Bekendtgørelse af
lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(Ejendomsavancebeskatningsloven)1)
Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 631 af 17.
august 1998, med de ændringer der følger af § 5 i lov nr.
166 af 24. marts 1999 og § 92 i lov nr. 370 af 2. juni 1999.
§ 1. Fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne
lov.
Stk. 2. Loven omfatter dog ikke fortjenester og tab, der er
omfattet af afskrivningslovens § 21.
Stk. 3. Loven gælder ikke for fortjeneste eller tab ved
afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den
skattepligtiges næringsvej.
Stk. 4. Endvidere gælder loven ikke for fortjeneste ved
afståelse af ejerlejligheder, der er skattepligtig efter lov om
beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse af visse
ejerlejligheder m.v.
§ 2. Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles
med salgssummer, jf. dog §§ 10 og 11.
Stk. 2. Overdragelse af fast ejendom som gave eller
arveforskud sidestilles med salg. Erhvervelse af fast ejendom ved gave eller
arveforskud sidestilles med køb.
§ 3. Er en afstået fast ejendom erhvervet
ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund
ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som
udgangspunkt for beregningen af fortjeneste ved afståelsen. Har
erhvervelsen ikke været gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig,
anvendes den pågældende faste ejendoms værdi i handel og
vandel på erhvervelsestidspunktet som udgangspunkt.
Stk. 2. Er afståelse sket ved gave eller arveforskud,
betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af
gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som
afståelsessum. Er overdragelsen hverken gaveafgifts- eller
indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på
overdragelsestidspunktet som overdragelsessum.
§ 4. Fortjeneste ved afståelse af fast
ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side
afståelsessummen omregnet efter stk. 4 og på den anden side
anskaffelsessummen opgjort efter stk. 2 eller stk. 3 og reguleret
efter § 5 eller § 5 A.
Stk. 2. Anskaffelsessummen omregnes til kontantværdi,
der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges
sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på
anskaffelsestidspunktet.
Stk. 3. Er den afståede ejendom erhvervet før den
19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som
enten
1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg
på 10 pct. eller
2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg
på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen
af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar
1996.
Den skattepligtige kan inden den 31. december 1993
begære en vurdering efter vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2.
pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til
kontantværdi efter stk. 2 og tillagt vedligeholdelses- og
forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end
værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne
anskaffelsessum. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4., 5. og
6. pkt., medregnes ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende
i udlandet, er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og
4. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er
højere end værdien i handel og vandel den 19. maj 1993.
Stk. 4. Afståelsessummen omregnes til
kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af
afståelsessummen lægges sammen med kursværdien af de
overdragne gældsposter på afståelsestidspunktet. Medmindre
kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes
inkonverterbare lån, der af sælger er stiftet eller overtaget
før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er
stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.
Stk. 5. Ved salg af en fast ejendom skal sælger og
køber i købsaftale, skøde eller på anden skiftlig
måde foretage en fordeling af den samlede salgssum på
afskrivningsberettigede bygninger og installationer, grundværdi,
stuehus, mælkekvoter og beholdninger.
Stk. 6. Foretager parterne ikke den i stk. 5 nævnte
fordeling af den samlede salgssum, foretager den skatteansættende
myndighed fordelingen. Er den skatteansættende myndighed for
sælger og køber ikke den samme, foretages fordelingen af den
skatteansættende myndighed for sælger efter høring af den
skatteansættende myndighed for køber.
Stk. 7. Ved en senere ændring af anskaffelsessummen for
køber eller afståelsessummen for sælger for aktiver som
nævnt i stk. 5, skal afståelsessummen for sælger
henholdsvis anskaffelsessummen for køber for samme aktiv ændres
tilsvarende.
§ 5. Anskaffelsessummen forhøjes med et
tillæg på 10.000 kr. for anskaffelsesåret og hvert af de
efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet
ejendommen. For ejendomme, som er omfattet af § 4, stk. 3, ydes
tillægget fra og med 1993. Tillægget gives dog ikke for det
kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen
sker i samme kalenderår som anskaffelsen. Såfremt den
skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, nedsættes
tillægget efter forholdet mellem anskaffelsessummen for hele ejendommen
og anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås.
Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre,
udgør tillægget kun så stort en del af 10.000 kr.
årlig, som svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen.
Stk. 2. 2) 3) Anskaffelsessummen forhøjes
endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det
omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme,
som er omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der er
afholdt den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen er
begæret vurderet efter vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af
§ 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter
den 19. maj 1993. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er
straksfradraget eller straksafskrevet, og som ikke er omfattet af
afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved
afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradraget efter
ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud m.v., der er
skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder udgifter som
nævnt i ligningslovens § 15 N, som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997. Såfremt den
skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom, medregnes kun
udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den
afståede del af ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde
i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget
efter stk. 1, 4. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende.
Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre,
medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, som den
skattepligtige har afholdt. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det
omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter
stk. 1, 5. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende.
Stk. 3. Anskaffelsessummen forhøjes tillige med
vederlag betalt ved køb eller tildeling af mælkekvoter.
Såfremt den skattepligtige er blevet beskattet af kvotens værdi
ved tildelingen, kan det beskattede beløb tillægges
anskaffelsessummen. Er ejendommen omfattet af § 5 A, forhøjes den
regulerede anskaffelsessum efter § 5 A, stk. 1, i det år,
hvor mælkekvoten erhverves.
Stk. 4.4)
Anskaffelsessummen nedsættes i afståelsesåret
på samme ejendom med
1) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter
afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24,
stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter
etableringskontoloven eller investeringsfondsloven på bygninger og
installationer, såfremt de nævnte afskrivninger m.v. ikke er
beskattet som genvundne afskrivninger,
2) foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter
afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24,
stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter
etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, og
værdiforringelser fradraget efter afskrivningslovens § 23,
på nedrevne bygninger og installationer samt nedrivningsfradrag efter
afskrivningslovens § 22,
3) tab efter afskrivningslovens § 21 og værdiforringelser
fradraget efter afskrivningslovens § 23, der ikke er omfattet af nr.
2,
4) beløb, som er fradraget ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst som værdiforringelse af ejendommen som
følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. på
ejendommen, jf. afskrivningslovens § 38, eller som følge af
nedgang i jordens landbrugsmæssige værdi ved den nævnte
udnyttelse,
5) udgifter afskrevet efter afskrivningslovens § 27, og
6) vederlag, der modtages for afståelsen af en
mælkekvote.
Stk. 5.4) Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse
i tilfælde, hvor der afstås en del af en ejendom.
Nedsættelse foretages efter følgende principper:
1) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 1 og 3, foretages kun, hvis
der afstås afskrivningsberettiget bygning eller installation,
hvorpå der er foretaget afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger
efter afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens
§ 24, stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter
etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, eller givet fradrag for
tab eller værdiforringelse. Det nedsættelsespligtige beløb
henføres til den del af ejendommen, hvorpå afskrivningerne m.v.
er foretaget eller tabet eller værdiforringelsen vedrører.
2) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 2, foretages først,
når restejendommen sælges, jf. dog stk. 6. Det
nedsættelsespligtige beløb henføres til
restejendommen.
3) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 4, foretages kun, hvis der
afstås jordarealer, hvorpå der er sket udnyttelse af forekomster
af grus, ler og kalk m.v. Det nedsættelsespligtige beløb
henføres til denne del af jorden.
4) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 5, foretages kun, hvis der
afstås jordarealer, hvorpå der er opført drænings-
eller markvandingsanlæg, som er afskrevet efter afskrivningslovens
§ 27. Det nedsættelsespligtige beløb henføres til
denne del af jorden.
5) Nedsættelse efter stk. 4, nr. 6, foretages ved, at det
nedsættelsespligtige beløb forholdsmæssigt henføres
til den afståede del af ejendommen og til restejendommen efter
forholdet mellem anskaffelsessummen for den afståede del af ejendommen
og anskaffelsessummen for hele ejendommen.
Stk. 6.4) Afstås en del af en fast ejendom,
der på afståelsestidspunktet helt eller delvist benyttes til
landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 1, og anvendes bestemmelserne i § 4, stk. 3,
1. eller 2. pkt., ved opgørelsen af anskaffelsessummen,
overføres en forholdsmæssig andel af
tillægsparcelværdien eller den tekniske værdi til
anskaffelsessummen for jorden. Det overførselsberettigede beløb
opgøres som forskellen mellem tillægsparcelværdien eller
den tekniske værdi og restværdien. Beløbet nedsættes
dog med foretagne afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter
afskrivningsloven, fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24,
stk. 5, 1. og 2. pkt., og forlods afskrivninger efter
etableringskontoloven eller investeringsfondsloven, på bygninger og
installationer beliggende på ejendommen. Beløbet nedsættes
endvidere med forskellen mellem den nedskrevne værdi på
ejendommens bygninger og installationer og disses restværdi samt med
det i stk. 4, nr. 2, nævnte beløb. Anskaffelsessummen for
den del af ejendommen, hvorfra der overføres en del af
anskaffelsessummen, nedsættes med det overførte beløb.
Stk. 4-5 finder tilsvarende anvendelse, idet nedsættelsen efter
stk. 5, nr. 5, foretages efter overførslen efter 1.-3. pkt.
Skyldes overførsel af anskaffelsessummen salg af stuehusparcellen,
foretages nedsættelsen efter stk. 4, nr. 2, dog på dette
tidspunkt, og det nedsættelsespligtige beløb henføres til
denne del af ejendommen.
Stk. 7.4) Er ejendommen omfattet af § 5 A,
foretages nedsættelsen med beløb efter stk. 4-6, jf.
stk. 8, i den regulerede anskaffelsessum efter § 5 A i det
år, hvori beløbet er fradraget ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Nedsættelsespligtige beløb efter
stk. 4, nr. 1, henføres til de år, hvor der er afskrevet
på ejendommens bygninger eller installationer efter forholdet mellem de
samlede foretagne afskrivninger m.v. i de pågældende år.
Nedsættelse efter stk. 4, nr. 6, ved afståelse af
mælkekvoter foretages dog i det år, hvor mælkekvoten
afstås.
Stk. 8.4) For ejendomme omfattet af § 4,
stk. 3, 1., 2., eller 5. pkt., skal nedsættelse af
anskaffelsessummen efter stk. 4, nr. 1, jf. stk. 5-7, med foretagne
afskrivninger, herunder forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven,
fradragsbeløb efter afskrivningslovens § 24, stk. 5, 1. og
2. pkt., og forlods afskrivninger efter etableringskontoloven eller
investeringsfondsloven, kun ske med afskrivninger m.v. foretaget i
indkomståret 1993 eller senere. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
for nedsættelsespligtige beløb efter stk. 4, nr. 2-5, jf.
stk. 5-7. Nedsættelse af anskaffelsessummen med vederlag for
afståelse af en mælkekvote, jf. stk. 4, nr. 6, og
stk. 5-7, skal kun ske for mælkekvoter afstået den 18. juni
1993 eller senere.
§ 5 A. Er ejendommen omfattet af vurderingslovens
§ 33, stk. 4 eller stk. 7, på
afståelsestidspunktet, kan den skattepligtige regulere
anskaffelsessummen efter § 4, stk. 2, med den procent beregnet med
en decimal, hvormed reguleringstallet i personskattelovens § 20 er
ændret fra anskaffelsesåret til afståelsesåret. For
ejendomme, der er omfattet af § 4, stk. 3, reguleres
anskaffelsessummen fra og med kalenderåret 1993.
Stk. 2. Det beløb, som anskaffelsesummen
forhøjes med efter § 5, stk. 1, reguleres efter stk. 1
fra det kalenderår, tillægget vedrører, til det
kalenderår, hvori ejendommen afstås.
Stk. 3. Det beløb, som anskaffelsessummen
forhøjes med efter § 5, stk. 2, reguleres efter stk. 1
fra kalenderåret for vedligeholdelsesarbejdets eller forbedringens
fuldførelse til det kalenderår, hvori ejendommen
afstås.
§ 6. Den opgjorte fortjeneste ved afståelse
af fast ejendom medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2.3) Ved salg af ejendomme, der på
afståelsestidspunktet er omfattet af vurderingslovens § 33,
stk. 4, 5 eller 7, medregnes den opgjorte fortjeneste efter fradrag
efter stk. 4 og 5 og § 9 dog kun i det omfang, denne overstiger et
bundfradrag med et grundbeløb (i 1987-niveau) på 147.000 kr.
Anvendelse af reglerne i 1. pkt. er betinget af, at ejendommen på
afståelsestidspunktet har været ejet i mindst 5 år, og at
ejendommen har tjent som bolig for ejeren eller dennes hustand i en del af
eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen. Endvidere er
anvendelse af reglerne i 1. pkt. betinget af, at afståelsen omfatter
stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen. Der kan
anvendes ét bundfradrag pr. ejendom. Såfremt den skattepligtige
ejer ejendommen i sameje med andre, kan vedkommende kun anvende en så
stor del af bundfradraget, som forholdsmæssigt svarer til vedkommendes
ejerandel. Reglerne i 1.-5. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt
anskaffelsessummen er opgjort efter § 5 A. Grundbeløbet i 1. pkt.
reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3. Er ejendommen erhvervet før den 1. januar 1999
og på et tidspunkt, der ligger 3 år eller mere forud for
afståelsen, nedsættes den opgjorte fortjeneste eller tab med 5
pct. for hvert år, den skattepligtige har ejet ejendommen ud over 3
år. Ved afståelse i det niende år efter ejendommens
erhvervelse eller senere nedsættes den opgjorte fortjeneste eller tab
med 30 pct. Den efter 1. og 2. pkt. opgjorte procentsats nedsættes med
3 procentpoint pr. kalenderår regnet fra og med kaldenderåret
1999. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt reglen i
stk. 2 anvendes eller såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter
§ 5 A.
Stk. 4. Hvis der i den periode, hvor den skattepligtige har
ejet ejendommen, er pålignet ejendommen frigørelsesafgift,
nedsættes den opgjorte fortjeneste efter stk. 1 og 3 med et
beløb, der svarer til det dobbelte af den pålignede
frigørelsesafgift. Dette gælder dog ikke, hvis
frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter
frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1, 2 eller 4, eller
ejendommen er omfattet af § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt., og
frigørelsesafgiftspligten er opstået inden den 1. januar 1993
eller inden den 19. maj 1993, såfremt der er begæret vurdering
efter vurderingslovens § 4 B.
Stk. 5. I fortjeneste, der i et givet indkomstår er
skattepligtig efter stk. 1, 3 og 4, kan den skattepligtige fradrage
indkomstårets tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog
stk. 6. Overstiger årets tab årets fortjenester, kan det
overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1, 3 og 4 i de fem
efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun
overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det
ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i et
tidligere indkomstår.
Stk. 6. Tab ved afståelse af ejendomme, som er omfattet
af § 8, eller den del af det opgjorte tab, som forholdsmæssigt
svarer til den del af ejendomsværdien, som vurderingsrådet har
henført til stuehuset med tilhørende grund og have eller til
ejerboligen, jf. § 9, stk. 3, kan ikke fradrages. Er tabet opgjort
på grundlag af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt.,
kan tabet ikke overstige det tab, der kan opgøres ved anvendelse af
ejendomsværdien efter § 4, stk. 3, 1. og 2. pkt.
Stk. 7. Overstiger en ægtefælles tab dennes
fortjenester ved afståelse af fast ejendom, kan det overskydende
beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden
ægtefælles fortjenester ved afståelse af fast ejendom,
såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes overføres
til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved
afståelse af fast ejendom i de 5 efterfølgende indkomstår,
hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved
afståelse af fast ejendom i det pågældende
indkomstår, og hvis ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udgang.
§ 6 A. Såfremt den skattepligtige erhverver
en ejendom, der er omfattet af lovens regler, med undtagelse af ejendomme,
der er omfattet af § 8, kan den skattepligtige i stedet for at medregne
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom til den skattepligtige
indkomst vælge at nedsætte anskaffelsessummen for den erhvervede
ejendom med fortjenesten efter følgende regler:
a) Den skattepligtige skal enten have erhvervet fast ejendom i samme
indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller
have erhvervet fast ejendom senest i det indkomstår, der følger
efter afståelsesåret, eller have erhvervet fast ejendom i det
seneste indkomstår forud for afståelsesåret.
b) Nedsættelse skal ske med hele fortjenesten opgjort efter
stk. 3, dog højst med et beløb svarende til den kontante
anskaffelsessum for den erhvervede ejendom.
c) Den skattepligtige skal senest for det indkomstår, hvori
erhvervelsen finder sted, begære reglen anvendt ved indsendelsen af
rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom
finder sted i det seneste indkomstår forud for
afståelsesåret, begære reglen anvendt senest ved
indsendelsen af rettidig selvangivelse for afståelsesåret. Hvis
skattemyndighederne ændrer ansættelse vedrørende
afståelse af en fast ejendom, kan ejeren begære reglen anvendt,
dog senest 3 måneder efter, at meddelelsen om
ansættelsesændringen er modtaget.
Stk. 2. Reglen finder anvendelse ved afståelse og
erhvervelse af ejendomme, der for mere end halvdelens vedkommende anvendes
erhvervsmæssigt i ejerens eller den samlevende ægtefælles
erhvervsvirksomhed, jf. dog stk. 4, 2. pkt. Ved opgørelsen af den
erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige
fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Fortjenesten, der
vedrører den del af ejendommen, som ikke tjener eller har tjent som
bolig for ejeren eller dennes husstand, og som anvendes til køb af
bygninger, der tjener som bolig for ejeren eller dennes husstand, skal uanset
bestemmelsen i stk. 1 medregnes til den skattepligtige indkomst. Det
gælder dog ikke virksomhed ved udlejning af fast ejendom.
Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33,
stk. 4 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed ved udlejning
af fast ejendom.
Stk. 3. Den skattepligtige fortjeneste, hvormed
anskaffelsessummen efter stk. 1 kan nedsættes, opgøres som
den skattepligtige fortjeneste uden fradrag efter § 6, stk. 2 og 3.
Er både den afståede og den erhvervede ejendom omfattet af
vurderingslovens § 33, stk. 1, stk. 5 eller stk. 7, 1.
pkt., nedsættes anskaffelsessummen for den erhvervede ejendom med hele
fortjenesten på den afståede ejendom opgjort efter 1. pkt. uden
fradrag efter § 9. Overstiger fortjenesten opgjort efter 1. og 2. pkt.
den kontante anskaffelsessum for den erhvervede ejendom, jf. stk. 1,
litra b, beskattes den overskydende fortjeneste efter lovens almindelige
regler.
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvis den
ene ægtefælle afstår fast ejendom og den anden
ægtefælle erhverver fast ejendom, når såvel den
afståede som den erhvervede ejendom anvendes helt eller delvis i den
ene eller den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed. Det er en
betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved udgangen af
både det indkomstår, hvori afståelsen finder sted, og det
indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse ved erhvervelse
eller afståelse af fast ejendom, der er beliggende i en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland.
§ 6 C. Såfremt den skattepligtige ombygger,
tilbygger eller nybygger på en ejendom, der er omfattet af § 6 A,
kan den skattepligtige i stedet for at medregne fortjeneste ved
afståelse af fast ejendom til den skattepligtige indkomst vælge
at nedsætte anskaffelsessummen for ombygningen, tilbygningen eller
nybygningen med fortjenesten efter reglerne i § 6 A.
Stk. 2. Reglen finder ikke anvendelse på bygninger, der
tjener eller har tjent som bolig for ejeren eller dennes husstand.
§ 7.3) Ved jordombytning som led i en
jordfordelingssag efter lov om jordfordeling mellem landejendomme samt ved
jordombytning som led i en ekspropriation efter lov nr. 186 af 4. juni 1964,
efter lov om offentlige veje eller efter lov om planlægning kan den
skattepligtige forlange, at der ved opgørelsen af fortjenesten ses
bort fra den afståelse af ubebygget areal, der efter
værdiforholdene på tidspunktet for jordombytningen modsvares af
modtaget ubebygget areal. Skatteministeren fastsætter regler om
opgørelsen af fortjenesten. Ved senere afståelse af et tilbyttet
areal, der efter værdiforholdene på tidspunktet for jordbyttet
blev modsvaret af afgivet areal, opgøres anskaffelsessummen for det
tilbyttede areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og for
samme beløb som det i sin tid afgivne areal. Udgifter til
vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er afholdt
vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i betragtning i
det i § 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, hvor der er
foretaget jordombytning før den 19. maj 1993, opgøres
anskaffelsessummen for det tilbyttede areal efter reglerne i § 4,
stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 4,
stk. 3, 3. pkt., opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede
areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og for samme
beløb som det i sin tid afgivne areal. Hertil kan lægges
udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden jordombytningen er
afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, og tilsvarende
udgifter, der er afholdt på det tilbyttede areal inden den 1. januar
1993. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes
ikke.
Stk. 2.3) Uden for de i stk. 1 anførte
tilfælde kan den skattepligtige vælge ikke at medregne
fortjeneste, der indvindes ved mageskifte til den skattepligtige indkomst.
Det er dog en betingelse, at der er tale om mageskifte af ubebyggede arealer,
og at der fra en af parterne ud over arealet ydes et vederlag på
højst 10.000 kr. Det er endvidere en betingelse, at der er tale om en
enkelt handel indgået mellem to parter. Såfremt den
skattepligtige vælger ikke at medregne fortjenesten, jf. 1. pkt., skal
anskaffelsessummen for den ejendom, der erhverves ved mageskiftet, ved senere
afståelse opgøres, som om ejendommen var erhvervet på
samme tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås
ved mageskiftet. Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden
mageskiftet er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede
ejendom, tages herved i betragtning i det i § 5, stk. 2, angivne
omfang. For ejendomme, der er mageskiftet før den 19. maj 1993,
opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom efter reglerne
i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter
§ 4, stk. 3, 4.pkt., opgøres anskaffelsessummen for den
mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og
for samme beløb som den i sin tid afståede ejendom ved
mageskiftet. Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse og
forbedring, der er afholdt vedrørende den ved mageskiftet
afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på den
ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter som
nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
Stk. 3.3) For ejendomme, der har fået
afløst jordrentepligt, opgøres anskaffelsessummen som
afløsningssummen for jordrenten med et tillæg for
bygningsværdien. Skatteministeren fastsætter regler om beregning
af dette tillæg. Anskaffelsessummen omregnes efter § 4,
stk. 1, og reguleres efter § 5 og § 5 A. For ejendomme, der
har fået afløst jordrentepligt før den 19. maj 1993,
opgøres anskaffelsessummen efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved
opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 3. pkt.,
benyttes afløsningssummen for jordrenten med et tillæg for
bygningsværdien samt udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er
afholdt inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i § 5,
stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke.
§ 8. Fortjeneste ved afståelse af en- og
tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes, hvis huset eller
lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af
eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen. Med hensyn til en-
og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun,
såfremt
1) ejendommens samlede grundareal er mindre end 1.400 m2
eller
2) der ifølge offentlig myndigheds bestemmelse ikke fra
ejendommen kan udstykkes grund til selvstændig bebyggelse eller
3) udstykning ifølge erklæring fra den centrale told- og
skatteforvaltning vil medføre væsentlig værdiforringelse
af restarealet eller den bestående bebyggelse.
Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder også for
sommerhusejendomme og lign., som ejeren eller dennes husstand har benyttet
til privat formål i en del af eller hele den periode, hvori denne har
ejet ejendommen.
Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder også ved
afståelse af en anpart af en fast ejendom med mere end 2
beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet med brugsret til en
beboelseslejlighed i ejendommen, og lejligheden har tjent til bolig for
ejeren af anparten eller dennes husstand i en del af eller hele den periode,
hvori denne har ejet anparten.
Stk. 4. Fortjeneste eller tab ved afståelse, herunder
ved udlodning af likvidationsprovenu i det kalenderår, hvori selskabet
m.v. endeligt opløses, af aktier, andelsbeviser og lignende
værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i
en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, medregnes ikke ved
opgørelsen af skattepligtig indkomst efter
aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren
af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele den
periode, hvori denne har ejet værdipapiret. Stk. 1, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse, såfremt der hører et bestemt
grundareal til lejligheden.
§ 9. Ved salg af ejendomme, der på
afståelsestidspunktet helt eller delvis benyttes til landbrug,
gartneri, planteskole eller frugtplantage, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 1, og skovbrugsejendomme, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 7, 1. pkt., gives der et fradrag i den opgjorte fortjeneste efter
stk. 2 og 3, såfremt afståelsen omfatter stuehuset. Samme
fradrag gives ved afståelse af ejendomme, der indeholder én
eller to selvstændige lejligheder, når ejendommen både
tjener eller har tjent til bolig for ejeren og i væsentligt omfang
benyttes erhvervsmæssigt, jf. vurderingslovens § 33,
stk. 5.
Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 gives kun, hvis ejendommen
har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele
den periode, hvori denne har ejet ejendommen.
Stk. 3. Fradraget efter stk. 1 udgør den del af
den opgjorte fortjeneste, som forholdsmæssigt svarer til den del af
ejendomsværdien, som vurderingsrådet har henført til
stuehuset med tilhørende grund og have, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 4, eller til ejerboligen, jf. vurderingslovens
§ 33, stk. 5, eller stk. 7, 1. pkt. Skatteministeren
fastsætter regler om fordelingen af ejendomsværdien i
tilfælde, hvor denne ikke er foretaget i forbindelse med vurderingen.
Som beregningsgrundlag anvendes den senest forud for afståelsen ansatte
ejendomsværdi.
§ 10. Såfremt den skattepligtige i anledning
af indtruffen skade på sin ejendom har modtaget en erstatnings- eller
forsikringssum og foretager genopførelse af den skadelidte ejendom,
kan den skattepligtige i stedet for at anvende reglerne i § 4, jf.
§ 2, stk. 1, anvende reglerne i stk. 2-6,
såfremt
1) de genopførte bygninger eller installationer findes på
den samme ejendom som de skaderamte bygninger, jf. dog stk. 5, og
2) genopførelsen sker enten i det indkomstår, hvori skaden
indtræffer, eller i det nærmest følgende indkomstår,
dog således, at fristen for genopførelse tidligst udløber
med det indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori
erstatningssummen er fastsat endeligt.
Stk. 2. Når særlige omstændigheder taler
derfor, kan fristerne i stk. 1 forlænges efter tilladelse fra
skatteministeren.
Stk. 3. Er det beløb, der anvendes til
genopførelse m.v., mindre end forsikrings- eller erstatningssummen,
fradrages forskelsbeløbet i ejendommens anskaffelsessum i det
indkomstår, hvori skaden sker. Der kan dog højst fradrages et
beløb svarende til ejendommens anskaffelsessum på tidspunktet
for skadens indtræden. Et overskydende beløb beskattes i det
indkomstår, hvori genopførelsen senest skal være sket, jf.
stk. 1, nr. 2, og stk. 2. Forskelsbeløb, der fragår i
afskrivningsgrundlaget eller beskattes efter afskrivningslovens § 24,
stk. 5, påvirker ikke ejendommens anskaffelsessum, jf. dog
§ 5, stk. 4-8.
Stk. 4. Ved senere afståelse af den genopførte
ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af den regulerede
anskaffelsessum efter § 5 og § 5 A kun medregne
1) anskaffelsesudgifter, der er afholdt før skaden,
2) vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der er afholdt før
skaden, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2,
3) beløb, hvormed udgifterne til genopførelsen
måtte overstige forsikrings- eller erstatningssummen, og
4) udgifter til vedligeholdelse og forbedring af den genopførte
ejendom, i det omfang de kan medregnes efter § 5, stk. 2.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er
opfyldt, finder reglerne i stk. 2-4 anvendelse, såfremt
1) en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at
genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte goder
fandtes, eller
2) skaden har ramt en eller flere erhvervsejendomme, som
tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed, og ejeren
ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse
ejendomme end den skaderamte.
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 5 gælder dog kun,
såfremt den skattepligtige inden for de i stk. 1, nr. 2, og
stk. 2 nævnte frister foretager genopførelse på en
anden ejendom, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.
Den skattepligtige skal efter genopførelse indgive meddelelse herom
sammen med indkomstårets selvangivelse. Hvis skattemyndighederne
ændrer ansættelse vedrørende afståelse af en fast
ejendom, kan ejeren begære reglen anvendt, dog senest 3 måneder
efter, at meddelelsen om ansættelsesændringen er modtaget.
Stk. 7. Overstiger de samlede udgifter ved en
genopførelse på en anden ejendom erstatnings- eller
forsikringssummen, tillægges det overskydende beløb
anskaffelsessummen for den genopførte bygning m.v. Sker
genopførelse på flere ejendomme, fordeles det overskydende
beløb til anskaffelsessummerne for de pågældende ejendomme
efter andelen af de samlede udgifter til genopførelse på de
enkelte ejendomme.
Stk. 8. Ved genopførelse af bygninger m.v. på en
anden ejendom, overføres til denne ejendom den del af
anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan henføres til
det skaderamte. Sker genopførelse på flere ejendomme, fordeles
den del af anskaffelsessummen for den oprindelige ejendom, der kan
henføres til det skaderamte, efter andelen af de samlede udgifter til
genopførelse på de enkelte ejendomme.
Stk. 9. Erstatnings- og forsikringssummer, der vedrører
den del af ejendommen, der ikke tjener eller har tjente som bolig for ejeren
eller dennes husstand, og som anvendes til opførelse af bygninger, der
tjener til bolig for ejeren eller dennes husstand, skal uanset bestemmelsen i
stk. 1 medregnes til den skattepligtige indkomst.
Stk. 10. Såfremt en skattepligtig anvender reglerne i
stk. 1-9 og en eller flere af ejendommens bygninger er
afskrivningsberettigede, skal reglerne i afskrivningslovens § 24
samtidig anvendes.
§ 11.5)
Fortjeneste, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i
anledning af ekspropriation, medregnes ikke. Det samme gælder
fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med
erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.
Fortjeneste indvundet ved afhændelse efter § 34 i lov om forurenet
jord medregnes heller ikke.
§ 12. Skatteministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil, kan tillade, at der ydes henstand med betalingen af
skatten af fortjenesten, når omstændighederne, herunder navnlig
hensynet til videreførelsen af en erhvervsvirksomhed, taler
derfor.
Stk. 2. Henstand kan kun gives, såfremt den
skattepligtige genanskaffer en eller flere faste ejendomme for et
beløb, som svarer til vederlaget for den afståede ejendom. Det
er en betingelse, at både den afståede og den genanskaffede
ejendom eller en ikke uvæsentlig del af begge ejendomme indgår i
driften af en erhvervsvirksomhed.
Stk. 3. Henstanden kan omfatte den del af den pålignede
skat, som efter et skøn kan henføres til fortjenesten på
den afståede ejendom. Henstanden skal betinges af, at den
skattepligtige stiller sikkerhed for det skyldige beløb og forrenter
og afvikler dette efter skatteministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 4. Genanskaffelsen skal ske enten i det indkomstår,
hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende
indkomstår. Når ganske særlige omstændigheder taler
derfor, kan fristen forlænges efter ansøgning fra den
skattepligtige.
§ 13. Afstår en ejer af fast ejendom denne
på sådanne vilkår, at der ved senere afståelser
tilfalder ejeren et yderligere vederlag for ejendommen, skal der, når
dette vederlag erhverves, foretages en ny opgørelse af fortjenesten
for det indkomstår, i hvilket den førstnævnte
afståelse fandt sted. Ved denne opgørelse betragtes det
yderligere vederlag som indvundet i det nævnte indkomstår.
§ 14 B. Skatteministeren kan bemyndige de
statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 15. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for afståelser,
der sker den 1. juli 1982 eller senere.
§ 16. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 12. august
1999
Ole Stavad
/Lise Bo Nielsen
1) Denne lovbekendtgørelse
indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret
1998-99. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for tidligere ændringer er kun medtaget i det
omfang, de skønnes at have betydning.
2) Vedligeholdelsesudgifter, udgifter,
der er straksfradraget eller straksafskrevet, og udgifter, der modsvares af
skattefrie tilskud, efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5,
stk. 2, omfatter endvidere fradragne, straksfradragne eller
straksafskrevne udgifter m.v. foretaget for indkomståret 1998 eller
tidligere, jf. § 16, stk. 4, i lov nr. 434 af 26. juni 1998.
3) Bestemmelserne i § 5,
stk. 2, 10., § 5, stk. 2, sidste pkt., § 6, stk. 2,
sidste pkt., § 7, stk. 1, sidste pkt., § 7, stk. 2 og
§ 7, stk. 3, sidste pkt., i de her anførte affattelser
finder anvendelse for erhvervelser og afståelser fra og med 1. januar
2000, jf. § 25, stk. 3, i lov nr. 166 af 24. marts 1999. For
formuleringer gældende for afståelser inden 1. januar 2000 skal
der henvises til lovbekendtgørelse nr. 631 af 17. august 1998.
4) Nedsættelsen af
anskaffelsessummen med beløb efter ejendomsavancebeskatningslovens
§ 5, stk. 4, nr. 1-6, jf. stk. 5-8, omfatter også
beløb, som ejeren ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
har fradraget for indkomståret 1998 eller tidligere efter de tidligere
afskrivningslove. Tilsvarende gælder beløb efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 4, nr. 1-6, jf.
stk. 5-8, der efter skattelovgivningen i øvrigt har været
fradragsberettiget, herunder værdiforringelse af ejendommen som
følge af udnyttelse af forekomster af grus, ler og kalk m.v. på
ejendommen, eller afskrivninger på bygninger eller vandingsanlæg
efter statsskatteloven, jf. § 16, stk. 3, i lov nr. 434 af 26. juni
1998.
5) Bestemmelsen i
§ 11, stk. 1, sidste pkt., træder i kraft den 1. januar 2000,
jf. § 94 i lov nr. 370 af 2. juni 1999.