KEN#LOKDOK23 W W20210971025 AA012626 225066 Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0650 2021 2021-09-16 2021-09-22 2021-09-22 Valid 9710 Retsinformation 2021-09-22 A20140091429 2014-08-11 Bekendtgørelse af medieansvarsloven Nej 2021-80-0650 Justitsministeriet Pressenævnet Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0650 AdvokatWatch får ikke kritik for omtale af politianmeldelse I en artikel bragt i marts 2021 omtalte AdvokatWatch opløsningen af tre skatteadvokaters partnerskab i et advokatfirma, herunder at den ene advokatpartner havde politianmeldt en af partnerne. Den advokatpartner, som der var indgivet politianmeldelse mod, klagede til Pressenævnet over, at AdvokatWatch havde omtalt politianmeldelsen mod ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at anmeldelsen fandt sted i forbindelse med opløsningen partnerskabet, og at omtalen har klar almen interesse. [Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ” Dybt splittede skatteadvokater går fra hinanden efter to års parløb ”, som blev bragt af AdvokatWatch den 4. marts 2021 på netavisen advokatwatch.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har klaget over, at AdvokatWatch har omtalt en politianmeldelse mod ham. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen [Klager] skrev forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel sammen med AdvokatWatch via mail. Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen. Den 22. februar 2021 skrev [Klager] følgende til AdvokatWatch: ”Hej [Redaktøren] Prøv at se denne, der indebærer en klar forskelsbehandling af store vs. små advokatvirksomheder. Faktum i sagen er, at én partner opsiger sin andel i en advokatvirksomhed, og så mener advokatsamfundet, at virksomheden ikke kan fortsætte uden ham, men at alle klienter skal have valgfrihed. Prøv at spørge de store advokatfirmaer, om de er enige i den udlægning? ! Med venlig hilsen [Klager]” Til mailen var vedhæftet et brev af 22. februar 2021 fra Advokatrådets sekretariat til advokat [Advokat A] og advokat [Advokat B] om uenighed mellem [Klager] og [Advokat C]. Den 23. februar 2021 svarede AdvokatWatch følgende: ”Hej [Klager], Tak for din mail – det lyder meget interessant. Har du tid til en snak her til eftermiddag? Vh [Redaktøren]” [Klager] deltog herefter i en telefonsamtale med AdvokatWatch. Den 3. marts 2021 skrev AdvokatWatch følgende til [Klager]: ”Hej [Klager], Her får du lige lidt citater. Evt. rettelser skal jeg have senest i morgen kl. 9. Jeg kan i øvrigt forstå på [Advokat C]s advokat, at de har politianmeldt dig og meldt dig til Advokatnævnet. Kan du bekræfte det, og hvad er din reaktion på det? Vh [Redaktøren] Citater: Hvad er gået galt i jeres samarbejde? ”Jeg synes jo egentlig, vores samarbejde har fungeret fint, så det må du spørge ham om. ” Har det her firma i dine øjne fungeret fuldstændig upåklageligt? ”Ja, det er et stærkt firma, og jeg fortsætter ufortrødent. Det har været en succeshistorie for mig personligt, og der er aldrig kommet så store sager ind, som der gør nu. ” Hvordan kan du kalde det en succeshistorie, når du på kort tid har mistet begge dine partnere? ”De har selv valgt at gå, så det har ikke rigtig noget med firmaets succes at gøre, synes jeg. ” Hvorfor tror du, de er gået? ”Det må du spørge dem om. Men jeg er en relativt innovativ advokat inden for lovens rammer, og der er ingen tvivl om, at de begge to har haft svært ved at håndtere, at jeg er så innovativ. ” Hvad mener du med innovativ? ”Det handler om de strategier, jeg lægger i sagerne. ” Fortryder du, at I gik sammen i firmaet? ”Nej, jeg er taknemmelig for det samarbejde, jeg har haft med begge to. Det har betydet, at min forretning er vokset. ” Skal du have nye partnere ind? ”Nej, jeg har lovet mine medarbejdere, at der ikke skal nye partnere ind. Alt det her går jo ud over medarbejderne. ”” Samme dag svarede [Klager] følgende: ”Hej [Redaktøren] Hermed citaterne. Hvad er gået galt i jeres samarbejde? ”Jeg synes jo egentlig, vores samarbejde har fungeret fint, indtil [Advokat C] ville stoppe og medtage sager med igangværende arbejder for et mindre to-cifret millionbeløb uden at betale for dem, hvilket er det normale i vores branche. ” Har det her firma i dine øjne fungeret upåklageligt? ”Det har fungeret godt, indtil de andre partnere blev grådige i takt med den succes vi har fået. Men det er ikke godt, når advokater bliver grådige. Der går ud over klienterne i sidste ende, så derfor har det ikke fungeret upåklageligt. Jeg har da også beklaget overfor klienterne. ” Hvordan kan du kalde det en succeshistorie, når du på kort tid har mistet begge dine partnere? ”Hvis vi ser på de sager, jeg har fået ind, så har det været en succes, men det er ikke en succes at have to partnerskilsmisser inden for godt 6 måneder. Det går også ud over medarbejderne, men de har klaret det så flot. Jeg anerkender virkelig mine medarbejdere for deres indsats. Der er fremtid i dem. ” Hvorfor tror du, de er gået? ”Efterfølgende har jeg fundet ud af, at de to partnere jeg tog ind er ”left overs”, dvs. partnere, som deres gamle firmaer ikke ville have. Det forstår jeg så udmærket nu, men min due diligence var ikke god nok, og det må jeg tage på min kappe. Det handler om grådighed og egoisme, men også om, at min hjerne er lidt mere krøllet og innovativ end de fleste. Det er gået så vidt som at de har kontaktet mine forældre, min hustru og anden familie. Hvad har det med professionalisme at gøre i vores branche? ” Hvad mener du med innovativ? ”Det handler om de strategier, jeg lægger i sagerne. ” Fortryder du, at I gik sammen i firmaet? ”Nej, jeg er taknemmelig for det samarbejde, jeg har haft med begge to. Det har betydet, at min forretning er vokset. ” Skal du have nye partnere ind? ”Nej, jeg har lovet mine medarbejdere, at der ikke skal nye partnere ind. Alt det her går jo ud over medarbejderne. ” Vedr. politianmeldelse og Advokatnævnet ”Der er ikke fugls føde på de to sager. Jeg har et tæt samarbejde med Advokatsamfundet om, at klienterne ikke lider retstab. Det ligger mig og Advokatsamfundet meget på sinde. [Advokat C]s ageren skal ikke gå ud over klienterne. ” Med venlig hilsen [Klager]” Den påklagede artikel AdvokatWatch bragte den 4. marts 2021 artiklen ” Dybt splittede skatteadvokater går fra hinanden efter to års parløb ” på netavisen advokatwatch.dk. Artiklen har følgende underrubrik: ”Partnerne i advokatfirmaet [Advokatfirma A] sender beskyldninger og anmeldelser til politiet og Advokatnævnet i hovedet på hinanden, og to år efter, tre skatteprofiler stiftede fælles firma, er samarbejdet nu i opløsning. ” Af artiklen fremgår følgende: ”To år efter de tre profilerede skatteadvokater [Klager], [Advokat C] og [Advokat D] gik sammen i et fælles firma, er partnerskabet nu i total opløsning. I sommers forlod [Advokat D] firmaet, og nu er de to resterende partnere røget i totterne på hinanden. De præcise omstændigheder omkring bruddet er uklare, men faktum er, at [Advokat C] i januar valgte at droppe partnerskabet med [Klager], og at der derefter er opstået en ophedet konflikt, der bunder i økonomi. ”Jeg synes jo egentlig, vores samarbejde har fungeret fint, indtil [Advokat C] ville stoppe,” siger [Klager] til AdvokatWatch. [Klager] mener ikke, at [Advokat C] har været villig til at betale nok for det igangværende arbejde hos de klienter, han tager med sig. Og derfor tilbageholder [Klager] nu klienternes sagsakter. Situationen er så tilspidset, at Advokatsamfundet er gået ind i sagen for i første omgang at mægle mellem parterne. Men et møde i denne uge hos Advokatsamfundet mellem [Advokat C] og [Klager] endte uden forsoning. [Advokat C] bekræfter, at han har opsagt samarbejdet med [Klager], ”da vi er afgørende uenige om, hvordan man skal drive advokatvirksomhed”, skriver han i en mail til AdvokatWatch. ”Det ærgrer mig i dag, at jeg ikke også udtrådte i sommeren 2020, da [Advokat D] udtrådte af firmaet. Jeg har ikke yderligere kommentarer,” tilføjer han. [Advokat C] henviser i stedet til sin advokat [Advokat B], der er partner i [Advokatfirma F]. Meldt til politiet og Advokatnævnet [Advokat B] oplyser over for AdvokatWatch, at han har meldt [Klager] til både politiet og Advokatnævnet. Han vil dog ikke gå i yderligere detaljer med, hvad anmeldelserne konkret drejer sig om, og han vil i øvrigt ikke kommentere sagen. [Klager] mener ikke, at anmeldelser har noget på sig. ”Der er ikke fugls føde på de to sager. Jeg har et tæt samarbejde med Advokatsamfundet om, at klienterne ikke lider retstab. Det ligger mig og Advokatsamfundet meget på sinde,” siger han. Advokatsamfundet har ingen kommentarer til sagen, men skriver i et brev til parterne, som AdvokatWatch har læst, at [Klager] og [Advokat C] har ”pligt til at sikre, at deres klienter ikke lider skade”, og at der straks skal ”igangsættes foranstaltninger, der sikrer, at klienternes interesser kan varetages behørigt, således at klienterne ikke lider retstab”. Firmaets oprindelige tredjepart [Advokat D], der i dag er partner i skattespecialistfirmaet [Rådgivningsfirmaet], har heller ingen kommentarer, siger han kortfattet, da AdvokatWatch ringer til ham for at høre, hvorfor han trådte ud af partnerkredsen. Fortryder ikke samarbejde De tre profilerede skatteadvokater annoncerede deres fælles firma [Advokatfirma A] i januar 2019. [Klager] kom med en fortid hos [Advokatfirma B] og [Advokatfirma C], [Advokat C] kom med en partnerpost hos [Advokatfirma D] i bagagen, og [Advokat D] havde en fortid som partner i konsulenthuset [Konsulenthuset] og professor i skatteret ved [Universitetet]. Sammen skulle de ”levere et bedre produkt inden for skatteområdet – og noget mere bredde og tyngde i rådgivningen,” sagde [Klager] til AdvokatWatch<https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Strategi/article11105069. ece>, da firmaet gik i luften. ”Vi har overvejet det grundigt og længe. Vi har kendt hinanden gennem mange år,” sagde [Klager], der trods den grundige overvejelse nu må se partnerskabet smuldre. Han fortryder dog ikke, at han stiftede firma med de to nu tidligere partnere. ”Jeg er taknemmelig for det samarbejde, jeg har haft med begge to. Det har betydet, at min forretning er vokset,” siger [Klager]. Hvordan kan du kalde det en succes, når du på kort tid har mistet begge dine partnere? ”Hvis vi ser på de sager, jeg har fået ind, har det været en succes, men det er ikke en succes at have to partnerskilsmisser inden for godt seks måneder. Det går også ud over medarbejderne, men de har klaret det så flot. Jeg anerkender virkelig mine medarbejdere for deres indsats. Der er fremtid i dem. ” [Klager] har to fuldmægtige i firmaet, som han agter at køre videre. [Advokat C] har efter bruddet startet sit eget firma, ”hvor jeg viderefører alle mine sager for mine klienter”, oplyser han. ” Efter offentliggørelsen [Klager] var efter offentliggørelsen af den påklagede artikel i korrespondance med AdvokatWatch via mail. Pressenævnet har modtaget kopi af mailkorrespondancen. Den 4. april 2021 skrev [Klager] følgende til AdvokatWatch: ”Hej [Redaktøren] Håber du har haft en god påske. Er I underlagt de presseetiske regler? Dbh [Klager]” Den 6. april 2021 svarede AdvokatWatch følgende til [Klager]: ”Tak [Klager], påsken har været ganske fin. Ja, vi er underlagt de presseetiske regler. Vh [Redaktøren]” Samme dag skrev [Klager] følgende: ”Godt at høre, [Redaktøren] Prøv at se afsnit C. 7 i de presseetiske regler: 7. Der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget. Mener I, at reglerne er overholdt i forhold til artiklen om bruddet med [Advokat C]? Med venlig hilsen [Klager]” Senere samme dag svarede AdvokatWatch følgende: ”Hej [Klager], jeg har forsøgt at lave en afbalanceret artikel, men hvis du er uenig eller føler dig dårligt behandlet af mig, beklager jeg. Det er bestemt ikke min intention. Jeg giver dig et kald senere. Vh [Redaktøren]” [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 2. juni 2021. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Klagefrist [Klager] har anført, at klagefristen er overholdt. [Klager] har henvist til, at han den 4. april 2021 klagede til AdvokatWatch og tidligst hørte fra mediet den 6. april 2021. Ved den telefoniske tilbagemelding han fik, blev han oplyst om, at klagen var blevet vendt med mediets jurister, muligvis med Jyllands-Posten. Fristen for at klage til Pressenævnet udskydes, hvis der er klaget til mediet. Omtale af politianmeldelse [Klager] har anført, at AdvokatWatch har omtalt, at en tidligere kompagnon har politianmeldt ham, selv om ingen af undtagelsesreglerne er opfyldt. [Klager] har henvist til, at der er ingen oplysninger om, hvad politianmeldelsen vedrører, hvilket taler for, at omtalen ikke har almen interesse, men kun ”snage-interesse”. I artiklen oplyses det, at uenigheden bunder i en intern uenighed om økonomi. [Klager] har i den forbindelse anført, at intern uenighed er ikke lig med ”almen” interesse, snarere tværtimod. To advokaters uenighed om en økonomisk opgørelse er heller ikke ”væsentlig” for almenheden. [Klager] har endvidere henvist til, at politianmeldelsen ikke er solidt underbygget. I artiklen oplyses det, at ”de præcise omstændigheder omkring bruddet er uklare”. [Klager] har endelig anført, at han ikke er enig med AdvokatWatch om forløbet beskrevet i svaret til Pressenævnet. [Klager] har oplyst, at han allerede den 22. februar 2021 og ikke den 23. februar 2021 rettede henvendelse til AdvokatWatch. Som det fremgår af [Klager]s mail til AdvokatWatch, havde [Klager] kun øje for den principielle og samfundsinteressante problemstilling særligt for de store advokatfirmaer. Det principielle spørgsmål var, om et advokatfirma kan udøve tilbageholdsret, når en advokat forlader et advokatfirma. Hvis dette ikke er tilfældet, kan en advokat ”stjæle” hele butikken med klienterne. Spørgsmålet er meget principielt. Den 22. februar 2021 var spørgsmålet uafklaret, men allerede den 25. februar 2021 fik [Klager] en afklaring fra Advokatsamfundet. Der verserer i øjeblikket en ansøgning om kære til Højesteret om spørgsmålet, og Østre Landsret skal i en tilsvarende sag snarest tage stilling til spørgsmålet. [Klager] har bemærket, at hans henvendelse af 22. februar 2021 til AdvokatWatch intet har med AdvokatWatchs tidligere dækning at gøre. [Klager] fortalte ikke om konflikten i mailen og har ingen interesse heri. Henvendelsen opfordrede til at rette henvendelse til de store advokatfirmaer om, hvorvidt de er enige i den samfundsrelevante problemstilling. Det er således ikke korrekt og i øvrigt udokumenteret, at [Klager]s henvendelse ”har haft til formål at positionere [Klager] bedst muligt i offentligheden, over for klienter, samarbejdspartnere etc.”. Tværtimod henviste [Klager] til kollegaer. I øvrigt optræder [Klager] ikke ”krigerisk” i artiklen. Det er modparten, der forsøger at sværte ham til, herunder ved brug af politianmeldelsen. [Klager] rettede henvendelse til AdvokatWatch, fordi han er af den opfattelse, at spørgsmålet om tilbageholdsret er vigtigt. Herefter vurderede AdvokatWatch ved redaktør [Redaktøren], om spørgsmålet kunne bære en artikel. [Redaktøren] vendte tilbage telefonisk. Han fik opfølgende oplysninger den 25. februar 2021, hvor det fremgår, at tilbageholdsretten står ved magt. [Redaktøren] vendte herefter tilbage og oplyste, at hvis han skulle skrive om den principielle problemstilling, så skulle han først skrive en artikel om bruddet, da læserne først skal forstå, at der foreligger et brud, hvorefter de kan sætte sig ind i problemstillingen vedrørende tilbageholdsretten. Der skulle altså laves to artikler – ”skilsmisseartiklen” først. [Klager] overlod denne faglige vurdering til [Redaktøren]. [Klager] har bemærket, at han har ingen interesse i at ”lufte sit beskidte undertøj”. Han må dog acceptere, at da han er en anerkendt advokat, så er der også interesse for bruddet. I øvrigt blev advokatklagen droppet, men det har AdvokatWatch ikke skrevet om. Efterfølgende skrev AdvokatWatch ikke om den principielle problemstilling om tilbageholdsret, hvorfor det i bagklogskabens lys lader til, at mediet kun var interesseret i ”skilsmissehistorien”. AdvokatWatch virkede altså ikke som et seriøst medie, hvilket mediet ellers i svaret til Pressenævnet har skrevet, at mediet ønsker at være. AdvokatWatch synes således at være mere en art ”Se og Hør” for advokater, end et medie, der ønsker at sætte vigtige spørgsmål på dagsordenen. Det er ærgerligt, fordi der er tale om en oplyst læserskare. [Klager] har i den forbindelse bemærket, at han mange gange har forsøgt at sætte vigtige spørgsmål på dagsordenen over for AdvokatWatch, dog med begrænset succes. Formentlig fordi der ikke er så mange journalistiske ressourcer til stede. Det er dog vigtigt, at selv om AdvokatWatch er et såkaldt ”light”-medie, så skal light-medier også være fuldt ud underlagt de presseetiske regler. Man må ikke kunne smykke sig med den 4. statsmagts respektfulde fjer, og så ikke leve op til den standard, man finder på de seriøse redaktioner, hvor der arbejdes hårdt og samvittighedsfuldt. Hvis Pressenævnet ikke holder fanen højt overfor light-medier, vil dette kunne desavouere det journalistiske brand. AdvokatWatch har i svaret til Pressenævnet anført, at [Klager] ikke bestrider politianmeldelsen. [Klager] har tolket dette som om, at AdvokatWatch ville have ham enten til at lyve om politianmeldelsen eller blot sige ”ingen kommentarer”. [Klager] har hertil oplyst, at han ikke ønsker at lyve, og at han ville være langt mere skyldig i offentlighedens øjne, hvis han havde sagt ”ingen kommentarer”. Pressenævnet burde beskytte en part, der udtaler sig, i stedet for en part, der gemmer sig bag ”ingen kommentarer”. Hertil bemærkes, at [Klager] skrev til AdvokatWatch, at begge de to udtrædende partnere var blevet smidt ud af deres gamle firmaer, hvilket AdvokatWatch jo meget let kunne tjekke ved at ringe til de pågældende firmaer. Det gjorde AdvokatWatch ikke. De var ”dovne” og undlod at researche. AdvokatWatch oplyste [Klager] om, at mediet ikke ville skrive om udsmidningen fra de andre firmaer, da denne blev bestridt af de udtrædende partnere. Dette er ikke noget grundigt journalistisk arbejde. Den logiske konsekvens af denne journalistiske dovenskab er, at hvis [Klager] havde bestridt politianmeldelsen, så havde AdvokatWatch ikke skrevet om den, da mediet ikke skriver om forhold, som modparten bestrider, men som let kan dokumenteres. Sådan bør journalister ikke arbejde. 2.2 AdvokatWatchs synspunkter Klagefrist AdvokatWatch har anført, at klagen bør afvises, da 12-ugers klagefristen i medieansvarslovens § 34, stk. 2, ikke er overholdt. Fristen regnes fra den 4. marts 2021 og udløber således den 27. maj 2021. AdvokatWatch har henvist til, at hverken [Klager]s mail af 4. april 2021 eller 6. april 2021 til AdvokatWatch kan karakteriseres som en klage, heller ikke selv om de læses i sammenhæng. AdvokatWatch har i den forbindelse bemærket, at [Klager] er advokat, hvorfor han burde kunne udforme en mail, så det fremgår, at der er tale om klage. Redaktør [Redaktøren]s svar af 6. april 2021 viser da også, at han heller ikke har forstået, at der skulle være tale om en klage. Af [Klager]s mail af 2. juni 2021 til Pressenævnet er det derimod tydeligt, at der er tale om en klage – altså netop i modsætning til de to mails af 4. april 2021 og 6. april 2021. Omtale af politianmeldelse AdvokatWatch har afvist, at de presseetiske regler er overtrådt i AdvokatWatchs dækning af sagen. AdvokatWatch har oplyst, at [Klager] den 23. februar 2021 fortalte til AdvokatWatch, at han var i konflikt med sin forretningspartner [Advokat C]. Det skete i en uopfordret mail til redaktør [Redaktøren]. Meldingen kom i forlængelse af AdvokatWatchs tidligere dækning af firmaets planer og visioner. AdvokatWatch har henvist til artiklen ”Skatteadvokater går sammen i nyt firma” bragt den 4. januar 2019 på netavisen advokatwatch.dk. Herefter fulgte en uge med dialog primært over telefonen mellem dels [Klager] og [Redaktøren], dels mellem [Redaktøren] og [Advokat C] samt dennes advokat [Advokat B]. [Redaktøren] fik inden artiklens publicering at vide af [Advokat B], at [Advokat C] havde meldt [Klager] til Advokatnævnet og politiet i forbindelse med spliden, hvor [Klager] tilbageholdt sagsakter for [Advokat C]s klienter. [Redaktøren] bad herefter [Klager] om at bekræfte politianmeldelsen i mail af 3. marts 2021 med følgende formulering: ”Jeg kan i øvrigt forstå på [Advokat C]s advokat, at de har politianmeldt dig og meldt dig til Advokatnævnet. Kan du bekræfte det, og hvad er din reaktion på det? ” Til det svarede [Klager] senere samme dag: ”Vedr. politianmeldelse og Advokatnævnet. Der er ikke fugls føde på de to sager. Jeg har et tæt samarbejde med Advokatsamfundet om, at klienterne ikke lider retstab. Det ligger mig og Advokatsamfundet meget på sinde. [Advokat C]s ageren skal ikke gå ud over klienterne. ” [Klager]s svar blev loyalt gengivet i artiklen, der blev publiceret dagen efter den 4. marts 2021. Som det fremgår af ovenstående, skete dækningen af sagen på baggrund af en uopfordret henvendelse fra [Klager] selv. En henvendelse, der formentlig har haft til formål at positionere [Klager] bedst muligt i offentligheden, over for klienter, samarbejdspartnere etc. AdvokatWatch dækkede herefter sagen sobert og faktuelt. Det indebar også den faktuelt korrekte oplysning om politianmeldelsen af [Klager], som denne selv bekræftede og kommenterede. Oplysningen er relevant i forhold til at beskrive karakteren af uenigheden mellem de højt profilerede advokater i et højt profileret projekt, som AdvokatWatch tidligere har skrevet om. En konflikt, der ifølge [Klager]s eget udsagn risikerer at ”gå ud over klienterne”. AdvokatWatch har endvidere anført, at der aldrig er indgået en aftale om, at historien om bruddet var betinget af en efterfølgende principiel historie. Der er fra AdvokatWatchs side alene tilkendegivet en oprigtig interesse for at skrive en eventuelt principiel historie, hvilket i øvrigt også er blevet forsøgt. Ifølge [Klager] kunne brancheorganisationen Danske Advokater bakke den principielle historie op, men ved en henvendelse til Danske Advokater umiddelbart efter publiceringen af artiklen om bruddet, kunne Danske Advokater ikke få øje på et principielt problem. Advokatsamfundet har heller ikke villet udtale sig om sagen. AdvokatWatch valgte herefter ikke at gå videre med den principielle historie, hvilket [Klager] også blev informeret om. Det er redaktøren for AdvokatWatch, der redigerer mediet, og således redaktøren fra AdvokatWatch, der prioriterer, hvor mange ressourcer, der skal bruges på at løfte en given sag. AdvokatWatch har videre anført, at det heller ikke er korrekt, når [Klager] fremstiller det som om, at han nærmest er blevet presset til at udtale sig om bruddet for at få den principielle sag frem i lyset. [Klager] har bestemt ikke holdt sig tilbage i forhold til at fortælle om bruddet og er kommet med adskillige udokumenterede påstande, som dog ikke er kommet med i artiklen i henhold til presseetiske regler og almindelig moral i øvrigt. Det vil i øvrigt være naturligt for AdvokatWatch at skrive en artikel, når/hvis sagens parter er blevet enige, eller hvis anmeldelserne bliver endeligt droppet, men det er ifølge AdvokatWatchs oplysninger ikke tilfældet endnu. AdvokatWatch har bekræftet, at [Klager] fra tid til anden henvender sig til AdvokatWatch med idéer til historier. AdvokatWatch har som eksempel herpå henvist til en historie sidste år, der kom fra [Klager] om en principiel sag om ansvaret for at lave det såkaldte ekstrakt i retssager. AdvokatWatch har henvist til artiklen ”Advokat vil have sag i Højesteret efter slagsmål med [Advokatfirma E]” bragt den 14. juli 2020 på netavisen advokatwatch.dk. Det er ikke alle [Klager]s forslag til artikler, som AdvokatWatch vurderer, har tilstrækkelig substans til at gå videre med. Det er således korrekt, at AdvokatWatch ofte vælger ikke at skrive historier på baggrund af hans henvendelser. Som erhvervsmedie med fokus på advokatbranchen skriver AdvokatWatch om virksomheder i advokatbranchen. Mindre og mellemstore virksomheder udgør rygraden i dansk erhvervsliv og dermed også den danske samfundsøkonomi. En uafhængig, kritisk og fair dækning af dansk erhvervsliv er en vigtig del af pressens rolle, der sikrer transparens på et område, hvor der ikke blot er koncentreret en masse penge, men også en stor del af den reelle magt i samfundet. En seriøs og uafhængig dækning af advokatbranchen indebærer både artikler om nye initiativer, der kan inspirere andre, og dækning af, når de samme initiativer ender i konflikter med relevans og konsekvenser for medarbejdere, klienter, samarbejdspartnere, konkurrenter etc. Det erhvervspressens rolle, og den må ikke kompromitteres, fordi den ene part i en konflikt ikke længere finder dækningen fordelagtig i forhold til sin egen dagsorden. Som det fremgår ovenfor, har [Klager] ud over selv at bringe sagen om konflikten til AdvokatWatchs opmærksomhed også selv kommenteret oplysningen om politianmeldelsen til citat og citeres i den forbindelse loyalt. Sagen, herunder konfliktens karakter, der underbygges af oplysningen om politianmeldelsen, har almen interesse, da der er tale om en sag med en højt profileret advokat med møde for Højesteret samt medlem af Højesteretsskranken, tidligere professor og medlem af Skattelovrådet. Advokatrådet har desuden været indblandet i sagen for at sikre, at klienterne ikke lider retstab. AdvokatWatch har bemærket, at følgende beskrivelse af [Klager] fremgår af hans hjemmeside: ”[Klager] har i de seneste 5 år ført flere skattesager ved Højesteret på vegne af skatteydere end nogen anden skatteadvokat i Danmark. Han har ført sager med betydning for hundredtusindvis af skatteydere i nogle af de mest principielle sagskomplekser, og hans vinderstatistik er dobbelt så høj som gennemsnittet. Han har procederet flere gange for EU-Domstolen og bliver hyppigt benyttet ved skatteretlige EU-spørgsmål. [Klager]s erfaring hele vejen til Højesteret og EU-Domstolen betyder også, at han er god til at vurdere de gode og dårlige sider i en skattesag, allerede fra skattemyndighederne sender det første brev til klienterne. [Klager] har erfaring fra to af Danmarks største advokatfirmaer og er medlem af Advokatrådets skatteudvalg samt Højesteretsskranken. ” AdvokatWatch har afslutningsvis bemærket, at der efter Pressenævnets praksis skal ganske meget til for, at nævnet finder, at omtalen af en politianmeldelse indebærer en overtrædelse af punkt C. 7 i de presseetiske regler. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jens Kruse Mikkelsen, Mads Sandemann, Lene Sarup og Marlene Borst Hansen. Klagefrist Pressenævnet bemærker, at det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over overtrædelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen. Massemediets afgørelse kan senest 12 uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet. Den påklagede artikel blev offentliggjort den 4. marts 2021. [Klager] gjorde indsigelse den 6. april 2021 til AdvokatWatch, hvor han henviste til de presseetiske regler punkt C. 7. AdvokatWatch afviste indsigelsen samme dag. [Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 2. juni 2021, hvilket er inden for fristen på 12 uger efter AdvokatWatchs svar den 6. april 2021. Pressenævnet realitetsbehandler herefter [Klager]s klage over omtalen. God presseskik Omtale af politianmeldelse [Klager] har klaget over, at AdvokatWatch har omtalt, at en tidligere kompagnon har politianmeldt ham, selv om ingen af undtagelsesreglerne er opfyldt. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at der skal iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person. Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget, jf. punkt C. 7. Af artiklen fremgår følgende: ”To år efter de tre profilerede skatteadvokater [Klager], [Advokat C] og [Advokat D] gik sammen i et fælles firma, er partnerskabet nu i total opløsning. I sommers forlod [Advokat D] firmaet, og nu er de to resterende partnere røget i totterne på hinanden. De præcise omstændigheder omkring bruddet er uklare, men faktum er, at [Advokat C] i januar valgte at droppe partnerskabet med [Klager], og at der derefter er opstået en ophedet konflikt, der bunder i økonomi. ”Jeg synes jo egentlig, vores samarbejde har fungeret fint, indtil [Advokat C] ville stoppe,” siger [Klager] til AdvokatWatch. [Klager] mener ikke, at [Advokat C] har været villig til at betale nok for det igangværende arbejde hos de klienter, han tager med sig. Og derfor tilbageholder [Klager] nu klienternes sagsakter. Situationen er så tilspidset, at Advokatsamfundet er gået ind i sagen for i første omgang at mægle mellem parterne. Men et møde i denne uge hos Advokatsamfundet mellem [Advokat C] og [Klager] endte uden forsoning. [Advokat C] bekræfter, at han har opsagt samarbejdet med [Klager], ”da vi er afgørende uenige om, hvordan man skal drive advokatvirksomhed”, skriver han i en mail til AdvokatWatch. ”Det ærgrer mig i dag, at jeg ikke også udtrådte i sommeren 2020, da [Advokat D] udtrådte af firmaet. Jeg har ikke yderligere kommentarer,” tilføjer han. [Advokat C] henviser i stedet til sin advokat [Advokat B], der er partner i [Advokatfirma F]. Meldt til politiet og Advokatnævnet [Advokat B] oplyser over for AdvokatWatch, at han har meldt [Klager] til både politiet og Advokatnævnet. Han vil dog ikke gå i yderligere detaljer med, hvad anmeldelserne konkret drejer sig om, og han vil i øvrigt ikke kommentere sagen. [Klager] mener ikke, at anmeldelser har noget på sig. ”Der er ikke fugls føde på de to sager. Jeg har et tæt samarbejde med Advokatsamfundet om, at klienterne ikke lider retstab. Det ligger mig og Advokatsamfundet meget på sinde,” siger han. Advokatsamfundet har ingen kommentarer til sagen, men skriver i et brev til parterne, som AdvokatWatch har læst, at [Klager] og [Advokat C] har ”pligt til at sikre, at deres klienter ikke lider skade”, og at der straks skal ”igangsættes foranstaltninger, der sikrer, at klienternes interesser kan varetages behørigt, således at klienterne ikke lider retstab”. Firmaets oprindelige tredjepart [Advokat D], der i dag er partner i skattespecialistfirmaet [Rådgivningsfirmaet], har heller ingen kommentarer, siger han kortfattet, da AdvokatWatch ringer til ham for at høre, hvorfor han trådte ud af partnerkredsen. Fortryder ikke samarbejde De tre profilerede skatteadvokater annoncerede deres fælles firma [Advokatfirma A] i januar 2019. [Klager] kom med en fortid hos [Advokatfirma B] og [Advokatfirma C], [Advokat C] kom med en partnerpost hos [Advokatfirma D] i bagagen, og [Advokat D] havde en fortid som partner i konsulenthuset [Konsulenthuset] og professor i skatteret ved [Universitetet]. Sammen skulle de ”levere et bedre produkt inden for skatteområdet – og noget mere bredde og tyngde i rådgivningen,” sagde [Klager] til AdvokatWatch<https://advokatwatch.dk/Advokatnyt/Strategi/article11105069. ece>, da firmaet gik i luften. ”Vi har overvejet det grundigt og længe. Vi har kendt hinanden gennem mange år,” sagde [Klager], der trods den grundige overvejelse nu må se partnerskabet smuldre. Han fortryder dog ikke, at han stiftede firma med de to nu tidligere partnere. ”Jeg er taknemmelig for det samarbejde, jeg har haft med begge to. Det har betydet, at min forretning er vokset,” siger [Klager]. Hvordan kan du kalde det en succes, når du på kort tid har mistet begge dine partnere? ”Hvis vi ser på de sager, jeg har fået ind, har det været en succes, men det er ikke en succes at have to partnerskilsmisser inden for godt seks måneder. Det går også ud over medarbejderne, men de har klaret det så flot. Jeg anerkender virkelig mine medarbejdere for deres indsats. Der er fremtid i dem. ” [Klager] har to fuldmægtige i firmaet, som han agter at køre videre. [Advokat C] har efter bruddet startet sit eget firma, ”hvor jeg viderefører alle mine sager for mine klienter”, oplyser han. ” På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Advokat C] ved advokat [Advokat B] har indgivet politianmeldelse mod hans tidligere advokatpartner [Klager]. Nævnet lægger endvidere til grund, at anmeldelsen efter det oplyste ikke har ført til indgriben fra hverken politiets eller anklagemyndighedens side. På baggrund af parternes oplysninger lægger nævnet videre til grund, at [Klager] er en praktiserende advokat med speciale i skatteret og med møderet for Højesteret. Pressenævnet finder, at det på den ene side må tillægges betydning, at politianmeldelsen på tidspunktet for omtalen den 4. marts 2021 ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side, og heller ikke efter det oplyste senere førte til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Anmeldelsen burde derfor som udgangspunkt ikke omtales. På den anden side fandt anmeldelsen sted i forbindelse med opløsningen af [Klager]s og [Advokat C]s partnerskab i advokatfirmaet [Advokatfirma A], herunder under parternes interne uenighed om en økonomisk opgørelse af deres mellemværende. Nævnet finder, at omtale af opløsning af advokatinteressentskaber har klar almen interesse. Beskyldningen relaterer sig således til [Klager]s erhvervsmæssige virke i forbindelse med omtale af forhold, der har offentlig interesse. Efter en samlet vurdering finder nævnet herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere AdvokatWatch for at omtale forholdet. Nævnet bemærker i den forbindelse, at [Klager]s synspunkter og afvisning af beskyldningen er gengivet i artiklen. Afgjort den 16. september 2021