Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige den 12. juli 1957 afsluttede overenskomst om ophævelse af paskontrollen ved de fællesnordiske grænser


Ved kgl. resolution af 26. april 1958 har Danmark ratificeret ovennævnte overenskomst, hvis tekst lyder som følger:

OVERENSKOMST

mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige om ophævelse af paskontrollen

ved de fællesnordiske grænser.

De kontraherende stater,

som har fundet det ønskeligt at skabe en friere samfærdsel mellem de nordiske stater,

som tidligere har indført fuldstændig pasfrihed for statsborgere i de nordiske stater,

som er enige om at tillade udlændinge at rejse direkte fra en nordisk stat til en anden nordisk stat over et godkendt grænseovergangssted uden at gennemgå paskontrol, og

som i det væsentlige vil tilstræbe at anvende visumtvang i samme omfang og vil søge en ensartet praksis gennemført med hensyn til meddelelse af visum til forretnings-, studie-, turistrejser og lignende kortvarige rejser, er blevet enige om følgende:

Artikel 1.

Ved udlænding forstås i denne overenskomst enhver, som ikke er statsborger i Danmark, Finland, Norge eller Sverige.

Ved nordisk stat forstås i denne overenskomst Danmark (med undtagelse af Grønland og Færøerne), Finland, Norge (med undtagelse af Svalbard og Jan Mayen) og Sverige.

Ved nordisk ydergrænse forstås i denne overenskomst:

  • a) landegrænse mellem en nordisk stat og en ikke-nordisk stat,
  • b) en i nordisk stat beliggende flyveplads, som har regelmæssig flyveforbindelse med en ikke-nordisk stat,
  • c) en i nordisk stat beliggende havn, som har regelmæssig skibs- eller færgeforbindelse med en ikke-nordisk stat,
  • d) en i nordisk stat beliggende havn eller flyveplads, til hvilken der ikke-regelmæssigt ankommer skib eller luftfartøj fra en ikke-nordisk stat, eller fra hvilken skib eller luftfartøj afgår til en ikke-nordisk stat.

Artikel 2.

Enhver af de kontraherende stater skal foretage paskontrol ved sine nordiske ydergrænser. Paskontrollen foretages i overensstemmelse med de retningslinjer, som angives i bilag 1 til denne overenskomst.

enhver af de kontraherende stater skal anvende kontrolkort (ind- og udrejsekort) som hjælpemiddel ved kontrol med

  • a) udlændinge, som er viseringspligtige i nogen af de kontraherende stater, såfremt denne kræver kontrolkort,
  • b) udlændinge, som en kontraherende stat i forbindelse med beslutning om udvisning har meddelt forbud mod at vende tilbage til denne uden særlig tilladelse.

Kontrolkortene (ind- og udrejsekort) skal have det i bilag 2 til denne overenskomst angivne format og indhold.

Artikel 3.

Indrejsekort skal beholdes af indrejsestaten. Kan udlændinge ifølge en i passet indført tilladelse opholde sig i nogen anden nordisk stat i mere end 3 måneder, skal indrejsekortet sendes til denne stat. Såfremt det fremgår af passet at en sådan tilladelse er meddelt udlændingen af flere af de nordiske stater, skal indrejsekortet sendes til den stat, hvis tilladelse udløber sidst.

Tillader en kontraherende stat en udlænding at opholde sig i staten mere end 3 måneder efter udløbet af den ved indrejsen til en nordisk stat tilladte opholdstid, skal kortet sendes til denne stat.

Det påhviler den stat, som har kontrolkortet, at føre kontrol med, at den tilladte opholdstid ikke overskrides.

Udrejsekortet skal sendes til den stat, som på tidspunktet for udrejsen fører kontrollen med vedkommende udlænding.

Artikel 4.

Såfremt en kontraherende stat vil ophæve eller indføre visumtvang over for en ikke-nordisk stat eller foretage andre væsentlige ændringer i sine visumoverenskomster med ikke-nordiske stater, skal den førstnævnte stat på forhånd underrette de kontraherende stater om de påtænkte foranstaltninger, såfremt ikke tvingende grunde gør det nødvendigt straks at gennemføre disse. I så fald skal de øvrige kontraherende stater underrettes snarest muligt efter foranstaltningernes gennemførelse.

Det i stk. 1 anførte finder også anvendelse på indførelse af andre almindelige bestemmelser om udlændinges ind- og udrejse samt ophold i den pågældende stat.

Artikel 5.

Enhver kontraherende stat skal kræve, at en viseringsfri udlænding, som ønsker at opholde sig i vedkommende stat ud over 3 måneder, efter at han er indrejst i en nordisk stat fra en ikke-nordisk stat, skal søge opholdstilladelse i den nordiske stat, hvor han opholder sig ved udløbet af 3 måneders-fristen.

Har en udlænding opnået opholdstilladelse i en nordisk stat, er tilladelsen alene gyldig for ophold i denne stat. Inden for det tidsrum, i hvilket opholdstilladelsen gælder, skal de øvrige kontraherende stater, i hvilke udlændingen er viseringsfri, tillade ham uden opholdstilladelse at opholde sig på deres område i et tidsrum af 3 måneder. Dette gælder ikke, såfremt udlændingen har til hensigt at opholde sig i staten ud over dette tidsrum eller vil søge eller modtage arbejde eller drive selvstændig næring der, og der efter den pågældende stats lovgivning dertil kræves, at opholdstilladelse søges på et tidligere tidspunkt end ved 3 måneders-fristens udløb.

Ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 skal det tidsrum, i hvilket der ikke kræves opholdstilladelse, regnes fra og med indrejsedagen, dog at der, såfremt udlændingen før sin sidste indrejse tidligere har opholdt sig i en nordisk stat, fra det tidsrum, i hvilket opholdstilladelse ikke kræves, skal trækkes det tidsrum, i hvilket udlændingen har opholdt sig i en nordisk stat inden for de sidste 6 måneder før hans sidste indrejse.

Ved anvendelsen af bestemmelserne i stk. 2 skal det tidsrum i hvilket der ikke kræves opholdstilladelse, regnes fra og med indrejsedagen i den pågældende stat, dog at der, såfremt udlændingen før sin sidste indrejse tidligere har opholdt sig i denne stat, fra det tidsrum, i hvilket der ikke kræves opholdstilladelse, skal trækkes det tidsrum, i hvilket udlændingen har opholdt sig i den samme stat, inden for de sidste 6 måneder før hans sidste indrejse.

Artikel 6.

De kontraherende stater bør ved deres nordiske ydergrænser afvise enhver udlænding,

  • a) som ikke er i besiddelse af gyldigt pas eller anden rejselegitimation, der af vedkommende myndigheder i de kontraherende stater kan godkendes at gælde som pas,
  • b) som savner fornøden indrejse- eller arbejdstilladelse i indrejsestaten eller i den eller de øvrige nordiske stater, som udlændingen har til hensigt at besøge,
  • c) som må antages at savne de nødvendige midler til sit ophold i den eller de kontraherende stater, hvori han agter at opholde sig, samt til sin hjemrejse,
  • d) som må antages ikke at ville ernære sig på hæderlig måde,
  • e) som tidligere er blevet idømt frihedsstraf og kan antages at ville begå en strafbar handling i en nordisk stat, eller som på grund af sin tidligere virksomhed eller iøvrigt med grund kan befrygtes at ville forøve sabotage, spionage eller ulovlig efterretningsvirksomhed i nogen af de kontraherende stater,
  • f) som er opført i nogen af de kontraherende staters fortegnelse over udviste udlændinge.

I øvrigt kan enhver udlænding afvises, når der af andre grunde ikke bør meddeles ham tilladelse til at indrejse i en eller flere af de kontraherende stater.

Bestemmelserne i litra b)-f) finder ikke anvendelse på en udlænding, som agter at rejse til en kontraherende stat, hvortil han har indrejsetilladelse, eller i hvilken han har opholdstilladelse, som giver ham adgang til at indrejse.

Artikel 7.

Bestemmelserne i artiklerne 2 og 6 finder ikke anvendelse på udlændinge, der ankommer fra en ikke-nordisk stat som medlem af besætningen på et skib. Bestemmelsen i artikel 2 finder heller ikke anvendelse på udlændinge, der afrejser til en ikke-nordisk stat som medlem af besætningen på et skib. Dog skal en udlænding, der er ankommet fra en ikke-nordisk stat som medlem af besætningen på et skib og afmønstres i en nordisk stat, indrejsebehandles i overensstemmelse med artiklerne 2 og 6. Endvidere skal en udlænding, der i en nordisk stat påmønstres et skib, som ikke udelukkende går i fart mellem nordiske stater, udrejsebehandles i overensstemmelse med reglerne i artikel 2.

Enhver af de kontraherende stater har ret til at bestemme, at et medlem af en skibsbesætning uden særlig tilladelse må opholde sig i land under skibets sædvanlige ophold i en havn.

De i denne artikel givne bestemmelser finder tilsvarende anvendelse på personer tilhørende et luftfartøjs udenlandske besætning.

Artikel 8.

Såfremt en kontraherende stat foretager stikprøvevis kontrol ved sin grænse til en anden nordisk stat, skal det kunne pålægges en udlænding at forevise sit pas og at give de oplysninger, som ønskes.

Enhver kontraherende stat kan ved grænsen til en anden kontraherende stat afvise enhver udlænding, som ikke har tilladelse til at indrejse i vedkommende stat.

Artikel 9.

En kontraherende stat må ikke tillade en udlænding, som er udvist af en anden kontraherende stat, at indrejse uden særlig tilladelse. En sådan tilladelse kræves dog ikke, hvis en kontraherende stat vil sende en udlænding, som den har udvist, gennem en anden kontraherende stats område.

Har en udlænding, som er blevet udvist fra en nordisk stat, opholdstilladelse i en anden sådan stat, er denne stat pligtig til efter anmodning at modtage udlændingen.

Artikel 10.

Enhver af de kontraherende stater forpligter sig til at tilbagetage en udlænding, som i overensstemmelse med artikel 6, litra a), litra b), for så vidt angår indrejsetilladelse, eller litra f) burde have været afvist af vedkommende stat ved dennes ydergrænse, og som uden tilladelse er indrejst fra denne stat til en anden nordisk stat.

Ligeledes forpligter enhver kontraherende stat sig til at tilbagetage en udlænding, som uden gyldigt pas og uden særlig tilladelse, hvor en sådan er nødvendig, er indrejst direkte fra vedkommende stat til en anden nordisk stat.

De i stk. 1 og stk. 2 givne regler finder ikke anvendelse på en udlænding, som har opholdt sig i den stat, der kræver tilbagesendelse, i mindst 1 år regnet fra tidspunktet for hans ulovlige indrejse i staten, eller som efter ulovlig indrejse har fået opholds- og/eller arbejdstilladelse der.

Artikel 11.

Enhver af de kontraherende stater forpligter sig til at give hinanden underretning og foretage eftersøgning i overensstemmelse med de regler, som er givet i bilag 3 til denne overenskomst.

Artikel 12.

Hvad der i denne overenskomst er anført om udviste udlændinge, skal også finde anvendelse på udlændinge, som efter finsk eller svensk lovgivning »førvisats« eller »førpassats« med forbud mod at vende tilbage uden særlig tilladelse.

Artikel 13.

Med det formål at samordne kontrollen med udlændinge i de kontraherende stater og i øvrigt rejse og drøfte spørgsmål, som er af betydning for det fælles paskontrolområde i de nordiske stater, nedsættes der et samarbejdsudvalg (Det nordiske udlændingsudvalg). Udvalget skal bestå af en repræsentant for hver af de kontraherende stater. Repræsentanterne kan tilkalde særlige sagkyndige, såfremt det viser sig nødvendigt.

Artikel 14.

Efter forhandling kan Islands regering tilslutte sig denne overenskomst. Overenskomsten kan ligeledes efter forhandling udvides til at omfatte Færøerne og Grønland.

Artikel 15.

Overenskomsten skal ratificeres og ratifikationsinstrumenterne deponeres i København.

Overenskomsten træder i kraft, såsnart samtlige ratifikationsinstrumenter er deponeret, dog tidligst 1. januar 1958.

Enhver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten med en frist på 6 måneder.

Enhver af de kontraherende stater kan med øjeblikkelig virkning sætte overenskomsten ud af kraft i forhold til en eller flere af de øvrige stater i tilfælde af krig eller krigsfare, eller såfremt andre særlige internationale eller nationale forhold gør dette nødvendigt. De andre staters regeringer skal i så fald øjeblikkelig underrettes om de trufne foranstaltninger.

Til bekræftelse heraf har de respektive staters befuldmægtigede undertegnet foranstående overenskomst og forsynet denne med deres segl.

Udfærdiget i København den 12. juli 1957 i et eksemplar på dansk, finsk, norsk og svensk af hvilket det danske udenrigsministerium skal overlade bekræftende afskrifter til de øvrige kontraherende staters regeringer.

sign. H. C. Hansen.

Bilag 1.

Almindelige retningslinier for paskontrollen.

Kontrollen med ind- og udrejsende skal ved landegrænsen ske på de der beliggende paskontrolsteder. Rejsende med jernbane kan også paskontrolleres under togets kørsel fra og til grænsen. Skibs- og flyvepassagerer skal paskontrolleres i den nordiske havn eller på den nordiske flyveplads, hvor passagen går fra borde eller om bord. Når en passager ved udrejse til en ikke-nordisk stat passerer nordiske havne eller flyvepladser, skal det i den sidste nordiske havn eller flyveplads kontrolleres, at han er udrejsebehandlet.

Ved udførelsen af indrejsekontrollen skal den paskontrollerende nøje efterse passet og særlig være opmærksom på dettes gyldighedstid, og på at det gælder for den eller de nordiske stater, som pasindehaveren har til hensigt at besøge, samt at der foreligger identitet mellem pasindehaveren og den person, til hvem passet er udstedt. Han skal endvidere have sin opmærksomhed henledt på, at passet kan være falsk eller forfalsket. Kræves der indrejsetilladelse, skal han forvisse sig om, at en sådan foreligger, og påse, at den rejsende afleverer indrejsekort, hvor dette er foreskrevet, eller afgiver de til kortets udfyldelse nødvendige oplysninger. Den paskontrollerende skal endvidere undersøge, om den rejsende er opført i nogen af de kontraherende staters fortegnelser over udviste udlændinge. Et sådant eftersyn behøver dog ikke at ske med hensyn til personer, der bor i grænseområdet, og andre personer, som er paskontrolpersonalet vel bekendt, og ej heller vedrørende personer, med hensyn til hvilke det er åbenbart, at en sådan undersøgelse ikke er nødvendig. Den paskontrollerende bør også have sin opmærksomhed henledt på de gældende afvisningsbestemmelser og, såfremt der er grund dertil, udspørge den rejsende eller foretage andre foranstaltninger til afgørelse af, om indrejse skal tillades. Tillades indrejse, forsynes passet med indrejsestempel med angivelse af dato og navn på paskontrolstedet. Afvises den rejsende, kan antegnelse herom gøres i hans pas.

Ved udrejsekontrol skal den paskontrollerende nøje efterse passet og, såfremt der er særlig grund dertil, undersøge, om den rejsende er efterlyst, eller der i øvrigt er grund til at hindre hans udrejse. Tillades udrejse, forsynes den rejsendes pas med udrejsestempel med angivelse af stedet og datoen for udrejsen.

Bilag 2.

Kontrol ved ind- og udrejse.

Blanket til ind- og udrejsekort skal fremstilles i to ved perforering sammenhængende dele. den ene del udgør indrejsekort og den anden udrejsekort. Hver del skal have et format af 105X148 mm. Blanketten skal trykkes på kartonneret hvidt papir og i øvrigt have det indhold og den udførelse, som er angivet nedenfor:

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

Indrejsekort skal af den paskontrollerende forsynes med indrejsestempel og begyndelsesbogstavet til navnet på den stat, der ifølge bestemmelserne i artikel 3 skal opbevare kortet. (D. for Danmark, F. for Finland., N. for Norge og S for Sverige). Samtidig skal såvel passet som udrejsekortet forsynes med tilsvarende antegnelser.

Ved udrejsen skal udrejsekortet forsynes med udrejsestempel samt begyndelsesbogstavet til navnet på den stat, hvortil kortet efter artikel 3 skal sendes.

Afsendelse, af kortet skal ske hurtigt og på den måde, hver stat for

sit vedkommende finder formålstjenstlig.

Udrejsekortet bør den rejsende opbevare i sit pas inder opholdet i de nordiske stater.

Bilag 3.

Retningslinier for underretning og eftersøgning mellem de forskellige stater.

I. Underretning.

De kontraherende stater skal give hinanden underretning i de nedenfor nævnte tilfælde:

  • 1) Når en i artikel 2 a) og b) omhandlet udlænding under ophold i en nordisk stat ansøger om forlængelse af visum eller om opholdstilladelse i en anden stat end den kontrollen påhviler (kontrolstaten), skal den stat, som modtager ansøgningen, underrette kontrolstaten herom. Når der er taget stilling til ansøgningen, skal afgørelsen meddeles kontrolstaten. Medfører imødekommelse af ansøgningen, at kontrollen efter bestemmelsen i artikel 3 overgår til den stat, der har udstedt tilladelsen, skal dette samtidig meddeles.

Såfremt en sådan udlænding, uden at tilladelse meddeles ham, tilbageholdes, eller det tilades ham at forblive i en anden stat end kontrolstaten, skal sidstnævnte stat ligeledes underrettes herom.

  • 2) Hvis en i litra 1) omhandlet udlænding under ophold i en nordisk stat for første gang efter indrejsen får visum til ophold i en anden nordisk stat, skal den stat, som meddeler viseringen, underrette kontrolstaten. Medfører imødekommelsen af visumansøgningen, at kontrollen efter bestemmelserne i artikel 3 overgår til den stat, der har meddelt tilladelsen, skal dette samtidig bekræftes.
  • 3) Hvis der meddeles en udlænding, som er udvist fra nogen nordisk stat, indrejsetilladelse til en anden nordisk stat, skal denne underrette den eller de stater, hvorfra udlændingen er udvist.
  • 4) Såfremt en nordisk stat gennem flytteanmeldelse eller på anden måde får kendskab til, at en udlænding er afrejst til en anden nordisk stat for at tage varigt ophold der, skal sidstnævnte stat underrettes herom.
  • 5) Hvis en anden udlænding end de under litra 1) omtalte ansøger om opholdstilladelse i en nordisk stat og har eller umiddelbart forinden har haft opholdstilladelse i en anden nordisk stat, skal sidstnævnte stat underrettes.
  • 6) Samtidig med underretningen om, at en udlænding ønskes optaget i eller slettet i de øvrige staters fortegnelser over udviste udlændinge, skal så vidt muligt grunden hertil i korthed angives.

II. Eftersøgning.

A. Udlændinge, som skal afgive kontrolkort.

Indkommer udrejsekort ikke til kontrolstaten i rette tid, og foreligger der ej heller meddelelse om, at udlændingen har ansøgt om tilladelse til at opholde sig i nogen af de nordiske stater, skal kontrolstaten foretage foranstaltninger til udlændingens eftersøgning. I første række skal der rettes forespørgsel om udlændingen til den stat, hvor det som følge af de foreliggende oplysninger om ham er sandsynligt, at han opholder sig. Savnes oplysninger om udlændingen i den stat, til hvilken forespørgslen rettes, og er det ej heller sandsynligt, at han opholder sig i kontrolstaten, skal eftersøgningen fortsættes ved forespørgsel til de øvrige nordiske stater, Findes udlændingen i en af staterne, eller tilvejebringes der oplysninger, som gør det sandsynligt, at han har forladt de nordiske stater, skal samtlige stater, til hvilke forespørgsler har været rettet, ufortøvet underrettes.

Eftersøgning skal ske:

  • 1) ved direkte forespørgsel til en enkelt stat inden en uge efter tilladelsens udløb,
  • 2) iøvrigt,
  • a) såfremt det drejer sig om en i forhold til samtlige nordiske stater viseringspligtig udlænding eller en i artikel 9 omhandlet viseringsfri udlænding, som har særlig indrejsetilladelse til en eller flere nordiske stater, inden 14 dage efter den længst gældende tilladelses udløb,
  • b) såfremt det drejer sig om en udlænding, der alene er visumpligtig i forhold til en enkelt eller enkelte af de nordiske stater, inden 4 måneder fra dagen for indrejsen i en nordisk stat.

En forespørgsel bør indeholde oplysninger om udlændingens navn, fødselsdato, fødested, statsborgerskab og stilling, dato for indrejse i en nordisk stat, viseringer eller tilladelser, såvel som andre oplysninger af betydning. Det påhviler en stat, som har modtaget forespørgsel angående en udlænding, ufortøvet at foretage foranstaltninger til dennes eftersøgning (efterlysning).

B. Andre udlændinge end de under A nævnte.

På begæring af en kontraherende stat er de øvrige stater forpligtet til at foretage eftersøgning også af andre udlændinge end de ovenfor under punkt A nævnte. Eftersøgning skal ske ufortøvet, efter at anmodning derom er fremsat.

Anmodning om eftersøgning skal indeholde så fuldstændige oplysninger om udlændingen som muligt.

Efter at deponering af ratifikationsinstrumenterne har fundet sted for samtlige kontraherende staters vedkommende, er overenskomsten i medfør af artikel 15 trådt i kraft den 1. maj 1958.

Udenrigsministeriet, den 12. maj 1958.

J. O. Krag.

Officielle noter

Ingen