Bekendtgørelse
af ejendomsværdiskatteloven
1)
2)
Herved bekendtgøres lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 11. september 2002, med
de
ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 394 af 28. maj 2003, § 3 i
lov
nr. 488 af 9. juni 2004, § 17 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 4 i
lov nr. 406 af 8. maj 2006, § 3 i lov nr. 514 af 7. juni 2006, § 6
i
lov nr. 515 af 7. juni 2006, og § 11 i lov nr. 1587 af 20 december 2006.
§ 1.
2)
Af boligværdien af egen ejendom som nævnt i § 4 betaler
ejeren ejendomsværdiskat til staten (ejendomsværdiskat) efter denne lov i
stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens
§ 4, litra b, 2. pkt. Ejendomme, som udlejes erhvervsmæssigt, er dog
ikke
omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Ejendomsværdiskatten indgår ikke
i den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Hvis en ægtefælle, arving eller
legatar under skiftet af et dødsbo, bebor en ejendom eller benytter en
fritidsbolig, for hvilken afdøde er blevet beskattet efter denne lov, stilles
ægtefællen, arvingen eller legataren som ejer af ejendommen.
§ 2.
Ejendomsværdiskatten påhviler
personer, som ejer fast ejendom som nævnt i § 4 beliggende i Danmark.
For
personer omfattet af kildeskattelovens § 1 omfatter skattepligten også
ejendomme beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Er en sådan
person efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en
fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, skal denne dog kun betale
ejendomsværdiskat af fast ejendom beliggende i Danmark. Personer omfattet af
kildeskattelovens
§ 3 er undtaget fra ejendomsværdiskatten.
§ 3.
Ejendomsværdiskatten for en fast
ejendom opgøres som beregningsgrundlaget efter § 4 a, stk. 1-6,
ganget med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag for
nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begrænset efter §§ 9,
9 a
og 9 b og med tillæg efter § 10
samt med nedslag efter §§ 11 og 12.
§ 4.
3)
6)
Ejendomsværdiskatten
omfatter:
1)
Ejendomme, som kun
indeholder én selvstændig lejlighed.
2)
Tofamiliesejendomme,
for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 6, 1.
og
2. pkt., fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder.
3)
Stuehuse til
landbrugsejendomme m.v. med tilhørende grund og have, for hvilke
ejendomsværdien
og grundværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 4, fordeles på
ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige ejendom.
4)
Skovbrugsejendomme,
for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 7, 1.
og
2. pkt., fordeles på den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren,
og
på den øvrige ejendom.
5)
Ejendomme, som
indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang
benyttes erhvervsmæssigt, således at ejendomsværdien efter vurderingslovens
§ 33, stk. 5, 1. og 2. pkt., fordeles på den del, der tjener til
bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen.
6)
En lejlighed, som en
eller flere ejere bebor i en udlejningsejendom med 3 til 6
beboelseslejligheder,
hvoraf højst én lejlighed er beboet af en eller flere ejere. Det er dog en
betingelse, at ejeren anmoder om en vurdering efter vurderingslovens
§ 33
A af den beboede lejlighed senest ved indgivelse af selvangivelse for det
første indkomstår, hvor kravene i 1. pkt. er opfyldt i forhold til den
pågældende ejer. Det er endvidere en betingelse, at ejeren senest den 1.
oktober i det år, hvor vurderingen foreligger, giver told- og
skatteforvaltningen meddelelse om, at den beboede lejlighed skal være
omfattet
af denne lov. Det foretagne valg omfatter såvel det pågældende indkomstår som
senere indkomstår. Tilsvarende gælder for ejendomme erhvervet i indkomståret
1999 eller i tidligere indkomstår, hvis ejeren har ladet ejendommen overgå
til
standardiseret lejeværdiberegning, jf. ligningslovens § 15 C, jf.
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.
7)
Lejligheder beboet af
en eller flere ejere i udlejningsejendomme med 3 til 6 beboelseslejligheder,
hvor mere end én lejlighed den 27. april 1994 var beboet af ejerne. Det er
dog
en betingelse, at ejendommen i indkomståret 1999 var undergivet en
standardiseret lejeværdiberegning efter ligningslovens regler, som affattet
ved
lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er foretaget
en
vurdering efter vurderingslovens § 33 A. 1. pkt. finder kun anvendelse
for
det antal lejligheder, som den 27. april 1994 var beboet af en ejer. Hvis en
lejlighed fraflyttes af en ejer i mere end to år, indgår denne lejlighed ikke
længere i det antal af lejligheder, for hvilke 1. pkt. finder anvendelse.
8)
Lejligheder i
ejendomme til helårsbeboelse, som indeholder flere end to
beboelseslejligheder,
og som ejes og bebos af deltagerne i et boligsameje, et boliginteressentskab,
et boligkommanditselskab eller et andet fællesskab, der ikke er selvstændigt
skattesubjekt, og hvor der til deltagelsen er knyttet en brugsret til en
beboelseslejlighed i ejendommen. Det er dog en betingelse, at ejendommen i
indkomståret 1999 var undergivet en standardiseret lejeværdiberegning efter
ligningslovens
regler, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, herunder at der er
foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33 A.
9)
Ejendomme over 5.000
m2, der helt eller delvis er beliggende i landzone, for hvilke
ejendomsværdien
efter vurderingslovens § 33, stk. 8, fordeles på den del, der
tjener
til bolig for ejeren og på den øvrige del af ejendommen.
10)
Ejendomme, der er
samnoteret med en vindmølleparcel, for hvilke ejendomsværdien efter
vurderingslovens
§ 33, stk. 9, fordeles på den del, der knytter sig til ejerboligen,
og på den del, der knytter sig til vindmølleparcellen.
11)
Ejendomme af den i nr.
1-5, 9 og 10 nævnte art, der er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland.
§ 4 a.
Som beregningsgrundlag for
ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes
den
laveste af følgende værdier:
1)
Den ejendomsværdi,
der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. oktober i indkomståret.
2)
Den ejendomsværdi,
der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5
pct.
3)
Den ejendomsværdi,
der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.
Stk. 2.
For ejendomme som nævnt i
stk. 1, hvor der er foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., og
hvor disse ikke er omfattet af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i året før
indkomståret, men af ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i indkomståret,
anvendes ansættelsen i året før indkomståret i stedet for ansættelsen pr. 1.
oktober i indkomståret. Hvis en ejendom, hvorpå der foretages nybyggeri, ikke
vurderes som færdigbygget ved ejendomsvurderingen pr. 1. oktober i året før
indkomståret, jf. vurderingslovens § 33, stk. 1, betales ikke
ejendomsværdiskat i indkomståret. 1. og 2. pkt. gælder uanset stk. 1,
nr.
1.
Stk. 3.
4)
For
ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om- eller
tilbygning,
nybygning m.v., og hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget
ansættelser
efter vurderingslovens § 33, stk. 12-15, anvendes disse ansættelser
fra og med året efter det år, hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for
ansættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 2, medregnes kun den del af
ejendomsværdien,
der er henført til ejerens lejlighed. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget
efter § 4, nr. 3, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er
henført
til stuehuset m.v. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr.
4, 5, 9 og 10, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført til
ejerens bolig. Som beregningsgrundlag for ejendomme som nævnt i § 4, nr.
6-8, anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den lejlighed, som ejeren,
henholdsvis deltageren, bebor.
Stk. 5.
Som beregningsgrundlag for
ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, anvendes handelsværdien pr. 1. januar
2001. Hvis handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret er lavere, anvendes
denne dog i stedet. Stk. 4 om fordeling af ejendomsværdi finder
tilsvarende anvendelse ved fordelingen af handelsværdien. Stk. 9 om
forskudt indkomstår finder tilsvarende anvendelse på udenlandske ejendomme.
Stk. 6.
Hvis der foretages om-, til-
eller nybygning på ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, efter 1. januar
2001, anvendes i stk. 5, 1. pkt., handelsværdien pr. 1. januar 2001 med
tillæg af prisen på ombygningen, tilbygningen eller nybygningen.
Stk. 7.
Hvis den skattepligtige har
erhvervet en ejendom omfattet af § 4, nr. 11, efter 1. januar 2001,
anvendes i stk. 5, 1. pkt., handelsværdien på købstidspunktet som
beregningsgrundlag. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
Skattepligtige skal ved
indsendelse af selvangivelse for ejendomme omfattet af stk. 5-7 oplyse
handelsværdien pr. 1. januar i det løbende indkomstår. Ved indgivelse af
selvangivelse i det år, hvor ejendommen er ombygget, tilbygget eller
nybygget,
skal tillige oplyses prisen på om-, til-, eller nybygningen. Ved indgivelse
af
selvangivelse i det år, hvor ejendommen er erhvervet, skal tillige oplyses
ejendommens handelsværdi.
Stk. 9.
Anvender den skattepligtige et
andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), er det den
ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. oktober i det kalenderår, som det
forskudte
indkomstår træder i stedet for, der bruges som ejendomsværdien pr. 1. oktober
i
indkomståret, jf. stk. 1-4, og den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1.
oktober i kalenderåret forud for dette kalenderår, der bruges som
ejendomsværdien pr. 1. oktober i året før indkomståret. Det er endvidere
handelsværdien pr. 1. januar i det kalenderår, som indkomståret træder i
stedet
for, der bruges som handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret, jf.
stk. 5-8.
§ 5.
Ejendomsværdiskattesatsen er 10
promille af den del af det efter § 4 a, stk. 1-8, opgjorte
beregningsgrundlag,
der ikke overstiger 3.040.000 kr. og 30 promille af resten.
Ejendomsværdiskatten opgøres for ejendommen.
§ 6.
Har den skattepligtige erhvervet
ejendommen senest den 1. juli 1998, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat
med et beløb svarende til 2 promille af beregningsgrundlaget efter § 4
a,
stk. 1-7. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte. Nedslaget bortfalder dog
ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.
Stk. 2.
Nedslag efter stk. 1 gives
tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder betingelserne
for
nedsættelse, og som bliver boende i en ejendom, der har tilhørt den anden
ægtefælle.
§ 7.
Har den skattepligtige senest den
1. juli 1998 erhvervet en ejendom som nævnt i § 4, nr. 1, 3-5, 9 og 10,
nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat endvidere med et beløb svarende til
4
promille af beregningsgrundlaget efter § 4 a, stk. 1-7.
Ejendomsværdiskatten for ejendomme som nævnt i § 4, nr. 2, nedsættes med
4
promille af beregningsgrundlaget efter § 4 a for hele ejendommen.
Reglerne
i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ejendomme som nævnt i § 4,
nr.
11. For ejendomme af den art, der er nævnt i § 4, nr. 2, som er
beliggende
i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, nedsættes ejendomsværdiskatten dog
med 4 promille af handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret. Nedslaget kan
maksimalt udgøre 1.200 kr. pr. selvstændig lejlighed. Nedslaget gives ikke
til
ejere af ejerlejligheder og fredede ejendomme omfattet af ligningslovens
§ 15 K. Nedslaget bortfalder ved ejerskifte, dog ikke ved ejerskifte
mellem ægtefæller. § 6, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 8.
5)
Hvis
den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af
indkomståret er fyldt 65 år, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat med et
beløb svarende til 4 promille af beregningsgrundlaget efter § 4 a,
stk. 1-7. Nedslaget kan højst udgøre 6.000 kr. pr. bolig. For
fritidsboliger, bortset fra sommerhuse, der efter tilladelse anvendes som
helårsbolig, kan nedslaget dog højst udgøre 2.000 kr. pr. fritidsbolig.
Nedslaget gives kun til personer hjemmehørende her i landet, herunder efter
en
indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 2.
Nedslaget efter stk. 1
gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder
betingelserne
for nedsættelse, hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende i en
ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en betingelse, at
ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den efterlevende
ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i nedslaget med
virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter
ægteskabets
indgåelse.
Stk. 3.
5)
For skattepligtige, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, nedsættes
ejendomsværdiskatten efter stk. 1 først fra og med det indkomstår, hvor
den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle er fyldt 67 år,
medmindre
ægtefællen er fyldt 60 år efter den 1. juli 1999 og er fyldt 65 år i
indkomståret.
§ 9.
5)
Den beregnede ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-8,
9 a
og 9 b, begrænses efter reglerne i
stk. 2-6, for skattepligtige,
1)
der inden udgangen af
indkomståret er fyldt 65,
2)
der inden udgangen af
indkomståret er fyldt 60 år og efter lov om social pension eller § 6,
stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social
pension og andre love (Førtidspensionsreform) modtager eller får forskud på
førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller
plejetillæg,
3)
der ved indkomstårets
udgang modtager efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
4)
der ved indkomstårets
udgang modtager fleksydelse, jf. lov om fleksydelse, eller
5)
hvis ægtefælle
opfylder betingelserne i nr. 1, 2, 3 eller 4 og ægtefællerne er samlevende
ved
indkomstårets udløb.
Stk. 2.
Er ejendomsværdiskatten steget
med mere end 500 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter
§§ 5-8 og begrænset efter stk. 1 eller § 9 a, stk. 1, og
§ 9 b for det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes
ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3-6.
Nedsættelse kan højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten
beregnet efter §§ 5-8 og begrænset efter stk. 1 eller § 9 a,
stk. 1, og § 9 b for det forudgående indkomstår forhøjet med
20
pct. og nedsat med 900 kr. I det indkomstår, hvor ejendomsværdiskatten første
gang nedsættes efter § 8, anvendes som sammenligningsgrundlag det
forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat med nedsættelse efter § 8.
Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 10-12. Nedsættelsen
bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem
ægtefæller.
Stk. 3.
Nedsættelse efter stk. 2
gives tilsvarende til en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder
betingelserne for nedsættelse, hvis denne efter den anden ægtefælles død
bliver
boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne. Det er en
betingelse,
at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet. Hvis den efterlevende
ægtefælle indgår ægteskab, ophører retten til at indtræde i nedsættelse med
virkning fra begyndelsen af det første påbegyndte indkomstår efter
ægteskabets
indgåelse.
Stk. 4.
7)
Stk. 2
og 3 gælder kun, hvis ejendommen ved vurderingen pr. 1. oktober i året forud
for indkomståret har været vurderet som helt eller delvis benyttet til
beboelse
for ejeren.
Stk. 5.
Stk. 2 og 3 gælder ikke for
ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort for lejemål.
Stk. 6.
7)
Stk. 2 og 3 gælder ikke
for ejendomme, hvor der i året forud for indkomståret er foretaget
ombygninger
m.v., hvis forskelsværdien efter vurderingslovens § 5, stk. 3, pr.
1.
oktober i indkomståret overstiger forskelsværdien pr. 1. oktober i
ombygningsåret med mere end 100 pct. Hvis der ikke kan opgøres en
forskelsværdi,
træder ejerboligens ejendomsværdi i stedet for forskelsværdien. Ved
opgørelsen
af forskelsværdierne gælder § 4 a, stk. 9, for skattepligtige, der
anvender et forskudt indkomstår.
Stk. 7.
5)
For skattepligtige, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, begrænses
ejendomsværdiskatten efter stk. 2-6 først fra og med det indkomstår,
hvor
den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle er fyldt 67 år,
medmindre
den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle opfylder betingelserne i
stk. 1, nr. 2 eller 3, eller ægtefællen er fyldt 60 år efter den 1. juli
1999 og er fyldt 65 år i indkomståret.
§ 9 a.
Den beregnede ejendomsværdiskat,
jf. §§ 5-7, 9 og 9 b, begrænses efter reglerne i stk. 2-4 for
skattepligtige, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen i § 9.
Stk. 2.
Er ejendomsværdiskatten steget
med mere end 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter
§§ 5-7 og begrænset efter stk. 1 og § 9 b for det forudgående
indkomstår for samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det
overskydende
beløb, jf. dog stk. 3 og 4. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb
svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7 og begrænset
efter
stk. 1 og § 9 b for det forudgående indkomstår forhøjet med 20
pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 11 og 12.
Såfremt
den skattepligtige i det forudgående indkomstår var omfattet af § 9,
udgør
sammenligningsgrundlaget ejendomsværdiskatten for dette år beregnet efter
§§ 5-7 og begrænset efter § 9, stk. 1.
Stk. 3.
Nedsættelsen bortfalder ved
ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.
Stk. 4.
Ved anvendelsen af stk. 1
finder § 9, stk. 4-6, tilsvarende anvendelse.
§ 9 b.
Det beløb, hvormed
ejendomsværdiskatten for 2002 beregnet efter §§ 5-8 overstiger
ejendomsværdiskatten
beregnet efter §§ 5-9 for samme år, opgøres. Beløbet fradrages i
ejendomsværdiskat vedrørende den pågældende ejendom fra og med indkomståret
2003. Fradraget gælder ikke for skattepligtige, der erhverver ejendommen i
indkomståret 2003 eller følgende indkomstår, medmindre erhvervelsen giver ret
til at overtage nedsættelse efter §§ 9 eller
9 a, jf. § 9, stk. 2, 5. og 6.
pkt., samt § 9 a, stk. 3.
Stk. 2.
Det beløb, hvormed
ejendomsværdiskatten for 2002 beregnet efter §§ 5-7 overstiger
ejendomsværdiskatten
beregnet efter §§ 5-7 og 9 a for samme år, opgøres. Beløbet fradrages i
ejendomsværdiskat vedrørende den pågældende ejendom fra og med indkomståret
2003. Fradraget gælder ikke for skattepligtige, der erhverver ejendommen i
indkomståret 2003 eller følgende indkomstår, medmindre erhvervelsen giver ret
til at overtage nedsættelse efter §§ 9 eller 9 a, jf. § 9,
stk. 2, 5. og 6. pkt., samt § 9 a, stk. 3.
Stk. 3.
Nedsættelsen af
ejendomsværdiskatten efter stk. 1 og 2 træder i stedet for nedsættelser
af
ejendomsværdiskatten fra og med indkomståret 2003 efter § 9,
stk. 2,
og § 9 a, stk. 2, som følge af stigninger i ejendomsværdierne til
og
med 2002-vurderingen.
§ 10.
8)
Nedslaget
efter § 8 reduceres med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres
som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til
5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et
grundbeløb på (i 1987- niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var
ægtefællerne samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med
5
procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af ægtefællernes
samlede personlige indkomst med tillæg af samlet positiv kapitalindkomst og
samlet positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr.,
hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på
(i
1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter
§§ 9
og 9 b.
§ 11.
Ejendomsværdiskatten for en
ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan
tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele
indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf.
dog
stk. 2, 2. pkt. Ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen for at
tjene
til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra overtagelsesdagen.
Hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen
dog i stedet for overtagelsesdagen. Ved afståelse eller udleje af hele
boligen
anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes
husstand til og med overtagelsesdagen. Hvis sælgers udflytning sker tidligere
end overtagelsesdagen, træder udflytningsdagen dog i stedet for
overtagelsesdagen.
4. og 6. pkt. gælder ikke flytning i forbindelse med erhvervelse og afståelse
af sommerhuse og lign. Ved anvendelsen af dette stykke anses indkomståret at
udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned.
Stk. 2.
Udøver den skattepligtige
erhvervsvirksomhed i egen ejendom i et omfang, der ikke berettiger til
vurderingsfordeling af ejendomsværdien på boligen og den øvrige ejendom efter
vurderingslovens § 33, stk. 5, nedsættes ejendomsværdiskatten som
beregnet efter §§ 5-10 med den til den erhvervsmæssige del svarende
andel
af ejendomsværdiskatten. Ved hel eller delvis udleje af boligen i tilfælde,
hvor ejeren vælger at anvende ligningslovens § 15 O, stk. 1,
§ 15 P, stk. 1, 3.-5. pkt., eller § 15 P, stk. 2, 3.-5.
pkt., ved sin indkomstopgørelse, medfører udleje ikke, at
ejendomsværdiskatten
nedsættes. I andre tilfælde af udleje af boligen nedsættes
ejendomsværdiskatten
som beregnet efter §§ 5-10 med den til den udlejede del svarende andel
af
ejendomsværdiskatten.
§ 12.
Udenlandske skatter, som efter
sin art svarer til ejendomsværdiskatten, og som er betalt til en fremmed
stat,
til Grønland eller til Færøerne af en dér beliggende fast ejendom, kan
fradrages i ejendomsværdiskatten. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den
endeligt
opgjorte ejendomsværdiskat.
§ 13.
Ejer den skattepligtige
ejendommen i sameje med andre, betales kun ejendomsværdiskat af den del af
ejendommen, som svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen. For
ejendomme som nævnt i § 4, nr. 2, betales dog ejendomsværdiskat af den
del
af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Bestemmelserne i
§§ 6-10 finder kun anvendelse for ejere, der opfylder betingelserne i
disse bestemmelser.
§ 14.
De i § 10 nævnte grundbeløb
på (i 1987-niveau) 95.550 kr. henholdsvis 147.000 kr. reguleres årligt efter
personskattelovens § 20.
§ 15.
Reglerne om anvendelse af
indkomstår, forfaldstidspunkt, forrentning, procenttillæg, opkrævning,
hæftelse
og inddrivelse af indkomstskat som fastsat i kildeskatteloven finder
tilsvarende
anvendelse, for så vidt angår ejendomsværdiskat efter denne lov.
Bestemmelserne
i kildeskattelovens § 24 A, 1. og 2. pkt., finder endvidere tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Afgår en person ved døden, anses
foreløbige betalinger af ejendomsværdiskat, som forfaldt før dødsfaldet, for
endelige for afdøde for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted.
Reglerne
i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det indkomstår, der ligger forud
for det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, såfremt boet efter
afdøde
er sluttet ved boudlæg i medfør af dødsboskiftelovens § 18. Er der ikke
sket betaling af foreløbig ejendomsværdiskat efter 1. pkt., finder reglerne
om
hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende
anvendelse. For krav vedrørende skyldig ejendomsværdiskat for indkomstår, der
ligger forud for det indkomstår, jf. dog 2. pkt., hvori dødsfaldet har fundet
sted, finder reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens
§ 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende
anvendelse.
§ 17.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med
indkomståret 2000.
§ 18.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Skatteministeriet, den 16. august
2007
P.M.V.
Peter Loft
/Birgitte Christensen
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene 2002-2003,
2003-2004, 2004-2005, 2005-2006 og 2006-2007. Bemærkninger om
ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer er kun medtaget i det
omfang,
de skønnes at have betydning.
2)
Ændringen i lovens titel, og § 1, stk. 1, 1. pkt., træder i kraft
den
9. juni 2006 og har virkning fra indkomståret 2007. Ophævelsen af § 16
træder i kraft den 9. juni 2006 og har virkning for beløb, der opgøres den 1.
maj 2006 eller senere, og som skal afregnes i 2007 eller senere efter
reglerne
i lov om kommunal indkomstskat § 16 b, stk. 3, som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 199 af 24. marts 2003 med senere ændringer, jf.
§ 13, stk. 1 og 3, i lov nr. 514 af 7. juni 2006.
3)
Ændringen i § 4, nr. 2, og nyaffattelsen af § 4, nr. 6, 2. og 3.
pkt., træder i kraft den 10. maj 2006 og har virkning fra og med indkomståret
2006, jf. § 12, stk. 1 og 2, i lov nr. 406 af 8. maj 2006.
4)
Ændringen i § 4 a, stk. 3, træder i kraft den 8. juni 2005 og har
virkning fra den 1. november 2005, jf. § 125, stk. 1 og 2, i lov
nr.
428 af 6. juni 2005.
5)
Fra den 1. juli 2009 erstattes er fyldt 65 år i § 8,
stk. 1, og
§ 9, stk. 1, nr. 1, med har nået folkepensionsalderen, jf.
§ 1 a i lov om social pension. Fra og med 1. juli 2009
ophæves
§ 8, stk. 3, og § 9, stk. 7. Se 19, stk. 1, i lov
nr.
1587 af 20. december 2006.
6)
Ændringen i § 4, stk. 1, nr. 2, trådte i kraft den 1. juli 2004,
jf.
§ 7, stk. 1, i lov nr. 488, af 9. juni 2004.
7)
Ændringerne i § 9, stk. 4 og 6, trådte i kraft den 9. juni 2006 og
har virkning fra den 1. januar 2007, jf. § 31, stk. 1 og 2, i lov
nr.
515 af 7. juni 2006.
8)
Ændringen i § 10, 1. og 2. pkt., trådte i kraft den 31. maj 2003, jf.
§ 17, stk. 1, i lov nr. 394 af 28. maj 2003.