Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 3. december 2007 i sag 35.2007

A (Dansk El-Forbund v/forbundssekretær Flemming Warth)

mod

B (TEKNIQ v/Jesper Elan Ahrenst)

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Linda Rudolph Greisen og juridisk konsulent Lise Bardenfleth (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere deltog som særlig sagkyndigt medlem afdelingschef Thorkild Bang, TEKNIQ og organisationssekretær Allan Holm Pedersen, Dansk El-Forbund.

Mellem klageren, elev A, og indklagede, B, blev i 2005 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som elektriker med uddannelsesperiode fra den 1. marts 2005 til den 31. august 2008.

Klageren har ved sin organisation, Dansk El-Forbund, ved klageskrift modtaget den 26. juni 2007 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 35.000 kr. til klageren.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 7. november 2007.

Parterne, indklagede ved regionschef V1, har givet møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af V2 og V3.

Sagens omstændigheder

Den 21. september 2006 skrev sekretær hos indklagede, V3, til A:

Ophævelse af uddannelsesaftale”

Jeg henviser til telefonsamtale i går og fremsender hermed til underskrift blanket for ophævelse af uddannelsesaftale. Jeg har vedlagt frankeret kuvert, som den underskrevne aftale kan returneres i, medmindre du afleverer den til mig, når du kommer med dit værktøj.

Jeg ønsker dig held og lykke med den nye uddannelse og dit fritidsjob.”

Den 5. oktober 2006 skrev V1 til A:

”Vi fremsendte den 20. september 2006 blanket til ophævelse af uddannelsesaftalen efter gensidig overenskomst. Denne blanket har du ikke skrevet under. Vi har nu fået oplyst, at du har meddelt Danmarks El-Forbund, at du betragter uddannelsen ophævet af os.

Dette er ikke tilfældet. Vi holdt et møde med dig og dine forældre, hvor vi blev enige om, at I ville tænke over sagen. Og efter mødet ringede du og fortalte, at du ville påbegynde en anden uddannelse i uge 42, og at du havde fået et fritidsjob.

Hvis du ikke er enig i, at uddannelsesaftalen er ophævet efter gensidig overenskomst, undrer det os, at du ikke er mødt på arbejde, og vi gør opmærksom på, at der ikke vil blive udbetalt løn for den tid, der er gået. Det undrer os også, at du afleverede dit værktøj g.d.

Såfremt du er af den mening, at uddannelsesaftalen fortsat består, skal vi bede dig om at møde på arbejde straks efter modtagelsen af dette brev.”

Den 23.oktober skrev V1 således til A:

”I forlængelse af vor skrivelse af 5.oktober skal vi herved vende tilbage til sagen.

Virksomheden har på intet tidspunkt ophævet uddannelsesaftalen ensidigt. Vi har under hele forløbet siden vort møde den 20. september og din telefonopringning den 21. september haft den klare opfattelse, at der var enighed om, at aftalen ophævedes ved gensidig aftale med virkning fra den 20. september d.å.

Vi vil derfor orientere skolen om, at uddannelsesaftalen er afsluttet pr. 20. september ved gensidig aftale.”

Klageren har forklaret bl.a., at han den 11.september 2006 var til samtale med V1, der tilkendegav, at svendene ikke var tilfredse med hans arbejdsindsats. Så gad han ikke rigtig mere. Han ville dog gerne tale med sine forældre om det. Det blev aftalt, at hans forældre skulle deltage i en samtale senere på dagen. Under dette møde tilkendegav V1, at det var bedst, hvis han fandt sig et andet arbejde. Det blev aftalt, at han skulle tænke over det. Han modtog senere ophævelsesblanketten, men valgte efter samtale med El-Forbundet ikke at underskrive den. Han var ikke på arbejde efter mødet den 11. september.

Indklagedes afdelingschef V1 har i det væsentlige forklaret i overensstemmelse med de citerede breve fra virksomheden. Intentionen med mødet den 11. september 2006 var, at der skulle ske en gensidig ophævelse af ansættelsesforholdet, idet A gennem lang tid havde vist sig ikke at være egnet til arbejdet. A afleverede sit værktøj den 4. oktober 2006. Hans sekretær V3 spurgte ved den lejlighed til ophævelsesblanketten. Virksomheden har haft mange elever og har pt. 11 elever. Man har uddannet lærlinge i 25 år. A havde fået meget lang snor, men han egnede sig desværre ikke til arbejdet. Der var imidlertid ikke grundlag for en ensidig ophævelse af uddannelsesaftalen fra virksomhedens side, så hvis A havde ønsket at fortsætte, ville det have været resultatet.

V2 har forklaret bl.a., at han er A’s far. Han deltog i mødet den 11.september 2006. V1 fortalte, at man ikke mente, at A egnede sig til jobbet. Virksomheden ville godt fortsætte ansættelsesaftalen, men de mente, at A skulle tænke over det. Efterfølgende talte A med en erhvervsvejleder. Der blev ikke under mødet talt om en evt. plan for en fortsat ansættelse.

V3 har forklaret bl.a., at hun er sekretær i virksomheden. Hun har forklaret i det væsentlige som V1. Hun deltog i møderne med A. Efter mødet ringede A til hende og sagde, at han havde besluttet sig for en anden uddannelse og havde taget et fritidsjob. Han kom senere med værktøjet. Hun spurgte til ophævelsesblanketten. A sagde, at han havde talt med sin fagforening, der havde rådet ham til at undlade at underskrive blanketten.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det efter en samlet vurdering af forløbet må lægges til grund, at indklagede ensidigt og uden grundlag herfor har ophævet uddannelsesaftalen, hvorfor klageren er berettiget til erstatning.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at indklagede på ingen måde har ophævet ansættelsesforholdet ensidigt. Der var i realiteten indgået en aftale om gensidig ophævelse af ansættelsesaftalen, men klageren er fragået aftalen. Trods opfordring hertil mødte klageren ikke på arbejde, hvilket han naturligvis skulle, hvis han ikke mente, at der var indgået en aftale om gensidig ophævelse.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

5 medlemmer bemærker:

Der er efter bevisførelsen intet grundlag for at fastslå, at indklagede ensidigt skal have ophævet ansættelsesforholdet. Indklagedes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

2 medlemmer bemærker:

Af de grunde, der er anført af klageren, finder vi, at det må lægges til grund, at indklagede ensidigt har ophævet ansættelsesforholdet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B, frifindes.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.