Herved bekendtgøres patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
781 af 30. august 2001, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 451 af
10. juni 2003. § 1, nr. 10 og nr. 11 i lov nr. 451 af 10. juni 2003, er ikke
indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ikrafttræden heraf fastsættes af
økonomi- og erhvervsministeren.
1)
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
§ 1.
Den, der har gjort en opfindelse, som kan udnyttes industrielt, eller den,
til
hvem opfinderens ret er overgået, har i overensstemmelse med denne lov ret
til
efter ansøgning at få patent på opfindelsen og derved opnå eneret til at
udnytte den erhvervsmæssigt. Opfindelser kan patenteres på alle teknologiske
områder.
Stk. 2.
Som opfindelser
anses især ikke, hvad der alene udgør
1)
opdagelser,
videnskabelige teorier og matematiske metoder,
2)
kunstneriske
frembringelser,
3)
planer, regler eller
metoder for intellektuel virksomhed, for spil eller for erhvervsvirksomhed
eller programmer for datamaskiner,
4)
fremlæggelse af
information.
Stk. 3.
Fremgangsmåder
til kirurgisk eller terapeutisk behandling eller til diagnosticering, som
anvendes på mennesker eller dyr, anses heller ikke som opfindelser. Dette er
ikke til hinder for, at der meddeles patent på produkter, herunder stoffer og
stofblandinger, til brug i disse fremgangsmåder.
Stk. 4.
Patent meddeles
ikke på plantesorter eller dyreracer. Patent kan dog meddeles på opfindelser,
hvis genstand er planter eller dyr, hvis opfindelsens udøvelse ikke er
teknisk
begrænset til en bestemt plantesort eller dyrerace. Med plantesort forstås i
denne lov en plantesort som defineret i artikel 5 i Rådets forordning (EF)
nr.
2100/94 om EF-sortsbeskyttelse.
Stk. 5.
Patent meddeles
ikke på væsentligt biologiske fremgangsmåder til fremstilling af planter
eller
dyr. Med væsentligt biologisk fremgangsmåde forstås i denne lov en
fremgangsmåde, der i sin helhed beror på naturlige fænomener som krydsning
eller udvælgelse. Patent kan dog meddeles på mikrobiologiske fremgangsmåder
eller andre tekniske fremgangsmåder eller et produkt, der er frembragt ved
sådanne fremgangsmåder. Med mikrobiologisk fremgangsmåde forstås i denne lov
enhver fremgangsmåde, der udnytter et mikrobiologisk materiale, udføres på et
mikrobiologisk materiale eller frembringer et mikrobiologisk materiale.
Stk. 6.
Opfindelser kan
være patenterbare, også selvom de vedrører et produkt, der består af eller
indeholder
biologisk materiale, eller vedrører en fremgangsmåde til fremstilling,
bearbejdning eller anvendelse af biologisk materiale. Biologisk materiale,
der
er isoleret fra sit naturlige miljø eller frembragt ved hjælp af en teknisk
fremgangsmåde, kan være genstand for en opfindelse, også selvom det i
forvejen
findes i naturen. Med biologisk materiale forstås i denne lov materiale, som
indeholder genetisk information, og som kan reproducere sig selv eller kan
reproduceres i et biologisk system.
§ 1 a.
Det menneskelige legeme på alle de forskellige stadier af dets opståen og
udvikling og den blotte opdagelse af en del af det, herunder en sekvens eller
delsekvens af et gen, kan ikke udgøre patenterbare opfindelser.
Stk. 2.
Uanset stk. 1
kan en del af det menneskelige legeme, der er isoleret herfra eller på anden
måde fremstillet ved en teknisk fremgangsmåde, herunder en sekvens eller
delsekvens af et gen, udgøre en patenterbar opfindelse, selv om en sådan del
i
sin opbygning er identisk med opbygningen i en naturligt forekommende del.
§ 1 b.
Patent meddeles ikke på opfindelser, hvis kommercielle udnyttelse ville
stride
mod sædelighed eller offentlig orden.
Stk. 2.
En udnyttelse
skal ikke anses for at stride mod sædelighed eller offentlig orden alene af
den
grund, at udnyttelsen er forbudt ved en lov eller administrativ forskrift.
Stk. 3.
I medfør af stk.
1, kan der blandt andet ikke meddeles patent på
1)
fremgangsmåder til
kloning af mennesker,
2)
fremgangsmåder til
ændring af den genetiske identitet hos menneskets kønsceller,
3)
anvendelse af
menneskelige embryoner til industrielle eller kommercielle formål og
4)
fremgangsmåder til
ændring af dyrs genetiske identitet, som kan påføre dem lidelser, der ikke er
begrundet i en væsentlig medicinsk nytteværdi for mennesker eller dyr, samt
dyr
frembragt ved sådanne fremgangsmåder.
§ 2.
Patent meddeles kun på opfindelser, som er nye i forhold til, hvad der var
kendt før patentansøgningens indleveringsdag, og som tillige adskiller sig
væsentligt derfra.
Stk. 2.
Som kendt anses
alt, hvad der er blevet almindeligt tilgængeligt gennem skrift, foredrag,
udnyttelse eller på anden måde. Ligeledes anses indholdet i en før
patentansøgningens indleveringsdag her i landet indleveret patentansøgning
som
kendt, såfremt denne ansøgning bliver almindeligt tilgængelig i
overensstemmelse med reglerne i § 22. Det samme gælder indholdet i en før
patentansøgningens indleveringsdag her i landet indleveret ansøgning om
registrering af brugsmodel, hvis denne ansøgning bliver almindeligt
tilgængelig
i overensstemmelse med reglerne for brugsmodeller. Kravet i stk. 1 om, at
opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra det kendte, gælder dog ikke i
forhold til indholdet af sådanne ansøgninger.
Stk. 3.
Bestemmelser om,
at ansøgning, som omhandles i kapitel 3, ved anvendelse af reglen i stk. 2 i
visse tilfælde skal have samme virkning som en her i landet indgivet
patentansøgning,
er fastsat ved §§ 29 og 38.
Stk. 4.
Betingelsen i
henhold til stk. 1, hvorefter opfindelser skal være nye, er ikke til hinder
for, at patent meddeles på kendte stoffer eller stofblandinger til anvendelse
i
de i § 1, stk. 3, nævnte fremgangsmåder, såfremt anvendelsen af stoffet eller
blandingen ikke er kendt ved nogen af disse fremgangsmåder.
Stk. 5.
Patent kan dog
meddeles på en opfindelse, uanset at den inden for de sidste 6 måneder før
ansøgningens indlevering er blevet almindeligt tilgængelig, når dette er en
følge af
1)
et åbenbart misbrug i
forhold til ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret hidrører, eller
2)
at ansøgeren eller
nogen, fra hvem hans ret hidrører, har forevist opfindelsen på sådan officiel
eller officielt anerkendt international udstilling, som omhandles i den i
Paris
den 22. november 1928 indgåede konvention om internationale udstillinger.
§ 3.
Den
ved patent opnåede eneret indebærer, at andre end patenthaveren ikke uhjemlet
må udnytte opfindelsen ved
1)
at fremstille, udbyde,
bringe i omsætning eller anvende et produkt, der er genstand for patent,
eller
importere eller besidde produktet med sådant formål, eller
2)
at anvende en
fremgangsmåde, der er genstand for patent, eller udbyde den til anvendelse
her
i landet, såfremt den, der udbyder fremgangsmåden, ved, eller
omstændighederne
gør det åbenbart, at fremgangsmåden ikke må anvendes uden patenthaverens
samtykke, eller
3)
at udbyde, bringe i
omsætning eller anvende et produkt, som er fremstillet ved en fremgangsmåde,
der
er genstand for patent, eller importere eller besidde produktet med sådant
formål.
Stk. 2.
Eneretten
indebærer ligeledes, at andre end patenthaveren ikke uhjemlet må udnytte
opfindelsen ved at levere eller tilbyde nogen, som ikke er berettiget til at
udnytte opfindelsen, midler til at udøve denne her i landet, såfremt disse
midler vedrører et væsentligt element i opfindelsen og leverandøren eller
tilbudsgiveren ved, eller det efter omstændighederne er åbenbart, at de er
egnede og bestemt til sådan anvendelse. Er midlet en i handelen almindeligt
forekommende vare, gælder dette dog kun, såfremt den, der leverer eller
tilbyder at levere midlet, tilskynder modtageren til at begå handlinger som
nævnt i stk. 1. Ved anvendelsen af bestemmelserne i 1. og 2. pkt. anses
personer, der udfører handlinger som nævnt i stk. 3, nr. 1, 3 eller 4, ikke
for
berettigede til at udnytte opfindelsen.
Stk. 3.
Eneretten
omfatter ikke
1)
handlinger, der
udføres i ikke-erhvervsmæssigt øjemed,
2)
handlinger angående
produkter, som af patenthaveren eller med dennes samtykke er bragt i
omsætning
her i landet eller i et andet land indenfor Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS),
3)
handlinger, som
udføres i forsøgsøjemed i forbindelse med genstanden for den patenterede
opfindelse, eller
tilberedning
i et apotek af et lægemiddel efter lægerecept i individuelle tilfælde eller
handlinger, der vedrører det således fremstillede lægemiddel.
Stk. 4.
(Ophævet).
§ 3 a.
Den beskyttelse, der er knyttet til et patent på et biologisk materiale, som
i
kraft af opfindelsen har bestemte egenskaber, omfatter ethvert biologisk
materiale, der er fremstillet ud fra dette biologiske materiale ved
reproduktion eller formering i identisk eller differentieret form, og som har
de samme egenskaber.
Stk. 2.
Den beskyttelse,
der er knyttet til et patent på en fremgangsmåde til fremstilling af et
biologisk materiale, som i kraft af opfindelsen har bestemte egenskaber,
omfatter det biologiske materiale, der direkte fremstilles ved denne
fremgangsmåde, samt ethvert biologisk materiale, der er fremstillet ud fra
det
direkte fremstillede biologiske materiale ved reproduktion eller formering i
identisk eller differentieret form, og som har de samme egenskaber.
Stk. 3.
Den beskyttelse,
der er knyttet til et patent på et produkt, som indeholder eller består af
genetisk information, omfatter ethvert materiale, hvori produktet indgår, og
hvori den genetiske information er indeholdt og udøver sin funktion, jf. dog
§
1 a.
Stk. 4.
Beskyttelsen
efter stk. 1, 2 og 3, omfatter ikke biologisk materiale, der er fremstillet
ved
reproduktion eller formering af et biologisk materiale, som er markedsført på
en medlemsstats område af patenthaveren eller med dennes samtykke, hvis denne
reproduktion eller formering er foretaget som et nødvendigt led i den
anvendelse, hvortil det biologiske materiale er markedsført, forudsat at det
fremstillede materiale ikke efterfølgende anvendes til yderligere
reproduktion
eller formering.
§ 3 b.
Uanset bestemmelserne i § 3 a, stk. 1 3, indebærer salg eller anden
form for
markedsføring af formeringsmateriale fra planter, som foretages af
patenthaveren eller med dennes samtykke, til en landbruger til
landbrugsmæssige
formål, at landbrugeren har tilladelse til selv at anvende sit høstudbytte
til
reproduktion eller formering på sin egen bedrift, idet dog omfanget af og
vilkårene for dette er anført i artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr.
2100/94
om EF-sortsbeskyttelse.
Stk. 2.
Uanset
bestemmelserne i § 3 a, stk. 1 3, indebærer salg eller anden form for
markedsføring af avlsdyr eller andet animalsk reproduktionsmateriale, som
foretages af patenthaveren eller med dennes samtykke, til en landbruger, at
landbrugeren har tilladelse til at anvende dyret eller andet animalsk
reproduktionsmateriale til egne landbrugsformål, men ikke til at sælge det i
forbindelse med eller med henblik på reproduktion i kommercielt øjemed.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter bestemmelser for omfanget af og
vilkårene for landbrugerens anvendelse af sådanne patenter til egne
landbrugsformål.
§ 4.
Den, som, da patentansøgningen blev indleveret, her i landet erhvervsmæssigt
udnyttede opfindelsen, må uanset et meddelt patent fortsætte udnyttelsen med
bibeholdelse af dennes almindelige karakter, såfremt udnyttelsen ikke
udgjorde
et åbenbart misbrug i forhold til ansøgeren eller nogen, fra hvem hans ret
hidrører. Sådan ret til udnyttelse tilkommer under tilsvarende forudsætninger
også den, som havde truffet væsentlige foranstaltninger til erhvervsmæssig
udnyttelse af opfindelsen her i landet.
Stk. 2.
Den i stk. 1
omhandlede ret kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori den
er
opstået, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
§ 5.
Uanset at der er meddelt patent på en opfindelse, må andre end patenthaveren
udnytte opfindelsen ved brugen af et udenlandsk køretøj, fartøj eller
luftfartøj under det pågældende samfærdselsmiddels midlertidige eller
tilfældige tilstedeværelse her.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan bestemme, at reservedele og tilbehør til luftfartøjer
uanset et meddelt patent må indføres og anvendes her til reparation af
luftfartøjer hjemmehørende i en fremmed stat, der indrømmer tilsvarende
rettigheder for danske luftfartøjer.
§ 6.
Ansøgning om patent på en opfindelse, der tidligst 12 måneder før
ansøgningsdagen er angivet i en ansøgning, som angår patent eller
brugsmodelregistrering her i landet eller patent, opfindercertifikat eller
brugsmodelbeskyttelse i et andet land, som er tilsluttet pariserkonventionen
af
20. marts 1883 om beskyttelse af industriel ejendomsret, skal i forhold til §
2, stk. 1, 2 og 4, samt § 4 på begæring anses for indleveret samtidig med den
tidligere ansøgning. Den samme ret til prioritet gælder, selv om ansøgningen
om
beskyttelse ikke hidrører fra et land, der er tilsluttet konventionen, når en
tilsvarende prioritet fra en dansk patentansøgning eller brugsmodelansøgning
i
kraft af bilateral eller multilateral aftale indrømmes i det land, hvor den
tidligere ansøgning blev indleveret, og dette sker på betingelser og med
virkninger,
der i det væsentlige stemmer overens med konventionen.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter de nærmere vilkår for retten til at gøre sådan
prioritet gældende.
Kapitel 2
Patentansøgninger og deres behandling m.v.
§ 7.
Patentmyndigheden her i landet er Patent- og Varemærkestyrelsen, der ledes af
en direktør, og Ankenævnet for Patenter og Varemærker (Patentankenævnet). Ved
patentmyndigheden forstås i denne lov patentmyndigheden her i landet,
medmindre
andet er angivet.
Stk. 2.
Ankenævnet for Patenter
og Varemærker nedsættes af økonomi- og erhvervsministeren til behandling af
klager over styrelsens afgørelser, jf. §§ 25 og 67, samt klager over
afgørelser
efter lov om mønstre, varemærkeloven m.v. Patentankenævnet består af indtil
18
medlemmer, der udnævnes for 5 år ad gangen. 2 af medlemmerne, heraf
formanden,
skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes til
landsdommer,
mens nævnet i øvrigt skal sammensættes således, at medlemmerne tilsammen
besidder den bedst mulige sagkundskab vedrørende patenter, mønstre,
varemærker
samt på områder, der i henhold til lovgivningen i øvrigt er henlagt under
ankenævnets kompetence. De skal have afgangseksamen fra Danmarks Tekniske
Højskole, anden højere læreanstalt eller på anden vis have erhvervet den
fornødne sagkundskab.
Stk. 3.
Formanden
bestemmer under hensyn til den enkelte sags beskaffenhed, hvem og hvor mange
af
nævnets medlemmer, der skal deltage i sagens behandling.
Stk. 4.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for ankenævnets virksomhed,
herunder regler om sagsbehandlingen og regler om, at klageren skal betale
gebyr
for at få behandlet en klage.
§ 8.
2)
Ansøgning
om patent indleveres til patentmyndigheden eller i de i kapitel 3 nævnte
tilfælde til patentmyndigheden i fremmed stat eller til en international
organisation.
Stk. 2.
Ansøgningen skal
indeholde en beskrivelse af opfindelsen omfattende tegninger, når sådanne er
nødvendige, samt en bestemt angivelse af, hvad der søges beskyttet ved
patentet
(patentkrav). Den omstændighed, at opfindelsen angår en kemisk forbindelse,
medfører ikke, at en bestemt anvendelse skal angives i patentkravet.
Beskrivelsen skal være så tydelig, at en fagmand på grundlag deraf kan udøve
opfindelsen. En opfindelse, som vedrører eller indebærer brugen af biologisk
materiale, skal i de tilfælde, som er angivet i § 8 a, kun anses for
tilstrækkelig tydeligt angivet, såfremt betingelserne i § 8 a tillige er
opfyldt.
Stk. 3.
Ansøgningen skal
endvidere indeholde et sammendrag af beskrivelse og patentkrav. Sammendraget
skal alene tjene som teknisk information og må ikke tillægges betydning i
andre
henseender.
Stk. 4.
I ansøgningen
skal opfinderens navn angives. Søges patent af en anden end opfinderen, skal
det fremgå af ansøgningen, at ansøgeren har ret til opfindelsen, og at
opfinderen er informeret om, at der søges patent på opfindelsen.
Patentmyndigheden kan dog kræve yderligere dokumentation for ansøgerens ret
til
opfindelsen.
Stk. 5.
Ansøgeren skal
betale det fastsatte ansøgningsgebyr. For patentansøgning skal også betales
det
fastsatte årsgebyr for hvert gebyrår, som påbegyndes, inden ansøgningen
endeligt afgøres. Årsgebyret omfatter 1 år og regnes første gang fra den dag,
da ansøgningen blev indleveret, og derefter fra den tilsvarende dag i
kalenderåret.
§ 8 a.
Skal der ved udøvelsen af opfindelsen anvendes biologisk materiale, som
hverken
er almindeligt tilgængeligt eller kan beskrives således i ansøgningens akter,
at en fagmand på grundlag af disse kan udøve opfindelsen, skal en prøve af
det
biologiske materiale deponeres senest den dag, da ansøgningen bliver
indleveret. Prøven skal herefter fortløbende være deponeret således, at den,
som ifølge denne lov er berettiget til at få udleveret en prøve, kan få
udleveret prøven i Danmark. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter
bestemmelser om, hvor deponering kan foretages.
Stk. 2.
Ophører en
deponeret prøve med at være levedygtig, eller kan en prøve af andre grunde
ikke
udleveres, skal denne erstattes med en ny prøve af samme biologiske materiale
inden for den frist og i øvrigt i overensstemmelse med de regler, der
fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Den nye deponering anses for
foretaget allerede fra den dag, da den tidligere deponering blev foretaget.
§ 8 b.
3)
Patent-
og Varemærkestyrelsen tildeler ansøgningen en indleveringsdag, hvis
1)
der foreligger en
tilkendegivelse af, at det indleverede materiale er en ansøgning,
2)
det indleverede
materiale muliggør, at ansøgerens identitet kan fastlægges, eller at
ansøgeren
kan kontaktes, og
3)
det indleverede
materiale indeholder en beskrivelse.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for ansøgerens mulighed for
efterfølgende at få tildelt en indleveringsdag, hvor kravene i stk. 1
ikke
er opfyldt.
Stk. 3.
Hvis kravene i
stk. 1 ikke er opfyldt, giver Patent- og Varemærkestyrelsen ansøgeren en
frist på 2 måneder til opfyldelse heraf.
§ 9.
Såfremt ansøgeren fremsætter begæring herom og betaler det fastsatte gebyr,
skal patentmyndigheden i overensstemmelse med regler, der fastsættes af
økonomi- og erhvervsministeren, foranledige, at ansøgningen nyhedsundersøges
hos en international nyhedsundersøgende myndighed i henhold til
bestemmelserne
i artikel 15, stk. 5, i den i Washington den 19. juni 1970 indgåede
patentsamarbejdstraktat.
§ 10.
I
samme ansøgning må ikke søges patent på to eller flere af hinanden uafhængige
opfindelser.
§ 11.
Søges patent på en opfindelse, som fremgår af en af ansøgeren tidligere
indleveret patentansøgning, der ikke er endeligt afgjort, skal den senere
ansøgning på ansøgerens begæring og på de af økonomi- og erhvervsministeren
fastsatte vilkår anses som indleveret på det tidspunkt, da de akter, hvoraf
opfindelsen fremgår, indkom til patentmyndigheden.
§ 12.
4)
Patent-
og Varemærkestyrelsen kan opfordre ansøgeren til at udpege en i Det
Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) bosat fuldmægtig, som kan repræsentere
ansøgeren i alt vedrørende ansøgningen. Fuldmægtigens navn og adresse skal
indføres i patentregistret.
§ 13.
En
ansøgning om patent må ikke ændres således, at patent søges på noget, som
ikke
fremgik af ansøgningen, da denne blev indleveret.
§ 15.
Har ansøgeren ikke iagttaget de om ansøgningen givne forskrifter, eller
finder
patentmyndigheden, at der af andre grunde er noget til hinder for at
imødekomme
ansøgningen, skal ansøgeren underrettes herom og opfordres til inden en
nærmere
angiven frist at udtale sig eller berigtige ansøgningen. Patentmyndigheden
kan
dog uden at høre ansøgeren foretage de ændringer i sammendraget, som den
finder
nødvendigt.
Stk. 2.
Undlader
ansøgeren inden fristens udløb at afgive den begærede udtalelse eller at
træffe
foranstaltninger til berigtigelse af ansøgningen, henlægges denne. Den i stk.
1
nævnte meddelelse skal indeholde oplysning herom.
Stk. 3.
Behandlingen af
ansøgningen genoptages dog, hvis ansøgeren inden 4 måneder efter udløbet af
den
fastsatte frist fremkommer med sine ytringer eller træffer foranstaltninger
til
berigtigelse af ansøgningen samt betaler det fastsatte genoptagelsesgebyr.
Stk. 4.
Betales der ikke
årsgebyr efter §§ 8, 41 og 42, henlægges ansøgningen uden forudgående
underretning. Behandlingen af en af denne grund henlagt ansøgning kan ikke
genoptages.
§ 16.
Finder patentmyndigheden, også efter at ansøgerens besvarelse er indkommet,
noget til hinder for at imødekomme ansøgningen, og har ansøgeren haft
lejlighed
til at udtale sig om hindringen, skal ansøgningen afslås, medmindre
patentmyndigheden finder grund til på ny at give ansøgeren opfordring som
omhandlet i § 15, stk. 1.
§ 17.
Påstår nogen over for patentmyndigheden, at han og ikke ansøgeren er
berettiget
til opfindelsen, kan patentmyndigheden, hvis den finder spørgsmålet
tvivlsomt,
opfordre ham til inden en nærmere angiven frist at anlægge retssag herom.
Efterkommes opfordringen ikke, kan påstanden lades ude af betragtning ved
afgørelse af patentansøgningen. Underretning herom skal gives i opfordringen.
Stk. 2.
Er der anlagt
sag om retten til en opfindelse, på hvilken der søges patent, kan
behandlingen
af patentansøgningen stilles i bero, indtil retssagen er endeligt afgjort.
§ 18.
Godtgør nogen over for patentmyndigheden, at han og ikke ansøgeren er
berettiget til opfindelsen, skal patentmyndigheden overføre ansøgningen til
ham, såfremt han begærer det. Den, til hvem patentansøgningen således
overføres, skal betale nyt ansøgningsgebyr.
Stk. 2.
Er der fremsat
begæring om overførelse af en patentansøgning, må ansøgningen ikke henlægges,
afslås eller imødekommes, før der er taget endelig stilling til begæringen.
§ 19.
Er
ansøgningen i overensstemmelse med forskrifterne, og er intet fundet til
hinder
for meddelelse af patent, og er det konstateret, at ansøgeren er enig i den
tekst, hvormed patent vil kunne meddeles, sender patentmyndigheden meddelelse
til ansøgeren om, at patent kan meddeles mod betaling af det fastsatte gebyr
for publicering af patentskriftet.
Stk. 2.
Efter at
patentmyndigheden har sendt meddelelse som nævnt i stk. 1, må patentkravene
ikke ændres således, at patentbeskyttelsens omfang udvides.
Stk. 3.
Gebyret for
publicering af patentskriftet skal betales inden 2 måneder efter, at
patentmyndigheden har givet meddelelse efter stk. 1. Sker dette ikke,
henlægges
ansøgningen. Behandlingen genoptages dog, hvis ansøgeren inden 4 måneder
efter
udløbet af fristen betaler gebyret for patentmeddelelse samt det fastsatte
genoptagelsesgebyr.
§ 20.
Når betingelserne i § 19 er opfyldt, skal patentmyndigheden meddele patent og
udfærdige patentbrev. Samtidig bekendtgøres patentmeddelelsen.
Stk. 2.
Patentskrift,
som indeholder beskrivelse, patentkrav og sammendrag, skal kunne fås hos
patentmyndigheden samtidig med patentmeddelelsens bekendtgørelse.
Patentskriftet skal angive patenthaveren og opfinderen.
§ 21.
Enhver er berettiget til over for patentmyndigheden at fremsætte indsigelse
mod
et meddelt patent. Indsigelsen skal være begrundet og være kommet frem til
patentmyndigheden inden 9 måneder fra bekendtgørelsen af patentmeddelelsen.
Med
indsigelsen skal følge det fastsatte gebyr.
Stk. 2.
Indsigelse kan
alene begrundes med, at patentet er meddelt, uanset at
1)
betingelserne i §§ 1
- 2 ikke er opfyldt,
2)
det angår en
opfindelse, som ikke er så tydeligt beskrevet, at en fagmand på grundlag af
beskrivelsen kan udøve den, eller
3)
dets genstand går ud
over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret.
Stk. 3.
Patentmyndigheden bekendtgør, at indsigelse er indleveret.
§ 22.
Fra og med den dag, da patentet meddeles, skal akterne i ansøgningssagen
holdes
tilgængelige for enhver.
Stk. 2.
Når 18 måneder
er forløbet fra ansøgningsdagen eller, hvis der er begæret prioritet i
henhold
til § 6, fra den dag, fra hvilken prioriteten er begæret, skal akterne, selv
om
patent ikke er meddelt, holdes tilgængelige for enhver. Er der truffet
beslutning om henlæggelse eller afslag, må akterne dog ikke holdes
tilgængelige, medmindre ansøgeren begærer genoptagelse, påklager det meddelte
afslag eller i henhold til §§ 72 eller 73 begærer genoprettelse af
rettigheder.
Stk. 3.
På begæring af
ansøgeren skal sagens akter gøres tilgængelige tidligere end foreskrevet i
stk.
1 og 2.
Stk. 4.
Når akterne
bliver tilgængelige i henhold til stk. 2 eller 3, skal bekendtgørelse herom
udfærdiges.
Stk. 5.
Indeholder et
dokument forretningshemmeligheder, som ikke angår en opfindelse, på hvilken
der
søges eller er meddelt patent, kan patentmyndigheden, når særlige grunde
foreligger, på begæring bestemme, at dokumentet helt eller delvis ikke skal
være tilgængeligt. Er sådan begæring indgivet, må dokumentet ikke gøres
tilgængeligt, før afgørelse er truffet, eller i det tidsrum, hvori afgørelsen
kan påklages. Klage har opsættende virkning.
Stk. 6.
Er en prøve af
biologisk materiale deponeret i henhold til § 8 a, har enhver ret til at få
en
prøve af materialet, når akterne bliver tilgængelige i henhold til stk. 1, 2
eller 3. Efter meddelelsen af patent kan udleveringen ske til enhver, der
anmoder herom, uanset om patentet er ophørt eller er kendt ugyldigt. Dette
medfører dog ikke, at en prøve skal udleveres til nogen, som efter
bestemmelser
fastsat i eller i medfør af lov ikke må befatte sig med det deponerede
materiale. En prøve skal heller ikke udleveres til nogen, hvis det på grund
af
materialets farlige egenskaber antages, at være forbundet med åbenbar fare,
at
vedkommende befatter sig med prøven.
Stk. 7.
Uanset stk. 6
kan ansøgeren begære, at udlevering af en prøve i tiden, indtil patent er
meddelt, kun kan ske til en særlig sagkyndig. Hvis en ansøgning er blevet
afslået, tilbagetaget eller anses for tilbagetaget, kan ansøgeren begære, at
en
prøve af det deponerede materiale i 20 år fra patentansøgningens indlevering,
kun må udleveres til en særlig sagkyndig. Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter bestemmelser om fremsættelse af begæring om udlevering, om fristen
for fremsættelse af sådanne begæringer og om, hvem der kan benyttes som
sagkyndig.
Stk. 8.
Begæring om
udlevering af prøven skal fremsættes over for patentmyndigheden og indeholde
en
erklæring om at iagttage de begrænsninger i brugen af prøven, som fremgår af
regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Såfremt prøven skal
udleveres til en særlig sagkyndig, skal erklæringen i stedet afgives af
denne.
§ 23.
Er
indsigelse fremkommet, skal patenthaveren gøres bekendt med indsigelsen og
have
lejlighed til at udtale sig om denne.
Stk. 2.
Patentmyndigheden kan behandle en indsigelse, selv om patentet er ophørt
eller
ophører i henhold til §§ 51, 54 eller 96, selv om indsigelsen tages tilbage,
eller selv om indsigeren afgår ved døden eller mister evnen til at indgå
retshandler.
Stk. 3.
Patentmyndigheden kan erklære patentet ugyldigt eller opretholde det i
uændret
eller ændret form. Hvis patentmyndigheden finder, at patentet kan opretholdes
i
ændret form, og det er konstateret, at patenthaveren er enig heri, ændres
patentskriftet tilsvarende, efter at patenthaveren har betalt det fastsatte
gebyr for publicering heraf. Hos patentmyndigheden skal der kunne fås
eksemplarer af det ændrede patentskrift.
Stk. 4.
Hvis
patenthaveren ikke er enig i opretholdelsen af patentet i ændret form eller
ikke betaler gebyret for publicering af nyt patentskrift rettidigt, erklæres
patentet for ugyldigt.
Stk. 5.
Patentmyndigheden bekendtgør afgørelsen af indsigelsen.
§ 24.
Klage over styrelsens endelige afgørelse af en patentansøgning kan indgives
til
Ankenævnet for Patenter og Varemærker af ansøgeren. Patenthaveren kan klage
til
Ankenævnet for Patenter og Varemærker, når et patent er anset for ugyldigt,
eller hvis Patent- og Varemærkestyrelsen finder, at patentet kan opretholdes
i
ændret form efter indsigelse. Indsigeren kan klage til Ankenævnet for
Patenter
og Varemærker, når et patent opretholdes i uændret form, eller hvis Patent-
og
Varemærkestyrelsen finder, at patentet kan opretholdes i ændret form trods
behørigt fremsat indsigelse. Frafalder indsigeren sin klage, kan klagen
alligevel prøves, når særlige grunde hertil foreligger.
Stk. 2.
Afgørelser,
hvorved en begæring om genoptagelse i henhold til § 15, stk. 3, eller § 19,
stk. 3, er afslået, eller hvorved begæring om overførelse i henhold til § 18
er
imødekommet, kan påklages af ansøgeren. Afgørelser, hvorved en begæring om
overførelse af ansøgningen er afslået, kan påklages af den, der har fremsat
begæringen.
Stk. 3.
Afgørelser,
hvorved begæring i henhold til § 22, stk. 5, er afslået, kan påklages af den,
der har fremsat begæringen.
§ 25.
Klage efter § 24 indgives til Ankenævnet for Patenter og Varemærker senest 2
måneder efter, at styrelsen har givet den pågældende underretning om
afgørelsen. Inden samme frist skal det herfor fastsatte gebyr betales. Sker
dette ikke, skal klagen afvises.
Stk. 2.
Ankenævnets
afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 3.
Søgsmål til
prøvelse af afgørelser truffet af styrelsen, som kan påklages til Ankenævnet
for Patenter og Varemærker, kan ikke indbringes for domstolene, forinden
ankenævnets afgørelse foreligger, jf. dog §§ 52 og 53. Søgsmål til prøvelse
af
afgørelser, hvorved Ankenævnet for Patenter og Varemærker afslår en ansøgning
om patent eller erklærer et patent ugyldigt, skal anlægges inden 2 måneder
efter, at der er givet den pågældende underretning om afgørelsen.
Stk. 4.
Bestemmelsen i §
22, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse med hensyn til dokumenter, der
indkommer til Ankenævnet for Patenter og Varemærker.
§ 26.
Bliver en ansøgning, som er tilgængelig for enhver, endeligt afslået eller
henlagt, skal bekendtgørelse herom udfærdiges.
§ 27.
Meddelte patenter indføres i et patentregister, der føres af
patentmyndigheden.
Kapitel 3
International patentansøgning
§ 28.
Ved international patentansøgning forstås en ansøgning i henhold til den i
Washington den 19. juni 1970 indgåede patentsamarbejdstraktat.
Stk. 2.
International
patentansøgning indleveres til en patentmyndighed eller international
organisation, som i henhold til traktaten og gennemførelsesforskrifterne er
berettiget til at modtage sådan ansøgning (modtagende myndighed). Til
patentmyndigheden her i landet kan en international patentansøgning
indleveres
i overensstemmelse med regler, der fastsættes af økonomi- og
erhvervsministeren.
Ansøgeren skal til patentmyndigheden betale det for ansøgningen fastsatte
gebyr.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
§§ 29-38 finder anvendelse på internationale patentansøgninger, som omfatter
Danmark.
§ 29.
En
international patentansøgning, for hvilken den modtagende myndighed har
fastsat
international indleveringsdag, har samme virkning som en her i landet den
pågældende dag indleveret patentansøgning. Bestemmelsen i § 2, stk. 2, 2.
pkt.,
finder dog kun anvendelse, såfremt ansøgningen er videreført i henhold til §
31.
§ 30.
En
international patentansøgning skal anses for tilbagetaget for så vidt angår
Danmark i de tilfælde, som omhandles i traktatens artikel 24, stk. 1 i og ii.
§ 31.
5)
Ønsker
ansøgeren at videreføre en international ansøgning for Danmark, skal han
inden
31 måneder fra den internationale indleveringsdag, eller hvis prioritet
begæres
fra prioritetsdagen, til patentmyndigheden betale det fastsatte gebyr samt
indlevere en oversættelse til dansk af den internationale ansøgning i det
omfang, som økonomi- og erhvervsministeren fastsætter, eller, såfremt
ansøgningen er affattet på dansk, en genpart af ansøgningen.
Stk. 2.
Såfremt
ansøgeren har betalt det fastsatte gebyr inden de i stk. 1 fastsatte frister,
kan den krævede oversættelse eller genpart indleveres inden en yderligere
frist
på 2 måneder, mod at der betales et fastsat tillægsgebyr inden udløbet af den
yderligere frist.
Stk. 3.
Opfylder
ansøgeren ikke kravene i denne paragraf, skal ansøgningen anses for
tilbagetaget for så vidt angår Danmark.
§ 33.
7)
Når
en international patentansøgning er videreført i henhold til § 31, finder
bestemmelserne i kapitel 2 anvendelse på ansøgningen og dens behandling med
de
afvigelser, der er fastsat i nærværende paragraf og i §§ 34-37. Ansøgningen
må
kun efter ansøgerens begæring optages til behandling forinden udløbet af de
frister, som gælder i henhold til § 31, stk. 1.
Stk. 2.
Bestemmelsen i §
12 kan først bringes til anvendelse fra det tidspunkt, hvor patentmyndigheden
kan optage ansøgningen til behandling.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
§ 22, stk. 2 og 3, finder anvendelse, allerede inden ansøgningen er
videreført,
når ansøgeren har opfyldt sin forpligtelse i henhold til § 31 til at
indlevere
en oversættelse af ansøgningen, eller hvis ansøgningen er affattet på dansk,
når
ansøgeren har indleveret en genpart af den til patentmyndigheden.
Stk. 4.
Ved anvendelsen
af §§ 48, 56 og 60 anses en international patentansøgning at være gjort
tilgængelig for enhver, når den er gjort tilgængelig i henhold til stk. 3.
Stk. 5.
Opfylder
patentansøgningen traktatens krav med hensyn til form og indhold, skal den
godkendes i så henseende.
§ 34.
I
en international patentansøgning må der ikke meddeles patent eller gives
afslag
før efter udløbet af en af økonomi- og erhvervsministeren fastsat frist,
medmindre ansøgeren har givet samtykke til, at ansøgningen afgøres forinden.
§ 35.
Patentmyndigheden må ikke uden ansøgerens samtykke meddele patent i en
international patentansøgning eller offentliggøre den, før den er
offentliggjort af Det Internationale Bureau ved Verdensorganisationen for
Intellektuel Ejendomsret (WIPO) eller der er hengået 20 måneder fra den
internationale indleveringsdag eller, hvis prioritet begæres, fra
prioritetsdagen.
§ 36.
Har en del af en international patentansøgning ikke været genstand for
international nyhedsundersøgelse eller international forberedende
patenterbarhedsprøvning, fordi ansøgningen er blevet anset at omfatte to
eller
flere af hinanden uafhængige opfindelser, og har ansøgeren ikke inden for den
fastsatte frist betalt tillægsgebyr i henhold til traktaten, skal
patentmyndigheden undersøge, om bedømmelsen var rigtig. Findes dette at være
tilfældet, skal den pågældende del af ansøgningen anses for tilbagetaget hos
patentmyndigheden, medmindre ansøgeren betaler det fastsatte gebyr inden 2
måneder efter, at patentmyndigheden har givet ham underretning om udfaldet af
undersøgelsen. Finder patentmyndigheden, at bedømmelsen ikke var rigtig, skal
den fortsætte behandlingen af ansøgningen i dens helhed.
Stk. 2.
Ansøgeren kan
påklage en afgørelse i henhold til stk. 1, hvorved det er antaget, at en
patentansøgning omfatter to eller flere af hinanden uafhængige opfindelser.
Bestemmelserne i § 25, stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Stadfæstes
styrelsens afgørelse, regnes fristen for betaling af gebyr i henhold til stk.
1, 2. pkt., fra den dag, da endelig afgørelse foreligger.
§ 37.
Har en del af en international patentansøgning ikke været genstand for en
international forberedende patenterbarhedsprøvning, fordi ansøgeren efter
krav
fra den internationale prøvningsmyndighed har begrænset patentkravene, skal
den
pågældende del af ansøgningen anses for tilbagetaget hos patentmyndigheden,
medmindre
ansøgeren betaler det fastsatte gebyr inden 2 måneder efter, at
patentmyndigheden har anmodet herom under henvisning til begrænsningen i den
foretagne prøvning.
§ 38.
Har en modtagende myndighed afvist at fastsætte international indleveringsdag
for en international patentansøgning, eller har den besluttet, at ansøgningen
eller en begæring om, at ansøgningen skal omfatte Danmark, skal anses for
tilbagetaget, skal patentmyndigheden på ansøgerens begæring efterprøve
rigtigheden af afgørelsen. Det samme gælder en afgørelse fra Det
Internationale
Bureau, hvorefter en ansøgning skal anses som tilbagetaget.
Stk. 2.
Begæring om
fornyet prøvelse i henhold til stk. 1 skal fremsættes over for Det
Internationale Bureau inden udløbet af en af økonomi- og erhvervsministeren
fastsat frist. Ansøgeren skal inden udløbet af samme frist i det omfang, som
økonomi- og erhvervsministeren fastsætter, indlevere en oversættelse af
ansøgningen til patentmyndigheden samt betale det fastsatte ansøgningsgebyr.
Stk. 3.
Finder
patentmyndigheden, at den modtagende myndigheds eller Det Internationale
Bureaus afgørelse er urigtig, skal patentmyndigheden behandle ansøgningen i
henhold til kapitel 2. Hvis international indleveringsdag ikke er fastsat af
den modtagende myndighed, skal ansøgningen anses for indleveret den dag, som
patentmyndigheden finder burde have været fastsat som international
indleveringsdag. Opfylder ansøgningen traktatens krav med hensyn til form og
indhold, skal den godkendes i så henseende.
Stk. 4.
Bestemmelsen i §
2, stk. 2, 2. pkt., finder anvendelse på ansøgninger, som er optaget til
behandling i henhold til stk. 3, såfremt ansøgningen bliver almindeligt
tilgængelig i henhold til § 22.
Kapitel 6
Licens, overdragelse m.v.
§ 43.
Har patenthaveren givet en anden ret til erhvervsmæssigt at udnytte
opfindelsen
(licens), kan licenshaveren ikke overdrage denne ret til andre, medmindre
andet
måtte være aftalt.
§ 44.
Er
et patent overgået til en anden, er licens givet, er et patent pantsat, er
der
foretaget udlæg i patentet eller er patenthaver taget under
konkursbehandling,
skal dette på begæring indføres i patentregistret.
Stk. 2.
Godtgøres det,
at en registreret licens er ophørt, skal licensen slettes af registret.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
stk. 1 og 2 gælder også for tvangslicens og rettigheder i henhold til § 53,
stk. 2.
Stk. 4.
Søgsmål
vedrørende et patent kan altid anlægges mod den, som i registret er indført
som
patenthaver, og meddelelse fra patentmyndigheden kan sendes til ham.
§ 45.
Hvis en patenteret opfindelse, når der er forløbet 3 år fra patentets
meddelelse og 4 år fra patentansøgningens indlevering, ikke udøves her i
landet
i et rimeligt omfang, kan den, som her i landet vil udøve opfindelsen, opnå
tvangslicens dertil, medmindre der foreligger skellig grund til undladelsen.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan bestemme, at udøvelse i et andet land skal sidestilles
med udøvelse her i landet ved anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Sådan
bestemmelse kan gøres betinget af gensidighed.
§ 46.
Indehaveren af et patent på en opfindelse, hvis udnyttelse er afhængig af et
patent eller en registreret brugsmodel, der tilhører en anden, kan opnå
tvangslicens til udnyttelse af den ved det sidstnævnte patent beskyttede
opfindelse eller den ved brugsmodelregistreringen beskyttede frembringelse,
hvis den førstnævnte opfindelse udgør et vigtigt teknisk fremskridt af
væsentlig økonomisk betydning.
Stk. 2.
Indehaveren af
patentet på den opfindelse eller af den registrerede brugsmodel, til hvis
udnyttelse der er meddelt tvangslicens i medfør af bestemmelsen i stk. 1,
skal
på rimelige vilkår kunne opnå tvangslicens til udnyttelse af den anden
opfindelse.
§ 46 a.
En sortsejer, der ikke kan opnå eller udnytte en plantenyhedsbeskyttelse uden
at krænke et ældre patent, kan ansøge om tvangslicens til udnyttelse af
opfindelsen, hvis tvangslicensen er nødvendig for udnyttelsen af den sort,
der
skal nyhedsbeskyttes, og mod betaling af en rimelig licensafgift.
Tvangslicens
meddeles kun, hvis sortsejeren godtgør, at sorten udgør et vigtigt teknisk
fremskridt af væsentlig økonomisk betydning i forhold til opfindelsen.
Stk. 2.
Har en
patenthaver efter lov om plantenyheder fået tvangslicens til at udnytte en
beskyttet plantenyhed, har sortsejeren ret til på rimelige vilkår at opnå
gensidig licens til udnyttelse af opfindelsen.
§ 47.
Når vigtige almene interesser gør det påkrævet, kan den, der erhvervsmæssigt
vil udnytte en opfindelse, på hvilken en anden har patent, få tvangslicens
hertil.
§ 48.
Den, som, da en patentansøgning blev gjort tilgængelig for enhver, her i
landet
erhvervsmæssigt udnyttede den opfindelse, på hvilken patent søges, kan, hvis
ansøgningen fører til patent, få tvangslicens til udnyttelsen, når ganske
særlige grunde taler herfor, og han ikke havde kendskab til ansøgningen og ej
heller med rimelighed har kunnet skaffe sig sådant kendskab. Sådan ret
tilkommer under tilsvarende forudsætninger også den, som havde truffet
væsentlige foranstaltninger til erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her
i
landet.
Stk. 2.
Sådan
tvangslicens kan omfatte tiden forud for patentets meddelelse.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan bestemme, at udnyttelse i et andet land skal
sidestilles
med udnyttelse her i landet ved anvendelsen af bestemmelsen i stk. 1. Sådan
bestemmelse kan gøres betinget af gensidighed.
§ 49.
Tvangslicens må kun meddeles den, som ikke ved aftale har kunnet opnå licens
på
rimelige vilkår, og som kan antages at være i stand til at udnytte
opfindelsen
på rimelig og forsvarlig måde og i overensstemmelse med licensen.
Stk. 2.
Tvangslicens er
ikke til hinder for, at patenthaveren selv udnytter opfindelsen eller
meddeler
licens til andre.
Stk. 3.
Tvangslicens kan
kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori den udnyttes, eller
hvori
udnyttelsen var tilsigtet. For tvangslicens meddelt efter § 46, stk. 1,
gælder
endvidere, at overdragelse af tvangslicensen skal ske sammen med det patent,
hvis
udnyttelse er afhængig af et patent eller en registreret brugsmodel, der
tilhører en anden.
Stk. 4.
Tvangslicens
vedrørende halvlederteknologi kan kun meddeles til offentlig ikkekommerciel
udnyttelse eller for at bringe en konkurrencebegrænsende adfærd, som er
fastslået ved dom eller administrativ afgørelse, til ophør.
§ 50.
Sø- og Handelsretten i København afgør i første instans, om tvangslicens skal
meddeles og bestemmer ligeledes, i hvilket omfang opfindelsen må udnyttes,
samt
fastsætter vederlaget og de øvrige vilkår for tvangslicensen. For så vidt
forholdene måtte ændre sig væsentligt, kan retten på begæring af hver af
parterne ophæve licensen eller fastsætte nye vilkår for denne.
Kapitel 7
Patentets ophør, administrativ omprøvning m.v.
§ 51.
Betales årsgebyr ikke i overensstemmelse med reglerne i §§ 40, 41 og 42,
bortfalder patentet fra og med begyndelsen af det gebyrår, for hvilket gebyr
ikke er betalt.
§ 52.
Et
patent kan ved dom kendes ugyldigt, hvis
1)
det er meddelt,
uanset at betingelserne i §§ 1 - 2 ikke er opfyldt,
2)
det angår en
opfindelse, som ikke er så tydeligt beskrevet, at en fagmand på grundlag af
beskrivelsen kan udøve den,
3)
dets genstand går ud
over indholdet af ansøgningen, som den blev indleveret, eller
4)
omfanget af
patentbeskyttelsen er blevet udvidet, efter at patentmyndigheden i henhold
til
§ 19, stk. 1, har sendt meddelelse til ansøgeren om, at patent kan meddeles.
Stk. 2.
Et patent kan
dog ikke kendes ugyldigt i sin helhed af den grund, at patenthaveren var blot
delvis berettiget til patentet.
Stk. 3.
Sag kan, bortset
fra de i stk. 4 nævnte tilfælde, rejses af enhver.
Stk. 4.
Sager, som
begrundes med, at patent er meddelt en anden end den, der i henhold til § 1,
er
berettiget hertil, kan alene rejses af den, der påstår sig berettiget til
patentet. Sagen skal rejses inden 1 år efter, at den berettigede har fået
kundskab om patentets meddelelse og de øvrige forhold, på hvilke søgsmålet
støttes. Var patenthaveren i god tro, da patentet blev meddelt, eller da han
erhvervede patentet, kan sagen ikke rejses senere end 3 år efter patentets
meddelelse.
§ 53.
Er
patent meddelt en anden end den, der i henhold til § 1 er berettiget dertil,
skal retten, hvis der nedlægges påstand derom af den berettigede, overføre
patentet til denne. Bestemmelserne i § 52, stk. 4, om tidspunktet for sagens
anlæg finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Den, hvem
patentet frakendes, er, når han i god tro her i landet erhvervsmæssigt har
udnyttet opfindelsen eller truffet væsentlige foranstaltninger hertil,
berettiget
til mod rimeligt vederlag og i øvrigt på rimelige vilkår at fortsætte den
påbegyndte eller iværksætte den planlagte udnyttelse med bibeholdelse af
dennes
almindelige karakter. Sådan ret tilkommer under samme forudsætninger også
indehavere af registrerede licensrettigheder.
Stk. 3.
Rettigheder i
henhold til stk. 2 kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori
de
udnyttes, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
§ 53 a.
8)
Sag
om ugyldigkendelse, som rejses, mens en indsigelse i henhold til § 21 ikke er
færdigbehandlet af patentmyndigheden, kan af retten stilles i bero, indtil
der
er truffet endelig afgørelse af patentmyndigheden.
§ 53 b.
9)
Enhver
kan over for patentmyndigheden fremsætte begæring om, at et patent, der er
meddelt af patentmyndigheden eller er meddelt med virkning for Danmark efter
§
75, omprøves.
Stk. 2.
Begæring efter
stk. 1 kan ikke indleveres, så længe indsigelse endnu kan fremsættes, eller
så
længe en indsigelsessag ikke er endeligt afgjort. Hvis en sag ved domstolene
vedrørende et patent ikke er endeligt afgjort, kan der ikke fremsættes en
begæring efter stk. 1 vedrørende det pågældende patent.
Stk. 3.
Rejses sag ved
domstolene om et patent, inden der er truffet endelig afgørelse om en
begæring
efter stk. 1 vedrørende samme patent, skal patentmyndigheden stille
behandlingen af begæringen i bero, indtil sagen er endeligt afgjort,
medmindre
begæringen er fremsat af patenthaveren.
Stk. 4.
Er begæring om
omprøvning indleveret, skal patenthaveren gøres bekendt hermed og have
lejlighed til at udtale sig om denne. Patentmyndigheden bekendtgør, at
begæring
om omprøvning er indleveret.
Stk. 5.
Patentmyndigheden kan behandle en begæring om omprøvning, selv om patentet er
ophørt eller ophører i henhold til §§ 51, 54 eller 96. Patentmyndigheden kan
ligeledes behandle begæringen, selv om begæringen tages tilbage, eller selv
om
den, der har begæret omprøvningen, afgår ved døden eller mister evnen til at
indgå retshandler.
Stk. 6.
Med begæringen
om administrativ omprøvning efter stk. 1 skal følge det fastsatte gebyr.
§ 53 c.
Begæring om omprøvning fra andre end patenthaveren kan alene støttes på de
ugyldighedsgrunde, der er nævnt i § 52, stk. 1.
Stk. 2.
Patentmyndigheden kan erklære patentet ugyldigt eller opretholde det i ændret
eller uændret form. Patentmyndigheden undersøger, om begæringen kan
imødekommes, og hvis begæringen kan imødekommes, om de grunde, der er nævnt i
§
52, stk. 1, er til hinder for, at patentet opretholdes i ændret form.
§ 53 d.
Hvis en begæring fra andre end patenthaveren ikke kan imødekommes, afslås
begæringen, og patentet opretholdes i uændret form.
Stk. 2.
Kan begæringen
imødekommes, men kan patentet ikke opretholdes i ændret form, erklærer
patentmyndigheden patentet for ugyldigt. Kan patentet opretholdes i ændret
form, ændres patentet tilsvarende, såfremt patenthaveren er enig i den
ændrede
formulering, som patentmyndigheden vil give patentet. Er patenthaveren ikke
enig i den ændrede formulering, erklæres patentet for ugyldigt.
Stk. 3.
Når der er
truffet afgørelse om at opretholde patentet i ændret form, skal patenthaveren
betale det fastsatte gebyr for publicering af nyt patentskrift inden for den
fastsatte frist. Betales gebyret ikke rettidigt, erklæres patentet for
ugyldigt.
Stk. 4.
Patentmyndigheden bekendtgør afgørelsen af en administrativ omprøvning.
§ 53 e.
10)
Patenthaveren selv kan på de i § 53 b, stk. 2
og 6, anførte betingelser begære sit patent begrænset ved ændring af
beskrivelsen, kravene eller tegningerne.
Stk. 2.
Patentmyndigheden undersøger da, om de grunde, der er nævnt i § 52, stk. 1,
er
til hinder for at opretholde patentet i den ændrede form, patenthaveren
ønsker.
Kan den begærede begrænsning herefter godkendes, ændres patentet i
overensstemmelse hermed, og § 53 d, stk. 3 og 4, finder da tilsvarende
anvendelse, dog at patentet ophæves, såfremt gebyret for publicering af nyt
patentskrift ikke betales rettidigt.
Stk. 3.
Hvis patentet
derimod ikke kan opretholdes i den begærede begrænsede form, skal begæringen
om
begrænsning afslås.
§ 53 f.
Hvis et patent er ændret i henhold til §§ 53 d eller 53 e, skal der fra det
tidspunkt, hvor der sker bekendtgørelse ifølge § 53 d, stk. 4, hos
patentmyndigheden kunne fås eksemplarer af det nye patentskrift med
beskrivelse, tegninger og patentkrav i den ændrede form.
§ 54.
Giver patenthaveren over for patentmyndigheden afkald på patentet, skal
patentmyndigheden erklære patentet for ophævet.
Stk. 2.
Er der rejst
søgsmål om overførelse af patent, kan patentet ikke erklæres ophævet, før
søgsmålet er endeligt afgjort.
§ 55.
Når et patent er bortfaldet eller erklæret ophævet eller ved endelig dom
erklæret ugyldigt eller overført til en anden, skal patentmyndigheden
udfærdige
bekendtgørelse herom.
§ 55 a.
Hvis et patent erklæres helt eller delvis ugyldigt, anses patentet, i det
omfang det er blevet erklæret ugyldigt, allerede fra den dag,
patentansøgningen
blev indleveret, ikke at have haft de virkninger, der er angivet i § 3. Hvis
et
patent er begrænset på begæring af patenthaveren, har ændringen først
virkning
fra den dag, meddelelse herom bekendtgøres.
Kapitel 9
Straf- og erstatningsansvar m.v.
§ 57.
11)
Gør nogen indgreb i den eneret, som patent
medfører (patentindgreb), og sker dette forsætligt, straffes den pågældende
med
bøde. Under skærpende omstændigheder, herunder navnlig hvis der ved
overtrædelsen tilsigtes en betydelig og åbenbar retsstridig vinding, kan
straffen stige til fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Stk. 3.
Overtrædelser
påtales af den forurettede. Dog påtales overtrædelser, som omfattes af stk.
1,
2. pkt., af det offentlige, når den forurettede anmoder herom.
§ 58.
Den, som forsætligt eller uagtsomt begår patentindgreb, er pligtig at udrede
rimeligt vederlag for udnyttelsen af opfindelsen samt erstatning for den
yderligere skade, som indgrebet måtte have medført.
Stk. 2.
Begår nogen
patentindgreb, uden at det sker forsætligt eller uagtsomt, er han, om og i
det
omfang det skønnes rimeligt, pligtig at udrede vederlag og erstatning efter
bestemmelserne i stk. 1.
§ 59.
Foreligger patentindgreb, kan retten i den udstrækning, det skønnes rimeligt,
efter påstand træffe bestemmelser til forebyggelse af misbrug af produkter,
der
er fremstillet i henhold til den patenterede opfindelse eller af apparat,
redskab eller andet, hvis anvendelse ville indebære patentindgreb. Det kan
således bestemmes, at genstanden skal ændres på nærmere angivet måde eller
tilintetgøres eller, hvor det drejer sig om en patentbeskyttet genstand,
udleveres til den forurettede mod vederlag. Dette gælder dog ikke over for
den,
som i god tro har erhvervet den pågældende genstand eller erhvervet
rettigheder
herover, og som ikke selv har begået patentindgreb.
Stk. 2.
Når ganske
særlige grunde dertil foreligger, kan retten uanset bestemmelsen i stk. 1
efter
påstand meddele tilladelse til at råde over de i stk. 1 nævnte produkter,
apparater, redskaber og andet i patentets gyldighedstid eller en del af denne
mod rimeligt vederlag og i øvrigt på rimelige vilkår.
§ 60.
Udnytter nogen uhjemlet erhvervsmæssigt en opfindelse, efter at akterne i
ansøgningssagen er gjort tilgængelige for enhver, og fører ansøgningen til
patent, finder bestemmelserne om patentindgreb bortset fra § 57 tilsvarende
anvendelse. I tiden, indtil patent er meddelt, omfatter patentbeskyttelsen
kun
det, som fremgår såvel af patentkravene, som de forelå, da ansøgningen blev
almindeligt tilgængelig, som af patentet, som det er meddelt eller er
opretholdt i ændret affattelse efter § 23, stk. 3.
Stk. 2.
Den pågældende
er kun pligtig i det i § 58, stk. 2, angivne omfang at udrede erstatning for
skade som følge af indgreb, der er sket før bekendtgørelsen om patentets
meddelelse efter § 20.
Stk. 3.
Forældelse af
erstatningskrav efter stk. 1 indtræder tidligst 1 år efter patentets
meddelelse.
§ 61.
I
sager om patentindgreb kan kun gøres gældende, at patentet er ugyldigt,
dersom
påstand om, at patentet kendes ugyldigt, nedlægges over for patenthaveren,
eventuelt efter at denne er tilstævnet efter reglerne i § 63, stk. 4. Kendes
patentet ugyldigt, kommer bestemmelserne i §§ 57-60 ikke til anvendelse.
§ 62.
Den, som i de i § 56 nævnte tilfælde undlader at efterkomme, hvad der
påhviler
ham, eller giver urigtig oplysning, straffes med bøde, for så vidt ikke
strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, og er pligtig at
erstatte
derved forvoldt skade i det omfang, dette skønnes rimeligt.
Stk. 2.
Bestemmelserne i
§ 57, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 63.
Den, der anlægger sag om et patents ugyldighed, om overførelse af patent
eller
om tvangslicens, skal samtidig meddele dette til patentmyndigheden og i
anbefalet postforsendelse give meddelelse om sagsanlægget til enhver i
patentregistret indført licenshaver, hvis adresse er angivet i registret.
Den,
der begærer et patent omprøvet administrativt, skal samtidig hermed give de
nævnte licenshavere meddelelse herom. En licenshaver, der vil anlægge sag om
indgreb i patentet, skal på tilsvarende måde give meddelelse herom til
patenthaveren, hvis dennes adresse er angivet i registret.
Stk. 2.
Dokumenterer
sagsøgeren, eller den, der har begæret administrativ omprøvning, ikke på
sagens
første tægtedag eller ved begæring om omprøvning ved dennes indlevering, at
meddelelse efter stk. 1, har fundet sted, kan retten eller ved begæring af
omprøvning patentmyndigheden fastsætte en frist til opfyldelse af
betingelserne
i stk. 1. Oversiddes den fastsatte frist, afvises sagen.
Stk. 3.
I sager om
patentindgreb, anlagt af patenthaveren, skal sagsøgte give meddelelse efter
reglerne i stk. 1 til patentmyndigheden og registrerede licenshavere, såfremt
han vil nedlægge påstand om, at patentet kendes ugyldigt. Bestemmelsen i stk.
2
finder tilsvarende anvendelse, således at påstanden om, at patentet kendes
ugyldigt, afvises, hvis den fastsatte frist oversiddes.
Stk. 4.
I sager om
patentindgreb, anlagt af en licenshaver, kan sagsøgte tilstævne patenthaveren
uden hensyn til dennes værneting for over for ham at nedlægge påstand om, at
patentet kendes ugyldigt. Bestemmelserne i retsplejelovens kap. 34 finder
tilsvarende anvendelse.
§ 64.
Nedennævnte søgsmål skal anlægges ved landsret i første instans:
1)
søgsmål vedrørende
retten til en opfindelse, der er genstand for ansøgning om patent,
2)
søgsmål om meddelelse
af patent, jf. § 25, stk. 3,
3)
søgsmål om et patents
ugyldighed eller om overførelse af patent, jf. §§ 52 og 53, samt om
rettigheder
i henhold til § 53, stk. 2,
4)
søgsmål om
rettigheder i henhold til § 4 og § 74, stk. 2,
5)
søgsmål vedrørende
patentindgreb samt
6)
søgsmål om
overdragelse af patent og sager vedrørende frivillig licens.
Stk. 2.
Ansøgere og
patenthavere, der ikke er bosat her i landet, anses i sager, der anlægges
efter
denne lov, for at have hjemting i København.
§ 64 a.
Hvis et patents genstand er en fremgangsmåde til fremstilling af et nyt
produkt,
betragtes samme produkt, når det er fremstillet af en anden person end
patenthaveren, som fremstillet ved den patenterede fremgangsmåde, medmindre
det
modsatte bevises.
Stk. 2.
I forbindelse
med bevisførelsen for det modsatte skal sagsøgtes berettigede interesse i at
beskytte sine fabrikations- og forretningshemmeligheder tilgodeses.
§ 65.
Udskrift af domme i de i §§ 50 og 64, stk. 1, omhandlede sager tilstilles
patentmyndigheden ved rettens foranstaltning.
Kapitel 10
Forskellige bestemmelser
§ 66.
12)
Patent- og Varemærkestyrelsen kan opfordre
patenthaver til at udpege en i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
(EØS)
bosat fuldmægtig, som på patenthaverens vegne kan modtage forkyndelser og
andre
meddelelser vedrørende patentet. Fuldmægtigens navn og adresse skal indføres
i
patentregistret.
§ 67.
Klage over styrelsens afgørelser i medfør af §§ 44, 53 d, 53 e, 72, stk. 1 og
2, 73 samt 96 kan af ansøgeren, patenthaveren eller den, der har begæret
administrativ omprøvning eller patentets ophør, indgives til Ankenævnet for
Patenter og Varemærker senest 2 måneder efter, at der er givet vedkommende
underretning om afgørelsen. Andre, der har interesse i den pågældende
afgørelse, kan senest 2 måneder efter, at afgørelsen er bekendtgjort, indgive
tilsvarende klage.
Stk. 2.
Inden den i stk.
1 nævnte frist skal det for klagen fastsatte gebyr betales. Sker dette ikke,
skal klagen afvises.
Stk. 3.
Bestemmelserne i
§ 25, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
§ 68.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter størrelsen m.v. af de i loven
omhandlede gebyrer samt gebyrer for ekspedition m.v.
Stk. 2.
For så vidt
angår årsgebyrer kan økonomi- og erhvervsministeren bestemme, at et eller
flere
af de første gebyrår skal være gebyrfrie.
§ 69.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om patentansøgninger
og deres behandling, om behandling af indsigelser, om administrativ
omprøvning,
om genoprettelse, om afkald på patent, om patentregistrets indretning og
førelse, om Patenttidendes udgivelse og indhold, om udveksling af
elektroniske
data med patentmyndigheden samt om styrelsens forretningsgang. Det kan
herunder
bestemmes, at patentmyndighedens journaler over indkomne ansøgninger skal
være
tilgængelige for enhver. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler til bestemmelse af, hvilke dage der betragtes som lukkedage for
patentmyndigheden.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan bestemme, at patentmyndigheden på begæring af et andet
lands myndighed kan give denne oplysning om behandlingen af her indleverede
patentansøgninger, samt at patentmyndigheden ved afgørelsen af, om
betingelserne for patenterbarhed foreligger, kan godtage nyhedsundersøgelser,
som i denne henseende har fundet sted ved tilsvarende myndighed i et andet
land
eller ved en international institution.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan endvidere bestemme, at ansøgere, der i et land har
indgivet en tilsvarende ansøgning om patent, på begæring af patentmyndigheden
og inden for en af denne fastsat frist skal give oplysning om det resultat af
undersøgelsen af opfindelsens patenterbarhed, der er meddelt ham af
vedkommende
lands patentmyndighed, samt fremsende genpart af skriftvekslingen med denne.
Oplysningspligt kan dog ikke foreskrives for så vidt angår sådan i kapitel 3
omhandlet patentansøgning, som har været genstand for international
forberedende patenterbarhedsprøvning, om hvilken der er indleveret rapport
til
patentmyndigheden.
§ 70.
På
opfindelser, der vedrører krigsmateriel eller fremgangsmåder til fremstilling
af krigsmateriel, kan der meddeles hemmeligt patent i overensstemmelse med de
herom givne særlige regler.
§ 71.
13)
Patent- og Varemærkestyrelsen kan efter
anmodning påtage sig at løse særlige opgaver, der har karakter af teknologisk
service.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter regler om denne service, om betalingen herfor
samt om betalingen af gebyr for rykkerskrivelser ved for sen betaling.
Stk. 3.
Lov om
offentlighed i forvaltningen gælder, bortset fra § 4, stk. 2, ikke for de
opgaver, der er nævnt i stk. 1.
§ 72.
14)
Vil en patentansøger eller patenthaver lide
retstab, fordi han ikke har overholdt en i denne lov eller med hjemmel heri
over for patentmyndigheden fastsat frist, men har han udvist al den omhu, som
med rimelighed kunne kræves af ham, skal patentmyndigheden på begæring
genoprette rettighederne. Begæringen skal indgives til patentmyndigheden
inden
2 måneder efter, at den hindring, som bevirkede fristoverskridelsen, er
bortfaldet, dog senest 1 år efter fristens udløb. Inden for samme frister
skal
han foretage den undladte handling og betale det for genoprettelse fastsatte
gebyr.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 1 finder anvendelse på den i § 6, stk. 1, nævnte frist,
hvis en patentansøger i en efterfølgende ansøgning begærer genoprettelse af
sin
prioritet inden 2 måneder fra udløbet af den i § 6, stk. 1, nævnte
frist.
§ 73.
Har ansøgeren i de i § 31 nævnte tilfælde benyttet forsendelse med post, og
fremkommer forsendelsen ikke rettidigt, men træffes foranstaltningen inden 2
måneder efter, at ansøgeren indså eller burde have indset, at fristen var
overskredet, og senest 1 år efter fristens udløb, skal patentmyndigheden
genoprette rettighederne, såfremt
1)
postforbindelserne
har været afbrudt inden for de sidste 10 dage forud for fristens udløb på
grund
af krig, revolution, borgerlige uroligheder, strejke, naturkatastrofe eller
anden lignende omstændighed på det sted, hvor afsenderen har sin virksomhed
eller
opholder sig, og forsendelsen er afsendt til patentmyndigheden inden 5 dage
efter, at postforbindelserne er genoptaget, eller
2)
forsendelsen har
været afsendt rekommanderet til patentmyndigheden senest 5 dage før fristens
udløb, dog kun hvis forsendelsen har været sendt som luftpost, hvor dette har
været muligt, eller hvis afsenderen har haft grund til at antage, at
forsendelsen ved befordring med almindelig post ville være modtaget senest 2
dage fra afsendelsesdagen.
Stk. 2.
Ønsker
patentansøgeren rettighederne genoprettet i henhold til stk. 1, skal han
inden
den nævnte frists udløb indgive begæring herom til patentmyndigheden.
§ 74.
Når en begæring i henhold til §§ 72 eller 73 er imødekommet, og en
patentansøgning, der er henlagt eller afslået efter, at den er blevet
tilgængelig for enhver, som følge deraf skal optages til fortsat behandling,
eller et bortfaldet patent skal anses for opretholdt, skal der udfærdiges
bekendtgørelse herom.
Stk. 2.
Den, som, efter
at den fastsatte frist for genoptagelse af en henlagt ansøgning er udløbet,
eller efter at ansøgningen er afslået, eller efter at patentets bortfald er
bekendtgjort, men inden bekendtgørelse i henhold til stk. 1 er udfærdiget, i
god tro har påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet
eller har truffet væsentlige foranstaltninger hertil kan fortsætte
udnyttelsen
med bibeholdelse af dennes almindelige karakter.
Stk. 3.
Den i stk. 2
omhandlede ret kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori den
er
opstået, eller hvori udnyttelsen var tilsigtet.
§ 74 a.
Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til
Patent- og Varemærkestyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om
klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for højere
administrativ
myndighed.
Kapitel 10 A
Europæisk patent
§ 75.
Ved europæisk patent forstås et patent, der er meddelt af Den Europæiske
Patentmyndighed i henhold til den i München den 5. oktober 1973 indgåede
europæiske patentkonvention. Ved europæisk patentansøgning forstås en
ansøgning
i henhold til denne konvention.
Stk. 2.
Der kan meddeles
europæisk patent for Danmark.
Stk. 3.
Ansøgning om
europæisk patent indleveres til Den Europæiske Patentmyndighed, jf. dog de i
§
70 nævnte bestemmelser om hemmeligt patent. Ansøgning om europæisk patent kan
også indleveres til patentmyndigheden her i landet, der videresender den til
Den Europæiske Patentmyndighed. De i konventionens artikel 76 nævnte
ansøgninger kan kun indleveres til Den Europæiske Patentmyndighed.
Stk. 4.
Bestemmelserne i
§§ 76-90 finder anvendelse på europæisk patent for Danmark og på europæisk
patentansøgning, som omfatter Danmark.
§ 76.
Europæisk patent anses for meddelt, når Den Europæiske Patentmyndighed har
bekendtgjort sin afgørelse herom. Det har samme virkning som patent meddelt
af
patentmyndigheden her i landet og er undergivet samme bestemmelser som sådant
patent, medmindre andet fremgår af §§ 77-90.
§ 77.
15)
Et europæisk patent har kun virkning her i
landet, såfremt ansøgeren inden for den fastsatte frist til patentmyndigheden
her i landet indleverer en oversættelse til dansk af den tekst, med hvilken
patentet ifølge Den Europæiske Patentmyndigheds meddelelse til ansøgeren
agtes
meddelt, og ansøgeren inden for samme frist betaler det fastsatte gebyr for
publiceringen heraf. Træffer Den Europæiske Patentmyndighed afgørelse om
opretholdelse af et europæisk patent i ændret affattelse, gælder dette også
den
således ændrede affattelse.
Stk. 2.
Oversættelsen
skal holdes tilgængelig for enhver. Er den europæiske patentansøgning endnu
ikke offentliggjort af Den Europæiske Patentmyndighed, holdes oversættelsen
dog
først tilgængelig fra denne offentliggørelse.
Stk. 3.
Når oversættelse
er indleveret og gebyr betalt og Den Europæiske Patentmyndighed har
bekendtgjort sin afgørelse om at imødekomme patentansøgningen eller om at
opretholde det europæiske patent i ændret affattelse, skal patentmyndigheden
her i landet udfærdige bekendtgørelse herom. Eksemplarer af oversættelsen
skal
snarest derefter kunne fås hos patentmyndigheden.
§ 78.
16)
Bestemmelserne i § 72, stk. 1, gælder også
indlevering af oversættelse og betaling af gebyr i henhold til § 77, stk. 1.
Stk. 2.
Bestemmes det i
henhold til § 72, at indlevering af oversættelse og betaling af gebyr som
nævnt
i § 77, stk. 1, skal anses for rettidig indlevering, skal patentmyndigheden
her
i landet udfærdige bekendtgørelse herom.
Stk. 3.
Den, som, efter
at den i § 77, stk. 1, fastsatte frist er udløbet, men inden bekendtgørelse i
henhold til stk. 2 er udfærdiget, i god tro har påbegyndt erhvervsmæssig
udnyttelse af opfindelsen her i landet eller har truffet væsentlige
foranstaltninger hertil, har ret som anført i § 74, stk. 2 og 3.
§ 79.
Bestemmelsen i § 52, stk. 1, nr. 4, gælder for europæiske patenter, såfremt
udvidelse er sket efter, at patentet er meddelt.
§ 80.
Ophæver Den Europæiske Patentmyndighed helt eller delvis et europæisk patent,
skal dette have virkning, som om patentet i tilsvarende omfang er kendt
ugyldigt her i landet. Patentmyndigheden her i landet skal udfærdige
bekendtgørelse om ophævelsen.
§ 81.
For et europæisk patent skal der betales årsgebyr til patentmyndigheden her i
landet for hvert gebyrår efter det år, i hvilket Den Europæiske
Patentmyndighed
har bekendtgjort sin afgørelse om at imødekomme patentansøgningen.
Stk. 2.
Betales der ikke
årsgebyr for det europæiske patent i overensstemmelse med stk. 1, jf. § 41,
finder § 51 tilsvarende anvendelse. For så vidt angår det første årsgebyr,
forfalder dette dog først 3 måneder fra den dag, patentet er meddelt.
§ 82.
En
europæisk patentansøgning, for hvilken Den Europæiske Patentmyndighed har
fastsat indleveringsdag, har fra denne dag samme virkning her i landet som en
her indleveret ansøgning. Har ansøgningen i henhold til den europæiske
patentkonvention prioritet fra en tidligere dag end indleveringsdagen, gælder
denne prioritet også her i landet.
Stk. 2.
En europæisk
patentansøgning skal anses for omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt., når
designeringsafgiften for Danmark er betalt i henhold til artikel 79, stk. 2,
i
den Europæiske Patentkonvention. Det samme gælder offentliggørelse i henhold
til konventionens artikel 158, stk. 1, såfremt denne af Den Europæiske
Patentmyndighed sidestilles med offentliggørelse i henhold til artikel 93.
§ 83.
Når en europæisk patentansøgning er blevet offentliggjort i henhold til den
europæiske patentkonvention, og ansøgeren til patentmyndigheden her i landet
har indleveret en oversættelse til dansk af patentkravene i den således
offentliggjorte ansøgning, skal patentmyndigheden her i landet holde
oversættelsen tilgængelig for enhver og udfærdige bekendtgørelse herom.
Stk. 2.
Udnytter nogen
uhjemlet erhvervsmæssigt en opfindelse, som er genstand for en europæisk
patentansøgning, efter at bekendtgørelse er udfærdiget i henhold til stk. 1,
og
fører ansøgningen til patent for Danmark, gælder bestemmelserne om
patentindgreb. I sådanne tilfælde omfatter patentbeskyttelsen dog kun det,
som
fremgår såvel af de offentliggjorte patentkrav som af patentkravene i henhold
til patentet. § 57 gælder dog ikke, ligesom den pågældende kun er pligtig at
udrede erstatning for skade i det i § 58, stk. 2, angivne omfang.
Stk. 3.
Forældelse af
erstatningskrav efter stk.2 indtræder tidligst 1 år efter, at
indsigelsesfristen for det europæiske patent er udløbet, eller efter at Den
Europæiske Patentmyndighed har besluttet at opretholde patentet.
§ 84.
Tilbagetages en europæisk ansøgning eller en begæring om, at den skal omfatte
Danmark, eller skal ansøgningen eller begæringen i henhold til den europæiske
patentkonvention anses for tilbagetaget, og genoptages ansøgningen ikke i
henhold til konventionens artikel 121, har dette samme virkning som
tilbagetagelse af en ansøgning hos patentmyndigheden her i landet.
Stk. 2.
Såfremt en
europæisk patentansøgning er afslået, har dette samme virkning, som om
ansøgningen var afslået af patentmyndigheden her i landet.
§ 85.
Stemmer de i §§ 77 eller 83 nævnte oversættelser ikke overens med teksten på
det sprog, som har været behandlingssproget ved Den Europæiske
Patentmyndighed,
omfatter patentbeskyttelsen alene det, som fremgår af begge tekster.
Stk. 2.
I sager om
ugyldighed skal alene teksten på behandlingssproget være afgørende.
§ 86.
Indleverer ansøgeren eller patenthaveren til patentmyndigheden her i landet
en
rettelse af den i § 77 nævnte oversættelse, og betaler han det for
publicering
fastsatte gebyr, skal den rettede oversættelse træde i stedet for den
tidligere
indleverede. Den rettede oversættelse skal holdes tilgængelig for enhver,
såfremt den oprindelige oversættelse er tilgængelig. Når en sådan rettelse er
indleveret og gebyr er betalt rettidigt, udfærdiger patentmyndigheden her i
landet bekendtgørelse om rettelsen, såfremt den oprindelige oversættelse er
tilgængelig. Eksemplarer af oversættelsen skal snarest derefter kunne fås hos
patentmyndigheden her i landet.
Stk. 2.
Indleverer
ansøgeren en rettelse af den i § 83 nævnte oversættelse, udfærdiger
patentmyndigheden her i landet bekendtgørelse herom og holder den rettede
oversættelse tilgængelig for enhver. Når bekendtgørelsen er udfærdiget,
træder
den rettede oversættelse i stedet for den oprindelige.
Stk. 3.
Den, som, da den
rettede oversættelse fik gyldighed, i god tro erhvervsmæssigt udnyttede
opfindelsen her i landet på en måde, som ifølge den tidligere oversættelse
ikke
udgjorde indgreb i ansøgerens eller patenthaverens ret, eller har truffet
væsentlige foranstaltninger hertil har ret som anført i § 74, stk. 2 og 3.
§ 87.
Genopretter Den Europæiske Patentmyndighed rettighederne for en patenthaver
eller patentansøger, som ikke har overholdt en frist, gælder denne afgørelse
også her i landet.
Stk. 2.
Den, som, efter
at tab af rettigheder er indtrådt, men inden Den Europæiske Patentmyndighed
har
genoprettet rettighederne og udfærdiget bekendtgørelse herom, i god tro har
påbegyndt erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelsen her i landet eller har
truffet væsentlige foranstaltninger hertil, har ret som anført i § 74, stk. 2
og 3.
§ 88.
Anses en europæisk patentansøgning, som er indleveret til en national
patentmyndighed, som tilbagetaget som følge af, at Den Europæiske
Patentmyndighed ikke inden for den fastsatte frist har modtaget ansøgningen,
skal patentmyndigheden på ansøgerens begæring anse den for konverteret til en
ansøgning om patent her i landet, såfremt
1)
begæringen fremsættes
over for den nationale myndighed, som modtog ansøgningen, inden 3 måneder
efter, at der er givet ansøgeren underretning om, at ansøgningen anses for
tilbagetaget,
2)
begæringen indkommer
til patentmyndigheden her i landet inden 20 måneder fra den dag, ansøgningen
blev indleveret eller, hvis prioritet er begæret, fra prioritetsdagen og
3)
ansøgeren inden for
en af økonomi- og erhvervsministeren fastsat frist betaler det fastsatte
ansøgningsgebyr og indleverer en oversættelse af ansøgningen til dansk.
Stk. 2.
Opfylder
patentansøgeren den europæiske patentkonventions krav med hensyn til
ansøgningens form, skal den godkendes i så henseende.
§ 89.
Bestemmelserne i den europæiske patentkonventions artikler 9, 60, 126 og 131
samt i den til konventionen knyttede protokol om retternes kompetence og
anerkendelse af afgørelser om retten til at få meddelt et europæisk patent
(anerkendelsesprotokollen) gælder her i landet.
§ 89 a.
Denne lovs bestemmelser om deponering af biologisk materiale finder ikke
anvendelse på europæiske patenter.
§ 90.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler til gennemførelse af
den europæiske patentkonvention og til gennemførelse af bestemmelserne i
dette
kapitel.