Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Indsamlingsnævnets afgørelse i sag nr. 16-9230-00016

Indsamlingsnævnet finder SOS Børnebyernes efterladte, synlige indsamlingsmateriale beklagelig

Indsamlingsnævnet finder det beklageligt, at SOS Børnebyerne i forbindelse med sin årlige husindsamling efterlod synligt indsamlingsmateriale på en persons bopæl, således at dette var synligt for enhver, der passerede forbi bopælen.

Klager: [Person]

Indklagede: SOS Børnebyerne

Sagens indhold (kort resumé):

Klager har til Indsamlingsnævnet klaget over, at indklagede i forbindelse med indklagedes landsdækkende hus- og gadeindsamling den 8. maj 2016 efterlod indsamlingsmateriale synligt på klagers bopæl, således at forbipasserende kunne se, hvornår klager havde været hjemme siden indsamlingen

Klager bemærker, at dette medfører, at alle kan se, at klager er bortrejst.

1. Sagsfremstilling

Den 8. maj 2016 gennemførte indklagede hus- og gadeindsamling. Indsamlingsnævnet havde meddelt tilladelse hertil.

Idet der ikke var nogen hjemme på klagers bopæl den pågældende dato, efterlod indklagedes frivillige indsamlere indsamlingsmateriale. Dette var synligt for forbipasserende.

2. Parternes synspunkter

2.1 Klagers synspunkt

Klager har gjort gældende, at indklagede har handlet i strid med retningslinjerne for god indsamlingsskik.

Klager har til støtte herfor gjort gældende, at indsamlingsmateriale, der efterlades synligt, medfører, at enhver forbipasserende kan se, at klager er bortrejst.

2.2 Indklagedes synspunkt

Indklagede er ikke fremkommet med bemærkninger i anledning af klagen.

3. Indsamlingsnævnets afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Christian Lundblad, Robert Hinnerskov, Tina Donnerborg, Rasmus Larsen Lindblom og Benedicte Federspiel.

Indsamlingsnævnet træffer afgørelse i sager om overtrædelse af god indsamlingsskik, jf. lov nr. 511 af 26. maj 2014 om indsamling m.v. (indsamlingsloven),§ 10, stk. 3, nr. 3, jf. § 8.

Der er klaget over en landsdækkende hus- og gadeindsamling, jf. indsamlingslovens § 5, stk. 2.

Indsamlinger, der er omfattet af indsamlingsloven, skal foregå i overensstemmelse med god indsamlingsskik, jf. lovens § 8, stk. 1.

Indsamlingsnævnet har pr. 14. juli 2014 udarbejdet retningslinjer for god indsamlingsskik i henhold til bekendtgørelse nr. 820 af 27. juni 2014 om indsamling m.v. (indsamlingsbekendtgørelsen), § 19, stk. 2. Det følger af Retningslinjerne for god indsamlingsskik, pkt. 5:

”(…)
5. Særligt ved husindsamlinger
5.1. Indsamlers repræsentant skal respektere privatlivets fred.
5.2. Indsamlers repræsentant må ikke uden bidragsyders accept træde ind over dørtærsklen.
(…)”

Nævnet finder, at brugen af indsamlingsmateriale, der efterlades synligt på en privat bopæl, har været i strid med privatlivets fred, jf. punkt 5.1 i Retningslinjerne for god indsamlingsskik.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at det dels har været synligt for forbipasserende, at personerne i husstanden ikke har åbnet for indsamleren i forbindelse med husindsamlingen, dels var det potentielt synligt for indbrudstyve i en kortere eller længere periode, at der ikke var nogen hjemme hos klager. Klager kunne som følge heraf principielt risikere at få indbrud.

Det synes desuden at være en krænkelse af privatlivets fred, jf. de nævnte retningslinjer, at en organisation (eller andre) efterlader materiale/reklame synligt på eller ved private ejendomme. Metoden kan desuden være i strid med anden lovgivning.

Indsamlingsnævnet anser det på den baggrund beklageligt, jf. indsamlingslovens § 11, stk. 3, jf. Retningslinjer for Indsamlingsnævnets udtalelser af kritik – skala for kritik, at indklagede efterlod synligt materiale på klagers bopæl, da indklagede foretog husindsamling.

Det er en indsamlers ansvar, at frivillige indsamlere nøje følger de indsamlingsetiske retningslinjer, når de repræsenterer en indsamler. Indklagede bærer ansvaret for, at deres frivillige indsamlere efterlod synligt indsamlingsmateriale hos klager. Således burde indklagede have indset, at denne procedure kunne være forbundet med en risiko for tyveri, idet det for alle herved blev gjort synligt, at der måske ikke var nogen hjemme.

Hertil burde indklagede have set det etiske i, at proceduren også gjorde det synligt for forbipasserende, at personerne i husstanden ikke har åbnet for indsamleren i forbindelse med husindsamlingen.

På baggrund af de konkrete omstændigheder og den ovenfor udtalte kritik, pålægger nævnet SOS Børnebyerne snarest muligt efter modtagelsen af denne afgørelse, at offentliggøre følgende tekst i to måneder på SOS Børnebyernes hjemmeside, jf. indsamlingslovens § 11, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 895 af 18. juli 2014 om forretningsordenen for Indsamlingsnævnet, § 19, stk. 1:

”Indsamlingsnævnet har på baggrund af afgørelse af 8. februar 2017 pålagt SOS Børnebyerne at offentliggøre følgende:

Indsamlingsnævnet finder SOS Børnebyernes efterladte, synlige materiale på klagers bopæl beklagelig

Indsamlingsnævnet finder det beklageligt, at SOS Børnebyerne efterlod synligt indsamlingsmateriale, da SOS Børnebyerne foretog husindsamling, således at dette var synligt for enhver, der passerede forbi den pågældende persons bolig.

Den 8. maj 2016 gennemførte SOS Børnebyerne en landsdækkende hus- og gadeindsamling. SOS Børnebyerne havde fået tilladelse hertil af Indsamlingsnævnet.

I forbindelse med husindsamlingen samlede SOS Børnebyerne ind i det område, hvor [person] boede.

Da der ikke blev åbnet/ikke var nogen hjemme hos den pågældende, efterlod de frivillige indsamlere synligt indsamlingsmateriale.

Det er en indsamlers ansvar, at frivillige indsamlere nøje følger de indsamlingsetiske retningslinjer, når de repræsenterer en indsamler. Nævnet finder, at synligt efterladt indsamlingsmateriale på [persons] bopæl har været i strid med privatlivets fred, jf. punkt 5.1 i Retningslinjerne for god indsamlingsskik; dels fordi det har været synligt for forbipasserende, at [person] ikke har åbnet for indsamler i forbindelse med husindsamlingen, dels at det derved var synligt for f.eks. indbrudstyve i en kortere eller længere periode, at der ikke var nogen hjemme hos [person], som derved principielt kunne risikere at blive udsat for indbrud.

Afgjort 8. februar 2017