Kapitel 3
Indtræden af konkurs
§ 17. Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages
under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en
fordringshaver.
Stk. 2. En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan
opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre
betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående.
§ 18. Erkender skyldneren at være insolvent, eller
har han standset sine betalinger, eller har der ved udlæg inden for de sidste
tre måneder før konkursbegæringens modtagelse ikke kunnet opnås dækning hos
ham, antages insolvens i almindelighed at foreligge.
§ 19. Er gælden i et insolvent dødsbo ikke vedgået af
arvingerne eller overtaget af en efterlevende ægtefælle, skal boet tages
under konkursbehandling, når en fordringshaver ønsker det.
Stk. 2. Er præklusivt proklama udløbet på tidspunktet
for afsigelsen af konkursdekretet, beholder det sin præklusive virkning. I
modsat fald indkaldes fordringshaverne efter reglerne i denne lov.
§ 20. En fordringshaver kan ikke forlange skyldneren
erklæret konkurs, hvis
- 1) hans fordring er sikret ved betryggende pant i skyldnerens ejendom,
- 2) hans fordring af tredjemand er sikret ved betryggende pant og
konkursbegæringen strider mod vilkårene for sikkerhedsstillelsen, eller
- 3) hans fordring er uforfalden og af tredjemand er eller tilbydes sikret
ved betryggende pant.
Stk. 2. Ligestillet med pant er anden tilsvarende
sikkerhed. Ligestillet med pant i tredjemands ejendom er sikker
selvskyldnerkaution.
§ 21. Foreligger der samtidig flere
konkursbegæringer, bestemmer skifteretten, hvilken begæring der først skal
behandles.
Stk. 2. Konkurs anses for at være begæret på den dag,
da den første begæring indkom til skifteretten, jfr. § 1.
Stk. 3. En konkursbegæring kan tilbagekaldes, indtil
endeligt konkursdekret er afsagt.
§ 22. Skyldneren skal vedlægge sin konkursbegæring en
opgørelse over aktiver og passiver samt en liste over fordringshaverne.
Stk. 2. Skifteretten indkalder skyldneren til møde og
kan afkræve ham mundtlige eller skriftlige oplysninger om hans økonomiske
forhold.
Stk. 3. Udebliver skyldneren, anses hans begæring for
bortfaldet.
§ 23. En fordringshavers konkursbegæring skal angive
de omstændigheder, hvorpå begæringen støttes. Begæringen indgives i to
eksemplarer.
Stk. 2. Skifteretten lader straks begæringen forkynde
for skyldneren og indkalder samtidig med mindst aftens varsel skyldneren og
vedkommende fordringshaver til et møde i skifteretten, der så vidt muligt bør
afholdes senest tre dage efter konkursbegæringens modtagelse.
Stk. 3. Forkyndelse af konkursbegæringen kan undlades,
hvis skyldneren på anden måde er gjort bekendt med den.
Stk. 4. Udebliver fordringshaveren, anses begæringen
for bortfaldet.
Stk. 5. Skifteretten kan tillægge skyldnerens
udblivelse uden lovligt forfald eller hans undladelse af at give
fyldestgørende svar på skifterettens spørgsmål betydning som bevis for
rigtigheden af fordringshaverens anbringender. Finder skifteretten i særlige
tilfælde ikke på forsvarlig måde at kunne træffe afgørelse i spørgsmålet om
konkurs uden skyldnerens tilstedeværelse, kan denne bestemme, at han skal
fremstilles af politiet.
§ 23 a. Har fordringshaveren eller skyldneren lovligt
forfald, eller taler ganske særlige omstændigheder i øvrigt derfor, kan
skifteretten give en kort udsættelse med behandlingen af konkursbegæringen.
§ 24. Søger skyldneren en ordning med
fordringshaverne, og skønner skifteretten, at der er rimelig udsigt til, at
en ordning kan opnås, kan afgørelsen om konkurs udsættes på skyldnerens
begæring. Skyldneren skal samtidig med begæringen fremkomme med et forslag
til, hvem der skal beskikkes som tilsyn under udsættelsen, samt en erklæring
fra den pågældende om, at denne er villig hertil og opfylder betingelserne i
§ 238.
Stk. 2. Udsætter skifteretten afgørelsen om konkurs
efter stk. 1, finder reglerne i §§ 11-16 d tilsvarende anvendelse.
Skifteretten kan dog i tilfælde, hvor udsættelse sker under
betalingsstandsning, bestemme, at § 11, stk. 2, jfr. § 13, ikke skal finde
anvendelse, og at tilsynet i stedet for meddelelse og oplysninger efter § 12
alene skal udsende en meddelelse om udsættelsen til fordringshaverne med
genpart til skifteretten.
Stk. 3. Udsættelse efter stk. 1 kan gives med indtil
tre måneder. § 16 e, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Tilbagekaldes
eller afslås konkursbegæringen, efter at der har været givet udsættelse efter
stk. 1, eller forlænger skifteretten fristen, skal tilsynet inden en uge give
meddelelse herom til samtlige kendte fordringshavere.
§ 25. Er der åbnet forhandling om tvangsakkord,
udsættes på skyldnerens begæring afgørelsen om konkurs, medmindre
skifteretten skønner, at der ikke er rimelig udsigt til, at en akkord vil
blive tilvejebragt.
Stk. 2. Stadfæstes akkordforslaget, bortfalder
konkursbegæringen. Meddelelse herom gives til den, der har indgivet
konkursbegæringen.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk.
2, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
§ 26. Kan afgørelse om konkurs ikke straks træffes,
kan skifteretten efter anmodning fra en fordringshaver fratage skyldneren
rådighed over ejendele, som kan inddrages under eventuel konkursbehandling,
hvis
- 1) skyldneren samtykker i fratagelsen,
- 2) skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra møde i skifteretten,
- 3) skyldneren må antages at holde sig skjult, eller
- 4) der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendelene til skade for
fordringshaverne.
Stk. 2. Skifteretten træffer de fornødne
foranstaltninger til at hindre uberettiget råden. Begrænsninger i skyldnerens
rådighed kan gøres gældende over for tredjemand, hvis denne kendte eller
burde kende begrænsningerne.
Stk. 3. Foranstaltninger, der ikke kan opsættes,
foretages af skifteretten eller den, som skifteretten udpeger dertil.
Stk. 4. Rådighedsfratagelsen ophører, hvis
konkursbegæringen tilbagekaldes eller ikke tages til følge, eller hvis
skifteretten bestemmer det.
§ 27. Kan konkursboets midler ikke dække de med
konkursbehandlingen forbundne omkostninger, hæfter den eller de, der har
begæret konkurs, solidarisk for det manglende beløb indbyrdes med lige store
andele.
Stk. 2. Afsigelse af konkursdekret er betinget af
sikkerhedsstillelse for de i stk. 1 nævnte omkostninger, medmindre disse
utvivlsomt kan dækkes af konkursboets midler. Hvor særlige hensyn til en
fordringshaver taler herfor, kan skifteretten dog undlade at kræve
sikkerhedsstillelse. I så fald betales omkostninger, der ikke kan dækkes af
skyldnerens midler, af statskassen.
§ 28. Har en fordringshaver begæret konkurs, uden at
betingelserne for konkurs var opfyldt, og kunne dette være undgået ved
fornøden agtpågivenhed, skal han betale skyldneren erstatning for tab og
godtgørelse for tort uden hensyn til, om konkurs er indtrådt.
Stk. 2. Viser det sig, at fordringen ikke bestod,
indtræder ansvar efter stk. 1, selv om intet kan bebrejdes den, der begærede
konkurs.
Stk. 3. Under særlige omstændigheder kan skifteretten
bestemme, at en fordringshavers begæring om konkurs kun kan tages til følge,
hvis der stilles en af skifteretten fastsat sikkerhed for eventuelt
erstatningsansvar efter stk. 1 og 2.
Kapitel 5
Konkursmassen
§ 32. Konkursen omfatter skyldnerens formue ved
afsigelsen af konkursdekretet, og hvad der under konkursen tilfalder ham.
§ 33. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under
konkursen, og hvad der træder i stedet derfor, indgår ikke i konkursmassen.
§ 34. Arv, der tilfalder skyldneren, indgår i
konkursmassen, medmindre andet følger af arveladers gyldige bestemmelse,
eller konkursboet afstår fra arven.
Stk. 2. Indsigelse mod et testamente, der begrænser
skyldnerens arv, kan ikke rejses af konkursboet.
Stk. 3. Skyldneren kan give samtykke til, at
arveladerens efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo.
§ 35. Indgår under konkursen arv i konkursboet, skal
dødsboet behandles uden gældsansvar for skyldneren. Ansvaret for afdødes gæld
kan dog overtages efter skiftelovgivningens regler, hvis medarvingerne
forpligter sig solidarisk til at skadesløsholde konkursboet for ethvert heraf
flydende tab og den skifteret, som behandler konkursboet, giver sit samtykke.
Stk. 2. Har konkursboet overtaget gældsansvaret, er
heraf flydende krav mod konkursboet massekrav.
§ 36. Aktiver, hvori udlæg for skyldnerens gæld ikke
kan foretages, indgår kun i konkursmassen, når dette særligt er bestemt.
§ 37. Lejemål om hus eller husrum, der tjener til
bolig for skyldneren, samt boligret, der beror på andel eller
aktiebesiddelse, kan inddrages under boet, når dette efter skifterettens skøn
findes rimeligt begrundet i boets økonomiske interesse i inddragelsen.
Stk. 2. Om opsigelse af lejemål gælder reglerne i
kapitel 7.
Kapitel 6
Krav mod boet
§ 38. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af
dem, der ved konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jfr. dog §
30.
§ 39. Et regreskrav, som er opstået ved indfrielse af
skyldnerens forpligtelse, anses for opstået samtidig med denne forpligtelse.
§ 40. Alle krav mod skyldneren, som skal fyldestgøres
af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge.
Stk. 2. Fordringer i fremmed mønt omsættes til dansk
mønt efter kursen den dag, da konkursdekretet blev afsagt.
§ 41. Boet kan erlægge en ydelse eller foretage
udlodning, selv om skyldneren endnu ikke var berettiget til at frigøre sig
ved erlæggelse af ydelsen.
§ 42. Den, som på fristdagen havde en fordring på
skyldneren, kan, selv om fordringen ikke var forfalden, benytte den til
modregning med dens fulde beløb over for en fordring, som da tilkom
skyldneren, medmindre modregning var udelukket på grund af fordringernes
beskaffenhed.
Stk. 2. Modregning mellem fordringer, som begge er
erhvervet efter fristdagen, men inden konkursdekretets afsigelse, kan ske
efter reglerne i stk. 1.
Stk. 3. En fordring på skyldneren, som er erhvervet fra
tredjemand ved overdragelse eller retsforfølgning senere end tre måneder før
fristdagen, kan ikke anvendes til modregning over for en fordring, som
skyldneren havde, da den anden erhvervede sin fordring. Det samme gælder,
hvis erhvervelsen er sket tidligere og erhververen da indså eller burde
indse, at skyldneren var insolvent.
Stk. 4. Modregning kan ikke ske, hvis skyldnerens krav
mod fordringshaveren er erhvervet under sådanne omstændigheder, at
erhvervelsen i forbindelse med modregning må sidestilles med en omstødelig
betaling.
§ 43. De i § 98 nævnte efterstillede krav kan ikke
benyttes til modregning, medmindre boet giver dækning for kravet.
§ 44. Er en fordring, som ellers kunne benyttes til
modregning, betinget, og er betingelsen ikke opfyldt, skal fordringshaveren
indbetale sin skyld til boet. Opfyldes betingelsen senere, kan
fordringshaveren som massekrav fordre udbetalt det beløb, der kunne have
været afgjort ved modregning, hvis betingelsen havde været opfyldt. Er det
ved boets opgørelse uvist, om betingelsen vil blive opfyldt, afsættes det
fornødne beløb til dækning af fordringshaverens mulige krav, jfr. § 147, stk.
2.
§ 45. Overdrager boet en fordring, således at
fordringshaveren derved mister adgang til modregning, skal boet erstatte ham
det derved forvoldte tab.
§ 46. Opnås gennem pant eller anden sikkerhedsret i
skyldnerens ejendom delvis dækning for en fordring mod skyldneren, gives i
boet kun dividende af restfordringen.
§ 47. Hæfter flere skyldnere solidarisk, nedsættes
fordringshaverens ret til dividende af hele sin fordring i en skyldners bo
ikke ved
- 1) afdrag fra en medskyldner, som havde ret til at søge det betalte
tilbage fra skyldneren,
- 2) afdrag, der er dividende fra en medskyldners bo,
- 3) afdrag, som fordringshaveren har modtaget fra en medskyldner senere
end tre måneder før fristdagen.
Stk. 2. Afdragsbetalingen nedsætter dog
fordringshaverens ret til dividende i det omfang, medskyldneren hos
skyldneren har opnået dækning, som ikke omstødes.
§ 48. Opnår fordringshaveren mere, end han har krav
på, fordeles det overskydende mellem skyldnerne eller deres boer efter, hvad
der under hensyn til retsforholdet mellem dem skal påhvile hver især. I
øvrigt haves intet krav mod boerne.
§ 49. Anmeldes i et bo en fordring og krav på regres
fra en medskyldner for samme fordring, beregnes dividenden fælles for begge
fordringer. Den regresberettigede kan kun kræve den del af dividenden, som
bliver tilbage, efter at den fælles fordringshaver har fået det, som
tilkommer ham. Har flere medskyldnere krav på regres, skal overskuddet, efter
at fordringshaveren har fået fuld betaling, fordeles mellem dem efter
princippet i § 48.
§ 50. Har en medskyldner sikkerhed i skyldnerens
ejendom for sit regreskrav, og anmeldes hovedfordringen i boet, nedsættes
medskyldnerens ret til at benytte sikkerheden med det beløb, der udbetales
fordringshaveren som dividende af den del af hovedfordringen, der svarer til
den sikrede del af regresfordringen.
Stk. 2. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse,
hvor medskyldneren har adgang til fyldestgørelse gennem modregning.
§ 51. En regresberettiget skyldner, som senere end
tre måneder før fristdagen har indfriet fordringen, har indtil han har fået
udbetalt det beløb, han kunne have krævet, hvis skyldneren havde været
solvent - samme dividenderet i den regrespligtige skyldners bo, som
fordringshaveren ville have haft, hvis han ikke havde fået denne betaling.
Stk. 2. Har flere skyldnere tilsammen indfriet
fordringen, skal den dividende, de kan kræve i de medforpligtedes boer,
fordeles mellem dem efter princippet i § 48.
§ 52. Bestemmelserne i §§ 47-51 finder tilsvarende
anvendelse, hvor fordringshaveren har pant eller anden sikkerhed i
tredjemands ejendom.
Kapitel 7
Gensidigt bebyrdende aftaler
§ 53. Bestemmelserne i dette kapitel anvendes kun,
hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommende
retsforholds beskaffenhed. Reglen i § 61, stk. 2, finder dog anvendelse
uanset lejelovgivningens bestemmelser om uopsigelighed.
§ 54. Medkontrahenten ifølge en gensidigt bebyrdende
aftale, som ved konkursens begyndelse ikke er opfyldt af skyldneren, kan
holde sin ydelse tilbage eller, hvis ydelsen er afsendt fra leveringsstedet,
hindre dens overgivelse til boet, indtil sikkerhed for modydelsens rigtige
erlæggelse stilles. Dette gælder, uanset om tiden for erlæggelsen af
skyldnerens ydelse er kommet.
§ 55. Boet kan indtræde i de af skyldneren indgåede
gensidigt bebyrdende aftaler.
Stk. 2. Medkontrahenten kan forlange, at boet uden
ugrundet ophold tager stilling til, om det vil indtræde i aftalen. Der kan
ved aftalen træffes nærmere bestemmelse om fristens længde.
§ 56. Indtræder boet i aftalen, bliver det berettiget
og forpligtet på aftalens vilkår.
Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren,
bliver boet ved sin indtræden forpligtet til at udrede vederlaget for tiden
efter konkursdekretets afsigelse som massekrav.
§ 57. Er tiden for ydelsen til boet kommet, kan
medkontrahenten fordre, at boet, hvis det indtræder i aftalen, uden ugrundet
ophold erlægger modydelsen eller, hvis henstand er givet, stiller sikkerhed
for erlæggelsen. Samme ret har medkontrahenten, hvis han har erlagt en
ydelse, som han kunne have krævet tilbage, hvis boet ikke var indtrådt i
aftalen.
Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren,
og erlægges vederlaget periodevis bagud, skal sikkerheden til enhver tid
dække det først forfaldne vederlag, for så vidt det vedrører tiden efter
konkursen.
Stk. 3. Finder skifteretten, at bestemmelserne i stk. 1
og 2 ikke giver medkontrahenten tilstrækkelig betryggelse, kan den bestemme,
at boet, som indtræder i aftalen, skal stille sikkerhed i videre omfang.
Aftaler om sikkerhedsstillelse kan tilsidesættes af skifteretten, hvis de er
urimeligt tyngende for boet.
§ 58. Indtræder boet ikke i aftalen, eller stiller
det ikke foreskrevet sikkerhed, jfr. § 57, kan medkontrahenten hæve aftalen.
Stk. 2. Medkontrahenten kan ligeledes hæve aftalen,
såfremt han bortset fra konkursen havde adgang hertil.
Stk. 3. Har medkontrahenten helt eller delvis erlagt
sin ydelse, kan han kun hæve aftalen og kræve det erlagte tilbage, hvis
reglerne om vedkommende retsforhold berettiger ham dertil.
§ 59. Indtræder boet ikke i aftalen, kan
medkontrahenten i boet fordre erstatning for sit tab ved, at aftalen ikke
opfyldes, jfr. dog § 61.
§ 60. Er en ydelse, for hvilken der skal svares
vederlag, kommet boet i hænde efter konkursens begyndelse, og indtræder boet
ikke i aftalen efter foranstående regler, skal boet tilbagelevere ydelsen.
§ 61. Boet kan, selv om længere varsel eller
uopsigelighed er aftalt, med sædvanligt eller rimeligt varsel opsige en
aftale om et vedvarende retsforhold. Dette gælder dog ikke, hvis længere
varsel er sikret mod skyldnerens fordringshavere ved tinglysning eller anden
lignende offentlig registrering.
Stk. 2. Skyldnerens medkontrahent kan i forhold til
boet ligeledes opsige aftalen med sædvanligt eller rimeligt varsel. Dette
gælder dog ikke, hvis skyldneren havde adgang til at overdrage sin ret.
Stk. 3. Når særlige grunde taler derfor, kan det
pålægges den, der opsiger aftalen efter stk. 1 eller 2, at yde erstatning for
tab ved, at opsigelsen er sket med forkortet varsel. I skyldnerens bo er et
sådant krav almindelig konkursfordring.
§ 62. Har skyldneren lejet eller forpagtet fast
ejendom til brug for sin erhvervsvirksomhed, og kan boet ikke straks afgive
erklæring om, hvorvidt det vil indtræde i aftalen, jfr. § 55, kan
medkontrahenten fordre, at boet påtager sig som massekrav at betale
forholdsmæssigt vederlag for tiden fra konkursdekretets afsigelse, indtil
erklæring afgives.
§ 63. Boet bør snarest muligt træffe afgørelse om,
hvorvidt det vil indtræde i arbejdsaftaler med personer, der er ansat i
skyldnerens erhvervsvirksomhed.
Stk. 2. Såfremt boet inden to uger efter dekretets
afsigelse erklærer ikke at ville indtræde i aftalen, er krav på
arbejdsvederlag for tiden fra dekretets afsigelse til erklæringen stillet som
vederlag for den forudgående periode. Dog er krav på vederlag for den tid,
den ansatte faktisk har udført arbejde for boet, massekrav. Afgiver boet
først senere erklæring om ikke at ville indtræde, er kravet for tiden fra
dekretets afsigelse til boets erklæring massekrav.
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan den
ansatte hæve aftalen, hvis den af konkursen følgende ændring af forholdene
giver ham særlig grund dertil.
Kapitel 8
Omstødelse
§ 64. Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks
måneder før fristdagen, kan fordres omstødt.
Stk. 2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere
end et år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at
skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent. For gaver til
skyldnerens nærstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere
end to år før fristdagen.
Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver og
lignende gaver og understøttelser, som ikke stod i misforhold til skyldnerens
kår.
§ 65. Har skyldneren senere end seks måneder før
fristdagen givet afkald på arv, som er tilfaldet ham, kan afkaldet fordres
omstødt. Er arv udloddet, rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet
har modtaget arv, eller hvis arvelod derved er blevet forøget.
Stk. 2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end
to år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at
skyldneren hverken var eller ved afkaldet blev insolvent.
§ 66. Har skyldneren senere end seks måneder før
fristdagen til fordel for nærstående i løn, andet arbejdsvederlag eller
pension betalt beløb, som åbenbart overstiger, hvad der under hensyn til det
udførte arbejde, virksomhedens indtægter og omstændighederne i øvrigt må
anses for rimeligt, kan betalingen fordres omstødt, for så vidt angår det
overskydende beløb.
Stk. 2. Samme regel gælder om beløb, som er oppebåret
tidligere, men senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at
skyldneren hverken var eller ved udbetalingen blev insolvent.
§ 67. Betaling af gæld, der er foretaget senere end
tre måneder før fristdagen, kan fordres omstødt, hvis betalingen er sket med
usædvanlige betalingsmidler, før normal betalingstid eller med beløb, som
afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne, forudsat at betalingen
ikke under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær.
Stk. 2. Er sådan betaling sket til fordel for
skyldnerens nærstående, kan den fordres omstødt, hvis den er foretaget senere
end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var
eller ved betalingen blev insolvent.
§ 68. Har skyldneren betalt veksel eller check, kan
omstødelse ikke ske over for den, som ikke kunne nægte at modtage betalingen
uden at miste veksel- eller checkret mod andre, medmindre det er godtgjort,
at dækning ikke kunne være opnået hos disse. Derimod skal den, som ville have
båret det endelige tab, hvis betalingen ikke var sket, udrede beløbet,
såfremt de betingelser er opfyldt, som ville have været gældende for
omstødelsen, hvis betalingen var sket til ham som fordringshaver.
§ 69. Bestemmelserne om omstødelse af betaling finder
tilsvarende anvendelse på modregning, hvis modregning efter reglerne i § 42
ikke kunne være sket efter konkursdekretets afsigelse. Omstødelse kan dog
altid ske, hvis fordringen på skyldneren er erhvervet fra tredjemand ved
overdragelse eller retsforfølgning og erhververen da indså eller burde indse,
at skyldneren var insolvent.
§ 70. Panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er
tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse, eller som ikke er sikret mod
retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse, kan fordres
omstødt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før
fristdagen.
Stk. 2. Er pantet stillet til fordel for en af
skyldnerens nærstående, kan omstødelse ske, hvis sikringsakten under de i
stk. 1 angivne omstændigheder er foretaget senere end to år før fristdagen,
medmindere det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved pantsætningen
blev insolvent.
§ 71. Udlæg, der er foretaget hos skyldneren senere
end tre måneder før fristdagen, har ingen retsvirkning over for boet. Dette
gælder, selv om retten er overdraget til tredjemand.
Stk. 2. Samme regel gælder om udlæg, som på begæring af
en af skyldnerens nærstående er foretaget senere end to år før fristdagen,
medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved
retsforfølgningen blev insolvent.
Stk. 3. Ved udlæg for underholdsbidrag til ægtefælle,
barn eller besvangret kvinde finder reglerne i stk. 1 og 2 dog kun
anvendelse, hvis den bidragsberettigede begunstiges utilbørligt.
§ 72. Betaling af gæld foretaget efter fristdagen kan
fordres omstødt, medmindre gæld er dækket efter reglerne om konkursordenen,
eller betaling var nødvendig for at afværge tab, eller den, til fordel for
hvem betaling skete, hverken vidste eller burde vide, at betalingsstandsning
var indtrådt, eller at begæring om konkurs, akkordforhandling eller
gældssanering var indgivet.
Stk. 2. Andre dispositioner, der er foretaget efter
fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre dispositionen var nødvendig af
hensyn til bevarelse af skyldnerens virksomhed, rimelig varetagelse af
fordringshavernes fælles interesser eller erhvervelse af dagliglivets
fornødenheder. Omstødelse kan dog ikke ske over for den, som med føje antog,
at dispositionen var nødvendig som anført, eller som hverken vidste eller
burde vide, at betalingsstandsning var indtrådt, eller at begæring om
konkurs, akkordforhandling eller gældssanering var indgivet.
Stk. 3. Har et af skifteretten beskikket tilsyn
godkendt betalingen eller dispositionen, kan omstødelse kun ske, hvis
tilsynet åbenbart har overskredet sine beføjelser.
§ 73. Er omstødelse betinget af, at dispositionen
eller udlægget er sket inden for et bestemt tidsrum, anses betingelsen for
opfyldt, hvis tinglysning eller anden sikringsakt, som er nødvendig for at
opnå beskyttelse mod retsforfølgning, er foretaget inden for tidsrummet.
§ 74. Dispositioner, der på utilbørlig måde
begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning, eller hvorved
skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes
fyldestgørelse, eller hans gæld forøges til skade for disse, kan fordres
omstødt, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent og den
begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens og de
omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig.
§ 75. Omstødes en disposition eller en
retsforfølgning efter §§ 64-71, skal den begunstigede fralægge sig den
berigelse, han har vundet, dog ikke ud over boets tab. Har den begunstigede
modtaget kontante penge, eller er andre formuegoder senere omsat i penge,
påvirkes kravet mod den begunstigede ikke af den måde, hvorpå pengene er
anvendt.
Stk. 2. Udbytte, som oppebæres, efter at omstødelsessag
er anlagt, skal tilsvares.
§ 76. Sker omstødelse efter § 72 eller § 74, skal den
begunstigede svare erstatning efter almindelige regler.
§ 77. Hvis nogen af parterne forlanger det, skal hver
tilbagelevere det modtagne, for så vidt det er i behold og tilbagelevering
kan ske uden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker ved betaling
fra en af siderne.
§ 78. I særlige tilfælde kan kravet mod den
begunstigede nedsættes eller helt bortfalde, hvis gennemførelsen af kravet
ville være urimeligt byrdefuld og omstændighederne i øvrigt taler derfor.
§ 79. Har modtageren overdraget det modtagne til
tredjemand, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75-78, hvis
denne kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav på
omstødelse.
Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærstående, har
boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i §
75, jfr. §§ 77 og 78.
§ 80. Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller
kaution for skyldnerens gæld blevet frigivet som følge af en betaling eller
retsforfølgning, der kan omstødes, har boet krav mod tredjemand efter
reglerne i §§ 75 og 76, jfr. § 78, hvis tredjemand ved frigivelsen kendte
eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav om omstødelse. Boet
kan da forlange, at tredjemand på ny stiller et frigivet pant som sikkerhed,
hvis dette er muligt.
Stk. 2. Er tredjemand en af skyldnerens nærstående, har
boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i §
75, jfr. § 78.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 udelukker ikke
omstødelse i forhold til tredjemand efter reglerne i §§ 67, stk. 2, 70, stk.
2, 72 og 74.
§ 81. Er retssag fornøden til gennemførelse af
omstødelse, skal sagen anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse
blev i stand til at gøre kravet gældende.
Stk. 2. Den i stk. 1 fastsatte frist anvendes ikke på
indsigelser mod anmeldte fordringer eller andre krav, der fremsættes mod
boet.
Kapitel 9
Fyldestgørelse af særlige rettigheder
§ 82. Hvad der tilhører tredjemand eller af andre
grunde ikke kan inddrages i konkursmassen, udleveres til den berettigede.
§ 83. Er en genstand, som var i boets besiddelse,
solgt efter anmeldelsesfristens udløb, har den, som havde ret til genstanden,
men ikke inden salget havde gjort sin ret gældende, intet krav mod køberen,
medmindre denne ikke var i god tro.
Stk. 2. Af boet kan den berettigede kun fordre udbetalt
det beløb, som boet har indvundet ved salget, medmindre boets bestyrelse var
eller burde have været bekendt med tredjemands ret, eller salget ikke er sket
på forsvarlig måde. Kravet er massekrav.
§ 84. Er retten til en genstand i boets besiddelse
uvis, råder ejeren ikke over genstanden inden en rimelig tid efter at være
opfordret dertil, eller har boet trods rimelige bestræbelser ikke kunnet
komme i forbindelse med ejeren, kan genstanden sælges, hvis boet ikke uden
uforholdsmæssigt store omkostninger eller ulempe for boets behandling kan
vedblive med at sørge for den. Er genstanden udsat for hurtig fordærvelse,
bør den sælges. Kan salg ikke finde sted, er boet berettiget til at skaffe
genstanden bort. Inden salg eller bortskaffelse bør der så vidt muligt gives
underrettning til den eller de muligt berettigede.
Stk. 2. Bliver det fastslået eller erkendt af boet, at
dette ikke havde retten til den solgte genstand, tilkommer det ved salget
indvundne beløb den berettigede som massekrav.
§ 85. Under konkursen kan tvangsauktion over
skyldnerens aktiver alene foretages efter begæring af boet eller med dettes
samtykke.
Stk. 2. Har nogen erhvervet ret over skyldnerens
aktiver på en tvangsauktion, der er afholdt i strid med bestemmelsen i stk.
1, finder reglerne i § 30 tilsvarende anvendelse. Bortfalder retten, ophæves
tvangsauktionen om fornødent ved en af fogedretten afsagt kendelse.
§ 86. Har boet ikke inden seks måneder efter
konkursdekretets afsigelse begæret tvangsauktion, kan enhver panthaver, hvis
fordring er forfalden, forlange, at boet uden ophold gennemfører
tvangsauktion.
§ 87. Overskud ved pantets bestyrelse tilfalder de
panthavere, som ikke opnår fuld dækning gennem købesummen, og hvis panteret
omfatter indtægter af pantet. Kan ingen panthaver gøre krav på overskuddet,
indgår det i boets almindelige masse.
Stk. 2. Underskud ved pantets bestyrelse tilsvares af
den, som overtager pantet på auktionen.
Stk. 3. Rimelige omkostninger ved bestræbelser for
realisation af pantet tilsvares af den, som overtager pantet på auktionen.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende
anvendelse ved underhåndssalg.
Stk. 5. Ved salg af udenlandsk luftfartøj, der er
registreret i en stat, som har tiltrådt Genevekonventionen af 19. juni 1948,
skal køberen dog kun betale de i lov om registrering af rettigheder over
luftfartøjer § 29 nævnte udgifter.
§ 88. På tvangsauktion kan boet fordre bortsalg, hvis
det må antages at ville få andel i budsummen, eller hvis salg er nødvendigt
for at opnå dækning for de i § 87, stk. 2, 3 eller 5, nævnte udgifter.
§ 89. Tvangsauktionen foregår efter retsplejelovens
regler. Skal efter disse auktionssummen indbetales til fogedretten, sker
indbetaling dog til boet.
§ 90. Reglerne i §§ 85-89 anvendes tilsvarende på
udlæg, som ikke bortfalder i medfør af § 71.
Stk. 2. Udlagte fordringer inddrives af boet, medmindre
dette frafalder adgangen til inddrivelse.
§ 91. Adgangen til fyldestgørelse af krav, der er
sikret ved håndpant eller anden tilsvarende sikkerhedsret, berøres ikke af
pantsætters konkurs.
Stk. 2. Betalingsopfordring og andre meddelelser rettes
tillige til boet. Boet er berettiget til at lade foretage vurdering af
pantet.
Kapitel 10
Konkursordenen
§ 92. I dødsboer, hvor gælden ikke er vedgået af
arvingerne eller overtaget af en efterlevende ægtefælle, betales forlods
rimelige begravelsesudgifter.
§ 93. Forud for anden gæld betales i lige forhold:
- 1) Omkostninger ved konkursens indtræden.
- 2) Omkostninger ved boets behandling.
- 3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling.
§ 94. Derefter betales i lige forhold:
- 1) Rimelige omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning
af skyldnerens økonomiske forhold ved rekonstruktion, afvikling, akkord eller
på anden måde.
- 2) Anden gæld, som skyldneren efter fristdagen har pådraget sig med
samtykke af et af skifteretten beskikket tilsyn.
- 3) Rimelige omkostninger ved påbegyndt likvidation af et aktieselskab
eller anpartsselskab.
- 4) Retsafgiften.
§ 95. Derefter betales i lige forhold:
- 1) Krav på løn og andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste, som
er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil
konkursdekretets afsigelse.
- 2) Krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, men dog ikke
erstatning for krav på løn og andet vederlag, som ville være forfaldet mere
end 6 måneder før fristdagen.
- 3) Krav på godtgørelse, for så vidt opsigelsen eller afbrydelsen af
arbejdsforholdet har fundet sted inden for de sidste 6 måneder før
fristdagen.
- 4) Krav på feriegodtgørelse.
- 5) Krav som nævnt i nr. 1-3 for længere tid tilbage end angivet i disse
bestemmelser, såfremt fordringshaveren efter skifterettens skøn har søgt
kravet gennemført uden ugrundet ophold, men ikke har kunnet nå at foretage et
udlæg, der opretholdes i forhold til konkursboet.
Stk. 2. Skifteretten kan nægte skyldnerens nærstående
fortrinsret, såfremt denne under hensyn til løn- og arbejdsvilkår, til ydelse
af henstand samt til eventuel økonomisk interesse i virksomhedens drift ikke
findes rimeligt begrundet.
§ 96. Derefter fyldestgøres i lige forhold
leverandørers krav på afgiften af varer, der er afgiftspligtige i henhold til
de i stk. 2 nævnte love, og som i afgiftsberigtiget stand er leveret
skyldneren til videresalg inden for et tidsrum af 12 måneder før fristdagen.
Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1, omfatter afgifter til
staten i henhold til følgende love:
- 1) Lov om forskellige forbrugsafgifter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 87 af
27. februar 1976, som ændret ved lov nr. 411 af 20. august 1976.
- 2) Lov om afgift af vin og frugtvin m.m., jfr. lovbekendtgørelse nr. 245
af 7. maj 1973, som ændret senest ved lov nr. 411 af 20. august 1976.
- 3) Lov om afgift af øl, jfr. lovbekendtgørelse nr. 381 af 11. juni 1974,
som ændret ved lov nr. 411 af 20. august 1976.
- 4) Lov om tobaksafgifter, jfr. lovbekendtgørelse nr. 297 af 1. juni 1973,
som ændret senest ved lov nr. 411 af 20. august 1976.
- 5) Lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger, jfr. lovbekendtgørelse
nr. 86 af 27. februar 1976.
- 6) Lov om afgift af konsum-is, jfr. lovbekendtgørelse nr. 141 af 1. april
1971, som ændret ved § 11 i lov nr. 518 af 13. december 1972.
- 7) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 244 af 7. maj 1973.
- 8) Lov om afgift af spiritus, jfr. lovbekendtgørelse nr. 247 af 7. maj
1973, som ændret senest ved lov nr. 411 af 20. august 1976.
Stk. 3. Lige med de i stk. 1 og 2 nævnte krav
fyldestgøres leverandørers krav på afgiften af varer, der er afgiftspligtige
i henhold til lov om afgift af parfumer, toiletmidler m.v., jfr.
lovbekendtgørelse nr. 142 af 1. april 1971, som ændret ved lov nr. 518 af 13.
december 1972, og som i afgiftsberigtiget stand er leveret skyldneren til
videresalg eller til anvendelse i frisørvirksomhed inden for et tidsrum af 12
måneder før fristdagen.
§ 97. Derefter betales i lige forhold de øvrige
fordringer, bortset fra de i § 98 nævnte.
§ 98. Efter alle andre fordringer betales i
nedennævnte rækkefølge:
- 1) Krav på renter, som påløber efter konkursdekretets afsigelse. Dette
gælder ikke renter af de i §§ 92-94 nævnte krav.
- 2) Krav på bøder, tvangsbøder og værdikonfiskation, krav på betaling af
tillæg til skat som følge af urigtig eller undladt selvangivelse samt krav på
konventionalbod i det omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab.
- 3) Krav ifølge gaveløfter.
§ 99. Ved overdragelse eller anden overførelse af et
fortrinsberettiget krav følger fortrinsretten kravet.
Stk. 2. Ved indfrielse af et fortrinsberettiget krav
går fortrinsretten over på den indfriendes eventuelle regreskrav mod
skyldneren.
Kapitel 11
Skyldnerens stilling
§ 100. Skyldneren skal meddele skifteretten og
bostyret alle fornødne oplysninger til behandling af boet og skal efter
tilsigelse møde for skifteretten og ved registreringen af boets aktiver.
§ 101. Skyldneren må ikke uden skifterettens
tilladelse forlade landet.
Stk. 2. Skifteretten kan, hvis den finder grund til at
frygte, at skyldneren uberettiget vil forlade landet, tage hans pas i
forvaring.
§ 102. Skyldneren skal i god tid, inden han skifter
bopæl eller fast opholdssted, give skifteretten meddelelse herom.
Skifteretten kan forbyde ham at skifte bopæl eller opholdssted, hvis
behandlingen af boet kræver hans tilstedeværelse.
§ 103. Opfylder skyldneren ikke sine pligter efter §§
100-102, kan skifteretten anvende samme tvangsmidler som over for modvillige
vidner.
§ 104. Skyldneren har ret til at deltage i
skiftesamlinger.
§ 105. Er skyldneren et selskab, en forening eller
anden organisation, anvendes bestemmelserne i § 100, jfr. § 103, på
medlemmerne af direktion eller bestyrelse, på likvidator i et aktieselskab
eller anpartsselskab og på revisor samt på personer, der tidligere har
beklædt disse hverv. §§ 101 og 102, jfr. § 103, kan efter skifterettens
bestemmelse anvendes på de nævnte personer. § 104 anvendes på medlemmer af
direktion eller bestyrelse, på likvidator i et aktieselskab eller
anpartsselskab og på revisor samt efter skifterettens bestemmelse på
personer, der tidligere har beklædt disse hverv.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i §§
100-104 også skal anvendes på personer, der er selskabets, foreningens eller
organisationens nærstående.
§ 106. Kan skyldneren ikke ved eget arbejde sørge for
sit og sin families nødvendige underhold, kan der af boet tillægges
skyldneren eller dem, han har forsørget, en understøttelse.
Stk. 2. Boet kan give skyldneren adgang til benyttelse
af fast ejendom eller løsøre.
Kapitel 12
Boets overtagelse
§ 107. Straks efter at konkursdekret er afsagt,
træffer skifteretten bestemmelse om antagelse af en midlertidig bestyrer af
konkursboet efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til
stede.
Stk. 2. Anser skifteretten det for ufornødent at antage
en midlertidig bestyrer, varetager den selv den midlertidige bestyrelse.
§ 108. Skifteretten indrykker straks en
bekendtgørelse om konkursen i Statstidende. Bekendtgørelsen skal tillige
indeholde indkaldelse til første skiftesamling, der skal holdes senest tre
uger efter bekendtgørelsen, og hvori i reglen kurator og eventuelt
kreditorudvalg vælges.
Stk. 2. Genpart af bekendtgørelsen bør straks sendes
til alle fordringshavere, som er eller bliver bostyret bekendt.
Stk. 3. Kommer et aktieselskab eller anpartsselskab
under konkurs, giver skifteretten meddelelse herom til
aktieselskabs-registeret.
§ 109. Skifteretten tager straks skyldnerens
forretningsbøger og -papirer i sin varetægt og foretager de fornødne skridt
til værn mod uberettigede dispositioner over boets ejendom.
Stk. 2. Efter at have rådført sig med den midlertidige
bestyrer træffer skifteretten bestemmelse om, hvorvidt skyldnerens
erhvervsvirksomhed midlertidigt skal fortsættes, og om vigtigere
foranstaltninger, som ikke bør udsættes. Om fornødent træffes bestemmelse om
midlertidig støtte til skyldneren efter § 106 og om vederlag til skyldneren
for arbejde for boet, som går ud over hans pligter efter loven.
§ 110. Skifteretten udmelder en eller flere personer,
der snarest skal foretage registrering og vurdering af boets aktiver. Er der
umiddelbart før konkursen til brug ved forhandling om akkord tilvejebragt de
i § 165 nævnte oplysninger, kan disse lægges til grund ved
konkursbehandlingen, således at der kun redegøres for ændringer, der senere
er sket.
Stk. 2. Ejer skyldneren aktiver i andre retskredse, kan
skifteretten enten selv lade disse registrere og vurdere eller begære bistand
fra vedkommende skifteret.
Stk. 3. Skyldneren, den midlertidige bestyrer og
vurderingsmændene skal afgive erklæring på tro og love om, at der dem bekendt
ikke findes yderligere at registrere.
§ 111. Den midlertidige bestyrer skal efterkomme
skifterettens anvisninger og kan ikke uden dens godkendelse træffe
beslutninger, der går ud over en midlertidig bestyrelse af boet.
Stk. 2. Den midlertidige bestyrer udfærdiger en
oversigt over boets aktiver og passiver.
Kapitel 13
Bostyret
§ 112. Boet behandles af en eller flere kuratorer,
medmindre skifteretten under hensyn til boets beskaffenhed finder dette
ufornødent.
§ 113. Kurator kan vælges af fordringshaverne på en
skiftesamling, hvis mindst en tredjedel af de kendte stemmeberettigede
fordringshavere er repræsenteret og over halvdelen af de afgivne stemmer
falder på samme person. I begge henseender er fordringernes beløb afgørende.
Stk. 2. Skiftesamlingen kan vedtage, at der skal vælges
flere kuratorer. Skifteretten bestemmer da valgmåden.
Stk. 3. Såfremt særlige grunde taler derfor, kan
skifteretten forkaste valget af kurator eller senere afsætte ham.
Fordringshaverne kan da foretage nyt valg efter reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4. I øvrigt beskikkes kurator af skifteretten.
§ 114. En tredjedel af de repræsenterede
stemmeberettigede fordringshavere, enten efter antal eller efter
fordringernes beløb, kan på en skiftesamling kræve, at der nedsættes et
kreditorudvalg med højst tre medlemmer.
Stk. 2. Er der ikke enighed om, hvem der skal være
medlemmer af udvalget, fastsætter skifteretten valgmåden med henblik på at
muliggøre en alsidig repræsentation af de stemmeberettigede fordringshavere.
Stemmer mere end halvdelen af de repræsenterede fordringshavere, beregnet
efter antal, for samme person, er denne dog valgt.
Stk. 3. Skiftesamlingen kan til enhver tid afsætte
kreditorudvalget.
§ 115. Kurator skal ved udførelsen af sit hverv
varetage boets interesser, repræsentere boet under retstvister samt uden
ugrundet ophold foretage, hvad der er nødvendigt til boets behandling. Han
skal således sørge for, at al skyldnerens ejendom inddrages under boet,
sikres på tilbørlig måde og afhændes bedst muligt, og forestå driften af
skyldnerens virksomhed, såfremt den fortsættes for boets regning. Han skal
inddrive boets tilgodehavender og indsætte boets kontante midler i et
pålideligt pengeinstitut til en passende rente. Han skal endvidere fremskaffe
de nødvendige oplysninger til brug ved prøvelsen af de anmeldte fordringer og
fremsatte krav.
Stk. 2. Er der nedsat et kreditorudvalg, skal kurator
underrette dette om alle vigtige dispositioner.
Stk. 3. Finder kurator, at de foreliggende oplysninger
giver grundlag for politimæssig efterforskning mod skyldneren eller andre,
skal han give politiet meddelelse herom.
§ 116. Inden tre uger efter udløbet af den i § 129,
stk. 1, nr. 1, nævnte frist udarbejder kurator en statusoversigt og afgiver
en indberetning til skifteretten om de vigtigste årsager til konkursen, og om
der foreligger dispositioner eller retsforfølgning, der bør søges omstødt.
Skifteretten kan undtagelsesvis forlænge fristen.
Stk. 2. Samtidig med statusoversigten udarbejder
kurator en resultatopgørelse for den del af regnskabsåret, som er forløbet
ved konkursens indtræden. Skifteretten kan fritage herfor, såfremt
udarbejdelsen vil være uforholdsmæssig vanskelig eller bekostelig.
Stk. 3. Statusoversigt, resultatopgørelse og
indberetning fremlægges til eftersyn på skifterettens kontor.
§ 117. Boer, i hvilke der ikke vælges kurator,
behandles af skifteretten, som kan antage en medhjælper.
Stk. 2. Medhjælperen skal under skifterettens tilsyn og
i vigtigere anliggender efter at have indhentet skifterettens bestemmelse
udføre de kurator påhvilende forretninger.
Stk. 3. Er der nedsat et kreditorudvalg, bør dette i
almindelighed udtale sig om spørgsmål, inden disse forelægges for
skifteretten.
§ 118. Skifteretten træffer bestemmelse om, hvorvidt
og i hvilket omfang den midlertidige bestyrer, kurator eller medhjælper skal
stille sikkerhed.
Kapitel 14
Skiftesamlinger
§ 119. Skifteretten kan indkalde til skiftesamling,
når den finder det påkrævet. Indkaldelse skal ske, når kurator eller et
medlem af kreditorudvalget begærer det.
Stk. 2. Indkaldelsen sker ved bekendtgørelse i
Statstidende. Skifteretten fastsætter tid, sted, varsel og dagsorden.
Underretning bør sendes til alle, der har særlig interesse i dagsordenen.
Stk. 3. Skifteretten leder forhandlingen på
skiftesamlingen.
§ 120. På skiftesamlinger stemmes efter fordringernes
beløb, hvor ikke andet er bestemt.
Stk. 2. Skiftesamlingens beslutninger er kun bindende,
hvis mindst en tredjedel af de kendte eller, for så vidt anmeldelsesfristen
er udløbet, anmeldte stemmeberettigede fordringshavere, regnet efter
fordringernes beløb, er repræsenteret.
Stk. 3. Kan en bindende beslutning ikke vedtages, og
indkalder skifteretten ikke til en ny skiftesamling, er afgørelsen overladt
til kurator eller, hvis kurator ikke er valgt, til skifteretten.
§ 121. En fordring eller del af en fordring, som
uanset afstemningens udfald efter skifterettens skøn vil opnå fuld eller
ingen dækning, giver ikke stemmeret.
Stk. 2. En fordringshaver har kun stemmeret for den del
af fordringen, som efter skifterettens skøn ikke dækkes af pant eller anden
sikkerhed.
§ 122. Er en fordring betinget, kan stemmeret udøves,
selv om betingelsen endnu ikke er opfyldt. Tilkommer fordringen flere efter
hinanden, udøves stemmeretten af den, der for tiden må anses for nærmest
berettiget.
§ 123. Er en fordring bestridt, bestemmer
skifteretten om fornødent, hvorvidt og for hvilket beløb fordringen medfører
stemmeret. Skifterettens afgørelse er uden indflydelse på den senere prøvelse
af fordringen.
§ 124. Stemmes efter fordringshavernes antal, har
hver fordringshaver kun en stemme, selv om han har flere fordringer.
Overdragelse af en fordring efter fristdagen kan ikke medføre forøgelse af
antallet af stemmeberettigede fordringshavere.
Stk. 2. Flere fordringshavere, som er berettigede
vedrørende samme fordring, kan tilsammen kun afgive en stemme.
Stk. 3. Stemme kan afgives mundtligt eller skriftligt.
Kapitel 15
Tilsyn
§ 125. Den midlertidige bestyrer, kurator eller
medhjælper aflægger regnskab for sin forvaltning til skifteretten og
kreditorudvalget, som regel hver tredje måned.
Stk. 2. Så længe boet fortsætter driften af skyldnerens
virksomhed, udarbejdes inden 3 måneder efter afslutningen af hvert
regnskabsår resultatopgørelse og status, som fremlægges til eftersyn på
skifterettens kontor. Skifteretten kan fritage for udarbejdelsen af
årsregnskab, såfremt dette under hensyn til boets stilling og forhold må
anses for ufornødent.
Stk. 3. Skifteretten og kreditorudvalget kan afkræve
kurator oplysninger om boets forhold.
Stk. 4. Justitsministeren fastsætter regler om tilsyn
med boets beholdninger og værdipapirer.
§ 126. Skifteretten reviderer i fornødent omfang de
af kurator i henhold til denne lov udarbejdede regnskaber.
Stk. 2. I boer af større omfang eller mere indviklet
beskaffenhed kan skifteretten for boets regning antage en statsautoriseret
revisor eller efter omstændighederne andre, herunder er registreret revisor,
der har udarbejdet skyldnerens regnskaber før konkursen, til at udføre
revision i et af skifteretten nærmere bestemt omfang. Skifteretten kan
forinden høre kreditorernes mening på en skiftesamling.
§ 127. Når der er forløbet et år efter
konkursdekretets afsigelse, skal kurator afgive indberetning til skifteretten
om de grunde, der har bevirket, at boet ikke er sluttet, og oplyse, hvornår
boet kan forventes sluttet. Derefter skal sådan indberetning afgives hvert
halve år eller oftere efter skifterettens bestemmelse.
§ 128. Handler kurator eller skiftesamling til skade
for boet, eller krænkes rettigheder, som tilkommer panthavere, skyldneren
eller andre, kan skifteretten tilsidesætte de trufne beslutninger, meddele
kurator pålæg og foretage, hvad der i øvrigt måtte være fornødent.
Kapitel 16
Prøvelse af fordringer og andre krav
§ 129. Når kurator er valgt, indrykker skifteretten
en bekendtgørelse i Statstidende, der skal indeholde:
- 1) Opfordring til enhver, der har fordring eller andet krav mod
skyldneren, til at melde sig inden fire uger efter bekendtgørelsen. Fristen
kan dog sættes til otte uger, når særlige grunde taler derfor. I
bekendtgørelsen kan optages meddelelse om, at anmeldelser, der er indgivet
under en forudgående forhandling om tvangsakkord, likvidation eller anden
gældsordning, vil blive taget i betragtning uden fornyet anmeldelse.
- 2) Indkaldelse til skiftesamling, der så vidt muligt skal holdes senest
fire uger efter anmeldelsesfristens udløb, til prøvelse af fordringerne og
eventuelt andre krav.
Stk. 2. Genpart af bekendtgørelsen bør straks sendes
til alle fordringshavere, som er eller bliver bostyret bekendt.
§ 130. Anmeldte fordringer og andre krav indføres
straks i gældbogen af kurator eller medhjælper eller registreres på anden af
justitsministeren fastsat måde.
Stk. 2. Indsendes en anmeldelse i to eksemplarer,
tilbagesendes det ene med påtegning om modtagelsen.
Stk. 3. En fordringshavers konkursbegæring anses som
anmeldelse af den pågældende fordring.
§ 131. Kurator udarbejder en fortegnelse over
anmeldte fordringer og kendte, særligt sikrede krav med indstilling om,
hvorvidt de bør anerkendes. Indstilles en fordring til anerkendelse som
fortrinsberettiget eller efterstillet, angives dette. Fordringer i fremmed
mønt anføres med kursværdien, jfr. § 40, stk. 2.
Stk. 2. Indstillingen vedlagt anmeldelserne med bilag
skal ligge til eftersyn på skifterettens kontor to uger før den til prøvelsen
berammede skiftesamling.
Stk. 3. Indstilles en fordring eller andet krav ikke
til anerkendelse som anmeldt, skal kurator ved anbefalet brev eller på anden
betryggende måde give fordringshaveren meddelelse herom og om tid og sted for
den skiftesamling, hvori afgørelse skal træffes.
§ 132. Skyldneren indkaldes til skiftesamling til
fordringernes prøvelse og opfordres til at udtale sig om kurators
indstilling.
Stk. 2. Fordringer, der er således stillet i
konkursordenen, at der ikke vil kunne gives dividende af dem, prøves ikke.
§ 133. Fremsættes der ingen indsigelse mod
indstillingen, er denne endeligt godkendt.
Stk. 2. Kan afgørelse om indstillingen ikke træffes på
skiftesamlingen, udsættes prøvelsen af den pågældende fordring til en ny
skiftesamling. Er anmelderen ikke under mødet underrettet om tid og sted,
sker underretning herom på den i § 131, stk. 3, angivne måde.
Stk. 3. Fremsættes og opretholdes en indsigelse mod
indstillingen, træffer skifteretten afgørelse ved dom, jfr. § 246.
§ 134. Fordringer og andre krav, der anmeldes efter
udløbet af den i medfør af § 129, stk. 1, nr. 1, fastsatte frist, prøves på
en senere skiftesamling.
Stk. 2. Fordringer og andre krav, der først anmeldes
efter regnskabets stadfæstelse, kan ikke tages i betragtning. Skifteretten
kan fastsætte en sidste dag for modtagelse af anmeldelser. Beslutning herom
bekendtgøres i Statstidende med mindst to ugers varsel.
Kapitel 17
Retssager ved de almindelige domstole
§ 135. Retssag om krav, som rejses af boet, anlægges
af kurator på boets vegne ved de almindelige domstole, medmindre parterne
vedtager behandling ved skifteretten efter reglerne i kapitel 31.
§ 136. Er retssag om mulige krav, som nu tilkommer
boet, anlagt af skyldneren før konkursdekretets afsigelse, kan boet indtræde
i skyldnerens sted.
Stk. 2. Oplyses det under sagen, at sagsøgeren er
kommet under konkurs, og har boet ikke givet møde, udsættes sagen, og
bostyret underrettes.
§ 137. Opgives et muligt krav, uden at der er sluttet
forlig, kan enhver fordringshaver inden for en af skifteretten fastsat frist
på egen hånd anlægge sag eller indtræde i en af skyldneren inden
konkursdekretets afsigelse anlagt sag. Anmodning om fastsættelse af frist
skal fremsættes over for skifteretten uden ugrundet ophold efter bostyrets
beslutning om opgivelsen. Boet skal erstatte fordringshaverens rimelige
omkostninger, dog kun i det omfang boets masse forøges.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse
med hensyn til anke, dog at skifteretten ikke fastsætter særlig frist.
§ 138. Begærer ingen fordringshaver frist fastsat
efter § 137, eller oversiddes fristen, kan skyldneren selv gøre det krav
gældende, som muligt tilkommer ham. En anke iværksat af skyldneren
bortfalder, hvis boet eller en fordringshaver anker dommen.
§ 139. Modfordringer mod boet kan gøres gældende
under sagen, såfremt der ikke påstås selvstændig dom for modfordringen eller
den overskydende del af denne.
Stk. 2. Er sagen anlagt af skyldneren inden konkursen,
kan modfordringer gøres gældende til selvstændig dom, hvis de er tingfæstet
inden konkursdekretets afsigelse.
§ 140. Krav, som ikke vedrører boet, kan skyldneren
gøre gældende uden hensyn til konkursen.
§ 141. Er retssag anlagt mod skyldneren inden
konkursdekretets afsigelse, indtræder boet i skyldnerens sted, medmindre
sagen ikke vedrører boet, eller sagsøgeren tilkendegiver, at han ønsker dom
over skyldneren alene eller sammen med boet.
Stk. 2. Ønsker sagsøgeren dom alene eller tillige over
boet, drager han omsorg for, at dette underrettes om sagen.
Stk. 3. Er skyldneren på fristdagen eller senere blevet
dømt som udeblevet, kan boet fordre sagen genoptaget efter retsplejelovens
regler om utilregnelig udeblivelse. Har modparten ikke rejst indsigelse mod
genoptagelse inden en af retten fastsat frist, kan optagelse ske ved rettens
kendelse uden afholdelse af retsmøde.
Stk. 4. Retten kan efter begæring af en part henvise en
sag, hvori boet er indtrådt i skyldnerens sted eller sammen med denne til
behandling ved den skifteret, der behandler boet.
§ 142. Retssag anlægges efter konkursdekretets
afsigelse mod skyldneren, hvis sagens genstand ikke vedrører konkursen, eller
hvis der alene ønskes dom over skyldneren personlig.
Kapitel 18
Slutning og udlodning
§ 143. Viser det sig under boets behandling, at der
ikke er midler ud over, hvad der medgår til dækning af omkostningerne,
sluttes boet på første skiftesamling eller på en særligt dertil indvarslet
skiftesamling.
Stk. 2. En fordringshaver, som efter § 27 hæfter for
boets omkostninger, kan forlange boet sluttet, såfremt ingen anden i hans
sted vil indestå for yderligere omkostninger.
§ 144. Opnår skyldneren tvangsakkord, jfr. § 196, og
er de fordringshavere i konkursboet, som efter § 158, stk. 2, ikke omfattes
af akkorden, fyldestgjort eller tilstrækkeligt sikret, eller fremlægger
skyldneren efter udløbet af anmeldelsesfristen samtykke fra samtlige
fordringshavere eller bevis for, at de er fyldestgjort, sluttes boet straks,
og dets aktiver udleveres skyldneren med fradrag af omkostningerne ved boets
behandling.
Stk. 2. Godtgør skyldneren efter boets slutning, at
fordringshaverne er fyldestgjort eller har givet afkald på deres fordringer,
giver skifteretten ham bevis herfor.
§ 145. Massekrav betales snarest muligt.
Stk. 2. Fortrinsberettigede krav betales helt eller
delvis, så snart fordringerne er prøvet.
Stk. 3. Er de foran nævnte krav betalt eller sikret,
kan kurator foretage delvis udlodning til de øvrige fordringshavere.
§ 146. Dividende udbetales også til fordringshavere,
som har pant eller anden sikkerhed i skyldnerens formue, og skal fyldestgøres
gennem konkursbehandlingen. Dividenden af den del af fordringen, som bliver
dækket gennem sikkerheden, fradrages i senere udbetalinger. Udbetaling af
dividende medfører ikke oprykning for efterstående panthavere.
Stk. 2. Kan fordringshaveren søge fyldestgørelse uden
om bobehandlingen, afsættes foreløbig dividende af hele fordringen. Der
udbetales kun dividende af den del af fordringen, som ikke bliver dækket
gennem sikkerheden.
§ 147. Udlodning sker uden hensyn til fordringens
forfaldstid.
Stk. 2. Ved udlodning afsættes de fornødne midler til
senere udbetaling af dividende på krav, der endnu er omtvistet, eller som er
betinget af en endnu ikke indtrådt omstændighed.
§ 148. Når boets aktiver er realiseret, dets
tilgodehavender inddrevet og mulige tvister endeligt afgjort, udarbejder
kurator udkast til regnskab og, enten samtidig eller så snart regnskabet er
stadfæstet, udkast til endelig udlodning.
Stk. 2. Regnskabet skal ledsages af en kort redegørelse
for boets behandling, dets indtægt og udgift. Kurator og så vidt muligt
skyldneren skal ved påtegning på udkastet på tro og love erklære, at der ikke
dem bekendt findes yderligere til indtægt for boet.
§ 149. Skifteretten kan efter indstilling fra kurator
bestemme, at endeligt regnskab og eventuel udlodning vedrørende en endnu ikke
oppebåret indtægt, et i henhold til § 147, stk. 2, afsat beløb eller andre
nærmere afgrænsede dele af boet henskydes til tiden efter boets slutning.
§ 150. Skifteretten indkalder ved bekendtgørelse i
Statstidende med mindst to ugers varsel en skiftesamling til behandling af
udkast til regnskab og udlodning, der med bilag skal ligge til eftersyn på
skifterettens kontor. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om dividendens
størrelse.
Stk. 2. Er bekendtgørelse ikke allerede sket efter §
134, stk. 2, skal bekendtgørelsen indeholde meddelelse om, at fordringer og
andre krav, der først anmeldes efter regnskabets stadfæstelse eller efter den
af skifteretten i medfør af § 134, stk. 2, fastsatte dag, ikke kan tages i
betragtning.
§ 151. På skiftesamlingen gives der fordringshaverne
og skyldneren lejlighed til at udtale sig om udkastet. Mulige tvister
behandles på den i kapitel 31 foreskrevne måde.
Stk. 2. Skifteretten stadfæster udkastet, medmindre
dette lider af fejl eller mangler, der nødvendiggør, at det omgøres.
§ 152. Når skifteretten har stadfæstet udkastet til
regnskab og udlodning og ankefristen er udløbet, uden at anke er sket,
udbetales dividenden.
§ 153. Skifteretten kan bestemme, at der ved
opgørelse og udlodning bortses fra fordringer, som kun ville afkaste en
ubetydelig dividende.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at dividendebeløb,
hvis udbetaling vil medføre uforholdsmæssige omkostninger, tilfalder
statskassen.
Stk. 3. Dividendebeløb, som ikke inden et år efter
udlodning har kunnet udbetales, tilfalder statskassen.
§ 154. Midler, som efter boets slutning indgår i
konkursmassen eller frigøres til fordel for denne, fordeles mellem
fordringshaverne i overensstemmelse med den tidligere skete udlodning.
Regnskab aflægges af kurator over for skifteretten. Skiftesamling indkaldes
kun, hvis skifteretten finder grund dertil.
Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at indgåede midler,
der ikke kan dække udgifterne ved fordelingen, tilfalder statskassen.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler
om de i stk. 2 og § 153 nævnte forhold.
§ 155. Skifteretten indrykker bekendtgørelse i
Statstidende om boets slutning, medmindre tidspunktet for stadfæstelse af
udlodning og størrelsen af eventuel dividende fremgår af den i § 150, stk. 1,
nævnte bekendtgørelse.
Stk. 2. Har et aktieselskab eller anpartsselskab været
under konkurs, giver skifteretten meddelelse om boets slutning til
aktieselskabs-registeret.
§ 156. En fordringshaver beholder sin ret mod
skyldneren for den del af fordringen, som ikke er dækket gennem udlodning.