Bekendtgørelse om
radioaktive lægemidler
1)
I medfør af §§ 5, 6, 34 nr. 4, 57 og 104, stk. 2
i lov nr. 1180 af 12. december 2005 om lægemidler, fastsættes:
§ 1.
Ved
et radioaktivt lægemiddel forstås et lægemiddel, der færdigt til brug
indeholder
en eller flere radioaktive isotoper (
radionuklider
)
til medicinsk brug. Et radioaktivt lægemiddel kan fremtræde som
1)
ethvert lægemiddel,
der i brugsklar form indeholder en eller flere
radionuklider
(radioaktive isotoper), der er tilsat til medicinske formål (radioaktive
lægemidler),
2)
ethvert system
omfattende et fastgjort
moderradionuklid, hvorfra der
produceres et
datterradionukleid, der skal frigøres
ved
eluering
eller en anden metode, og anvendes i et
radioaktivt lægemiddel (
radionuklidgenerator
),
3)
enhver tilberedning,
der skal
rekonstitueres
eller kombineres med
radionuklider
i det færdige radioaktive lægemiddel,
sædvanligvis forud for dets indgift (radiofarmaceutisk
præparationssæt
),
eller
4)
ethvert andet
radionuklid
til radioaktiv mærkning af et andet stof forud
for dets indgift (radiofarmaceutisk mærkningsopløsning).
Stk. 2.
Lægemiddelstyrelsen kan bestemme, at lægemidler, der alene anvendes i
forbindelse med radioaktive lægemidler, skal behandles efter reglerne om
radioaktive lægemidler.
Stk. 3.
Det
påhviler Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen at føre kontrol med
radioaktive lægemidler efter bekendtgørelsens bestemmelser.
Stk. 4.
Undtaget
fra bekendtgørelsens bestemmelser er lukkede radioaktive kilder samt de i
naturen
forekommende radioaktive stoffer, såfremt indholdet af
radionuklider
ikke er større end ved stoffets naturlige forekomst.
§ 2.
Strålebeskyttelse i forbindelse med radioaktive lægemidler er omfattet af
Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om anvendelse af åbne radioaktive kilder på
sygehuse, laboratorier mv.
§ 3.
Håndtering af radioaktive lægemidler er omfattet af Lægemiddelstyrelsens
bekendtgørelse om indkøb og håndtering af radioaktive lægemidler på sygehuse,
laboratorier mv.
§ 4.
Radioaktive lægemidler er ikke omfattet af § 60 i lov om lægemidler.
Stk. 2.
Radioaktive
lægemidler må ikke forhandles eller udleveres til patienten.
Stk. 3.
Radioaktive
lægemidler, der er optaget i Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser må kun
forhandles
eller udleveres enten fra Isotop Agenturet eller fra producent, importør
eller
engrosforhandler.
Stk. 4.
Er et
radioaktivt lægemiddel ikke optaget i Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser, må
forhandling
eller udlevering kun ske gennem Isotop Agenturet eller en forhandler, som
Lægemiddelstyrelsen bemyndiger hertil. Lægemiddelstyrelsen kan stille særlige
vilkår for forhandling eller udlevering efter 1. punktum.
§ 5.
Lægemiddelstyrelsen skal underrettes om priser på godkendte radioaktive
lægemidler m.m. og ændringer heri, senest 14 dage før de skal træde i kraft.
Stk. 2.
Lægemiddelstyrelsen fastsætter i hvilken form de nævnte priser skal opgives.
Stk. 3.
Lægemiddelstyrelsens anvendelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger
indebærer ikke nogen godkendelse af priserne.
§ 6.
Prisen for radioaktive lægemidler m.m., der forhandles eller udleveres gennem
Isotop Agenturet, jf. § 4, stk. 4, beregnes efter regler, der
godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra
Lægemiddelstyrelsen.
§ 7.
Udover at opfylde de krav der følger af bekendtgørelse om
markedsføringstilladelser
samt § 7 i lov om lægemidler skal følgende betingelser endvidere være
opfyldt:
1)
det skal opfylde de
krav, Lægemiddelstyrelsen stiller til sammensætning, radiokemisk og
radionuklidisk
renhed,
biodistribution,
form, emballage, etiketter m.m.,
2)
for
præparationssæt
skal specifikationerne for det færdige
produkt omfatte prøvning af præparatets egenskaber efter den radioaktive
mærkning. Alle stoffer, der er af betydning for den radioaktive mærkning,
skal
være identificeret og analyseret,
3)
for
radionuklider
skal
radionuklidens
art samt identitet, sandsynlige urenheder, bærerstof, anvendelse og
specifikke
aktivitet angives,
4)
evalueringen af
sikkerhed og effekt skal omfatte både krav til lægemidler og krav til
strålehygiejne,
og
5)
produktresumeet skal
indeholde detaljer om
stråledosimetri
samt instrukser
til brugeren om præparation og kontrol samt om bortskaffelse af affald,
Stk. 2.
Uanset
bestemmelsen i stk. 1 kræves der ikke markedsføringstilladelse for
radioaktive lægemidler, der er tilberedt på anvendelsestidspunktet af en
person
eller et institut, der i overensstemmelse med dansk ret er autoriseret til at
anvende disse lægemidler på et sygehus eller lignende, og som udelukkende
anvender godkendte
radionuklidgeneratorer,
radiofarmaceutiske
præparationssæt
eller
radiofarmaceutiske mærkningsopløsninger i overensstemmelse med fabrikantens
instruktioner.
§ 8.
Et
radioaktivt lægemiddel,
radionuklidgeneratorer,
radiofarmaceutiske
præparationssæt
og
radiofarmaceutiske mærkningsopløsninger skal ledsages af en teknisk
brugsvejledning bestemt til brugeren. Den tekniske brugsvejledning skal
udarbejdes i overensstemmelse med § 34 i bekendtgørelse om mærkning m.m.
af lægemidler.
Stk. 2.
Den
tekniske brugsvejledning skal endvidere indeholde oplysning om de
forsigtighedsregler, som brugeren skal iagttage under tilberedning eller
indgift af lægemidlet, herunder særlige sikkerhedsforanstaltninger i
forbindelse med bortskaffelse af emballagen og dens ubrugte indhold.
§ 9.
Overtrædelse af reglerne i § 4 stk. 2, stk. 3 og stk. 4,
1.
punktum, samt tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat med hjemmel i
§ 4
stk. 4, 2. punktum, straffes med bøde.
§ 10.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. december 2005.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1004 af 20. oktober 2005 om radioaktive lægemidler
ophæves.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 12.
december 2005
Lars Løkke Rasmussen
/Paul Schüder