlede husdyrefterafgrødekrav, der fastsættes i medfør af husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, vil blive udmøntet således, at der først fordeles husdyrefterafgrøder til at kompensere for den stigende anvendelse af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder. Herefter fordeles den resterende mængde husdyrefterafgrøder op til det fastsatte niveau til kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne. Husdyrefterafgrødekravet målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder fastsættes på baggrund af stigning i anvendelsen af både husdyrgødning og anden organisk gødning. Stigning i anvendelsen af husdyrgødning opgøres i forhold til referenceåret 2007, hvor den oprindelige husdyrbruglov trådte i kraft. Stigning i anvendelsen af anden organisk gødning opgøres i forhold til gødningsregnskabsdata fra planperioden 2014/2015, der på tidspunktet for den første udmøntning af husdyrefterafgrødekravet i planperioden 2017/2018 var de nyest tilgængelige gødningsregnskabsdata, hvor anden organisk gødning blev inddraget.

Mens husdyrefterafgrødekravet målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder justeres årligt på baggrund af opgørelsen af stigning i anvendelsen af organisk gødning, vil husdyrefterafgrødekravet målrettet kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne alene blive justeret hvert 6. år i forbindelse med vedtagelsen af nye vandområdeplaner for vandrammedirektivets planperioder. Inden for en vandplanperiode vil det samlede husdyrefterafgrødekrav kunne afvige fra ca. 34.000 hektar, da behovet for husdyrefterafgrøder målrettet nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan variere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af organisk gødning. Frem mod 2021 sker der en årlig justering af omfanget af husdyrefterafgrøder, der fordeles til kystvandoplande med indsatsbehov, som led i den ovenfor beskrevne indfasning af husdyrefterafgrødekravet. I planperioden 2019/2020 vil husdyrefterafgrødekravet samlet udgøre ca. 27.500 hektar efterafgrøder.

Som det fremgår, opgør Miljø- og Fødevareministeriet årligt ændringer i anvendelsen af organisk gødning inden for oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder med henblik på en eventuel justering af det fastsatte husdyrefterafgrødekrav i disse områder. Ændringer i anvendelsen af organisk gødning beregnes på grundlag af nyeste tilgængelige data fra gødningsregnskaberne.

Som det ligeledes fremgår, er efterafgrødekravet i medfør af husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, målrettet særlige områder. Disse områder afgrænses ved hjælp af koordinater og understøttes visuelt af to kort, der kan findes i Miljø- og Fødevareministeriets MiljøGIS om husdyrregulering – dels et kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, dels et kort over kystvandoplande fra vandområdeplanerne. Til brug for udmøntningen af husdyrefterafgrødekravet er Danmarks areal opdelt i 135 oplande i alt, hvor der kan fastsættes forskellige husdyrefterafgrødekrav. Heraf udgør 85 oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor udviklingen i anvendelsen af organisk gødning opgøres. Det resterende areal er oplandsinddelt efter de 90 kystvandoplande i vandområdeplanerne. Grænsedragningen for de 135 oplande følger grænsedragningen i de 90 kystvandoplande, således at ingen af de 135 oplande har grænser, der går på tværs af et kystvandopland. I vandplanperioden 2015-2021 har 74 kystvandoplande ud af de i alt 90 kystvandoplande på landsplan et indsatsbehov, jf. vandområdeplanerne 2015-2021, hvor der således kan blive stillet et husdyrefterafgrødekrav.

Afgrænsningen af oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder samt afgrænsningen af kystvandoplande er fastsat ved angivelse af koordinater og kundgjort i bekendtgørelsesform, jf. senest bekendtgørelse nr. 217 af 28. februar 2018 om afgrænsning af oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder og bekendtgørelse nr. 216 af 28. februar 2018 om afgrænsning af kystvandoplande.

Inden for de afgrænsede oplande fastsættes husdyrefterafgrødekravet ud fra beregning af henholdsvis behov for husdyrefterafgrøder til kompensation for stigning i anvendelsen af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder samt efter fordeling af husdyrefterafgrøder mellem kystvandoplande bl.a. ud fra kystvandoplandenes indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne, oplandenes harmoniareal samt i forhold til mængden af udbragt organisk gødning i kystvandoplandene.

Husdyrefterafgrødekravet, der er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 37, samt bilag 3, er differentieret, og størrelsen på efterafgrødekravet afhænger af, hvor meget kvælstof fra organisk gødning, virksomheden udbringer pr. hektar harmoniareal pr. planperiode, samt fordelingen af virksomhedens arealer mellem oplande.

Virksomheder inden for et opland, som udbringer 80 kg kvælstof eller derover fra organisk gødning pr. hektar harmoniareal pr. planperiode, skal udlægge en nærmere fastsat andel af deres efterafgrødegrundareal med husdyrefterafgrøder. Der fastsættes et tilsvarende omtrent halveret husdyrefterafgrødekrav for jordbrugsvirksomheder, der udbringer mindre end 80 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar harmoniareal pr. planperiode. Efterafgrødegrundarealet, der anvendes i forbindelse med fastlæggelsen af størrelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, er identisk med det efterafgrødegrundareal, der anvendes i forbindelse med fastlæggelsen af virksomhedens efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1, og som fremgår af plantedækkebekendtgørelsens § 2, stk. 3, jf. bilag 1. Der henvises til afsnit 3.3.1.1.1.1 ovenfor.

Der er endvidere i husdyrgødningsbekendtgørelsen fastsat en nedre grænse for, hvornår en jordbrugsvirksomhed omfattes af husdyrefterafgrødekravet baseret på den mængde organisk gødning, som jordbrugsvirksomheden anvender, således at de jordbrugsvirksomheder, som udbringer mindre end 30 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar harmoniareal eller har under 10 hektar efterafgrødegrundareal, ikke omfattes af husdyrefterafgrødekravet. Dette følger af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 114, der lå til grund for lov nr. 204 af 28. februar 2017, som indførte husdyrefterafgrødekravet, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 40, hvoraf det fremgår, at Miljøstyrelsen har lagt til grund, at hovedparten af de jordbrugsvirksomheder, der udbringer mindre end 30 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar, er ekstensivt drevet, eventuelt med undtagelse af få store planteavlsbrug, der modtager en begrænset mængde husdyrgødning i forhold til bedriftens areal. Videre fremgår det, at det er Miljøstyrelsens vurdering, at udbringning af mindre end 30 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar harmoniareal har meget begrænset betydning for kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne, og at udledningen herfra ikke vil kunne påvirke de nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder væsentligt. Miljø- og Fødevareministeriet vil følge udviklingen i udbringningen af organisk gødning i relation til oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder i forhold til de fastsatte kriterier og justere heri i husdyrgødningsbekendtgørelsen, såfremt der er behov for det i forhold til overholdelsen af habitatdirektivet.

Jordbrugsvirksomheder, der ved planperiodens start er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom, er ikke underlagt krav om etablering af husdyrefterafgrøder, jf. § 37, stk. 3, i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Der er i medfør af bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, fastsat regler om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om sånings- og destruktionstidspunkter m.v., jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 37, stk. 4, som henviser til bl.a. plantedækkebekendtgørelsens § 3.

Husdyrefterafgrøderne i medfør af husdyrbrugloven indgår i nitrathandlingsprogrammet som en del af Danmarks opfyldelse af nitratdirektivets artikel 4 og 5, og de er derfor underlagt krydsoverensstemmelse efter reglerne om direkte betalinger til landbrugere inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik i EU, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1306/2013 af 17. december 2013, bilag 2, jf. artikel 93. Se mere om krydsoverensstemmelse i afsnit 3.6.2.2 og 8.8.

VVM-direktivets bilagspunkter vedrørende projekter om intensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag I eller II er i dansk ret gennemført i husdyrbrugloven og undtaget fra lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

For projekter, der er omfattet af bilag II (screening for VVM-pligt), sker vurderingen af miljøpåvirkningen som følge af udbringning af husdyrgødning på arealerne ud fra tærskelværdier eller kriterier, dvs. regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der på forhånd definerer, hvornår et bilag II-projekt kan eller ikke kan have væsentlig virkning på miljøet. Herved udnyttes VVM-direktivets mulighed for, at en vurdering af de konkrete arealer til udbringning af husdyrgødning fra et husdyrbrug kan erstattes af et kriterium om, at det ikke giver anledning til VVM-pligt, hvis bortskaffelsen af husdyrgødning fra det screeningspligtige husdyrbrug sker til arealer omfattet af anden regulering, som sikrer, at der ikke vil ske en væsentlig virkning på miljøet.

For projekter, der er omfattet af bilag I (obligatorisk VVM-pligt), er vurderingen af, hvorledes husdyrgødningen håndteres forsvarligt, tilsvarende erstattet af generelle regler, der sikrer en forsvarlig håndtering, jf. ovenfor om bilag II-projekter.

Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om husdyrefterafgrøder fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e udgør således en tærskelværdi efter VVM-direktivet, idet husdyrefterafgrøderne imødegår væsentlige virkninger på miljøet ved at modvirke udvaskning af nitrat fra husdyrgødning til vandmiljøet. Husdyrefterafgrøderne bidrager samtidig til at hindre nedsivning af nitrat til grundvandet.

3.3.1.1.1.3. Den målrettede efterafgrødeordning og målrettet regulering for 2017-2019

Virksomhedernes kvælstofnormer var indtil 2016 generelt reducerede i forhold til økonomisk optimal gødningsanvendelse. Reduktionen af kvælstofnormerne havde en kvælstofreducerende effekt, idet virksomhederne dermed var pålagt at anvende mindre kvælstofholdig gødning end det økonomisk optimale. De reducerede kvælstofnormer bidrog til opfyldelsen af de danske EU-retlige forpligtelser på miljøområdet.

Den daværende regering (Venstre) indgik i december 2015 sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og det Konservative Folkeparti Aftale om Fødevare- og landbrugspakke. Med aftalen introduceredes et paradigmeskifte for miljøreguleringen af landbruget, således at den fremtidige regulering målrettes. Aftalen indebar et opgør med en række generelle tiltag i kvælstofreguleringen af landbruget, bl.a. i forhold til virksomhedernes årlige gødningsanvendelse ved at udfase reduktionen af kvælstofnormer i forhold til økonomisk optimum. Ved lov nr. 186 af 2. marts 2016 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække blev miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte afgrødernes kvælstofnormer ændret, så bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte kvælstofnormerne ud fra økonomisk optimum, hvilket ikke havde været muligt tidligere. Kvælstofnormerne i gødskningsbekendtgørelsens bilag blev fra planperioden 2015/2016 ændret, og fra planperioden 2016/2017 blev de fastsat til det niveau, der svarer til økonomisk optimal gødningsanvendelse.

For at modvirke at de aftalte ændringer af kvælstofreguleringen ville medføre forringelse af miljøtilstanden i det danske vandmiljø, fremgår det af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke, at der skulle etableres en overgangsordning i 2017 og 2018 om målrettede efterafgrøder, og at den målrettede regulering skulle indfases fra 2019. På denne baggrund er der oprettet en målrettet efterafgrødeordning i 2017 og 2018, og der er indført hjemmel til fortsættelse af ordningen med enkelte udvidelser i 2019 til indfasning af den målrettede regulering fra 1. januar 2019. I 2019 skal ordningen – udover modvirkning af forringelser af miljøtilstanden som følge af lempelserne af kvælstofreguleringen som indført som opfølgning på Aftale om Fødevare- og landbrugspakke – også medvirke til en forbedring af miljøtilstanden. Med den ændring af gødskningsloven, der blev vedtaget ved lov nr. 497 af 22. maj 2018, hvor ordningen for 2019 blev indført, udgik reguleringen af ordningen for 2017 samtidig fra gødskningsloven.

Ordningen målrettes de områder, hvor der er et behov for reduktion af kvælstofudvaskningen. Den obligatoriske del af ordningen er sekundær i forhold til den frivillige tilskudsordning, hvilket indebærer, at den obligatoriske ordning kun bliver iværksat, hvis der ikke er tilstrækkelig tilslutning til den frivillige tilskudsordning. I 2019 kan virksomheder, der indgår i ordningen, vælge at anvende alternative virkemidler til efterafgrøder.

3.3.1.1.1.3.1. Frivillig tilskudsordning om kvælstofreducerende virkemidler

Miljø- og fødevareministeren er ved tekstanmærkning nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for 2017 og 2018, bemyndiget til at yde tilskud til etablering af målrettede efterafgrøder. Ministeren kan i medfør af bemyndigelsen fastsætte nærmere regler om betingelser og vilkår for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning m.v. samt om administrationen af ordningen. Herudover er ministeren bemyndiget til at fastsætte regler om kontrol af ordningen og om anvendelse af digital kommunikation, herunder om digital anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende. Den frivillige tilskudsordning, som indgår i den målrettede efterafgrødeordning, blev etableret pr. 1. februar 2017. Ordningen er videreført i 2018, jf. bekendtgørelse nr. 1759 af 29. december 2017 med senere ændringer om nationalt tilskud til målrettede efterafgrøder.

Efter gødskningslovens § 24 c, der den 1. januar 2019 erstattede tekstanmærkning nr. 170 til § 24.23.07 i finansloven for 2017 og 2018, kan miljø- og fødevareministeren yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Bestemmelsen blev indført i gødskningsloven ved lov nr. 497 af 22. maj 2018, i forbindelse med indførelsen af den frivillige del af den målrettede regulering og skal give hjemmel til i 2019 at yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler. Ministeren er efter § 24 c, stk. 2, bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke virkemidler der kan ydes tilskud til. Bemyndigelsen er derfor bredere end den bemyndigelse, der følger af finansloven for 2017 og 2018, idet der efter disse bestemmelser alene kan ydes tilskud til efterafgrøder. Ordningen i 2019 vil indgå i den målrettede regulering.

Der er i medfør af § 24 c oprettet en frivillig tilskudsordning i 2019 i lighed med den ordning, som er etableret i 2017 og 2018. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1338 af 27. november 2018 om nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler (tilskudsbekendtgørelsen).

Ordningen er en fokuseret indsats og er målrettet de områder, hvor der er størst behov for en kvælstofreducerende indsats. Behovet for etablering af efterafgrøder er opgjort efter en analyse af, hvor stort et kvælstofreduktionsbehov der er i forhold til grundvand og kystvand i de enkelte områder.

Tilskud ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (de minimis-forordningen).

Når der ydes offentligt tilskud til virksomheder, vil der som udgangspunkt være tale om statsstøtte. Statsstøtte skal anmeldes og godkendes af EU-Kommissionen. Når der ydes et mindre støttebeløb til landbrugssektoren, og støtteforanstaltningen i øvrigt opfylder betingelserne i de minimis-forordningen, er støtteforanstaltningen fritaget fra anmeldelsespligten.

Ved de minimis-støtte forstås støttebeløb, der er så lave, at støtten ikke betragtes som statsstøtte, fordi konkurrencen ikke forvrides, og samhandlen ikke påvirkes.

Efter tilskudsbekendtgørelsen kan der ydes tilskud til, at der i planperioden 2019/2020 etableres målrettede efterafgrøder, som helt eller delvis kan erstattes af et eller flere alternative virkemidler, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 1, stk. 1.

I 2019 er der i et stort antal ID15-områder behov for en kvælstofreducerende indsats med henblik på at imødegå forringelser af grundvandsforekomster og/eller kystvande. Det er derfor i 2019 kun muligt at ansøge om tilskud til de kvælstofreducerende virkemidler, der har en grundvandseffekt. De alternative virkemidler omfatter efter tilskudsbekendtgørelsens § 2, nr. 2, mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer bortset fra braklagte arealer langs vandløb og søer, afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet fiberfraktion og reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof. Der er i tilskudsbekendtgørelsens § 3 fastsat omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og de alternative virkemidler.

Målrettede efterafgrøder skal være etableret efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 1. De afgrøder, der kan anvendes som målrettede efterafgrøder, er de afgrøder, der kan anvendes til at opfylde efterafgrødekrav i medfør af plantedækkebekendtgørelsen, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 2. Det indebærer, at efterafgrøderne skal bestå af korsblomstrede afgrøder, korn, græs, honningurt eller cikorie sået før eller efter høst, eller frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde. De målrettede efterafgrøder skal være sået senest på det tidspunkt, der gælder for efterafgrøder, der etableres i medfør af plantedækkebekendtgørelsen. Det vil sige, at efterafgrøderne som udgangspunkt skal være sået senest den 1. august i ansøgningsåret. Korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre skal dog senest være sået den 20. august i ansøgningsåret. Destruktionsfristen for de målrettede efterafgrøder følger endvidere reglerne i plantedækkebekendtgørelsen, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 4, og er som udgangspunkt den 20. oktober i ansøgningsåret.

Tilskud for et areal, der skal etableres med de alternative virkemidler mellemafgrøder, energiafgrøder, braklagte arealer, tidligt såede vinterafgrøder og afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning, er betinget af, at de bestemmelser, der gælder for det tilsvarende alternativ til pligtige efterafgrøder i medfør af plantedækkebekendtgørelsen, er opfyldt for arealet, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 10, stk. 2, og § 10, stk. 3, nr. 3, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1-4, § 10, stk. 1 og 2, og § 11, stk. 1. Alternativer til pligtige efterafgrøder er beskrevet i afsnit 3.3.1.2. . For alternativet afbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning gælder endvidere, at fiberfraktionen til afbrænding er på mindst den ansøgte mængde, og at levering af fiberfraktionen til forbrændingsanlæg sker i planperioden 2018/2019, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 10, stk. 3, nr. 1 og 2. Tilskud til alternativet reduceret kvælstofkvote er betinget af, at virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden 2018/2019 reduceres med den ansøgte reduktion, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 10, stk. 4.

Det ansøgte areal med efterafgrøder skal efter tilskudsbekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 5, anvendes til dyrkning af en forårssået afgrøde i det kalenderår, der følger umiddelbart efter ansøgningsåret. Kvælstofreducerende virkemidler må bl.a. ikke anvendes til at opfylde krav om efterafgrøder i medfør af anden lovgivning, medmindre andet er fastsat i anden lovgivning, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 9, nr. 7, litra b. Ved ansøgningsåret skal der efter tilskudsbekendtgørelsens § 2, nr. 6, forstås det kalenderår, hvori ansøgning om tilskud indgives.

Ansøgning om tilskud skal indgives elektronisk ved hjælp af Miljø- og Fødevareministeriets Fællesskema via ministeriets Tast Selv-service senest den 17. april 2019, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, der henviser til bekendtgørelse om markblok og elektronisk Fællesskema eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser. Fællesskemaet er et skema, der er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen med tilknyttet markkort og påkrævet dokumentation, der skal anvendes til ansøgning om f.eks. direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen, jf. bekendtgørelse nr. 1807 af 21. december 2018. Reglerne om ansøgning om støtte via Fællesskemaet er fastsat i § 9 i bekendtgørelse nr. 1387 af 29. november 2018 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer (herefter fællesskemabekendtgørelsen). I tilskudsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, er det endvidere fastlagt, hvornår ansøgningsperioderne begynder. Der er to ansøgningsperioder, der begynder henholdsvis den 1. februar og den 1. marts. Ansøgningsperioden for et ID15-område lukkes, hvis der på et tidspunkt før ansøgningsfristen fastsat i fællesskemabekendtgørelsen opnås tilstrækkeligt med ansøgninger til at opfylde områdets indsatsbehov, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 8.

Der kan alene søges om tilskud til marker, som er registreret som beliggende i et særligt udpeget ID15-område, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 9, nr. 2, og § 6, stk. 3. De særligt udpegede ID15-områder offentliggøres i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 5, stk. 2. ID15-områder vil sige topografisk afgrænsede oplande, som i gennemsnit er på 15 km2, beliggende inden for et kystvandopland.

Tilskudsmodtageren kan efter udløb af ansøgningsfristen foretage ændringer i ansøgningen om tilskud i Fællesskemaet, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 7, stk. 6. Der kan dog efter ansøgningsfristen ikke foretages ændringer vedrørende virkemidlet reduceret kvælstofkvote eller tilføjes arealer eller marker i ansøgningen, der vil øge det samlede areal, som tilskudsmodtageren har søgt om tilskud til. Det er derimod muligt at flytte rundt på de ansøgte arealer, så længe det sker inden for det samme ID15-område, som der er søgt tilskud til.

Tilskudssatsen udgør i 2019 som udgangspunkt 529 kr. pr. hektar målrettede efterafgrøder, jf. tilskudsbekendtgørelsens §§ 13 og 14. Tilskuddet nedsættes, hvis forskellen mellem det samlede ansøgte areal og det samlede konstaterede areal udgør over 10 pct. af det samlede konstaterede areal, jf. tilskudsbekendtgørelsens § 15. I tilfælde, hvor der er sket udbetaling af tilskud i strid med betingelserne i tilskudsbekendtgørelsen, kan hele eller dele af tilskuddet kræves tilbagebetalt, jf. § 19. Ved opgørelse af tilbagebetalingskravet tillægges der renter, hvis fristen for tilbagebetalingen er overskredet. Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 5, og tilskudsbekendtgørelsens § 21 får en virksomhed endvidere reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis den ikke har udlagt de arealer med efterafgrøder, der er ansøgt om tilskud til, se mere herom i afsnit 3.2.1.1.4.1.

Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om tilskud og foretager kontrol i forbindelse med administrationen efter tilskudsbekendtgørelsen.

3.3.1.1.1.3.2. Obligatorisk krav om efterafgrøder

Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 1, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte krav om, at virksomheder i særlige områder årligt skal etablere efterafgrøder. Efterafgrødekravet, der kan fastsættes i 2017 og 2018, indgår i den målrettede efterafgrødeordning, mens efterafgrødekravet for 2019 indgår i den målrettede regulering.

Kravet skal i 2018 svare til en samlet kvælstofreduktion på 1.025 tons til kystvande og 3.774 tons i rodzonen til både grundvand og kystvande. For 2019 skal kravet svare til en samlet kvælstofreduktion på 1.167 tons i forhold til kystvande, 4.260 tons i rodzonen til både grundvand og kystvande og yderligere 278 tons i rodzonen. Ministeren er i § 18 a, stk. 5, bemyndiget til at tilpasse indsatsbehovet, hvis den opgjorte indsats er behæftet med fejl. Ministeren er endvidere bemyndiget til at justere indsatsen for 2019 på baggrund af en samlet vurdering af gennemførte indsatser, marginaludvaskningen og tal for kvælstofudledningen m.v., jf. gødskningslovens § 18 a, stk. 6.

Indsatsbehovet er opgjort i forhold til kystvand og grundvand, samt i forhold til hvor meget kvælstof der omsættes i transporten fra overfladen til udledningen i vandmiljøet (retention). Ved udmøntningen af kravet fastsættes der forskellige efterafgrødekrav for hvert ID15-område og kystvandopland, således at der tages højde for det konkrete områdes behov for kvælstofreduktion. Indsatsbehovet i § 18 a, stk. 1, er angivet i tons kvælstof. Ved udmøntningen af kravet bliver indsatsbehovet omregnet til det antal hektar efterafgrøder, der skal etableres i hvert af de ID15-områder og kystvandoplande, hvor der skal fastsættes et krav. ID15-områder vil sige topografisk afgrænsede oplande, som i gennemsnit er på 15 km2, beliggende inden for et kystvandopland.

Der fastsættes alene et obligatorisk efterafgrødekrav, hvis den forudsatte kvælstofreducerende effekt ikke opnås ved den frivillige tilskudsordning, se herom i afsnit 3.3.1.1.1.3.1. Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 2, kan den kvælstofreducerende effekt af virkemidler anmeldt i den frivillige tilskudsordning, beregningsmæssigt fradrages i forbindelse med afgørelse af, om der er behov for at fastsætte et obligatorisk efterafgrødekrav efter gødskningslovens § 18 a, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at der kun fastsættes et obligatorisk efterafgrødekrav i de områder, hvor indsatsbehovet ikke er opnået fuldt ud ved den frivillige tilskudsordning. For at sikre, at den kvælstofreducerende effekt opnås, fastsættes efterafgrødekravet i de områder, hvor der skal fastsættes et sådant krav, dog således, at det svarer til det individuelle områdes fulde indsatsbehov. Virksomheden har dog mulighed for ved opgørelsen af sit individuelle efterafgrødekrav at fradrage de hektar med efterafgrøder, som virksomheden via tilskudsordningen frivilligt har påtaget sig at etablere, jf. nedenfor om fradragsmuligheden i § 18 b, stk. 1.

Konstateringen af, hvorvidt der fortsat er et indsatsbehov i forhold til grundvand i de enkelte områder eller de kystvande, som de pågældende områder afvander til, sker efter udløbet af ansøgningsfristen for den frivillige ordning i de enkelte år.

Ministeren er i § 18 a, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om, at dele af indsatsbehovet fastsat for de pågældende år i særlige tilfælde kan medtages i den kvælstofreducerende indsats i det følgende år. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen omfatter de særlige tilfælde bl.a. den situation, hvor der alene er et mindre indsatsbehov efter udløbet af ansøgningsfristen for den frivillige ordning, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 216 som fremsat, side 29. Det fremgår videre, at Landbrugsstyrelsen ved en sådan udskydelse undgår administrative byrder og omkostninger, og landbrugserhvervet fritages fra at skulle forholde sig til nye bekendtgørelser og samtidig undgår unødige efterlevelsesomkostninger.

I 2017 blev den forudsatte kvælstofreduktion ikke opnået fuldt ud ved den frivillige tilskudsordning. Der blev derfor overført et indsatsbehov til 2018. I det opgjorte indsatsbehov for 2018 i § 18 a, stk. 1, er der derfor taget højde for, at der er overført et restindsatsbehov for 2017.

I 2018 blev indsatsbehovet ligeledes ikke opnået fuldt ud ved den frivillige ordning. En del af restindsatsbehovet er derfor overført til efterafgrødeordningen i 2019. I medfør af bemyndigelsen i § 18 a, stk. 4, er en del af det resterende indsatsbehov for 2018 udskudt til efterafgrødeordningen i 2019, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1039 af 27. juli 2018 om udskydelse af indsatsbehov for den målrettede efterafgrødeordning i 2018. Udskydelsen omfatter et indsatsbehov svarende til 5.340 hektar efterafgrøder.

Udskydelsen omfatter 5.150 hektar efterafgrøder, der er beliggende i de kystvandoplande, hvor der er fastsat et indsatsbehov på baggrund af en påregnet merudledning fra akvakulturanlæg som følge af lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 3. september 2018. Det anses imidlertid ikke umiddelbart for sandsynligt, at der kommer en reel merpåvirkning af vandmiljøet fra akvakultur i 2018 som følge af loven.

Med henblik på at undgå administrative byrder og omkostninger udskydes endvidere 28 hektar efterafgrøder, som resterer af kystvandsindsatsen.

Endeligt udskydes 162 hektar efterafgrøder fordelt over landet som følge af, at der af hensyn til en mere enkel administration er fastsat afskæringskriterier for, hvor små indsatser de fastsatte efterafgrødekrav omfatter. Afgrænsningskriterierne er fastsat således, at der ikke fastsættes et krav om etablering af efterafgrøder, hvis restindsatsen i et ID15-område er mindre end 5 hektar efterafgrøder, eller hvis restindsatsen i et ID15-område er mindre end 1 pct. af områdets efterafgrødegrundareal for 2018.

Der er desuden fastsat et obligatorisk efterafgrødekrav i en række ID15-områder i planperioden 2018/2019, jf. bekendtgørelse nr. 1037 af 27. juli 2018 med senere ændringer om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 (herefter bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder). Der er ikke i 2018 fastsat et obligatorisk efterafgrødekrav i kystvandoplande. Der er (endnu) ikke fastsat et obligatorisk efterafgrødekrav for 2019, idet det først efter udløbet af ansøgningsfristen for den frivillige tilskudsordning i 2019 kan afgøres, om der skal fastsættes et obligatorisk krav for 2019.

Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion eller under omlægning med henblik på at opnå autorisation til økologisk jordbrug den 1. februar 2018, er ikke omfattet af efterafgrødekravet, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder. Det skyldes, at udfasningen af kvælstofnormreduktionen ikke har indebåret ændringer i den mængde kvælstofholdig gødning, som disse virksomheder kan anvende inden for rammerne af reguleringen vedrørende den økologiske produktionsmetode.

Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 1, kan de virksomheder, som ved ansøgningsfristens udløb har indgivet ansøgning om tilskud efter den frivillige tilskudsordning, fradrage de ansøgte arealer i det obligatoriske efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18 a. Ministeren er efter § 18 b, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om ordningen efter stk. 1, herunder om fradragets størrelse. Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte en bestemmelse i § 5 i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder om, at efterafgrødekravet reduceres for det eller de ID15-områder, hvor der er indgivet ansøgning om tilskud. Fradraget foretages, uanset om de ansøgte efterafgrøder rent faktisk etableres, da miljøeffekten under alle omstændigheder sikres, fordi virksomheden ved manglende opfyldelse af betingelserne for den frivillige tilskudsordning får reduceret virksomhedens samlede kvote for kvælstof.

Ministeren er i § 18 a, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om efterafgrødekravet, herunder om afgrænsningen af de særlige områder, hvori efterafgrøderne skal placeres, om efterafgrødernes nærmere placering i områderne, på hvor stor en del af virksomhedens areal efterafgrøder skal etableres og om beregningen heraf, om hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om dyrkningen af disse m.v.

Efter bestemmelsen afgrænses de ID15-områder og kystvandoplande, hvor der fastsættes et obligatorisk efterafgrødekrav. De enkelte ID15-områder, hvor der er fastsat et efterafgrødekrav i 2018, er afgrænset ved angivelse af koordinater i bekendtgørelse nr. 1038 af 27. juli 2018 om afgrænsning af ID15-områder. Et kort over områderne kan endvidere tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Efter bestemmelsen kan der endvidere fastsættes regler om, at virksomheden skal placere efterafgrøderne i de særlige områder, hvor der er fastsat et krav. Det fremgår af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder, at arealet med målrettede efterafgrøder skal udgøre en procentdel af den del af virksomhedens efterafgrødegrundareal, der er beliggende i det pågældende ID15-område. I bilag 1 i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder er efterafgrødekravets størrelse i de enkelte ID15-områder angivet i procent af efterafgrødegrundarealet. Efterafgrødegrundarealet opgøres i overensstemmelse med reglerne i plantedækkebekendtgørelsen, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder. Der henvises til beskrivelsen i afsnit 3.3.1.1.1.1 ovenfor. Virksomheder, der har et efterafgrødegrundareal, som udgør mindre end 10 hektar, er ikke omfattet af efterafgrødekravet, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder.

For det obligatoriske efterafgrødekrav gælder der de samme regler for afgrødetyper og dyrkning af efterafgrøderne, herunder etablerings- og destruktionsfrister for eftergrøder, som ifølge plantedækkebekendtgørelsen gælder for det pligtige efterafgrødekrav, jf. § 3 i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder, der henviser til § 3 i plantedækkebekendtgørelsen. Der henvises til beskrivelsen i afsnit 3.3.1.1.1.1 ovenfor.

Arealer etableret med målrettede efterafgrøder kan ikke anvendes til at opfylde bl.a. krav om efterafgrøder fastsat i medfør af anden lovgivning, jf. § 4 i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder. Bestemmelsen skyldes, at der ellers ikke vil kunne opnås den forudsatte effekt af de enkelte efterafgrødekrav. Som det fremgår ovenfor, kan virksomheden dog ved opgørelsen af sit efterafgrødekrav fradrage effekten af virkemidler, som virksomheden har søgt om tilskud til efter den frivillige tilskudsordning.

Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 3, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at en del af efterafgrødekravet kan reduceres for en virksomhed, hvis det individuelle efterafgrødekrav overstiger et nærmere fastsat niveau, i det omfang reduktionen ikke får negativ betydning for opfyldelsen af indsatsbehovet i det eller de ID15-områder, hvori virksomhedens arealer er beliggende.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte § 6 i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder, hvorefter virksomheden kan ansøge om reduktion af det areal, der skal udlægges med målrettede efterafgrøder, såfremt virksomhedens målrettede efterafgrødekrav efter en omregning af kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere end 20 procent af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden. Arealet med målrettede efterafgrøder reduceres således, at arealet udgør det, der omregnet til kvælstofeffekt svarer til 20 procent af virksomhedens samlede kvote for kvælstof. Reduktionen forudsætter, at det eventuelle indsatsbehov i det pågældende ID15-område nås.

Hvis en reduktion af en virksomheds efterafgrødekrav ville medføre, at årets indsatsbehov ikke opnås, kan bemyndigelsen i § 18 a, stk. 4, anvendes til at fastsætte regler om, at et mindre indsatsbehov overføres til den følgende planperiode, således at årets indsatsbehov samlet set opnås.

Hvis en virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden for at få reduceret efterafgrødekravet, er det muligt i medfør af bemyndigelsen at fastsætte, at virksomheden skal dokumentere, at det målrettede efterafgrødekrav er større end, hvad der ville svare til en 20 pct. reduktion af virksomhedens samlede kvælstofkvote.

Efter gødskningslovens § 18 b, stk. 4, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at virksomheder, der benytter sig af bestemmelser om reduktion af en del af efterafgrødekravet fastsat i medfør af stk. 3, skal foretage gødningsplanlægning efter gødskningslovens § 21. Virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2, skal allerede efter gødskningslovens § 21 foretage en gødningsplanlægning for dyrkede og udtagne arealer, herunder efterafgrødearealerne. Der er dog ikke fuldstændig sammenfald mellem den gruppe af virksomheder, der kan registreres efter gødskningslovens § 2, og de virksomheder, som kan blive omfattet af regler fastsat i medfør af bemyndigelserne i gødskningslovens kapitel 3. Bestemmelsen i § 18 b, stk. 4, indebærer, at miljø- og fødevareministeren som dokumentation kan fastsætte krav om, at alle virksomheder, der ønsker at benytte sig af den reduktionsordning, som kan fastsættes i medfør af § 18 b, stk. 3, skal udarbejde en gødningsplanlægning efter § 21, stk. 1.

Miljø- og fødevareministeren kan efter gødskningslovens § 18 b, stk. 4, 2. pkt., fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder dens udformning, indhold og indberetning. Gødningsplanlægningen efter gødskningslovens § 21 skal ikke indberettes. Bemyndigelsen i gødskningslovens § 18 b, stk. 4, 2. pkt., indebærer, at ministeren kan fastsætte regler om, at gødningsplanlægningen skal indberettes til Landbrugsstyrelsen i forbindelse med ordningen etableret efter § 18 b, stk. 3. Ligeledes vil ministeren efter bemyndigelsen i § 18 b, stk. 4, 2. pkt., kunne fastsætte tidspunktet for foretagelsen og indberetningen af gødningsplanlægningen.

Bemyndigelsen i § 18 b, stk. 4, er udmøntet i § 6, stk. 3 og 4, i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder. Det følger af denne bestemmelse, at ansøgningen om reduktion af efterafgrødekravet sker ved afkrydsning i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i gødningsplanlægningen. Ansøgningen skal indgives elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. Virksomheder, der ikke er omfattet af gødskningslovens § 2, skal udarbejde en gødningsplanlægning ved hjælp af skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Efter gødskningslovens § 18 a, stk. 6, kan ministeren på baggrund af en samlet vurdering justere indsatsbehovet for 2019. Den omtalte vurdering af kvælstofindsatsen er blevet forsinket, og indsatsbehovet i 2019 vil derfor ikke blive justeret som følge af vurderingen. Det er i stedet hensigten at gennemføre indsatsen og så evt. justere indsatsen i 2020, hvis aftalepaterne bag Aftalen om målrettet regulering fra 2018 finder det nødvendigt.

3.3.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.3.1.1.2.1. Efterafgrødekravet

3.3.1.1.2.1.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

I dag reguleres det pligtige efterafgrødekrav, husdyrefterafgrødekravet og det obligatoriske efterafgrødekrav i den målrettede regulering i forskellige bestemmelser i to forskellige love.

De tre efterafgrødekrav ligner hinanden på en række punkter. Det vil være hensigtsmæssigt at samle efterafgrødekravene i den samme bestemmelse i samme lov. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en sådan samling af de forskellige efterafgrødekrav vil give en mere overskuelig regulering, hvor lignende krav i højere grad reguleres samlet.

Der er dog forskelle i hensynene bag de forskellige ordninger og på opgørelsen af kravene, samt kravene til placeringen af de efterafgrøder, som skal indgå i opfyldelsen af efterafgrødekravet. Den foreslåede samling af efterafgrødekravene i en samlet bestemmelse ændrer ikke på, at der er visse forskelle imellem ordningerne, idet de enkelte efterafgrødekrav skal hente indsatser, der er beregnet på forskellig vis. Miljø- og Fødevareministeriet vil dog i administrationen af ordningerne arbejde for at samtænke virksomhedernes indberetning af efterafgrøder, og hvordan opgørelsen af kravene vises for virksomhederne.

Efter gældende ret er en del af bestemmelserne for det obligatoriske efterafgrødekrav i den målrettede regulering fastsat som umiddelbart gældende regler i gødskningslovens §§ 18 a og 18 b. Det indebærer bl.a., at indsatsbehovet for de enkelte år er fastsat direkte i gødskningslovens § 18 a, stk. 1. Det har vist sig uhensigtsmæssigt, at de præcise indsatsbehov er reguleret i loven, idet der dermed ikke er en fleksibel adgang til at ændre indsatsbehovet, hvis den opgjorte indsats f.eks. er behæftet med fejl. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at reglerne om efterafgrødekravene alene bør reguleres i en bemyndigelse, således at de nærmere regler kan fastsættes ved bekendtgørelse.

Det er i øvrigt Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at kunne fastsætte regler om efterafgrøder, og at de gældende regler har fungeret efter hensigten. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at indholdet i de gældende regler bør videreføres. Da gødskningslovens § 18 i gældende ret ikke anvendes til at fastsætte andre plantedækkekrav end efterafgrødekrav, er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslagets bemyndigelse til at fastsætte efterafgrødekrav alene bør omhandle efterafgrøder og ikke andre plantedækkekrav.

Den foreslåede ordning med krav om etablering af efterafgrøder vil kunne udgøre ekspropriation og berettige til (fuldstændig) erstatning, jf. grundlovens § 73. Om en virksomhed rammes så økonomisk intensivt, at der er tale om et ekspropriativt indgreb, må bero på en konkret vurdering. Den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører under domstolene. Virksomhedens mulighed for at kunne vælge at anvende alternativer til efterafgrøder og mulighed for at kunne søge om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler som en del af målrettet regulering giver dog virksomhederne fleksibilitet i deres opfyldelse af kravene og vil derfor efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse kunne have en vis afbødende effekt.

3.3.1.1.2.1.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 38, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere efterafgrøder, herunder om hvilke afgrødetyper der kan anvendes som efterafgrøder og om dyrkningen af disse, i hvilke områder efterafgrøder skal etableres, hvordan områderne afgrænses og om efterafgrødernes nærmere placering i områderne. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvor stor en del af virksomhedens areal efterafgrøder skal etableres og beregningen heraf samt om dispensation fra efterafgrødekravet i det omfang, at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt.

Med forslaget til § 38, stk. 1, foreslås det, at reguleringen af de efterafgrødekrav, som efter gældende ret er fastsat efter gødskningslovens §§ 18-18 b og husdyrbruglovens § 5 e, samles i den samme bestemmelse i samme lov. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive udnyttet til fortsat at fastsætte krav om etablering af pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og efterafgrøder som led i den målrettede regulering. Husdyrefterafgrødekravet og målrettet regulering er målrettet bestemte områder af landet, mens det pligtige efterafgrødekrav er et generelt krav, der gælder for hele landet.

Efter forslaget er en virksomhed omfattet af efterafgrødekravene, hvis den opfylder kriterierne i den foreslåede § 4. I bekendtgørelserne for ordningerne vil der kunne fastsættes yderligere kriterier, der skal være opfyldt, før en virksomhed pålægges et efterafgrødekrav, f.eks. vedrørende størrelsen på virksomhedens efterafgrødegrundareal, eller at virksomheden har arealer i bestemte områder.

For så vidt angår pligtige efterafgrøder er det hensigten, at der efter bestemmelsen fastsættes et krav om, at de virksomheder, der er omfattet af lovforslagets § 4, årligt samlet set etablerer ca. 240.000 hektar efterafgrøder på landsplan (de såkaldte pligtige efterafgrøder). Formålet med de pligtige efterafgrøder er at mindske kvælstofudvaskningen til vandmiljøet i perioden, fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny afgrøde det følgende år.

Der er i gødskningslovens § 18, stk. 2, en arealbegrænsning, som betyder, at det samlede efterafgrødekrav pålagt efter gødskningslovens § 18 højest kan udgøre 300.000 hektar på landsplan. Det er hensigten, at denne arealbegrænsning som udgangspunkt videreføres, således at de regler, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen i § 38, stk. 1, kun kan medføre et samlet pligtigt efterafgrødekrav på op til 300.000 hektar årligt på landsplan.

Det er dog hensigten, at begrænsningen for pligtige efterafgrøder på 300.000 hektar kan fraviges i visse tilfælde ved fastsættelse af nye alternativer. Muligheden for at fravige begrænsningen vedrører tilfælde, hvor en del af effekten af et alternativt virkemiddel til efterafgrøder allerede er indregnet i forbindelse med fastlæggelse af indsatsbehovet. Her vil det være muligt, at der ved at fastlægge et større indsatsbehov, hvor efterafgrødekravet samlet set overstiger 300.000 hektar på landsplan, kan kompenseres for den allerede indregnede effekt. Hidtil har det kun været muligt at kompensere for den negative kvælstofeffekt af alternativerne ved at fastsætte en meget konservativ omregningsfaktor eller ved at sætte en skæringsdato for anvendelse af virkemidlet som alternativ til efterafgrøder.

Det samlede efterafgrødekrav efter § 38, stk. 1, kan dog samlet set overstige 300.000 hektar, idet bemyndigelsen som omtalt ovenfor vil blive anvendt til at fastsætte efterafgrødekrav efter forskellige ordninger.

For så vidt angår husdyrefterafgrøder er det hensigten, at bemyndigelsen i lovforslagets § 38, stk. 1, skal udnyttes til at fastsætte et husdyrefterafgrødekrav for at modvirke merudvaskningen med nitrat til vandmiljøet i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder som følge af en evt. stigning i mængden af udbragt organisk gødning og i kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne. Efterafgrøderne bidrager samtidig til at hindre nedsivning af nitrat til grundvandet. Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 38 til at fastsætte krav om etablering af husdyrefterafgrøder vil blive udnyttet til at fastsætte regler svarende til de gældende regler om husdyrefterafgrøder fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e. Der tilsigtes således ingen materielle ændringer, udover hvad der følger af lovforslaget i øvrigt.

Husdyrefterafgrødekravet øges gradvist frem til fuld indfasning i 2021, hvor vandrammedirektivets tredje planperiode påbegyndes. Ved fuld indfasning i 2021 vil der samlet set som udgangspunkt blive fastsat krav om udlægning af ca. 34.000 hektar efterafgrøder på landsplan. I planperioden 2019/2020 vil husdyrefterafgrødekravet samlet udgøre ca. 27.500 hektar efterafgrøder.

Mens husdyrefterafgrødekravet målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder justeres årligt på baggrund af opgørelsen af stigning i anvendelsen af organisk gødning, vil husdyrefterafgrødekravet målrettet kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne alene blive justeret hvert 6. år i forbindelse med vedtagelsen af nye vandområdeplaner for vandrammedirektivets planperioder. Inden for en vandplanperiode vil det samlede husdyrefterafgrødekrav således kunne afvige fra ca. 34.000 hektar, da behovet for husdyrefterafgrøder målrettet nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan variere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af organisk gødning. Frem mod 2021 sker der dog også en årlig justering af omfanget af husdyrefterafgrøder, der fordeles til kystvandoplande med indsatsbehov, som led i den ovenfor beskrevne indfasning af husdyrefterafgrødekravet.

Der vil som udgangspunkt være behov for flere hektar efterafgrøder, såfremt der sker en stigning i anvendelsen af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder udover, hvad der kan modsvares med 34.000 hektar husdyrefterafgrøder. Hertil kommer, at den beregnede effekt af efterafgrøder med hensyn til reduktion af kvælstofudvaskningen kan ændre sig over tid, og at det samlede behov for husdyrefterafgrøder også af denne grund kan afvige fra det nuværende.

De krav om husdyrefterafgrøder, der efter forslaget skal fastsættes i medfør af § 38, vil indgå som en tærskelværdi i forhold til projekter om intensiv husdyravl omfattet af VVM-direktivets bilag I eller II, der i øvrigt er gennemført i husdyrbrugloven. Regler fastsat i medfør af lovforslaget vil derfor fremover indgå i implementeringen af VVM-direktivet for så vidt angår husdyrefterafgrødekravet.

For så vidt angår den obligatoriske del af den målrettede regulering er det hensigten, at bemyndigelsen i § 38, stk. 1, udnyttes til at fastsætte et krav om etablering af efterafgrøder målrettet særlige områder med et behov for en kvælstofreducerende indsats. I forlængelse heraf kan der efter lovforslagets § 40 etableres en national tilskudsordning, hvor virksomhederne gives mulighed for på frivilligt grundlag at søge om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i de særlige områder, hvor der er et indsatsbehov. Det er hensigten, at de omtalte bestemmelser vil blive anvendt til at fortsætte den målrettede regulering.

Det er hensigten, at indsatsen for den målrettede regulering i 2019 vil videreføre det indsatsbehov, der er forudsat i gødskningsloven.

Indsatsbehovet for 2020 og 2021 for den målrettede regulering følger af bilag 1 i vandområdeplanerne for 2. vandplansperiode (2015-2021). I bilaget er indsatsbehovet for hvert kystvandopland angivet i tons kvælstof pr. år på landbrugsarealet.

Med bemyndigelsen foreslås miljø- og fødevareministeren endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om dispensation fra efterafgrødekravet i det omfang, at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt. Bemyndigelsen er – som den gældende § 18 b, stk. 3 – tænkt rettet mod efterafgrødekrav som led i den målrettede regulering.

Bemyndigelsen kan udnyttes til at fastsætte regler om, at virksomheder kan ansøge om reduktion af det areal, der skal udlægges med obligatoriske efterafgrøder i den målrettede regulering, hvis arealet overstiger en vis procentdel af virksomhedens areal, eller hvis efterafgrødekravet efter en omregning af kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere end en vis procentdel af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden.

En dispensation forudsætter, som det er tilfældet i dag, at det eventuelle indsatsbehov i det pågældende ID15-område nås.

Hvis en reduktion af en virksomheds efterafgrødekrav ville medføre, at årets indsatsbehov ikke opnås, kan ministeren med hjemmel i den foreslåede § 38, stk. 1, overføre et mindre indsatsbehov til den følgende planperiode, således at årets indsatsbehov samlet set opnås trods dispensation.

Hvis en virksomhed ønsker at benytte sig af muligheden for at få reduceret efterafgrødekravet, er det muligt i medfør af bemyndigelsen at fastsætte krav til dokumentation fra virksomheden for, at efterafgrødekravet efter en omregning af kravets størrelse til kvælstofeffekt udgør mere end den fastsatte procentdel af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden.

For en nærmere beskrivelse af de enkelte efterafgrødekrav henvises der til de specielle bemærkninger til § 38.

3.3.1.1.2.2. Frivillig tilskudsordning om kvælstofreducerende virkemidler

3.3.1.1.2.2.1. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at den frivillige tilskudsordning har fungeret efter hensigten, idet landbrugserhvervet har vist medansvar ved at påtage sig at løfte en stor del af indsatsbehovet for den målrettede efterafgrødeordning frivilligt. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der fortsat bør være mulighed for at yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler efter EU’s regler om de minimis.

Ordningen vil ligesom den gældende ordning bygge på et princip om frivillighed før obligatoriske krav. Ordningen lægger dermed i høj grad op til, at landbrugserhvervet tager ansvar for at løfte indsatsbehovet. Til gengæld kompenseres de virksomheder, som påtager sig ansvar, økonomisk for deres indsats. Det vil således kun være i tilfælde, hvor indsatsbehovet ikke løftes i tilstrækkeligt omfang via den frivillige tilskudsordning, at der bliver pålagt obligatoriske, ukompenserede efterafgrødekrav som led i den målrettede regulering.

3.3.1.1.2.2.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 40, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gødskningslovens § 24 c. Formålet med bestemmelsen i gødskningslovens § 24 c er ifølge bemærkningerne til bestemmelsen, at miljø- og fødevareministeren kan oprette en tilskudsordning i 2019, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 216 som fremsat, side 33. Med forslaget til § 40 vil tilskudsordningen kunne videreføres i 2020 og frem. En tilskudsordning oprettet i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil udgøre hjemmelsgrundlaget for den frivillige del af den målrettede regulering.

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til at yde nationalt tilskud. Bestemmelsen vil således kunne anvendes, i det omfang tilskuddet ydes som statsstøtte, herunder som støtte efter EU’s regler om de minimis. Det er en forudsætning for anvendelsen af bestemmelsen, at der afsættes midler på finansloven til etableringen af ordningen. Det er ligeledes en forudsætning, at den nationale tilskudsordning etableres inden for rammerne af statsstøttereglerne, herunder de minimis-reglerne.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1305/2013 af 17. december 2013 giver medlemsstaterne mulighed for at yde støtte til udvikling af landdistrikterne finansieret gennem Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Det er forventningen, at forordningen i 2020 i forbindelse med den kommende reform af EU’s fælles landbrugspolitik vil blive erstattet af en ny forordning. Forordningen indeholder en række generelle regler om ydelsen af landdistriktsstøtte og afgrænser bl.a. de foranstaltninger, der kan ydes støtte til. Lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017 (herefter Landdistriktsfondsloven), udgør den nationale udmøntning af forordningen. Landdistriktsstøtte bliver derfor i Danmark ydet efter forordningen, Landdistriktsfondsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af Landdistriktsfondsloven.

Det følger af forordningens artikel 30, at der på årsbasis pr. hektar landbrugsareal eller pr. hektar skov kan ydes støtte til støttemodtagere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af ulemper i de pågældende områder i forbindelse med gennemførelsen af bl.a. vandrammedirektivet. Den målrettede regulering skal fra 2020 indgå i den danske gennemførelse af vandrammedirektivet. Der er derfor i øjeblikket overvejelser, om tilskud fremadrettet vil kunne ydes som landdistriktsstøtte i henhold til artikel 30 i den ovennævnte forordning. Hvis disse overvejelser fører til, at virksomheder, der deltager i den frivillige tilskudsordning, skal kompenseres med landdistriktsstøtte, vil sådan støtte blive ydet i medfør af den ovennævnte forordning og Landdistriktsfondsloven.

Den foreslåede bemyndigelse i § 40 vil derfor alene blive anvendt, i det omfang tilskuddet ydes som nationalt tilskud under statsstøttereglerne, herunder de minimis-støtte.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 40, stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke virkemidler der kan ydes tilskud til. Den foreslåede bemyndigelse i § 40, stk. 2, 1. pkt., indebærer, at ministeren med henblik på at sikre den forudsatte miljøeffekt af tilskudsordningen kan fastsætte, hvilke kvælstofreducerende virkemidler der kan ansøges om tilskud til. Det er hensigten, at det vil blive muligt at anvende de samme virkemidler, som i dag indgår i plantedækkebekendtgørelsen som alternative virkemidler til de pligtige efterafgrøder. Det vil dog ikke være muligt at opspare efterafgrøder i et år til opfyldelse af efterafgrødeforpligtelsen i et senere år eller overdrage efterafgrøder til en anden virksomhed. De tilladte virkemidler kan løbende ændres og udmøntes i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser efter lovforslaget.

Hvis der opstår viden om miljøeffekten af andre alternative virkemidler, vil det inden for bemyndigelsen også være muligt at lade disse virkemidler indgå i tilskudsordningen.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 40, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud, om beregning af tilskud, om udbetaling af tilskud, om ansøgning om tilskud m.v. samt om administration af tilskudsordningerne. Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om, hvilke betingelser tilskudsmodtageren skal opfylde for at kunne opnå tilskud. Der kan f.eks. være tale om, at tilskudsmodtageren skal drive det ansøgte areal som ejer eller forpagter ved udløbet af ansøgningsfristen. Det er endvidere hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler vedrørende de enkelte kvælstofreducerende virkemidler, således at den forudsatte kvælstofreducerende effekt af tilskudsordningen opnås. Det er derfor hensigten, at der i medfør af bemyndigelsen fastsættes nærmere regler om, hvilke afgrødetyper der kan anvendes, om etablerings- og destruktionsfrister og om omregningsfaktorer m.v. Omregningsfaktorerne vil blive fastsat således, at de kvælstofreducerende virkemidler opnår samme kvælstofeffekt som etablering af efterafgrøder.

Det forventes endvidere, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastsættes regler om, at ansøgningen om tilskud skal indgives til Landbrugsstyrelsen via et ansøgningsskema udarbejdet af styrelsen.

Det er hensigten, at de særlige områder, hvori der kan søges tilskud til kvælstofreducerende tiltag (kystvandoplande, hvor der er et indsatsbehov), vil blive afgrænset i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 40, stk. 2, og som hidtil blive vist i Miljø- og Fødevareministeriets Internet Markkort, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Det er endvidere hensigten, at der i medfør af den foreslåede bemyndigelse vil blive fastsat en tilskudssats, der angives som en beløbsstørrelse pr. hektar efterafgrøder.

Det er hensigten, at tilskudsordningen indrettes således, at indsatsbehovet i det enkelte særlige område i ansøgningssystemet vil blive omsat, så det fremgår heraf, hvor mange hektar efterafgrøder der samlet set skal udlægges i det enkelte område til opfyldelse af dettes indsatsbehov. I forbindelse med ansøgningen vil tilskudsmodtager skulle angive, hvilket virkemiddel der ansøges om tilskud til. Hvis der ansøges om tilskud til andre kvælstofreducerende virkemidler end efterafgrøder, bliver effekten af det pågældende virkemiddel omregnet til en angivelse i hektar efterafgrøder ved hjælp af en omregningsfaktor. Omregningen af virkemidlets effekt til en angivelse i hektar efterafgrøder er nødvendig, da tilskudssatsen, som det fremgår ovenfor, vil blive fastsat som et beløb pr. hektar efterafgrøde.

I ansøgningsskemaet vil tilskudsmodtageren skulle angive, i hvilke områder virkemidlet placeres. Tilskudsmodtageren kan ikke flytte virkemidlet til andre områder end dem, hvor der er ansøgt til. Det er dog muligt at flytte virkemidlerne inden for de områder, hvortil der er ansøgt.

Økologiske arealer er undtaget fra reguleringen i 2019, idet den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer i forvejen er lav.

Det foreslås endvidere i § 40, stk. 3, at der kan fastsættes regler om, at tilskudsmodtager i hele perioden, hvor betingelser for tilskud skal være opfyldt, skal underrette ministeren, hvis betingelserne for tilskud ikke er opfyldt. Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om oplysningspligt i tilfælde, hvor betingelserne for tilskud ikke er opfyldt, herunder om hvordan denne oplysningspligt kan opfyldes.

Endelig foreslås ministeren i § 40, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om kontrol, om nedsættelse af tilskud og om tilbagebetaling af uberettiget udbetalt tilskud, herunder om betaling af renter. Det er hensigten, at der i medfør af bestemmelsen fastsættes regler om en forholdsmæssig nedsættelse af tilskuddet i tilfælde af, at det areal, der er konstateret ved kontrol, afviger fra det ansøgte areal. Endvidere kan der fastsættes regler om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt tilskud i tilfælde, hvor overtrædelsen først konstateres, efter tilskuddet er udbetalt. Tilskudsmodtageren vil endvidere efter forslaget til § 17, stk. 2, få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden.

Der forventes desuden at blive fastsat bestemmelser om kontrol af tilskudsmodtagers overholdelse af betingelserne for tilskud.

Hvis det ved en kontrol konstateres, at tilskudsmodtageren ikke har opfyldt betingelserne for tilskud, f.eks. hvis tilskudsmodtageren ikke har etableret de ansøgte hektar efterafgrøder, er det hensigten, at tilskudsmodtageren vil få nedsat tilskuddet, således at støttenedsættelsen vil udgøre et større beløb end det beløb, som skulle være udbetalt for arealet, hvor der er konstateret overtrædelser. Der kan dog fastsættes en bagatelgrænse, sådan at mindre overtrædelser ikke medfører en yderligere støttenedsættelse.

Hvis tilskudsmodtageren via ændringer i ansøgningsskemaet efter ansøgningsfristens udløb oplyser om, at tilskudsmodtageren alligevel ikke ønsker at etablere alle de anmeldte hektar med kvælstofreducerende virkemidler, vil tilskudsmodtageren alene miste et beløb svarende til det beløb, der skal udbetales for arealet, der alligevel ikke etableres med virkemidlerne. Tilskudsmodtageren vil således ikke få en yderligere støttenedsættelse. En forudsætning herfor er dog, at tilskudsmodtageren har foretaget ændringerne i ansøgningsskemaet inden varsling af kontrol, og inden der ved kontrol er konstateret overtrædelser af reglerne. Tilskudsmodtageren vil dog få reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden efter den foreslåede bestemmelse i § 17, stk. 2, hvis tilskudsmodtageren efter ansøgningsfristen oplyser om, at tilskudsmodtageren alligevel ikke etablerer de ansøgte hektar med virkemidler.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 40.

3.3.1.2. Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet

3.3.1.2.1. Gældende ret

3.3.1.2.1.1. Alternativ opfyldelse af det pligtige efterafgrødekrav og obligatorisk krav om efterafgrøder

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 19, stk. 1, bemyndiget til at etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder.

Formålet med bestemmelsen er at give de virksomheder, der er omfattet af krav om udlægning af efterafgrøder fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18 og 18 a, en større fleksibilitet ved tilrettelæggelsen af driften af virksomheden. Fleksibiliteten består i, at virksomhederne kan opfylde deres forpligtelser fastsat i medfør af §§ 18 og 18 a ved at anvende andre virkemidler, der har en tilsvarende kvælstofreducerende effekt som efterafgrøder.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i gødskningslovens § 19, jf. Folketingstidende 2014-15/1, A, L 112 som fremsat, side 9, at det er en forudsætning for iværksættelse af disse alternative ordninger, at der er tilstrækkelig viden om miljøeffekten af det enkelte virkemiddel.

Bemyndigelserne i gødskningslovens § 19, stk. 1, er udnyttet i plantedækkebekendtgørelsen til at fastsætte følgende ordninger om virkemidler med kvælstofreducerende effekt, som kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1, i stedet for udlægning af efterafgrøder:

udlægning af mellemafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6

arealer etableret med energiafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 7

braklagte arealer etableret med græs, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 8

braklagte arealer langs vandløb og søer, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 9

afbrænding af fiberfraktionen af forarbejdet husdyrgødning, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 10

tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 11

Der er endvidere mulighed for overdragelse af efterafgrøder til en anden virksomhed eller til brug i senere planperioder, som beskrevet nedenfor.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om alternativer, der kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningslovens § 18 a, finder anvendelse fra den 1. januar 2019, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 5, stk. 3, i lov nr. 497 af 22. maj 2018. Bestemmelsen har endnu ikke været udnyttet til at fastsætte alternative virkemidler til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningslovens § 18 a.

For at sikre, at effekten af de alternative virkemidler modsvarer efterafgrødernes effekt, er miljø- og fødevareministeren i gødskningslovens § 19, stk. 3, bl.a. bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om ordningerne fastsat i medfør af gødskningslovens § 19, stk. 1, herunder om frister og omregningsfaktorer, samt krav om til- og afmelding m.v.

Denne bemyndigelse er anvendt til at fastsætte en omregningsfaktor for hvert af de enkelte virkemidler og andre betingelser, som skal være opfyldt for, at de alternative virkemidlers effekt modsvarer efterafgrødevirkemidlets effekt. For virkemidlet om udlægning af mellemafgrøder erstatter 2 hektar udlagt med mellemafgrøder f.eks. 1 hektar efterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 6, stk. 3. Omregningsfaktoren vedrørende virkemidlet om braklagte arealer langs vandløb og søer er fastsat således, at 1 hektar braklagt areal erstatter 4 hektar efterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 9, stk. 3.

Øvrige betingelser fastsat i medfør af bemyndigelsen i § 19, stk. 3, kan f.eks. vedrøre, hvilke afgrødearter der kan anvendes, frister for såning og destruktion m.v. Virkemidlet tidlig såning af visse arter af vinterafgrøder er et eksempel på, at det kan være nødvendigt at fastsætte øvrige betingelser sammen med omregningsfaktoren for at sikre miljøeffekten af virkemidlet. Efter plantedækkebekendtgørelsens § 11, stk. 1, er det et krav, at afgrøderne skal være sået senest 7. september i den planperiode, hvori virkemidlet anvendes som alternativ til efterafgrøder. Omregningsfaktoren er fastsat således, at 4 hektar tidligt sået vinterafgrøder erstatter 1 hektar efterafgrøder, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 11, stk. 2.

Da der er tale om frivillige ordninger, som den enkelte landmand kan vælge at anvende i stedet for at udlægge efterafgrøder, og med henblik på at etablere et tilstrækkeligt grundlag for kontrollen med efterafgrødekravet, er der endvidere i medfør af bemyndigelsen i gødskningslovens § 19, stk. 3, i plantedækkebekendtgørelsens § 15 fastsat frister for til- og afmelding af ordningerne. For en nærmere beskrivelse af indberetning og opgørelse af arealer med efterafgrøder henvises der til afsnit 3.4.4.1 nedenfor.

Virksomheder, der er omfattet af kravet om udlægning af efterafgrøder efter gødskningslovens § 18, og som i en planperiode udlægger flere hektar med efterafgrøder, end der skal til for at opfylde planperiodens efterafgrødekrav, har mulighed for at ”opspare” effekten af de ekstra hektar med efterafgrøder (også benævnt som overskud af efterafgrøder), jf. plantedækkebekendtgørelsens § 12. Efterafgrøder, der er udlagt f.eks. til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af anden lovgivning, som f.eks. husdyrefterefterafgrødekravet fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e, kan ikke overføres som overskud af efterafgrøder efter plantedækkebekendtgørelsen. Derimod kan f.eks. efterafgrøder, der er udlagt som miljøfokusområder efter reglerne i bekendtgørelse nr. 1807 af 21. december 2018 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v., overføres som overskud af efterafgrøder efter plantedækkebekendtgørelsen.

Overskud af efterafgrøder kan efter plantedækkebekendtgørelsens §§ 13 og 14 anvendes i en senere planperiode til opfyldelse af den valgte planperiodes efterafgrødekrav, eller ved overførsel af efterafgrøder til en anden virksomhed kan den modtagende virksomhed anvende de overførte efterafgrøder til opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav. Muligheden for at overdrage efterafgrøder mellem virksomheder har eksisteret i den pligtige efterafgrødeordning siden planperioden 2010/2011.

Der er fastsat visse betingelser for overførsel af overskud af efterafgrøder mellem virksomheder, og der er fastsat differentierede omregningsfaktorer, således at der tages højde for den eventuelle forskel på, hvor meget organisk gødning henholdsvis den afgivende og modtagende virksomhed udbringer pr. hektar harmoniareal. De betingelser, som er fastsat for overførsel af efterafgrøder mellem virksomheder, er i lighed med de øvrige betingelser for alternative virkemidler fastsat for at sikre miljøeffekten. Bestemmelserne i plantedækkebekendtgørelsens §§ 12-14 er ligeledes fastsat i medfør af gødskningslovens § 19, stk. 1 og 3.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om, at visse af ordningerne efter § 19, stk. 1 og 2, kun kan anvendes som alternativ til efterafgrøder fastsat i medfør af § 18. Bemyndigelsen kan altså anvendes til at fastsætte, at visse alternativer ikke kan anvendes til at opfylde efterafgrødekrav fastsat i medfør af § 18 a. Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen skal der i 2019 i et stort antal ID15-områder gennemføres en indsats med henblik på at imødegå forringelser af grundvandet, og det vil i forhold til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat i medfør af gødskningslovens § 18 a, være nødvendigt at begrænse muligheden for at anvende alternative virkemidler til ordninger om virkemidler, der har en grundvandseffekt, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 216 som fremsat, side 32. Efter bestemmelsen vil muligheden for at anvende braklagte arealer langs vandløb og søer som alternativ f.eks. kunne begrænses til opfyldelse af efterafgrødekrav fastsat efter § 18. Ligeledes vil muligheden for at overføre overskydende efterafgrødearealer i en planperiode til opfyldelse af efterafgrødekrav i en senere planperiode kunne begrænses til anvendelse som alternativ til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter § 18. Bestemmelsen finder anvendelse fra den 1. januar 2019.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 19, stk. 2, bemyndiget til at etablere pilotprojektordninger, hvorefter en eller flere virksomheder kan ansøge om at anvende lokale virkemidler som alternativ til udlægning af efterafgrøder til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat i medfør af gødskningslovens § 18, stk. 1.

Bemyndigelsen i § 19, stk. 2, er udnyttet til at oprette en pilotprojektordning om præcisionslandbrug for planperioderne 2018/2019 og 2019/2020, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 18. Præcisionslandbrug er et managementværktøj og en dyrkningsform, hvor virksomhederne anvender moderne teknologier til at fastlægge afgrødernes kvælstofbehov, bl.a. på baggrund af sensoranvendelse, anvendelse af tildelingskort fra satellitfotos og anden teknologisk anvendelse. De moderne teknologier giver således virksomhederne mulighed for at foretage præcise målinger af afgrødernes kvælstofbehov, hvorefter det er muligt at opnå en optimeret tildeling af gødning.

Pilotprojektordningen om præcisionslandbrug har til formål at indsamle viden om, i hvilket omfang en præcis behovsfastsættelse og optimeret gødningstildeling, samt anvendelse af præcisionsteknologier, også har positive miljøeffekter og dermed på sigt, som en dyrkningsform, kan indgå som et kvælstofreducerende virkemiddel. Derudover skal pilotprojektordningen høste erfaringer med tilvejebringelse af dokumentation af korrekt anvendelse af teknologier og metoder og den administrative håndtering heraf samt indsamle dokumentation for de enkelte teknologiers og metoders miljøeffekt og evt. udvikle modelberegninger til fastlæggelse af effekten.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 19, stk. 3, til at fastsætte frister og omregningsfaktorer, samt krav om til- og afmelding m.v. med henblik på at sikre, at effekten af de alternative virkemidler modsvarer efterafgrødernes effekt, omfatter også pilotprojektordningerne, der kan fastsættes i medfør af gødskningslovens § 19, stk. 2.

Denne bemyndigelse er bl.a. udnyttet til at fastsætte en omregningsfaktor, som skal anvendes ved beregning af, om virksomhedens efterafgrødekrav er opfyldt ved anvendelse af præcisionslandbrug. Omregningsfaktoren er differentieret, efter om virksomheden anvender mere eller mindre end 80 kg kvælstof i organisk gødning pr. hektar. Der er endvidere fastsat regler om, hvilke tiltag til forbedring af kvælstofudnyttelsen på arealer omfattet af en kvælstofnorm virksomhederne skal udføre og dokumentere for at indgå i pilotprojektordningen om præcisionslandbrug, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 18, stk. 5. Tiltagene omfatter bl.a. fastsættelse af kvælstofbehovet for hver enkelt mark og sektionsbestemt spredning af handelsgødning. Der er desuden fastsat krav om, at virksomheden skal foretage visse indberetninger for at kunne dokumentere, at ordningens tiltag er udført, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 18, stk. 6, samt at virksomhederne skal indsende visse oplysninger til brug for beregningen af effekten af tiltagene, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 7.

Efter gødskningslovens § 19, stk. 3, 2. pkt., vil pilotprojektordningerne fastsat efter § 19, stk. 2, kunne begrænses til anvendelse til opfyldelse af efterafgrødekravet fastsat efter lovens § 18.

Som det fremgår af gødskningslovens § 19, stk. 2, etableres pilotprojektordningerne i medfør af § 19, stk. 2, i modsætning til ordningerne fastsat i medfør af lovens § 19, stk. 1, som ansøgningsordninger. Miljø- og fødevareministeren er derfor i gødskningslovens § 19, stk. 4, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold, oplysninger og formkrav. Ministeren er endvidere i gødskningslovens § 19, stk. 4, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte individuelle vilkår i afgørelserne, der angår det konkrete projekt, der er omfattet af ansøgningen.

Denne bemyndigelse er anvendt til i plantedækkebekendtgørelsens § 18, stk. 2, at fastsætte regler om ansøgning om deltagelse i pilotprojektordningen om præcisionslandbrug. Det følger bl.a. af denne bestemmelse, at ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at virksomheden har rådighed over præcisionsteknologi, der muliggør pilotprojektordningens udførelse. Landbrugsstyrelsen kan efter bekendtgørelsens § 18, stk. 1 og 3, give tilsagn om deltagelse i pilotprojektordningen til maksimalt 20 virksomheder i planperioderne 2018/2019 og 2019/2020, og styrelsen prioriterer ansøgningerne.

Efter bestemmelsen i gødskningslovens § 19, stk. 4, 2. pkt., kan der bl.a. fastsættes vilkår om forudsætninger for virkemidlernes kontrollerbarhed og krav om indgivelse af en række oplysninger, der indgår i vurderingen af det pågældende virkemiddels eventuelle negative effekter for miljøet. Ligeledes vil der kunne fastsættes vilkår om, hvordan virkemidlets kvælstofreducerende effekt kan fordeles mellem flere virksomheder til opfyldelse af de enkelte virksomheders efterafgrødekrav i de tilfælde, hvor disse virksomheder er fælles om en foranstaltning, der godkendes under en pilotprojektordning.

Der kan herudover i medfør af bestemmelsen i gødskningslovens § 19, stk. 4, 2. pkt., fastsættes nærmere betingelser for virkemidlets godkendelse under pilotprojektordningerne. F.eks. vil der kunne stilles et generelt krav om dokumentation for kvælstofeffekten af virkemidlerne, således at det sikres, at denne modsvarer den kvælstofeffekt, der opnås ved udlægning af efterafgrøder efter gødskningsloven, i form af en overvågningsrapport udarbejdet efter nærmere fastsatte regler. De individuelle vilkår i den enkelte afgørelse kan f.eks. bestå i løbende dokumentation af virkemidlets kvælstofeffekt ved hjælp af målinger, regler om løbende vedligeholdelse m.v.

3.3.1.2.1.2. Alternativ opfyldelse af husdyrefterafgrødekravet

Efter husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, kan miljø- og fødevareministeren etablere særlige ordninger, som den enkelte jordbrugsvirksomhed kan vælge som alternativ til etablering af husdyrefterafgrøder. Ministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om ordningerne, herunder frister og omregningsfaktorer, samt krav om til- og afmelding.

Bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, er udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens kapitel 12 til at fastsætte regler om, at de særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter plantedækkebekendtgørelsen (mellemafgrøder, brak m.v.), jf. plantedækkebekendtgørelsens §§ 6-11, ligeledes vil kunne anvendes til at opfylde efterafgrødekravet efter husdyrbrugloven. Jordbrugsvirksomhederne har endvidere efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 39 mulighed for at overføre et overskud af efterafgrøder fra en planperiode til opfyldelse af efterafgrødekrav i en senere planperiode eller til en anden jordbrugsvirksomhed med henblik på opfyldelse af denne virksomheds efterafgrødekrav.

Det fremgår af forarbejderne til ændringen af husdyrbrugloven fra 2017, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, s. 40, at Miljø- og Fødevareministeriet vil følge udviklingen i handel med efterafgrøder i relation til påvirkning af de nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, herunder hvorvidt handlen kan indebære forskydninger i indsatsen imellem oplandene af betydning for overholdelsen af habitatdirektivet.

Miljø- og fødevareministeren er ikke i husdyrbrugloven bemyndiget til at fastsætte regler om etablering af pilotprojektordninger som alternativer til efterafgrøder.

3.3.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Regler om, at virksomheden kan anvende alternative virkemidler til efterafgrødekravene, giver virksomheden en fleksibilitet i sin opfyldelse af kravene. Det indebærer således, at virksomheden kan anvende et andet kvælstofreducerende virkemiddel, hvis dette passer bedre overens med virksomhedens drift.

Et af de alternative virkemidler, der i dag kan anvendes i den pligtige efterafgrødeordning og husdyrefterafgrødeordningen, er opsparing af efterafgrøder til opfyldelse af virksomhedens efterafgrødekrav i et følgende år. Opsparing af pligtige efterafgrøder til opfyldelse af senere planperioders efterafgrødekrav sker på nuværende tidspunkt via digital indberetning fra virksomheden senest den 31. august. Her indberettes, hvor mange hektar med efterafgrøder/alternativer, der i alt er etableret på virksomheden. Det følgende forår skal virksomheden opgøre sit efterafgrødekrav digitalt. Hvis kravet om pligtige efterafgrøder er mindre end det indberettede areal med efterafgrøder/alternativer, vil dette automatisk fremgå, når kravet opgøres. Hvis det indberettede areal overstiger efterafgrødekravet, kan virksomheden vælge, om det overskydende areal skal overføres til senere planperioder eller – som reglerne er i dag - overdrages til en anden virksomhed. Tilsvarende kan et overskydende areal med husdyrefterafgrøder overføres til senere planperioder eller overdrages til en anden virksomhed. Mangler der efterafgrøder i forhold til kravet, foretages der en automatisk kvotereduktion svarende til de manglende hektar efterafgrøder.

Det har i Landbrugsstyrelsens kontrolopgørelser fra de seneste år vist sig, at der i en række sager er væsentlige uoverensstemmelser mellem størrelsen på det indberettede areal med efterafgrøder, som virksomhederne indberetter inden kontrollen, og det areal, der er konstateret på fysisk kontrol. F.eks. blev der i 2016 konstateret uoverensstemmelse på ca. en fjerdedel af kontrolsagerne.

Miljø- og Fødevareministeriet bemærker, at en ikke nærmere fastsat andel af de konstaterede uoverensstemmelser kan skyldes, at efterafgrøderne ikke er etableret i tilstrækkeligt omfang som følge af eksempelvis vejrlig og andet.

Virksomhederne har år for år indberettet flere efterafgrøder, end der er behov for. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der på landsplan generelt er etableret flere efterafgrøder, end der har været krav om. Det er dog Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at reglerne på trods heraf skal justeres for at undgå uhensigtsmæssige uoverensstemmelser fremadrettet.

Eftersom de konstaterede uoverensstemmelser mellem indberetningerne og det konstaterede areal med efterafgrøder potentielt kan udhule effekten af efterafgrødeordningerne, ønsker Miljø- og Fødevareministeriet at rette op på de uhensigtsmæssigheder, der er i systemet, således at virksomhederne indberetter det korrekte areal med efterafgrøder.

De ovenfor beskrevne udfordringer har bl.a. bidraget til, at der er opsparet mange efterafgrøder. Ved udgangen af planperioden 2017/2018 var der opsparet ca. 487.000 hektar efterafgrøder.

Overdragelse af efterafgrøder på tværs af oplande kan resultere i en geografisk forskydning af den næringsstofreducerende effekt, som efterafgrøderne er tillagt. Det betyder, at den kvælstofeffekt, som en efterafgrøde skal bidrage med, kan leveres i et andet opland end det opland, som virksomheden med krav om etablering af efterafgrøden ligger i.

I 2019 er det forventningen, at der ikke vil blive overdraget flere efterafgrøder til opfyldelse af årets efterafgrødekrav, når der sammenlignes med tidligere år, da det samlede reguleringstryk ikke forventes at stige i 2019 sammenholdt med 2017 og 2018.

Den eksisterende overdragelse af efterafgrøder mellem virksomheder har indtil videre været forholdsvist begrænset. Således blev der i planperioden 2014/2015 afgivet ca. 11.000 hektar efterafgrøder til andre virksomheder, i 2015/2016 blev der afgivet ca. 7.000 hektar, i 2016/2017 blev der afgivet ca. 8.000 hektar, og i 2017/2018 blev der afgivet ca. 10.500 hektar.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der alene er tale om en svag stigning i handlen, og at den samlede handel er relativt begrænset set i forhold til det samlede efterafgrødekrav.

På denne baggrund er det ministeriets vurdering, at der ikke i planperioden 2017/2018 efter indførelsen af efterafgrødekrav målrettet særlige områder er sket en sådan stigning i handlen med efterafgrøder sammenholdt med omfanget af handel i tidligere planperioder, at der i planperioden 2019/2020 er begrundet risiko for forskydninger i indsatsen mellem oplande.

Som følge af indfasningen af den målrettede regulering og det dermed øgede efterafgrødetryk fra 2020, er det Miljø- og Fødevareministeriets forventning, at der vil ske en stigning i omfanget af overdragelser.

Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriet opfattelse, at den eksisterende hjemmel til at oprette pilotprojektordninger, der kan anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravet efter gødskningslovens §§ 18 og 18 a, bør udvides, således at der også kan oprettes pilotprojekter til opfyldelse af husdyrefterafgrødekravet. Dette vil sikre, at reglerne for de forskellige efterafgrødeordninger i højere grad ensrettes.

3.3.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 39, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1.

Bestemmelsen i lovforslagets § 39 viderefører indholdsmæssigt gødskningslovens § 19. Den foreslåede bestemmelse regulerer som noget nyt alternativer til husdyrefterafgrøder, og forslaget til § 39, stk. 1 og 3, viderefører dermed også indholdet i husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2.

Den foreslåede bemyndigelse i § 39, stk. 1, kan anvendes til at fastsætte regler om alternative virkemidler til det pligtige efterafgrødekrav, husdyrefterafgrødekravet og det obligatoriske efterafgrødekrav i den målrettede regulering.

Det er som udgangspunkt hensigten at videreføre de alternativer, som allerede i dag kendes i den pligtige efterafgrødeordning, husdyrefterafgrødeordningen og i den målrettede regulering. Endvidere vil reduktion af den samlede kvote for kvælstof, som i gødskningsloven i dag har karakter af en sanktion for manglende etablering af efterafgrøderne, indgå som et frivilligt alternativ, se mere herom under afsnit 3.2.1.1.4.3.

De tilladte virkemidler kan løbende ændres og udmøntes i forbindelse med udstedelse af bekendtgørelser efter lovforslaget. Hvis der udvikles nye virkemidler med dokumenteret gavnlig miljøeffekt, vil det være muligt at inddrage disse virkemidler som alternativer til etablering af efterafgrøder. Det er fortsat en forudsætning for anvendelse af et nyt virkemiddel, at der er tilstrækkelig dokumenteret viden om virkemidlets gavnlige miljøeffekt.

Da indsatsbehovet for de forskellige efterafgrødeordninger er fastsat ud fra forskellige kriterier, vil det ikke nødvendigvis være de samme virkemidler, der kan anvendes i de forskellige ordninger. F.eks. er det hensigten, at muligheden for at overføre efterafgrøder fra en planperiode til opfyldelse af en senere planperiodes efterafgrødekrav ikke vil kunne anvendes inden for den målrettede regulering.

Det er hensigten at videreføre muligheden for overførsel af efterafgrøder til en senere planperiode til opfyldelse af det pligtige efterafgrødekrav eller husdyrefterafgrødekravet. Formålet med denne ordning er at skabe større fleksibilitet for virksomheden og dermed åbne op for en bedre tilrettelæggelse af driften, idet der i år med gunstige forhold kan udlægges ekstra efterafgrøder, der kan benyttes til opfyldelse af efterafgrødekravene i andre år, hvor forholdene for etablering af efterafgrøder er mindre gode.

Som det fremgår af afsnit 3.3.1.2.2, har der de seneste år vist sig at være væsentlige uoverensstemmelser mellem størrelsen af det indberettede areal med efterafgrøder og det areal, der er konstateret ved fysisk kontrol. Muligheden for en mere effektiv efterafgrødeordning bl.a. gennem bedre kontrol og efterfølgende mulighed for sanktion afhænger af, om de manglende efterafgrøder er en del af årets efterafgrødekrav, eller om de ligger ud over efterafgrødekravet.

I det eksisterende system er det på tidspunktet for kontrol ikke muligt at kontrollere op imod efterafgrødekravet, da dette først kendes i det følgende forår. For at kunne adskille efterafgrøder, der skal indgå i opfyldelsen af årets krav, fra efterafgrøder, der skal overføres til senere planperioder, er det nødvendigt at kende kravet på tidspunktet for kontrol. Dette forudsætter, at kravet beregnes med udgangspunkt i en tidligere markplan, end det er tilfældet i dag. Sanktionsmulighederne for efterafgrøder, der opspares med henblik på opfyldelse af senere planperioders efterafgrødekrav, er ikke så omfattende som for efterafgrøder, der skal indgå i årets krav, da det ikke umiddelbart er muligt at anvende sanktion for overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav for efterafgrøder, der ikke anvendes i det samme år. Krydsoverensstemmelse er nærmere beskrevet i afsnit 3.6.6.2 og 8.8, hvortil der henvises.

For at styrke kontrollen og sanktioneringen af reglerne er det hensigten efter den foreslåede bestemmelse i § 44 at ændre opgørelsestidspunktet for efterafgrødekravet, så kravet allerede kendes i efteråret, umiddelbart efter at efterafgrøderne skal være udlagt. Det er endvidere hensigten efter den foreslåede § 53, stk. 3, at fastsætte regler om, at overindberetning af efterafgrøder til opfyldelse af senere planperioders efterafgrødekrav medfører straf af bøde. Der henvises til afsnit 3.4.4 og 3.6.1.2 for en nærmere beskrivelse.

Hvis omfanget af de opsparede efterafgrøder på et tidspunkt måtte blive mindre, fordi der sker stor anvendelse af opsparede efterafgrøder, kan det mindske miljøeffekten af miljøreguleringen i de kommende år, bl.a. i kraft af tidsmæssige forskydninger mellem landbrugets påvirkning og den modvirkende indsats. Miljø- og Fødevareministeriet vil følge udviklingen i opsparingen af efterafgrøder og anvendelsen af de opsparede efterafgrøder på oplandsniveau for at imødegå risikoen for markante tidslige forskydninger af den forudsatte næringsstofreducerende effekt. Overvågningen sker med henblik på at justere i reglerne for opsparing og anvendelse af overskud af efterafgrøder i bekendtgørelserne, såfremt der er behov for det, så det sikres, at målrettet regulering opnår den forudsatte virkning. Overvågningen og justering af reglerne, hvis det viser sig nødvendigt, bidrager også til at styrke husdyrefterafgrødekravets egnethed som afskæringskriterium, der kan afløse konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habitatdirektivet.

Det er forventningen, at miljø- og fødevareministeren med hjemmel i forslaget til § 39 vil fjerne eller begrænse muligheden for overdragelse af pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder mellem virksomhederne fra 2020, hvor efterafgrødekravet i den målrettede regulering stiger. Der henvises endvidere til afsnit 3.3.1.2.2 og afsnit 7.

Ministeren foreslås i lovforslagets i § 39, stk. 2, bemyndiget til at etablere pilotprojektordninger, hvor virksomheder kan ansøge om at anvende miljøforanstaltninger, som (endnu ikke) er godkendt som et alternativ til efterafgrøder efter den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 1.

Det vil efter bestemmelsen f.eks. være muligt at bestemme, at en pilotprojektordning fastsat efter bemyndigelsen i den foreslåede § 39, stk. 2, alene kan anvendes til opfyldelse af et af de efterafgrødekrav, der kan fastsættes efter den foreslåede § 38, stk. 1, således at pilotprojektordningen afprøves for et af efterafgrødekravene, før det evt. sættes i kraft for de øvrige efterafgrødekrav.

I forbindelse med iværksættelse af pilotprojekter efter bestemmelsen vil Landbrugsstyrelsen bl.a. se på, hvilket indsatsbehov der er fastsat for de enkelte områder. Det kan f.eks. betyde, at et konkret pilotprojekt ikke bliver iværksat i et område, hvor der er et højt husdyrefterafgrødekrav. Hvis et projekt bliver iværksat i et område, hvor der er fastsat husdyrefterafgrødekrav, vil overholdelsen af de EU-retlige forpligtelser blive påset, herunder overholdelsen af habitatdirektivet.

Efter gældende ret er der oprettet en pilotprojektordning om præcisionslandbrug. Landbruget anvender og investerer i stigende grad i nye præcisionsteknologier. Præcisionslandbrug indebærer, at stadig mere specifikke geografiske data er styrende for aktiviteterne i marken. Geografiske data kan bl.a. komme fra satellitter, fly, droner, kortlægning af jordbund og hydrologi eller fra sensorer m.v. på landbrugsmaskiner.

Ministeren foreslås i lovforslagets § 39, stk. 3, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om alternativ- og pilotprojektordningerne, herunder frister og omregningsfaktorer m.v.

I medfør af bestemmelsen kan ministeren bl.a. fastsætte frister for, hvornår alternativerne senest skal etableres og tidligst kan destrueres, og der kan fastsættes betingelser for anvendelse af alternativet som f.eks. krav om, at arealerne ikke tilføres gødning eller afgræsses, eller krav til, hvordan de etablerede virkemidler skal fremstå. Der kan endvidere fastsættes betingelser, der har betydning for Landbrugsstyrelsens administration og kontrol af ordningerne og regler, der skal sikre ensartethed på tværs af lovområder.

Virkemidler, der anvendes som alternativer til efterafgrøder, vil ikke nødvendigvis have samme kvælstofreducerende effekt som efterafgrøder. For at sikre den forudsatte effekt af virkemidlerne kan der fastsættes omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og alternativerne, således at alternativerne samlet set opnår den samme effekt som efterafgrøderne. Det er hensigten, at der vil blive anvendt samme omregningsfaktorer i de efterafgrødeordninger, hvor virkemidlet kan benyttes som alternativ.

Formålet med at stille krav om etablering af efterafgrøder er at opnå en kvælstofreducerende effekt, som ikke opnås ved virksomhedernes almindelige drift. Pålæggelse af efterafgrødekravene skal således sikre, at virksomhederne yder en miljøindsats, som ligger ud over det, en gennemsnitlig landbrugsvirksomhed ville have ydet i den almindelige drift. Hvis et nyt virkemiddel, som virksomhederne allerede anvender i deres almindelige drift, tillades som alternativ til efterafgrøder, skal det sikres, at virkemidlet opnår samme effekt som efterafgrøderne. Det kan derfor være relevant at fastsætte regler, der sikrer en effekt af virkemidlet, der ligger ud over den effekt, som allerede opnås ved virksomhedernes almindelige drift. Sådanne regler kan f.eks. betyde, at omregningsfaktoren sættes lavere end den reelle effekt af virkemidlet, eller der kan fastsættes en skæringsdato, som medfører, at kun virkemidler etableret efter en nærmere angiven dato kan indgå i opfyldelsen af kravet. Som det fremgår af afsnit 3.3.1.1.2.1, er det dog også muligt at kompensere for den allerede indregnede effekt ved at fastsætte et højere indsatsbehov for efterafgrødekravet.

Ministeren foreslås i lovforslagets § 39, stk. 4, bemyndiget til for ordninger omfattet af § 39, stk. 2, at fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold og oplysninger, herunder om formkrav hertil. Ministeren kan endvidere fastsætte vilkår i afgørelser om ordninger truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 2.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 39.

3.3.2. Dyrkningsrelaterede tiltag

Formålet med at foretage jordbearbejdning i form af stubharvninger og lignende er grundlæggende at få frøukrudt og spildkorn til at spire, bekæmpe rodukrudt, nedmulde halm eller for at jævne markerne. Pløjning i løbet af efterår, vinter eller tidlig forår sker bl.a. for at bryde overfladisk jordpakning, jævne markerne, nedmulde planterester og forberede såbedstilberedning.

Hovedparten af udvaskningen af kvælstof fra dyrkningsjorden foregår i efterårs- og vinterperioden. Jordbearbejdning efter høst eller i efterårs- og vintermånederne kan forøge udvaskningen af kvælstof. Hvis jorden holdes sort om efteråret ved f.eks. pløjning, harvning eller ved kemisk bekæmpelse af spildkorn, stiger nitratindholdet i jorden. Dette er en følge af, at pløjning og anden jordbearbejdning gennem løsning af jorden og opbrydning af den gamle afgrøde øger omsætningen af organisk stof, hvorved det kvælstof, der er bundet til det organiske materiale, nedbrydes til mineralsk kvælstof, der kan blive udvasket til vandmiljøet. Ved ompløjning af kløvergræs eller afgræsset rent græs frigøres der ligeledes store mængder af organisk bundet kvælstof. Hvis der ikke efterfølgende etableres en afgrøde til opsamling af det omsatte kvælstof, stiger nitratindholdet i jorden, hvilket øger risikoen for udvaskning af nitrat til vandmiljøet.

En udsættelse af jordbearbejdningen kan derfor reducere udvaskningen af kvælstof i vinterperioden ved at mindske den omsætning af organisk stof, der sker om efteråret.

Som det fremgår ovenfor af afsnit 3.3.1, så har bevoksning om efteråret betydning for, hvor meget kvælstof – primært nitrat – der udvaskes. I ubearbejdet jord vil ukrudt og spildkorn derfor også kunne medvirke til at mindske udvaskningen ved at optage kvælstof fra jorden.

3.3.2.1. Gældende ret

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 18, stk. 1, bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om andre dyrkningsrelaterede tiltag, herunder fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.

Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte regler om begrænsning af jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder og ompløjning af fodergræsmarker i bestemte perioder.

Reglerne om dyrkningsrelaterede tiltag er fastsat i plantedækkebekendtgørelsens kapitel 3.

På sandjord er risikoen for udvaskning af kvælstof større, end den er på lerjord selv ved samme dyrkningspraksis. Dette skyldes blandt andet, at sandjord ikke kan tilbageholde så meget vand som lerjord, og at sandjord overvejende findes i dele af Danmark, hvor der er meget nedbør og højere afstrømning end andre dele af Danmark.

Der er derfor fastsat forskellige forbudsperioder, der er afhængige af markernes jordtype. Jordtypenumrene, der anvendes, er beskrevet i den officielle danske jordklassificering, der er opdelt i følgende jordtypenumre:

JB-nr.
Jordtype
1
Grovsandet jord
2
Finsandet jord
3
Grov lerblandet sandjord
4
Fin lerblandet sandjord
5
Grov sandblandet lerjord
6
Fin sandblandet lerjord
7
Lerjord
8
Svær lerjord
9
Meget svær lerjord
10
Siltjord
11
Humus
12
Speciel jord

Virksomhederne må ikke forud for forårssåede afgrøder foretage jordbearbejdning fra høst af forfrugt og indtil den 1. oktober for lerjord (JB-nr. 7-9), indtil 1. november på lerjord og humusjord (JB-nr. 5-6 og 10-11), og for så vidt angår sandjord (JB-nr. 1-4), indtil den 1. februar i det følgende kalenderår, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk. 1, 1. pkt. Forfrugt vil sige den hovedafgrøde, som dyrkes og høstes på marken året før.

Jordbearbejdning omfatter ifølge plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk. 2, enhver form for bearbejdning af jorden, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden, herunder pløjning og harvning.

I medfør af bestemmelsen i gødskningslovens § 18, stk. 1, er der i plantedækkebekendtgørelsens § 19 fastsat en række modifikationer til og undtagelser fra forbuddet mod jordbearbejdning i plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk. 1. Modifikationerne og undtagelserne er fastsat for at muliggøre bestemte produktioner, som forbuddet ville forhindre eller besværliggøre, samt for at tilgodese hensynet til ukrudtsbekæmpelse, en hensigtsmæssig drift af virksomhedens marker eller af hensyn til sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse m.v.

Det er således f.eks. tilladt at nedvisne ukrudt og spildfrø fra 1. oktober, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk. 1, 2. pkt.

Ligeledes er arealer med efterafgrøder undtaget fra forbudsbestemmelserne, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 1-3. Som det fremgår ovenfor af afsnit 3.3.1.1.1, må efterafgrøderne dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres den 20. oktober i den planperiode, hvori de er udsået, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 3, stk. 2, 2. pkt. Efterafgrøder sået som udlæg i majs må tidligst destrueres 1. marts i den planperiode, i hvilken efterafgrøderne skal indgå i opfyldelsen af virksomhedens efterafgrødekrav, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 3, stk. 2, 3. pkt.

Herudover er muligheden for at foretage jordbearbejdning en forudsætning for ukrudtsbekæmpelse på virksomheder, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, og disse virksomheder er således i plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk. 4, nr. 6, undtaget jordbearbejdningsforbuddet.

For så vidt angår arealer til avl af læggekartofler, så er det efter § 11, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 584 af 28. maj 2018 om avl m.v. af kartofler, en forudsætning for Landbrugsstyrelsens godkendelse af arealer til avl af læggekartofler, at arealerne er fri for gengroninger. Gengroninger er kartoffelplanter fra tidligere avl af kartofler (spildkartofler). Gengroninger af kartofler kan overleve i traditionelt sædskifte i flere år og øger bl.a. risikoen for smittespredning af ringbakteriose, som er en skadegører i kartofler. Gengroninger bekæmpes f.eks. ved gentagen opharvning og bortfrysning af spildkartofler. Efter plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk. 5 og 6, kan virksomheder, der dyrker kartofler fra 1. november foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler, eller hvor der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.

De ovennævnte eksempler er ikke en udtømmende beskrivelse af de modifikationer og undtagelser, der er fastsat i plantedækkebekendtgørelsen § 19. Der findes yderligere undtagelser i plantedækkebekendtgørelsens § 19, stk. 3-9, hvortil der henvises.

Miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 18, stk. 1, er endvidere udnyttet til at fastsætte regler i plantedækkebekendtgørelsens § 20 om, at omlægning af fodergræsmarker som hovedregel ikke må finde sted i perioden fra den 1. juni og indtil den 1. februar i det følgende kalenderår.

Fodergræsmarker må dog omlægges til fodergræs, vinterraps eller grønkorn med græsudlæg frem til den 15. august, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 20, stk. 2. Desuden må fodergræsmarker med JB-nr. 7-9 ompløjes fra den 1. november, hvis arealerne skal anvendes til en forårssået afgrøde i det umiddelbart følgende kalenderår, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 20, stk. 3. Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion, er helt undtaget fra omlægningsforbuddet, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 20, stk. 1, 2. pkt.

Overtrædelse af reglerne om jordbearbejdning og ompløjning er strafbelagt i plantedækkebekendtgørelsens § 23.

3.3.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der fortsat bør være mulighed for at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, fordi disse tiltag medvirker til at mindske kvælstofudledningen i efterårs- og vinterperioden.

3.3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 38, stk. 2, at ministerens bemyndiges til at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag, herunder fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning af arealer med plantedække ikke må finde sted.

Med forslaget til § 38, stk. 2, foreslås det, at ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om dyrkningsrelaterede tiltag videreføres uændret.

Det er i første omgang hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om begrænsning i adgangen til at foretage jordbearbejdning i efterårs- og vintermånederne på marker, hvor der vil blive sået vårsæd. Periodens udstrækning vil afhænge af, hvilken jordtype marken har. Jordbearbejdning vil sige enhver form for bearbejdning af jorden, som kan foretages i forbindelse med jordbrugsmæssig anvendelse af jorden.

Det er i første omgang endvidere hensigten som hidtil at fastsætte regler om, at omlægning af fodergræsmarker som hovedregel ikke må finde sted i perioden 1. juni til 1. februar. Efter bestemmelsen kan det endvidere fastlægges, hvilke afgrøder der anses for fodergræs.

De dyrkningsrelaterede tiltag, der er fastsat efter gældende ret, indgår i indsatsprogrammet for vandområdeplanerne under vandrammedirektivet som en del af de grundlæggende foranstaltninger. De grundlæggende foranstaltninger er minimumskrav, der skal opfyldes for at beskytte overfladevand og grundvand (se Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter, bilag 5). Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt i det omfang, det findes nødvendigt for at opfylde lovgivningen og indsatsprogrammet.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 38, stk. 2.

3.4. Planlægnings- og regnskabskrav

3.4.1. Gødningsplanlægning

3.4.1.1. Gældende ret

Efter gødskningslovens § 21, stk. 1, 1. pkt., skal virksomheder, der er omfattet af gødskningslovens § 2, for hver planperiode foretage en gødningsplanlægning for dyrkede og udtagne arealer.

Som det fremgår af afsnit 3.2.1, må virksomheder, der er registreret efter gødskningslovens § 2, efter gødskningslovens § 5 ikke forbruge mere kvælstof til gødningsformål end virksomhedens kvote for kvælstof i planperioden, som opgjort efter gødskningslovens §§ 6-8.

Gødningsplanlægningen har til formål at tjene som en slags budget for gødningsanvendelsen for virksomhederne, der er omfattet af kvælstofkvotebegrænsningen i § 5.

Som udgangspunkt beregnes virksomhedens samlede kvote for kvælstof efter gødskningslovens § 6, stk. 1, som summen af kvoterne for de enkelte marker i virksomheden. Markens kvote beregnes på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugt og afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbonitet. Opgørelsen af markens kvote for kvælstof er beskrevet ovenfor i afsnit 3.2.1.1.

Gødningsplanlægningen indeholder bl.a. oplysninger om, hvilke afgrøder virksomheden planlægger at dyrke i planperioden. Ud fra oplysningerne i gødningsplanlægningen beregnes virksomhedens kvælstofkvote for planperioden.

Gødningsplanlægningen skal omfatte dyrkede og udtagne arealer. Begrebet er ikke defineret i gødskningsloven eller i bekendtgørelser fastsat i medfør af lovens bemyndigelser.

Gødningsplanlægningen skal efter gødskningslovens § 21, stk. 1, 2. pkt., foretages inden for en dato fastlagt af miljø- og fødevareministeren.

Gødskningslovens § 21, stk. 1, 2. pkt., er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 10, 1. pkt. Det følger af denne bestemmelse, at gødningsplanlægningen skal være foretaget senest den dato, der er anført i fællesskemabekendtgørelsen. Fristen fremgår af fællesskemabekendtgørelsens § 7 og er den 17. april i planperioden. Hvis den 17. april er en helligdag, lørdag eller søndag, rykkes fristen. Det følger således af artikel 12 i Kommissionens delegerede forordning (EU) Nr. 640/2014 af 11. marts 2014, at hvis den sidste frist for ansøgninger om støtte m.v. falder på en helligdag, en lørdag eller en søndag, anses fristen for at udløbe den første arbejdsdag herefter.

Miljø- og fødevareministeren er i § 21, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder dens udformning og indhold. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i gødskningsbekendtgørelsen. Det fremgår dog af Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden, hvilke oplysninger der skal indberettes i gødningsplanlægningen.

Husdyrbrugloven indeholder ikke regler om gødningsplanlægning, men miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 21, stk. 2, er udnyttet til i husdyrgødningsbekendtgørelsen at fastsætte regler om, at gødningsplanlægningen for virksomheder, der benytter kvægundtagelsen til harmonireglerne, skal indeholde yderligere oplysninger end dem, der følger af gødskningsloven og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser. Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2, nr. 9, skal gødningsplanen for disse virksomheder således bl.a. indeholde en skitse, der viser de enkeltes markers beliggenhed, oplysning om antallet af husdyr, en beskrivelse af opstaldnings- og opbevaringssystemer, herunder opbevaringskapaciteten for gødning og oplysning om afgrødens forventede fosforbehov for hver mark. Det følger videre af bilag 2, nr. 10, at kvægbrugets gødningsplan skal revideres senest 7 dage efter enhver ændring. Det følger endvidere af husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2, nr. 8, at gødningsplanlægningen for virksomheder, der benytter kvægundtagelsen til harmonireglerne, skal foretages i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Gødningsplanlægningen skal ikke indberettes, men virksomhederne er efter gødskningslovens § 23, stk. 3, forpligtet til at opbevare gødningsplanlægningen i mindst 5 år, og efter lovens kontrolbestemmelser skal gødningsplanlægningen kunne fremvises i forbindelse med kontrol.

Efter gødskningsbekendtgørelsens § 10, 2. pkt., skal gødningsplanlægningen foretages på skemaer, der er udarbejdet af Landbrugsstyrelsen eller på skemaer, der er godkendt til gødningsplanlægning af Landbrugsstyrelsen. Bestemmelsen er fastsat i medfør af miljø- og fødevareministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 23, stk. 1, hvori ministeren er bemyndiget til at udarbejde skemaer, som virksomhederne skal anvende til gødningsplanlægningen.

Med henblik på at lette virksomhedernes administrative byrder blev det ved lov nr. 203 af 25. marts 2003 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække bl.a. gjort muligt at genanvende oplysninger fra virksomhedernes ansøgning om landbrugsstøtte, hvis virksomhederne udarbejder gødningsplanlægningen i et af Miljø- og Fødevareministeriet oprettet system. Gødningsplanlægningen kan derfor foretages i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (herefter GKEA), der tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

I GKEA kan virksomheden genanvende markplanen fra det Fællesskema, som er indsendt i forbindelse med virksomhedens landbrugsstøtteansøgning.

Efter gødskningslovens § 22, stk. 4, indgår virksomhedernes gødningsplanlægning i gødningsregnskabet. Hvis gødningsplanlægningen er foretaget i GKEA, vil oplysninger om den samlede kvælstofkvote samt om reduktion i kvoten automatisk blive overført til gødningsregnskabet, hvis virksomheden frivilligt har indsendt den til Landbrugsstyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen. Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1.1.1, skal markens kvote efter gødskningsbekendtgørelsens § 8, stk. 2, beregnes på baggrund af den senest etablerede afgrøde, hvis marken er sået om, fordi den oprindelige afgrøde på marken er slået fejl. I forhold til gødningsplanlægningen betyder dette, at hvis virksomheden foretager ændringer i markplanen efter fristen for udarbejdelse i den planperiode, hvor gødningsplanlægningen skal være foretaget, så vil virksomheden skulle ajourføre gødningsplanlægningen. Hvis der ikke sker en ajourføring af virksomhedens gødningsplanlægning er der risiko for, at det senere indberettede gødningsregnskab bliver fejlbehæftet.

Virksomheden vil dog fortsat skulle opbevare den oprindeligt udarbejdede gødningsplanlægning, idet denne udgør virksomhedens dokumentation for, at gødningsplanlægningen var udarbejdet rettidigt inden for fristen for udarbejdelse af gødningsplanlægningen.

Som det fremgår ovenfor, er virksomheden ikke forpligtet til at anvende GKEA i forbindelse med udarbejdelsen af gødningsplanlægningen, men kan i stedet anvende andre skemaer, som er godkendt af Landbrugsstyrelsen, f.eks. de skemaer, som fremgår af et af landbrugserhvervets udviklede it-systemer.

Ligeledes har virksomheden mulighed for at anvende et papirskema udarbejdet af Landbrugsstyrelsen, hvis den ikke ønsker at udarbejde gødningsplanen elektronisk. Skemaet fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og harmoniregler for planperioden. Der er udarbejdet et særligt Skema A1 til specialafgrøder, der omfatter skov-, planteskole-, drivhus-, og juletræskulturer. Vejledningen findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Miljø- og fødevareministeren har i gødskningslovens § 18 b, stk. 3, bemyndigelse til at fastsætte regler om, at en del af en virksomheds målrettede efterafgrødekrav kan reduceres for en virksomhed, hvis kravet overstiger et nærmere fastsat niveau, i det omfang at det ikke får betydning for den kvælstofreducerende effekt. Ministeren er endvidere i § 18 b, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder, der benytter sig af bestemmelser om reduktion af efterafgrødekravet fastsat i medfør af § 18 b, stk. 3, skal foretage gødningsplanlægning efter gødskningslovens § 21, stk. 1, uanset om virksomheden er registreret i Register for Gødningsregnskab efter lovens § 2. Ministeren kan i forlængelse heraf fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder dens udformning, indhold og indberetning. Bemyndigelserne er udnyttet i § 6 i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019.

3.4.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de eksisterende regler om gødningsplanlægningen i vidt omfang bør videreføres, idet gødningsplanlægningen fungerer som en del af det samlede administrations- og kontrolgrundlag.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at gødningsplanlægningen bør omfatte alle arealer, der kan kategoriseres som landbrugsareal, herunder både arealer, som tilføres gødning, og arealer, som ikke aktuelt gødskes, men som fremadrettet vil kunne inddrages i landbrugsdriften, herunder f. eks. braklagte arealer. Det er endvidere ministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt at bemyndige miljø- og fødevareministeren til nærmere at afgrænse i en bekendtgørelse, hvilke arealer der skal indberettes i gødningsplanlægningen. Det er ligeledes ministeriets opfattelse, at terminologien i bestemmelsen bør ændres, idet begrebet dyrkede og udtagne arealer ikke længere anvendes i regler om direkte landbrugsstøtte, hvor begrebet dyrkede og udtagne arealer oprindeligt stammer fra.

Efter gældende ret er det ikke alle virksomheder, der er omfattet af krav om indsendelse af gødningsplanlægningen, selvom et sådant krav kan synes forudsat i gødskningslovens § 26 a, stk. 1. Det er dermed i dag tilstrækkeligt, at virksomheden opbevarer planlægningen, og at planlægningen kan fremvises i forbindelse med kontrol. Landbrugsstyrelsen efterspørger i praksis gødningsplanlægningen fra de virksomheder, hvor der foretages en kontrol af gødningsregnskabet.

Tilknytning af et markkort til gødningsplanlægningen kan endvidere være med til at styrke kontrollen med overholdelse af reglerne om kvælstofkvoten. Gødskningslovens § 21, stk. 2, indeholder efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse ikke hjemmel til at fastsætte regler om tilknytning af et markkort til gødningsplanlægningen. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der af kontrolmæssige hensyn bør kunne stilles krav om indsendelse af gødningsplanlægningen og om tilknytning af et markkort til planlægningen.

Der bør være mulighed for at fastsætte regler om virksomhedens revision af gødningsplanlægningen, idet der i dag er krav herom efter husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der fortsat bør være hjemmel til at fastsætte regler om de skemaer, som virksomheden skal anvende til gødningsplanlægning, således at det sikres, at virksomhedernes planlægninger er ensartede, og at det er de relevante oplysninger, der indgår i planlægningen. Virksomheden bør endvidere fortsat have pligt til at opbevare gødningsplanlægningen i mindst 5 år, så virksomheden kan fremvise planlægningen i forbindelse med kontrol.

3.4.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 41, stk. 1, at en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, for hver planperiode skal foretage en gødningsplanlægning for det samlede landbrugsareal.

Med den foreslåede bestemmelse foreslås gødskningslovens § 21, stk. 1, videreført, dog med den ændring, at gødningsplanlægningen skal omfatte virksomhedens samlede landbrugsareal, og således at miljø- og fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte frister for planlægningens foretagelse fastsættes i bestemmelsens stk. 2.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 41, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om planlægningen, herunder frister for planlægningens foretagelse, dens udformning, indhold, herunder krav om tilknytning af markkort, og indsendelse samt om opgørelsen af det samlede landbrugsareal. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om revision af gødningsplanlægningen.

Den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 2, er bredere formuleret end den gældende bemyndigelse i gødskningslovens § 21, stk. 2, således at den foreslåede bestemmelse udover at indeholde bemyndigelse til at fastsætte regler om gødningsplanlægningens udformning og indhold også indeholder bemyndigelse til at fastsætte frister for planlægningens foretagelse, krav om tilknytning af markkort og indsendelse samt om opgørelsen af det samlede landbrugsareal og om revision af gødningsplanlægningen.

Der kan stilles krav om tilknytning af markkort bl.a. af hensyn til effektiv kontrol af f.eks. fosforarealkrav og virksomhedens opgørelse af fradrag af visse arealer, der ikke indgår ved beregning af markens størrelse.

I gødningsplanlægningen skal virksomheden beregne kvælstofkvoten for planperioden. Landbrugsstyrelsen kontrollerer, om virksomhedens kvælstofkvote er korrekt beregnet, og i denne forbindelse kan der være behov for at se oplysningerne i gødningsplanlægningen. Det foreslås derfor, at ministeren bemyndiges til at fastsætte krav om indsendelse af gødningsplanlægningen. Det vil med den foreslåede bemyndigelse være muligt at stille krav om indsendelse af planlægningen og markkortet, hvis det anses for nødvendigt af hensyn til foretagelse af en effektiv kontrol.

Efter den foreslåede bemyndigelse i § 48 vil det være muligt at fastsætte regler om, at indsendelsen af gødningsplanlægningen skal foregå digitalt.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i lovforslagets § 41, stk. 2, bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelsen af det samlede landbrugsareal. Det er hensigten at afgrænse dette areal, så det omfatter arealer med et gødningsbehov samt udyrkede og udtagne arealer. I gødskningsloven anvendes begrebet dyrkede og udtagne arealer for de arealer, der skal indgå i gødningsplanlægningen. Det er ikke hensigten, at den foreslåede ændrede terminologi i sig selv ændrer på de arealer, der skal indgå i gødningsplanlægningen.

Det foreslås i § 43, stk. 1, at virksomheden skal anvende særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab. Miljø- og fødevareministeren udarbejder efter lovforslagets § 43, stk. 2, de skemaer, der er nævnt i stk. 1. Ministeren kan endvidere efter lovforslagets § 43, stk. 3, godkende andre skemaer end de skemaer, der er nævnt i stk. 2.

Det foreslås i lovforslagets § 43, stk. 4, at virksomheden skal opbevare gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst 5 år.

Den foreslåede bestemmelse i § 43 viderefører indholdsmæssigt gødskningslovens § 23 med en række ændringer i ordlyden i bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 41 og 43.

3.4.2. Gødningsregnskab

3.4.2.1. Gældende ret

De virksomheder, som er registreret i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2, stk. 2 og 3, skal efter gødskningslovens § 21 for hver planperiode foretage en gødningsplanlægning for dyrkede og udtagne arealer og efter § 22, stk. 1, udarbejde og indberette et gødningsregnskab for planperioden. Efter gødskningslovens § 5 må registrerede virksomheders forbrug af kvælstof til gødningsformål som beregnet i gødningsregnskabet ikke overstige virksomhedens kvote for kvælstof som beregnet i gødningsplanlægningen.

I gødningsregnskabet redegøres for alle de til virksomheden tilførte eller på virksomheden producerede typer af kvælstofholdig gødning, al den kvælstofholdige gødning, virksomheden har udbragt eller afsat i planperioden, samt virksomhedens lagerstatus primo og ultimo angivet i kg kvælstof. Heraf kan udledes virksomhedens samlede forbrug af kvælstofholdig gødning i planperioden. Gødningsregnskabet danner grundlag for Landbrugsstyrelsens kontrol med virksomhedens overholdelse af gødskningslovens § 5, harmonireglerne fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen og betingelserne for anvendelse af kvægundtagelsen til harmonireglerne i medfør af husdyrgødningsbekendtgørelsen.

De oplysninger, der skal fremgå af det indberettede gødningsregnskab, fremgår af gødskningslovens § 22, stk. 2-4. Efter gødskningslovens § 22, stk. 5, er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at fastsætte regler om udformning og indhold af indberetningerne efter § 22, stk. 2, om gødningsregnskabets indhold og udformning, jf. § 22, stk. 1 og 4, og om opbevaring af bilag m.v. samt om opgørelsen af arealer med gødningsbehov.

Gødningsregnskabet skal normalt indberettes den 31. marts i året efter udløbet af planperioden. Hvis den 31. marts er en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen normalt til den følgende hverdag. Gødningsregnskabet for planperioden 2018/2019 skal efter gødskningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, indberettes senest den 31. marts 2020.

Efter gødskningslovens § 22, stk. 2, skal virksomheden indberette oplysninger om virksomhedens husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode, til ministeren. Besætningsnummeret er det unikke nummer inden for hver dyreart, der anvendes i Miljø- og Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) til identifikation af en besætning, jf. bekendtgørelse nr. 1407 af 30. november 2018 om registrering af besætninger i CHR og bekendtgørelse nr. 598 af 31. maj 2017 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder. De samme oplysninger anvendes i forbindelse med opgørelsen af virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning efter gødskningslovens § 11, stk. 2, 1. pkt.

Gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af den gødningsplanlægning, som virksomheden udarbejder i henhold til gødskningslovens § 21, og skal indeholde den opgørelse af virksomhedens samlede kvote for kvælstof, som opgjort efter gødskningslovens §§ 6-8, jf. gødskningslovens § 22, stk. 4, nr. 1. Opgørelsen af virksomhedens samlede kvote for kvælstof er omtalt i afsnit 3.2.1.1, og gødningsplanlægningen i afsnit 3.4.1.1, hvortil der henvises.

Gødningsregnskabet skal endvidere angive virksomhedens forbrug af kvælstof, som opgjort efter gødskningslovens §§ 10-14. Ved opgørelsen af virksomhedens forbrug af kvælstof skal der bl.a. tages højde for, hvor stor en mængde gødning der har været på virksomheden i løbet af planperioden (primolager, modtaget gødning i løbet af planperioden og mængden af produceret husdyrgødning i løbet af planperioden). Herfra fratrækkes gødning, der er lagt på lager ved planperiodens slutning (ultimolager) og gødning, som virksomheden har afsat i løbet af planperioden. Der skal ved beregningen af forbruget af kvælstof også tages højde for den andel af den samlede mængde kvælstof i hver type husdyrgødning og anden organisk gødning, som afgrøderne maksimalt kan udnytte.

Som det fremgår ovenfor, regulerer gødskningslovens §§ 11-14 beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof i planperioden. Det fremgår eksplicit af bestemmelserne, hvilke elementer der skal indgå i beregningen af forbruget. Forbruget af kvælstof udgøres af en beregnet mængde. Der tages ikke højde for forbrugets reelle omfang, hvis det afviger fra den beregnede mængde. Det indebærer, at kvælstofholdig gødning, som en virksomhed ikke dokumenterbart har lagerført eller videresolgt, formodes forbrugt. Virksomheden kan dokumentere, f.eks. med et skatteregnskab, hvor gødningen fremgår som et aktiv, at gødningen reelt har været lagt på lager.

Når en mængde kvælstofholdig gødning formodes forbrugt, kan det medføre, at kvælstofkvoten overskrides, eller en overtrædelse af harmonireglerne hos virksomheden. Sådanne overtrædelser er sanktioneret med en administrativ bøde eller en politianmeldelse, hvis den beregnede bødestørrelse overstiger ca. 75.000 kr. Derudover kan overtrædelse af gødskningslovens § 5 efter bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse medføre nedsættelse af virksomhedens landbrugsstøtte eller i værste fald udelukkelse fra at ansøge om landbrugsstøtte.

Gødningsregnskabet skal endvidere efter gødskningslovens § 22, stk. 4, nr. 2, bl.a. indeholder oplysninger om det samlede areal med et gødningsbehov. Miljø- og fødevareministeren er i § 22, stk. 5, bl.a. bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelsen af arealer med gødningsbehov. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i gødskningsbekendtgørelsen, men det fremgår af Miljø- og Fødevareministeriets vejledning om gødsknings- og harmoniregler for den seneste planperiode, at virksomheden skal overføre sit samlede dyrkede, udyrkede og udtagne areal fra virksomhedens gødningsplanlægning til gødningsregnskabet. Det fremgår endvidere af vejledningen, at virksomheden i gødningsregnskabet skal oplyse sit harmoniareal, hvis virksomheden har husdyr eller modtager husdyrgødning.

Efter gødskningslovens § 23 er miljø- og fødevareministeren bemyndiget til at udarbejde skemaer, der skal anvendes til bl.a. udarbejdelse af gødningsregnskabet. Endvidere er miljø- og fødevareministeren i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, bemyndiget til bl.a. at fastsætte regler om digital indberetning af oplysningerne i gødskningslovens § 22, stk. 2-4. Bemyndigelserne er udnyttet til at fastsætte krav om digital indberetning af gødningsregnskabet via Miljø- og Fødevareministeriets selvbetjeningsportal www.landbrugsindberetning.dk.

Efter gødskningslovens § 23, stk. 3, skal virksomhedens gødningsplanlægning og gødningsregnskab opbevares i mindst 5 år.

Husdyrbrugloven regulerer opgørelsen af jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor i planperioden og jordbrugsvirksomhedens indgivelse af fosforregnskab. I lighed med, hvad der gælder for indberetning af kvælstofholdig gødning i gødningsregnskabet, skal jordbrugsvirksomheden i fosforregnskabet redegøre for alle de til virksomheden tilførte eller på virksomheden producerede typer af fosforholdig gødning, al den fosforholdige gødning, virksomheden har udbragt eller afsat i planperioden, samt virksomhedens lagerstatus primo og ultimo angivet i kg fosfor.

En jordbrugsvirksomhed er efter husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 5, en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2. Det indebærer, at pligten til at indberette et fosforregnskab omfatter de samme virksomheder, der efter gødskningsloven er forpligtet til at indberette et regnskab for kvælstof. Indberetningen af den fosforholdige gødning sker i det samme gødningsregnskab, som indberetningen af den kvælstofholdige gødning sker til.

Det fremgår af husdyrbruglovens § 5 p, stk. 1, at en jordbrugsvirksomhed hvert år skal udarbejde fosforregnskab for den afsluttede planperiode, og at fosforregnskabet skal indberettes til miljø- og fødevareministeren. Bestemmelsen svarer til gødskningslovens § 22, stk. 1, som er beskrevet ovenfor. Efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 51, stk. 1, skal fosforregnskabet indberettes til Landbrugsstyrelsen senest den 31. marts i året efter planperiodens afslutning.

I henhold til husdyrbruglovens § 5 p, stk. 2, skal jordbrugsvirksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, indberette størrelsen af dette lager udtrykt i kilogram fosfor til ministeren. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet. Herved kommer oplysningerne om lagerbeholdningen udtrykt i kg fosfor ind i gødningsregnskabet. Bestemmelsen svarer til gødskningslovens § 22, stk. 3, hvorefter virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning, skal indberette størrelsen af dette lager. I medfør af gødskningsloven indberetter virksomheden imidlertid alene størrelsen af lageret udtrykt i kg kvælstof.

Efter husdyrbruglovens § 5 p, stk. 3, skal fosforregnskabet opgøres på grundlag af de indberetninger, der er nævnt i husdyrbruglovens § 5 p, stk. 2, og gødskningslovens § 22, stk. 2, og angive jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor, som opgjort på grundlag af reglerne i husdyrbruglovens §§ 5 g-5 k. Efter gødskningslovens § 22, stk. 2, som er omtalt ovenfor, skal oplysninger om virksomhedens husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode, indberettes til ministeren. Oplysningerne efter gødskningslovens § 22, stk. 2, vil således også kunne anvendes i forbindelse med udarbejdelsen af fosforregnskabet.

Fosforregnskabet skal indeholde opgørelsen af jordbrugsvirksomhedens samlede forbrug af fosfor som opgjort efter reglerne i husdyrbruglovens §§ 5 g-5 k. Jordbrugsvirksomhedens forbrug af fosfor beregnes som den producerede mængde af fosfor i husdyrgødning i planperioden, tillagt planperiodens primolager af fosforholdig gødning og fratrukket planperiodens ultimolager af fosforholdig gødning. Hertil tillægges modtaget og fratrækkes afsat fosforholdig gødning i planperioden. Det samlede forbrug af fosfor i gødningen svarer til den totale mængde af fosfor i gødningen, og det er dermed denne mængde, der skal indberettes i regnskabet.

Ligesom det er tilfældet for kvælstof, udgør forbruget af fosfor en beregnet mængde. Hvis en virksomhed ikke dokumenterbart har lagerført eller videresolgt en mængde fosforholdig gødning, formodes denne mængde således forbrugt. Virksomheden kan dokumentere, f.eks. med et skatteregnskab, hvor gødningen fremgår som et aktiv, at gødningen reelt har været lagt på lager. Beregningen af det samlede forbrug af fosfor er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.2.1.

Landbrugsstyrelsen kontrollerer overholdelsen af visse af husdyrbruglovens og husdyrgødningsbekendtgørelsens regler ud fra de oplysninger, som jordbrugsvirksomheden har indberettet i fosforregnskabet. Det gælder bl.a. jordbrugsvirksomhedens overholdelse af fosforlofterne.

For at lette administrationen er miljø- og fødevareministeren i § 5 p, stk. 4, – i lighed med, hvad der gælder for gødningsregnskabet efter gødskningsloven – bemyndiget til at fastsætte regler om fosforregnskabets udformning til brug for tilsynsmyndighedens it-mæssige registrering af de indsendte oplysninger. Miljø- og fødevareministeren er endvidere bemyndiget til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger fosforregnskabet skal indeholde med henblik på at kunne foretage en kontrol af, om loven er overholdt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om opbevaring af bilag til dokumentation af oplysningerne angivet i fosforregnskabet.

I husdyrbruglovens § 5 q, stk. 1, er det fastsat, at miljø- og fødevareministeren udarbejder skemaer, der skal anvendes til jordbrugsvirksomhedens udarbejdelse af fosforregnskabet. I henhold til stk. 2 kan miljø- og fødevareministeren godkende andre skemaer, herunder skemaer, der er baseret på it-systemer. Det er fastsat i stk. 3, at jordbrugsvirksomhedens fosforregnskab skal indberettes på et skema, der er udarbejdet eller godkendt af miljø- og fødevareministeren. Jordbrugsvirksomheden skal opbevare fosforregnskabet i mindst 5 år.

Ministeren er i husdyrbruglovens § 69 bemyndiget til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af husdyrbrugloven eller regler fastsat i medfør af loven. Bemyndigelsen er udnyttet til at fastsætte krav om digital indberetning af fosforregnskabet, der skal indberettes i Miljø- og Fødevareministeriets selvbetjeningsportal www.landbrugsindberetning.dk.

Husdyrbruglovens omtalte bemyndigelser til miljø- og fødevareministeren er udmøntet i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

3.4.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de eksisterende regler om gødningsregnskabet i vidt omfang bør videreføres, idet gødningsregnskabet fungerer som en del af det samlede administrations- og kontrolgrundlag.

Det er dog Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at reglerne om gødningsregnskabet bør omfatte både indberetning af et regnskab for kvælstof og fosfor.

Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at reglerne om gødningsregnskabet kan forenkles i forhold til den gældende regel i gødskningsloven, således at indberetning af oplysninger om husdyrbesætning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2, og oplysninger om slutlager af anden organisk gødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 3, ikke nævnes eksplicit i bestemmelsen. En forenkling af bestemmelsen vil ikke ændre på indberetningsforpligtelsen, og indberetning af oplysninger om husdyrbesætning og om slutlager af anden organisk gødning vil fortsat være omfattet af bestemmelsen.

Det er tillige Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at terminologien i den foreslåede bestemmelse om gødningsregnskab bør ensrettes med terminologien i den foreslåede bestemmelse om gødningsplanlægning, således at både gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet omfatter virksomhedens samlede landbrugsareal. Det er ligeledes ministeriets vurdering, at det bør tydeliggøres, at virksomhedens harmoniareal også skal indberettes i gødningsregnskabet.

3.4.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 42, stk. 1, at en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, hvert år skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode. Gødningsregnskabet skal indberettes til miljø- og fødevareministeren.

Forslaget til § 42, stk. 1, viderefører gødskningslovens § 22, stk. 1, dog således at bestemmelsen fremover også vil omfatte opgørelse af forbruget af fosfor, idet fosforregnskabet med forslaget til § 42, stk. 2, bliver en del af gødningsregnskabet. Forslaget viderefører således indholdsmæssigt også husdyrbruglovens § 5 p, stk. 1, om fosforregnskabet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheder, der er registreret eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab, årligt skal indberette et gødningsregnskab for den afsluttede planperiode.

Ved fortsat at kræve årlig indberetning af et gødningsregnskab kan Landbrugsstyrelsen føre kontrol med, at virksomheden ikke overskrider den samlede kvote for kvælstof for planperioden, og det kan kontrolleres, at virksomheden overholder harmonikravet og fosforarealkravet, som er fastsat i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Det foreslås i § 42, stk. 2, at gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af virksomhedens gødningsplanlægning, jf. § 41, og angive virksomhedens samlede kvote for kvælstof, jf. §§ 13-17, og virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål, jf. §§ 18-35, det fosforloft, der er tilknyttet gødningen, jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., oplysninger om husdyrbesætning, størrelsen på virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal og oplysninger om virksomhedens aftaler om forpagtning til brug for udbringning af husdyrgødning og om virksomhedens husdyrgødningsaftaler.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 22, stk. 2-4, med de ændringer der følger af, at forbruget af fosfor og virksomhedens fosforloft fremover skal indberettes i medfør af gødskningsloven, og at begrebet ”det samlede areal med et gødningsbehov” foreslås ændret til ”virksomhedens samlede landbrugsareal og harmoniareal”. Med forslaget foreslås bestemmelsen endvidere forenklet, således at der f.eks. ikke eksplicit nævnes indberetning af størrelsen på virksomhedens slutlager af anden organisk gødning, som i den gældende gødskningslov er nævnt i § 22, stk. 3. Det følger dog af den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 2, nr. 1, om angivelse af virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål, at virksomhedens ultimolager af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper skal angives i gødningsregnskabet. Den foreslåede forenkling af bestemmelsen ændrer ikke på indberetningsforpligtelsen.

Det er virksomhedens ansvar, at alle oplysninger, herunder fortrykte oplysninger, i det indsendte gødningsregnskab er i overensstemmelse med de faktiske forhold på virksomheden.

Gødningsindberetningssystemet er opbygget som et tillidsbaseret selvangivelsessystem, hvorefter virksomheden hvert år udarbejder en opgørelse i gødningsregnskabet over, hvor meget kvælstof og fosfor den pågældende virksomhed har brugt. Landbrugsstyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om virksomhedens produktion, forbrug, modtagelse, afsættelse og lager af kvælstof- og fosforholdig gødning, og det er derfor virksomheden selv, der er ansvarlig for, at gødningsregnskabet er korrekt udfyldt, og at virksomheden kan dokumentere oplysningerne.

Indberetningssystemet vil ikke kunne fungere, hvis det er muligt for virksomheden bevidst eller ubevidst at opgive en mindre mængde gødning, end virksomheden reelt har haft til rådighed. Hvis virksomheden efterfølgende får mulighed for - udokumenteret - at forøge sit ultimolager af kvælstof- og fosforholdig gødning, vil dette naturligt indebære en nærliggende risiko for omgåelse af reglerne.

Det følger implicit af gødskningsloven, at hvis en mængde kvælstofholdig gødning, som i planperioden har været på virksomheden, ikke er indberettet i gødningsregnskabet som enten lagt på lager ved planperiodens slutning eller indberettet som videresolgt, formodes det, at gødningen er udbragt på virksomhedens arealer. Dette følger særligt af bestemmelserne i gødskningslovens § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1, § 13, stk. 1, og § 14, stk. 1, i sammenhæng med reglerne om, hvilke oplysninger der skal indberettes i gødningsregnskabet, jf. § 22, og hvilke oplysninger om salg af gødning, der skal indberettes i det gødningsleverandørregister, som er oprettet i medfør af bemyndigelsen i § 24. Gødning, som indgår i virksomhedens primolager som opgjort efter gødskningslovens § 11, stk. 3, § 11 a, stk. 2, § 13, stk. 2, og 14, stk. 3, og husdyrgødning, som er produceret på virksomheden i planperioden, jf. § 11, stk. 2 og 5, formodes således efter § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1, § 13, stk. 1, og § 14, stk. 1, at indgå i den totale mængde af kvælstof, der er udbragt på virksomhedens arealer, medmindre gødningen er indberettet som afsat efter § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, eller efter regler udstedt i medfør af § 22, stk. 5, eller § 24, eller gødningen er lagerført ved planperiodens slutning efter regler udstedt i medfør af § 11, stk. 3, § 11 a, stk. 2, § 13, stk. 2, eller § 14, stk. 3.

Gødningsindberetningssystemet kan derfor anses for at være et lukket system, hvor det ikke er muligt at modtage eller producere gødning, der ikke redegøres for. Hvis der alligevel ikke redegøres for gødningen, formodes denne udbragt på virksomhedens arealer, med den virkning at gødningen indgår i beregningen af virksomhedens forbrug af kvælstof- og fosforholdig gødning i planperioden. Hvis virksomheden dermed har forbrugt mere gødning end virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden, vil virksomheden have overtrådt lovforslagets § 12 og risikerer dermed at få en bøde for overskridelse af kvælstofkvoten og en nedsættelse af landbrugsstøtten som følge af overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse.

Det foreslås i lovforslagets § 42, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om gødningsregnskabets udformning og indhold, herunder hvilke oplysninger der skal indberettes. Ministeren fastsætter endvidere regler om opbevaring af bilag, om frister for indberetning af gødningsregnskabet m.v.

Virksomheden skal efter den foreslåede § 43, stk. 1, anvende særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab. Virksomheden skal endvidere efter forslaget til § 43, stk. 4, opbevare gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst 5 år.

Efter lovforslagets kontrolbestemmelser skal virksomheden endvidere kunne fremvise planlægningen, regnskabet og bilagene på forespørgsel i forbindelse med en eventuel kontrol. Det er hensigten, at indberetningen af gødningsregnskabet skal ske digitalt, og at regnskabet skal indberettes i foråret året efter udløbet af planperioden.

Den foreslåede bestemmelse i § 43 viderefører indholdsmæssigt gødskningslovens § 23 med en række ændringer i ordlyden i bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 42 og 43.

3.4.3. Gødningsleverandører

3.4.3.1. Gældende ret

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 24, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte regler om, at virksomheder, der sælger eller afgiver kvælstofholdig gødning, skal indberette visse oplysninger til Miljø- og Fødevareministeriet. I husdyrbruglovens § 5 r, stk. 1, 1. pkt., er der en enslydende bemyndigelse for så vidt angår indberetning af fosforholdig gødning. Oplysningerne, der skal indberettes efter gødskningsloven og husdyrbrugloven, omfatter oplysninger om, hvortil der er afsat gødning, herunder den afsatte gødningstype og -mængde og kvælstof- og fosforindholdet i den afsatte gødning.

Efter gødskningslovens § 24, 2. pkt., skal indberetningen omfatte al gødning, der er solgt eller afsat henholdsvis med og uden afgift, jf. kvælstofafgiftsloven. Der findes ikke en tilsvarende bestemmelse i husdyrbrugloven.

Virksomhedsbegrebet i gødskningslovens § 24 og husdyrbruglovens § 5 r skal forstås bredt. Begrebet omfatter således både offentlige myndigheder, biogas-, forarbejdnings-, forbrændingsanlæg og brændingsanlæg og virksomheder, uanset om de er registreret efter gødskningslovens § 2. Det kan f.eks. dreje sig om leverandører af handelsgødning og kommuner, der leverer slam til jordbrugsformål.

Bemyndigelsen i gødskningslovens § 24, 1. pkt., er bl.a. udnyttet til at fastsætte bestemmelser i gødskningsbekendtgørelsens § 31, stk. 1 og 2, om, at virksomheder, der sælger, afgiver eller afsætter kvælstofholdig handelsgødning, senest den 2. september 2019 skal indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden 2018/2019. Bemyndigelsen er endvidere anvendt til at fastsætte bestemmelser i gødskningsbekendtgørelsens § 32, stk. 1, om, at offentlige myndigheder, der afsætter anden organisk gødning end husdyrgødning, biogasanlæg, der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som afsætter afgasset biomasse, forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som afsætter husdyrgødning, forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning, samt andre virksomheder, der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, senest den 2. september 2019 skal indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden 2018/2019, uanset om leverancen sker igennem tredjemand. Gødningen anses for afsat inden for planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden, også selvom den fysiske levering sker på et andet tidspunkt.

I medfør af bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 r, stk. 1, 1. pkt., er der fastsat bestemmelser i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 67 vedrørende leverandører af fosforholdig handelsgødning svarende til gødskningsbekendtgørelsens § 31, stk. 1 og 2. Bemyndigelsen er desuden udnyttet til for så vist angår fosfor at fastsætte regler i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 68, stk. 1, der svarer til gødskningsbekendtgørelsens regler i § 32, stk. 1, vedrørende leverandører af organisk gødning, der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2.

Miljø- og fødevareministeren har endvidere i gødskningslovens § 24, 3. pkt., bemyndigelse til at fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg, forarbejdningsanlæg samt forbrændingsanlæg og brændingsanlæg skal indberette, hvorfra de modtager gødning, herunder gødningstypen og -mængden, samt kvælstofindholdet i den modtagne gødning. Denne bemyndigelse er bl.a. udnyttet til at fastsætte en bestemmelse i gødskningsbekendtgørelsens § 32, stk. 4, om, at biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning, og forbrændingsanlæg og brændingsanlæg, der ikke er registreret efter gødskningslovens § 2, og som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, senest den 2. september 2019 digitalt skal indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem de har modtaget gødning fra i planperioden 2018/2019. For så vidt angår fosfor har ministeren i husdyrbruglovens § 5 r, stk. 1, 2. pkt., en bemyndigelse svarende til gødskningslovens § 24, 3. pkt., der er udnyttet til at fastsætte regler i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 68, stk. 4, der svarer til reglerne i gødskningsbekendtgørelsens § 32, stk. 4.

De oplysninger, der indberettes efter gødskningsloven og husdyrbrugloven, samles i en oversigt, der betegnes Leverandørregister for gødningsleverancer. Leverandørregisteret kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Leverandøren af gødningen skal ansøge om tilmelding til registeret via Miljø- og Fødevareministeriets Tast Selv-service.

Landbrugsstyrelsen anvender de indberettede oplysninger til at kontrollere, om virksomhederne, der modtager gødningen, har medtaget gødningen i deres gødningsregnskab, og til at fortrykke oplysninger i virksomhedernes gødningsregnskab, så det er lettere for virksomhederne at indberette deres regnskab.

Ved opgørelsen af kvælstofindholdet i forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og handelsgødning skal virksomheden anvende leverandørens angivelse af den totale mængde af kvælstof i den leverede gødning, jf. gødskningslovens § 11 a, stk. 1, § 13, stk. 1, og § 14, stk. 1. Gødningsleverandøren skal derfor oplyse modtageren af gødningen om kvælstofindholdet i den leverede gødning. Læs mere om opgørelsen af den totale mængde af kvælstof i de enkelte gødningstyper i afsnit 3.2.1.2.1.

Ved opgørelsen af fosforindholdet i forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og handelsgødning skal virksomheden anvende leverandørens angivelse af den totale mængde af fosfor i den leverede gødning, jf. husdyrbruglovens § 5 i, stk. 1, § 5 j, stk. 1, og § 5 k, stk. 1.

Ved levering af gødning til virksomheder eller privatpersoner skal der betales kvælstofafgift af den leverede gødning efter reglerne i kvælstofafgiftsloven, medmindre modtageren af gødningen er registreret efter gødskningslovens § 2, eller at leverandøren og modtageren af gødningen er registreret som gødningsleverandører hos SKAT. Afgiften omfatter visse uorganiske, mineralske og organiske gødninger. Formålet med kvælstofafgiften er at regulere kvælstofforbruget udenfor de registrerede virksomheder.

Det følger endvidere af bekendtgørelse nr. 862 af 27. august 2008 om gødning og jordforbedringsmidler m.v., som er fastsat i medfør af lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2017 (gødningsloven), at gødning, der påtænkes solgt i Danmark, skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen. Tillige følger det af bekendtgørelse nr. 863 af 27. august 2008 om begrænsning af salg af gødning der indeholder ammoniumnitrat, som også er fastsat i medfør af gødningsloven, at der er visse begrænsninger i, hvilke virksomheder der kan modtage handelsgødning, der indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat.

3.4.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at gødskningslovens ordning om gødningsleverandørers indberetning ved afgivelse eller modtagelse af kvælstofholdig gødning har fungeret efter hensigten, og at ordningen bør videreføres.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslagets krav til gødningsleverandørers indberetning også skal omfatte fosforholdig gødning. Som følge af forslaget om, at forbruget af bioaske skal indberettes i gødningsregnskabet, bør leverandørerne af gødningen endvidere forpligtes til at indberette, når de afgiver eller modtager bioaske.

Det er afgørende for det danske kvælstof- og fosforregnskab, at data fra Leverandørregister for gødningsleverancer stemmer overens med de leverede mængder af kvælstof og fosfor, der bringes ud på landbrugsjorden. Leverandørregisteret skaber sammen med gødningsregnskaberne et overordnet regnskab over anvendelsen og transaktionerne af gødning i Danmark. Data fra Leverandørregister for gødningsleverancer leveres videre til virksomhedernes gødningsregnskaber og er dermed med til at skabe et overblik over den enkelte virksomheds forbrug af kvælstof og fosfor. Leverandørregisteret udgør derfor et vigtigt instrument for Landbrugsstyrelsens kontrol med virksomhedernes gødningsforbrug.

Biogasanlæg er væsentlige leverandører af afgasset biomasse produceret fra husdyrgødning og anden organisk gødning. Der er i de seneste år løbende kommet flere biogasanlæg, og der afsættes i stigende grad husdyrgødning til disse anlæg. Alene fra planperioden 2012/2013 til 2016/2017 er antallet af biogasanlæg tilmeldt Leverandørregister for gødningsleverancer steget fra 37 til 58. I 2012 blev der leveret 1,6 mio. tons husdyrgødning til biogasanlæg. I 2016 blev der leveret 4,2 mio. tons til biogasanlæg. Miljø- og Fødevareministeriet skønner, at dette tal vil stige til ca. 7 mio. tons husdyrgødning, svarende til ca. 20 pct. af den producerede mængde i 2020.

Landbrugsstyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af data indtastet i Leverandørregister for gødningsleverancer konstateret uforholdsmæssige store afvigelser mellem modtagne og afsatte mængder af kvælstof forgasset i biogasanlæg. For at sikre pålidelige data i Leverandørregisteret er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den gældende bemyndigelse til at stille krav om indberetning fra gødningsleverandørerne bør udvides, således at der kan stilles specifikke krav til prøveudtagning og foretages kontrol i forhold til udtagne prøver. Formålet er at sikre, at prøver udtages, så de er så repræsentative som muligt og foretages på den samme måde hver gang for at kunne dokumentere kvælstof- og fosforindhold i gødningen. Formålet med at indberette analyseresultater er samtidig at give myndighederne indblik i, om der er væsentlige afvigelser fra de konkrete analyser i forhold til de normer for opgørelse af produktionen af husdyrgødning, der anvendes i gødningsregnskabet. Yderligere er det med henblik på at kontrollere, om der er store svind af kvælstof og fosfor i f.eks. biogasanlæggene.

3.4.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 36, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren fører et register over oplysninger om gødningsleverancer fra virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der sælger, afgiver eller modtager gødning. Registeret benævnes Leverandørregister for gødningsleverancer.

I medfør af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 24 er der oprettet et Leverandørregister for gødningsleverancer. Det er hensigten, at dette register videreføres.

Den foreslåede bestemmelse i § 36 afløser gødskningslovens § 24. Bestemmelsen vil fremover også omfatte indberetning af afsat eller modtaget fosforholdig gødning, og bestemmelsen afløser således også bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 r. Som følge af indarbejdelsen af husdyrbruglovens § 5 r i bestemmelsen indeholder bemyndigelsen også en hjemmel til at fastsætte regler om det fosforloft, der efter husdyrbrugloven er tilknyttet gødningen. Da bioaske foreslås omfattet af loven, indebærer det, at det eksisterende leverandørregister udvides til at omfatte leverandører af bioaske.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i lovforslagets § 36, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte regler om, at de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, skal indberette følgende til Leverandørregister for gødningsleverancer: Hvortil der er afsat gødning, den afsatte gødningstype og -mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den afsatte gødning, den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den afsatte gødning, samt det fosforloft, der er tilknyttet den afsatte gødning, jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Det foreslås i lovforslagets § 36, stk. 3, at indberetningen af kvælstofholdig gødning skal omfatte al gødning, der er solgt eller afgivet henholdsvis med og uden afgift, jf. kvælstofafgiftsloven.

Det foreslås i lovforslagets § 36, stk. 4, at ministeren kan fastsætte regler om, at de anlæg, der er omfattet af § 3, stk. 2, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3, skal indberette følgende til Leverandørregister for gødningsleverancer: Hvorfra de modtager gødning, den modtagne gødningstype og -mængde, den totale mængde af kvælstof og fosfor i den modtagne gødning, den andel af den totale mængde af kvælstof, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof i den modtagne gødning, samt det fosforloft, der er tilknyttet den modtagne gødning, jf. lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Det foreslås i § 36, stk. 5, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om den form, som indberetninger til Leverandørregister for gødningsleverancer skal have.

Gødningsleverandøren skal løbende indberette oplysninger om gødningsleverancerne i Leverandørregisteret. Oplysninger om leverancerne noteres for den leverandør, der indberetter oplysningerne. For at gødningsleverandøren kan foretage den pligtmæssige indberetning, kræver det, at leverandøren opretter sig i systemet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 kan anvendes til at fastsætte regler om, hvordan indberetningen skal foretages og i hvilken form.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 36, stk. 6, bemyndiget til at fastsætte regler om prøveudtagning, analysemetoder, opbevaring af prøver og analyseresultater, indberetning af analyseresultater, opgørelse og indberetning af primo- og ultimolager og afvigelser ved bearbejdningsprocessen for de virksomheder, herunder anlæg, og offentligt ejede virksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1 og 2, eller regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 indebærer, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om gødningsleverandører i lovforslaget er bredere end den gældende regel i gødskningsloven. Den foreslåede bredere bemyndigelse medfører, at Landbrugsstyrelsen kan foretage en kvalitetssikret kontrol af dataenes validitet.

Lovforslagets § 3 indeholder en bestemmelse om anvendelsesområdet for bestemmelserne om gødningsleverandører, og det følger derfor af § 3, hvilke virksomheder m.v. der kan underlægges en forpligtelse til at indberette i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 3, 36 og 37.

3.4.4. Indberetning og opgørelse af arealer etableret med efterafgrøder

3.4.4.1. Gældende ret

Efter gødskningslovens § 21 a skal virksomheden hvert år indberette virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af §§ 18 og 18 a.

For at kunne administrere og kontrollere reglerne vedrørende efterafgrøder er det nødvendigt at have et entydigt billede af, hvor mange efterafgrøder den enkelte virksomhed etablerer. Efterafgrøder skal efter plantedækkebekendtgørelsens § 3, stk. 2, være etableret i begyndelsen af planperioden (senest den 1. eller 20. august). Det er hensigtsmæssigt, at Landbrugsstyrelsen hurtigt herefter får klarhed over, hvor mange efterafgrøder virksomheden har etableret, og om virksomheden eventuelt vil anvende et overskud af efterafgrøder eller bruge alternativer til opfyldelse af reglerne for de efterafgrødekrav, hvor det er muligt. Landbrugsstyrelsen vil umiddelbart herefter have mulighed for fysisk at kontrollere, at efterafgrøderne er etableret som indberettet. Samtidigt er det hensigtsmæssigt, hvis indberetningen kan ændres frem til det tidspunkt, hvor virksomheden kan vurdere, om efterafgrøden er veletableret.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 21 a, stk. 2, 1. pkt., bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indberetningen, herunder udformning og indhold og fristen for indberetning.

I medfør af gødskningslovens § 21 a, stk. 2, 1. pkt., er det fastsat i plantedækkebekendtgørelsens § 15, stk. 1, at indberetningen af virksomhedens samlede areal udlagt med efterafgrøder skal ske senest den 31. august i den planperiode, der indberettes om. Ligeledes vil virksomheden som hovedregel skulle tilmelde sig de ordninger om alternativer, der er fastsat i medfør af gødskningslovens § 19, stk. 1, på dette tidspunkt, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 15, stk. 2. I planperioden 2018/2019 skal indberetning af arealer med efterafgrøder og ændringer heri dog senest ske den 10. september 2018, jf. § 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1051 af 17. august 2018 om ændring af bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. Indberetning i planperioden 2018/2019 af anvendelse af et eller flere alternativer til efterafgrøder og ændringer heri skal senest ske den 10. september 2018.

Indberetningen af efterafgrødearealet og tilmelding til alternativordningerne skal foretages elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 15, stk. 4.

Bemyndigelsen i § 21 a, stk. 2, 1. pkt., er endvidere udmøntet i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder. Det fremgår af denne bekendtgørelses § 8, at plantedækkebekendtgørelsens § 15, stk. 4, 5 og 7, finder tilsvarende anvendelse for virksomheders indberetning af arealer med målrettede efterafgrøder.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 21 a, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til at fastsætte krav om, at virksomheden angiver efterafgrødernes placering på virksomhedens arealer. Formålet med bemyndigelsen er at kunne sikre en effektiv kontrol af det målrettede efterafgrødekrav, der kan fastsættes i medfør af gødskningslovens § 18 a, stk. 1, herunder særligt, om efterafgrøderne er udlagt i de berørte områder. Bemyndigelsen i gødskningslovens § 21 a, stk. 2, 2. pkt., er endnu ikke udnyttet.

Som det fremgår ovenfor af afsnit 3.4.1.1, foretager virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2, en gødningsplanlægning efter gødskningslovens § 21, stk. 1, der angiver, hvilke afgrøder virksomheden planlægger at dyrke i planperioden, herunder f.eks. efterafgrøder. Gødningsplanlægningen kan udarbejdes i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA) i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

De virksomheder, som kun er omfattet af lovens kapitel 3, men som ikke samtidig er omfattet af lovens kapitel 2, er ikke omfattet af kravet i gødskningslovens § 21 om udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødskningslovens § 22 om udarbejdelse og indberetning af gødningsregnskab. For nærmere oplysninger om, hvilke virksomheder der er omfattet af henholdsvis gødskningslovens kapitel 2 og 3, henvises til afsnit 3.1.2.1.1 og 3.1.2.2.1 ovenfor.

Miljø- og fødevareministeren er i gødskningslovens § 20 bemyndiget til at fastsætte regler om kontrol af de virksomheder, der ikke er omfattet af lovens kapitel 2, og til at fastsætte krav om, at disse virksomheder udarbejder og opbevarer en markplan, som viser omfanget af plantedækket og andre dyrkningsrelaterede tiltag. I medfør af bemyndigelsen i gødskningslovens § 20 kan der fastsættes regler om, at virksomhederne i konkrete tilfælde skal indsende disse planer med henblik på kontrol. Bemyndigelsen er udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens § 16, hvor det fremgår, at virksomhederne skal indgive en markplanlægning, der viser de arealer, der i planperioden er dyrket med afgrøder, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 1. Planlægningen skal være indgivet senest 17. april, jf. fællesskemabekendtgørelsens § 7, stk. 1.

Efter plantedækkebekendtgørelsens § 16, stk. 2, skal virksomheden i forbindelse med gødnings- eller markplanlægningen opgøre sit efterafgrødekrav i hektar. Opgørelsen skal finde sted senest 17. april, jf. fællesskemabekendtgørelsens § 7, stk. 1. Opgørelsen sker i GKEA, som findes i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Det fremgår af § 9 i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder, at plantedækkebekendtgørelsens § 16, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for målrettede efterafgrøder, og at oplysningerne skal indgives elektronisk ved brug af Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

Husdyrefterafgrødekravet i medfør af husdyrbrugloven og det generelle efterafgrødekrav i medfør af gødskningsloven bliver behandlet administrativt som ét samlet efterafgrødekrav, der administreres og kontrolleres af den samme myndighed – det vil sige Landbrugsstyrelsen.

Det fremgår af husdyrbruglovens § 5 f, at jordbrugsvirksomheden hvert år skal indberette jordbrugsvirksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret husdyrefterafgrøder efter regler fastsat i medfør af § 5 e, stk. 1. Bemyndigelsen i § 5 f, stk. 2, er udnyttet til at fastsætte en bestemmelse i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 40 om, at indberetningen skal foretages senest den 31. august i den planperiode, der indberettes om, i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service.

I forbindelse med virksomhedens gødningsplanlægning for planperioden efter gødskningslovens § 21 i Tast selv-service foretages der både en opgørelse af virksomhedens efterafgrødekrav i hektar, jf. plantedækkebekendtgørelsens § 15, en opgørelse af det målrettede efterafgrødekrav i hektar, jf. § 8 i bekendtgørelse om krav om målrettede efterafgrøder, og en opgørelse af husdyrefterafgrødekravet i hektar, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 41.

3.4.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at ordningen om indberetning og opgørelse af efterafgrødekrav i vidt omfang bør videreføres, idet indberetningen og opgørelsen fungerer som en del af det samlede administrations- og kontrolgrundlag.

Virksomhedernes indberetninger er i dag en vigtig forudsætning for Landbrugsstyrelsens kontrol med overholdelsen af reglerne, fordi indberetningerne indeholder oplysninger om bl.a. virksomhedernes arealer, som Landbrugsstyrelsen ikke er i besiddelse af. Efter de gældende regler i gødskningsloven indeholder virksomhedens indberetning af efterafgrøder alene en angivelse af det samlede antal hektar, der er etableret med efterafgrøder. Da der de seneste år er etableret flere nye efterafgrødeordninger, har Landbrugsstyrelsen af hensyn til administrationen og kontrollen med reglerne behov for en mere præcis angivelse af, hvor efterafgrøderne er placeret. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bemyndigelsen til at fastsætte krav til virksomhedens indberetning af efterafgrøder bør formuleres bredere end de nuværende bestemmelser, så der sikres et bedre overblik over, hvor efterafgrøder til opfyldelsen af de forskellige efterafgrødekrav er placeret.

Samtidig bør bestemmelsen tage højde for eventuelle ændrede behov for indberetninger. Den teknologiske udvikling medfører, at der løbende udvikles nye måder at kontrollere overholdelsen af reglerne og nye indberetningsmuligheder, der bygger på it-systemer. Det er sandsynligt, at nye kontrolmetoder fremover vil kunne betyde, at kravene til virksomhedernes indberetninger kan forsimples eller ændres, idet Landbrugsstyrelsen vil kunne indhente de relevante oplysninger på anden vis.

I dag foretager Landbrugsstyrelsen en fysisk og administrativ kontrol af, om virksomhederne overholder reglerne. I forbindelse med en fysisk kontrol på virksomhedens bedrift kontrollerer Landbrugsstyrelsen bl.a., om de indberettede efterafgrøder er etableret, og om de etablerede efterafgrøder opfylder reglerne. Der foretages en fysisk kontrol på en nærmere fastlagt procentdel af de virksomheder, der er omfattet af reglerne i gødskningsloven.

I takt med den teknologiske udvikling udvikles der løbende nye digitale værktøjer, som vil kunne bruges i forbindelse med kontrol af overholdelsen af reglerne. Det er Miljø- og Fødevareministeriets forventning, at satellitbilleder fremover vil kunne give et så præcist billede af en virksomheds arealer, at en analyse af sådanne billeder vil kunne anvendes til kontrol af, om virksomheden har etableret de pålagte efterafgrøder og eventuelt til kontrol af andre krav. En sådan kontrol via satellitbilleder kaldes monitorering. Monitorering vil kunne betyde, at det kan blive muligt for Landbrugsstyrelsen at kontrollere virksomheders marker med efterafgrøder, så det i de fleste tilfælde ikke længere vil være nødvendigt at sende en kontrollør ud på virksomhedens bedrift. Det betyder samtidig, at kravene til virksomhedernes indberetninger eventuelt på sigt vil kunne lempes, idet Landbrugsstyrelsen vil modtage de relevante oplysninger om placeringen af efterafgrøderne ud fra satellitbilleder.

3.4.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 44, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at virksomheder, der er omfattet af § 4, hvert år skal indberette og opgøre virksomhedens arealer, hvorpå der er etableret plantedække efter regler fastsat i medfør af § 38, stk. 1, og § 39, og indgive indberetningen og opgørelsen til ministeren. Den foreslåede bestemmelse viderefører ordningen i gødskningslovens § 21 a for så vidt angår indberetning af virksomhedens arealer med efterafgrøder og alternativer.

Indberetningen skal vise, hvor virksomheden har etableret efterafgrøderne.

I opgørelsen af efterafgrødekravet opgør virksomheden, om efterafgrødekravet er opfyldt og angiver, om efterafgrødekravet – for de efterafgrødekrav hvor det er muligt – er opfyldt ved anvendelse af overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder. I opgørelsen af efterafgrødearealet kan oplysningerne fra indberetningen af efterafgrøderne genbruges.

Miljø- og fødevareministeren foreslås i § 44, stk. 2, bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om indberetningen og opgørelsen, herunder om udformning, indhold og fristen for indgivelse. Ministeren kan efter forslaget endvidere fastsætte regler om, at indberetningen efter stk. 1 skal tilknyttes et markkort.

Efter bestemmelsen kan der fastsættes regler om frister for indgivelse af indberetningen og opgørelsen. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at fastsætte en frist for indgivelse af både indberetningen og opgørelsen i efteråret, så Landbrugsstyrelsen modtager oplysningerne, umiddelbart efter efterafgrøderne er etableret. Virksomheden vil dermed på samme tidspunkt få et overblik over størrelsen på efterafgrødekravene og over, om der er udlagt nok til at opfylde kravene. Samtidig vil det betyde, at Landbrugsstyrelsen allerede i efteråret kan kontrollere, om efterafgrødekravet er overholdt.

For at sikre et bedre overblik over placeringen af de efterafgrøder, der skal indgå i opfyldelsen af de forskellige efterafgrødekrav, er det i første omgang hensigten at udnytte bemyndigelsen til at udbygge reglerne om indberetning af efterafgrøder, således at virksomhedens areal skal indberettes på markniveau. I forlængelse heraf kan der endvidere fastsættes regler om, at der skal indgives et markkort, hvor efterafgrødernes præcise placering indtegnes.

Det er muligt, at monitorering af virksomhedernes arealer med efterafgrøder vil medføre, at Landbrugsstyrelsen ad denne vej vil kunne indhente oplysninger om virksomhedernes arealer, som i dag fås via virksomhedernes indberetninger.

Det vil inden for lovforslagets rammer være muligt at lade den fysiske kontrol med overholdelsen af reglerne helt eller delvis erstattes af monitorering.

Kravene til virksomhedernes indberetninger vil derfor løbende kunne ændres i takt med den teknologiske udvikling. Den foreslåede bemyndigelse i § 44, stk. 2, vil derfor kunne anvendes til at fastsætte kravene til indholdet og udformningen af virksomhedernes indberetning og opgørelse af efterafgrøder ved bekendtgørelse, så kravene løbende tilpasses til eventuelle nye kontrolmetoder og indberetningssystemer.

Hvis den fysiske kontrol helt eller delvis erstattes af en analyse af satellitbilleder (monitorering), ændrer dette ikke på, at Landbrugsstyrelsen i sin sagsbehandling af sagerne skal opfylde de almindelige forvaltningsretlige regler i bl.a. forvaltningsloven om partshøring, begrundelse af afgørelser m.v.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 44.

3.5. Administrative bestemmelser

3.5.1. Kontrol

3.5.1.1. Afgørelse og tilsyn

3.5.1.1.1. Gældende ret

Miljø- og fødevareministeren er med gødskningslovens § 25, stk. 1, tillagt kompetencen til at træffe afgørelser efter loven. Det drejer sig f.eks. om afgørelser efter lovens § 2 om registrering og afmelding fra Register for gødningsregnskab i visse tilfælde og afgørelser truffet i forbindelse med tilsyn og håndhævelse af loven.

Kompetencen til at træffe afgørelser efter loven er i dag delegeret til Landbrugsstyrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 26, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser (herefter delegationsbekendtgørelsen).

Efter gødskningslovens § 25, stk. 2, fører miljø- og fødevareministeren tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf. Kompetencen til at føre tilsyn efter gødskningsloven er delegeret til Landbrugsstyrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 26, i delegationsbekendtgørelsen.

Tilsynet omfatter både administrativ og fysisk kontrol. Ved administrativ kontrol forstås kontrol og sammenstilling af de oplysninger, som virksomhederne indberetter i f.eks. deres gødningsregnskaber. Der er tale om en ”skrivebordskontrol”. Den administrative kontrol kan udgøre kontrollen i sig selv, eller den kan følges op af en fysisk kontrol.

Den fysiske kontrol på virksomhedens bedrift kan f.eks. omfatte kontrol af gødningsregnskaber og tilhørende bilag eller kontrol af, om virksomheden har etableret efterafgrøder. Virksomheden kan blive udtrukket til kontrol som led i en stikprøvekontrol, eller der kan rekvireres en kontrol hos en konkret virksomhed, f.eks. hvis der ved den administrative kontrol vurderes, at der er behov for en fysisk kontrol på den pågældende bedrift.

Landbrugsstyrelsen har efter gødskningslovens § 28 ret til at få adgang til virksomheder, som er omfattet af gødskningsloven, med henblik på at udføre den fysiske kontrol. Kontrollen sker uden forudgående indhentelse af retskendelse, men det forudsættes, at kontrolløren viser behørig legitimation. De nærmere rammer for Landbrugsstyrelsens adgang til virksomheder uden retskendelse er beskrevet nedenfor i afsnit 3.5.1.3.

Det er tilsvarende Landbrugsstyrelsen, der for miljø- og fødevareministeren fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i husdyrbruglovens §§ 5 a og 5 e-5 r samt regler fastsat i medfør heraf. Tilsynet angår anvendelse af gødning og mængden af udbragt kvælstof og fosfor. Det følger af husdyrbruglovens § 44, stk. 2, jf. delegationsbekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Ved kontrollen skal Landbrugsstyrelsen bl.a. overholde lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (herefter retssikkerhedsloven), jf. lov nr. 442 af 9. juni 2004 med senere ændringer. Forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 med senere ændringer, sætter endvidere rammer for Landbrugsstyrelsens udførelse af kontrol, bl.a. myndighedens vejlednings- og notatpligt og borgerens ret til partsrepræsentation og partshøring.

3.5.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det vurderes fortsat hensigtsmæssigt, at afgørelseskompetencen efter gødskningsloven er tillagt miljø- og fødevareministeren, og at ministeren kan delegere sin kompetence til en underordnet myndighed.

Reglerne om fosforregnskabet er efter gældende ret reguleret i husdyrbrugloven og regler udstedt i medfør heraf. Med lovforslaget foreslås disse regler samlet med reglerne om gødningsregnskabet. Der henvises herved til afsnit 3.4.2. Som konsekvens heraf, vil det være de administrative regler, der fremgår af forslaget til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, der finder anvendelse for fosforregnskabet, herunder regler om, hvem der træffer afgørelse efter loven og om tilsyn med lovens overholdelse.

Det er i dag Landbrugsstyrelsen, der efter delegation administrerer og fører tilsyn med reglerne om gødningsregnskabet, og Landbrugsstyrelsen der administrerer og fører tilsyn med reglerne om fosforregnskabet.

Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at den nuværende ordning, hvorefter miljø- og fødevareministeren træffer afgørelse efter loven, samt at det er miljø- og fødevareministeren, der fører tilsyn med lovens overholdelse er hensigtsmæssig og bør videreføres.

3.5.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 1, at afgørelser efter loven træffes af miljø- og fødevareministeren.

Det følger endvidere af den foreslåede § 45, stk. 2, at ministeren fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Lovforslagets § 45 er en videreførelse af gødskningslovens § 25.

Kontrollen af virksomhederne kan bestå af administrativ og fysisk kontrol på virksomhedens bedrift. Den fysiske kontrol på virksomhedens bedrift kan f.eks. omfatte kontrol af gødningsregnskaber og tilhørende bilag eller kontrol af, om virksomheden har etableret de indberettede efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder. Virksomhederne kan blive udtrukket til kontrol som led i en stikprøvekontrol, eller der kan rekvireres en kontrol hos en konkret virksomhed, f.eks. hvis der ved den administrative kontrol vurderes, at der er behov for en fysisk kontrol på den pågældende bedrift. En administrativ kontrol kan f.eks. også vedrøre gødningsregnskaber.

I takt med den teknologiske udvikling, udvikles der løbende nye digitale værktøjer, som vil kunne bruges i forbindelse med kontrol af overholdelsen af reglerne. Det er Miljø- og Fødevareministeriets forventning, at satellitbilleder fremover vil kunne give et så præcist billede af en virksomheds arealer, at en analyse af sådanne billeder vil kunne anvendes til kontrol af, om virksomheden har etableret de pålagte efterafgrøder og eventuelt til kontrol af andre krav. En sådan kontrol via satellitbilleder kaldes monitorering. Monitorering vil kunne betyde, at det kan blive muligt for Landbrugsstyrelsen at kontrollere virksomheders marker med efterafgrøder, så det i de fleste tilfælde ikke længere vil være nødvendigt at sende en kontrollør ud på virksomhedens bedrift.

Miljø- og fødevareministeren vil med den foreslåede kontrolbestemmelse også kunne foretage kontrollen ved monitorering.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 45.

3.5.1.2. Samkøring af oplysninger i kontroløjemed

3.5.1.2.1. Gældende ret

Efter bestemmelsen i gødskningslovens § 27 a kan miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er udstedt i medfør heraf. Miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.

Bestemmelsen blev indsat i loven ved lov nr. 435 af 15. maj 2006 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Afbrænding af husdyrgødning, offentliggørelse af gødningsregnskaber m.v.). Baggrunden var, at kontrolmyndigheden efter de daværende regler i forvaltningsloven og persondataloven alene havde mulighed for at indhente oplysninger i kontroløjemed i enkeltstående tilfælde. Derimod havde kontrolmyndigheden ikke uden udtrykkelig lovhjemmel mulighed for at foretage en systematisk sammenstilling og samkøring af de oplysninger, der blev indhentet hos andre offentlige myndigheder med oplysninger fra ministeriets egne it-systemer. Gødskningslovens § 27 a udvidede således den almindelige adgang til at indhente og behandle oplysninger fra andre offentlige myndigheder. Bemyndigelsen skabte derfor en udvidet og forbedret mulighed for kontrol med overholdelsen af reglerne.

Landbrugsstyrelsen anvender bestemmelsen til at indhente indførselsoplysninger fra SKAT til brug for kontrol af, om mængden af kvælstofholdige gødninger, som virksomheden indfører direkte fra tredjelande eller samhandler direkte her til landet, også figurerer i virksomhedens gødningsregnskab. Virksomheder, der selv indfører eller samhandler kvælstofholdig gødning fra andre lande, skal registreres hos SKAT. Oplysninger om danske virksomheders enkelte køb af gødning i andre EU-lande tilgår endvidere SKAT via et EU-indberetningssystem.

SKAT modtager således en række oplysninger, som viser, at en virksomhed muligvis har indført gødning fra udlandet. Oplysningerne vil ikke i sig selv kunne vise omfanget af en indførsel, men kan være med til at danne grundlag for kontrollen af virksomhederne.

3.5.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bestemmelsen om indhentelse af oplysninger hos andre offentlige myndigheder i gødskningslovens § 27 a, 1. pkt., indholdsmæssigt bør videreføres. En sådan indhentelse af oplysninger hos andre myndigheder kan være relevant for at foretage en effektiv kontrol med overholdelsen af loven og regler fastsat i medfør heraf.

Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (herefter databeskyttelsesforordningen) er der ikke et udtrykkeligt krav om, at der skal være en direkte lovhjemmel til samkøring i kontroløjemed. Derudover fastsætter databeskyttelsesforordningen heller ikke et krav om, at tilsynsmyndighedens tilladelse skal indhentes, når der foretages samkøring af oplysninger i kontroløjemed, eller at der skal gives information til den registrerede, inden samkøringen foretages.

Efter databeskyttelsesforordningen vil samkøring i kontroløjemed således skulle leve op til de almindelige principper og regler om behandling. Da samkøring i kontroløjemed pr. definition vil være en indgribende behandlingssituation, vil sådan behandling dog skærpe opmærksomheden på kravene i bl.a. forordningens artikel 5 om principper for behandling af personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet.

Med lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven) er det derfor ikke længere en forudsætning, at samkøring i kontroløjemed skal have særskilt hjemmel i en lov. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at databeskyttelsesforordningens artikel 5 og artikel 6, stk. 4, om principper for behandling af personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet og princippet om formålsbegrænsning yder en tilstrækkelig stærk beskyttelse til de registrerede samtidigt med, at forordningen sikrer rum for offentlige myndigheders saglige behov for at kunne samkøre personoplysninger i kontroløjemed, når der fastsættes lovforslag om samkøring, særligt i kontroløjemed.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 27 a, 2. pkt., ikke bør videreføres, idet det ikke længere forudsætter lovhjemmel at foretage registersamkøring eller sammenstilling af de oplysninger, der indhentes fra andre myndigheder og de oplysninger, der fremgår af kontrolmyndighedens egne it-systemer.

3.5.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 50, at miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, hos andre offentlige myndigheder kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er fastsat i medfør heraf. Den foreslåede bestemmelse viderefører indholdsmæssigt gødskningslovens § 27 a, 1. pkt.

Det følger af forslaget, at gødskningslovens § 27 a, 2. pkt., om sammenstilling og samkøring af oplysninger ikke videreføres. Uanset dette vil Landbrugsstyrelsen dog stadig have mulighed for at indhente f.eks. indførselsoplysninger fra SKAT til brug for kontrol af, om mængden af kvælstofholdige gødninger, som en virksomhed indfører direkte fra tredjelande eller samhandler direkte her til landet, også figurerer i virksomhedens gødningsregnskab.

Ved indhentelse af oplysninger og sammenstilling af disse skal reglerne i databeskyttelsesforordningen iagttages, herunder forordningens artikel 5 om principper for behandling af personoplysninger, artikel 6 om lovlig behandling af personoplysninger og artikel 14 om oplysningspligt ved personoplysninger, der er indsamlet hos andre end den registrerede.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 50.

3.5.1.3. Virksomhedernes oplysningspligt og adgang uden retskendelse

3.5.1.3.1. Gældende ret

Det følger af gødskningslovens § 27, at virksomheder, der er omfattet af loven, efter anmodning fra miljø- og fødevareministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, der har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af om et forhold falder ind under lovens regler.

Der i husdyrbruglovens § 53, stk. 1, 1. pkt., fastsat en pligt for den, der er ansvarlig for forhold eller indretninger, der kan give anledning til forurening eller anden virkning på miljøet, til efter anmodning fra tilsynsmyndigheden at give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af forureningen eller virkningen på miljøet i øvrigt og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger.

Virksomhedernes oplysningspligt er begrænset efter retssikkerhedslovens § 10, hvorefter bestemmelser i lovgivningen m.v. om pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke gælder i forhold til den mistænkte, hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Efter husdyrbruglovens § 50 kan tilsynsmyndigheden i tilfælde, hvor retssikkerhedslovens § 10 finder anvendelse, udføre nødvendige undersøgelser for den ansvarliges regning til belysning af forhold, som denne ellers er eller kunne være pålagt at afgive oplysninger om.

Endvidere følger det af husdyrbruglovens § 51, at i tilfælde, hvor retssikkerhedslovens § 10 finder anvendelse, eller hvor det af håndhævelsesmæssige eller miljømæssige årsager i øvrigt skønnes nødvendigt, kan tilsynsmyndigheden for en afgrænset periode træffe beslutning om at udføre den kontrol, som et husdyrbrug ellers skulle udføre som egenkontrol, for husdyrbrugets regning. I afgørelsen om at overtage egenkontrollen kan myndigheden fastsætte de krav, der er nødvendige for myndighedens gennemførelse af kontrollen.

Der er ikke tilsvarende bestemmelser om forholdet til retssikkerhedslovens § 10 i gødskningsloven.

Det følger af gødskningslovens § 28, 1. pkt., at miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til virksomheder, der er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har den samme adgang efter husdyrbruglovens § 71, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår direkte af gødskningslovens § 28, 2. pkt., at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har adgang til hos virksomhederne på stedet at gennemgå deres regnskaber og forretningsbøger m.v. Det samme forudsættes at være gældende efter husdyrbruglovens § 71.

I det omfang oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter adgangen til dem også elektronisk adgang hertil, jf. gødskningslovens § 28, 3. pkt. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan efter bestemmelsens 4. pkt. udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale herfor.

Husdyrbruglovens § 71 nævner ikke eksplicit adgangen til elektroniske data og lignende eller adgangen til at tage prøver uden at skulle betale herfor, men under henvisning til forarbejderne til de tilsvarende undersøgelsesbestemmelser i husdyrbruglovens § 71 og miljøbeskyttelseslovens § 87 samt til administrativ praksis og retspraksis på området, findes hjemlen i disse bestemmelser uanset den forskellige ordlyd at omfatte sådanne retsskridt, som er hjemlet i gødskningslovens § 28.

Virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen, jf. gødskningslovens § 28, sidste pkt. Efter husdyrbruglovens § 71, stk. 3, skal indehaveren og ansatte yde fornøden hjælp og vejledning under tilsynsbesøg.

Bestemmelsen indebærer, at myndigheden vederlagsfrit kan forlange it-udskrifter og kopier af relevant materiale samt prøver af enhver art, som er relevante for kontrollen.

Gødskningslovens § 28 kan ikke anvendes i tilfælde, hvor der foreligger mistanke om strafbare forhold. I disse tilfælde skal kontrolmyndigheden gå frem efter retsplejelovens regler.

Ved kontrollen skal Landbrugsstyrelsen bl.a. overholde retssikkerhedsloven. Retssikkerhedslovens kapitel 2 og 3 finder efter retssikkerhedslovens § 1, stk. 1, anvendelse ved tvangsindgreb, som foretages af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, og som består i husundersøgelse eller undersøgelse eller beslaglæggelse af breve og andre papirer.

Formålet med retssikkerhedsloven er at sikre borgeres og virksomheders rettigheder, når myndigheder anvender tvangsindgreb uden for strafferetsplejen. Landbrugsstyrelsens fysiske kontrol betragtes normalt som et tvangsindgreb. Loven øger virksomhedernes retssikkerhed ved bl.a. at stille krav i forhold til varsel, bistand, repræsentation og skriftlig information.

Alle private virksomheder er beskyttet af retssikkerhedsloven. Offentlige virksomheder, lokaler på private virksomheder med fuld offentlig adgang (f.eks. butikslokaler) samt kontrol, der alene foretages i det fri eller på marker, er ikke omfattet af alle bestemmelser i loven. Rekvireres kontrollen af virksomheden, er den ikke omfattet af varslingsreglerne i retssikkerhedsloven, idet der ikke er tale om et tvangsindgreb.

Kontrollen skal efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 1 og 2, som udgangspunkt varsles og begrundes over for borgeren mindst 14 dage før kontroltidspunktet. Begrundelsen skal forklare lovhjemlen og den konkrete anledning til den forestående kontrol. Disse krav opfyldes ved at sende et varslingsbrev mindst 14 dage, før kontrollen foretages. I visse tilfælde kan der efter retssikkerhedslovens § 5, stk. 4, dog foretages en kontrol uden varsling. Det gælder bl.a. i tilfælde, hvor formålet med kontrollen vil forspildes ved varsling.

Landbrugsstyrelsen har ikke adgang uden retskendelse i tilfælde, hvor der med rimelig grund foreligger mistanke om en strafbar lovovertrædelse. I et sådant tilfælde skal kontrolmyndigheden gå frem efter retsplejelovens regler. Det indebærer f.eks. at Landbrugsstyrelsen ikke kan følge en administrativ kontrol op med en fysisk kontrol med hjemmel til adgang i lovens § 28 i tilfælde, hvor den administrative kontrol i sig selv har givet en rimelig grund til mistanke om, at den virksomhed, der ønskes kontrolleret, har begået en strafbar lovovertrædelse.

3.5.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Virksomheden kan være i besiddelse af oplysninger, som har betydning for Landbrugsstyrelsens foretagelse af kontrol med overholdelsen af reglerne. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt, at der er adgang til brug for kontrol at indhente nødvendige oplysninger fra virksomheden, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold. Der bør efter ministeriets opfattelse ligeledes være adgang til at forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for kontrol.

Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ordningen om adgang til virksomhedens bedrift uden indhentelse af retskendelse, om myndighedens adgang til at gennemgå virksomhedens dokumenter og om virksomhedens pligt til at medvirke ved kontrollen er hensigtsmæssig. Det er derfor ministeriets opfattelse, at ordningen i vidt omfang bør videreføres.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bestemmelsen bør udvides, så miljø- og fødevareministeren eller den ministeren bemyndiger hertil, får adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor.

Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det bør tilføjes i bestemmelsen, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af kontrollen, og at miljø- og fødevareministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Politiets bistand vil kunne være påkrævet, hvor Landbrugsstyrelsen nægtes adgang til at foretage kontrol efter loven, og hvor f.eks. formålet med kontrollen forspildes, hvis ikke adgang opnås.

3.5.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 49, 1. pkt., at en virksomhed, der er omfattet af loven, efter anmodning fra miljø- og fødevareministeren, eller den ministeren bemyndiger hertil, skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrol, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler. Den foreslåede bestemmelse i § 49, 1. pkt., viderefører indholdet i gødskningslovens § 27.

Oplysninger om økonomiske og regnskabsmæssige forhold er et vigtigt led i kontrollen med virksomhederne. Kun oplysninger, som er af direkte betydning for kontrollen, kan kræves afgivet. Myndigheden kan efter den foreslåede bestemmelse vederlagsfrit forlange udskrifter, fysiske og elektroniske data og kopier af relevant materiale samt prøver af enhver art, som er relevant for kontrollen af anvendelsen af gødning. Adgangen til dokumenter omfatter ikke undersøgelse eller kopiering af dele af materialet, som måtte indeholde oplysninger, der ikke er relevante for kontrollen, herunder særligt personoplysninger, f.eks. oplysninger om ansatte eller privat e-mailkorrespondance.

Det foreslås i lovforslagets § 49, 2. pkt., at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, uden at betale kompensation herfor kan forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug til for kontrol.

Med den foreslåede § 49, 2. pkt., præciseres det, at § 49 både gælder ved Landbrugsstyrelsens gennemførelse af fysisk kontrol og i forbindelse med administrativ kontrol, hvor Landbrugsstyrelsen beder virksomheden indsende oplysninger.

Lovforslaget indeholder en række krav og bemyndigelser til at fastsætte krav om opbevaring af dokumentation. Sådanne krav om opbevaring fritager ikke virksomheden fra pligt til at indsende dokumentation på anmodning fra Miljø- og Fødevareministeriet til brug for kontrol.

Det foreslås i lovforslagets § 51, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til virksomheder, der er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme regler har ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på stedet at gennemgå regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret digitalt, omfatter adgangen til dem også digital adgang hertil. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale kompensation herfor. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres.

Den foreslåede bestemmelse svarer indholdsmæssigt til gødskningslovens § 28 og til bestemmelser om adgang uden retskendelse i kontroløjemed i den øvrige lovgivning på Miljø- og Fødevareministeriets område. Med den foreslåede tilføjelse om adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor vil bestemmelsen komme til at svare til den tilsvarende bestemmelse om adgang uden retskendelse i husdyrbruglovens § 71. Dette er hensigtsmæssigt, da Landbrugsstyrelsen udfører tilsyn efter begge regelsæt.

Bestemmelsen skal sikre, at myndighederne effektivt kan kontrollere overholdelsen af loven og de i medfør heraf udstedte regler uden først at skulle indhente en retskendelse.

Det foreslås i lovforslagets § 51, stk. 2, at virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved den kontrol, der er nævnt i stk. 1.

Det foreslås som noget nyt i § 51, stk. 3, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af den kontrol, der er nævnt i stk. 1. Miljø- og fødevareministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Ved anvendelse af bestemmelsen skal ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, overholde retssikkerhedsloven. Se afsnit 3.5.1.3.1 for en nærmere beskrivelse af retssikkerhedsloven.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til §§ 49 og 51.

3.5.2. Klage og delegation

3.5.2.1. Gældende ret

Efter bestemmelsen i gødskningslovens § 26, stk. 1, kan afgørelser, der er truffet i henhold til regler udstedt i medfør af § 24 c påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Det er dermed muligt at klage over afgørelser truffet i forbindelse med en tilskudsordning, f.eks. afgørelser om nedsættelse af tilskud. Klageadgangen svarer til, hvad der gælder for andre støtteordninger på Landbrugsstyrelsens område.

Ifølge gødskningslovens § 26, stk. 2, skal klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.

Bestemmelsen i gødskningslovens § 26, stk. 3 medfører, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om klageadgang i forbindelse med delegation af opgaver til myndigheder under Miljø- og Fødevareministeriet, herunder om at klage over myndighedens afgørelser ikke kan indbringes for ministeren. Miljø- og fødevareministeren har henlagt samtlige af sine beføjelser efter loven til Landbrugsstyrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 26, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser. Derudover kan ministeren fastsætte regler om afskæring af klageadgang. Bemyndigelsen er udmøntet ved § 19, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser, hvorefter adgangen til at klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser truffet efter gødskningsloven er afskåret.

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om remonstration, dvs. myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter der er indgivet klage. Bestemmelsen sikrer, at den myndighed, der er 1. instans, kan genoptage en sag, selvom der er indgivet klage over afgørelsen i sagen. Myndigheden vil således kunne træffe en ny realitetsafgørelse, dvs. en afgørelse, som giver klageren helt eller delvis medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen. Myndigheden vil endvidere kunne træffe en ny afgørelse i sagen, hvis myndigheden bliver opmærksom på, at afgørelsen lider af en mangel, der efter forvaltningslovens regler bevirker, at afgørelsen er ugyldig. Den nye afgørelse kan også påklages til rekursinstansen. Det må derfor betragtes som en administrativ lettelse både for myndighederne og for borgerne, at en myndighed har adgang til remonstration.

Derudover kan ministeren efter gødskningslovens § 26, stk. 4 henlægge sine beføjelser til en anden statslig myndighed eller institution efter forhandling med vedkommende minister. Bestemmelsen blev indsat i gødskningsloven i 2005, hvor der samtidig blev indsat enslydende hjemmelsbestemmelser om delegation til andre statslige myndigheder m.v. på det tidligere Fødevareministeriums og det tidligere Familie- og Forbrugerministeriums områder. På gødskningslovens område er denne bemyndigelse ikke blevet udnyttet.

I det omfang ministeren fastsætter regler om adgang til, at de ovennævnte afgørelser kan påklages, kan ministeren også fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder formkrav hertil. Hensigten med bestemmelserne var at give ministeren hjemmel til at fastsætte regler om udformningen af klager, herunder om anvendelse af et særligt klageskema. Ministeren har dog ikke anvendt bemyndigelsen.

Efter husdyrbruglovens § 63, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Miljø- og fødevareministeren har i medfør heraf henlagt kompetencen til at føre tilsyn med overholdelsen af husdyrbruglovens § 5 a og §§ 5 e-5 r samt regler fastsat i medfør heraf til Landbrugsstyrelsen. Tilsynet angår anvendelse af gødning og mængden af udbragt kvælstof og fosfor, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser. Derudover kan ministeren fastsætte regler om afskæring af klageadgang efter husdyrbruglovens § 63, stk. 2. Denne beføjelse er ikke udnyttet.

3.5.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at ordningen om klageadgang for tilskudsordninger, om adgangen til at fastsætte regler om klager, herunder om afskæring af klageadgang, og om delegation af kompetence er hensigtsmæssig, og at ordningen derfor bør videreføres.

3.5.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 47, stk. 1, at afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af § 40 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 4-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en virksomhed kan klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelser truffet i en tilskudsordning etableret efter lovforslagets § 40. Bestemmelsen indebærer samtidig, at afgørelserne, hvis de er truffet af en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet efter delegation, ikke kan indbringes for miljø- og fødevareministeren.

Det foreslås i § 47, stk. 2, at klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de klagepunkter, der er anført i klagen.

Det foreslås i § 47, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, samt at hvis ministeren henlægger sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at klage ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed, og om myndighedernes adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om formkrav hertil.

Det er hensigten, at miljø- og fødevareministeren vil delegere sine beføjelser efter loven til Landbrugsstyrelsen. Det omfatter også beføjelser til at udnytte de bemyndigelser, der i lovforslaget er tillagt ministeren til at fastsætte regler.

Det er samtidig hensigten, at adgangen til at klage til ministeren over afgørelser der træffes af Landbrugsstyrelsen efter delegation, afskæres. Denne ordning vil svare til, hvad der ellers gør sig gældende på Miljø- og Fødevareministeriets område.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 47.

3.5.3. Obligatorisk digital kommunikation

3.5.3.1. Gældende ret

Bestemmelsen i gødskningslovens § 26 a indeholder hjemmel til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation. Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af gødskningslovens § 26 a, stk. 1, fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation i de i bestemmelsen oplistede tilfælde, herunder i forbindelse med registrering i og afmelding fra Register for Gødningsregnskab efter § 2, indberetning af gødningsregnskaber samt gødningsleverandørers indberetning af oplysninger om, hvem der er afsat gødning til.

Miljø- og fødevareministeren kan i medfør af husdyrbruglovens § 69, stk. 1, helt generelt fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Efter bestemmelsens stk. 2 kan ministeren desuden fastsætte nærmere regler om digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur og lignende.

Ministerens bemyndigelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, er bl.a. udnyttet ved gødskningsbekendtgørelsens § 2, stk. 4, hvorefter anmeldelse til Register for Gødningsregnskab skal ske i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service. Det følger endvidere af gødskningsbekendtgørelsens § 11, stk. 5, at indberetning af virksomhedens gødningsregnskab skal ske elektronisk til Landbrugsstyrelsen.

Formålet med bestemmelsen er at sikre hjemmel til at stille krav om, at skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt på en række udvalgte områder. Med virksomheder menes alle juridiske enheder, der er erhvervsdrivende, eller arbejdsgivere, uanset om de er fysiske eller juridiske personer. Fysiske personer vil blive omfattet af pligten til at kommunikere digitalt for så vidt angår personernes virksomhedsaktiviteter eller aktiviteter, der kan sidestilles hermed. Bestemmelsen er indført som et led i udmøntningen af regeringens målsætning om, at digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige skal udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige foregår digitalt.

Miljø- og fødevareministeren har efter gødskningslovens § 26 a, stk. 1, bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved til- og afmelding fra Register for Gødningsregnskab efter § 2, stk. 2, 3 og 7. Pligten til at anvende digital kommunikation ved til- og afmelding fra Register for Gødningsregnskab foregår i praksis ved, at virksomheden logger ind på Tast selv-service via Landbrugsstyrelsens hjemmeside og udfylder ansøgningsskemaet, der efterfølgende indsendes via Tast selv-service til styrelsen. Virksomheden modtager derefter et digitalt tilmeldingsbevis.

Ministeren har endvidere bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation ved ansøgninger om tildeling af kvælstofkvote til brødhvede efter § 6, ansøgning om under særlige omstændigheder at fratrække kvælstof i virksomhedens forbrug af kvælstof efter regler fastsat i henhold til lovens § 10, sk. 2, indberetning af gødningsplanlægning efter § 18 b, stk. 4, og § 21, stk. 1, indberetning af arealer med plantedække efter § 21 a og indberetning af de oplysninger, der er omhandlet i § 22 om gødningsregnskabet og i § 24 om gødningsleverandører, samt tilskudsordninger etableret i medfør af § 24 c.

Miljø- og fødevareministeren kan efter gødskningslovens § 26 a, stk. 2, fastsætte regler om, at kommunikation mellem ministeren og en virksomhed om forhold, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 26 a, stk. 1, ligeledes skal foregå digitalt, herunder eksempelvis via elektronisk post. Bestemmelsen indebærer, at ministeren kan pålægge virksomhederne at modtage henvendelser fra ministeren i digital form, for så vidt der er tale om henvendelser med direkte tilknytning til de i stk. 1 omtalte former for indberetning m.v. fra virksomhederne til Landbrugsstyrelsen. Pligten til at kommunikere digitalt mellem ministeren og virksomhederne omfatter også kommunikation mellem ministeren og en rådgiver, som optræder på virksomhedens vegne over for ministeren.

Ministeren har ligeledes hjemmel til at fastsætte nærmere regler om vilkår og formater for anvendelse af digital kommunikation ved ansøgninger og indberetninger, som nævnt i § 26 a, stk. 1, herunder om brugen af digital signatur, jf. gødskningslovens § 26 a, stk. 3. Ministeren kan efter § 26 a, stk. 4, også fastsætte regler om, at ministeren kan udstede visse dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift. Bestemmelsen er indsat som følge af, at Folketingets Ombudsmand i en udtalelse af 2008–03–12 har givet udtryk for, at der gælder et krav om, at statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve skal være forsynet med en personlig underskrift. Bemyndigelsen kan f.eks. anvendes til at fastsætte regler om, at standardbreve i form af rykkerbreve og lignende kan udstedes uden underskrift.

Ministeren er efter gødskningslovens § 26 a, stk. 5, bemyndiget til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Miljø- og Fødevareministeriet som afsender.

Med gødskningslovens § 26 a, stk. 6, og husdyrbruglovens § 69, stk. 3, er det fastlagt, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.

Bestemmelserne finder anvendelse både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er obligatorisk at sende digitalt.

Meddelelsen anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten. Det vil sige fra det tidspunkt, adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Miljø- og Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil, på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. It-problemer hos myndigheden (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse ikke kan afleveres til Miljø- og Fødevareministeriet eller den myndighed, ministeren bemyndiger hertil. Opstår problemer tæt på fristen for indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden fristen, hvis den gøres tilgængelig for ministeriet inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.

3.5.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Miljø- og fødevareministeren har i medfør af den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 26 a, stk. 1, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af digital kommunikation. Formuleringen af bestemmelsen betyder, at det kun er i de nærmere opregnede tilfælde, at der kan stilles krav om digital kommunikation. Dette har vist sig uhensigtsmæssigt, idet det ikke inden for den gældende bestemmelse har været muligt at stille krav om digital kommunikation på nye områder, i takt med at Landbrugsstyrelsens it-systemer er blevet udbygget, og der på nye områder opstår behov for digital kommunikation.

Miljø- og Fødevareministeriet finder det hensigtsmæssigt, at digital sagsbehandling anvendes i videst muligt omfang inden for lovens område, og at der ikke er forhold og formkrav i lovgivningen, der forhindrer, at kommunikationen mellem virksomhederne og de relevante myndigheder kan foregå digitalt. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at bemyndigelserne til at fastsætte regler om digital kommunikation formuleres så brede, at de også kan rumme forhold, hvor der senere kan opstå behov for at digitalisere. Samtidig er det væsentligt, at der i undtagelsestilfælde kan fritages fra kravet om digital kommunikation.

For at sikre det hjemmelsmæssige grundlag for den fortsatte digitalisering af virksomheders kommunikation og anden udveksling af oplysninger med myndigheder bør der derfor efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse indføres en generel bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation på lovens område.

3.5.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 48, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Ministeren kan herunder fastsætte regler om fritagelse fra pligten.

Den foreslåede bestemmelse i § 48 erstatter gødskningslovens § 26 a, idet det dog i den foreslåede bestemmelse er tydeliggjort, at ministeren med hjemmel i bestemmelsen også kan gøre undtagelse fra pligten til at anvende digital kommunikation.

Undtagelsen kan anvendes til at fastsætte regler om, at der i helt særlige tilfælde kan anvendes anden kommunikationsform end digital kommunikation. Der henvises endvidere til de specielle bemærkninger til § 48.

Det foreslås i § 48, stk. 2, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur og lignende.

Det foreslås endvidere i § 48, stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 48.

3.5.4. Offentliggørelse af gødningsregnskaber

3.5.4.1. Gældende ret

Ifølge gødskningslovens § 28 a, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse dels af indberettede oplysninger, dels af resultater på grundlag af kontrol samt vedtagne administrative bødeforelæg på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministeren kan efter bestemmelsens stk. 2 fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse indberettede oplysninger, kontrolresultater eller sanktioner ikke skal offentliggøres. Efter bestemmelsens stk. 3 kan ministeren bestemme, at offentliggørelse skal ske på internettet på grundlag af et af ministeren oprettet it-system vedrørende indberettede oplysninger, kontrolresultater og sanktioner. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra it-systemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra it-systemet at få meddelt oplysninger, som har været offentliggjort. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Bemyndigelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 35. Det følger af denne bestemmelse, at Landbrugsstyrelsen med navns nævnelse offentliggør oplysninger indberettet i gødningsregnskaberne, resultater på grundlag af kontrol, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforelæg. Det har været hensigten, at offentliggørelsen sker for hver planperiode, når styrelsen har afsluttet sagsbehandlingen af de indsendte oplysninger for hele planperioden. Bestemmelsen har været udnyttet til at offentliggøre gødningsregnskaber på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, påføres i forbindelse med offentliggørelsen koder for henholdsvis ”ingen bemærkninger”, ”påtale” eller ”vedtaget administrativt bødeforelæg”. Aftaler om overførsel af husdyrgødning til andre virksomheder offentliggøres ikke.

Virksomhederne bliver i forbindelse med et administrativt bødeforelæg oplyst om, at oplysningerne i gødningsregnskabet sammen med en kode for det administrative bødeforelæg bliver offentliggjort på internettet ved vedtagelse af bøden.

Oplysninger og gødningsregnskaber, der vedrører sager, der er videregivet til politiet med anmodning om tiltalerejsning, og sager hvor der er faldet dom, bliver ikke offentliggjort af Landbrugsstyrelsen efter gødskningslovens § 28 a. Offentliggørelse af domme sker efter reglerne i retsplejeloven. Når der i en sag om overtrædelse af lovgivningen foreligger en anmodning om at rejse tiltale, skal sagen behandles efter de regler i retsplejeloven, der gælder for straffesager.

Adgang til oplysninger i forbindelse med administrative bødeforelæg skal derimod vurderes ud fra de regler, som finder anvendelse for forvaltningens virksomhed, herunder offentlighedsloven, forvaltningsloven, databeskyttelseslovgivningen og evt. andre love, som konkret normerer retsstillingen, herunder gødskningslovens § 28 a.

Efter husdyrbruglovens § 69, stk. 1, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation om forhold omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf. Ministeren kan efter bestemmelsens stk. 2 fastsætte nærmere regler om digital kommunikation omfattet af stk. 1, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, digital signatur og lignende. Bestemmelsen suppleres af husdyrbruglovens § 69 a, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse, herunder udelukkende digitalt, af oplysninger omfattet af § 69, stk. 1. Det er ved ændringen af husdyrbrugloven i 2017 forudsat, at reglerne om offentliggørelse af sådanne oplysninger vil svare fuldt ud til de gældende regler, der anvendes inden for gødskningslovens område, jf. bemærkningerne til nr. 67 (§ 69 a) i Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 165. Beskrivelsen ovenfor af retstilstanden på gødskningslovens område vedrørende offentliggørelse af bl.a. gødningsregnskaber er således også dækkende for retstilstanden på husdyrbruglovens område.

3.5.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at det er hensigtsmæssigt at have mulighed for at offentliggøre oplysninger om gødningsanvendelsen. Det er derfor ministeriets opfattelse, at offentliggørelsesordningen som fastsat i gødskningslovens § 28 a bør videreføres, dog således at ordningen fremover tillige bør omfatte de forhold, der hidtil har været reguleret i husdyrbrugloven, men som foreslås overført til lovforslaget.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at offentliggørelse i henhold til gødskningslovens § 28 a tjener almene nabo- og borgerrettede hensyn. Disse hensyn gælder stadig. Hensigten med at offentliggøre gødningsregnskaber m.v. er at lade et kendskab til gødskning med organisk gødning og kunstgødning af betydning for miljøet indgå i lokal debat og planlægning. En viden om gødskning med organisk gødning og kunstgødning – f.eks. inden for en enkelt kommune eller i forhold til et bestemt naturområde – og her samtidig et kendskab til de virksomheder, der måtte have anvendt mere kvælstofholdig gødning end virksomhedens kvælstofkvote – kan medvirke til at forbedre borgernes grundlag for at deltage i debatten om miljøforhold i det pågældende område.

Offentliggørelse af vedtagne administrative bødeforelæg vil på dette punkt have karakter af en fravigelse af databeskyttelseslovgivningens generelle regler om behandling af denne type oplysninger, idet offentliggørelse medfører en ringere retsstilling for de registrerede personer end databeskyttelseslovgivningen. Offentliggørelse er dermed udtryk for en generel politisk afvejning af de anførte miljøhensyn over for hensynet til de registrerede personer.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en videreførelse af offentliggørelsesordningen i gødskningslovens § 28 a vil kunne medvirke til fortsat at skabe mulighed for en nem adgang til miljøoplysninger for offentligheden og dermed den tilgængelige viden om gødskning med organisk gødning og kunstgødning inden for en enkelt kommune eller i forhold til et bestemt naturområde samt kendskab til de virksomheder, der måtte have anvendt mere kvælstofholdig gødning end virksomhedens kvælstofkvote. Hertil kommer, at offentliggørelse kan give et incitament til regelefterlevelse.

Vurderingen af, om der på et område skal etableres en offentliggørelsesordning, skal ske med udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i betænkning nr. 1516/2010 om offentlige myndigheders offentliggørelse af kontrolresultater. Disse kriterier fremgår i form af en ”tjekliste” i betænkningens kapitel 4, pkt. 6, som opregner seks spørgsmål, som anbefales gennemgået forud for indførelse af nye ordninger.

I forhold til den foreslåede offentliggørelsesordning, der er en videreførelse af en ordning, der i dag fremgår af gødskningslovens § 28 a, er de seks spørgsmål og Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af disse gennemgået nedenfor.

1. Er der konkret behov for, at der sker offentliggørelse på en sådan måde, at navne på fysiske eller juridiske personer fremgår eller kan udledes af det offentliggjorte?

Formålet med offentliggørelsen af oplysninger om gødningsregnskab samt oplysninger om kontrolresultater i forbindelse hermed er at sikre åbenhed om miljøpåvirkningerne i f.eks. bestemte naturområder. Det er derfor nødvendigt, at de enkelte gødningsregnskaber samt kontrolresultater i forbindelse hermed er knyttet til en virksomhed angivet ved virksomhedens CVR-nummer og virksomhedens arealer. Offentliggørelsen vil derfor miste sin værdi, hvis den er anonymiseret.

2. Kan der under ordningen forventes offentliggjort oplysninger om den enkelte fysiske eller juridiske person, hvis offentliggørelse i almindelighed må betragtes som værende særligt indgribende, og som derfor taler imod at etablere ordningen?

Offentliggørelsen vil omfatte gødningsregnskaber og resultater af kontroller, og sanktioner i form af administrative bøder. Der er således tale om oplysninger, hvor offentliggørelse må anses for særligt indgribende. Det er dog Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de samfundsmæssige interesser i ordningen er så tungtvejende, at den alligevel bør etableres, jf. nedenfor pkt. 4.

3. Kan der peges på samfundsmæssige hensyn, som taler for at etablere ordningen?

Baggrunden for den foreslåede offentliggørelsesordning er i lighed med formålet bag gødskningslovens § 28 a, at sikre en åbenhed og gennemsigtighed om forhold af betydning for miljøet, ved at offentligheden sikres adgang til oplysninger vedrørende gødningsanvendelsen. Det er således Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at den foreslåede offentliggørelsesordning vil kunne medvirke til at skabe en nem adgang til miljøoplysninger for offentligheden og dermed den tilgængelige viden om gødskning med organisk gødning og kunstgødning inden for en enkelt kommune eller i forhold til et bestemt naturområde samt kendskab til de virksomheder, der måtte have anvendt mere kvælstofholdig gødning end virksomhedens kvælstofkvote.

4. Er de under nr. 3 nævnte samfundsmæssige interesser så tungtvejende, at ordningen – på trods af karakteren af de oplysninger om fysiske og juridiske personer, som kan forventes offentliggjort under ordningen, jf. nr. 2 – bør etableres?

Hensigten med at offentliggøre gødningsregnskaber m.v. er at lade et kendskab til gødskning med organisk gødning og kunstgødning af betydning for miljøet indgå i lokal debat og planlægning. En viden om gødskning med organisk gødning og kunstgødning og samtidig kendskab til de virksomheder, der måtte have anvendt mere kvælstofholdig gødning end virksomhedens kvælstofkvote, kan medvirke til at forbedre borgernes grundlag for at deltage i debatten om miljøforhold i det pågældende område.

Det er hensigten, at offentliggørelse af gødningsregnskaber, hvortil der er knyttet en sanktion i form af administrative bøder, kun skal kunne finde sted, såfremt virksomheden tydeligt og skriftligt er blevet gjort opmærksom på, at vedtagelse af den administrative bøde vil have den konsekvens, at gødningsregnskab og sanktion vil blive offentliggjort på internettet.

Det er ud fra proportionalitetshensyn tilstræbt, at lovforslaget ikke går videre, end hensynet til de anførte miljøinteresser tilsiger. Det er derfor valgt at afgrænse hjemlen, så der ikke kan fastsættes regler om offentliggørelse af oplysninger om sager om overskridelse af kvælstofkvoten, der har medført politianmeldelse eller er blevet indbragt for domstolene som straffesag. Oplysninger herom vil således ikke efter det foreliggende lovforslag kunne offentliggøres.

5. Er lovhjemlen til at etablere ordningen klar, og fremgår det i givet fald af bemærkningerne, hvordan der med den påtænkte ordning sker eller vil kunne ske fravigelse af persondataloven og de almindelige regler om tavshedspligt?

Hjemlen til at offentliggøre indberetninger og resultater af kontrol er i dag udnyttet i gødskningsbekendtgørelsens § 35. Det fremgår klart af ordningen, hvilke oplysninger der offentliggøres. Det er hensigten, at eventuelle ændringer af den gældende ordning vil blive forelagt for Datatilsynet forud for etablering.

Databeskyttelsesforordningen har fundet anvendelse fra den 25. maj 2018, og den vurderes ikke at ændre afgørende på den retsstilling, som er beskrevet i betænkningen om offentliggørelse af kontrolresultater, jf. Justitsministeriets betænkning nr. 1565 om Databeskyttelsesforordningen (2016/679), s. 163ff.

Efter databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, er databehandling af personoplysninger lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, eller behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Medlemsstaterne kan efter forordningens artikel 6, stk. 2, opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk. 1, litra c og e, ved at fastsætte mere præcist specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX.

Grundlaget for behandling efter artikel 6, stk. 1, litra c og e, skal efter forordningens artikel 6, stk. 3, litra b, fremgå af medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt.

Med den offentliggørelsesordning, der med den foreslåede § 52, stk. 1, skabes hjemmel til, etableres en forpligtelse til behandling efter forordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, jf. artikel 6, stk. 3.

Ordningen skal i øvrigt etableres inden for de retlige rammer, som databeskyttelsesforordningen fastlægger, herunder de principper for behandling af personoplysninger, der følger af forordningens artikel 5 og de særlige forholdsregler, der skal iagttages i forbindelse med behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser, jf. forordningens artikel 10.

På den baggrund er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en offentliggørelsesordning som den foreslåede ikke vil være i strid med regler i databeskyttelsesforordningen.

6. Hvilke regler bør der af retssikkerhedsmæssige grunde opstilles administrativt for forvaltningsmyndighedens behandling af sager, som falder ind under den påtænkte offentliggørelsesordning?

Det er hensigten, at Landbrugsstyrelsen vil offentliggøre modtagne gødningsregnskaber for hver planperiode, når styrelsen har afsluttet sagsbehandlingen af de indsendte gødningsregnskaber for hele planperioden. Oplysningerne vil være tilgængelige på internettet i 5 år, hvorefter de ikke længere vil være offentligt tilgængelige. Oplysninger, der inden for denne 5-års frist viser sig urigtige eller vildledende, vil i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen blive slettet eller berigtiget.

Det er hensigten, at offentliggørelsen første gang sker, når ændringer i oplysningerne som følge af Landbrugsstyrelsens sagsbehandling og kontrol er afsluttet ca. 9 måneder efter deres indsendelse. For de sager, hvor sagsbehandlingen fortsat pågår, vil der løbende ske offentliggørelse, når sagsbehandlingen og kontrol er afsluttet. Offentliggørelsen vedrører oplysninger om aftaler med andre virksomheder om overførsel af husdyrgødning. Typen af den enkelte aftale og hvem den er indgået med, vil ikke fremgå af offentliggørelsen.

For gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, påføres i forbindelse med offentliggørelsen koder for henholdsvis ingen bemærkninger, påtale, eller vedtaget administrativt bødeforelæg. Alle oplysninger, herunder gødningsregnskaber vedrørende sager, der er videregivet til politiet med anmodning om tiltalerejsning, samt sager hvor der er faldet dom, vil ikke blive offentliggjort. Virksomhederne vil i forbindelse med et administrativt bødeforelæg tydeligt og skriftligt blive oplyst om, at oplysningerne i gødningsregnskabet sammen med en kode for administrativt bødeforelæg vil blive offentliggjort på internettet ved vedtagelse af bøden.

3.5.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 52, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse dels af indberettede oplysninger, dels af resultater på grundlag af kontrol samt vedtagne administrative bødeforelæg på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslås i § 52, stk. 2, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske digitalt. Ministeren kan bestemme, at visse indberettede oplysninger, kontrolresultater eller sanktioner ikke skal offentliggøres.

Det foreslås i § 52, stk. 3, at miljø- og fødevareministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på internettet på grundlag af et af ministeren oprettet it-system vedrørende indberettede oplysninger, kontrolresultater og sanktioner. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra it-systemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra it-systemet at få meddelt oplysninger, som har været offentliggjort. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.

Den foreslåede § 52 svarer til ordningen i gødskningslovens § 28 a, dog således at bestemmelsen også vil omfatte de forhold, der hidtil har været reguleret i husdyrbrugloven, men som foreslås overført til lovforslaget. Der er i sammenligning med gødskningslovens § 28 a tillige foretaget enkelte sproglige ændringer. Disse sproglige ændringer medfører ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til gødskningslovens § 28 a.

Med lovforslaget er det hensigten, at Landbrugsstyrelsen fortsat skal kunne offentliggøre oplysningerne fra gødningsregnskaber, kontrolresultater, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforelæg. Det er hensigten, at offentliggørelsen af oplysningerne vil ske på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Der henvises til beskrivelsen i afsnit 3.5.4.1 og 3.5.4.2.

Med lovforslaget kan offentliggørelse af gødningsregnskaber, hvortil der er knyttet en sanktion i form af administrative bøder, kun finde sted, hvis virksomheden tydeligt og skriftligt er blevet gjort opmærksom på, at vedtagelse af den administrative bøde vil have den konsekvens, at gødningsregnskab og sanktion vil blive offentliggjort på internettet.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 52.

3.6. Håndhævelse

3.6.1. Straf

3.6.1.1. Bødestraf

3.6.1.1.1. Gældende ret

Gødskningslovens § 29 indeholder bestemmelser om straf for overtrædelse af lovens bestemmelser.

Det er fastsat i gødskningslovens § 29, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder lovens § 5, § 21, stk. 1, § 22, stk. 1-4, § 23, stk. 1 og 3, og § 24,

2) undlader at anmelde virksomheden til registrering efter § 2, stk. 2, eller undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter § 24 b, § 27 og § 28.

De bestemmelser, der er omfattet af straffebestemmelsen i § 29, stk. 1, nr. 1, er lovens § 5 om overholdelse af virksomhedens kvælstofkvote, lovens § 21, stk. 1, om pligt til at foretage gødningsplanlægning, lovens § 22, stk. 1-4, om udarbejdelse og indberetning af gødningsregnskab, lovens § 23, stk. 1 og 3, om udarbejdelse og opbevaring af gødningsplanlægning og gødningsregnskab, og lovens § 24 om indberetning af afsat eller modtaget kvælstofholdig gødning.

De bestemmelser, der er omfattet af straffebestemmelsen i § 29, stk. 1, nr. 2, er lovens § 2, stk. 2, om pligt til anmeldelse til registrering i Register for Gødningsregnskab, lovens § 24 b om pligt til at give oplysninger i forbindelse med jordbundsprøver, lovens § 27 om pligt til at give oplysninger til brug for kontrol og lovens § 28 om virksomhedens pligt til at yde vejledning og hjælp i forbindelse med kontrol.

Efter praksis er bødeniveauet for overtrædelse af gødskningslovens § 22, stk. 1-4, om udarbejdelse og indberetning af gødningsregnskab, og § 23, stk. 1 og 3, om gødningsplanlægning og gødningsregnskab, en takstmæssig bøde på 2.000 kr.

Udarbejdelse og indberetning af gødningsregnskabet efter gødskningslovens § 22 og indberetning af gødningsleverancer efter regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 24 er en afgørende forudsætning for myndighedernes kontrol af overholdelsen af gødskningslovens § 5. Der nedlægges derfor normalt påstand om pålæggelse af tvangsbøder for at gennemtvinge opfyldelse af indberetningspligten. Gødskningsloven indeholder ikke adgang til administrativt at pålægge tvangsbøder, men tvangsbøder kan pålægges ved dom efter retsplejelovens § 997, stk. 3.

Ved Vestre Landsrets dom af 9. juni 2010, som er trykt i Tidsskrift for Kriminalret 2010, side 823/2, blev en virksomhed idømt en bøde på 2.000 kr. og tvangsbøder ved for sen indsendelse af ufuldstændigt gødningsregnskab.

Det er fastsat i gødskningslovens § 29, stk. 2, at ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af § 5 udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof og i kg kvælstof pr. hektar. Bestemmelsen medfører, at der ved manglende overholdelse af virksomhedens kvælstofkvote (overgødskning) udmåles en skærpet bøde. Hensigten med bestemmelsen var at opnå en forhøjelse i forhold til det bødeniveau, der var gældende før gødskningslovens ikrafttrædelse, jf. lov nr. 472 af 1. juli 1998. Selve bødeberegningen indebærer, at bøden bliver proportional i forhold til overgødskningen udtrykt i kg kvælstof.

Det fremgår af bemærkningerne vedrørende bødeberegningen, jf. Folketingstidende 1997-98/2, tillæg A, side 1539, at det indikative bødeniveau bør være 10 kr. pr. kg kvælstof ved en overgødskning på op til 30 kg kvælstof pr. hektar, og ved en overgødskning på over 30 kg kvælstof pr. hektar skærpes bøden, således at niveauet for den del, der overstiger 30 kg kvælstof pr. hektar, regnes med 20 kr. pr. kg.

Beregningsmetoden er efterfølgende blevet fulgt af domstolene, jf. eksempelvis Vestre Landsrets dom af 18. oktober 2006, der er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2007, side 582. I sagen blev virksomheden idømt en bøde på 20.000 kr. efter gødskningslovens § 29, stk. 1 og 2, for overtrædelse af gødskningslovens § 5, for overgødskning i planperioden 2002-03 med ca. 82 kg kvælstof pr. hektar på 15,1 hektar.

Overtrædelser af husdyrbrugloven og regler fastsat i medfør af husdyrbrugloven straffes ligeledes med bøde, jf. lovens § 91, stk. 1, og § 92. En virksomhed kan f.eks. efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 6, blive straffet med bøde for at undlade at udarbejde, indgive eller opbevare fosforregnskab efter § 5 p, stk. 1-3, og § 5 q, stk. 3.

Som det fremgår ovenfor, er bødeniveauet for overtrædelse af gødskningslovens § 22, stk. 1-4, om udarbejdelse og indberetning af gødningsregnskab, og § 23, stk. 1 og 3, om gødningsplanlægning og gødningsregnskab, efter praksis en takstmæssig bøde på 2.000 kr. Dette bødeniveau bør også anvendes ved overtrædelser af husdyrbruglovens § 91, stk. 1, nr. 6, jf. § 5, stk. 1-3, og § 5 q, stk. 3, jf. bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17/1, A, L 114 som fremsat, side 83 og side 168.

Ifølge husdyrbruglovens § 91, stk. 2, kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og der samtidig ved overtrædelsen enten er 1) voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter, landskaber eller mennesker eller de øvrige interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, herunder luft, vand, jord og undergrund, eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser, jf. husdyrbruglovens § 91, stk. 2.

Opdelingen i husdyrbruglovens § 91, stk. 1 og 2, indebærer, at der udløses bødestraf efter husdyrbruglovens § 91, stk. 1, i de tilfælde, hvor betingelserne i lovens § 91, stk. 2, ikke er til stede.

Er der ved en overtrædelse af loven opnået en økonomisk fordel, enten i form af et udbytte eller en besparelse, konfiskeres denne økonomiske fordel, jf. husdyrbruglovens § 93, stk. 2. Dette gælder, uanset om der alene er tale om en formel overtrædelse, der ikke har medført skade på miljøet eller fare herfor.

Det er domstolene, der afgør, hvilken bøde der skal gives for den konkrete overtrædelse af gødskningsloven og husdyrbrugloven. Udmålingskriterierne ved fastsættelse af sanktioner for overtrædelse af lovene følger normalt af straffelovens 10. kapitel. Heraf fremgår, at der skal tages hensyn til overtrædelsens grovhed, personens forhold m.v. Det er f.eks. en skærpende omstændighed, hvis der er tale om forsætlige forhold eller gentagelse. Formildende omstændigheder kan medføre en nedsættelse af straffen. Dette kan f.eks. være gerningsmandens personlige og økonomiske forhold, og hvis der er gået så lang tid, siden den strafbare handling blev foretaget, at anvendelsen af den sædvanlige straf er unødvendig.

3.6.1.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at systemet med bødestraf for overtrædelse af en række regler i lovforslaget bør videreføres. Det er således ministeriets vurdering, at en straf af bøde har en præventiv effekt, samtidig med at bødestraffen signalerer alvorligheden af at overtræde regler af betydning for miljøet.

Der er ikke i gødskningsloven hjemmel til fængselsstraf. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der heller ikke fremover er behov for at fastsætte regler om fængselsstraf for overtrædelse af loven. I husdyrbrugloven er der derimod i § 91, stk. 2, hjemmel til, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter, landskaber eller mennesker eller øvrige interesser, som loven tilsigter at beskytte, eller hvis der er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Med den foreslåede overførsel af regler om husdyrefterafgrøder og fosforregnskab til lovforslaget vil overtrædelser af disse regler fremover blive straffet efter lovforslagets regler. Med den foreslåede overførsel af reglerne vil der derfor ikke længere være hjemmel til at lade straffen for overtrædelse af de overførte regler stige til fængsel. Overtrædelse af regler om husdyrefterafgrøder medfører ikke i dag en straf efter husdyrbrugloven, idet en overtrædelse medfører en kvotereduktion efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 3. Regler om fosforregnskabet bliver i dag kontrolleret og sanktioneret sammen med kontrollen og sanktioneringen af gødningsregnskabet. At der med den foreslåede overførsel af reglerne til lovforslaget ikke længere vil kunne gives fængselsstraf for overtrædelse af de overførte regler, vurderes derfor ikke at få betydning i praksis.

Gødskningsloven indeholder ikke foranstaltninger som påbud eller forbud. Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at sådanne foranstaltninger fortsat ikke bør reguleres i lovforslaget. Lovforslaget indeholder således ikke regler, der forudsætter, at en bestemt adfærd eller handling kan forbydes. Hovedparten af lovforslaget regler indebærer endvidere, at der ikke kan rettes op på en overtrædelse, efter den er begået. Hvis en virksomhed f.eks. ikke inden for den fastsatte frist etablerer efterafgrøder efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 38, vil virksomheden ikke kunne rette op på overtrædelsen ved at etablere efterafgrøderne på et senere tidspunkt, idet det er afgørende for efterafgrødens miljøeffekt, at den bliver etableret inden for de fastsatte frister.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at bødeniveauet for overtrædelse af loven bør forhøjes. Der er efter Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse i dag en række tilfælde, hvor den bødestraf, der udmåles for overtrædelse af gødskningsloven, ikke afspejler den alvor, hvormed samfundet bør se på overtrædelser af loven. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at det nuværende bødeniveau generelt er for lavt, når der tages hensyn til de miljømæssige konsekvenser, der kan være forbundet med at overtræde reglerne. Den præventive effekt af bøder på nogle få tusinde kroner for overtrædelser, der begås i erhvervslivet, er meget begrænset. Bøderne ses ikke altid at afspejle den økonomiske fordel, som lovovertrædelsen kan have medført. Det nuværende bødeniveau giver således ofte intet eller højst et meget begrænset økonomisk incitament for at overholde reglerne. Bødestørrelserne synes endvidere ikke at være fulgt med prisudviklingen. Der fremgår også vejledende bødestørrelser for overgødskning i den oprindelige gødskningslov fra 1998. De vejledende bødesatser for overgødskning har ikke været justeret siden da. Miljø- og Fødevareministeriet finder derudover, at der bør være mere ensartede bødestørrelser på de områder, hvor det giver mening, f.eks. i forhold til manglende indberetning eller manglende registrering.

Der er derfor efter ministeriets opfattelse behov for en generel skærpelse af bødeniveauet i sager om overtrædelse af lovforslaget. Det er ministeriets vurdering, at bødestørrelserne bør være på et niveau, der overstiger den økonomiske vinding, virksomheden kan få ved at overtræde reglerne.

Det er altid en konkret vurdering, om en sag er egnet til strafferetlig forfølgning ved domstolene. Uvæsentlige og bagatelagtige sager bør således normalt ikke politianmeldes, med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Det er ikke formålet med lovforslaget at anbefale politianmeldelse af alle simpelt uagtsomme overtrædelser af lovforslaget. Omvendt bør simpelt uagtsomme overtrædelser, der f.eks. har medført skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, efter omstændighederne strafforfølges.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de vejledende bødeniveauer, der er angivet nedenfor, bør gælde for overtrædelse af bestemmelserne i lovforslaget. Det angivne bødeniveau er et udtryk for, hvordan bødeniveauet efter ministeriets opfattelse bør være på nuværende tidspunkt. Bødeniveauet vil kunne ændres i takt med prisudviklingen i samfundet og udvikling i retspraksis.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der fortsat skal udmåles en skærpet bøde for overtrædelse af lovforslagets § 12 (overgødskning). En sådan skærpelse bør markere overtrædelsens strafværdighed og tydeliggøre den almindelige retsbevidsthed i befolkningen vedrørende overtrædelse af regler, som skal sikre vandmiljøet.

Som det fremgår af afsnit 3.1.1, er lovens formål bl.a. at begrænse udvaskningen af kvælstof. Stigende kvælstoftilførsel til markafgrøderne medfører en øget kvælstofudvaskning fra jordbunden. Dette skyldes, at planterne ikke er i stand til at opsamle hele den tilførte kvælstofmængde.

Kvælstofudvaskningen er en eksponentiel funktion af kvælstoftilførslen. Så længe planterne er i stand til at øge plantevæksten og proteinudbyttet ved øget kvælstoftilførsel, er kvælstofudvaskningen moderat. Der er imidlertid en øvre grænse for planteproduktionens størrelse. Ved tilførsel af kvælstofmængder, der ligger ud over, hvad planterne kan optage, øges den procentvise del af det mertilførte kvælstof, som udvaskes. Dette betyder, at merudvaskningen vil være større ved at overgødske med en vis mængde kvælstof på et lille areal end ved overgødskning med samme kvælstofmængde på et større areal.

3.6.1.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 53, stk. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder lovens § 12, § 41, stk. 1, § 42, stk. 1 og 2, eller § 43, stk. 1 og 4, eller

2) undlader at anmelde virksomheden til registrering efter § 5, stk. 2, eller undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2.

Det foreslås i § 53, stk. 2, at der ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af lovforslagets § 12 skal udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof og i kg kvælstof pr. hektar.

3.6.1.1.3.1. De enkelte kategorier af strafbare forhold

- Overtrædelse af lovforslagets § 12 (overgødskning)

Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af lovforslagets § 12 med bøde. Det foreslås endvidere i § 53, stk. 2, at der ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af lovforslagets § 12 skal udmåles en skærpet bøde med udgangspunkt i overtrædelsens omfang målt i kg kvælstof og i kg kvælstof pr. hektar.

Det følger af den foreslåede § 12, at i planperioden må en virksomheds forbrug af kvælstof til gødningsformål ikke overstige virksomhedens samlede kvote for kvælstof. § 12 gælder for virksomheder, der er registrerede eller registreringspligtige i Register for Gødningsregnskab efter § 5, stk. 2, eller § 6, jf. lovforslagets § 2. Virksomhedens forbrug af kvælstof til gødningsformål opgøres efter bestemmelserne i §§ 18 og 19 og §§ 21-30, og regler fastsat i medfør heraf, og virksomhedens samlede kvote for kvælstof opgøres efter bestemmelserne i §§ 13-17.

De foreslåede bestemmelser svarer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, jf. § 5, og § 29, stk. 2, jf. § 5.

Hvis en virksomheds anvendelse af kvælstofholdig gødning i planperioden overstiger kvælstofkvoten (overgødskning), vil virksomheden efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr. 1, kunne straffes med bøde.

Den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 2, indebærer, at der i tilfælde af overgødskning skal udmåles en skærpet bøde. Den skærpede bøde skal markere overtrædelsernes strafværdighed og dermed understrege, at samfundet ser med betydelig alvor på overtrædelse af regler, som skal sikre vandmiljøet. Derudover indebærer den foreslåede bestemmelse, at bøden skal beregnes, så den bliver proportional i forhold til overgødskningen udtrykt i kg kvælstof. Ved større overskridelser af kvælstofkvoten øges forureningen, og der er derfor behov for en højere bødestørrelse. Ved den foreslåede bestemmelse tages hensyn både til den samlede overgødskning målt i kg kvælstof og til den relative miljøbelastning målt i merforbrugt kg kvælstof pr. hektar. Der er generelt en højere risiko for, at der sker en større udvaskning, når den relative miljøbelastning målt i merforbrugt kg kvælstof pr. hektar stiger. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der ved opgørelsen af merforbrugt kg kvælstof pr. hektar bør tages udgangspunkt i landbrugsarealets størrelse, således som det fastlægges ved bekendtgørelse med hjemmel i den foreslåede § 41, stk. 2.

Lovens formål er bl.a. at begrænse udvaskningen af kvælstof. Stigende kvælstoftilførsel til markafgrøderne medfører en øget kvælstofudvaskning fra jordbunden. Dette skyldes, at planterne ikke er i stand til at opsamle hele den tilførte kvælstofmængde. Kvælstofudvaskningen er en eksponentiel funktion af kvælstoftilførslen. Så længe planterne er i stand til at øge plantevæksten og proteinudbyttet ved øget kvælstoftilførsel, er kvælstofudvaskningen moderat. Der er imidlertid en øvre grænse for planteproduktionens størrelse. Ved tilførsel af kvælstofmængder, der ligger ud over, hvad planterne kan optage, øges den procentvise del af det mertilførte kvælstof, som udvaskes. Dette betyder, at merudvaskningen vil være større ved at overgødske med en vis mængde kvælstof på et lille areal end ved overgødskning med samme kvælstofmængde på et større areal.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødestraffen for overgødskning bør afspejle den forøgede miljømæssige risiko ved overgødskning, og at bøden bør udmåles på baggrund af, hvor stor den del af forbruget, der overstiger kvoten, har været. Bøden bør endvidere have en størrelse, så den har en præventiv effekt set i forhold til muligheden for at opnå en økonomisk gevinst ved at overtræde reglerne.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeniveauet for overtrædelse af lovforslagets § 12 bør være således, at overgødskning på op til 30 kg kvælstof pr. hektar straffes med en bøde på 10 kr. pr. kg kvælstof. Det anførte bødeniveau svarer til gældende praksis.

Overgødskning på over 30 kg kvælstof pr. hektar bør efter ministeriets opfattelse straffes med en bøde, der udmåles med 10 kr. pr. kg kvælstof for overgødskningen op til 30 kg kvælstof pr. hektar og med 20 kr. pr. kg kvælstof for den del af overgødskningen, der overstiger 30 kg kvælstof pr. hektar. Det anførte bødeniveau svarer til gældende praksis.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at overgødskning på over 40 kg kvælstof pr. hektar bør straffes med en bøde, der udmåles med 10 kr. pr. kg kvælstof for overgødskningen op til 30 kg kvælstof pr. hektar, og med 20 kr. pr. kg kvælstof for den del af overgødskningen, der ligger mellem 30 kg og 40 kg kvælstof pr. hektar, og med 30 kr. pr. kg kvælstof for den del af overgødskningen, der overstiger 40 kg kvælstof pr. hektar. Det anførte bødeniveau svarer til gældende praksis for så vidt angår overgødskningen på op til 40 kg kvælstof pr. hektar. For den del af overgødskningen, der overstiger 40 kg kvælstof pr. hektar, er der tale om en forhøjelse af bøden fra 20 kr. til 30 kr. pr. kg kvælstof.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en bøde for overgødskning som udgangspunkt ikke bør være mindre end 5.000 kr., selv om beregning efter ovennævnte principper fører til en bøde, der er mindre end 5.000 kr. Dette er en skærpelse i forhold til gældende praksis, hvor den mindste bøde som udgangspunkt er 2.000 kr.

Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at mindre overtrædelser af lovforslagets § 12, herunder særligt i førstegangstilfælde, ligesom efter gældende praksis, bør kunne afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen ved en henstilling, hvor virksomheden gøres opmærksom på, at reglerne er overtrådt, eller ved en uformel påtale, og at overtrædelserne i sådanne tilfælde ikke medfører et administrativt bødeforelæg eller en politianmeldelse.

- Overtrædelse af lovforslagets § 41, stk. 1 (gødningsplanlægning)

Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af lovforslagets § 41, stk. 1, med bøde. Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 1, at en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, for hver planperiode skal foretage en gødningsplanlægning for det samlede landbrugsareal.

De foreslåede bestemmelser svarer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, stk. 1, 1. pkt.

I gødningsplanlægningen skal virksomheden bl.a. angive, hvilke afgrøder der dyrkes på markerne og beregne virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden. Gødningsplanlægningen er derfor en vigtig del af Landbrugsstyrelsens kontrol med, om virksomheden overholder den samlede kvote for kvælstof for planperioden. Hvis virksomheden ikke foretager gødningsplanlægning for en planperiode, vil virksomheden efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr. 1, kunne straffes med bøde.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en manglende, ufuldstændig eller for sent udarbejdet gødningsplanlægning i gentagelsestilfælde som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. Dette er en skærpelse i forhold til gældende niveau, hvor bøden som udgangspunkt bør være 2.000 kr.

Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at overtrædelse af lovforslagets § 41, stk. 1, herunder særligt i førstegangstilfælde, ligesom efter gældende praksis, bør kunne afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen ved en uformel henstilling eller påtale.

- Overtrædelse af lovforslagets § 42, stk. 1 og 2 (udarbejdelse, indhold og indberetning af gødningsregnskab)

Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af lovforslagets § 42, stk. 1 og 2, med bøde. Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 42, stk. 1 og 2, at en virksomhed, der er registreret eller registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab, hvert år skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette gødningsregnskabet til miljø- og fødevareministeren. Gødningsregnskabet skal opgøres på grundlag af virksomhedens gødningsplanlægning og angive en række forskellige oplysninger, herunder bl.a. om virksomhedens samlede kvote for kvælstof og virksomhedens forbrug af kvælstof og fosfor til gødningsformål.

De foreslåede bestemmelser svarer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, jf. § 22, stk. 1-4, dog således at gødningsregnskabet efter den foreslåede bestemmelse i § 42 udvides til også at omfatte fosfor. Fosforregnskabet er i dag reguleret i husdyrbruglovens § 5 p.

Indberetning af gødningsregnskabet er et helt centralt krav i den danske miljøbeskyttelse. Det er nødvendigt, at alle virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab indberetter regnskabet, for at Landbrugsstyrelsen kan få et sikkert overblik over forbruget af kvælstof- og fosforholdig gødning på den enkelte virksomhed. I gødningsregnskabet indgår oplysninger om såvel de producerede husdyr og afgrøder, harmoniarealet samt modtaget og afsat gødning fra andre virksomheder i registeret, samt primo- og ultimolager. Gødningsregnskabet er en vigtig forudsætning for Landbrugsstyrelsens kontrol med, at virksomhedens kvælstofforbrug ikke overstiger kvælstofkvoten i planperioden. En virksomhed, der ikke udarbejder og indberetter et årligt gødningsregnskab med de angivne oplysninger, vil kunne straffes med bøde efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1 og 2.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at overtrædelse af pligten til at indberette gødningsregnskab som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. I gentagelsestilfælde bør bøden som udgangspunkt forhøjes med 1.000 kr. pr. gentagelse. Dette er en skærpelse i forhold til gældende niveau, hvor bøden som udgangspunkt bør være 2.000 kr. og i gentagelsestilfælde 3.000 kr. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der i sager om overtrædelse af pligten til at indberette gødningsregnskab bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3. Dette svarer til gældende praksis.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at et mangelfuldt udarbejdet gødningsregnskab som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. I gentagelsestilfælde bør bøden som udgangspunkt forhøjes til 6.000 kr. Dette er en skærpelse i forhold til gældende niveau, hvor bøden som udgangspunkt bør være 2.000 kr. og i gentagelsestilfælde 3.000 kr. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der i sager om mangelfuldt udarbejdet gødningsregnskab bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3. Dette svarer til gældende praksis.

Det er tillige Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at sager om mangelfuldt udarbejdet gødningsregnskab ligesom efter gældende praksis bør kunne afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen uden politianmeldelse men med en påtale for mangelfuldt gødningsregnskab og formkrav, hvis det er muligt for Landbrugsstyrelsen ud fra øvrige oplysninger og indsendt materiale at foretage en vurdering af virksomhedens gødningsanvendelse for planperioden, og det vil kunne fastslås, at gødningsforbruget har været under et vist niveau, og at der ikke er foretaget overgødskning i planperioden.

- Overtrædelse af lovforslagets § 43, stk. 1 og 4 (formkrav og opbevaring af gødningsplanlægning og gødningsregnskab)

Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes overtrædelse af lovforslagets § 43, stk. 1 og 4, med bøde. Det følger af de foreslåede bestemmelser i § 43, stk. 1 og 4, at de virksomheder, der er forpligtede til at udarbejde gødningsplanlægning og gødningsregnskab, skal anvende særlige skemaer til udarbejdelsen, og at virksomheden skal opbevare gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst 5 år.

De foreslåede bestemmelser svarer med redaktionelle ændringer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1, jf. § 23, stk. 1 og 3, dog således at pligten til at opbevare gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet i mindst 5 år udvides til også at omfatte bilagene til gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet.

Kravet om, at der skal anvendes særlige skemaer, skyldes et behov for at sikre, at alle relevante oplysninger indgår i planlægningen og regnskabet. Opbevaringskravet medfører, at Landbrugsstyrelsen kan bede om at få udleveret eller indsendt dokumenterne i forbindelse med kontrol, og kravet er således med til at sikre en effektiv kontrol med overholdelsen af reglerne. Baggrunden for dette er, at der på en virksomhed kan være flere oplysninger end dem, der skal indberettes til Landbrugsstyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 42, stk. 1, 2. pkt., om indberetning af gødningsregnskabet, og evt. flere end dem, der skal indsendes efter regler om indsendelse af gødningsplanlægningen, der fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 41, stk. 2, 1. pkt. En virksomhed, der ikke anvender de særlige skemaer til udarbejdelse af gødningsplanlægning og gødningsregnskab, eller som ikke opbevarer gødningsplanlægningen og gødningsregnskabet med tilhørende bilag i mindst 5 år, vil kunne straffes med bøde efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr. 1, jf. § 43, stk. 1 og 4.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at overtrædelse af kravet om opbevaring af gødningsplanlægning og gødningsregnskab med tilhørende bilag i 5 år som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. i gentagelsestilfælde. Ved førstegangsovertrædelse bør sagen som udgangspunkt kunne afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen ved en uformel påtale.

- Overtrædelse af lovforslagets § 5, stk. 2 (manglende anmeldelse til registrering i Register for Gødningsregnskab)

Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der er registreringspligtig i Register for Gødningsregnskab efter lovforslagets § 5, stk. 2, men som undlader at anmelde virksomheden til registrering, med bøde.

Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, jf. § 2, stk. 2, med de ændringer, der følger af lovforslagets § 5, stk. 2, om registreringspligt.

Landbrugsstyrelsen har ikke oplysninger om, hvor meget kvælstofholdig gødning virksomheder, der ikke allerede er registreret i Register for Gødningsregnskab, producerer eller modtager. For at opretholde systemet er det derfor vigtigt, at virksomhederne forpligtes til selv at lade sig registrere, hvis de er registreringspligtige efter § 5, stk. 2. En virksomhed, der er registreringspligtig efter § 5, stk. 2, men som undlader at anmelde virksomheden til registrering, vil kunne straffes med bøde efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr. 2, jf. § 5, stk. 2.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at manglende overholdelse af registreringspligten efter lovforslagets § 5, stk. 2, som udgangspunkt bør medføre en bøde på 5.000 kr. Dette er en skærpelse i forhold til gældende niveau, hvor bøden som udgangspunkt bør være 2.000 kr. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der i sager om manglende overholdelse af registreringspligten bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3. Dette svarer til gældende praksis.

- Overtrædelse af lovforslagets § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2 (afgivelse af oplysninger og bistand ved kontrol)

Det foreslås i § 53, stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes den, der undlader at afgive oplysninger eller at stille bistand til rådighed efter lovforslagets § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2, med bøde.

Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 2, jf. § 24 b, 2. pkt., § 27 og § 28 med de ændringer, der følger af lovforslagets § 46, 2. pkt., § 49 og § 51, stk. 1 og 2.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 46, 2. pkt., at virksomheden efter anmodning skal give ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, alle oplysninger, der er nødvendige for at anvende jordprøver til udarbejdelse af kvælstofprognosen.

Til brug for udarbejdelse af kvælstofprognosen kan der indsamles oplysninger om dyrknings- og gødningshistorik for udvalgte områder. Forslaget til § 46 sikrer retten til at udtage de nødvendige repræsentative jordprøver. For at sikre virksomhedernes forpligtelse til at medvirke til myndighedernes udtagelse af prøverne foreslås det i § 53, stk. 1, nr. 2, jf. § 46, 2. pkt., at en virksomhed, der ikke efter anmodning giver ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, de nødvendige oplysninger, straffes med bøde.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 49, at en virksomhed, der er omfattet af loven, efter anmodning fra miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan uden at betale kompensation herfor forlange, at virksomheden skal indsende relevant materiale til brug for kontrol.

Landbrugsstyrelsens adgang til virksomhedens regnskaber og andre dokumenter og virksomhedens afgivelse af de nødvendige oplysninger er vigtige forudsætninger for Landbrugsstyrelsens kontrol med overholdelsen af reglerne. Kontrollen omfatter således ofte oplysninger, som alene virksomheden er i besiddelse af. Det foreslås derfor i § 53, stk. 1, nr. 2, jf. § 49, at den, der ikke efter anmodning giver alle oplysninger af betydning for kontrollen, straffes med bøde.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse har adgang til virksomheder, der er omfattet af loven, for at udøve de beføjelser, loven eller regler fastsat i medfør heraf tillægger ministeren. Efter samme regler har ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til hos virksomhederne på stedet at gennemgå deres regnskaber og forretningsbøger m.v. I det omfang de nævnte oplysninger er registreret digitalt, omfatter adgangen til dem også digital adgang hertil. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har herunder adgang til at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden at skulle betale kompensation herfor. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan udtage prøver til undersøgelser uden at skulle betale kompensation herfor. Kvittering for medtagne genstande skal udleveres.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 51, stk. 2, at virksomhedens ejer og de hos denne ansatte skal yde ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fornøden vejledning og hjælp ved den kontrol, der er nævnt i § 51, stk. 1.

I forbindelse med kontrollen skal myndighederne have adgang til virksomhedens bedrift, og det kan være nødvendigt at gennemgå virksomhedens regnskaber og andre dokumenter, både i papirformat og i digital udgave. Det kan også være nødvendigt at foretage undersøgelser, fotografere, kopiere eller medtage dokumenter samt medtage andre genstande og udtage prøver til undersøgelser. Det kan ligeledes være nødvendigt at bede virksomhedens ejer eller ansatte om vejledning og hjælp ved kontrollen. Det foreslås derfor, at den, der ikke medvirker ved kontrollen efter lovforslagets § 51, stk. 1 og 2, straffes med bøde, jf. forslaget til § 53, stk. 1, nr. 2.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeniveauet for de pågældende lovovertrædelser som udgangspunkt bør være på 5.000 kr. Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at der i sagerne som udgangspunkt bør nedlægges påstand om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, indtil oplysningerne er afgivet, eller bistanden er stillet til rådighed. Såfremt kontrolsagen kan afgøres uden oplysningerne eller bistanden, kan påstanden om tvangsbøder efter retsplejelovens § 997, stk. 3, undlades.

3.6.1.2. Straf for overtrædelse af bestemmelser i administrative regler

3.6.1.2.1. Gældende ret

Det et fastsat i gødskningslovens § 29, stk. 3, at i regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Bestemmelsen er udmøntet i gødskningsbekendtgørelsens § 36, stk. 1. Det følger bl.a. af denne bestemmelse, at manglende udarbejdelse af gødningsplanlægning efter bekendtgørelsens § 10 straffes med bøde.

Gødskningslovens § 29, stk. 3, er endvidere udmøntet i plantedækkebekendtgørelsens § 23, stk. 1. Det følger bl.a. af denne bestemmelse, at manglende overholdelse af efterafgrødekravet efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt., og § 2, stk. 2, straffes med bøde.

Gødskningslovens § 29, stk. 3, er ligeledes udmøntet i § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019. Det følger bl.a. af denne bestemmelse, at manglende overholdelse af det målrettede efterafgrødekrav efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2, straffes med bøde.

Det følger af husdyrbruglovens § 92, at der i regler og forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført i § 91, stk. 2. Bestemmelsen er udmøntet i husdyrgødningsbekendtgørelsens § 84. Det fremgår f.eks. af husdyrgødningsbekendtgørelsens § 84, stk. 1, nr. 33, at overtrædelse af husdyrefterafgrødekravet efter bekendtgørelsens § 37, stk. 1 eller 3, eller bilag 3, medfører straf af bøde.

Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, får virksomheden automatisk reduceret den samlede kvote for kvælstof i planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt kravene om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18, 18 a og 19 eller husdyrbruglovens § 5 e. En overtrædelse af reglerne om efterafgrøder fører derfor ikke i første omgang til en straf. Hvis virksomheden efterfølgende overtræder den reducerede kvote for kvælstof, vil den få en bøde for overtrædelse af gødskningslovens § 5, jf. § 29, stk. 1, nr. 1, og stk. 2. Alene virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, og som derfor ikke har en kvælstofkvote, der kan reduceres, vil derfor kunne blive straffet for overtrædelse af efterafgrødekravene efter plantedækkebekendtgørelsens § 23, stk. 1, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, 1. pkt., eller § 2, stk. 2, efter § 11, stk. 1, i bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1 og 2, og efter husdyrgødningsbekendtgørelsens § 84, stk. 1, nr. 33, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 1 eller 3, eller bilag 3. Hovedparten af virksomheder, der er omfattet af efterafgrødekrav, er også registreret i Register for Gødningsregnskab efter gødskningslovens § 2.

3.6.1.2.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der fortsat bør være hjemmel til at fastsætte regler om straf for overtrædelse af regler fastsat i medfør af lovforslagets bemyndigelser. Herved sikres det, at reglerne kan håndhæves effektivt.

Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1.4.2, er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at sanktionsmulighederne styrkes ved at afskaffe den automatiske kvotereduktion, der i dag følger af, at virksomheden ikke overholder efterafgrødekravene. Efter forslaget til § 17 vil alene manglende etablering af efterafgrøder ansøgt i en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren føre til en automatisk reduktion af kvælstofkvoten. En bøde indeholder i modsætning til den automatiske kvotereduktion et sanktionselement, og det er således ministeriets vurdering, at muligheden for at give bødestraf øger incitamentet til at overholde reglerne.

Det har indtil 2013 været praksis at give bøder for overtrædelse af efterafgrødekrav. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at de daværende bødestørrelser bør forhøjes for at sikre overholdelse af reglerne og understrege forseelsens alvor. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under afsnit 3.6.1.2.3.1.

Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens 10. kapitel.

Det er endvidere Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at manglende etablering af efterafgrøder, som virksomheden har indberettet til opfyldelse af senere planperioders efterafgrødekrav, bør kunne straffes. Dette kan efter ministeriets opfattelse være med til at forebygge fejlagtige indberetninger.

3.6.1.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 53, stk. 3, at der i regler, der fastsættes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens § 29, stk. 3.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der i de bekendtgørelser, der udstedes i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser, vil kunne fastsættes regler om bødestraf for overtrædelse af bestemmelser i bekendtgørelserne. Det gælder således f.eks. for efterafgrødekrav fastsat i medfør af den foreslåede § 38, og for gødningsleverandørers manglende indberetning af afsætning og modtagelse af gødning fastsat efter de foreslåede bestemmelser i § 36.

Det er hensigten bl.a. at udnytte denne bestemmelse til at fastsætte regler i bekendtgørelserne om, at manglende etablering af efterafgrøder medfører en straf af bøde.

3.6.1.2.3.1. Udvalgte overtrædelser

- Overtrædelse af krav om etablering af efterafgrøder og alternativer efter regler fastsat i medfør af lovforslagets §§ 38 og 39

Den automatiske kvotereduktion blev indført ved en ændring af gødskningsloven i 2013, jf. lov nr. 388 af 22. april 2013. Før denne lovændring blev manglende overholdelse af efterafgrødekravet straffet med en bøde. Bødeniveauet lå på daværende tidspunkt som udgangspunkt på 500 kr. pr. manglende hektar efterafgrøde. Mindre overtrædelser blev afgjort administrativt uden bøde. Overtrædelser på over 30 hektar medførte en bøde på 15.000 kr. Hvis en virksomhed i en planperiode havde en mindre overtrædelse, og hvis virksomheden inden for de sidste to planperioder havde fået en uformel påtale, ville virksomheden for den nye overtrædelse få en bøde på 3.000 kr.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeniveauet bør forhøjes, således at overtrædelse af efterafgrødekravet som udgangspunkt medfører en bøde på 1.200 kr. pr. manglende hektar efterafgrøde, uanset om overtrædelsen er på over eller under 30 hektar.

Miljø- og Fødevareministeriet finder dog, at mindre overtrædelser fortsat bør kunne afgøres administrativt af Landbrugsstyrelsen uden bøde. Ved gentagen mindre overtrædelse efter tidligere uformel påtale bør bødeniveauet efter ministeriets opfattelse hæves fra den tidligere praksis på 3.000 kr. til 5.000 kr.

- Indberetning af flere efterafgrøder end etableret til opfyldelse af senere planperioders efterafgrødekrav efter regler fastsat i medfør af lovforslagets § 39

Som det fremgår af afsnit 3.3.1.2.3, er det hensigten ved bekendtgørelse at fastsætte regler om straf i form af bøde til en virksomhed, der i en planperiode indberetter flere efterafgrøder, end virksomheden reelt har etableret, med henblik på at de ikke-etablerede efterafgrøder skal overføres til en senere planperiode. Det er hensigten, at en sådan straffebestemmelse skal sikre miljøeffekten af efterafgrøder, der indberettes til opfyldelse af en senere planperiodes efterafgrødekrav.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at en sådan bøde bør udmåles med udgangspunkt i, hvor mange hektar efterafgrøder der er indberettet forkert. For at bøden skal have en præventiv virkning, er det endvidere ministeriets opfattelse, at bøden bør udmåles således, at den er højere end den gevinst, der ville kunne opnås ved at indberette forkert.

Forud for indførslen af den frivillige målrettede efterafgrødeordning i 2017 vurderede Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi under Københavns Universitet (IFRO), hvilken størrelse støttesatsen skulle have på baggrund af de direkte omkostninger for udlæg af en hektar efterafgrøder under den målrettede efterafgrødeordning og for at sikre et incitament for ansøgere til at gå ind i ordningen, jf. Olsen, J. V., (2016). Kompenserende efterafgrødeordning, IFRO Udredning, Nr. 2016/25. I denne rapport vurderes det, at pligtige efterafgrøder kan handles til 500-600 kr. pr. hektar efterafgrøde mellem landmænd.

Det er på denne baggrund Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at en virksomhed, der indberetter flere efterafgrøder, end der reelt er etableret, med henblik på at de ikke-etablerede efterafgrøder skal overføres til en senere planperiode, vil kunne opnå en gevinst på 500-600 kr. pr. hektar efterafgrøde ved at indberette forkert. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bødeniveauet bør svare til det bødeniveau, som Miljø- og Fødevareministeriet finder rimeligt for overtrædelse af efterafgrødekravet – altså 1.200 kr. pr. overindberettet hektar efterafgrøde.

I øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til § 53, stk. 3.

3.6.1.3. Forældelse af strafansvar

3.6.1.3.1. Gældende ret

Efter gødskningslovens § 29, stk. 4, er forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør heraf 4 år.

De almindelige regler om forældelse af strafansvar findes i straffelovens 11. kapitel. Det er heri fastsat, at strafferammen er afgørende for forældelsesfristens længde. Det er således fastsat i straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, at forældelsesfristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.

Forældelsesfristen regnes efter straffelovens § 94, stk. 1, fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt. Efter retspraksis regnes forældelsesfristen for overtrædelse af gødskningslovens § 5 (overgødskning) fra sidste gødningsudbringning, jf. Østre Landsrets dom af 23. januar 1997, der er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, side 509. Af rettens begrundelse fremgår, at den strafbare handling er selve udbringningen af kvælstof, der overstiger den opgjorte kvote. I den pågældende sag blev der udbragt gødning flere gange, efter virksomhedens samlede kvote for kvælstof var opbrugt. Det fremgår af dommens præmisser, at der foreligger en fortsat forbrydelse, når der flere gange sker udbringning af gødning, efter at maksimum er overskredet, og at den omstændighed, at planperioden først udløb på et senere tidspunkt, ikke var af afgørende betydning for, at den strafbare handling ansås for ophørt ved den sidste gødningsudbringning. Forældelsesfristen blev derfor regnet fra den sidste gødningsudbringning. Strafansvaret i den pågældende sag ansås dog for forældet, idet der var forløbet ca. 25 måneder fra ophøret af den strafbare handling, og indtil myndigheden anmodede anklagemyndigheden om at rejse tiltale for overtrædelsen.

Gødningsregnskabet og gødningsleverandørernes indberetninger anvendes bl.a. til at kontrollere, om gødskningslovens § 5 er overholdt. Gødningsregnskabet skal normalt indberettes den 31. marts i året efter udløbet af planperioden. Hvis den 31. marts er en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen normalt til den følgende hverdag. Efter gødskningsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, skal gødningsregnskabet for planperioden 2018/2019 være indberettet den 31. marts 2020.

Den sene indberetning af gødningsregnskabet betyder, at der kan forløbe helt op til halvandet år, før myndighederne får mulighed for at opdage en overtrædelse begået i begyndelsen af planperioden.

Landbrugsstyrelsen modtager årligt ca. 40.000 gødningsregnskaber. Når fristen for indberetning af gødningsregnskabet udløber, påbegyndes sagsbehandlingsproceduren med udsendelse af rykkerskrivelser til de virksomheder, som er omfattet af Register for Gødningsregnskab, og som ikke har indberettet deres gødningsregnskab for planperioden inden for den fastsatte frist. Samtidig sker der klargøring af data i kontrolsystemet og risikoudvælgelse til kontrol. Kontrollen består af forskellige indsatser. Den fysiske kontrol starter i april måned, og kontrollen af gødningsregnskaberne afsluttes senest ved udløbet af marts måned i det efterfølgende år. Eventuelle sager om overtrædelser politianmeldes løbende i takt med gennemførelsen af kontrollen med gødningsregnskaberne for den pågældende planperiode. Dette betyder f.eks., at kontrollen af planperioden 2018/2019 vil finde sted i perioden fra april 2020 til marts 2021.

Dette betyder, at det tidspunkt, hvor myndighederne konstaterer, at der foreligger en overtrædelse af gødskningslovens § 5, tidligst er ca. 1½ år efter overtrædelsen, hvis denne sker i starten af planperioden, og kan være helt op til 2½ år efter en sådan overtrædelse.

På baggrund af den omtalte afgørelse, og fordi overtrædelserne som illustreret ofte først vil blive opdaget meget sent, er forældelsesfristen i gødskningsloven § 29, stk. 4, fastsat til 4 år.

Efter husdyrbruglovens § 94 er forældelsesfristen for overtrædelser af husdyrbruglovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør heraf 5 år. Således er forældelsesfristen 5 år for strafansvaret for f.eks. undladelse af udarbejdelse, indgivelse og opbevaring af fosforregnskabet efter husdyrbruglovens § 5 p, stk. 1-3, og § 5 q, stk. 3, jf. husdyrbruglovens § 94, jf. § 91, stk. 1, nr. 6.

Efter de gældende regler vil en jordbrugsvirksomhed, der ikke opfylder husdyrefterafgrødekravet efter husdyrbrugloven, få reduceret den samlede kvote for kvælstof efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 3. Hvis jordbrugsvirksomheden herefter anvender mere gødning end den reducerede kvote, kan jordbrugsvirksomheden straffes med bøde efter gødskningslovens § 29, stk. 1, nr. 1. I dette tilfælde vil der således gælde en 4-årig forældelsesfrist for strafansvaret.

Af forarbejderne til bestemmelsen i husdyrbruglovens § 94 fremgår det, at mange overtrædelser først opdages ved myndighedernes tilsyn, der sommetider finder sted et år eller mere efter, at overtrædelsen er sket. Videre fremgår det, at formålet med den særlige 5-årige forældelsesfrist er at sikre den nødvendige tid til den administrative sagsbehandling af straffesagerne, herunder tilsynsmyndighedens undersøgelser, politiets efterforskning og anklagemyndighedens forberedelse af sagen, jf. Folketingstidende 2006-07, tillæg A, side 2009.

3.6.1.3.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Det forhold, at gødningsregnskabet, som udgør grundlaget for Landbrugsstyrelsens kontrol af gødningsanvendelsesreglerne, først indgives meget sent efter planperiodens udløb, vil fortsat gøre sig gældende. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at den 4-årige forældelsesfrist for overtrædelse af lovens regler bør videreføres.

Som følge af den foreslåede overflytning af reglerne om fosforregnskab vil strafansvaret for overtrædelse af fosforregnskabsreglerne efter forslaget være omfattet af de foreslåede straffebestemmelser i lovforslagets § 53. Dette betyder, at forældelsesfristen for strafansvaret vil være 4 år i stedet for de nuværende 5 år. På denne måde vil der gælde ensartede regler for strafansvaret for overtrædelse af reglerne om regnskab for kvælstof og fosfor.

3.6.1.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 53, stk. 4, at forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler fastsat i medfør af loven er 4 år.

Den foreslåede bestemmelse svarer til gødskningslovens § 29, stk. 4, med en sprogligændring.

I øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til § 53, stk. 4.

3.6.1.4. Strafansvar for juridiske personer

3.6.1.4.1. Gældende ret

Det et fastsat i gødskningslovens § 29, stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Strafansvaret omfatter efter straffelovens § 26, stk. 1, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Endvidere omfatter strafansvaret efter straffelovens § 26, stk. 2, enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de selskaber, der er nævnt i stk. 1.

Ifølge straffelovens § 27, stk. 1, 1. pkt. forudsætter strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

Ifølge straffelovens § 27, stk. 2, kan statslige myndigheder og kommuner alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.

3.6.1.4.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

En stor del af landbrugsvirksomhederne drives i selskabsform m.v. Det er på den baggrund Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der fortsat vil være behov for at kunne straffe selskaber og andre juridiske personer for overtrædelse af lovens bestemmelser på lige fod med fysiske personer, med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af loven. Ministeriet finder derfor, at hjemmelen i gødskningsloven § 29, stk. 5, hvorefter der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, bør videreføres.

3.6.1.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i § 53, stk. 5, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den foreslåede bestemmelse viderefører uden indholdsmæssige ændringer gødskningslovens § 29, stk. 5. Der henvises til beskrivelsen under gældende ret.

Selskaber m.v. (juridiske personer) er dermed omfattet af strafansvaret efter lovforslagets § 53. Dette gælder både de straffebestemmelser, der er foreslået i lovforslaget § 53, og de straffebestemmelser, der med hjemmel i § 53, stk. 3, fastsættes i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser.

I øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til § 53, stk. 5.

3.6.1.5. Administrative bødeforelæg

3.6.1.5.1. Gældende ret

Gødskningslovens § 30 indeholder en hjemmel til at udstede administrative bødeforelæg. Det følger af gødskningslovens § 30, stk. 1, at hvis en overtrædelse ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, kan miljø- og fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer at ville betale den bøde, som er fastsat i tilkendegivelsen.

Muligheden for at anvende administrative bødeforelæg er betinget af, at der foreligger fast domstolspraksis for bødestørrelsen, og kan alene ske efter forudgående forhandling med justitsministeren. På nuværende tidspunkt udstedes der kun administrative bødeforelæg for overtrædelser af gødskningslovens § 5.

Som det fremgår af afsnit 3.6.1.1.1, nedlægges der normalt påstand om pålæggelse af tvangsbøder ved overtrædelse af gødskningslovens § 22 om udarbejdelse og indberetning af gødningsregnskab eller overtrædelse af regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 24 om indberetning af gødningsleverancer. Overtrædelse af disse bestemmelser afsluttes derfor ikke ved anvendelse af administrative bødeforelæg.

Adgangen til at gøre brug af muligheden for at afslutte en konkret overtrædelsessag ved et administrativt bødeforelæg kræver, at den pågældende sag er klar såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt. Et administrativt bødeforelæg er alene et tilbud. Det betyder, at hvis den pågældende ikke anser sig selv for skyldig i overtrædelsen, eller ikke er indforstået med, at sagen afgøres af Landbrugsstyrelsen, vil afgørelsen af sagen følge den almindelige proces for strafferetlig forfølgning af lovovertrædelser.

Det administrative bødeforelæg skal efter gødskningslovens § 30, stk. 2, opfylde kravene i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3 og stk. 2, til indholdet af et anklageskrift, hvilket betyder, at det skal indeholde tiltaltes navn og adresse samt så vidt muligt personnummer eller lignende og oplysninger om det forhold, der rejses tiltale for, hvilket omfatter

den regel, der er overtrådt, og overtrædelsens kendetegn, som de fremgår af reglen,

forbrydelsens navn, hvis loven indeholder angivelse heraf,

straffehjemlen,

en kort beskrivelse af overtrædelsen, med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, og

eventuelle strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrunde.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning, jf. gødskningslovens § 30, stk. 3. Efter §§ 10 og 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 med senere ændringer, kan vedtagne bøder inddrives ved udpantning og lønindeholdelse.

Der er ikke i husdyrbrugloven adgang til at afgøre sager med administrative bødeforelæg.

3.6.1.5.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Ved administrative bødeforelæg fremskyndes sagsbehandlingen og sanktioneringen. Samtidig vil virksomheden ofte opfatte bødeforelæg som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse, som involverer såvel politi som retsvæsen. Det findes derfor hensigtsmæssigt, at virksomheden i relativt ukomplicerede sager kan vælge mellem de to muligheder. Anvendelsen af administrative bøder indebærer en aflastning af domstolene og tillige en hurtigere afgørelse af den enkelte sag. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at ordningen om udstedelse af administrative bødeforelæg bør videreføres.

I gødskningsloven er bestemmelsen om administrative bødeforelæg en direkte gældende bestemmelse. Det er Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at bestemmelsen om administrative bødeforelæg bør udformes som en bemyndigelse, således den er i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer for udfærdigelse af lovbestemmelser om administrative bødeforelæg.

3.6.1.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 54, stk. 1, at miljø- og fødevareministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte regler om, at Miljø- og Fødevareministeriet i nærmere angivne sager om overtrædelser af lovforslaget og regler fastsat i medfør af lovforslaget i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.

Lovforslagets § 54 erstatter gødskningslovens § 30.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse alene anvendes til at give Landbrugsstyrelsen mulighed for at udstede administrative bødeforelæg ved overtrædelse af de i loven og bekendtgørelserne nærmere angivne bestemmelser, hvor overtrædelserne generelt er ensartede og ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, og hvor sanktionsniveauet ligger fast.

Administrative bødeforelæg vil alene kunne anvendes i overtrædelsessager, hvor overtrædelserne er klare og umiddelbart konstaterbare, såvel med hensyn til overtrædelsens indhold som med hensyn til de retsregler, der er overtrådt, og hvor sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse, er uden skønsmæssige elementer af betydning. Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende erklærer sig skyldig i overtrædelsen og enig i, at sagen afgøres med et bødeforelæg. Hvis den pågældende ikke ønsker at acceptere et administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af Landbrugsstyrelsen, overgår sagen til anklagemyndigheden med henblik på en sædvanlig strafferetlig forfølgning.

Det vil næppe kunne udelukkes, at der vil kunne opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om det rette sanktionsniveau. Det forudsættes, at Landbrugsstyrelsen i så fald vil overgive sagen til politiet og anklagemyndigheden til videre foranstaltning frem for at udstede et bødeforelæg.

Bemyndigelsesbestemmelsen kan kun anvendes efter forhandling med justitsministeren. Herved sikres, at betingelserne om, at der skal være tale om sager, der er enkle og ukomplicerede uden bevistvivl eller tvivl om sanktionsniveau for normalbøder i førstegangstilfælde i forskellige situationer, er opfyldt. Det er endvidere forudsat, at en udvidelse af det nuværende anvendelsesområde for ordningen med administrative bødeforelæg skal ske efter forhandling med justitsministeren.

Bødestørrelsen skal være i overensstemmelse med faste retningslinjer. Administrative bødeforelæg kan derfor alene anvendes i sagstyper, hvor der foreligger fast domstolspraksis for bødestørrelsen.

Efter Landbrugsstyrelsens praksis udstedes der som udgangspunkt administrative bødeforelæg til virksomheder, der har anvendt gødning i strid med den gældende bestemmelse i gødskningslovens § 5, når bødestørrelsen ikke overstiger 75.000 kr., og når styrelsen har en berettiget forventning om, at virksomheden er indstillet på at betale bøden. Hvis virksomheden har indsendt et høringssvar, som giver anledning til at formode, at virksomheden ikke er indstillet på at betale bøden, sendes sagen til politiet med anmodning om tiltalerejsning.

I øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til § 54, stk. 1.

Det foreslås i § 54, stk. 2, at retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på sådanne bødeforelæg.

Det er fastsat i retsplejelovens § 832, stk. 2, at reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.

Ifølge retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, skal der være oplysninger om lovovertræderens navn og adresse samt så vidt muligt personnummer eller lignende. Der skal endvidere være følgende oplysninger om det strafbare forhold:

1) den regel, der påstås overtrådt, og forbrydelsens kendetegn, som de fremgår af reglen,

2) forbrydelsens navn, hvis loven indeholder angivelse heraf,

3) straffehjemmelen,

4) en kort beskrivelse af det forhold, der rejses tiltale for, med sådan angivelse af tid, sted, genstand, udførelsesmåde og andre nærmere omstændigheder, som er nødvendig for en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse, og

5) i givet fald de strafforhøjelses- eller strafnedsættelsesgrunde, der vil blive påberåbt.

I øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til § 54, stk. 2.

Det foreslås i § 54, stk. 3, at såfremt bøden vedtages, bortfalder videre forfølgning.

3.6.2. Øvrige sanktioner

3.6.2.1. Reduktion af virksomhedens samlede kvote for kvælstof for planperioden

3.6.2.1.1. Gældende ret

Efter gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 1-3, får virksomheden automatisk reduceret den samlede kvote for kvælstof for planperioden, hvis virksomheden ikke har opfyldt kravene om udlægning af arealer etableret med efterafgrøder fastsat i medfør af gødskningslovens §§ 18 og 18 a eller husdyrbruglovens § 5 e. Formålet med bestemmelsen er at sikre miljøeffekten af efterafgrødekravet.

Virksomheden får endvidere reduceret kvoten, hvis den ikke har opfyldt betingelserne for at anvende de kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder, som virksomheden har indgivet ansøgning om tilskud til inden udløbet af ansøgningsfristen for det pågældende ansøgningsår efter regler fastsat i en tilskudsordning etableret i medfør af § 24 c. Bestemmelsen i gødskningslovens § 7, stk. 1, nr. 5, afløser den 1. januar 2019 den tilsvarende bestemmelse i gødskningslovens § 7 a. Bestemmelserne er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.1.4.1.

En virksomhed, som har valgt at opfylde efterafgrødekravet ved anvendelse af alternative virkemidler, får ikke reduceret kvælstofkvoten, hvis den har opfyldt betingelserne for anvendelsen af alternativet.

Hvis en virksomhed har valgt at opfylde efterafgrødekravet ved anvendelse af et alternativt virkemiddel efter regler fastsat i medfør af gødskningslovens § 19 eller husdyrbruglovens § 5 e, stk. 2, og virksomheden herefter ikke opfylder betingelserne for anvendelsen af alternativet, vil virksomheden få reduceret sin samlede kvote for kvælstof. Ved beregningen af reduktionen omregnes de manglende hektar etableret med alternativer til et antal hektar efterafgrøder efter de omregningsfaktorer, der i bekendtgørelserne er fastsat for det alternative virkemiddel. Reduktionen beregnes herefter ved hjælp af de omregningsfaktorer, der er fastsat i plantedækkebekendtgørelsens § 17 og husdyrgødningsbekendtgørelsens § 42, mellem det manglende antal hektar etableret med efterafgrøder og den reduktion, som skal foretages i virksomhedens kvote for kvælstof i planperioden.

3.6.2.1.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1.4.2, er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at administrationen, kontrollen og sanktionsmulighederne styrkes ved at afskaffe den automatiske kvotereduktion ved manglende efterafgrøder og alternativer hertil. Det er derfor Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at den automatiske kvotereduktion, der følger af, at virksomheden ikke har etableret de arealer med efterafgrøder, der er krav om, ikke bør videreføres. For at styrke incitamentet til at etablere de påkrævede efterafgrøder er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at sanktionen bør ændres til en straf af bøde.

Som det fremgår af afsnit 3.2.1.1.4.2, er det Miljø- og Fødevareministeriets opfattelse, at kvotereduktion bør videreføres som en sanktion for manglende overholdelse af betingelser for en tilskudsordning etableret efter lovforslagets § 40.

3.6.2.1.3. Den foreslåede ordning

Den foreslåede ordning om kvotereduktion i lovforslagets § 17 er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.1.4.3, hvortil der henvises. Den foreslåede ordning om bødestraf er nærmere beskrevet i afsnit 3.6.1.2.

3.6.2.2. Særligt om krydsoverensstemmelse

Formålet med gødskningslovens regler om gødningsanvendelse er at sikre en ligevægt mellem kvælstoftilførslen til afgrøderne og afgrødernes kvælstofbehov. For at kunne kontrollere virksomhedernes overholdelse af reglerne er der endvidere fastsat bestemmelser om gødningsregnskab og gødningsplanlægning. Formålet med kravene til etablering af efterafgrøder i medfør af gødskningslovens § 18 og husdyrbruglovens § 5 e, stk. 1, er at begrænse udvaskningen af kvælstof fra organisk gødning. Reglerne bidrager til Danmarks opfyldelse af forpligtelserne i nitratdirektivet (Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget). Bestemmelserne indgår i det danske nitrathandlingsprogram, som skal udarbejdes i overensstemmelse med nitratdirektivets artikel 4 og 5.

Bestemmelser i EU-medlemsstaternes lovgivning, der implementerer artikel 4 og 5 i nitratdirektivet, er belagt med krydsoverensstemmelse, jf. artikel 93, stk. 1, jf. bilag II, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013. Det betyder, at landbrugere kan få nedsat deres landbrugsstøtte eller udelukkes fra at modtage støtte fremadrettet, hvis de ikke overholder de regler, der implementerer nitratdirektivets artikel 4 og 5, jf. artikel 91, stk. 1, og artikel 99, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013.

Det afgørende for, om nationale regler er pålagt krydsoverensstemmelse, er, om foranstaltningerne fremgår af det danske nitrathandlingsprogram.

Det fremgår af betragtning 57 i forordning nr. 1306/2013, at en administrativ sanktion i form af nedsættelse af landbrugsstøtte som følge af manglende overholdelse af krydsoverensstemmelsesbelagte krav ikke påvirker andre sanktioner, der er fastlagt i Unionens lovgivning eller national lovgivning.

I Højesterets dom af 30. januar 2009, der er trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2009, side 1036, blev der taget stilling til spørgsmålet, om der kunne ske domfældelse for manglende overholdelse af bestemmelser, der havde medført nedsættelse af landbrugsstøtte, eller om dette ville være i strid med den strafferetlige grundsætning om, at ingen kan straffes to gange for det samme forhold (”ne bis in idem”). Højesteret udtalte, at det fulgte af regler om støtte til landbrug, at landbrugsstøtten til tiltalte var ydet på en række nærmere angivne betingelser. Pligten til at tilbagebetale en del af støtten var en civilretlig følge af, at tiltalte ved sin overtrædelse af de bestemmelser tiltalen vedrørte, ikke havde overholdt betingelserne for at modtage fuld landbrugsstøtte. Uanset at størrelsen af det beløb, hvormed landbrugsstøtte var blevet nedsat, var fastsat ud fra en vurdering af overtrædelsens alvor, omfang og varighed, kunne nedsættelsen af støtte derfor ikke anses som eller sidestilles med en strafferetlig sanktion med den konsekvens, at ne bis in idem-princippet var tilsidesat.

Reglerne om krydsoverensstemmelse er afledede regler, hvorfor krydsoverensstemmelsesreglerne ændres, såfremt de underliggende regler, der implementerer artikel 4 og 5 i nitratdirektivet ændres. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet ved en ændring af gødskningsloven eller regler fastsat i medfør heraf afhængig af ændringens karakter.

3.7. Konsekvensændringer i husdyrbrugloven

3.7.1. Gældende ret

Husdyrbruglovens kapitel 1 a indeholder bestemmelser om anvendelse af gødning og etablering af efterafgrøder. Kapitlet består af §§ 5 a-5 r.

Husdyrbruglovens § 5 a bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om anvendelse af gødning i jordbruget med henblik på at beskytte jord, vandløb, søer, havområder, herunder kystvande, og grundvandet mod forurening samt med henblik på at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter, herunder regler om lofter for den højest tilladelige mængde udbragt kvælstof og fosfor pr. hektar fra gødning. Bemyndigelsen er i dag bl.a. udnyttet i husdyrgødningsbekendtgørelsens fosforregler, hvor der på baggrund af fosforlofter for organiske gødninger, herunder husdyrgødning, og handelsgødning er fastsat krav til harmoniarealets størrelse.

Efter husdyrbruglovens § 5 b kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler med henblik på at begrænse gener i forbindelse med udbringning af organisk gødning.

Husdyrbruglovens § 5 c bemyndiger miljø- og fødevareministeren til at fastsætte regler om, at den ansvarlige for driften skal iværksætte nærmere angivne forebyggende foranstaltninger, når det er nødvendigt for at sikre, at jord, hvor der udbringes organisk gødning, og som derfor potentielt har et højt indhold af fosfor, ikke eroderer til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande. I forlængelse af bemyndigelsen i husdyrbruglovens § 5 c er miljø- og fødevareministeren i lovens § 45 a bemyndiget til at fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden skal meddele påbud om iværksættelse og udformning af en konkret foranstaltning i overensstemmelse med reglerne udstedt i medfør af § 5 c, såfremt tilsynsmyndigheden har konstateret erosion af jord, hvor der udbringes organisk gødning, til vandløb, søer større end 100 m² og kystvande.

Det følger af husdyrbruglovens § 5 d, at miljø- og fødevareministeren kan fastsætte regler om, at reglerne i kapitel 1 a og regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på bioaske. I forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 117, er det forudsat, at miljø- og fødevareministeren i medfør af § 5 d kan sætte reglerne i husdyrbruglovens kapitel 1 a, herunder fosforreguleringen i medfør af § 5 a, i kraft for bioaske. Bemyndigelsen i § 5 d er ikke udnyttet aktuelt.

Husdyrbruglovens §§ 5 e og 5 f indeholder regler og bemyndigelser om efterafgrøder, der er målrettet begrænsning af merudvaskning af kvælstof fra husdyrgødning m.v., og alternativer til efterafgrøder.

Husdyrbruglovens §§ 5 g-5 r indeholder bestemmelser om fosforregnskab i form af regler om beregning af jordbrugsvirksomhedernes forbrug af fosfor pr. planperiode, om regnskabskrav og om gødningsleverandører.

Anvendelsen af lovens bestemmelser om efterafgrøder og fosforregnskab, jf. husdyrbruglovens §§ 5 e-5 r, afgrænses i husdyrbruglovens § 2, stk. 2 og 3, til jordbrugsvirksomheder.

I husdyrbruglovens § 3, nr. 6 og 7, er det defineret, hvad der i loven forstås ved jordbrugsvirksomhed og planperiode.

3.7.2. Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser

Med dette lovforslags §§ 18-39 foreslås der regler om gødningsanvendelse, herunder om opgørelse af gødningsforbruget, og om næringsstofreducerende tiltag, herunder regler om efterafgrøder. Disse regler vil også omfatte virksomhedernes forbrug af fosfor og bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte krav om etablering af husdyrefterafgrøder. Overtrædelse af pligten til at indberette fosforregnskab vil kunne straffes efter den foreslåede bestemmelse i § 53, stk. 1, nr. 1.

Med de regler, der foreslås i gødskningsloven, vil husdyrbruglovens §§ 5 e-5 r, og § 91, stk. 1, nr. 6, i hovedtræk indholdsmæssigt blive videreført.

På denne baggrund vil der efter Miljø-og Fødevareministeriets opfattelse ikke være behov for at opretholde reglerne i husdyrbruglovens §§ 5 e-5 r, og § 91, stk. 1, nr. 6, hvorfor de vil kunne ophæves. Husdyrbruglovens § 2, stk. 2 og 3, § 3, stk. 1, nr. 6 og 7, indeholder afgrænsninger og definitioner, som alene har betydning for §§ 5 e-5 r, og som derfor også vil kunne ophæves.

Efter bemyndigelsen i § 5 d kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om, at reglerne om organisk gødning i kapitel 1 a og i regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse på bioaske. Denne bestemmelse bør efter ministeriets opfattelse ophæves, idet bestemmelsen ved ophævelse af §§ 5 g-5 r i kapitel 1 a alene vil finde anvendelse på §§ 5 a-5 c, hvorfor det vil være mere hensigtsmæssigt at tilføje bioaske til de relevante bemyndigelser. Disse er efter ministeriets vurdering §§ 5 b og 5 c, da § 5 a allerede efter sin ordlyd omfatter alle former for gødning, det vil sige også bioaske.

Efter § 45 a kan miljø- og fødevareministeren i nærmere bestemt omfang fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden skal påbyde konkrete foranstaltninger til imødegåelse af erosion af jord, hvor der udbringes organisk gødning, til vandmiljøet. Bioaske er ikke en organisk gødning og derfor ikke omfattet af bestemmelsen. Da bioaske kan indebære den samme risiko for forurening af vandmiljøet med fosfor som organisk gødning, bør bestemmelsen efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering også omfatte bioaske.

3.7.3. Den foreslåede ordning

Som konsekvens af de foreslåede bestemmelser i gødskningslovens §§ 18-39 foreslås det i dette lovforslags § 55, at de bestemmelser i husdyrbrugloven, der omhandler henholdsvis husdyrefterafgrøder og fosforregnskab, ophæves. Det drejer sig om husdyrbruglovens § 2, stk. 2 og 3, § 3, stk. 1, nr. 6 og 7, §§ 5 e-5 r og § 91, stk. 1, nr. 6.

Derudover foreslås det at ophæve husdyrbruglovens § 5 d, i henhold til hvilken ministeren kan sætte reglerne om organisk gødning i lovens kapitel 1 a og regler udstedt i medfør heraf i kraft for bioaske, idet det i stedet foreslås, at bioaske tilføjes bemyndigelsesbestemmelserne i husdyrbruglovens §§ 5 b og 5 c. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 5 b vil herefter omfatte både gener fra udbragt organisk gødning og fra bioaske. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 5 c vil omfatte både erosion af jord, der har modtaget organisk gødning, og erosion af jord, der har modtaget bioaske. Det er desuden hensigten, at fastsættelse af regler om anvendelse af bioaske, herunder regulering af mængden af udbragt fosfor, vil kunne ske i medfør af husdyrbruglovens § 5 a.

Endelig foreslås det, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 45 a udvides, således at miljø- og fødevareministerens adgang til at fastsætte regler om konkrete påbudsforanstaltninger også omfatter tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden har konstateret erosion af jord, hvor der udbringes bioaske.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til § 55.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Administrative omstillings- og driftskonsekvenser

Lovforslaget vil medføre ændringer i Landbrugsstyrelsens eksisterende it-systemer og omstilling af nogle af Landbrugsstyrelsens administrative procedurer.

Forslaget om, at opgørelsestidspunktet for arealkravet om pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og den obligatoriske del af den målrettede regulering fremrykkes til før, efterafgrøderne skal være etableret på marken og forslaget om, at virksomheden gives mulighed for at vælge en reduktion i bedriftens kvælstofkvote som alternativ måde til at opfylde efterafgrødekravene i en given planperiode, vil medføre en ændring af it-systemet til udarbejdelse af gødnings- og efterafgrødeplan. Forslaget vil endvidere give bedre sanktionsmuligheder ved konstateret manglende efterafgrødeareal, hvilket kan medføre en marginalt øget administration.

Forslaget om ændring af afgrænsningskriterierne for bedrifters optagelse i Register for Gødningsregnskab vil nødvendiggøre en ændring af it-systemet til forvaltning af Register for Gødningsregnskab og indledende administration med henholdsvis udmelding og optagelse af de bedrifter i registeret, som bliver påvirket af de nye kriterier. Justeringen vil medføre en forenkling af kriterierne og en forenkling af kontrollen af, om bedrifter lever op til kriterierne, hvilket vil give en administrativ lettelse. På sigt forventer Landbrugsstyrelsen endvidere at opnå en administrativ lettelse i forvaltningen af gødskningsreglerne sammen med bedrifter optaget i Register for Gødningsregnskab, alene fordi en række små bedrifter under 5 ha vil udgå af registeret, mens en række større bedrifter med over 10 ha vil blive optaget i registeret.

Forslaget om, at de årlige kvælstofnormer for gødskning og husdyrnormer for indhold af kvælstof i husdyrgødning fremover fastsættes hvert tredje år frem for hvert år, vil medføre en administrativ forenkling, idet bekendtgørelse vedrørende normerne som udgangspunkt kun vil skulle udstedes hvert tredje år, og Landbrugsstyrelsens it-system til forvaltning af normerne kun skal ændres hvert tredje år. Overførslen af regler fra husdyrbrugloven vil ikke have administrative konsekvenser.

4.2. Digitaliseringsklar lovgivning

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med de 7 principper, der følger af politisk aftale af 16. januar 2018 mellem Folketingets partier for digitaliseringsklar lovgivning, og at lovforslaget således er udformet, så det opfylder de generelle krav om at understøtte en hel eller delvis digital administration samt anvendelse af ny teknologi, som kan understøtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at lovforslagets regler er formuleret så enkelt og klart, som emnets kompleksitet gør det muligt. Regler og begreber er entydige og konsistente, og det er tydeligt, hvem reglerne retter sig mod. Lovens bestemmelser om administrative processer kan omsættes til praktisk digital forvaltning af loven. Lovforslaget indeholder i forhold til gældende ret en mere fleksibel hjemmel til at fastsatte regler om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og myndighederne i forbindelse med lovens administration, idet der nu gives en bemyndigelse til, at miljø- og fødevareministeren generelt på lovens område administrativt kan fastsætte bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation. Loven er formuleret ”teknologineutralt”, og kan således rumme implementering af nye og fremtidige teknologier, herunder for eksempel kontrol med etablering af efterafgrøder via satellit (monitorering). Lovens administration vil blive baseret på Landbrugsstyrelsens eksisterende administrative systemer, der vil blive udbygget til at rumme de administrative ændringer, som følger af lovforslaget. Ved administrationen af loven vil der blive bygget videre på eksisterende administrative systemer og i muligt omfang anvendt data, som allerede findes tilgængeligt i systemet eller andre tilgængelige systemer. Loven vurderes at indeholde hjemmel til dette.

Loven udelukker ikke, at administrationen af loven kan ske delvis digitalt, således at afgørelser træffes automatisk.

Automatiserede afgørelser træffes alene, hvor afgørelsen kan træffes efter rent objektive kriterier, hvor det ligger helt fast, hvilke faktiske oplysninger der er relevante, og hvilke retsvirkninger det indebærer, hvis det ene eller det andet faktum foreligger. En lang række af afgørelserne efter loven forudsætter indtil videre imidlertid fysisk kontrol på stedet og udøvelse af skøn, hvorfor mulighederne for automatiserede afgørelser på lovens område må forudses at kunne være begrænsede.

I dag foretager Landbrugsstyrelsen en fysisk og administrativ kontrol af, om virksomhederne overholder reglerne. I forbindelse med en fysisk kontrol på virksomhedens bedrift kontrollerer Landbrugsstyrelsen bl.a., om de indberettede efterafgrøder er etableret, og om de etablerede efterafgrøder opfylder reglerne. Der foretages en fysisk kontrol på en nærmere fastlagt procentdel af de virksomheder, der er omfattet af reglerne i gødskningsloven. En evt. kontrol via satellitbilleder vil fremadrettet kunne medføre nye krav til Landbrugsstyrelsens it-systemer. Det vil samtidig kunne indebære, at kravene til virksomhedernes indberetninger evt. på sigt vil kunne lempes, idet Landbrugsstyrelsen vil modtage de relevante oplysninger om placeringen af efterafgrøderne ud fra satellitbilleder.

Datasikkerhed for de eksisterende systemer prioriteres højt, og da der tages udgangspunkt i eksisterende systemer, vurderes krav til tryg og sikker datahåndtering opfyldt.

I forbindelse med administrationen af reglerne anvender Landbrugsstyrelsen egne it-systemer (bl.a. Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service og www.landbrugsindberetning.dk). Med lovforslaget fortsætter Landbrugsstyrelsen med at anvende de it-systemer, som styrelsen allerede i dag anvender til håndtering af ansøgninger og sagsbehandling af støtteansøgninger, gødningsregnskaber, forskellige indberetninger fra virksomhederne m.v. Landbrugsstyrelsen anvender således ikke de fælles offentlige it-systemer som Digital Post. I forbindelse med administrationen af gødningsreglerne har Landbrugsstyrelsen således behov for særskilte it-løsninger, som ikke findes i de fælles offentlige it-systemer, bl.a. for at sikre, at virksomhederne kan indberette de relevante oplysninger. Anvendelsen af Landbrugsstyrelsens egne it-systemer indebærer også, at Landbrugsstyrelsen kan stille forskellige hjælpeværktøjer og beregningsmoduler til rådighed for virksomhederne, der kan hjælpe virksomhederne med at foretage indberetningerne til Landbrugsstyrelsen.

Loven giver mulighed for i tilstrækkeligt omfang at kontrollere og forebygge fejl og mangler og bygger videre på og forbedrer allerede eksisterende systemer med henblik på en mere effektiv og sikker kontrol. Det vurderes ikke, at lovforslaget vil øge mulighederne for snyd og fejl.

4.3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

De offentlige administrative omkostninger forbundet med udmøntning af lovforslaget er estimeret til 27 mio. kr. Ifølge en ansøgning til It-Investeringsrådet (ITR) fra 2017 om midler til analyse og IT-understøtning af den målrettede regulering i 2019 er det estimeret, at implementering af målrettet regulering, kontrol af stedfaste efterafgrøder og alternativer og håndtering af valg af alternativer til udlægning af efterafgrøder i den målrettede regulering (fleksibelt virkemiddelvalg) vil medføre omkostninger til IT udvikling og forvaltning på 14 mio. kr. i perioden 2017-2020. Ifølge en ITR ansøgning fra 2018 er det estimeret, at den videre implementering af målrettet regulering i 2020 vil medføre yderligere IT omkostninger på 13 mio. kr. i perioden i 2019-2020. Ordningen om målrettet regulering i 2020 er en videreførelse af målrettet regulering i 2019, dog med en række vigtige justeringer. Dertil kommer omkostninger til udmøntning af nye kriterier for bedrifters optag i Register for Gødningsregnskab.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De med lovforslaget foreslåede ændringer til gødskningslovens bestemmelser, herunder til målrettet regulering i 2019, forventes at medføre erhvervsøkonomiske efterlevelseskonsekvenser på under 10 mio. kr. Efterlevelseskonsekvenserne kan ikke kvantificeres præcist på forhånd. Lovforslagets bemyndigelser forventes udmøntet ved bekendtgørelse. De regler, der udstedes ved bekendtgørelse, vil blive underlagt særskilt konsekvensvurdering som led i den offentlige høring af udkast hertil. Der udestår endvidere en analyse af efterlevelseskonsekvenserne af forslaget til hjemmel til at videreføre målrettet regulering for 2020 og frem.

Den med lovforslaget givne mulighed for at vælge reduktion i virksomheden kvælstofkvote til gødskning som alternativ til opfyldelse af kravet om udlæg af pligtige efterafgrøder på virksomhedens arealer forventes ikke at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget om, at opgørelsestidspunktet for arealkrav til udlægning af efterafgrøder fremrykkes til før, efterafgrøderne skal være etableret, forventes ikke i sig selv at få erhvervsøkonomiske konsekvenser. Udmøntningen af målrettet regulering kan medføre økonomiske efterlevelseskonsekvenser, hvis resultatet af ordningen med frivillig udlægning af målrettede efterafgrøder ikke indfrier det estimerede indsatsbehov. I så fald vil der blive udmeldt supplerende målrettede efterafgrødekrav, som kan medføre driftsmæssige meromkostninger og mindre indtægter. Den økonomiske konsekvens heraf kendes ikke på forhånd.

Forslaget om justering af afgrænsningskriterierne for virksomheders optagelse i Register for Gødningsregnskab vil medføre økonomiske konsekvenser for de bedrifter, som pålægges pligtig optagelse eller udmelding af registeret. Bedrifter, der pålægges optagelse, fordi de disponerer over et areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor på 10 ha eller derover, vil få en potentiel økonomisk fordel i form af afgiftsfritagelse på køb af handelsgødning efter kvælstofafgiftsloven og adgang til køb af kvælstofgødning med større N-koncentration (sikkerhedsbestemmelse). Omvendt må bedrifter, som pålægges udmelding af registeret, typisk fordi de disponerer over mindre en 5 hektar, fremover købe handelsgødning med kvælstofafgift og vil ikke længere kunne modtage husdyrgødning fra bedrifter, som er optaget i registeret. Den økonomiske konsekvens heraf vil afhænge af de valg, bedrifterne træffer ved optagelse eller udmelding af registeret. Det vides dermed heller ikke, hvor mange virksomheder, der ud fra nettobetragtning vil blive udmeldt af registeret som følge af de justerede kriterier. Det forventes, at justeringen vil betyde, at omkring 2.100 virksomheder målt på antal CVR numre i registeret potentielt skal udmeldes, idet de disponerer over mindre end 5 ha og disponerer over relativt få husdyr, og 1.900 andre virksomheder skal tilmeldes, idet de i dag står udenfor registeret og disponerer over 10 ha eller mere. Dertil kommer, at en række virksomheder med under 5 ha, som i dag står udenfor registeret og kan tænkes at tilmelde sig frivilligt, idet de via deres markplan kan dokumentere, at de dyrker afgrøder med en gødskningsnorm svarende til 90 kg kvælstof pr. ha pr. år eller mere.

De administrative konsekvenser for erhvervet af de foreslåede ændringer til gødskningslovens bestemmelser er kvantificeret til 15 mio. kr. pr. år ved hjælp af en AMVAB-måling udarbejdet af konsulentfirmaet Ernest & Young. De administrative konsekvenser er i det væsentlige relateret til krav om at indberette efterafgrøder og ændringer til planlagte efterafgrøder på markniveau, tilknytning af markkort til gødningskvote- og efterafgrødeskemaet og mulighed for at vælge alternativer til målrettede efterafgrøder.

Den foreslåede ordning med krav om etablering af efterafgrøder vil kunne udgøre ekspropriation og berettige til (fuldstændig) erstatning, jf. grundlovens § 73. Om en virksomhed rammes så økonomisk intensivt, at der er tale om et ekspropriativt indgreb, må bero på en konkret vurdering. Den endelige afgørelse af dette spørgsmål henhører under domstolene.

5.1. Agil erhvervsrettet regulering

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at de 5 principper om agil erhvervsrettet regulering, der er et led i politisk aftale af 26. februar 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om initiativer for Danmarks digitale vækst, ikke er relevante i forhold til de konkrete tilføjelser og ændringer, som foreslås i lovforslaget.

6. Administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Udledningen af kvælstof til det danske vandmiljø er siden 1980'erne blevet reduceret, igennem bl.a. forbedret rensning af spildevand og formindskede udledninger fra markerne. Der henvises til afsnit 2 for en gennemgang af politiske aftaler og reguleringsændringer frem til opstarten på 2. vandplanperiode (2015) som har bidraget til denne reduktion.

Den oprindelige gødskningslov blev indført i 1998 med det formål at begrænse udvaskningen af kvælstof. Dermed har gødskningsloven bidraget til at sikre, at kvælstofudvaskningen til kystvandene er væsentligt lavere i dag end i 1998.

Med Aftale om Fødevare- og landbrugspakke (22. december 2015) indgik den daværende regering (Venstre), Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti forlig om bl.a. den kvælstofreducerende indsats, som skulle opnås i 2. vandplanperiode (2015-2021).

På baggrund af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke skal der i 2. vandplanperiode gennemføres en indsats i 2021 svarende til ca. 7.000 tons reduktion i kvælstofudledningen fra markerne. Heraf skal iværksættelse af kollektive indsatser bidrage med en reduktion af kvælstofudledningen på ca. 3.500 tons, mens den målrettede regulering skal bidrage med en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til kystvande på ca. 3.500 tons. Det fremgår ligeledes af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke, at målrettet regulering skal indfases med en tredjedel årligt fra 2019, dvs. ca. 1.170 tons i 2019. Disse indsatser vil således bidrage til at reducere kvælstofudledningerne fra markerne yderligere.

Gennemførslen af den målrettede regulering blev bekræftet med Aftale om målrettet regulering (16. januar 2018), som blev indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Som en del af den samlede håndtering af kvælstofindsatsen blev det med Aftale om Fødevare- og landbrugspakke ligeledes besluttet at udskyde en kvælstofreduktion svarende til 6.200 tons til 3. vandplanperiode (2022-2027).

Loven indeholder en række foranstaltninger til at opnå dette formål. Loven indeholder overordnet regler om registrering i Register for Gødningsregnskab af virksomheder, der anvender gødning, begrænsning af virksomhedernes forbrug af kvælstof til kvælstofkvoten, krav om etablering af efterafgrøder, andre dyrkningsrelaterede tiltag og krav om gødningsleverandørers indberetning af afsætning og modtagelse af kvælstofholdig gødning.

Med lovforslaget videreføres reguleringen fra gødskningsloven. Reguleringen er dog tilpasset og udvidet på enkelte områder. Desuden overføres og videreføres husdyrbruglovens regler om husdyrefterafgrøder og fosforregnskab i lovforslaget. De elementer i reguleringen, der ikke ændres, har samme miljøeffekt som hidtil. I nedenstående gennemgang er der derfor primært fokuseret på de regler, der foreslås ændret.

Kvælstofkvotesystemet og beregning af forbrug af kvælstof i de forskellige gødningstyper

Virksomhedens kvælstofkvote opgøres for hver af virksomhedens marker ud fra bl.a. markens afgrøde, afgrødens kvælstofnorm i det pågældende klimaområde og jordbundstypen. Efter udfasningen af de reducerede kvælstofnormer fastsættes kvælstofnormen pr. hektar i forhold til, hvilken gødningstilførsel som er økonomisk optimal, og den er afhængig af afgrødetype, forfrugt og jordbonitet.

Kvælstofkvoten korrigeres årligt efter kvælstofprognosen for planperioden. Kvælstofprognosen udtrykker den forskel i behov for tilførsel af kvælstof, som følger af de vejrmæssige variationer i vinterhalvåret fra år til år. Formålet med kvælstofprognosen er at korrigere det forventede økonomiske optimum til forholdene i det aktuelle år, sådan at der tages udgangspunkt i jordens aktuelle indhold af kvælstof ved vækstsæsonens start (foråret).

Økonomisk optimale kvælstofnormer er et udtryk for den mængde kvælstof, der giver det økonomisk optimale udbytte ved det gødningsniveau, hvor indtægten fra det ekstra udbytte lige netop kan betale den ekstra udgift til kvælstofholdig gødning. Virksomhederne har derfor heller ikke et økonomisk incitament til at gøde mere, end hvad der er økonomisk optimalt.

Kvælstofkvoten kan derfor heller ikke i sig selv antages at have en begrænsende effekt i forhold til landbrugets udledning af kvælstof, men kvoten er et vigtigt fikspunkt i forhold til at undgå, at virksomheder gøder mere, end hvad der er tilladt efter kvoten – og der er økonomisk optimalt. Desuden er kvoten vigtig i forhold til muligheden for at bruge reduktion af kvælstofkvoten som kvælstofreducerende virkemiddel.

En væsentlig del af kvælstof i organisk gødning består af organisk bundet kvælstof. Organisk bundet kvælstof vil typisk skulle undergå en mikrobiel omsætning, før kvælstoffet er plantetilgængeligt, og afgrøden dermed kan udnytte det. Den mikrobielle omsætning er afhængig af mange jordmiljømæssige faktorer, hvorfor det selv ved optimal landbrugsdrift ikke er muligt nøjagtigt at styre, hvornår kvælstoffet bliver tilgængeligt for afgrøden eller for udvaskning. Dette medfører, at en del af kvælstoffet omsættes og bliver plantetilgængeligt uden for vækstsæsonen, hvor der ikke er nogen afgrøde på marken, eller afgrøden ikke kan optage kvælstof, eller i en eller flere efterfølgende vækstsæsoner (eftervirkning). Derfor kan det totale indhold af kvælstof i organisk gødning ikke udnyttes fuldt ud af de dyrkede afgrøder i udbringningsåret (1. års virkning) og de efterfølgende år. Som følge heraf er miljø- og fødevareministeren i gødskningslovens § 12 og § 13, stk. 2, 2. pkt., bemyndiget til for de organiske gødninger at fastsætte den andel af den opgjorte totale mængde af kvælstof i gødningen, som skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof.

Gødskningslovens regler om gødningsregnskab og gødningsleverandører videreføres med lovforslaget. Virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal hvert år indberette et gødningsregnskab, som bl.a. indeholder beregningen af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof i planperioden. Leverandører af gødning skal indberette forskellige oplysninger i Miljø- og Fødevareministeriets Leverandørregister for gødningsleverancer, når leverandøren afgiver eller modtager gødning.

Virksomhedernes gødningsregnskaber og Leverandørregister for gødningsleverancer udgør et vigtigt element for Landbrugsstyrelsens kontrol med virksomhedernes overholdelse af kvælstofkvoten og har dermed væsentlig betydning for, at lovens miljøformål kan opnås.

Reglerne om kvælstofkvotesystemet videreføres med mindre justeringer i lovforslaget.

Kriterier for optagelse i Register for Gødningsregnskab

Virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, er underlagt forpligtelse til at begrænse kvælstofforbruget til kvælstofkvoten for planperioden. Virksomhederne skal endvidere udarbejde gødningsplanlægning og gødningsregnskab.

Reglerne om optagelse i Register for Gødningsregnskab er vigtige, ikke kun for den danske miljøindsats for vandmiljøet m.v., men også for dansk overholdelse af nitratdirektivet, som pålægger medlemsstaterne at gennemføre foranstaltninger til begrænsning af tilførslen af gødning til jorden for at nedbringe vandforurening med nitrater fra gødning i landbruget.

En virksomhed, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab, skal betale afgift ved køb af kunstgødning, og disse virksomheder kan kun købe kunstgødning med en lavere koncentration af ammoniumnitrat pr. kg og til en højere pris pr. kg kvælstof.

Med ændringerne i § 5, stk. 2, og § 6, foreslås afgrænsningskriterierne for virksomheders optagelse i Register for Gødningsregnskab justeret. Baggrunden er et ønske om at opnå en friholdelse af de mindste jordbrugsvirksomheder fra pligtmæssig registrering efter § 5, stk. 2, idet disse virksomheder optager uforholdsmæssige administrative og kontrolmæssige ressourcer og dels et ønske om at afskaffe omsætningsgrænserne for tilmelding, idet disse grænser har vist sig svære at verificere ved kontrol af, om en virksomhed lever op til optagelseskriterierne. De hidtidige afgrænsningskriterier for obligatorisk og frivillig optagelse i registeret, som vedrørte en momspligtig minimumsomsætning fra virksomhedens jordbrugsproduktion på henholdsvis 50.000 og 20.000 kr. pr. år foreslås udskiftet med nye optagelseskriterier for virksomhedens obligatoriske og frivillige optagelse på mindst 10 og 5 hektar areal med afgrøder omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm på mere end 0 kg kvælstof eller fosfor. Derudover kan virksomheder, der på deres areal dyrker afgrøder, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år, optages frivilligt i registeret.

Med forslaget til nye kriterier vil virksomheder endvidere være forpligtet til at lade sig registrere i Register for Gødningsregnskab, hvis virksomheden beskæftiger sig med jordbrug og har en samlet husdyrbesætning, der producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år. Endeligt vil virksomheder, der beskæftiger sig med jordbrug, og som har en samlet husdyrbesætning, der producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm pr. år. Forslaget om pligtmæssig registrering af virksomheder med et areal på over 10 hektar med et gødningsbehov indebærer, at større virksomheder omfattes af registeret, uanset om virksomhederne anvender organisk gødning, kunstgødning eller bioaske. Herved opnås der en bedre dækningsgrad i forhold til planteavlere og skovbrugere, således at miljøpåvirkningerne fra anvendelsen af kunstgødning og bioaske kan imødegås med en regulering baseret på gødningsregnskabsdata. Forslaget til nye afgrænsningskriterier er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.2.1, hvortil der henvises.

Det vides ikke, om antallet af virksomheder optaget i registeret vil stige eller falde som følge af de ændrede kriterier. En analyse af ændringen som følge af de nye optagelseskriterier indikerer, at de nye kriterier alt andet lige vil få begrænset konsekvens målt i antal optagne virksomheder og hektar på såvel nationalt som lokalt plan. I alt stod ca. 35.000 virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab for planperioden 2015-2016, mens andre ca. 10.000 virksomheder ikke var optaget i registeret men var registreret i Fællesskemaet for direkte betalinger. Resultatet vil afhænge af de valg, bedrifterne træffer, hvis de bliver pålagt optagelse eller udmelding af registeret som følge af de justerede kriterier. Det forventes, at justeringen vil betyde, at omkring 2.100 virksomheder målt på antal CVR numre i registeret potentielt skal udmeldes, idet de disponerer over mindre end 5 ha og relativt få husdyr, og 1.900 andre virksomheder skal tilmeldes, idet de i dag står udenfor registeret og disponerer over 10 ha eller mere. Dertil kommer, at en række virksomheder med under 5 ha, som i dag står udenfor registeret og kan tænkes at tilmelde sig frivilligt, idet de via deres markplan kan dokumentere, at de dyrker afgrøder med en gødskningsnorm svarende til samlet 90 kg kvælstof pr. ha pr. år eller mere.

Konsekvensen af, at en virksomhed ikke er omfattet af Register for Gødningsregnskab, er bl.a., at virksomheden ikke omfattes af en kvælstofkvote. Det betyder, at de ikke har et loft over, hvor meget kvælstofholdig gødning de må anvende på deres marker. Der er derfor en lille risiko for øget udledning af næringsstoffer fra disse virksomheders marker, men da kvælstofkvoten for registrerede virksomheder i dag er fastsat til økonomisk optimum, burde de udgåede virksomheder ikke have et økonomisk incitament for at gøde mere, end hvad der er muligt i dag. De skal endvidere fortsat overholde harmonireglerne for udbringning af husdyrgødning, og de vil som følge af, at de ikke længere er omfattet af Register for Gødningsregnskab, skulle svare kvælstofafgift af indkøbt kunstgødning, hvilket vil bidrage til at begrænse brugen heraf. Virksomheder under 5 hektar med et dyrehold svarende til produktion eller udbringning af mere end 100 kg kvælstof pr. hektar fra husdyrgødning skal fortsat indgå i registeret. Anvendelsen af afgiftspålagt gødning på de virksomheder under 5 hektar, som pålægges at udgå af Register for Gødningsregnskab, vil derfor være relativt stor.

Med de foreslåede ændringer i reglerne for Register for Gødningsregnskab vil nogle virksomheder ikke længere kunne være registreret, mens andre virksomheder skal registreres. Ændringen vurderes at føre til en mindre forøgelse af det areal, der er omfattet af registeret. Samlet set vurderes det, at ændringen har begrænset positiv miljøeffekt.

Anvendelsesområde for de næringsstofreducerende tiltag

Efter den gældende gødskningslovs § 3 gælder lovens bestemmelser om plantedække og andre dyrkningsrelaterede tiltag alle virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr. fra planteavl eller husdyravl eller kombinationer heraf, og som har et samlet areal på 10 hektar eller derover. De 10 hektar samlet areal, som nævnes i bestemmelsen, skal forstås som 10 hektar dyrket areal. Anvendelsesområdet for reglerne om efterafgrøder er i dag yderligere afgrænset i plantedækkebekendtgørelsen, husdyrgødningsbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om krav om etablering af målrettede efterafgrøder, hvorefter virksomheder med et efterafgrødegrundareal på mindre end 10 hektar ikke er forpligtet til at etablere efterafgrøder.

Da de hidtidige afgrænsningskriterier om jordbrugsmæssig omsætning i gødskningslovens § 2 foreslås afskaffet og udskiftet med arealkriterier, foreslås det af hensyn til at forenkle forvaltning og kontrol af reglerne også at afskaffe det tilsvarende omsætningskriterium i den nuværende lovs § 3, hvorefter alene et arealkriterium vil gælde som afgrænsning af virkningsområdet for de pågældende regler. Arealkriteriet på mindst 10 hektar vil fremover gælde virksomhedens areal med afgrøder omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm fremfor som hidtil virksomhedens dyrkede areal.

Det er hensigten, at anvendelsesområdet for reglerne om efterafgrøder som hidtil ved bekendtgørelse vil blive afgrænset således, at virksomheder med et efterafgrødegrundareal på mindre end 10 hektar ikke forpligtes til at etablere efterafgrøder. Virksomhedens efterafgrødegrundareal vil generelt være lavere end arealet omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, hvorfor generelt færre virksomheder vil skulle udlægge efterafgrøder efter reglen i bekendtgørelserne end efter reglen i loven. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen af anvendelsesområdet for de næringsstofreducerende tiltag alene får betydning for de dyrkningsrelaterede tiltag. Forslaget til ændring af anvendelsesområdet er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.2.2, hvortil der henvises.

Vurderet ud fra data om harmoniareal og dyrket areal på virksomheder tilmeldt Fællesskemaet og Register for Gødningsregnskab for planperioden 2015-2016 vil de foreslåede ændringer på det samlede areal udlagt med pligtige efterafgrøder og andre dyrkningsrelaterede tiltag udgøre en mindre stigning i arealet. Tal fra Danmarks Statistik tyder endvidere på, at kun få virksomheder med mindst 10 hektar har en jordbrugsomsætning på under 50.000 kr. pr. år og dermed bliver dårligere stillet ved ændringen.

Med den foreslåede ændring er det forventningen, at flere virksomheder bliver omfattet af reglerne om plantedækkedække. Det vurderes på denne baggrund, at ændringen vil have en begrænset positiv miljøkonsekvens.

Kvælstof- og husdyrnormer

Kvælstofnormerne har til formål at begrænse udvaskningen af kvælstof fra markerne ved at begrænse kvælstoftilførslen til markerne. Kvælstofnormerne er udtryk for en økonomisk optimal kvælstoftildeling til markerne. Husdyrnormerne fastsætter indholdet af kvælstof i husdyrgødning og indgår i opgørelsen af en husdyrbedrifts produktion af kvælstof. Normerne er nærmere beskrevet i afsnit 3.2.1.1.1, hvortil der henvises.

Med lovforslaget foreslås det, at kvælstofnormerne og husdyrnormerne fremover fastsættes hvert tredje år for en treårig periode frem for hvert år, som er praksis i dag. Kvælstofnormerne er dynamiske, f.eks. er de afhængige af afsætningsprisen på afgrøder og udbytter. Da kvælstofnormerne fastsættes på baggrund af gennemsnitsværdier over en 5-årig periode, er de dog relativt stabile, og der er sjældent store variationer mellem de enkelte år. Husdyrnormerne er forholdsvis stabile og har de seneste år kun været udsat for mindre ændringer.

Forslaget vil medføre administrative besparelser, idet bekendtgørelse vedrørende normerne kun skal udstedes hvert tredje år, og landmænd og konsulenter i treårsperioder vil kunne regne med de samme normer i driftsplanlægningen. Det vil fortsat være muligt at fastsætte normerne for en etårig periode, hvis der i et år ses at være behov for dette.

Da normerne i dag er forholdsvis stabile, og da det fortsat vil være muligt at ændre normerne årligt, hvis der er behov herfor, vurderes ændringen ikke at have nogen miljøkonsekvens.

Regler om fosforregnskab

Lovforslagets regler om gødningsregnskab, herunder fosforregnskab og opgørelse af indholdet af fosfor i gødning gør det muligt for myndighederne at kontrollere, at fosforloftet og fosforarealkravet, der fremgår af husdyrbrugloven og regler fastsat i medfør heraf, overholdes. Bestemmelserne skal dermed understøtte, at fosforkravenes formål efter husdyrbrugloven om at begrænse risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet opnås.

De foreslåede bestemmelser om registrering og indberetning af forbrug og afgivelse af fosforholdig gødning medfører således ikke, at gødskningslovens formål også udvides til begrænsning af fosforudvaskning. Dette formål forfølges fortsat via anden lovgivning, herunder lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (husdyrbrugloven), hvori der fastsættes lofter for den tilladelige mængde udbragt fosfor pr. hektar fra gødning.

Det er ikke hensigten, at den foreslåede overførsel af fosforregnskabsreglerne fra husdyrbrugloven til gødskningsloven skal medføre materielle ændringer i de overførte regler, udover hvad der følger af lovforslaget i øvrigt. Ændringerne har således alene karakter af præciseringer af eksisterende bestemmelser om registrering i gødningsregnskabssystemet.

Med udkast til lovforslag indføres endvidere en ny gødningstype i gødningsregnskabet i form af bioaske. Ved bioaske forstås i lovforslaget alle gødningstyper på askeform, herunder både de asketyper, der er optaget på bilag 1 til bioaskebekendtgørelsen, og asken fra forbrændt husdyrgødning. Det er karakteristisk for bioaske som gødning, at det er fosforholdigt, og at det ikke indeholder kvælstof. Med lovforslaget bliver det muligt at indregne forbruget af fosfor fra bioaske i fosforreguleringen i medfør af husdyrbrugloven.

Bestemmelserne om fosforregnskab og opgørelse af indholdet af fosfor i gødning medvirker til, at fosforkravenes formål efter husdyrbrugloven om at begrænse risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet opnås. Ændringerne i bestemmelserne vurderes ikke at ville medføre ændringer af beskyttelsesniveauet.

Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder

Lovforslaget regulerer tre typer af efterafgrøder (pligtige efterafgrøder, målrettede efterafgrøder og husdyrefterafgrøder).

De pligtige efterafgrøder har til formål at mindske kvælstofudvaskningen, fra hovedafgrøden høstes, og indtil der etableres en ny afgrøde det følgende år.

Virksomheder, der har en årlig omsætning fra jordbrug, der overstiger 50.000 kr. og samtidig har et efterafgrødegrundareal på mindst 10 hektar, skal i dag etablere pligtige efterafgrøder på 10 eller 14 pct. af efterafgrødegrundarealet afhængigt af, hvor meget organisk gødning virksomheden udbringer. Det svarer til, at der samlet er krav om efterafgrøder på ca. 240.000 hektar på landsplan. Efterafgrøderne bidrager til at mindske udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet. Virksomhederne kan vælge at anvende alternativer til pligtige efterafgrøder, f.eks. tidlig såning eller braklagte arealer. De pligtige efterafgrøder er nærmere beskrevet i afsnit 3.3.1.1.1.1.

Hvis virksomheden udbringer over 30 kg kvælstof fra organisk gødning pr. hektar (og ikke er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion), kan virksomheden endvidere blive pålagt at udlægge husdyrefterafgrøder. Husdyrefterafgrøderne skal modvirke den merudvaskning af nitrat, der er forbundet med udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor det skal kompensere for en stigning i anvendelsen af organisk gødning. Derudover bidrager husdyrefterafgrøderne med en indsats i kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne. Husdyrefterafgrødekravet vil samlet set udgøre ca. 34.000 hektar på landsplan i des år, hvor der kommer en ny generation af vandområdeplaner, det vil sige første gang i 2021. I perioden frem mod vedtagelsen af den næste generation af vandområdeplaner i 2027 vil det samlede husdyrefterafgrødekrav kunne afvige fra ca. 34.000 hektar, da behovet for efterafgrøder målrettet nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder kan variere fra år til år afhængig af ændringer i anvendelsen af organisk gødning. Der vil som udgangspunkt være behov for flere hektar efterafgrøder, såfremt der sker en stigning i anvendelsen af organisk gødning i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder udover, hvad der kan modsvares med 34.000 hektar husdyrefterafgrøder. Hertil kommer, at den beregnede effekt af efterafgrøder med hensyn til reduktion af kvælstofudvaskningen kan ændre sig over tid, og at det samlede behov for husdyrefterafgrøder også af denne grund kan afvige fra det nuværende. Det er ikke hensigten, at den foreslåede overførsel af husdyrefterafgrødekravet fra husdyrbrugloven til gødskningsloven skal medføre materielle ændringer i de overførte regler, udover hvad der følger af lovforslaget i øvrigt. Husdyrefterafgrøderne er nærmere beskrevet i afsnit 3.3.1.1.1.2.

Det er forudsat, at alternativer til efterafgrøder samlet set skal opnå samme miljøeffekt, som hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder. Det skal i den forbindelse bemærkes, at visse alternativer i forvejen anvendes i et vist omfang, selvom der ikke er krav herom. F.eks. er det ikke alle bedrifter, som udnytter den fulde kvælstofkvote. Det må derfor forventes, at bedrifter anvender denne hidtidige indsats til at erstatte efterafgrødekravet, hvorved en del af efterafgrødekravet kan opfyldes uden en reel ny indsats. Det skal sikres gennem omregningsfaktorer og evt. andre betingelser eller indsatser, at der tages højde for disse forhold, således den samlede effekt af alternativerne bliver på niveau med den forudsatte miljøeffekt af efterafgrøderne. Det vurderes derfor, at alternative virkemidler har samme miljøeffekt som etablering af efterafgrøder.

De forskellige krav om etablering af efterafgrøder bidrager til at modvirke eller reducere udvaskningen af nitrat fra anvendelsen af gødning til vandmiljøet. I fastsættelsen af omregningsfaktorer m.v. for alternativer til efterafgrøder tages der højde for, at den samlede effekt af alternativerne er på niveau med den forudsatte miljøeffekt af efterafgrøderne. Det vurderes, at efterafgrøderne og alternativer til efterafgrøder har en uændret effekt på miljøet.

Indførelse af målrettet regulering fra 2020

Gødskningsloven indeholder hjemmel til at fastsætte et efterafgrødekrav til opfyldelse af indsatsbehovet for den målrettede efterafgrødeordning i 2018 og for den målrettede regulering i 2019.

Med lovforslaget foreslås hjemlen om målrettet regulering i lov nr. 310 af 4. april 2017 og lov nr. 497 af 22. maj 2018 suppleret med hjemmel til at videreføre målrettet regulering for 2020 og frem samt mindre ændringer til målrettet regulering i 2019. Blandt andet indføres kvotereduktion som alternativ til kravet om supplerende efterafgrøder i den obligatoriske del af den målrettede regulering fra 2019.

Med lov nr. 310 af 4. april 2017 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (Krav om etablering af målrettede efterafgrøder) bemyndiges miljø- og fødevareministeren til i 2017 og 2018 at fastsætte krav om etablering og placering af målrettede efterafgrøder svarende til en samlet kvælstofreduktion på 1.186 tons kvælstof i forhold til kystvande, 3.729 tons kvælstof i rodzonen i forhold til grundvand og yderligere 1.934 tons kvælstof i rodzonen.

Med lov nr. 497 af 22. maj 2018 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Målrettet kvælstofregulering m.v.) bemyndiges miljø- og fødevareministeren til at fastsætte et krav om etablering og placering af efterafgrøder i 2019 og til at etablere en tilskudsordning med kompensation for kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Den foreslåede ordning bygger videre på den målrettede efterafgrødeordning for 2017 og 2018, der blev vedtaget ved lov nr. 310 af 4. april 2017. Med ændringerne af gødskningsloven bliver det muligt fra 1. januar 2019 at iværksætte første del af den målrettede kvælstofregulering, som fremgår af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke fra 2015 og Aftale om målrettet regulering fra 2018.

Det følger af de to aftaler, at den målrettede regulering indføres fra 2019 og indfases med en tredjedel om året, således at der realiseres en kvælstofreduktion på 1.167 tons i kystvande i 2019, 2.333 tons i kystvande i 2020 og 3.500 tons i kystvande i 2021. Efter dialog med EU-Kommissionen om målrettet regulering i 2019 opjusteres indsatsbehovet med, hvad der svarer til yderligere 8.437 hektar efterafgrøder i 2019. Den foreslåede regulering om målrettede efterafgrødekrav i lovforslaget og den allerede fastlagte regulering i medfør af lov nr. 497 af 22. maj 2018 forventes således at have en positiv effekt for miljøet svarende til dette indsatsbehov.

På baggrund af Aftale om målrettet regulering indgår Miljø- og Fødevareministeriet aktuelt i dialog med EU-Kommissionen om at lade finansieringen af den kompensation, som landmænd kan modtage i medfør af den målrettede regulering, overgå til Landdistriktsprogrammet. En forudsætning for dette er, at målrettet regulering fra 2020 kan betragtes som implementering af vandrammedirektivet og ikke implementering af nitratdirektivet. Denne dialog kan bl.a. medføre, at indsatsen i bl.a. den målrettede regulering bliver justeret.

Som det fremgår af Aftale om målrettet regulering, skal der endvidere gennemføres den direktivbestemte midtvejsevaluering af vandområdeplanerne for 2015-2021, hvor der vil blive gjort status over fremdriften i indsatserne. Der vil i forbindelse med midtvejsevalueringen også indgå eventuel ny viden fra NLES-5 modellen, samt de seneste rapporterede NOVANA overvågningstal.

Såfremt der på baggrund af en samlet vurdering af de elementer, som indgår i beslutningsgrundlaget, viser sig afvigelser fra det forudsatte i forhold til gennemførte indsatser, marginaludvaskningen og i forhold til den fremadrettede kvælstofbelastning, mødes aftaleparterne med henblik på håndtering.

Med lovforslaget gives ministeren mulighed for at fastsætte et indsatsbehov i den målrettede regulering. Den målrettede regulering skal frem mod 2021 bidrage med en reduktion af landbrugets kvælstofudledning til kystvande på ca. 3.500 tons kvælstof.

Fleksible frister for udlægning af efterafgrøder

Efter de gældende regler i plantedækkebekendtgørelsen skal efterafgrøder etableres inden for nærmere fastsatte frister. Fristerne skal medvirke til at sikre, at den forudsatte effekt af efterafgrøderne opnås. Miljø- og Fødevareministeriet har på grund af vejrliget i 2015, 2016, 2017 og 2018 udskudt disse frister ved en ændring af bekendtgørelsen. Det er ikke hensigtsmæssigt at udskyde fristerne, idet tidspunktet for etablering kan have betydning for efterafgrødens kvælstofreducerende effekt.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsen til at fastsætte efterafgrødekrav, herunder til at fastsætte frister for, hvornår efterafgrøderne senest skal være etableret, udvides, sådan at der ved bekendtgørelse afhængigt af det forskningsmæssige belæg herfor kan fastsættes fleksible frister for etablering af efterafgrøder.

Landbrugsstyrelsen indgår i drøftelser med Aarhus Universitet om den konkrete model for fleksible frister for udlægning af efterafgrøder på baggrund af bl.a. udvaskningsforsøg. Det er en forudsætning for ændringen, at virksomheder, der gør brug af den fleksible etableringsfrist, bidrager med den samme kvælstofreducerende effekt, som hvis efterafgrøderne var etableret inden den fastsatte frist, således at den forudsatte effekt af efterafgrødeordningerne dermed fortsat sikres.

Det vurderes således, at ordningen for fastsættelse af fleksible frister som følge heraf ikke har en negativ miljøkonsekvens.

Initiativer vedrørende kontrol og sanktionering i forbindelse med efterafgrøder

Reglerne om kontrol og sanktionering i forbindelse med efterafgrøder skal medvirke til at sikre, at efterafgrøderne etableres og opnår den forudsatte effekt.

Virksomhederne kan i dag vælge at udlægge flere efterafgrøder, end der er påkrævet og derved opspare efterafgrøderne til en senere planperiode til opfyldelse af det pligtige efterafgrødekrav eller husdyrefterafgrødekravet. Formålet med ordningen er at skabe større fleksibilitet for virksomheden og dermed åbne op for en bedre tilrettelæggelse af driften, idet der i år med gunstige forhold kan udlægges ekstra efterafgrøder, der kan benyttes til opfyldelse af efterafgrødekravene i andre år, hvor forholdene for etablering af efterafgrøder er mindre gode.

Det har dog i Landbrugsstyrelsens kontrolopgørelser fra de seneste år vist sig, at der er uoverensstemmelse mellem størrelsen på det indberettede areal med efterafgrøder og det areal, der er konstateret på fysisk kontrol. Der henvises herved til afsnit 3.2.1.1.4.2. Denne uoverensstemmelse tilskrives tilrettelæggelsen af ordningen, herunder bl.a. manglende sanktionsmuligheder i forbindelse med de efterafgrøder, der indberettes med henblik på opfyldelse af en følgende planperiodes efterafgrødekrav. Disse udfordringer har bl.a. bidraget til, at der er opsparet mange efterafgrøder. Ved udgangen af planperioden 2017/2018 var der opsparet ca. 487.000 hektar efterafgrøder.

Som følge heraf foreslås en tilpasning af reglerne om, at virksomheder kan opspare areal med udlagte efterafgrøder til dækning af efterafgrødekrav i kommende år. Det foreslås, at der indføres hjemmel til at sanktionere økonomisk ved manglende overensstemmelse mellem det indberettede og det på kontrol konstaterede areal med efterafgrøder. Ændringen forventes at understøtte virksomhedernes incitament til at udforme og efterfølgende tilpasse den årlige plan for udlægning af efterafgrøder, så den fremstår retvisende på kontroltidspunktet.

Samtidig foreslås det, at den kvotereduktion, som i dag følger af, at en virksomhed ikke har opfyldt sit efterafgrødekrav, straffes med bøde, samt evt. nedsættelse af virksomhedens landbrugsstøtte som følge af overtrædelse af reglerne om krydsoverensstemmelse. Ændringen forventes at indebære et yderligere incitament til overholdelse af efterafgrødekravene, idet pålæggelse af en straf af bøde og evt. nedsættelse af landbrugsstøtte indeholder et sanktionselement.

Efter de gældende regler skal virksomheden i efteråret indberette, hvor mange hektar efterafgrøder virksomheden har udlagt. Herefter kan Landbrugsstyrelsen foretage kontrol af, om efterafgrøderne er udlagt som indberettet. Størrelsen på virksomhedens efterafgrødekrav kan dog først afgøres det følgende forår, når virksomheden opgør efterafgrødekravet. Det er derfor først på dette tidspunkt, at det kan afgøres, om virksomheden har opfyldt sit krav. Har den det, vil der ikke ske yderligere, og et eventuelt overskud af efterafgrøder på virksomheden kan opspares til senere planperioder. Mangler der efterafgrøder i forhold til virksomhedens krav, har denne mulighed for at gøre brug af eventuelle opsparede efterafgrøder fra tidligere planperioder eller få overdraget efterafgrøder fra en anden virksomhed. Mangler der fortsat efterafgrøder i forhold til kravet, vil der blive foretaget en automatisk kvotereduktion svarende til de manglende hektar efterafgrøder.

For at kunne ændre regler og praksis, således at indberetning af flere efterafgrøder end etableret kan straffes med bøde, foreslås det, at opgørelsestidspunktet for arealkravet for pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og den obligatoriske del af målrettet regulering fremrykkes til før, efterafgrøderne skal være etableret på marken. Fremskyndelsen vil gøre det muligt at stille krav om, at virksomheden allerede i efteråret, umiddelbart efter efterafgrøderne er udlagt, skal opgøre, hvordan efterafgrødekravet er opfyldt. Dette gør det nemmere at kontrollere overholdelsen af kravet og at sanktionere, hvis virksomheden ikke opfylder kravet. Virksomhederne vil endvidere få et bedre overblik over, hvor mange efterafgrøder der skal udlægges, inden de faktisk skal opfylde kravene. Der gælder i øvrigt det samme for alternativer til efterafgrøder.

Hvis omfanget af de opsparede efterafgrøder på et tidspunkt måtte blive mindre, fordi der sker stor anvendelse af opsparede efterafgrøder, kan det mindske miljøeffekten af miljøreguleringen i de kommende år, bl.a. i kraft af tidsmæssige forskydninger mellem landbrugets påvirkning og den modvirkende indsats. Miljø- og Fødevareministeriet vil følge udviklingen i opsparingen af efterafgrøder og anvendelsen af de opsparede efterafgrøder på oplandsniveau for at imødegå risikoen for markante tidslige forskydninger af den forudsatte næringsstofreducerende effekt. Overvågningen sker med henblik på at justere i reglerne for opsparing og anvendelse af overskud af efterafgrøder i bekendtgørelserne, såfremt der er behov for det, så det sikres, at målrettet regulering opnår den forudsatte virkning. Overvågningen og justering af reglerne, hvis det viser sig nødvendigt, bidrager også til at styrke husdyrefterafgrødekravets egnethed som afskæringskriterium, der kan afløse konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habitatdirektivet.

Ændringerne vurderes at understøtte virksomhedernes incitament til at overholde efterafgrødekravet og styrke Landbrugsstyrelsens muligheder for at kontrollere og sanktionere manglende overholdelse. Ændringerne kan derved bidrage til at forøge sikkerheden for, at den forudsatte effekt af efterafgrødeordningerne opnås, og at indberetningerne bliver mere retvisende.

Overdragelse af efterafgrøder mellem virksomheder

Virksomheder, der har krav om etablering af pligtige efterafgrøder eller husdyrefterafgrøder, har i dag mulighed for at etablere ekstra efterafgrøder udover årets krav. Disse ekstra efterafgrøder kan enten anvendes til opfyldelse af efterafgrødekravene på samme virksomhed i senere år, eller de kan overdrages til andre virksomheder, hvor de kan indgå i opfyldelsen af kravene på disse virksomheder. Formålet med denne ordning er at skabe større fleksibilitet for den enkelte virksomhed og dermed åbne op for en bedre tilrettelæggelse af driften. Virksomheden kan selv bestemme, på hvilke marker på bedriften efterafgrøderne skal udlægges.

Muligheden for at overdrage efterafgrøder mellem virksomheder har eksisteret i den pligtige efterafgrødeordning siden planperioden 2010/2011.

Overdragelse af efterafgrøder på tværs af oplande kan resultere i en geografisk forskydning af den næringsstofreducerende effekt, som efterafgrøderne er tillagt. Det betyder, at den kvælstofeffekt, som en efterafgrøde skal bidrage med, kan leveres i et andet opland end det opland, som virksomheden med krav om etablering af efterafgrøden ligger i.

Den eksisterende handel med efterafgrøder mellem virksomheder har indtil videre været forholdsvist begrænset. Således blev der i planperioden 2015/2016 afgivet ca. 7.000 hektar efterafgrøder til andre virksomheder, mens der i 2016/2017 blev afgivet ca. 8.000 hektar, og i 2017/2018 blev der afgivet ca. 10.500 hektar.

Det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at der alene er tale om en svag stigning i handlen, og at den samlede handel er relativt begrænset, henset til det samlede efterafgrødekrav.

På denne baggrund er det ministeriets vurdering, at der ikke i planperioden 2017/2018 efter indførelsen af efterafgrødekrav målrettet særlige områder er sket en sådan stigning i handlen med efterafgrøder sammenholdt med omfanget af handel i tidligere planperioder, at der i planperioden 2019/2020 er begrundet risiko for forskydninger i indsatsen mellem oplande.

I 2019 er det forventningen, at der ikke vil blive overdraget flere efterafgrøder til opfyldelse af årets efterafgrødekrav, når der sammenlignes med tidligere år, da det samlede reguleringstryk ikke forventes at stige i 2019 sammenholdt med 2017 og 2018.

Som følge af indfasningen af den målrettede regulering og det dermed øgede efterafgrødetryk fra 2020, er det Miljø- og Fødevareministeriets forventning, at der vil ske en stigning i omfanget af overdragelser.

Det forventes, at miljø- og fødevareministeren vil fjerne eller begrænse muligheden for at overdrage efterafgrøder fra 2020, hvor efterafgrødekravet i den målrettede regulering stiger.

Afskaffelse eller begrænsning af muligheden for at overdrage pligtige og husdyrefterafgrøder mellem virksomheder vil imødegå risikoen for geografiske forskydninger af den forudsatte næringsstofreducerende effekt, og vil dermed bidrage til, at modellen for målrettet regulering opnår den forudsatte virkning. Samtidig sikres det, at husdyrefterafgrøderne udlægges i de tilsigtede oplande, hvilket styrker husdyrefterafgrødekravets egnethed som afskæringskriterium, der kan afløse konkrete vurderinger efter VVM-direktivet og habitatdirektivet. Der henvises også til afsnit 3.3.1.2.

Kvotereduktion indføres som alternativt virkemiddel til efterafgrøder

Efter de gældende regler i gødskningsloven anvendes reduktion i virksomhedens kvælstofkvote som reaktivt virkemiddel i tilfælde af manglende etablering af pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og målrettede efterafgrøder i planperioden konstateret ved kontrol eller indberetning. Kvotereduktion indgår som aktivt virkemiddel i den frivillige målrettede regulering fra 2019.

Efter lovforslagets § 39 kan miljø- og fødevareministeren etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder. Miljø- og fødevareministeren kan med hjemmel i bestemmelsen fastsætte regler, der giver virksomheden mulighed for at vælge en reduktion i virksomhedens kvælstofkvote som alternativ måde at opfylde efterafgrødekravene i en given planperiode.

Indførsel af kvotereduktion som aktivt virkemiddel vil ske på en måde – og ved omregningsfaktorer m.v. – så kvotereduktionen vil levere den samme samlede kvælstofreducerende effekt, som hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder.

Samlet miljømæssig vurdering af ændringer af regler i gødskningsloven

Samlet forventes det, at ændringerne af den gældende kvælstofregulering vil medføre forøget sikkerhed for, at den forudsatte kvælstofreducerende indsats bliver opnået. Ændringerne vil dermed styrke den nuværende beskyttelse af miljøet.

For så vidt angår indførslen af den målrettede regulering fra 2020 vil denne ved fuld indfasning efter regler udstedt i medfør af loven, i 2021 bidrage med en forøgelse af den kvælstofreducerende indsats svarende til ca. 3.500 tons kvælstofreduktion i kystvande.

8. Forholdet til EU-retten

De foreslåede bestemmelser i lovforslaget bidrager til at sikre opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget (herefter ”nitratdirektivet”), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter ”vandrammedirektivet”), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (herefter ”grundvandsdirektivet”), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (herefter ”havstrategidirektivet”), Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (herefter ”habitatdirektivet”), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder (herefter ”fuglebeskyttelsesdirektivet”) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU (herefter ”VVM-direktivet”) og Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (herefter ”drikkevandsdirektivet”).

De foreslåede foranstaltninger bidrager endvidere til den danske indsats for at reducere drivhusgasemissioner, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 406/2009/EF om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fællesskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2030.

Det primære formål med lovforslaget er at bidrage til opnåelse af de nationale målsætninger for kvælstofreduktion i det danske vandmiljø, som er i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til nitratdirektivet og vandrammedirektivet.

I forbindelse med udmøntningen af lovforslagets bemyndigelser i bekendtgørelser vil bekendtgørelserne blive miljøvurderet, i det omfang krav herom følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet, EF-Tidende 2001, nr. L 197, side 30 ff. For så vidt angår de dele af lovforslaget, der ikke udgør bemyndigelsesbestemmelser, er dele af disse allerede blevet miljøvurderet, og det er Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at lovforslaget ikke nødvendiggør en fornyet miljøvurdering af disse dele. Det gælder lovforslagets regler om beregning af forbrug af kvælstof for så vidt angår organisk gødning og af fosfor, herunder med indførelsen af bioaske som ny gødningstype, der er en forudsætning for harmonireglerne og fosforreguleringen, som findes i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Harmonireglerne og fosforreguleringen er miljøvurderet i forbindelse med indførelsen af ny husdyrregulering i husdyrgødningsbekendtgørelsen i 2017, og reguleringen af asken fra forbrændt husdyrgødning (bioaske) er miljøvurderet i 2018 i forbindelse med en ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen, hvor der blev givet bedre mulighed for anvendelse af husdyrgødning som brændsel i brændingsanlæg. I forhold til de øvrige dele af lovforslaget, som er omfattet af miljøvurderingsdirektivets anvendelsesområde og ikke tidligere er blevet miljøvurderet, vil disse blive miljøvurderet, i det omfang det i den igangsatte screening måtte blive vurderet, at de kan få væsentlig indvirkning på miljøet.

8.1. Nitratdirektivet

8.1.1. Nitratdirektivets rammer

Nitratdirektivet har til formål at nedbringe vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrater, som stammer fra landbruget, og at forebygge yderligere forurening af denne art.

Med henblik på for alt vand at skabe et generelt niveau for beskyttelse mod forurening skal medlemsstaterne desuden udarbejde en kodeks for godt landmandsskab, jf. nitratdirektivets artikel 4, stk. 1. De bestemmelser, der kan og skal indeholdes i kodeksen, fremgår af nitratdirektivets bilag II.

I henhold til nitratdirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, jf. bilag II, B, nr. 7, skal der foretages en planlægning af jordens anvendelse, herunder anvendelse af vekseldrift og fastlæggelse af hvilken del af arealet, der skal anvendes til henholdsvis permanente afgrøder og énårige afgrøder. Derudover fastlægger nitratdirektivet, at der skal opretholdes et mindstemål af plantedække, som vil optage det kvælstof fra jordbunden, der ellers kunne forårsage nitratforurening af vand, jf. artikel 4, stk. 1, jf. bilag II, B, nr. 8. Der skal ifølge nitratdirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, jf. bilag II, B, nr. 9, udarbejdes gødskningsplaner for hver enkelt bedrift og løbende optegnelser om anvendelse af gødning.

I henhold til nitratdirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, jf. bilag II, A, nr. 6, skal der fastsættes bestemmelser, der omhandler fremgangsmåder for tilførsel af gødning, herunder hyppighed og ensartethed i forbindelse med spredning, såedes at udvaskningen af næringssalte i vandet holdes på et acceptabelt niveau.

Nitratdirektivets artikel 5, stk. 4, litra a, jf. bilag III, 1. pkt., nr. 3, litra a-c, fastlægger, at der skal være en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, der er i overensstemmelse med god landbrugspraksis under hensyntagen til de særlige forhold, herunder i forhold til jordbund, klima, vanding m.v., og som bygger på ligevægt mellem afgrødens kvælstofbehov og den samlede tilførsel af kvælstof til afgrøden fra jorden og fra tilført gødning. Det følger endvidere af det nævnte punkt i bilag II, at en begrænsning af tilførslen af gødning til jorden skal tage hensyn til jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift.

Ifølge nitratdirektivet skal der ske en kortlægning af vandområder (både grund- og overfladevand), der er eller kan blive berørt af ovennævnte forurening. Medlemsstaterne skal udpege alle kendte jordområder, der bidrager til forureningen, og hvorfra der er afstrømning til de kortlagte vandområder, som ”sårbare zoner”. For at nå direktivets mål skal medlemsstaterne udarbejde handlingsprogrammer for sådanne sårbare zoner. Dog fritages medlemslandene for kortlægningspligten, hvis de anvender handlingsprogrammerne for hele landet, jf. nitratdirektivets artikel 3, stk. 5. Danmark har valgt at anvende handlingsprogrammerne for hele landet, og er derfor fritaget fra kortlægningspligten.

Handlingsprogrammerne skal ifølge nitratdirektivets artikel 5, stk. 4, litra a og b, bestå af de bindende foranstaltninger, der fremgår af direktivets bilag III, og de foranstaltninger, som medlemsstaterne har foreskrevet i den eller de kodekser for godt landmandsskab (direktivets bilag II), med undtagelse af de foranstaltninger der er overflødiggjort af foranstaltningerne i bilag III. Medlemsstaterne skal ifølge artikel 5, stk. 5, desuden træffe de supplerende eller skærpende foranstaltninger, som de anser for nødvendige, hvis foranstaltningerne i artikel 5, stk. 4, ikke er tilstrækkelige til at nå direktivets mål, jf. formålsbestemmelsen i artikel 1.

Medlemsstaterne skal ifølge nitratdirektivets artikel 5, stk. 7, mindst hvert 4. år foretage en ny gennemgang af og om fornødent revidere handlingsprogrammerne, herunder eventuelle supplerende foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 5.

8.1.2. Gældende implementering af nitratdirektivet

Gødskningsloven, gødskningsbekendtgørelsen og plantedækkebekendtgørelsen indeholder regler, der implementerer nitratdirektivets bestemmelser om planlægning af jordens anvendelse, om opretholdelse af et mindstemål af plantedække i nedbørsperioder, om udarbejdelse af gødskningsplaner for hver enkelt virksomhed og registrering af gødningsanvendelse og om begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, der er i overensstemmelse med god landbrugspraksis under hensyntagen til de særlige forhold, herunder i forhold til jordbund, klima, vanding m.v., og som bygger på ligevægt mellem afgrødens kvælstofbehov og den samlede tilførsel af kvælstof til afgrøden fra jorden og fra tilført gødning. Desuden indeholder gødskningsloven bestemmelser om dyrkningsrelaterede tiltag i form af forbud mod jordbearbejdning om efteråret forud for vårsåede afgrøder og forbud mod omlægning af fodergræsmarker i visse perioder.

I den forbindelse fastlægger gødskningslovens § 5, at virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab efter loven, i hver planperiode ikke må anvende mere kvælstofholdig gødning end den kvælstofkvote, der er beregnet for den pågældende virksomhed. Virksomhedens kvælstofkvote og indholdet af kvælstof i den anvendte husdyrgødning beregnes efter nærmere regler i loven og i overensstemmelse med kvælstofnormer angivet i gødskningsbekendtgørelsen. Endvidere fastlægger gødskningslovens §§ 21 og 22, at virksomheder, som er tilmeldt registeret, for hver planperiode skal foretage en gødningsplanlægning og udarbejde gødningsregnskab og indberette gødningsregnskabet til miljø- og fødevareministeren. Disse bestemmelser medvirker alle til implementeringen af nitratdirektivet. Miljø- og Fødevareministeriet foretager kontrol af de modtagne gødningsregnskaber for at sikre, at alle virksomheder, som er tilmeldt registeret, ikke har gødsket med mere kvælstof, end hvad virksomhedens beregnede kvælstofkvote for planperioden tillader.

Endvidere bidrager gødskningslovens § 18 om etablering af pligtige efterafgrøder til implementering af nitratdirektivet.

Med lov nr. 310 af 4. april 2017 om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække bemyndigedes miljø- og fødevareministeren til at fastsætte krav om målrettede efterafgrøder i 2017 og 2018 i de områder, hvor efterafgrøder ikke var anmeldt i det forudsatte omfang i en forudgående frivillig tilskudsordning. Ordningen er en opfølgning på den politiske Aftale om Fødevare- og landbrugspakke fra december 2015. Ordningen bidrager til at sikre mod forringelse af vandkvaliteten i 2017 og 2018 pga. udfasningen af de reducerede kvælstofnormer i 2016 som led i aftalen fra december 2015. Ordningen bidrager således ligesom det generelle krav om pligtige efterafgrøder til implementering af nitratdirektivet.

Gødskningslovens §§ 18 a og 18 b indeholder desuden en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte krav om etablering af yderligere efterafgrøder i 2019 i områder med et behov for en kvælstofreducerende indsats for at beskytte kystvand eller grundvand, og hvor efterafgrøder ikke er anmeldt i fornødent omfang i en forudgående frivillig ordning. I stedet for etablering af de yderligere efterafgrøder kan virksomheden anvende alternative virkemidler for at håndtere sit kvælstofreduktionskrav. Det kan f.eks. være ved hjælp af tidlig såning eller udlægning af mellemafgrøder. Hvis der registreres manglende overholdelse af efterafgrødekravene eller alternativerne ved kontrol, reduceres kvælstofnormen tilsvarende for den pågældende virksomhed. Denne kvotereduktion bidrager til opnåelsen af målsætningerne i nitratdirektivet.

Gødskningslovens § 24 c indeholder hjemmel til at yde tilskud til frivillig udlægning af efterafgrøderne og/eller alternativer hertil i de pågældende områder. De efterafgrøder, der udlægges frivilligt, og tilskudsmodtagernes forpligtelse efter den frivillige tilskudsordning, indgår ikke som foranstaltninger i det danske nitrathandlingsprogram efter nitratdirektivets artikel 5, men bidrager til opfyldelse af direktivets formål.

I medfør af husdyrbrugloven er der fastsat et krav om husdyrefterafgrøder, der har til formål at begrænse en del af den merudvaskning af kvælstof, der er forbundet med anvendelsen af organisk gødning frem for handelsgødning. Husdyrefterafgrødekravet er målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning samt kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne. Husdyrefterafgrøder i medfør af husdyrbrugloven indgår i nitrathandlingsprogrammet som en del af Danmarks opfyldelse af nitratdirektivet.

8.1.3. Lovforslagets forhold til nitratdirektivet

De i lovforslaget foreslåede næringsstofreducerende tiltag, herunder husdyrefterafgrøderne, bidrager fortsat til overholdelsen af Danmarks EU-retlige forpligtigelser i henhold til nitratdirektivet.

Lovforslaget indeholder justerede bestemmelser i gødskningsloven om virksomheders registrering i Register for Gødningsregnskab, om begrænsning for hver enkelt planperiode af registreringspligtige virksomheders forbrug af kvælstofholdig gødning i forhold til en beregnet kvælstofkvote, og herunder om udarbejdelse af gødningsplanlægning og udarbejdelse og indsendelse af gødningsregnskab. Disse bestemmelser bidrager fortsat til implementering af nitratdirektivets artikel 4, stk. 1, litra a, jf. bilag II, B, nr. 7 og 9. Som det fremgår af afsnit 7 i lovforslaget, vil justeringen af bestemmelserne for registrering af virksomheder samlet set føre til, at et større areal vil indgå i Register for Gødningsregnskab. Da dette alt andet lige betyder, at der fastsættes en kvælstofkvote og registreres forbrug af kvælstofholdig gødning for et større areal, vurderes det, at de ændrede kriterier for optagelse i registeret fortsat er i overensstemmelse med forpligtelserne, jf. nitratdirektivet.

Endvidere videreføres bestemmelserne om plantedække som tiltag til implementering af blandt andet nitratdirektivets artikel 4, jf. bilag II, B, nr. 8, om opretholdelse i (nedbørs-)perioder af et mindstemål af plantedække, som vil optage det kvælstof fra jordbunden, der ellers kunne forårsage nitratforurening af vand. Denne videreførelse sker, dels i form af et generelt krav om pligtige efterafgrøder, dels krav om husdyrefterafgrøder, og dels krav om obligatoriske efterafgrøder målrettet grundvand og kystvandoplande med et yderligere indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne.

Aktuelt står Miljø- og Fødevareministeriet i dialog med EU-Kommissionen om den konkrete udformning af målrettet regulering fra 2020, som primært skal sikre, at finansieringen af den kompensation, som landmænd kan modtage i medfør af målrettet regulering fra 2020, overgår til midler i Landdistriktsprogrammet. En forudsætning for dette er, at målrettet regulering fra 2020 kan betragtes som implementering af vandrammedirektivet og dermed holdes uden for nitrathandlingsprogrammet. I det store perspektiv bidrager både målrettet regulering og de mere grundlæggende kvælstofreducerende tiltag i nitrathandlingsprogrammet til en minimering af tab af kvælstof til vandmiljøet. Denne dialog kan dermed også lede til en justering af den danske implementering af nitratdirektivet, med henblik på at sikre mulighed for overgang til finansiering under Landdistriktsprogrammet.

Afhængigt af bl.a. den ovennævnte igangværende dialog mellem Miljø- og Fødevareministeriet og EU-Kommissionen om målrettet regulering fra 2020, forventes lovens bestemmelser om målrettet regulering for 2020 og frem alene at bidrage til implementering af vandrammedirektivet, idet nitratdirektivet vil være fuldt ud implementeret med de øvrige kvælstofreducerende tiltag. Nitratdirektivets implementering vil fortsat bestå af den lange række grundlæggende kvælstofreducerende tiltag, som i øvrigt fremgår af nitrathandlingsprogrammet. Mod forventning kan der også i fremtiden opstå behov for justering af nitrathandlingsprogrammet, eksempelvis på baggrund af ny viden. Det følger af, at Danmark efter nitratdirektivet er forpligtet til at skærpe tiltag i nitrathandlingsprogrammet, så snart det står klart, at dette er nødvendigt. Disse tiltag vil ikke efter gældende EU-regler kunne kompenseres under Landdistriktsprogrammet. I lovforslaget fastholdes ministerens hjemler til at fastsætte eller ændre regler vedrørende kvælstofreducerende tiltag, der implementerer nitratdirektivet.

8.2. Drikkevandsdirektivet

Nitratdirektivet er tæt forbundet med andre natur- og miljødirektiver, herunder drikkevandsdirektivet. Drikkevandsdirektivet fastsætter krav om, at drikkevandet er ”sundt og rent”. Drikkevandsdirektivet indeholder således en grænseværdi for drikkevandets indhold af nitrat på 50 mg pr. liter. Drikkevandsdirektivet indeholder ikke kvalitetskrav til grundvandet. Vandforsyningen i Danmark er baseret på indvinding af grundvand, som er så rent, at det som udgangspunkt kan anvendes som drikkevand efter en simpel vandbehandling, dvs. en iltning og filtrering. Da grundvandet således som udgangspunkt ikke renses for nitrat, forudsætter drikkevandsdirektivet, at grundvandets indhold af nitrat som udgangspunkt ikke overstiger grænseværdien i drikkevandsdirektivet på 50 mg nitrat pr. liter.

8.2.1. Gældende implementering af drikkevandsdirektivet

Drikkevandsdirektivet er implementeret i dansk lovgivning gennem vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 118 af 22. februar 2018 om vandforsyning) og drikkevandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1068 af 23. august 2018 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg).

I og med at loven har som formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof, vil loven bidrage med kvælstofeffekt til opfyldelse af de danske forpligtelser efter drikkevandsdirektivet.

8.3. Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

8.3.1. Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivets rammer

Vandrammedirektivet har overordnet til formål at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Efter vandrammedirektivets artikel 4, skal medlemslandene som udgangspunktet forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder og grundvandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god tilstand for overfladevand og grundvand senest den 22. december 2015 (der gælder dog særlige regler for kunstige og stærkt modificerede vandområder). Fristen for at opnå god tilstand kan ifølge direktivet under visse betingelser forlænges til 2021 henholdsvis 2027, og direktivet indeholder derudover bestemmelser, der muliggør undtagelser fra direktivets krav i visse tilfælde. Danmark har i henhold til vandrammedirektivet med enkelte undtagelser forlænget fristen for målopfyldelse til 2021 eller senere.

EU-Domstolen har i en principiel dom af 1. juli 2015 i sag C-461/13, Bund für Umwelt und Naturschutz Deutschland, fastslået, hvad der skal forstås ved ”forringelse af tilstanden” af overfladevand i direktivets forstand, se nærmere nedenfor.

Med henblik på at opnå vandrammedirektivets miljømål skal medlemsstaterne for hvert vandområdedistrikt blandt andet udarbejde miljømål og indsatsprogrammer, jf. direktivets artikel 4 og artikel 11. Indsatsprogrammet skal indeholde grundlæggende foranstaltninger med henblik på at opfylde de fastlagte mål. Grundlæggende foranstaltninger er minimumskrav, der skal opfyldes og består bl.a. af de foranstaltninger, der kræves for at gennemføre Fællesskabets lovgivning vedrørende beskyttelse af vand, herunder foranstaltninger, der kræves i henhold til de retsakter, der er nævnt i vandrammedirektivets bilag VI, del A. I dette bilag nævnes bl.a. VVM-direktivet, nitratdirektivet og habitatdirektivet. Foranstaltninger til gennemførelse af disse direktiver udgør således en grundlæggende foranstaltning i vandplanlægningen. Hvis de grundlæggende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at opfylde de fastlagte mål, skal indsatsprogrammet tillige indeholde supplerende foranstaltninger.

Endvidere skal medlemsstaterne efter vandrammedirektivets artikel 13 for hvert af vandområdedistrikterne udarbejde en vandområdeplan, der blandt andet sammenfatter miljømålene, indsatsprogrammet, belastningsopgørelser og tilstandsvurderinger. Vandområdeplanen, herunder mål og programmer m.v., skal revideres hvert 6. år (den aktuelle vandområdeplan dækker perioden 2015-2021).

Medlemsstaterne skal efter vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1, litra b, nr. iii, iværksætte de nødvendige foranstaltninger, med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet, med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet. Indholdet af nitrat har betydning for vurderingen af den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst. Definitionen af god kemisk tilstand for grundvand fremgår af tabel 2.3.2 i bilag V til vandrammedirektivet. Heraf fremgår det, at en af forudsætningerne for, at en grundvandsforekomst har god kemisk tilstand, er, at grundvandsforekomstens kemiske sammensætning er således, at koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de kvalitetskrav, der gælder i henhold til anden relevant fællesskabslovgivning i overensstemmelse med direktivets artikel 17.

Grundvandsdirektivet, der er et datterdirektiv til vandrammedirektivet, fastsætter specifikke foranstaltninger til forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvandet med henblik på at opfylde vandrammedirektivets artikel 17, stk. 1 og 2, jf. grundvandsdirektivets artikel 1. Bestemmelserne i grundvandsdirektivet omfatter navnlig kriterier for vurdering af god kemisk grundvandstilstand, jf. artikel 1, litra a), og kriterier for identifikation og vending af en væsentlig og vedvarende opadgående tendens, jf. artikel 1, litra b). I grundvandsdirektivets bilag I er der bl.a. fastlagt et kvalitetskrav for nitrat i grundvand på 50 mg pr. l, som skal anvendes ved vurdering af, om vandrammedirektivets mål om god grundvandstilstand er opnået. Danmark skal træffe de nødvendige foranstaltninger for, at kvalitetskravet overholdes. Overskrides dette kvalitetskrav, har grundvandsforekomsten ikke opnået god kemisk tilstand. Foranstaltninger i medfør af direktivet skal indgå i de indsatsprogrammer, som medlemslandene skal udarbejde i henhold til vandrammedirektivets artikel 11 for hvert vandområdedistrikt, jf. vandrammedirektivets artikel 17, stk. 3.

8.3.2. Gældende implementering af vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

Vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet er i dansk ret gennemført ved lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, og tilhørende bekendtgørelser. De grundlæggende foranstaltninger, der udgør en del af vandplanlægningen, udspringer af de forpligtelser, som er opregnet i vandrammedirektivets artikel 11, stk. 3. De grundlæggende foranstaltninger omfatter ifølge lov om vandplanlægning, § 20, stk. 2; ”foranstaltninger, der gennemfører EU-lovgivning, som allerede er fastsat i sektorlovgivningen og eventuelle yderligere foranstaltninger til gennemførelse af EU-retlige forpligtelser”. Gødskningsloven udgør, som en del af sektorlovgivningen, en del af de grundlæggende foranstaltninger.

I de danske vandområdeplaner for perioden 2015-2021 er det forudsat, at den målrettede regulering bidrager til, at der gradvist opnås god tilstand i vandmiljøet, ved at landbrugets udledning af kvælstof reduceres med ca. 3.500 tons i vandmiljøet i 2021.

Modellen for målrettede efterafgrøder og målrettet regulering er udviklet til at håndtere et indsatsbehov i 2017-2019 for at imødegå forringelse af kyst- og grundvand som følge af lempelserne i Aftale om Fødevare- og landbrugspakke, hvor bl.a. de generelt gældende reducerede kvælstofnormer blev udfaset. Denne del af indsatsbehovet bidrager med effekt til den danske opfyldelse af nitratdirektivet, idet effekten af efterafgrøderne medvirker til opfyldelse af nitratdirektivets formål.

Det er endvidere hensigten, at en del af indsatsen opnået med målrettet regulering i 2019 for planperioden 2019/2020 skal bidrage til en forbedring af tilstanden i vandmiljøet i forhold til det niveau, som opnås med nitrathandlingsprogrammet. Af vandområdeplanerne for 2015-2021 fremgår det, at den målrettede regulering af landbrugets kvælstofudledning skal reducere ca. 3.500 tons kvælstof i kystvande i 2021 for at sikre forbedring i tilstanden i kystvande og grundvand. Vandområdeplanerne er udarbejdet i henhold til lov om vandplanlægning og regler udstedt med hjemmel heri, der implementerer vandrammedirektivet. Den målrettede regulering skal ifølge Aftale om Fødevare- og landbrugspakke indfases med en tredjedel årligt fra 2019. Denne del af indsatsbehovet, som i 2019 bidrager til en forbedring af tilstanden i vandmiljøet, forventes derfor at medvirke til at opfylde de danske forpligtelser efter vandrammedirektivet.

Den reduktion af kvælstofudledningen, der skal sikre mod forringelse af tilstanden i vandmiljøet bidrager navnlig til efterlevelsen af nitratdirektivet, der som nævnt udgør en del af vandrammedirektivets grundlæggende foranstaltninger. Den del af den målrettede regulering, der skal medvirke til at opnå forbedringer i tilstanden bidrager til opnåelse af vandrammedirektivets mål om god tilstand senest i 2021, henholdsvis en gradvis forbedring af tilstanden frem til 2027.

Endvidere udgør gødskningslovens bestemmelser om dyrkningsrelaterede tiltag (blandt andet jordbearbejdning) en del af de grundlæggende foranstaltninger i det indsatsprogram, der skal udarbejdes i henhold til vandrammedirektivet.

De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, om etablering af husdyreefterafgrøder, der overføres fra husdyrbrugloven til lovforslaget, bidrager til overholdelsen af Danmarks forpligtelser efter vandrammedirektivet i forhold til kystvandoplande med indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne.

8.3.3. Lovforslagets forhold til vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet

Lovforslaget viderefører bestemmelser i gødskningsloven og husdyrbrugloven og indfører samtidig nye bestemmelser om regulering af jordbrugets anvendelse af gødning og fastsættelse af krav om etablering af plantedække med henblik på at begrænse udledningen af kvælstof og sikre den fortsatte effekt af de eksisterende kvælstofreducerende ordninger.

Lovforslaget som helhed bidrager til opfyldelse af de danske forpligtelser, der følger af både vandramme- og grundvandsdirektivet. Det gælder blandt andet med hensyn til den målrettede regulering (målrettet kvælstofregulering m.v.), der bidrager til at opnå de forbedringer af tilstanden i vandmiljøet, der er nødvendige for at nå vandrammedirektivets mål om god tilstand senest i 2021, henholdsvis sikre en gradvis forbedring af tilstanden frem mod 2027.

Ifølge EU-Domstolens dom ovennævnte sag (C-461/13), vil der være tale om forringelse af et overfladevand, når mindst ét af kvalitetselementerne som omhandlet i direktivet (bilag V) falder ét niveau, selvom denne forringelse ikke fører til, at hele overfladevandet rykker en klasse ned. Hvis det pågældende kvalitetselement allerede befinder sig i den laveste klasse, udgør enhver forringelse af dette element imidlertid en forringelse af (overflade)vandområdets tilstand. Miljø- og Fødevareministeriet forstår EU-Domstolens dom således, at et fald inden for den aktuelle økologiske tilstandsklasse bedømt ud fra hvert af de relevante kvalitetselementer for den pågældende kategori og type overfladevand som følge af en øget menneskelig påvirkning ikke i sig selv vil være i strid med vandrammedirektivet, med mindre det pågældende kvalitetselement befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand).

De bestemmelser i lovforslaget om etablering af husdyrefterafgrøder, der uændret overføres fra husdyrbrugloven, jf. lovforslagets § 38 (som svarer til husdyrbruglovens § 5 e) vurderes ikke at rumme nye EU-retlige aspekter i forhold til vandrammedirektivet. Det er herved forudsat, at det eksisterende beskyttelsesniveau som minimum opretholdes, i forbindelse med udmøntningen af lovens bemyndigelsesbestemmelser. Det bemærkes, at indførsel af kvælstofkvotereduktion som aktivt virkemiddel som alternativ til efterafgrøder vil ske på en måde – og ved omregningsfaktorer m.v. – så den kvælstofreducerende effekt kommer til at svare til, hvis efterafgrødekravet var opfyldt ved udlægning af efterafgrøder.

I 2019 forventes der ikke forøget anvendelse af efterafgrøder, som er overdraget på tværs af oplande. Med indfasningsprofilen for målrettet regulering forventes reguleringstrykket at stige fra 2020. På baggrund heraf forventes reglerne om overdragelse af efterafgrøder mellem virksomheder at blive ændret fra 2020, således at nødvendig begrænsning af overdragelser bliver gennemført. Formålet er at sikre den forudsatte effekt af efterafgrøderne.

Med hensyn til de dele af lovforslaget, der medfører ændringer af retstilstanden, fremgår det af afsnit 7 om de miljømæssige konsekvenser, at ændringerne af loven samlet set ikke vurderes at medføre negative, miljømæssige konsekvenser. Det fremgår i den forbindelse bl.a., at de ændrede kriterier for optagelse i Register for Gødningsregnskab alene vil kunne have meget begrænsede konsekvenser for dækningsgraden på lokalt plan. Det vurderes endvidere, at de dele af lovforslaget, der medfører ændringer af retstilstanden, hverken i sig selv og korrekt administreret, strider mod EU-Domstolens dom i sag C-461/13.

8.4. Havstrategidirektivet

Havstrategidirektivet forpligter medlemsstaterne til at opnå og opretholde god miljøtilstand i havmiljøet senest i 2020, jf. artikel 1, stk. 1. Med henblik herpå skal medlemsstaterne udarbejde og gennemføre havstrategier indeholdende tilstandsvurderinger, miljømål, overvågnings- og indsatsprogrammer, jf. artikel 1, stk. 2, og artikel 5, stk. 2.

I direktivets bilag I er god miljøtilstand i forhold til eutrofiering formuleret således, at menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af økosystemer, skadelige algeforekomster og iltmangel på havbunden. Der skal i havstrategien fastsættes miljømål og indsatser med henblik på at sigte imod opnåelsen af denne tilstand, jf. havstrategidirektivets artikel 10, stk. 1, og artikel 13, stk.1. Det følger af havstrategidirektivets artikel 5, stk. 2, at havstrategien skal samordnes med de lande, som Danmark deler havregioner med. Af artikel 6 fremgår det endvidere, at hvor det er praktisk og hensigtsmæssigt, anvender medlemsstaterne med henblik på den i artikel 5, stk. 2, omhandlede koordinering de eksisterende regionale havkonventioner, der omfatter den pågældende havregion eller subregion.

Havstrategidirektivet har ikke givet anledning til særlige tiltag i husdyrbrugloven. Havstrategidirektivet er gennemført i dansk ret ved lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 26. november 2017 (herefter havstrategiloven), som i § 18 indeholder en bestemmelse om, at offentlige myndigheder ved udøvelsen af deres beføjelser er bundet af de miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes i medfør af havstrategiloven.

Lovforslagets §§ 38 og 39 vil også kunne anvendes til at fastsætte næringsstofreducerende tiltag, som er nødvendige for at nå miljømål fastsat i medfør af lov om havstrategi.

8.5. VVM-direktivet

8.5.1. VVM-direktivets rammer

VVM-direktivet stiller en række krav om forudgående miljømæssig vurdering af projekter, der vil kunne påvirke miljøet væsentligt. VVM-direktivet er et proceduredirektiv, der har til formål at sikre et generelt højt miljøbeskyttelsesniveau. Miljøbegrebet i VVM-direktivet er bredt og omfatter emner som mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv.

Direktivet stiller ikke i sig selv krav om et bestemt miljøbeskyttelsesniveau m.v. Direktivets krav retter sig derimod til bygherrer og myndigheders oplysningsgrundlag, procedurer, vurderinger, herunder med henblik på gennemsigtighed og inddragelse af offentligheden. For så vidt angår inddragelse af offentligheden og klageadgang, gennemfører VVM-direktivet kravene i Århus-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.

Efter direktivets artikel 2 skal medlemsstaterne vedtage de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at projekter, der bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, undergives et krav om tilladelse og forudgående miljøkonsekvensvurdering. VVM-direktivets bilag I og II indeholder en udtømmende opregning af de projekter, der er omfattet af direktivets forpligtelser, men projektkategorierne skal forstås bredt. Projekter omfattet af bilag I er VVM-pligtige, mens projekter omfattet af bilag II er screeningspligtige.

Projekter er i direktivets artikel 1 begrebsmæssigt defineret som »gennemførelse af anlægsarbejder eller andre installationer eller arbejder«, og »andre indgreb i det naturlige miljø eller i landskaber, herunder sådanne, der tager sigte på udnyttelse af ressourcer i undergrunden«. EU-domstolen har i dom af 19. april 2012 i sag C-121/11, Pro-Braine, og dom af 17. marts 2011 i sag C-275/09, Bruxelles Lufthavn, fastslået, at et projekt i VVM-direktivets forstand forudsætter, at der er tale om arbejde eller indgreb, som ændrer områdets fysiske karakteristika.

De projekter, der er obligatorisk VVM-pligtige, fremgår af direktivets bilag I. Herudover er enhver ændring eller udvidelse af projekter omfattet af bilag I obligatorisk VVM-pligtig, hvis ændringen eller udvidelsen i sig selv overstiger de fastsatte grænser i bilag I, jf. direktivets bilag I, punkt 24.

For projekter på direktivets bilag II skal der alene gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, hvis de vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. direktivets artikel 4, stk. 2. Vurderingen heraf – screeningen – har således til formål at fastslå, om projektet ud fra navnlig sin art, placering og dimensioner kan forventes at få væsentlige miljømæssige indvirkninger. Hvis projektet ikke kan antages at få væsentlige miljømæssige indvirkninger, træffer VVM-myndigheden afgørelse om, at der ikke er VVM-pligt. Hvis VVM-myndigheden finder, at projektet kan forventes at få væsentlige miljømæssige konsekvenser, træffes afgørelse herom, og projektet undergår samme VVM-proces som de projekttyper, der er optaget på bilag I.

Udgangspunktet for bilag II-projekter er som nævnt, at screening sker ved en konkret vurdering af projektets indvirkning på omgivelserne. Det er dog efter direktivet muligt for medlemsstaterne at erstatte den konkrete vurdering i forhold til screeningen med generelle regler i form af tærskelværdier eller kriterier, dvs. regler, der på forhånd definerer, hvornår et bilag II-projekt kan eller ikke kan have væsentlig virkning på miljøet. Anvendelse af denne mulighed forudsætter, at fastlæggelsen af tærskelværdier eller kriterier sker under hensyntagen til de relevante udvælgelseskriterier i direktivets bilag III, dvs. bl.a. i projektets karakter og art, beliggenhed og mulige miljøpåvirkninger. Tærskelværdier og kriterier kan ikke kun baseres på ét af disse karakteristika, f.eks. størrelse, og tærskelværdierne må ikke bevirke, at en hel projektkategori undtages fra direktivets regler.

Medlemsstaterne har dermed mulighed for både at bestemme, hvornår der hverken er behov for en konkret screeningsafgørelse eller en miljøkonsekvensvurdering, og hvornår et projekt under alle omstændigheder skal gennem en fuld miljøkonsekvensvurdering. Der er således mulighed for at standardisere screeningen i generelle regler under forudsætning af, at udvælgelseskriterierne i bilag III er iagttaget, og i respekt for direktivets formål om, at intet projekt, der kan have en væsentlig indvirkning på miljøet i direktivets forstand, må unddrages en vurdering.

Projekter omfattet af bilag I eller II, og som allerede er tilladt eller godkendt, er udført eller er ved at blive udført, kan ændres eller udvides. Sådanne ændringer eller udvidelser er omfattet af bilag II og dermed kravet om screening, når ændringen eller udvidelsen kan have væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet, jf. direktivets bilag II, punkt 13, litra a.

Projekter om ”intensiv husdyravl” er omfattet af VVM-direktivet. De projekter, der er obligatorisk VVM-pligtige, fremgår af direktivets bilag I, punkt 17, og omfatter anlæg til intensiv fjerkræavl og svineavl med mere end 85.000 pladser til slagtekyllinger, 60.000 pladser til høner, 3.000 pladser til slagtesvin (over 30 kg) eller 900 pladser til søer. Anlæg til intensiv husdyravl, der ikke omfatter de i bilag I nævnte dyretyper, eller som ikke overskrider de i bilag I fastsatte grænser, er omfattet af direktivets bilag II, punkt 1, litra e).

Projekter, der hverken er omfattet af bilag I eller II, skal ikke undergives nogen vurdering i henhold til direktivet. Det afgørende er derfor i relation til husdyravl i første omgang, om et projekt er omfattet af »anlæg til intensiv husdyravl«. Der skal således være tale om et anlæg, hvorfor f.eks. græssende dyr ikke i sig selv er omfattet af definitionen.

Direktivet indeholder ikke en nærmere definition af, hvad der forstås ved ”intensiv”. Europa-Kommissionen har i vejledningen »Interpretation of definitions of project categories of annex I and II of the EIA Directive« fra 2015, side 40 og 41 anført, at bl.a. det forhold, at dyrene fodres og ikke udelukkende lever af det foder, som de har naturligt til rådighed, tillægges betydning for vurderingen. Europa-Kommissionens vejledning findes elektronisk på Kommissionens hjemmeside om VVM-direktivet (http://ec.europa.eu/environment/eia/).

For anlæg til intensiv husdyravl gælder, at en væsentlig del af miljøpåvirkningen sker som følge af udbringning af husdyrgødning på markarealer, hvis drift almindeligvis indgår som en integreret del af driften af staldanlæggene. Det følger heraf, at miljøpåvirkningen som følge af anvendelsen af husdyrgødning på arealerne skal vurderes som en del af projektet. Husdyrgødningen anvendes som gødskning til afgrøderne, og afgrøderne anvendes i høj grad som foder til dyrene.

For projekter, der er omfattet af bilag II (screening for VVM-pligt), vil vurderingen af miljøpåvirkningen som følge af udbringning af husdyrgødning på arealerne kunne ske ud fra kriterier som beskrevet ovenfor. Herved ville en vurdering af de konkrete arealer til udbringning af husdyrgødning fra et husdyrbrug kunne erstattes af et kriterium om, at det ikke giver anledning til VVM-pligt, hvis bortskaffelsen af husdyrgødning fra det screeningspligtige husdyrbrug sker til arealer omfattet af anden regulering, som sikrer, at der ikke vil ske en væsentlig virkning på miljøet.

For projekter, der er omfattet af bilag I (obligatorisk VVM-pligt), vil der som udgangspunkt skulle foretages en konkret vurdering af hele projektet, herunder skulle vurderes, hvorledes husdyrgødningen håndteres forsvarligt. Dette kan også i denne situation ske ved henvisning til generelle regler, der sikrer en forsvarlig håndtering, jf. ovenfor om bilag II-projekter. Derudover skal der udarbejdes en VVM-redegørelse med en række oplysninger og vurderinger om projektets virkninger.

For projekter omfattet af bilag I eller bilag II er der – varierende – regler om inddragelse af berørte myndigheder og offentligheden i øvrigt samt regler om offentliggørelse af afgørelser.

8.5.2. Gældende implementering af VVM-direktivet

I dansk ret er VVM-direktivet primært gennemført i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (miljøvurderingsloven). Det følger dog af lovens § 4, stk. 3, at loven ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, som i anden lovgivning udtrykkeligt er undtaget herfra.

Det følger af § 4 a i husdyrbrugloven, at lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, der er omfattet af husdyrbrugloven.

VVM-direktivet er i dag – for så vidt angår projekter om intensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag I eller II – gennemført i dansk ret i husdyrbrugloven. Der er således i og i medfør af husdyrbrugloven fastsat en ordning om krav om godkendelser og tilladelser til husdyrbrug.

For projekter til intensiv husdyravl gælder, at en væsentlig del af miljøpåvirkningen sker som følge af udbringning af husdyrgødning på markarealer, hvis drift almindeligvis indgår som en integreret del af driften af staldanlæggene. Det følger heraf, at miljøpåvirkningen som følge af anvendelsen af husdyrgødning på arealerne skal vurderes som en del af projektet.

Husdyrbrugloven fastsætter den ordning for gennemførelse af VVM-direktivets bilagspunkter om anlæg til intensivt husdyravl, at kommunalbestyrelsen skal foretage konkrete vurderinger og fastsætte konkrete vilkår, i det omfang den ikke er afskåret herfra ved generelle regler, faste beskyttelsesniveauer m.v.

Udbringning af husdyrgødning kan påvirke miljøet med kvælstof, ammoniak, fosfor og zink og kan desuden være forbundet med gener, navnlig i form af lugtgener for omboende. For disse forhold er der derfor fastsat beskyttelsesniveauer; navnlig i form af generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Herved er en vurdering af de konkrete arealer til udbringning af husdyrgødning fra et screeningspligtigt projekt vedrørende husdyrbrug erstattet af generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, som sikrer, at der ikke vil ske en væsentlig virkning på miljøet. For så vidt angår projekter vedrørende husdyrbrug omfattet af obligatorisk VVM-pligt vil det forhold, at arealerne drives i overensstemmelse med husdyrgødningsbekendtgørelsens regler, erstatte den konkrete vurdering af, om husdyrgødningen håndteres forsvarligt.

Kommunalbestyrelsen skal således ikke vurdere virkningerne på miljøet af udbringning af husdyrgødning, idet der er fastsat generelle beskyttelsesniveauer for påvirkningerne af udbragt husdyrgødning.

Overskydende kvælstof fra udbragt husdyrgødning kan udvaskes til vandmiljøet. Til imødegåelse heraf indeholder husdyrbrugloven i § 5 e en bemyndigelse til miljø- og fødevareministeren til at fastsætte krav om efterafgrøder. I medfør af husdyrbruglovens § 5 e er der i husdyrgødningsbekendtgørelsen fastsat et såkaldt husdyrefterafgrødekrav, der modvirker den nitratudvaskning, som den øgede udbringning af organisk gødning medfører i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning i forhold til et referenceår.

Der er endvidere fastsat krav om husdyrefterafgrøder i kystvandoplande med indsatsbehov i henhold til vandområdeplanerne i medfør af regler udstedt med hjemmel i husdyrbruglovens § 5 e. Husdyrefterafgrødekravet udgør et bidrag til vandområdeplanernes målopfyldelse. Kravet bliver pålagt i form af generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav om husdyrefterafgrøder fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e udgør således en af bekendtgørelsens tærskelværdier efter VVM-direktivet, der samlet set sikrer mod væsentlige miljøpåvirkninger fra udbragt husdyrgødning. Husdyrefterafgrøderne imødegår væsentlige virkninger på miljøet ved at modvirke eller begrænse udvaskning af nitrat fra husdyrgødning til vandmiljøet. Efterafgrøderne bidrager samtidig til at hindre nedsivning af nitrat til grundvandet.

8.5.3. Lovforslagets forhold til VVM-direktivet

Det følger af § 4, stk. 3, i miljøvurderingsloven, at der skal tages udtrykkelig stilling, hvis en lovgivning, der omfattes af denne lovs anvendelsesområde, men som indeholder en egen implementering af VVM-reglerne, ikke skal være omfattet af miljøvurderingsloven. Der er i husdyrbruglovens § 4 a udtrykkelig anført, at lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) ikke finder anvendelse på projekter eller dele af projekter, der er omfattet af husdyrbrugloven eller regler udstedt i medfør heraf.

Med forslaget til ny gødskningslov er det hensigten, at krav om husdyrefterafgrøder fremover skal fastsættes med hjemmel i lovforslaget. Som konsekvens heraf foreslås husdyrbruglovens § 5 e ophævet.

På denne baggrund er der i lovforslagets § 11 foreslået indsat en bemyndigelse til ministeren til for regler fastsat i medfør af lovforslaget at fastsætte regler om, at miljøvurderingsloven ikke finder anvendelse, i det omfang der er tale om projekter eller dele af projekter, der er omfattet af husdyrbrugloven og regler udstedt i medfør heraf.

Som beskrevet ovenfor i afsnit 8.5.2 kan udbringning af husdyrgødning påvirke miljøet med kvælstof, ammoniak, fosfor og zink og kan desuden være forbundet med gener, navnlig i form af lugtgener for omboende. For disse forhold er der derfor fastsat beskyttelsesniveauer, som udgør tærskelværdier efter VVM-direktivet, der samlet set sikrer mod væsentlige miljøpåvirkninger fra udbragt husdyrgødning; navnlig i form af generelle regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen i medfør af husdyrbruglovens §§ 5 a-5 e.

Det er hensigten, at bemyndigelsen i lovforslagets § 11 alene vil blive benyttet i forhold til husdyrefterafgrødekravet. Som bemyndigelsen er formuleret, er den imidlertid ikke til hinder for, at VVM-direktivet for så vidt angår projekter omfattet af husdyrbrugloven i videre omfang gennemføres i gødskningsloven.

Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen i lovforslagets § 38 til at fastsætte generelle regler om etablering af efterafgrøder målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder med stigning i anvendelsen af organisk gødning og til kystvandoplande med et indsatsbehov i medfør af vandområdeplanerne.

De krav om husdyrefterafgrøder, der efter forslaget skal fastsættes i medfør af lovforslagets § 38, vil afløse de nuværende husdyrefterafgrøder fastsat i medfør af husdyrbruglovens § 5 e og vil indgå som en af tærskelværdierne eller afskæringskriterierne for udbringning af husdyrgødning, der sammen med de øvrige tærskelværdier eller kriterier for udbringning af husdyrgødning (f.eks. for ammoniak, fosfor og zink) erstatter den konkrete vurdering af påvirkningerne på miljøet ved udbringning af husdyrgødning i forhold til projekter om intensiv husdyravl omfattet af VVM-direktivets bilag 1 eller 2.

Regler fastsat i medfør af gødskningsloven vil derfor fremover indgå i implementeringen af VVM-direktivet for så vidt angår udbringning af husdyrgødning.

På den baggrund vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at lovforslaget i forhold til husdyrefterafgrødekravet, der udgør en tærskelværdi eller et afskæringskriterium i forhold til nitratudvaskning til vandmiljøet, som forudsat i de gældende regler til sammen med de foranstaltninger til beskyttelse af overfladevand og grundvand, der følger af gødskningsloven i øvrigt og af anden lovgivning, vil udgøre et tilstrækkeligt afskæringskriterium i forhold til at imødegå væsentlige påvirkninger fra udbringning af husdyrgødning til vandmiljøet. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.1.1.2.1.2, tilsigtes der med forslaget om fremover at fastsætte krav om husdyrefterafgrøder med hjemmel i lovforslagets § 38 ingen materielle ændringer i den hidtidige fastsættelse af husdyrefterafgrødekravet i medfør af husdyrbruglovens § 5 e. Det er således Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at de foreslåede regler er i overensstemmelse med VVM-direktivet.

Det kan dog ikke udelukkes, at EU-Domstolen vil kunne nå frem til, at de fastsatte tærskelværdier eller afskæringskriterier for udbringning af husdyrgødning, herunder udmøntningen af lovforslagets §§ 38 og 39, ikke som forventet sikrer mod væsentlige påvirkninger af miljøet i alle situationer, og at husdyrefterafgrødekravet dermed er utilstrækkeligt som afskæringskriterium, der i alle tilfælde kan bidrage til at afløse konkrete vurderinger efter VVM-direktivet.

8.6. Habitatdirektivet

8.6.1. Habitatdirektivets rammer

Habitatdirektivet har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsageligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, habitatområderne, samt generel beskyttelse af visse arter. Den overordnede målsætning er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper, som er omfattet af direktivet.

Habitatdirektivet omfatter mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter og dyr, hvoraf ca. 60 naturtyper og mere end 100 arter findes i Danmark.

Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter EU’s medlemslande til at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU, bl.a. ved at udpege fuglebeskyttelsesområder. Fuglebeskyttelsesdirektivet omfatter alle vilde fugle. Der udpeges fuglebeskyttelsesområder for visse sjældne og fåtallige ynglefugle og internationalt vigtige forekomster af trækfugle. Der gælder tilsvarende målsætninger om at sikre og genoprette bestande og levesteder for fugle.

Habitatområderne udgør sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura 2000-områderne. De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter Natura 2000-områderne og Ramsarområderne.

Medlemsstaterne skal efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i Natura 2000-områderne samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne er udpeget, for så vidt disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for direktivernes målsætning. Bestemmelsen forudsætter en pligt til »at undgå en forringelse og forstyrrelser, der kan få væsentlige virkninger med hensyn til [habitatdirektivets] målsætninger«, jf. EU-domstolens dom af 14. januar 2016 i sag C-399/14, Grüne Liga Sachsen, præmis 37.

Ifølge habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, skal der, inden der meddeles tilladelse til en plan eller et projekt, der ikke er direkte forbundet med eller nødvendigt for Natura 2000-områdets forvaltning, sikres, at projektet i sig selv og i sammenhæng med andre planer og projekter ikke kan påvirke området væsentligt. Hvis en væsentlig påvirkning ikke kan udelukkes, skal der gennemføres en konsekvensvurdering. Myndigheden må kun give tilladelse til projektet, hvis det med konsekvensvurderingen »uden rimelig tvivl« og »ud fra et videnskabeligt synspunkt« kan fastslås, at der ikke sker skade på områdets integritet, jf. også EU-Domstolens dom af 13. december 2007 i sag C-418/04, Kommissionen mod Irland, præmis 226 ff.

Direktivet kræver ikke en forudgående konkret vurdering, hvis det på forhånd – og på grundlag af objektive kriterier ud fra et videnskabeligt synspunkt – kan fastslås, at de projekter, der omfattes af regler med generelt fastsatte afskæringskriterier, hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre planer og projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Der henvises bl.a. til EU-Domstolens dom af 6. april 2000 i sag C-256/98, Kommissionen mod Frankrig, EU-Domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02, Hjertemusling-dommen, EU-Domstolens dom af 28. februar 2006 i sag C 98/03, Kommissionen mod Tyskland, EU-Domstolens dom af 13. december 2007 i sag C-418/04, Kommissionen mod Irland, EU-Domstolens dom af 4. marts 2010 i sag C-241/08, Kommissionen mod Frankrig og EU-Domstolens dom af 7. november 2018 i de forenede sager C-293/17 og C-294/17, PAS-dommen.

Dertil kommer, at hensynet til yngle- eller rasteområder for arter på habitatdirektivets bilag IV skal varetages. Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a, med forbud mod bl.a. forsætlig indfangning eller drab af arterne, forsætlig forstyrrelse og beskadigelse eller ødelæggelse af arternes yngle- eller rasteområder. Beskyttelsen af bilag IV-arter gælder både i og uden for Natura 2000-områderne.

Forbuddet kan betragtes som overholdt, hvis yngle- eller rasteområder og bestande opretholdes, og den økologiske funktionalitet af områderne opretholdes. Forekomst af bilag IV-arter kan indebære begrænsninger og eventuelt forudsætte projekttilpasninger med henblik på at undgå skade på den økologiske funktionalitet for den pågældende art, herunder eventuelt i form af foranstaltninger, som kan afværge, at yngle- eller rasteområder samlet set beskadiges eller ødelægges. Hvis dette ikke er muligt, kan et projekt kun gennemføres, hvis fravigelsesbetingelserne i direktivets artikel 16 er opfyldte.

8.6.2. Gældende implementering af habitatdirektivet

Gødskningsloven har samlet set til formål at sikre en hensigtsmæssig anvendelse af gødningsstoffer i landbruget under hensyntagen til de miljømæssige forpligtelser, der bl.a. følger af EU's natur- og miljødirektiver. Loven har sit afsæt i nitratdirektivet, men bidrager også til at opfylde forpligtelser efter bl.a. vandrammedirektivet og habitatdirektivet.

I forhold til habitatdirektivet bidrager gødskningsloven til dels at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 1, dels at undgå forringelser af Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, ved at begrænse udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet gennem begrænsninger i anvendelsen af gødning og foranstaltninger til at opveje evt. udvaskning.

Husdyrefterafgrødekravet i husdyrgødningsbekendtgørelsen udstedt i medfør af husdyrbrugloven har tilknytning til et projekt omfattet af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Som det fremgår af afsnit 8.5.2, er VVM-direktivet i dag – for så vidt angår projekter om intensiv husdyravl omfattet af direktivets bilag I eller II – gennemført i dansk ret i husdyrbrugloven. Det fremgår endvidere heraf, at det for projekter til intensiv husdyravl gælder, at en væsentlig del af miljøpåvirkningen sker som følge af udbringning af husdyrgødning på markarealer, hvis drift almindeligvis indgår som en integreret del af driften af staldanlæggene, og at miljøpåvirkningen som følge af anvendelsen af husdyrgødning på arealerne følgelig skal vurderes som en del af projektet.

Som følge af den tætte sammenhæng til de konkrete husdyrbrug er det ved en ændring af husdyrbrugloven i 2017, jf. lovforslag nr. 114 af 12. januar 2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og forskellige andre love, lagt til grund, at udbringning af husdyrgødning fra et projekt om intensivt husdyravl har været vurderet efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og at der derfor er behov for at fastsætte afskæringskriterier med henblik på at sikre, at der med overgangen fra konkrete tilladelser til generel regulering ikke sker en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder. Der henvises til Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 23. På denne baggrund er der i den gældende husdyrgødningsbekendtgørelses kapitel 12 og bilag 3 i medfør af husdyrbruglovens § 5 e fastsat regler om husdyrefterafgrøder og alternativer hertil.

8.6.3. Lovforslagets forhold til habitatdirektivet

Lovforslaget bidrager til fortsat at opfylde forpligtelser efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 1 og 2, ved at fastlægge regler for landbrugets anvendelse af gødning.

I forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, er der med ændringen af husdyrbrugloven, jf. ovenfor om lovforslag nr. 114 af 12. januar 2017 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v., foretaget en vurdering i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Det er vurderingen, at lovforslaget ikke nødvendiggør en fornyet vurdering.

Lovforslaget bemyndiger miljø- og fødevareministeren til bl.a. at fastsætte krav om efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder, svarende til de gældende regler i husdyrbruglovens § 5 e. Det forudsættes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte et husdyrefterafgrødekrav, der modvirker den nitratudvaskning, som den øgede udbringning af organisk gødning medfører i oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor der er sket en stigning i anvendelsen af organisk gødning.

Husdyrefterafgrøderne bidrager samtidig til at hindre nedsivning af nitrat til grundvandet. Derudover bidrager husdyrefterafgrøderne til at forhindre, at yngle- eller rasteområder for de arter, som er opført på habitatdirektivets bilag IV, ødelægges eller beskadiges.

Husdyrefterafgrødekravet målrettet oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder fastsat i medfør af lovforslagets § 38 vil fremover sammen med husdyrgødningsbekendtgørelsens øvrige afskæringskriterier i form af beskyttelsesniveauer for bl.a. ammoniak, fosfor og zink indgå som afskæringskriterium, der afløser den konkrete vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, som udbringning af husdyrgødning er omfattet af.

Som det fremgår af afsnit 3.3.1.2.3, fjernes eller justeres muligheden for overdragelse af efterafgrøder fra virksomheder i oplande med særlige efterafgrødekrav til virksomheder i andre oplande med virkning fra planperioden 2020/2021. Derved sikres det, at den forudsatte effekt af husdyrefterafgrøderne fortsat opnås i de oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder, hvor anvendelsen af organisk gødning har givet anledning til et krav om husdyrefterafgrøder.

Som det fremgår af afsnit 7, er det forventningen, at der i 2019 ikke vil blive overdraget flere efterafgrøder til opfyldelse af årets efterafgrødekrav, når der sammenlignes med tidligere år, da det samlede reguleringstryk ikke forventes at stige i 2019 sammenholdt med 2017 og 2018.

På den baggrund vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at lovforslaget i forhold til husdyrefterafgrødekrave lever op til habitatdirektivets krav om at sikre, at der ikke sker en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 3.

Det kan dog ikke udelukkes, at EU-Domstolen vil kunne nå frem til, at de tærskelværdier eller afskæringskriterier, der er fastsat for at imødegå påvirkninger fra udbringning af husdyrgødning, herunder udmøntningen af lovforslagets §§ 38 og 39, ikke opfylder habitatdirektivet og dermed er i strid med EU-retten, såfremt husdyrefterafgrødekravet ikke som forventet sikrer mod væsentlige påvirkninger af vandmiljøet i alle situationer, herunder af nitratfølsomme habitatnaturtyper og levesteder for arter i Natura 2000-områder. Der henvises i den forbindelse til forslag nr. 114 af 12. januar 2017 til lov om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug m.v., jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 114 som fremsat, side 99, der indførte husdyrefterafgrødekravet i husdyrbrugloven.

8.7. NEC-direktivet

NEC-direktivet, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om ophævelse af direktiv 2001/81/EF, har til formål at beskytte miljøet og den menneskelige sundhed mod forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen. Den nationale forpligtelse i direktivet er udmøntet således, at de nationale emissions af svovldioxid (SO2), kvælstofoxider (NO2), flygtige organiske kulbrinter (NMVOC) og ammoniak (NH3) skal reduceres med en given procent i 2020 og 2030 i forhold til udledningen i 2005.

For Danmark er reduktionsforpligtelsen for ammoniak på 24 pct. både i 2020 og 2030. Alle kilder på landjorden er omfattet af direktivets emissionslofter. Ifølge seneste emissionsopgørelse stammer 94 pct. af ammoniakemissionen i Danmark fra landbruget.

NEC-direktivet er implementeret i dansk lovgivning via bekendtgørelse nr. 491 af 16. maj 2018 om nedbringelse af emissioner af svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser, fine partikler og ammoniak.

Danmark er endvidere forpligtet til reduktion af luftforurenende stoffer i kraft af Göteborg-protokollen under UNECE-konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening. Göteborg-protokollen er gennemført i dansk lovgivning via bekendtgørelse nr. 41 af 6. december 2007 om protokol af 30. november 1999 om reduktion af forsuring, eutrofiering og ozon ved jordoverfladen til konvention af 13. november 1979 om grænseoverskridende luftforurening over store afstande. For Danmark er reduktionsmålene for ammoniak ligeledes her fastsat til 24 pct.

I og med at loven har som formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof, vil loven bidrage positivt til opfyldelsen af NEC-direktivets reduktionsmål i det omfang, loven fører til begrænsninger i forbruget af kunstgødning og optimering af udnyttelsen af kvælstofindholdet i husdyrgødning og anden organisk gødning.

8.8. Krydsoverensstemmelse

8.8.1. EU-rettens rammer

Reglerne om krydsoverensstemmelse har til formål at tilskynde landbrugerne til at overholde allerede gældende EU-regler for miljø, klimaforandring og god landbrugsmæssig stand af jord, folke-, dyre- og plantesundhed og dyrevelfærd. Hvis en landbruger overtræder et krav, der er belagt med krydsoverensstemmelse, risikerer landbrugeren, at hans landbrugsstøtte nedsættes, eller at han udelukkes fra fremadrettet at modtage landbrugsstøtte, jf. artikel 91, stk. 1, og artikel 99, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik m.v. (herefter ”forordning 1306/2013”).

Det følger af artikel 93, stk. 1, i forordning 1306/2013, at reglerne om krydsoverensstemmelse omfatter de krav, som fremgår af forordningens bilag II. Heri anføres en række lovgivningsbestemte krav, der gælder i henhold til EU-retten, samt en række standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand af jord, der fastsættes på nationalt plan. Ifølge forordningens bilag II omfatter de krav og standarder, der skal være omfattet af krydsoverensstemmelse, bl.a. den nationale gennemførelse af artikel 4 og 5 i nitratdirektivet.

Der er i artikel 11, i Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 (COM(2018) 392 final) om den fremtidige landbrugspolitik fra 2021, lagt op til at videreføre disse regler.

8.8.2. Gennemførelse af krydsoverensstemmelse i dag

Den nationale gennemførelse af reglerne om krydsoverensstemmelse findes i bekendtgørelse nr. 1036 af 26. juli 2018 om krydsoverensstemmelse. I bilag I til bekendtgørelsen er anført en oversigt over de krav, der indgår i krydsoverensstemmelse. På krydsoverensstemmelsesområde 1: Miljø, klimaforandring og god landbrugsmæssig stand for jord, er i alt 38 punkter.

Følgende punkter i bilag I til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse har udspring i gødskningsloven, gødskningsbekendtgørelsen og plantedækkebekendtgørelsen:

Overholdelse af reglerne om udarbejdelse, indberetning og opbevaring af gødningsregnskaber (punkt 1.17)

Kravet har hjemmel i § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018, og § 22, stk. 1, og § 23, stk. 3, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.

Overholdelse af reglerne i forbindelse med afsætning af husdyrgødning (punkt 1.18)

Kravet har hjemmel i § 12, stk. 2-4, og § 15, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018 og § 11, stk. 4, i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.

Overholdelse af reglerne om, at der skal være ligevægt mellem virksomhedens kvælstofforbrug og -behov (punkt 1.19).

Kravet har hjemmel i bilag I i bekendtgørelse nr. 963 af 12. juli 2017 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2017/2018 og § 5 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 996 af 25. juni 2018.

Overholdelse af reglerne om etablering af efterafgrøder (punkt 1.21)

Kravet har hjemmel i § 2, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1649 af 18. december 2017 om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag og § 37, stk. 1, jf. dog stk. 3 og § 38, og § 37, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1076 af 28. august 2018 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Punkt 1.21 i bilag I til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse har således også udspring i bekendtgørelse nr. 1076 af 28. august 2018 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen), der er udstedt med hjemmel i bl.a. husdyrbrugloven.

De bestemmelser i gødskningsloven og husdyrbrugloven og de underliggende bekendtgørelser, der implementerer artikel 4 og 5 i nitratdirektivet, er belagt med krydsoverensstemmelse. Det betyder, at virksomhederne kan få nedsat deres støtte eller udelukkes fra at modtage støtte fremadrettet, hvis de ikke overholder regler om korrekt indretning af anlæg m.v., således at forurening af grundvand og overfladevand ikke finder sted. Virksomhederne kan tilsvarende få nedsat deres støtte, hvis de ikke overholder regler om bl.a. udarbejdelse, indberetning og opbevaring af gødningsregnskaber, harmonikrav m.v.

For punkt 1.21 er retstilstanden i dag, at hvis en virksomhed ikke overholder efterafgrødekravene fastsat efter gødskningslovens § 18 og husdyrbruglovens § 5 e, får virksomheden reduceret kvælstofkvoten for planperioden. En overtrædelse af efterafgrødekravet medfører derfor ikke i sig selv en sanktion for overtrædelse af punkt 1.21 om overholdelse af reglerne om etablering af efterafgrøder. Hvis virksomheden herefter anvender mere kvælstofholdig gødning end den reducerede kvælstofkvote, vil den derimod få en sanktion for overtrædelse af punkt 1.19 om overholdelse af reglerne om, at der skal være ligevægt mellem virksomhedens kvælstofforbrug og -behov.

Den målrettede efterafgrødeordning er ikke i sig selv en foranstaltning i nitrathandlingsprogrammet, men bidrager med effekt til indfrielse af målsætningerne med programmet og med nitratdirektivet. Ordningen er ikke omfattet af krydsoverensstemmelse, men hvis Landbrugsstyrelsen ved kontrol konstaterer manglende overholdelse af efterafgrødekravet, foretages der kvotetræk i virksomhedens kvælstofkvote for planperioden. Hvis virksomheden overgødsker i forhold til den reducerede kvælstofkvote, vil den få en sanktion for overtrædelse af punkt 1.19.

Reglerne om krydsoverensstemmelse er afledede regler, hvorfor krydsoverensstemmelsesreglerne ændres, såfremt de underliggende regler, der implementerer artikel 4 og 5 i nitratdirektivet ændres. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet ved en ændring af gødskningsloven eller plantedækkebekendtgørelsen afhængig af ændringens karakter.

8.8.3. Lovforslagets forhold til krydsoverensstemmelse

Lovforslaget indebærer, at den automatiske kvotereduktion for overtrædelse af efterafgrødekravene ikke videreføres. Derfor vil virksomhederne ikke længere få reduceret kvoten for kvælstof ved manglende etablering af efterafgrøder, medmindre der er tale om manglende etablering af efterafgrøder, som virksomheden har ansøgt om tilskud til efter en tilskudsordning etableret af miljø- og fødevareministeren. Virksomhederne vil i stedet modtage en straf i form af bøde ved overtrædelse af efterafgrødekravene. Det har betydning for det krydsoverensstemmelseskrav, der omhandler etablering af efterafgrøder (punkt 1.21. i bilag I til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse).

I dag, hvor virksomheden automatisk får en reduktion af virksomhedens kvælstofkvote ved overtrædelse af efterafgrødekravene, vil virksomheden ikke blive pålagt en krydsoverensstemmelsessanktion, hvis efterafgrøderne ikke er etableret som indberettet. Sanktionen er udskudt til senere, hvis den manglende etablering og efterfølgende kvotereduktion medfører, at der ikke er ligevægt mellem virksomhedens kvælstofforbrug og -behov. Lovforslaget indebærer, at der direkte vil kunne pålægges krydsoverensstemmelsessanktion for manglende overholdelse af reglerne om etablering af efterafgrøder, i stedet for i dag hvor sanktionen er indirekte og først opstår i den situation, hvor der er manglende ligevægt mellem virksomhedens kvælstofforbrug og -behov.

Reglerne om krydsoverensstemmelse indebærer, at landbrugers ansvar for overholdelse af et krydsoverensstemmelseskrav skal vurderes efter en culpa-norm. Forudsætningen for ansvar for overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne er, at landbrugers egen handling eller undladelse skal være årsag til misligholdelsen, jf. artikel 91, stk. 1, i forordning 1306/2013.

EU-domstolen har i dom af 27. februar 2014 i sag C-396/12, van der Ham, taget stilling til landbrugers ansvar for fejl begået af en tredjemand, som landbruger havde indgået en aftale med. EU-Domstolen fastslår i præmis 49, at for at kunne holde en støttemodtager ansvarlig for en handling eller undladelse fra en tredjemand, som har udført arbejde på landbrugers jord på dennes vegne, er det nødvendigt, at landbrugers egen adfærd har været forsætlig eller uagtsom. Ansvaret for landbruger kan opstå som følge af landbrugers valg af tredjemand, tilsyn med tredjemand eller de instrukser, som landbruger har givet tredjemand. EU-Domstolen opererer således med en culpavurdering. Det fremgår direkte af dommens præmis 30, at den ansvarsnorm, som skal anvendes i vurderingen af overtrædelse af krydsoverensstemmelsesreglerne, ikke har en objektiv karakter.

Denne culpavurdering gælder således også i forhold til udsåning og etablering af efterafgrøder, hvor der må lægges vægt på, om virksomheden har handlet i overensstemmelse med de krav, som kan stilles til en dygtig, professionel landbruger.

Lovforslaget ændrer ikke på administrationen af de øvrige punkter i bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse.

8.9. Statsstøtteretlige aspekter

Efter gødskningslovens § 24 c kan miljø- og fødevareministeren yde nationalt tilskud til kvælstofreducerende virkemidler i særlige områder. Denne bemyndigelse videreføres med den foreslåede § 40.

Formålet med bestemmelsen er, at ministeren i medfør af bemyndigelsen kan etablere en frivillig tilskudsordning, hvorefter virksomheder kan ansøge om tilskud til etablering af efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder i særlige områder med et behov for en kvælstofreducerende indsats i forhold til kystvand og grundvand. Tilskudsordningen indgår i den målrettede regulering.

Der er i 2017 og 2018 oprettet en lignende tilskudsordning, hvor virksomheder kan søge om tilskud til etablering af målrettede efterafgrøder. Der er endvidere efter de gældende bestemmelser i gødskningsloven oprettet en tilskudsordning i 2019, som indgår i den målrettede regulering. Tilskuddet til disse ordninger ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med reglerne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren (de minimis-forordningen).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305/2013 af 17. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 (herefter ”forordning 1305/2013”) giver medlemsstaterne mulighed for at yde støtte til udvikling af landdistrikterne finansieret gennem ELFUL. Det er forventningen, at forordningen i 2020 i forbindelse med den kommende reform af EU’s fælles landbrugspolitik vil blive erstattet af en ny forordning. Forordning 1305/2013 indeholder en række generelle regler om ydelsen af landdistriktsstøtte og afgrænser bl.a. de foranstaltninger, som der kan ydes støtte til. Lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017 (herefter ”Landdistriktsfondsloven”), udgør den nationale udmøntning af forordningen. Landdistriktsstøtte bliver derfor i Danmark ydet efter forordning 1305/2013, Landdistriktsfondsloven og bekendtgørelser udstedt i medfør af Landdistriktsfondsloven.

Det følger af forordningens artikel 30, at der på årsbasis pr. hektar landbrugsareal eller pr. hektar skov kan ydes støtte til støttemodtagere for ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af ulemper i de pågældende områder i forbindelse med gennemførelsen af bl.a. vandrammedirektivet. Den målrettede regulering skal fra 2020 indgå i den danske gennemførelse af vandrammedirektivet. Der er derfor i øjeblikket overvejelser, om tilskud fremadrettet vil kunne ydes som landdistriktsstøtte i henhold til artikel 30 i forordning 1305/2013. Hvis disse overvejelser fører til, at virksomheder, der deltager i den frivillige tilskudsordning, skal kompenseres med landdistriktsstøtte, vil sådan støtte blive ydet i medfør af den ovennævnte forordning og Landdistriktsfondsloven.

Den foreslåede bemyndigelse i lovforslagets § 40 vil derfor alene blive anvendt, i det omfang tilskuddet ydes som nationalt tilskud under statsstøttereglerne, herunder de minimis-støtte.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. november 2018 til den 18. december 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Agri Nord, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Biologiforbundet, Bornholms Landbrug, Brancheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for Frø, Bæredygtigt Landbrug, Centrovice, DAKOFA, DAKOFO, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartneri, Dansk Industri (DI), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA), Danske Advokater, Danske Biavleres Landsforening, Danske Juletræer, Danske Kartofler, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Regioner, Danske Sortsejere, Danske Svineproducenter, Danske Vandløb, Danske Vandværker, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (Københavns Universitet), Det Økologiske Råd, Djursland Landboforening, Dronningeavlerforeningen af 1921, DTU Miljø, Ejendomsforeningen Danmark, ErhvervsBiavlerne, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans Danmark, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (ENVINA), Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, Frie bønder – levende land, Friluftsrådet, Frøsektionen, Greenpeace, Hedeselskabet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (Københavns Universitet), Institut for Plante- og Miljøvidenskab (Københavns Universitet), KL, Kolding-Herreds Landbrugsforening, Kopenhagen Fur, Kødbranchens Fællesråd, Landbo Limfjord, LandboForeningen Midtjylland, LandboNord, LandboSyd, LandboThy, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen for Dansk Fåreavl, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lemvigegnens Landboforening, LHN, LMO, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (Aarhus Universitet), Nationalt Center for Miljø og Energi (Aarhus Universitet), NF Plus, NOAH, Odsherreds Landboforening, Patriotisk Selskab, Plantning og Landskab, Landsforeningen, Rådgivningscenter Nord, SAGRO, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer, Science and Technology (Aarhus Universitet), SEGES, SEGES Svineproduktion, Skov og Landskab (Københavns Universitet), Skovdyrkerne, SvineRådgivningen, Sønderjysk Landboforening, Verdens Skove, Vestjysk Landboforening, Vkst, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening og Østdansk Landboforening.

10. Sammenfattende skema

 

 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Nej
Nej
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Nej
Ca. 14 mio. kr. til udmøntning i perioden 2018-2020
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Under 10 mio. kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Nej
Ca. 14 mio. kr. i løbende administrative omkostninger og 6 mio. kr. i omstillingsomkostning.
Administrative konsekvenser for borgerne
Nej
Nej
Miljømæssige konsekvenser
Samlet forventes det, at ændringerne af den gældende kvælstofregulering vil medføre forøget sikkerhed for, at den forudsatte kvælstofreducerende indsats bliver opnået. Ændringerne vil dermed styrke den nuværende beskyttelse af miljøet.
For så vidt angår indførslen af den målrettede regulering fra 2020 vil denne ved fuld indfasning efter regler udstedt i medfør af loven, i 2021 bidrage med en forøgelse af den kvælstofreducerende indsats svarende til ca. 3.500 tons kvælstofreduktion i kystvande.
Nej
Forholdet til EU-retten
De foreslåede foranstaltninger bidrager til at sikre opfyldelse af Danmarks EU-retlige forpligtelser på miljøområdet, herunder særligt Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater der stammer fra landbruget (nitratdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december 2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse (grundvandsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet), Rådets direktiv 92/43/EF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 147/2009/EF om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder (fuglebeskyttelsesdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU (VVM-direktivet).
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering
JA
NEJ
 
X

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås i § 1, at loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof og for i respekt for menneskers livsvilkår at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet under hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet.

Overbelastning af vandmiljøet med kvælstof – primært i form af nitrat – kan medføre øget algevækst (eutrofiering), der gør vandet uklart, så sollys ikke kan trænge ned til vandplanterne på de dybere steder. I visse tilfælde kan algevæksten være så kraftig, at det udløser iltsvind, fordi bakterier bruger ilten i vandet til at nedbryde de mange alger, når de dør.

Loven skal bidrage til at standse eutrofieringen af de danske overfladevande og reducere risikoen for, at mennesker indtager nitraten via drikkevandet og dermed kan risikere at udvikle akut nitritforgiftning. Endvidere har en nyere dansk undersøgelse fundet sammenhæng mellem tarmkræft og udsættelse for nitrat i drikkevandet. Der henvises herved til miljø- og fødevareministerens svar på MOF alm. del spm. 490 stillet den 1. marts 2018. Med den foreslåede udvidelse af formålsbestemmelsen til også at omfatte respekt for menneskers livsvilkår tydeliggøres det, at lovens kvælstofreducerende tiltag også har til formål at beskytte menneskers sundhed.

Gødskningsloven indeholder ligeledes i § 1 en formålsbestemmelse. Det følger af denne bestemmelse, at loven har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning, fastsætte krav om etablering af plantedække og om andre dyrkningsrelaterede tiltag og yde tilskud til foranstaltninger med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof.

Formålsbestemmelsen foreslås formuleret bredere end gødskningslovens formålsbestemmelse, idet lovforslaget i modsætning til gødskningsloven indeholder bestemmelser, som har til formål at værne om natur og miljø og bevare dyre- og plantelivet. Formålsbestemmelsen foreslås endvidere formuleret bredere i forhold til gødskningsloven med en bestemmelse om hensyn til en smidig og ensartet forvaltning på tværs af miljø- og landbrugsområdet. De øvrige dele af den foreslåede formålsbestemmelse er en videreførelse af gødskningslovens § 1.

Lovforslagets formål skal dels opfyldes ved, at der fastsættes regler for, hvor meget kvælstofholdig gødning virksomheden må anvende på virksomhedens arealer, og dels ved at der fastsættes krav om næringsstofreducerende tiltag som f.eks. efterafgrøder.

Den foreslåede bestemmelse i § 12 skal sikre, at virksomheder, der er registreret i Register for Gødningsregnskab, jf. lovforslagets § 5, stk. 2, og § 6, ikke anvender mere kvælstofholdig gødning end virksomhedens årlige kvote for kvælstof. Dette sikres ved, at der fastsættes regler for beregning af kvoten for kvælstof, jf. lovforslagets §§ 13-17, og for beregningen af det samlede forbrug af kvælstof i gødningen, jf. lovforslagets §§ 18 og 19 og §§ 21-30. Ved at begrænse virksomhedens forbrug af kvælstof, så forbruget højest svarer til den årlige kvote for kvælstof, medvirker reglerne til forebyggelse og nedbringelse af vandforurening forårsaget eller fremkaldt af nitrat, der stammer fra landbruget. Lovforslaget skal dermed medvirke til, at Danmark overholder sine EU-retlige forpligtelser efter nitratdirektivet, vandrammedirektivet og grundvandsdirektivet. Lovforslagets forhold til EU-retten er nærmere beskrevet i afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.

Lovforslaget indeholder desuden bestemmelser om beregning af det samlede forbrug af fosfor i gødning, jf. lovforslagets § 18 og §§ 20-30, og regler om indberetning af virksomhedens forbrug af fosfor i gødningsregnskabet, jf. lovforslagets § 42. Disse regler indgår i dag i husdyrbrugloven.

Der er i medfør af husdyrbrugloven fastsat regler om lofter for, hvor meget fosfor i gødning virksomheden må udbringe på virksomhedens harmoniarealer. Fosforkravet er i praksis udtrykt som et krav om et mindsteareal, som virksomheden skal have adgang til i forhold til den udbragte mængde fosfor (fosforarealkrav). Formålet med at fastsætte disse krav er at begrænse ophobningen af fosfor i jorden og dermed minimere risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet.

De foreslåede fosforregler i lovforslaget skal ses i sammenhæng med reglerne om fosforloft og fosforarealkrav, som ikke foreslås overført fra husdyrbrugloven. Lovforslagets regler om fosforregnskab og opgørelse af indholdet af fosfor i gødning gør det muligt for myndighederne at kontrollere,