Oversigt (indholdsfortegnelse)

Nr LSF 186

Forslag til Lov om afgift af bekæmpelsesmidler

Fremsat af skatteministeren (Carsten Koch)

den 7. marts 1995

Vedtaget ved tredjebehandling den 18. maj 1995

Lov nr. 416 af 14/06/1995

Den fulde tekst

Kapitel 1

Afgift af visse kemiske bekæmpelsesmidler

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser

§ 1. Der betales afgift til statskassen af følgende stoffer og produkter, der ved denne lovs ikrafttræden er godkendelsespligtige efter kapitel 7 i lov om kemiske stoffer og produkter:

1) Kemiske midler til bekæmpelse af insekter, mider, snegle, utøj og regnorme og lignende laverestående dyr bortset fra midler til bekæmpelse af skadedyr i træ.

2) Kemiske midler til jorddesinfektion med henblik på plantebeskyttelse.

3) Kemiske midler til bekæmpelse af plantevækst eksklusive algevækst.

4) Kemiske midler til bekæmpelse af plantesygdomme.

5) Kemiske midler til regulering af plantevækst bortset fra egentlige plantenæringsstoffer og grundforbedringsmidler.

6) Kemiske midler til afskrækkelse af insekter m.v. og vildtlevende pattedyr og fugle.

Stk. 2. Afgiften udgør for de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte midler 27 pct. af den afgiftspligtige værdi og for de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte midler 13 pct. af den afgiftspligtige værdi. Er et middel omfattet af flere kategorier, betales den højeste afgiftssats.

Afgiftspligtig værdi

§ 2. Den afgiftspligtige værdi er varens højeste detailsalgspris uden rabatfradrag af nogen art inklusive afgift efter denne lov, men eksklusive merværdiafgift.

Stk. 2. For varer, der modtages fra udlandet, og som ikke gøres til genstand for omsætning, fastsættes den afgiftspligtige værdi af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af indkøbsprisen med tillæg af de omkostninger og den avance, der i almindelighed skønnes at indgå i den afgiftspligtige værdi for sådanne varer.

Registrerede virksomheder

§ 3. Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at afgiften er berigtiget, såfremt varerne er bestemt til videresalg.

Emballering og prismærkning

§ 5. Afgiftspligtige varer skal, forinden de udleveres fra de registrerede virksomheder, være pakket i fuldstændig lukkede pakninger. Pakningen skal være forsynet med angivelse af navn og adresse på den registrerede virksomhed. Der kan dog gives tilladelse til i stedet at angive navn og adresse på den virksomhed, der har eneforhandling af den pågældende vare her i landet.

§ 6. Afgiftsberigtigede varer skal forsynes med et af de statslige told- og skattemyndigheder fremstillet prismærke, der angiver afgiftskategori samt varens højeste detailpris til den endelige forbruger (prismærkeprisen) inklusive afgift efter denne lov og merværdiafgift.

Stk. 2. Det er forbudt at afsætte afgiftspligtige varer til højere pris end den, der er angivet på prismærket.

Stk. 3. Prismærkerne fremstilles ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning og udleveres af de statslige told- og skattemyndigheder til de registrerede virksomheder. De registrerede virksomheder må ikke sælge eller udlåne de modtagne prismærker.

Kapitel 2

Afgift af andre bekæmpelsesmidler

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssats

§ 7. Der betales 3 pct. i afgift til statskassen af den afgiftspligtige værdi af følgende bekæmpelsesmidler, der ved denne lovs ikrafttræden er godkendelsespligtige efter kapitel 7 i lov om kemiske stoffer og produkter:

1) Kemiske midler til bekæmpelse af træødelæggende svamp og skadedyr i træ.

2) Kemiske midler til bekæmpelse af algevækst.

3) Kemiske midler til bekæmpelse af slimdannende organismer i papirmasse.

4) Kemiske midler til bekæmpelse af rotter, mus, mosegrise, muldvarpe, kaniner.

5) Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler.

Afgiftspligtig værdi

§ 8. Den afgiftspligtige værdi er det vederlag, som modtageren skal yde for varerne inklusive afgift efter denne lov, men eksklusive merværdiafgift. Kasserabatter og andre rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, skal medregnes i den afgiftspligtige værdi. Til den afgiftspligtige værdi medregnes endvidere i alle tilfælde agentprovision og lignende. I tilfælde, hvor der ikke finder modydelse sted, er den afgiftspligtige værdi virksomhedens almindelige pris ved udleveringen af sådanne varer mod vederlag. Kan en sådan pris ikke konstateres, fastsættes den afgiftspligtige værdi af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af virksomhedens indkøbspris med tillæg af de omkostninger og den avance, der i almindelighed skønnes at indgå i den afgiftspligtige værdi for sådanne varer.

Registrerede virksomheder

§ 9. Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 10. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at afgiften er berigtiget, såfremt varerne er bestemt til videresalg.

Kapitel 3

Fællesbestemmelser

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige omsætning

§ 11. Afgiftsperioden er måneden.

§ 12. De registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige omsætning som den afgiftspligtige værdi af udleveringen af afgiftspligtige varer i perioden.

Stk. 2. Overførsel af afgiftspligtige varer fra en registreret virksomhed til eget detailudsalg skal indgå i den afgiftspligtige omsætning.

Stk. 3. De udleverede varer medregnes i opgørelsen efter stk. 1, uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Til udleveringen efter stk. 1 medregnes også varer, der er forbrugt af virksomheden eller udleveret uden modydelse.

§ 13. Til den afgiftspligtige omsætning medregnes ikke værdien af

1) varer, der uden prismærker tilføres en anden registreret virksomhed,

2) varer, der uden prismærker leveres til udlandet,

3) varer, der i den registrerede virksomhed eller under transport til eller fra denne er gået tabt ved brand eller forlis.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 14. Varer, der uden prismærker leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer med diplomatiske rettigheder, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

§ 15. Ved returnering af afgiftsberigtigede varer til den registrerede virksomhed, der har leveret varen, ydes der godtgørelse af den erlagte afgift, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften og returneringen finder sted inden 1 år. Afgiftsgodtgørelse kan kun ske med et beløb svarende til afgiften beregnet efter den på returneringstidspunktet gældende afgiftssats. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til udlandet.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1 og 2.

§ 16. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 35, stk. 1, nr. 1-3.

Regnskabsbestemmelser

§ 17. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over modtagne prismærker, fremstilling, tilgang af uberigtigede varer og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler om de registrerede virksomheders

1) udlevering af varer, hvoraf afgiften ikke berigtiges,

2) fakturaudstedelse og

3) regnskabsførelse.

Stk. 3. De registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Afregning af afgiften

§ 18. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive den afgiftspligtige omsætning fordelt efter varernes afgiftskategori opgjort efter reglerne i §§ 12 og 13. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives angivelse ikke inden udgangen af den i stk. 1 nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende angivelsen.

§ 19. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for afgiftens indbetaling.

§ 20. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, at afgive angivelsen for kortere perioder end en måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 19, stk. 1, angivne og kræve, at der stilles sikkerhed for afgiftens betaling.

§ 21. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er der i henhold til § 20 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 22. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse af afgiftstilsvaret, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

Stk. 3. Virksomheden kan indbringe ansættelsen for det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn.

Stk. 4. Betales afgiften efter stk. 1 og 2 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Afgift af varer, der erhverves i udlandet

§ 23. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 24 tilsvarende anvendelse.

§ 24. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter § 14. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos de statslige told-og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive værdien af de varer, virksomheden har modtaget i måneden. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.

Stk. 3. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelse af den i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan erhvervsdrivende undlade at indbetale beløbet.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 17, stk. 1, 1. pkt., og § 22 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og indbetaling af afgiften.

§ 25. Bestemmelserne i § 24, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende, der medbringer varer fra andre EU-lande til brug i egen bedrift.

§ 26. Hvor afgift skal betales i forbindelse med erhvervelsen i udlandet, udgør afgiften for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte varer 27/73, for de i § 1, stk. 1, nr. 3-6, nævnte varer 13/87 og for de i § 7, stk.1, nævnte varer 3/97 af en i overensstemmelse med reglerne om toldværdien for værditoldpligtige varer fastsat værdi tillagt eventuel told. For beregningen af den nævnte værdi gælder de i § 31, stk. 1, 2. pkt., i merværdiafgiftsloven fastsatte bestemmelser.

Kontrolbestemmelser

§ 27. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Registrerede virksomheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres leverancer af varer til afgiftsfrie formål.

Stk. 5. Leverandører af råvarer og emballage til fremstilling af afgiftspligtige varer skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres leverancer af varer til virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer.

Stk. 6. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.

Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 8. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 5-7 omhandlede virksomheder.

§ 28. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 29. Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Andre bestemmelser

§ 30. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige varer, skal anmeldes til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige omsætning som den afgiftspligtige værdi af varer, virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg.

§ 31. Den, der overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal betale afgift af varerne.

Stk. 2. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav.

§ 32. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 33. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af:

1) Spørgsmål om varers afgiftspligt.

2) Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi.

3) Klager over de statslige told- og skattemyndigheders skønsmæssige ansættelser efter § 22, stk. 2.

4) Klager over den af de statslige told- og skattemyndigheder fastsatte værdi, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede spørgsmål.

Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 3, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.

Stk. 4. Spørgsmål om godkendelse af en vares godkendelsespligt eller anvendelsesområde kan ikke indbringes for nævnet.

§ 34. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 33.

§ 35. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 36. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.

§ 37. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 38. Det er forbudt virksomheder, der ikke er registreret, at modtage afgiftspligtige varer, der ikke er forsynet med prismærke efter reglerne i denne lov. Virksomheden er forpligtet til, såfremt varerne er leveret, uden at disse forskrifter er overholdt, omgående at give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse herom.

Stk. 2. Det er forbudt andre end de statslige told- og skattemyndigheder her i landet at fremstille eller lade fremstille eller fra udlandet modtage mærker af samme slags eller lignende dem, der i nærværende lov foreskrives som prismærker. Ligeledes er det forbudt her i landet at fremstille eller lade fremstille eller fra udlandet modtage de til sådanne mærkers fremstilling og mangfoldiggørelse nødvendige stempler, klicheer og lign.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om prismærker, herunder om betaling for prismærkerne.

§ 39. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

Straffebestemmelser

§ 40. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 3, stk. 1, § 5, 1. og 2. pkt., § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1, § 17, stk. 1 og 3, § 18, stk. 1, § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 2-6, § 30, 1. pkt., § 38, stk. 1 og 2, og § 42, stk. 3-7,

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 14, 2. pkt.,

4) undlader at efterkomme et i medfør af § 20, stk. 1, og § 24, stk. 5, meddelt påbud,

5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter § 18, stk. 2, eller § 21, stk. 1,

6) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 41. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 42. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Skatteministeren kan herved bestemme, at bestemmelserne i § 3, stk. 1, og § 9, stk. 1, skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med lovens ikrafttræden udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages eller medbringes fra udlandet.

Stk. 3. Virksomheder, der registreres fra lovens ikrafttræden, skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal indsende opgørelsen over lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer til de statslige told- og skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 4. Virksomheder, der med henblik på videresalg ved lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede indkøbspris udgør 1.000 kr. eksklusive moms eller derover, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden.

Stk. 5. Andre virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede indkøbspris udgør 1.000 kr. eksklusive moms eller derover, og som er indkøbt efter lovforslagets fremsættelse, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden.

Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3-5, skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 7. Virksomheder, der er omfattet af stk. 4 og 5, skal senest 15 dage efter indsendelsen af lageropgørelsen indbetale afgift af lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer til de statslige told- og skattemyndigheder, bortset fra varer, hvor afgiften er uændret. Betales afgiften ikke rettidigt, finder § 19, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 43. Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har et lager af bekæmpelsesmidler, som er afgiftsberigtiget efter lov om visse miljøafgifter, kan få afgiftsgodtgørelse af den nævnte lagerbeholdning, såfremt lagerbeholdningen afgiftsberigtiges efter § 42.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse efter stk. 1, at en specificeret opgørelse over den godtgørelse, som kræves, er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af virksomheden.

Stk. 3. Virksomheder, der ansøger om afgiftsgodtgørelse, skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved beregning af afgiftsgodtgørelsen, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 44. I lov om visse miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 30. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Der svares afgift til statskassen af engangsservice.«

2. § 10, stk. 1, affattes således:

»Afgiften udgør for de i § 1 nævnte varer 1/3 af den afgiftspligtige værdi.«

3. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »for de i § 1, nr. 1, nævnte varer 50 pct. og for de i § 1, nr. 2, nævnte varer 20 pct.« til: »50 pct.«

4. I § 10, stk. 3, ændres »for de i § 1, nr. 1, nævnte varer 50 pct. og for de i § 1, nr. 2, nævnte varer 20 pct.« til: »50 pct.«

§ 45. I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 9. juli 1993, som ændret senest ved lov nr. 438 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 36, stk. 1, affattes således:

»Den, der har en godkendelse efter § 33, og den, der har registrering af et middel, der af Giftnævnet er klassificeret som et bekæmpelsesmiddel, jf. § 13 i lov nr. 118 af 3. maj 1961, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår.«

2. § 36, stk. 2-6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. § 36, stk. 7, der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af afgiften og om afgiftspligtige virksomheders oplysningspligt om salg af godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler. Der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgiften.«

4. I § 36, stk. 8, der bliver stk. 3, udgår »hel eller«.

5. § 59, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Stk. 2. Afgift vedrørende 1995 opkræves efter de hidtil gældende regler.

§ 46. Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har et lager af varer, der er afgiftsberigtiget efter kapitel 7, § 36, stk. 2-6, i lov om kemiske stoffer og produkter, kan, såfremt nævnte lagerbeholdning afgiftsberigtiges efter bestemmelserne i § 42, få afgiftsgodtgørelse af den nævnte lagerbeholdning af:

1) Kemiske midler til bekæmpelse af insekter, mider, snegle, utøj og regnorme og lignende laverestående dyr bortset fra midler til bekæmpelse af skadedyr i træ.

2) Kemiske midler til jorddesinfektion med henblik på plantebeskyttelse.

3) Kemiske midler til bekæmpelse af plantevækst eksklusive algevækst.

4) Kemiske midler til bekæmpelse af plantesygdomme.

5) Kemiske midler til regulering af plantevækst bortset fra egentlige plantenæringsstoffer og grundforbedringsmidler.

6) Kemiske midler til afskrækkelse af insekter m.v. og vildtlevende pattedyr og fugle.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse efter stk. 1, at en specificeret opgørelse over den godtgørelse, som kræves, er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af virksomheden.

Stk. 3. Virksomheder, der ansøger om afgiftsgodtgørelse, skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved beregning af afgiftsgodtgørelsen, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 47. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Afgift af visse kemiske bekæmpelsesmidler

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser

§ 1. Der betales afgift til statskassen af følgende stoffer og produkter, der ved denne lovs ikrafttræden er godkendelsespligtige efter kapitel 7 i lov om kemiske stoffer og produkter:

1) Kemiske midler til bekæmpelse af insekter, mider, snegle, utøj og regnorme og lignende laverestående dyr, bortset fra midler til bekæmpelse af skadedyr i træ.

2) Kemiske midler til jorddesinfektion med henblik på plantebeskyttelse.

3) Kemiske midler til bekæmpelse af plantevækst, eksklusive algevækst.

4) Kemiske midler til bekæmpelse af plantesygdomme.

5) Kemiske midler til regulering af plantevækst, bortset fra egentlige plantenæringsstoffer og grundforbedringsmidler.

6) Kemiske midler til afskrækning af insekter m.v. og vildtlevende pattedyr og fugle.

Stk. 2. Afgiften udgør for de i stk. 1, nr. 1-2, nævnte midler 27 pct. af den afgiftspligtige værdi og for de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte midler 13 pct. af den afgiftspligtige værdi. Er et middel omfattet af flere kategorier, betales den højeste afgiftssats.

Afgiftspligtig værdi

§ 2. Den afgiftspligtige værdi er varens højeste detailsalgspris uden rabatfradrag af nogen art, inklusive afgift efter denne lov, men eksklusive merværdiafgift.

Stk. 2. For varer, der modtages fra udlandet, og som ikke gøres til genstand for omsætning, fastsættes den afgiftspligtige værdi af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af indkøbsprisen med tillæg af de omkostninger og den avance, der i almindelighed skønnes at indgå i den afgiftspligtige værdi for sådanne varer.

Registrerede virksomheder

§ 3. Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet uden, at afgiften er berigtiget, såfremt varerne er bestemt til videresalg.

Emballering og prismærkning

§ 5. Afgiftspligtige varer skal, forinden de udleveres fra de registrerede virksomheder, være pakket i fuldstændig lukkede pakninger. Pakningen skal være forsynet med angivelse af navn og adresse på den registrerede virksomhed. Der kan dog gives tilladelse til i stedet at angive navn og adresse på den virksomhed, der har eneforhandling af den pågældende vare her i landet.

§ 6. Afgiftsberigtigede varer skal forsynes med et af de statslige told- og skattemyndigheder fremstillet prismærke, der angiver afgiftskategori samt varens højeste detailpris til den endelige forbruger (prismærkeprisen) inklusive afgift efter denne lov og merværdiafgift.

Stk. 2. Det er forbudt at afsætte afgiftspligtige varer til højere pris end den, der er angivet på prismærket.

Stk. 3. Prismærkerne fremstilles ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning og udleveres af de statslige told- og skattemyndigheder til de registrerede virksomheder. De registrerede virksomheder må ikke sælge eller udlåne de modtagne prismærker.

Kapitel 2

Afgift af andre bekæmpelsesmidler

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssats

§ 7. Der betales 3 pct. i afgift til statskassen af den afgiftspligtige værdi af følgende bekæmpelsesmidler, der ved denne lovs ikrafttræden er godkendelsespligtige efter kap. 7 i lov om kemiske stoffer og produkter:

1) Kemiske midler til bekæmpelse af træødelæggende svamp og skadedyr i træ.

2) Kemiske midler til bekæmpelse af algevækst.

3) Kemiske midler til bekæmpelse af slimdannende organismer i papirmasse.

4) Kemiske midler til bekæmpelse af rotter, mus, mosegrise, muldvarpe, kaniner.

5) Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler.

Afgiftspligtig værdi

§ 8. Den afgiftspligtige værdi er det vederlag, som modtageren skal yde for varerne inklusive afgift efter denne lov, men eksklusive merværdiafgift. Kasserabatter og andre rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, skal medregnes i den afgiftspligtige værdi. Til den afgiftspligtige værdi medregnes endvidere i alle tilfælde agentprovision og lignende. I tilfælde, hvor der ikke finder modydelse sted, er den afgiftspligtige værdi virksomhedens almindelige pris ved udleveringen af sådanne varer mod vederlag. Kan en sådan pris ikke konstateres, fastsættes den afgiftspligtige værdi af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af virksomhedens indkøbspris med tillæg af de omkostninger og den avance, der i almindelighed skønnes at indgå i den afgiftspligtige værdi for sådanne varer.

Registrerede virksomheder

§ 9. Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 10. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at afgiften er berigtiget, såfremt varerne er bestemt til videresalg.

Kapitel 3

Fællesbestemmelser

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige omsætning

§ 11. Afgiftsperioden er måneden.

§ 12. De registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige omsætning som den afgiftspligtige værdi af udleveringen af afgiftspligtige varer i perioden.

Stk. 2. Overførsel af afgiftspligtige varer fra en registreret virksomhed til eget detailudsalg skal indgå i den afgiftspligtige omsætning.

Stk. 3. De udleverede varer medregnes i opgørelsen efter stk. 1, uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Til udleveringen efter stk. 1 medregnes også varer, der er forbrugt af virksomheden eller udleveret uden modydelse.

§ 13. Til den afgiftspligtige omsætning medregnes ikke værdien af

1) varer, der uden prismærker tilføres en anden registreret virksomhed,

2) varer, der uden prismærker leveres til udlandet,

3) varer, der i den registrerede virksomhed eller under transport til eller fra denne er gået tabt ved brand eller forlis.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 14. Varer, der uden prismærker leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer med diplomatiske rettigheder, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

§ 15. Ved returnering af afgiftsberigtigede varer til den registrerede virksomhed, der har leveret varen, ydes der godtgørelse af den erlagte afgift, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften og returneringen finder sted inden 1 år. Afgiftsgodtgørelse kan kun ske med et beløb svarende til afgiften beregnet efter den på returneringstidspunktet gældende afgiftssats. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til udlandet.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1 og 2.

§ 16. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 35, stk. 1, nr. 1-3.

Regnskabsbestemmelser

§ 17. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over modtagne prismærker, fremstilling, tilgang af uberigtigede varer og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler om de registrerede virksomheders

1) udlevering af varer, hvoraf afgiften ikke berigtiges,

2) fakturaudstedelse og

3) regnskabsførelse.

Stk. 3. De registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Afregning af afgiften

§ 18. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned, til de statslige told- og skattemyndigheder angive den afgiftspligtige omsætning fordelt efter varernes afgiftskategori, opgjort efter reglerne i § 12 og 13. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives angivelse ikke inden udgangen af den i stk. 1 nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende angivelsen.

§ 19. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for afgiftens indbetaling.

§ 20. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, at afgive angivelsen for kortere perioder end en måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 19, stk. 1, angivne og kræve, at der stilles sikkerhed for afgiftens betaling.

§ 21. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er der i henhold til § 20 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 22. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse af afgiftstilsvaret, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

Stk. 3. Virksomheden kan indbringe ansættelsen for det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn.

Stk. 4. Betales afgiften efter stk. 1 og 2 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Afgift af varer, der erhverves i udlandet

§ 23. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 24 tilsvarende anvendelse.

§ 24. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter § 14. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos de statslige told-og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive værdien af de varer, virksomheden har modtaget i måneden. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.

Stk. 3. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder, senest samtidig med indsendelse af den i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan erhvervsdrivende undlade at indbetale beløbet.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i lovens § 17, stk. 1, 1. pkt., og § 22 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og indbetaling af afgiften.

§ 25. Bestemmelserne i § 24, stk. 2, 2. pkt, finder tilsvarende anvendelse for erhvervsdrivende, der medbringer varer fra andre EU-lande, til brug i egen bedrift.

§ 26. Hvor afgift skal betales i forbindelse med erhvervelsen i udlandet, udgør afgiften for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2, nævnte varer 27/73, for de i § 1, stk.1, nr. 3-6, nævnte varer 13/87 og for de i § 7, stk.1, nævnte varer 3/97 af en i overensstemmelse med reglerne om toldværdien for værditoldpligtige varer fastsat værdi tillagt eventuel told. For beregningen af den nævnte værdi gælder de i § 31, stk. 1, 2. pkt., i merværdiafgiftsloven fastsatte bestemmelser.

Kontrolbestemmelser

§ 27. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Registrerede virksomheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres leverancer af varer til afgiftsfrie formål.

Stk. 5. Leverandører af råvarer og emballage til fremstilling af afgiftspligtige varer skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres leverancer af varer til virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer.

Stk. 6. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.

Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 8. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 5-7 omhandlede virksomheder.

§ 28. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 29. Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Andre bestemmelser

§ 30. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige varer, skal anmeldes til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige omsætning som den afgiftspligtige værdi af varer, virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg.

§ 31. Den, der overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal betale afgift af varerne.

Stk. 2. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav.

§ 32. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 33. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af:

1) Spørgsmål om varers afgiftspligt.

2) Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi.

3) Klager over de statslige told- og skattemyndigheders skønsmæssige ansættelser efter § 22, stk. 2.

4) Klager over den af de statslige told- og skattemyndigheder fastsatte værdi, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede spørgsmål.

Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 3, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse.

Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.

Stk. 4. Spørgsmål om godkendelse af en vares godkendelsespligt eller anvendelsesområde kan ikke indbringes for nævnet.

§ 34. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 33.

§ 35. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 36. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.

§ 37. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 38. Det er forbudt virksomheder, der ikke er registreret, at modtage afgiftspligtige varer, der ikke er forsynet med prismærke efter reglerne i denne lov. Virksomheden er forpligtet til, såfremt varerne er leveret uden at disse forskrifter er overholdt, omgående at give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse herom.

Stk. 2. Det er forbudt andre end de statslige told- og skattemyndigheder her i landet at fremstille eller lade fremstille eller fra udlandet at modtage mærker af samme slags eller lignende dem, der i nærværende lov foreskrives som prismærker. Ligeledes er det forbudt her i landet at fremstille eller lade fremstille eller fra udlandet at modtage de til sådanne mærkers fremstilling og mangfoldiggørelse nødvendige stempler, klicheer og lign.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om prismærker, herunder om betaling for prismærkerne.

§ 39. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

Straffebestemmelser

§ 40. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt:

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 3, stk. 1, § 5, 1. og 2. pkt., § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1, § 17, stk. 1 og 3, § 18, stk. 1, § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 2-6, § 30, 1. pkt., § 38, stk. 1 og 2, og § 42, stk. 3-7,

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 14, 2. pkt.,

4) undlader at efterkomme et i medfør af § 20, stk. 1, og § 24, stk. 5, meddelt påbud,

5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter § 18, stk. 2, eller § 21, stk. 1,

6) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar.

§ 41. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 42. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Skatteministeren kan herved bestemme, at bestemmelserne i § 3, stk. 1, og § 9, stk. 1, skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med lovens ikrafttræden udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages eller medbringes fra udlandet.

Stk. 3. Virksomheder, der registreres fra lovens ikrafttræden, skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal indsende opgørelsen over lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer til de statslige told- og skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 4. Virksomheder, der med henblik på videresalg ved lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede indkøbspris udgør 1.000 kr. eksklusive moms eller derover, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden.

Stk. 5. Andre virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede indkøbspris udgør 1.000 kr. eksklusive moms eller derover, og som er indkøbt efter lovens fremsættelse, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden.

Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3 - 5, skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 7. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3 - 5, skal senest 15 dage efter indsendelsen af lageropgørelsen indbetale afgift af lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer til de statslige told- og skattemyndigheder, bortset fra varer, hvor afgiften er uændret. Betales afgiften ikke rettidigt, finder lovens § 19, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 43. Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har et lager af bekæmpelsesmidler, som er afgiftsberigtiget efter lov om visse miljøafgifter, kan få afgiftsgodtgørelse af den nævnte lagerbeholdning, såfremt lagerbeholdningen afgiftsberigtiges efter § 42.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse efter stk. 2, at en specificeret opgørelse over den godtgørelse, som kræves, er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af virksomheden.

Stk. 3. Virksomheder, der ansøger om afgiftsgodtgørelse, skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved beregning af afgiftsgodtgørelsen, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant et bødeansvar.

§ 44. I lov om visse miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 30. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Der svares afgift til statskassen af engangsservice.«

2. § 10, stk. 1, affattes således:

»Afgiften udgør for de i § 1 nævnte varer 1/3 af den afgiftspligtige værdi.«.

3. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »for de i § 1, nr. 1, nævnte varer 50 pct. og for de i § 1, nr. 2, nævnt varer 20 pct.« til: »50 pct.«.

4. I § 10, stk. 3, ændres »for de i § 1, nr. 1, nævnte varer 50 pct. og for de i § 1, nr. 2, nævnte varer 20 pct.« til: »50 pct.«.

§ 45. I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 9. juli 1993, som ændret senest ved lov nr. 438 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 36, stk. 1, affattes således:

»Den, der har en godkendelse efter § 33, og den, der har registrering af et middel, der er klassificeret som et bekæmpelsesmiddel af Giftnævnet, jf. § 13 i lov nr. 118 af 3. maj 1961, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår.«.

2. § 36, stk. 2 - 6, ophæves. Stk. 7-8, bliver herefter stk. 2-3.

3. § 36, stk. 7, der bliver stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af afgiften og om afgiftspligtige virksomheders oplysningspligt om salg af godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler. Der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgiften.«.

4. I § 36, stk. 8, der bliver stk. 3, udgår: »hel eller«.

5. § 59, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Stk. 2. Afgift vedrørende 1995 opkræves efter de hidtil gældende regler.

§ 46. Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har et lager af varer, der er afgiftsberigtiget efter kap. 7, § 36, stk. 2 - 6, i lov om kemiske stoffer og produkter, kan, såfremt nævnte lagerbeholdning afgiftsberigtiges efter bestemmelserne i § 42, få afgiftsgodtgørelse af den nævnte lagerbeholdning af:

1) Kemiske midler til bekæmpelse af insekter, mider, snegle, utøj og regnorme og lignende laverestående dyr, bortset fra midler til bekæmpelse af skadedyr i træ.

2) Kemiske midler til jorddesinfektion med henblik på plantebeskyttelse.

3) Kemiske midler til bekæmpelse af plantevækst, eksklusive algevækst.

4) Kemiske midler til bekæmpelse af plantesygdomme.

5) Kemiske midler til regulering af plantevækst, bortset fra egentlige plantenæringsstoffer og grundforbedringsmidler.

6) Kemiske midler til afskrækning af insekter m.v. og vildtlevende pattedyr og fugle.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse efter stk. 2, at en specificeret opgørelse over den godtgørelse, som kræves, er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af virksomheden.

Stk. 3. Virksomheder, der ansøger om afgiftsgodtgørelse, skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved beregning af afgiftsgodtgørelsen, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant et bødeansvar.

§ 47. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Det foreslås, at der indføres en afgift beregnet af detailværdien af bekæmpelsesmidler, der ved lovens ikrafttræden er godkendelsespligtige efter kapitel 7 i lov om kemiske stoffer og produkter (kemikalieloven), som fortrinsvis anvendes i landbrugs-, skovbrugs- og gartneriproduktionen mv. For midler til bekæmpelse af insekter, mider, snegle, utøj, regnorme og lignende lavere stående dyr samt jorddesinfektionsmidler foreslås afgiften til 27 pct. af detailværdien med afgift, men uden moms, svarende til ca. 37 pct. af detailværdien uden afgift. For midler til bekæmpelse af plantevækst og plantesygdomme, vækstregulerings- og afskrækningsmidler foreslås afgiften til 13 pct. af detailværdien med afgift, men uden moms, svarende til ca. 15 pct. af detailværdien uden afgift. For de andre bekæmpelsesmidler, der typisk anvendes uden for jordbruget (træbeskyttelsesmidler, slimbekæmpende midler, algemidler og rottemidler m.v.) foreslås den nuværende afgiftsbelastning uændret videreført med 3 pct. af grossistværdien. Det foreslås også, at mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, der udgør en mindre miljøbelastning end de andre midler, alene belastes med en afgift på 3 pct. af grossistværdien.

Samtidig fremsættes to lovforslag om ændring henholdsvis af loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990 og om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. maj 1994 (bemyndigelsesloven).

Ved disse to lovforslag foreslås, at jordbrugserhvervet kompenseres for afgiften på bekæmpelsesmidler ved en nærmere betinget nedsættelse (suspension) af den del af den amtskommunale grundskyld, der opkræves på henholdsvis landbrugsejendomme og på ejendomme, der anvendes til gartneri, planteskole eller frugtplantage eksklusive grundværdien for stuehuse med tilhørende grund og have (4,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi), og som i henhold til lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme indbetales til statskassen. Provenuet - de såkaldte promillemidler - fra den omhandlede statslige del af den amtskommunale grundskyld har hidtil i henhold til bemyndigelsesloven hovedsageligt finansieret henholdsvis Promilleafgiftsfonden for landbruget og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget samt været anvendt til miljøforbedrende investeringer i landbruget.

Grundskyldsindtægterne til statskassen i 1995 forventes på grundlag af foreløbige opgørelser at ville udgøre i alt ca. 170 mill. kr.

Det foreslås, at Landbrugs- og Fiskeriministeriet samt promilleafgiftsfondene kompenseres for bortfaldet af grundskyldsindtægterne (de 4,3 promille) ved i stedet at få overført en andel af provenuet fra den foreslåede afgift på bekæmpelsesmidler. Den til Landbrugs- og Fiskeriministeriet overførte andel af provenuet af bekæmpelsesmiddelafgiften skal efter forslaget fremover svare til den hidtidige overførsel af promillemidler til statskassen. Det er usikkert, hvor meget afgiften på bekæmpelsesmidler netto vil indbringe, men det kan skønsmæssigt anslås, at nettoprovenuet i forhold til den hidtidige afgift på bekæmpelsesmidler vil udgøre et beløb mindst i den størrelsesorden, som hidtil er tilgået statskassen i form af amtskommunal grundskyld. Midlerne vil blive overført fra finanslovens § 38 (Skatteministeriet).

Overførslen vil som nævnt blive finansieret af provenuet af den foreslåede afgift på bekæmpelsesmidler samt, hvis dette provenu bliver mindre end overførselbeløbet, ved at suspensionen af den amtskommunale grundskyld til statskassen (de 4,3 promille) reduceres. Merprovenuet af pesticidafgiften anslås til 215 mill. kr. årligt. Suspension af 4,3 promille forventes i 1996 at udgøre ca. 170 mill. kr. Det skønnes derfor ikke sansynligt, at det efter 1996, hvor provenuet kan være påvirket hamstring, vil blive aktuelt at reducere suspensionen af ejendomsskatterne. Såfremt det alligevel måtte blive tilfældet, vil der skulle udarbejdes lovforslag om ændring af ejendomsskatterne. I den sammenhæng vil landbrugets organisationer blive hørt, således at erhvervets situation i lyset af det lavere bekæmpelsemiddelforbrug vil kunne indgå.

Såfremt nettoprovenuet af afgiften af bekæmpelsesmidler overstiger det samlede provenu, som ellers ville være indgået til Landbrugs- og Fiskeriministeriet i form af amtskommunal grundskyld efter de nugældende regler, vil landbrugs- og fiskeriministeren optage drøftelser med jordbrugserhvervets organisationer om, hvorledes det overskydende beløb kan tilbageføres til de enkelte jordbrug. I disse drøftelser vil indgå, om en del af midlerne kan anvendes til at sikre mindre vandforsyningsanlæg og enkelt indvindingsanlæg.

2. Baggrunden for forslaget

Bekæmpelsesmidler anvendes i jordbruget med det formål at slå ukrudt, skadedyr og sygdomsfremkaldende svampe ihjel eller for at regulere kulturplanters vækst for at forhindre udbyttenedgang ved dyrkning af kulturplanter. Når bekæmpelsesmidler anvendes, vil en del spredes i miljøet og herved give anledning til forurening af jord, vand og luft. Anvendelsen af bekæmpelsesmidler har derfor også effekter på organismer uden for målgruppen. Der kan være tale om en direkte påvirkning af organismerne uden for målgruppen eller en indirekte påvirkning f. eks. igennem en udryddelse af fødegrundlaget for andre organismer. Der er igennem de sidste år konstateret bekæmpelsesmiddelrester i både afgrøder, vandløb, søer, grundvand, jord og regnvand.

Pesticidhandlingsplanen

Hovedsigtet i pesticidhandlingsplanen fra 1986 er dels at reducere anvendelsen af bekæmpelsesmidler, dels via en skærpet godkendelsesordning at lede forbruget hen imod midler, der er mindre farlige for sundheden eller mindre skadelige for miljøet.

Målsætningen er, at forbruget skal reduceres med 50 pct. inden 1. januar 1997 målt i forhold til forbruget i perioden 1981-85. Forbruget måles i kilo aktivstof og i behandlingshyppighed. Behandlingshyppigheden angiver det gennemsnitlige antal gange årligt, det er muligt at behandle det samlede dyrkede landbrugsareal i omdrift med den mængde bekæmpelsesmidler, der er solgt til formålet anvendt i normaldoser. De braklagte arealer er ikke inkluderet i behandlingshyppigheden, medmindre disse arealer benyttes til dyrkning af non-food afgrøder.

Da behandlingshyppigheden er en opgørelse af sprøjteintensiteten på det dyrkede areal i omdrift, afspejles ikke miljøvirkningen af, at landbrugsarealet i omdriften reduceres, eller at en del af landbrugsarealet i omdriften braklægges.

Ud af jordbrugets samlede jordtilliggende på 3,1 mio. ha indgår 2,4 mio. ha i beregningsgrundlaget for behandlingshyppigheden.

Siden pesticidhandlingsplanens referenceperiode (1981-85) er landbrugets samlede jordtilliggende gået tilbage fra 3,2 mio. ha til 3,1 mio. ha. Samtidig er arealet, som medtages ved beregningen af behandlingshyppigheden, reduceret med ca. 250.000 ha.

Behandlingshyppigheden udtrykker det forhold, at nogle bekæmpelsesmidler er biologisk aktive i meget små mængder, og som følge deraf kan anvendes i væsentlig lavere doser end andre midler. Den miljømæssige påvirkning fra bekæmpelsesmidler kan således forøges, selvom det mængdemæssige forbrug reduceres.

Forbruget opgjort som behandlingshyppighed og som mængden af aktivstoffer afspejler ikke de enkelte bekæmpelsesmidlers forskellige miljømæssige egenskaber som f.eks. giftighed over for fisk eller fugle, nedbrydningstid, mobilitet.

I beretning afgivet af Udvalget vedrørende en Bæredygtig Landbrugsudvikling blev det slået fast, at det fortsat er målet at reducere behandlingshyppigheden, og bortfald af målsætningen om en halvering af behandlingshyppigheden forudsætter udarbejdelse af mere miljørigtige og sikrere målekriterier.

Det hidtidige arbejde med at udvikle indeks for bekæmpelsesmidlers belastning af miljøet har vist, at det næppe vil være muligt at udarbejde et samlet indeks, bl.a. fordi det vil indebære, at en lang række usammenlignelige størrelser i givet fald skulle sammenvejes, hvilket der ikke er videnskabelig basis for at gøre. Arbejdet med udarbejdelse af delindeks for bekæmpelsesmidlers påvirkning af enkelte områder som f.eks. land- eller vandorganismer har vist, at dette også indebærer en række faglige problemer, som endnu ikke har kunnet løses.

Behandlingshyppigheden er på nuværende tidspunkt det bedste udtryk for bekæmpelsesmidlers belastning af miljøet.

Ved forespørgselsdebatten om initiativer på bekæmpelsesmiddelområdet den 12. april 1994 blev det i motiveret dagsorden vedtaget, at det er vigtigt, at målsætningen om halvering af anvendelsen af bekæmpelsesmidler fra pesticidhandlingsplanen fastholdes.

Den anden målsætning i handlingsplanen er at lede forbruget over på midler, der er mindre farlige for sundheden eller mindre skadelige for miljøet. I den forbindelse blev de miljø- og sundhedsmæssige krav til midlerne skærpet, og det blev fastlagt, at alle midler godkendt før 1980 skulle gennemgå en revurdering efter disse nye krav. Det skal dog nævnes, at også godkendte og revurderede bekæmpelsesmidler har effekter på miljøet.

Ifølge handlingsplanen skal forbruget af bekæmpelsesmidler nedsættes for at beskytte miljøet - d.v.s. såvel harmløse organismer som nytteorganismer blandt flora og fauna i både terrestriske og akvatiske miljøer

Forbruget skal også nedsættes for at beskytte mennesker mod de sundhedsmæssige risici og de skadevirkninger, som følger brugen af midlerne. Dette gælder såvel for brugerne af midlerne som for befolkningen i almindelighed, der især må sikres mod indtagelse via levnedsmidler og drikkevand.

M.h.t. risiko for grundvandsforurening vurderes det i forbindelse med godkendelsesordningen, om anvendelsen af et bekæmpelsesmiddel vil føre til en koncentration i grundvandet, der overstiger 0,1m/l. Er det tilfældet, kan bekæmpelsesmidlet ikke godkendes. At et bekæmpelsesmiddel er godkendt/revurderet udelukker derfor ikke, at stoffet selv efter normal brug kan optræde i grundvandet i små koncentrationer. En nedsat anvendelse af bekæmpelsesmidler vil mindske denne risiko .

I pesticidhandlingsplanen fra 1986 slås det fast, at det er overordentligt vanskeligt at fastsætte et miljømæssigt forsvarligt niveau for bekæmpelsesmiddelforbruget. Der bør derfor sigtes mod at reducere anvendelsen af bekæmpelsesmidler så meget som muligt.

Godkendelse og revurdering af bekæmpelsesmidler

Godkendelse og revurdering er det vigtigste middel til at lede forbruget over på bekæmpelsesmidler, der er mindre skadelige for miljø og sundhed.

Alle bekæmpelsesmidler skal inden markedsføring eller anvendelse være godkendt af Miljøstyrelsen efter reglerne i lov om kemiske stoffer og produkter. På det miljømæssige område vurderes midlernes nedbrydningstid, bioakkumulerbarhed og mobilitet (nedsivningspotentialet). Endvidere sammenholdes de forventede bekæmpelsesmiddelkoncentrationer i miljøet med midlernes giftighed overfor en række land- og vandorganismer. Midler, der vurderes at være særlig farlige for sundheden eller særlig skadelige for miljøet, kan ikke godkendes. Det skal dog nævnes, at også godkendte og revurderede bekæmpelsesmidler har effekter på miljøet.

På længere sigt vil retningslinjerne for, hvorvidt et middel kan godkendes eller ej, være fastsat af et EU-direktiv.

Godkendelserne gælder i op til 10 år. Alle midler, der var godkendt inden 1980, har skullet gennemgå en særlig revurdering, idet de oprindelige godkendelser ikke inddrog miljøforhold, og idet kriterierne for godkendelse blev skærpet i 1987. Færdiggørelsen af denne revurdering viste sig imidlertid vanskelig at få afsluttet, og derfor blev kemikalieloven ændret i foråret 1994 samtidig med, at midler med en række nærmere angivne aktivstoffer blev forbudt. Alle godkendelser, der er givet efter 1980, er tidsbegrænsede.

I alt blev ca. 150 midler indeholdende 23 forskellige aktivstoffer vurderet i 1994. Vurderingen af de resterende midler indeholdende ca. 30 aktivstoffer, der er godkendt inden 1980, forventes afsluttet i 1995. Arbejdet er tilrettelagt sådan, at de potentielt grundvandstruende stoffer har den højeste prioritet. I de tilfælde, hvor Miljøstyrelsen vurderer, at der er baggrund for, at et bekæmpelsesmiddel optages på kemikalielovens forbudsliste, har virksomhederne herefter 3 måneder til at gennemgå Miljøstyrelsens vurdering. Eventuelle tvivlsspørgsmål kan dernæst forelægges et ekspertpanel, der behandler de faglige spørgsmål, der er rejst. Herefter skal sagen forelægges Bekæmpelsesmiddelrådet. Efterfølgende vil Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg få sagen forelagt til orientering.

Der vil med den procedure, der er fastlagt, gå mindst et halvt år fra Miljøstyrelsen har udsendt sin første vurdering, inden et aktivstof kan optages på »forbudslisten«.

Hidtidige initiativer

Virkemidlerne til at opnå pesticidhandlingsplanens forbrugsnedsættelser har været øget rådgivning, undervisning, vejledning og oplysning.

Som opfølgning på beretningen om en bæredygtig landbrugsudvikling blev det obligatoriske undervisningskrav i forbindelse med bekæmpelsesmiddelanvendelsen udvidet til at omfatte alle erhvervsmæssige brugere.

Der er indført krav om, at landbrugsbedrifter, gartnerier, frugtplantager og planteskoler skal føre journal over forbruget af bekæmpelsesmidler.

Der gennemføres stikprøvevis eftersyn af sprøjtemateriel.

Endvidere er der etableret støtteordninger til mindre belastende produktion så som skovrejsning, omlægning og opretholdelse af økologisk jordbrug og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger som f.eks. sprøjtefri randzoner og ekstensivering.

Sammenfattende er der udsigt til, at pesticidhandlingsplanens målsætning vedrørende mængden af aktivstoffer vil kunne opfyldes, mens der modsat ikke uden yderligere initiativer er udsigt til, at målsætningen om en 50 pct. reduktion af behandlingshyppigheden vil kunne opfyldes.

Den foreslåede afgift vil bidrage til, at man nærmer sig pesticidhandlingsplanens målsætning. Afgiften vil øge incitamentet til at udnytte potentialet for reduktioner i bekæmpelsesmiddelanvendelsen uden nævneværdige reduktioner i afgrødeudbytte.

Anvendelsen af bekæmpelsesmidler afhænger af de enkelte landmænds aktivitet på området og påvirkes af landmændenes viden, muligheder, lovgivning og økonomiske forhold.

Sædskiftet er en central faktor i forebyggelse af problemer med ukrudt, sygdomme og skadedyr og dermed mulighederne for at nedsætte bekæmpelsesmiddelforbruget. Eksempelvis kan nævnes, at jo mere forskelligartede afgrøder med hensyn til dyrkning og livsvarighed, der er i sædskiftet, desto mere alsidig ukrudtssammensætning vil der være. Denne alsidighed ledsages generelt af et mindre bekæmpelsesbehov.

Valget af sorter har også stor indflydelse på, i hvilket omfang det er rentabelt at benytte bekæmpelsesmidler. Det vurderes, at der er et betydeligt potentiale for at nedsætte forbruget af svampemidler i korn - alene ved at vælge mere resistente sorter.

Risikoen for, at nogle af de almindelige svampeangreb og skadedyr i korn bliver tabsvoldende, vokser ved tilførsel af stigende kvælstofmængder. Bedre dosering af gødskning kan formindske overgødskning og det deraf følgende behov for svampe- og insektbekæmpelse.

Udnyttelse og videre udvikling af metoder til vurdering af, om bekæmpelse af ukrudt, sygdomme eller skadedyr er rentabel, vurderes at rumme en mulighed for at reducere forbruget af bekæmpelsesmidler. Vurderes bekæmpelsen at være rentabel, kan det overvejes at anvende andre former for bekæmpelse f.eks. mekanisk ukrudtsbekæmpelse og i væksthuse at foretage biologisk bekæmpelse af insekter.

Endelig vurderes det, at mulighederne for at optimere sprøjtningerne endnu ikke er fuldt udnyttet. Mekanisk ukrudtsbekæmpelse samt fremkomsten af nye sprøjtetyper kan bidrage til nedsat anvendelse af bekæmpelsesmidler. Ligeledes kan udviklingen af nye biologiske bekæmpelsesmidler også bidrage til reduceret anvendelse af kemiske bekæmpelsesmidler primært i gartnerierhvervet.

Forbrugsreduktionen

Målsætningen i pesticidhandlingsplanen fra 1986 er, at det samlede forbrug af bekæmpelsesmidler skal nedbringes med mindst 25 pct. inden 1. januar 1990 og med yderligere 25 pct. inden 1. januar 1997.

Den første parameter til at vurdere udviklingen af forbruget af bekæmpelsesmidler er mængden af solgte aktivstoffer.

I tabel 1 er givet en oversigt over forbruget af bekæmpelsesmidler til landbrugsformål i 1990, 1991, 1992 og 1993, reduktionsmålene for 1990 og 1997, samt forbruget i referenceperioden 1981-85.

Tabel 1. Forbrug af bekæmpelsesmidler til landbrugsformål 1990-1993. Pesticidhandlingsplanens reduktionsmål for 1990 og 1997 er anført med fed skrift.

 

 ---------------------------------------------------------------------  

                              Mængde aktivstoffer (tons)  

 Hovedgruppe ---------------------------------------------------------  

                     Gnst.  

                     1981-85  1.1.1990  1990 1991 1992 1993  1.1.1997  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Ukrudtsmidler        4636        3477  3128 2867 2824 2632      2318  

 Vækstregulatorer      238         179   867  189  281  331       119  

 Svampemidler(1)      1779        1334  1396 1426 1333 1033       890  

 Insektmidler(1)       319         239   259  146  128  107       160  

 ---------------------------------------------------------------------  

 I alt                6972        5229  5690 4628 4566 4103      3487  

 ---------------------------------------------------------------------  

(1) Bejdsemidler ikke medregnet. Sammenlignet med pesticidhandlingsplanens referenceperiode var forbruget af aktivstoffer til landbrugsformål i 1993 faldet med 41 pct. ud af det samlede fald i forbruget på 50 pct., der sigtes imod pr. 1.1. 1997.

En væsentlig del af denne reduktion skyldes et skift til midler, der er meget biologisk aktive, og som følge deraf kan anvendes i meget lave doser uden, at miljøbelastningen dermed reduceres. Dette forhold afspejles imidlertid i behandlingshyppigheden.

Det skønnes dog, at braklægning af ca. 200.000 ha landbrugsjord også spiller en vis rolle for, at forbruget i 1993 var 10 pct. lavere end året før.

Den anden parameter for at vurdere udviklingen i forbruget er behandlingshyppigheden.

I tabel 2 er behandlingshyppighedens fordeling på bekæmpelsesmiddelgrupper i perioden 1990-1993 angivet.

Tabel 2. Behandlingshyppighed 1990-1993 for det samlede dyrkede landbrugsareal i omdrift. Pesticidhandlingsplanens reduktionsmål pr. 1. januar 1990 og 1. januar 1997 er angivet med fed skrift.

 

 ---------------------------------------------------------------------  

                                Behandlingshyppighed  

 Hovedgruppe ---------------------------------------------------------  

                     Gnst.  

                     1981-85  1.1.1990  1990 1991 1992 1993  1.1.1997  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Ukrudtsmidler          1,27      0,95  1,34 1,29 1,28 1,24      0,64  

 Vækstregulatorer       0,14      0,11  0,38 0,09 0,13 0,15      0,07  

 Svampemidler           0,81      0,61  0,84 0,83 0,71 0,57      0,41  

 Insektmidler           0,45      0,34  1,00 0,71 0,61 0,61      0,23  

 ---------------------------------------------------------------------  

 I alt                  2,67      2,00  3,56 2,93 2,73 2,57 (1)  1,34  

Anm.: Hvis sædskiftet i referenceperioden 1981-85 havde været sammensat på samme måde som i 1993, ville talværdien i referenceperioden have været ca. 20 pct. højere end de aktuelle 2,67. Der er således i 1993 sket et relativt fald i behandlingshyppigheden på godt 20 pct.. Den lave forekomst af skadegørere i 1993 vurderes at have påvirket forbruget i nedadgående retning.

(1) Hvis de udyrkede brakarealer umiddelbart inddrages i opgørelsen, fås en tal-værdi på 2,38. 1993 var det første år med obligatorisk braklægning af landbrugsarealer i omdrift. Disse arealer behandles i begrænset omfang med ukrudtsmidler i forbindelse med, at arealerne atter inddrages i dyrkning, idet der bl.a. kan ske en opformering af kvikgræs og andet ukrudt i forbindelse med braklægningen, fordi der ikke må anvendes bekæmpelsesmidler på arealerne i udtagningsperioden.

Da behandlingshyppigheden som tidligere nævnt er en opgørelse af sprøjteintensiteten på det dyrkede areal i omdrift, afspejler den ikke miljøvirkningen ved, at en del af landbrugsarealet udgår af omdriften eller braklægges. En del af rotationsbrakarealerne fra 1993 er i 1994 fortsat som permanent brak. Afhængig af, hvordan de forskellige typer af brak indregnes, fås forskellige talværdier.

I 1993 blev der, set i forhold til referenceperioden, dyrket relativt flere afgrøder, som traditionelt sprøjtes intensivt. Beregninger viser, at hvis sædskiftet i referenceperioden havde været sammensat på samme måde som i 1993, ville behandlingshyppigheden i referenceperioden have været ca. 20 pct. højere end de aktuelle 2,67.

Tages der udgangspunkt i den forhøjede behandlingshyppighed for referenceperioden , ses der i 1993 et relativt fald i behandlingshyppigheden på godt 20 pct. Hvorvidt brakarealerne indregnes eller ej, har ingen betydning for størrelsen af det relative fald.

I 1993 er der generelt rapporter om små forekomster af sygdomme og skadedyr, ligesom ukrudtsbekæmpelsen heller ikke angives at have voldt særlige problemer. Dette vurderes at have påvirket forbruget i nedadgående retning. I år med mindre gunstige vejrforhold må det forventes, at forbruget vil stige.

I følge handlingsplanen skal der ved vurderingen af forbruget tages hensyn til de naturlige svingninger, der sker fra år til år, som følge af f.eks. forekomst af skadegørere og ændringer i sædskiftet, herunder efterafgrøder og dels til, at der i forbruget efterhånden indgår mindre skadelige midler. Forbruget opgjort som behandlingshyppighed og som mængden af aktivstoffer afspejler ikke de enkelte bekæmpelsesmidlers forskellige miljømæssige egenskaber som f.eks, giftighed overfor fugle eller fisk, nedbrydningstid og mobilitet.

I forbindelse med afrapporteringen af pesticidhandlingsplanen i 1997 vil der indgå en vurdering af, hvilken betydning braklægningen og de øvrige forhold, som ikke indgår i behandlingshyppigheden eller mængden af aktivstof, har for opfyldelse af pesticidhandlingsplanens målsætning.

Anvendelsen af pesticider, der bruges i meget lave doser - de såkaldte minimidler - er i løbet af de sidste 10 år øget med henblik på at afdække, om anvendelsen af minimidler indebærer særlige miljømæssige problemer. Resultatet af denne indsats vil blive forelagt Folketinget i 1997 i sammenhæng med afrapporteringen af pesticidhandlingsplanen.

Den samlede behandlingshyppighed lå i 1993 på 2,57, hvilket er et fald på knap 4 pct. i forhold til gennemsnittet for perioden 1981-85. Sprøjteintensiteten på det dyrkede areal og dermed miljøbelastningen efter dette mål er altså stort set uændret i forhold til udgangspunktet.

Det har, som anført andet sted, vist sig vanskeligt at få afsluttet revurderingen af bekæmpelsesmidler, hvilket var baggrunden for opstramningen af kemikalieloven i 1994. I den forbindelse blev en række midler indeholdende 7 forskellige aktivstoffer forbudt. Den intensiverede indsats for at få forbudt særligt skadelige bekæmpelsesmidler kan dog først for alvor forventes at få en betydning for forbruget i 1996 og 1997. Der er således endnu ikke basis for at inddrage bekæmpelsesmidlernes sundhedsmæssige og miljømæssige egenskaber i vurderingen af forbruget. Det kan dog nævnes, at forbruget af bekæmpelsesmidler, der i sundhedsmæssig sammenhæng er klassificerede som giftige eller meget giftige, er reduceret.

3. Indretningen af afgiften.

Der er i forvejen afgifter på bekæmpelsesmidler. Efter lov om kemiske stoffer og produkter opkræves årligt en afgift på 3 pct. af engrosværdien af alle bekæmpelsesmidler. Efter lov om visse miljøafgifter opkræves en afgift på 20 pct. af engrosværdien af de bekæmpelsesmidler, der ved lovens ikrafttræden var godkendt (15. juni 1982). Denne afgift omfatter dog alene bekæmpelsesmidler, der sælges i pakninger med højst 1 kg eller 1 liter. Provenuet af de to afgifter var i 1994 på henholdsvis ca. 37 mill. kr. (vedrørende 1993 salget) og ca. 12 mill. kr. Begge disse afgifter foreslås opslugt af denne afgift.

Den foreslåede afgift vil omfatte alle bekæmpelsesmidler, der er omfattet af den nuværende definition af bekæmpelsesmidler i lov om kemiske stoffer og produkter. Det vil sige, at f.eks. et nyt ukrudtsmiddel automatisk vil være omfattet af afgiftspligten efter den nye afgift, i modsætning til den eksisterende afgift på bekæmpelsesmidler i detailsalgspakninger, der alene omfattede de bekæmpelsesmidler, der var godkendt den 15. juni 1982. Derimod vil der selvstændigt skulle lovgives, hvis der måtte opstå nye områder, hvor der måtte blive markedsført kemiske stoffer og produkter m.v., der kan begrænse uønsket biologisk aktivitet.

For træbeskyttelsesmidler, slimbekæmpende midler, algemidler og rottemidler sker der ikke nogen ændring i afgiftens omfang udover, at afgiften vil skulle indbetales månedligt i stedet for årligt. Disse midler anvendes typisk uden for jordbruget, og miljøbelastningen er derfor af en anden karakter end for de andre bekæmpelsesmidler. Det er i øvrigt lagt til grund, at disse midler ikke kan erstatte de andre midler, der anvendes i jordbruget, og som foreslås belastet med en højere afgift.

Mikrobiologiske midler anvendes primært i skov- og gartneriproduktionen, men anses for at udgøre en mindre miljøbelastning end andre bekæmpelsesmidler og foreslås derfor ikke omfattet af den forhøjede afgift.

Den højere afgift vil omfatte insektmidler, midler mod utøj på husdyr, jorddesinfektionsmidler, svampemidler, insekt- og svampemidler til plantebeskyttelse, afskrækningsmidler, ukrudtsmidler og vækstreguleringsmidler.

I forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget har forskellige afgiftsgrundlag været overvejet:

Afgift efter miljøbelastning.

Afgift af mængden af aktivt stof.

Afgift af behandlingshyppighed.

Afgift af grossist eller detailværdien.

En afgift efter et miljøbelastningsindex vil principielt være optimalt med henblik på at reducere de uheldige miljøvirkninger. De forskellige bekæmpelsesmidler belaster miljøet på flere forskellige måder og i forskelligt omfang. Det er ikke muligt utvetydigt at sammenveje de forskellige miljøskader (rigdom i flora og fauna, grundvand, sundhed for brugerne etc.) i et enkelt mål. Det vil derimod i teorien være muligt at udarbejde tilnærmede delmål for de enkelte områder, hvor bekæmpelsesmidler belaster miljøet, men næppe uden en vis usikkerhed. Der er dog endnu ikke udarbejdet sådanne delmål, der med rimelig sikkerhed svarer til den faktiske miljøbelastning. Regeringen har ladet arbejdet med udarbejdelsen af sådanne delmål intensivere, men der er ikke udsigt til, at arbejdet, der har karakter af grundforskning, vil være kommet så langt inden for den nærmeste fremtid, at man kan anvende delmålene operativt i en afgiftslovgivning. Når arbejdet er videre fremskredet, vil regeringen tage spørgsmålet op, om i hvilket omfang bekæmpelsesmiddelafgiften skal baseres på sådanne delmål.

En afgift af mængden af aktivt stof vil i mange tilfælde virke meget tilfældig og ikke nødvendigvis have sammenhæng til de enkelte midlers miljøbelastning. Der er meget store forskelle imellem de forskellige stoffers biologiske aktivitet. I de senere år er der blevet introduceret en række midler (minimidler), der er højaktive, således at der skal bruges en meget mindre mængde til bekæmpelse af et givet skadedyrs- eller ukrudtsangreb m.v. end de midler, der tidligere har været dominerende.

En afgift på behandlingshyppigheden har også været overvejet. En afgift på behandlingshyppigheden er en afgift pr. dosis. Princippet i en sådan afgift er, at afgiften pr. ha er ens, uanset hvilket middel der anvendes. I praksis vil en sådan afgift blive fastsat til et beløb pr. kg bekæmpelsesmiddel, som afspejler den dosis pr. ha, som midlet er godkendt til.

Den godkendte dosis kan variere fra afgrøde til afgrøde og fra skadegører til skadegører. Variationen kan i nogle tilfælde være ret stor. Af afgiftstekniske grunde må afgiften på et produkt være ens, uanset hvad produktet skal bruges til. Den nævnte variation i doseringen betyder derfor, at der må fastsættes en standarddosis, der kan anvendes som afgiftsgrundlag, uanset at det vil medføre en stor belastning i bestemte anvendelser.

Som standarddosis kan f.eks. den højst godkendte dosering anvendes. Dette kan imidlertid medføre forvridninger imellem 2 midler, hvis begge er godkendt til bekæmpelse af ukrudt i en afgrøde, men hvor det ene middel samtidig er godkendt til en anden afgrøde med en væsentlig højere dosering. Sidstnævnte middel vil ved anvendelse i den første afgrøde få en konkurrencefordel, idet afgiften vil være lavere.

En anden mulighed ville være at anvende den maksimale dosering ved hovedanvendelsen (skadegører og afgrøde). Det ovennævnte problem vil da være mindre. Til gengæld vil de afgrøder, hvor det er nødvendigt med den høje dosering, blive relativt hårdt belastet.

For midler, der udspredes på landbrugsjord, er der fastsat en dosis (kg eller liter) pr. ha til bekæmpelse af et givet skadedyrs-, svampe- eller ukrudtsangreb. Da ikke alle bekæmpelsesmidler udspredes på landbrugsområder, vil en dosisafgift ikke altid kunne anvendes. Det gælder f.eks. midler til potteplanter eller utøj på husdyr. Den godkendte dosis fastsættes under hensyn til det enkelte middels effektivitet, og må ikke overskrides. Det vil dog ofte være muligt og miljømæssigt anbefalelsesværdigt at anvende nedsatte doseringer.

Vurderingen af, ved hvilken dosis et middel er effektivt, er behæftet med nogen usikkerhed. Udgangspunktet er fabrikantens anbefaling, som vurderes af Statens Skadedyrlaboratorium eller Statens Planteavlsforsøg. Anvendes doseringen som afgiftsgrundlag, vil virksomhederne have en tilskyndelse til at søge for høje doseringer, og af hensyn til produktansvar skal myndighederne have meget sikre undersøgelser for under henvisning til midlernes effektivitet at nedsætte doseringen. For nye midler modvirkes tilskyndelsen til at foreslå for høje doseringer af, at anvendelsen pr. ha bliver relativ dyrere, da der skal bruges mere af midlet, og virksomheden risikerer, at Miljøstyrelsen nægter at godkende midlet under henvisning til en uacceptabel effekt for miljøet eller sundheden.

En afgift pr. dosis vil i et vist omfang favorisere midler, der er mere bredt virkende, har en længerevarende effekt eller har effekt på flere skadegørere på en gang, hvis jordbrugeren kan nøjes med færre sprøjtninger.

Da en standarddosis ikke kan fastsættes entydigt, ville der i givet fald skulle fastsættes en ny standarddosis for hvert enkelt produkt. Ved fremkomsten af nye midler ville afgiftsloven skulle revideres. Da en afgift pr. dosis endvidere ikke er meningsfuld i alle sammenhænge, ville det for en række områder være nødvendigt at anvende et andet afgiftsgrundlag, f.eks. værdien.

En afgift pr. standarddosis kan således ikke siges at have afgørende andre eller bedre miljøvirkninger end den foreslåede værdiafgift. Da en sådan afgift vil være forbundet med væsentlige praktiske vanskeligheder, foreslår regeringen en afgift baseret på værdien af bekæmpelsesmidler.

Der er ikke nogen videre sammenhæng mellem omkostningerne ved produktionen af de forskellige bekæmpelsesmidler og prisen på bekæmpelsesmidlerne. De forskellige midler markedsføres af virksomheder, der ofte har monopol på disse midler. Midlerne kan i visse anvendelser erstattes af andre, mens det i andre tilfælde er sværere at finde erstatningsmidler. Prisfastsættelsen tager derfor i vid udstrækning udgangspunkt i, hvor værdifulde midlerne er for landmændene. Midler, der er mere effektive og lettere at udbringe og benytte, vil i mange tilfælde have en højere pris end andre midler, der kan anvendes til samme formål.

En afgift af engrosværdien vil som udgangspunkt være lettere at administrere, men udgør ved højere afgiftssatser også en fare for alvorligere handelsforvridning. Der tænkes her både på muligheder for at omgå afgiften ved handel mellem forbundne virksomheder og på, at grossistprisen omfatter forskellige omkostninger for forskellige grossister alt efter, om der afsættes mere eller mindre direkte til landmændene eller gennem mellemhandlere, der distribuerer og lagerfører varerne. Regeringen foreslår derfor, at afgiften baseres på detailværdien på de områder, hvor afgiftsbelastningen forhøjes, mens man fortsat kan basere sig på engrosværdien for de midler, hvor afgiften ikke forhøjes. Selve opkrævningen af afgiften vil ske i fremstillings- og importleddet. Herved minimeres de kontrolmæssige og administrative omkostninger, der er forbundet med opkrævningen af afgiften, idet antallet af registrede virksomheder i fremstillings- og importleddet er væsentligt mindre end i detailledet.

En afgift baseret på detailværdien kræver, at detailværdien bindes igennem faste detailpriser via et prismærkesystem. Værdiafgiften beregnes af detailprisen, inklusiv bekæmpelsesmiddelafgiften og eksklusiv moms. Varen må ikke sælges til priser højere end prismærkeprisen.

Systemet indebærer, at en detailhandler, som sælger til en lavere pris end den fastsatte maximumspris eller giver rabat, ikke får en lavere afgiftsbetaling, med mindre varerne ommærkes. Afgifts- eller prisændringer, hvor en lavere afgitsbetaling ønskes, kræver derfor en ny prismærkning af varen. Enten kan grossisten tage varerne med de gamle mærker tilbage, ommærke disse og sende dem tilbage til detailhandleren, eller detailhandleren kan sørge for at sælge varerne med gamle priser ud, før varerne med de nye priser kommer ud i forretningen. Endelig kan det i visse tilfælde være nødvendigt at ommærke grossistens lagerbeholdning ved afgifts- eller prisstigninger.

Et fortilfælde på en værdiafgift, som beregnedes af detailprisen og opkrævedes i produktions- og fremstillingsleddet findes i den nu ophævede parfumeafgift. Erfaringerne fra parfumeafgiften viser, at en prismærkeordning indebærer en særdeles effektiv kontrol med maximumsprisernes overholdelse, idet forbrugerne har en interesse i, at varen ikke sælges til højere pris end den, som afgiften opkræves af. Videre er det nemt for told- og skattevæsenet at kontrollere, at varerne afgiftsberigtiges korrekt.

For så vidt angår konkurrencesituationen indebærer systemet, at detailhandleren ikke kan konkurrere på afgiften. Der vil være forskel på egentlige prisnedsættelser, hvor både pris og afgiftsbetalingen nedsættes og rabat, hvor detailhandleren alene nedsætter sin avance. Rabatter bliver derfor en vigtig konkurrenceparameter, da prisnedsættelser vil være forbundet med visse administrative omkostninger i detailleddet.

Med henblik på at undgå handelsforvridninger afstedkommet ved hamstringer mv. foreslås det, at forhandlere m.v. af bekæmpelsesmidler vil skulle betale afgift af lagre af bekæmpelsesmidler, der findes på ikrafttrædelsesdatoen. For endelige brugere af bekæmpelsesmidler vil der dog alene skulle betales afgift af lagervarer, der er købt efter fremsættelsesdatoen og endnu ikke brugt på ikrafttrædelsesdatoen. Der vil dog ikke skulle betales afgift, såfremt værdien af lageret udgør under 1.000 kr. ekskl. moms. Afgiften på lagervarer vil blive reduceret med de afgifter, der samtidig ophæves.

4. Afgiftens størrelse

I følgende tabel er vist de foreslåede afgiftssatser:

Tabel 3. Afgiftssatser

 

 ---------------------------------------------------------------------  

                                   Afgiftsniveau 25 pct. af engrospris  

                                   -----------------------------------  

                                     af detailpris      af detailpris  

                                      med afgift         uden afgift  

 ---------------------------------------------------------------------  

                                          Pct.               Pct.  

 Insektmidler                             27                36,98  

 Kombinerede insekt og svampemidler       27                36,98  

 Midler imod utøj på husdyr               27                36,98  

 Jorddesinfektionmidler 27                27                36,98  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Svampemidler                             13                14,94  

 Afskrækningsmidler                       13                14,94  

 Ukrudtsmidler                            13                14,94  

 Vækstreguleringsmidler                   13                14,94  

 ---------------------------------------------------------------------  

 Træbeskyttelsesmidler(*)                  3  

 Slimmidler(*)                             3  

 Algemidler(*)                             3  

 Rottemidler(*)                            3  

 Mikrobiologiske midler(*)                 3  

 ---------------------------------------------------------------------  

(*) af engrosværdien med afgift. Målt i kr. pr. behandling er insektmidlerne i gennemsnit væsentlig billigere end svampe- og ukrudtsmidlerne. Der er dog især for ukrudtsmidler tale om ret store prisvariationer. Ved afgiftsdifferentieringen opnås, at virkningen af en værdiafgift tilnærmes virkningen af en afgift pr. behandling (dosis).

Midler mod utøj på husdyr er ofte insektmidler og er pålagt den høje afgift for at hindre omgåelse.

Jorddesinfektionsmidler anvendes for at bekæmpe en række skadelige organismer i jorden. Midlerne bliver især brugt, hvor en afgrøde har været dyrket år efter år på samme areal uden det anbefalede sædskifte. Et jorddesinfektionsmiddel, methylbromid, skader ozonlaget og skal udfases.

Vækstreguleringsmidler er ligesom insektmidler relativt billige, men foreslås dog ikke belagt med den højeste afgiftssats for at undgå for stor belastning af visse dele af jordbrugserhvervet, som værdimæssigt tegner sig for en relativ stor del af forbruget. Afskrækningsmidler er hovedsagelig myggeolier mv. og midler, der smøres på planter for at undgå bid fra hjortevildt og gnavere.

Algemidler foreslås belagt med uændret afgift, da en del af midlerne samtidig markedsføres som desinfektionsmidler, som ikke er omfattet af kemikalielovens kapitel 7. Ved en højere afgift vil der derfor være en stor risiko for omgåelse.

Træbeskyttelsesmidler og midler mod slimdannende organismer i papirmasse foreslås afgiftsbelagt uændret, da der er tale om industrikemikalier med et andet forbrugsmønster end traditionelle bekæmpelsesmidler.

Det bemærkes, at afgiften ikke længere vil blive differentieret mellem bekæmpelsesmidler, der sælges i pakninger med højst 1 kg eller 1 liter og andre bekæmpelsesmidler. Den nuværende afgift, omfatter kun de gamle midler godkendt før 1982. Hensigten med afgiften var at belaste midler, der anvendtes uden for jordbruget i f.eks. haver og i husholdningerne. Da der siden er introduceret midler, der er biologisk højaktive til anvendelse i blandt andet det erhvervsmæssige jordbrug, og derfor ofte markedsføres i mindre pakninger, vil en videreførelse af afgiften i den nuværende form give helt andre resultater, end de oprindelig tilsigtede. Da målet om en reduktion af bekæmpelsesmiddelanvendelsen i haver m.v. også som hovedregel vil blive tilgodeset ved den foreslåede afgift i typisk mindst samme omfang, vil regeringen ikke foreslå en videreførelse af en særlig afgiftsbelastning af sådanne varer.

5. Miljømæssige konsekvenser

Under forudsætning af fuld overvæltning m.v. vil priserne på de bekæmpelsesmidler, der berøres af forslaget, i gennemsnit stige med godt 15 pct. Detailprisstigningerne vil reducere det mængdemæssige forbrug. Under antagelse af en prisstigning på 15 pct. og en elasticitet på 0,5 vil forbruget i mængde falde med ca. 8 pct. Der knytter sig imidlertid stor usikkerhed til elasticitetens størrelse.

Mængdevirkningen kan blive større, hvis afgiften i sig selv foranlediger, at arbejdet med udviklingen af alternative mekaniske bekæmpelsesmetoder intensiveres. Med stor usikkerhed kan man på denne baggrund skønne, at afgiften vil reducere forbruget i mængde med henved 10 pct.

Hvis man tager udgangspunkt i, at afgiften ikke overvæltes fuldstændigt og anvender et mere forsigtigt skøn over priselasticiteterne, vil forbruget i mængde blive reduceret med omkring 5 pct.

Omvendt kan det lavere prisniveau for vegetabilske produkter, som er en følge af reformen af EU's landbrugspolitik medføre, at priselasticiteterne for bekæmpelsesmidler er blevet større.

Ved at opkræve afgiften på basis af bekæmpelsesmidlernes detailsalgsværdi, vil afgiften pr. dosering være størst for de dyreste midler. Umiddelbart vil de dyreste midler derfor blive stillet dårligere i konkurrencen, og det har derfor været overvejet, om der er en risiko for, at de billigste midler opnår en større markedsandel.

Miljøstyrelsen og Statens Planteavlsforsøg vurderer, at afgiften under forudsætning af uændret prisfastsættelsesstrategi hos virksomhederne ikke vil medføre væsentlige ændringer for de forskellige midlers markedsandele. Det skyldes, at prisforskellene inden for samme anvendelsesområde stort set afspejler forskelle i midlernes effektivitet. Derimod vil der mellem de forskellige anvendelsesområder kunne være ret store forskelle. Eksempelvis koster flyvehavremidler til anvendelse i korn ca. 4 gange så meget som andre ukrudtsmidler, men der vil kun i ringe udstrækning være mulighed for at substituere. De ændringer i forbrugsmønsteret, der under alle omstændigheder vil optræde, vil kunne henføres til afgifts-uafhængige ændringer, f. eks. ændringer i afgrødefordelinger, klimatiske forhold og ikke mindst følger af iværksættelser af forbud mod konkrete midler.

6. Provenumæssige konsekvenser

Det er forbundet med nogen usikkerhed at skønne over provenuvirkningerne af forslaget. Dels varierer forbruget i mængde over tiden på grund af forskelle i behandlingsbehov og priser, dels vil forslaget have en virkning på forbruget i mængde af og prisen på bekæmpelsesmidler, der er vanskelig at skønne. Den intensiverede opmærksomhed på bekæmpelsesmidlernes belastning af miljøet og den mere effektive og målrettede indsat for at få udelukket de farligste bekæmpelsesmidler fra markedet vil i sig selv i et eller andet omfang reducere forbruget i mængde, men kan samtidig øge prisen på de varer, der forbliver på markedet.

Ændringer i afgrødesammensætningen medfører ændringer i bekæmpelsesmiddelforbruget. I de senere år har forbruget været faldende. Dette skyldes både, at der i enkelte år har været forholdsvis mindre omfattende angreb af skadevoldere og braklægningen af landbrugsarealer. Samtidig har de faldende priser på landbrugets afgrøder også bidraget til et fald i landbrugets forbrug af bekæmpelsesmidler. Ved mindre gunstige vejrlighedsforhold, og når braklagte arealer bringes under kultur igen, vil forbruget af bekæmpelsesmidler formentlig stige igen.

Provenuoverslaget har taget udgangspunkt i opgørelser over engrosværdien i gennemsnit for 1991-93, jf. følgende tabel 4 samt i en skønnet gennemsnitlig avance hos mellemhandlere.

Tabel 4. Engrosværdi og detailværdi for bekæmpelsesmidler inddelt i hovedgrupper.

 

 ---------------------------------------------------------------------  

                      Engrosværdi          Gennemsnit Gns. Detailværdi  

 Middel       --------------------------------------------------------  

                    1991     1992     1993        1991-93     1991-93  

 ---------------------------------------------------------------------  

                   Mill.kr. Mill.kr. Mill.kr.     Mill.kr.    Mill.kr.  

 Ukrudtsmidler     726,2    628,1    566,2        640,2          871  

 Vækstregulering    26,3     23,7     19,8         23,2           35  

 Svampemidler      440,5      406    315,9        387,5          540  

 Komb. svampe- og  

 insektmidler        8,4      5,4      4,7          6,2            9  

 Jorddesinfektion-  

 midler              1,5      1,3      0,8          1,2            2  

 Insektmidler      149,9    142,5    136,2        142,9          214  

 Utøj på husdyr       18     18,8     14,4         17,1           26  

 Afskrækningsmidler  4,1      5,6        5          4,9  

 Træbeskyttelse     48,7     48,3     45,9         47,6  

 Slimmidler          4,5      3,1      3,2          3,6  

 Algemidler          3,2        4      2,7          3,3  

 Rottemidler         9,4      7,6      7,6          8,2  

 Mikrobi. midler  

 I alt            1440,7   1294,4   1122,4       1285,8  

 I alt for pro-  

 dukter med højere  

 afgift           1347,9   1231,4   1063         1223,1  

 ---------------------------------------------------------------------  

Den skønnede avance hos mellemhandlere er baseret på sammenligning af den gennemsnitlige grossistpris med detaillisteprisen for de hyppigst solgte ukrudtsbekæmpelsesmidler, svampemidler og insektmidler. Den vægtede avance var henholdsvis ca. 36 pct., ca. 30 pct. og ca. 50 pct. Der var dog betydelig variation i avanceprocenten mellem de forskellige midler. I det omfang, der ydes rabatter i forhold til listeprisen, er de anførte mellemhandleravancer overvurderet. I modsat retning trækker, at der formentlig er større avance på de bekæmpelsesmidler, der har en lille markedsandel, jf. de hermed forholdsvis større omkostninger ved lagerførelse etc.

Med udgangspunkt i de således skønnede gennemsnitlige detailomsætningstal for 1991-93 kan følgende provenuoverslag skønnes:

Tabel 5. Provenu af afgift af bekæmpelsesmidler

 

 --------------------------------------------------------  

                          Afgiftspligtig   Afgiftsprovenu  

                        værdi uden afgift  

 --------------------------------------------------------  

                             Mill.kr.        Mill.kr.  

 Ukrudtsbekæmpelse            871             130,1  

 Vækstregulering               35               5,2  

 Svampemidler                 504              75,3  

 Svampe- og insektmidler        9               3,4  

 Jorddesinfektionsmidler        2               0,7  

 Insektmidler                 214              79,3  

 Utøj på husdyr                26               9,5  

 Afskrækningsmidler             7               1,1  

 Træbeskyttelse              47,6               1,4  

 Slimmidler                   3,6               0,1  

 Algemidler                   3,3               0,1  

 Rottemidler                  8,2               0,2  

 Mikrobiologiske midler         -                 0  

 I alt brutto 871                             306,4  

 --------------------------------------------------------  

  Nuværende afgifter  

 - lov om kemiske stoffer  

   og produkter                                 -39  

 - lov om visse miljøafgifter                   -12  

 Netto ved samme mængde  

 og pris                                      256,4  

 Afledt virkning lavere  

 pris/avance                                  -15,0  

 Netto uændret mængde                         241,4  

 Afledt virkning lavere mængde                -25,0  

 Netto provenuskøn helår                      216,4  

 --------------------------------------------------------  

(På grund af afrundinger summer de enkelte provenuskøn ikke til totalerne.) Bruttoprovenuet på 306,4 mill. kr. svarer til 25 pct. af engrosværdien på ca. 1223 mill. kr. på de områder, hvor afgiften sættes op.

Merprovenuet udgør således ca. 215 mill. kr. Afledt virkning lavere pris/avance afspejler dels, at de nuværende detailpriser indeholder de eksisterende afgifter, dels et forsigtigt overslag over den forventede avancedæmpende virkning af den forhøjede afgift. Der er taget udgangspunkt i, at den forhøjede afgift vil reducere forbruget i mængde med knap 10 pct. Der skal gøres opmærksom på, at nettoprovenuskønnet på ca. 215 mill. kr. er forbundet med betydelig usikkerhed. Hvis man i stedet havde taget udgangspunkt i 1991 forbruget, ville nettoprovenuet have været ca. 15 pct. højere og modsat ca. 15 pct. lavere, hvis man havde taget udgangspunkt i 1993 forbruget. I retning af et højere provenu trækker, at nogle af de arealer, der i de seneste år er taget ud til braklægning, vil komme under kultur igen. For sådanne arealer vil der typisk være et betydeligt behov for anvendelse af ukrudtsmidler. Ligeledes vil et forventet forbud mod en række bekæmpelsesmidler sandsynligvis begrænse konkurrencen med prisstigninger til følge.

I modsat retning trækker, at initiativerne til at reducere bekæmpelsesmiddelforbruget vil reducere sprøjteintensiteten, og at det forventede fald i mængderne kan vise sig større end her skønnet.

Provenuvirkningen vil være mindre i det år, hvor afgiften introduceres. Det skyldes dels, at afgiftsindtægterne vil blive bogført med 1 måneds forsinkelse. I det første år vil der således alene blive bogført indtægter for salget i perioden januar- november, mens indtægterne fra december først bogføres året efter. Indtægterne vil også være mindre i introduktionsåret på grund af eventuel hamstring, der ikke omfattes af overgangsreglerne.

Modsat vil overgangen fra årlig afgiftsbetaling bagud for den hidtidige engrosværdiafgift til månedlig afgiftsbetaling give en engangsprovenugevinst. Der vil også komme en engangsprovenugevinst af de lagervarer i de senere omsætningsled og hos forbrugerne, der omfattes af overgangsbestemmelsen.

Ved en eventuel ikrafttræden af loven den 1. januar 1996 kan følgende provenuvirkninger for finansåret 1996 med betydelig usikkerhed skønnes:

Afgift til tilbageføring Mill. kr.

Afgiftsprovenu af ny afgift 265

Forsinkelse i bogføring, afgift af lagervarer,

hamstring. -15

Andel af afgift, der ikke tilbageføres i 1996

(hidtidige afgifter) -45

Netto til tilbageføring 205

Til promilleafgiftsfonde og anden tilbageføring -205

Netto 0

Grundskyld/promillemidler

Suspension af amtkommunal grundskyld -170

Mindre overførsel til promilleafgiftsfonde m.v. 170

Netto 0

Hidtidige afgifter:

Andel af ny afgift, der ikke føres tilbage 45

3 pct. til lovbundne formål -39

Provenutab afgift af bekæmpelsesmidler i

mindre pakninger -11

Provenu indtægtsført i 1996 optjent i 1995 39

Godtgørelse af afgift på lagervarer

(hidtidige afgifter) -10

Netto statskassen 25

Alt i alt netto 25

Alt i alt nettoprovenugevinsten i 1996 er af engangsnatur og opstår, fordi opkrævningen af den hidtidige afgift under loven om kemiske stoffer og produkter har været bagud således, at indtægterne fra salget først er angivet og bogført i året efter. Ligeledes vil provenuet af den hidtidige afgift på bekæmpelsesmidler i mindre pakninger fra december blive bogført i 1996. Herfra skal fratrækkes højst 10 mill. kr. vedrørende godtgørelse af de hidtidige afgifter på lagervarer.

Nettoprovenugevinsten vil blive anvendt til finansiering af modgående skatte- og afgiftslempelser i sammenhæng med andre grønne afgifter, der vil blive indført.

Det skal understreges, at provenuskønnene er usikre, og at der først vil blive taget stilling til, hvordan det forventede merprovenu i forhold til afløbet til promilleafgiftsfondene m.v. skal anvendes efter forhandling med jordbrugets organisationer, når der er indhøstet erfaringer med det faktiske provenu af afgiften.

7. Erhvervsmæssige konsekvenser

Afgiften og tilbageføringen vil berøre omkostningerne og indtjeningen i jordbruget og hos importører, producenter og forhandlere af bekæmpelsesmidler. Der er også andre end det erhvervsmæssige jordbrug, der anvender bekæmpelsesmidler.

Ved punktafgifter antages det normalt, at afgiftsbelastningen væltes fuldt over i højere priser. Ved afgiftsbelastningen medregnes både den direkte (provenu fra de registrerede virksomheder) samt den indirekte ved forrentning af den direkte afgiftsbelastning på lagertid mellem udlevering af varen fra importør/grossist til endelig forbrug og reduceret med eventuel kreditfordel.

Antagelsen om fuld overvæltning bygger dels på, at afgiften er indrettet således, at det er muligt at overvælte afgiften (afgift på import/godtgørelse af afgift ved eksport), dels på at konkurrencen blandt de forskellige producenter bringer fortjenesten op/ned på et normalt niveau i alle tilfælde på længere sigt.

Markedet for bekæmpelsesmidler er imidlertid karakteriseret ved, at de enkelte producenter og importører har monopol på deres respektive mærkevarer, der i visse tilfælde kun vanskeligt lader sig erstatte af andre produkter. Priserne er derfor ofte uafhængige af de marginale omkostninger og af eventuelle udviklingsomkostninger eller omkostninger ved godkendelse af nye produkter. Derimod fastsættes prisen i forhold til, hvad produkterne er værd for landmændene.

Da afgiften i sig selv ikke øger værdien for landmanden af produkterne, vil udbyderne (producenterne, importørerne og forhandlerne) på et sådant marked sandsynligvis ville skulle bære en vis del af afgiftsbyrden. Det forhold, at der er tale om en afgift af detailværdien, vil bidrage til, at producenten/importøren bærer en del af afgiften, mens modsat brugerne af bekæmpelsesmidler bærer en mindre del.

Ved udsigten til en mindre fortjeneste kan man dog i en vis grad forvente, at producenterne og importørerne vil søge godkendt færre midler til brug i Danmark. Det må dog formodes, at en lang række forhold vil overskygge dette, f.eks. udsigten til forbud, godkendelse (en godkendelse i Danmark betragtes som et grønt stempel) eller EU-reguleringer. Derimod kan man ikke forvente, at nedgangen i fortjenesten ved salg på det danske marked vil have afgørende virkninger på virksomhedernes forskningsindsats i udviklingen af nye midler, idet det danske marked er forholdsvis begrænset.

Ved færre midler på det danske marked vil konkurrencen blive svækket, hvorved noget af den reducerede fortjeneste retableres. Det vil nok især være for de midler, der kun sælges eller kan forventes solgt i begrænset omfang, at producenterne vil undlade at søge om godkendelse til markedsføring i Danmark eller godkendelse til fortsat markedsføring. For de midler, der ikke kan erstattes af andre, vil mulighederne for gennem høje priser at opnå en tilstrækkelig stor fortjeneste til at det kan berettige til afholdelse af omkostninger til godkendelse, fortsat være tilstede. Derimod kan man ikke afvise, at der ikke vil blive søgt godkendelse for midler med et begrænset salg, hvor der findes konkurrerende produkter.

Ud over jordbruget anvendes bekæmpelsesmidler også i andre erhverv og i husholdningerne. Husholdningerne lettes dog for afgiften på bekæmpelsesmidler i mindre pakninger, der fortrinsvis har belastet husholdningerne. Denne afgift har hidtil givet et provenu på godt 10 mill. kr. årligt.

Det er meget vanskeligt at skønne over bekæmpelsesmiddelforbruget til offentlige parker, idrætsanlæg, vejvæsen, jernbaner m.v.

Jordbrugets nettoafgiftsbelastning, når man har taget hensyn til anvendelser uden for jordbruget, og at producenterne vil bære en del af afgiften, er således mindre end det umiddelbare nettoprovenu. Hertil kommer dog, at jordbruget også vil få et dækningsbidragstab ved reduktion i bekæmpelsesmiddelanvendelsen. Den del af bekæmpelsesmiddelanvendelsen, der vil blive sparet væk vil være den del, hvor merudbyttet ved yderligere sprøjtning er mindre end de samlede omkostninger ved denne sprøjtning. Nedgangen i dækningsbidraget kan derfor højst udgøre afgiften af det forbrug, der spares væk eller højst 25 mill. kr. og vil formentlig være mindre.

Jordbruget vil få tilbageført et beløb, der svarer til det samlede afgiftsprovenu med korrektion for det provenu, som de hidtidige afgifter har indbragt (ca. 50 mill. kr.). Der er således, også selv om man tager hensyn til tab af dækningsbidrag, sandsynligvis tale om en vis overkompensation, idet omfanget af anvendelsen af bekæmpelsesmidler uden for jordbruget er usikker.

Tilbageføring af afgiftsprovenuet.

I de to samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring henholdsvis af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og af bemyndigelsesloven foreslås en suspension af opkrævningen samt af indbetalingen til statskassen af den del af den amtskommunale grundskyld (4,3 promille af den afgiftspligtige grundværdi), der for tiden opkræves på henholdsvis landbrugsejendomme og på ejendomme, der anvendes til gartneri, planteskole eller frugtplantage bortset fra de afgiftspligtige grundværdier, der er fastsat for stuehuse med tilhørende grund og have.

Den amtskommunale grundskyld andrager for tiden 10 promille, hvoraf 4,3 promille overføres til statskassen (Landbrugs- og Fiskeriministeriet, § 24). Provenuet af den til statskassen overførte del af den amtskommunale grundskyld forventes ud fra foreløbige opgørelser at ville udgøre ca. 170 mill. kr. i 1995 og et tilsvarende beløb i 1996.

Kommunerne vil efter forslaget fremover skulle opkræve amtskommunal grundskyld på landbrugs- og gartneriejendomme m.v. (dog eksklusive stuehuse med tilhørende grund og have) med 5,7 promille.

Jordbruget vil fortsat skulle betale primærkommunal grundskyld, der varierer, mellem minimum 6 promille og 24 promille af jordens vurdering. Maksimumgrænsen på 24 promille er midlertidigt i 1994-96 nedsat til 15 promille for landbrugsjord. Den gennemsnitlige primærkommunale grundskyld andrager henved 12 promille.

Landbrugs- og Fiskeriministeriet har i overensstemmelse med bemyndigelsesloven hidtil anvendt de overførte midler dels til miljøforbedrende investeringer i landbruget, dels til overførsler til promilleafgiftsfondene. Fremover vil Landbrugs- og Fiskeriministeriet også blive tilført midler svarende til de 4,3 promille. Midlerne vil blive overført fra Skatteministeriet § 38.

Denne overførsel vil blive finansieret fra provenuet af den foreslåede bekæmpelsesmiddelafgift samt, hvis dette provenu ikke slår til, ved at suspensionen af de 4,3 promille reduceres. Merprovenuet fra pesticidafgiften anslås til 215 mill. kr. årligt. Suspension af 4,3 promille forventes i 1996 at udgøre ca. 170 mill. kr. Det skønnes derfor ikke sandsynligt, at det efter 1996, hvor provenuet kan være påvirket af hamstring, vil blive aktuelt at reducere suspensionen af ejendomskatterne. Såfremt det alligevel måtte blive tilfældet, vil der skulle udarbejdes lovforslag om ændring af ejendomsskatterne. I den sammenhæng vil landbrugets organisationer blive hørt, således at erhvervets situation i lyset af det lavere bekæmpelsesmiddelforbrug vil kunne indgå.

Der vil ved Landbrugs- og Fiskeriministeriets fordeling af midlerne til de to promilleafgiftsfonde blive taget hensyn til afgiftens nettobelastning efter tilbageføring på de forskellige produktionsgrene.

Pr. 1. oktober og første gang 1. oktober 1995 opgøres, hvor meget Landbrugs- og Fiskeriministeriet forventes at få tilført, hvis tilførslen skulle bestå i 4,3 promille af grundværdierne for landbrugs- og gartneriejendomme m.v. for det kommende finansår. Samtidig opgøres de forventede indtægter fra bekæmpelsesmiddelafgiften for det aktuelle finansår og det følgende finansår.

Hvis provenuet fra bekæmpelsesmiddelafgiften reduceret med provenuet fra de tidligere afgifter (45 mill. kr. i 1996 og 50 mill. kr. fremover) i det aktuelle finansår er mindre end de 4,3 promille, fratrækkes forskellen i det beløb, der skal tilføres Landbrugs- og Fiskeriministeriet fra bekæmpelsesmiddelafgiften i det følgende finansår. Hvis det omvendte er tilfældet, anvendes merprovenuet til tilbageføring til jordbrugserhvervet i det omfang, der ikke forventes underdækning i det kommende finansår.

Hvis overslaget over provenuet fra bekæmpelsesmiddelafgiften for det følgende finansår reduceret med provenuet af de tidligere afgifter (50 mill. kr.) samt reduceret med den eventuelt forventede underdækning for det aktuelle finansår er mindre end de som ovenfor budgetterede udgifter til promilleafgiftsfondene m.v. med mere end 10 pct., vil regeringen efter før nævnte procedure fremsætte lovforslag om, at suspensionen af den amtskommunale grundskyld skal reduceres for det kommende finansår i et sådant omfang, at det forventede provenu heraf vil kunne dække mankoen. Provenuet vil i givet fald skulle overføres fra kommunerne via Skatteministeriet § 38 til Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

Afvigelsen i den pr. 1. oktober skønnede indtægt fra bekæmpelsesmiddelafgiften i det aktuelle finansår og den realiserede indtægt fra samme finansår, der konstateres i det kommende finansår korrigeret med de tidligere afgifter mv., vil indgå i opgørelsen af den eventuelle underbalance for det næstkommende finansår.

For 1996 forventes det, at indtægterne fra den nye bekæmpelsesmiddelafgift vil udgøre 250 mill. kr., der dog skal reduceres med 45 mill. kr. vedrørende de hidtidige afgifter, der ophæves. Netto til tilbageføring forventes der således 205 mill. kr. til rådighed.

Tilsvarende forventes de 4,3 promille på grundlag af foreløbige opgørelser at ville have indbragt ca. 170 mill. kr. i 1996. Umiddelbart er der således ca. 35 mill. kr. i overdækning. Det skal dog understreges, at provenuoverslaget især for det første år vil være særligt usikkert.

Det kan derfor forventes, at den amtskommunale grundskyldspromille for landbrugs- og gartneriejendomme tidligst vil skulle ændres igen fra 1. januar 1997 på baggrund af beregningerne foretaget efter ovenstående procedure pr. 1. oktober 1996.

Tilbageføringen og den ændrede model for finansiering af promilleafgiftsfondene vil skulle godkendes af EU-Kommissionen efter statsstøttereglerne. EU-Kommissionens godkendelse forventes at foreligge inden ikrafttrædelsen af de foreslåede ændringer i henholdsvis bemyndigelsesloven og loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i de samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990 med senere ændringer samt til bemærkningerne til de foreslåede ændringer i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 26. maj 1994.

Fordelingsvirkningerne mellem bedrifter

For at belyse hvordan en bekæmpelsesmiddelafgift vil påvirke forskellige bedriftstyper og regioner i Danmark, er der ved hjælp af lovmodellen foretaget beregninger af virkningen af en bekæmpelsesmiddelafgift kombineret med en suspension af jordskatter. I beregningerne er der taget udgangspunkt i, at jordbruget bliver belastet med hele merprovenuet, og at der vil blive tilbageført et beløb svarende hertil.

I tabel 6 er anført virkningerne inden for forskellige regioner, bedriftsstørrelser og driftsformer.

Jordbruget vil ud over de pålagte udgifter også få et dækningsbidragstab ved den nedsættelse af produktionen, som er affødt af afgiften. Dette tab er ikke medregnet i nedenstående opgørelse over fordelingsvirkningerne. Her over for står, at jordbruget næppe bliver belastet med hele merprovenuet af afgiften, idet der uden for jordbruget er et vist forbrug af pesticider, og at det kan forventes, at producenten/importøren vil bære en mindre andel af afgiften. Effekten af sidstnævnte forhold skønnes at medføre, at jordbrugets totale belastning inklusive tabt dækningsbidrag bliver mindre end det beløb, som svarer til afgiftens merprovenu. I tabel 6 anføres således den relative økonomiske belastning. Den reelle økonomiske virkning for de forskellige driftsgrene er gunstigere end udtrykt i tabel 6, såfremt producenten eller importøren bærer en del afgiften.

Fordelingen af tilbageføringen svarer til den fordeling, som suspensionen af jordskatten vil medføre.

Jordbruget på Sjælland og de østjydske amter, samt Viborg amt vil i gennemsnit få et bedre økonomisk nettoresultat end jordbruget i de vest-, sønder- og nordjydske egne. Jordbruget på Bornholm vil få et relativt dårligt nettoresultat, hovedsageligt som følge af lave grundværdier, mens jordbruget i Storstrøms amt i gennemsnit vil få et dårligt nettoresultat som følge af et stort bekæmpelsesmiddelforbrug, hvilket hovedsageligt skyldes den omfattende dyrkning af sukkerroer i amtet.

Grundværdierne og bekæmpelsesmiddelforbruget varierer med brugsstørrelsen. De mindste jordbrug har således generelt det mest positive nettoresultat, hvilket skyldes, at de mindste bedrifter i gennemsnit har de højeste grundværdier kombineret med, at de samtidig i gennemsnit har det laveste bekæmpelsesmiddelforbrug.

Analyseresultaterne i tabel 6 kan i et mindre omfang være påvirket af upræcise opgørelser af bekæmpelsesmiddelforbruget i lovmodeldata, således at forbruget af bekæmpelsesmidler på særligt de mindre bedrifter kan være undervurderet. En præcis opgørelse af alle bedrifters bekæmpelsesmiddelforbrug ville således formentlig i et vist omfang udjævne de ovennævnte forskelle i det økonomiske nettoresultat mellem bedriftsstørrelser.

Forskellene mellem jordbrugets driftsformer kvæg-, plante- og svinebrug er begrænset til gennemsnitlig 4 kr. pr. ha i økonomisk nettoresultat. Kvægbrugene har i gennemsnit både de laveste grundværdier og det laveste bekæmpelsesmiddelforbrug, mens plante- og svinebrugene i gennemsnit har samme høje grundværdi og bekæmpelsesmiddelforbrug.

De økonomiske konsekvenser for gartnerierhvervet kan ikke umiddelbart sammenlignes med konsekvenserne for landbrugserhvervet. Gartnerierne har et relativt stort bekæmpelsesmiddelforbrug, målt pr. ha jordtilliggende. Gartnerierne har også en gennemsnitlig grundværdi, som er højere end for landbruget, men dog ikke væsentligt højere.

Gartnerierne vil få en manglende kompensation, eksklusiv tab i dækningsbidrag i størrelsesordenen 260 kr. pr. ha i gennemsnit. Gartneriernes arealtilliggende er beskedent, men der er forskelle mellem gartnerityper. Væksthusgartnerier har eksempelvis ofte et meget lille arealtilliggende, og samtidig et stort bekæmpelsesmiddelforbrug. Gennemsnitligt vil det medføre en belastning pr. bedrift med ca. 3.000 kr. årligt. Gartnerierhvervet vil få en manglende kompensation på i alt ca. 5 mill. kr. (beregnet på baggrund af bekæmpelsesmiddelforbruget i 1993). Der vil blive taget hensyn hertil ved tilbageføringen af afgiften til promilleafgiftsfondene, jf. forslag om lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

Skovbrugets forbrug af bekæmpelsesmidler har været stigende i de senere år. Det kan tilskrives det stigende areal med pyntegrønt m.v. Det anslås, at ca. 90 pct. af skovbrugets bekæmpelsesmiddelforbrug målt i såvel mængden af aktivt stof som værdi anvendes i disse kulturer. Skovbrugets merudgifter som følge af afgiften anslås at udgøre ca. 5,1 mill. kr. Heraf tilregnes ca. 0,4 mill. kr. offentlige skovarealer, mens det private skovbrug anslås at blive belastet med ca. 4,7 mill. kr.

Den eksisterende overførsel af amtskommunal grundskyld til promilleafgiftsfonden vedrører ejendomme, som hovedsageligt benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. Af det privatejede skovareal skønnes ca. 165.000 ha imidlertid at være samnoteret med landbrugsejendomme. Suspensionen af de 4,3 promille af den amtskommunale grundskyld omfatter også denne del af skovarealet. Den resterende del af det privatejede skovareal på ca. 215.000 ha er særskilt vurderet skov og er ikke omfattet af suspensionen. Den amtskommunale grundskyld på ejendomme, som er vurderet som selvstændige skovejendomme, indgår fuldt ud i amternes indtægter. Af de privatejede pyntegrønt- og juletræsarealer anslås ca. 70 pct at være på landbrugsnoterede arealer. Merudgiften for de private skove på 4,7 mill kr. medfører dermed skønsvist, at skovbruget på landbrugsnoteret jord får merudgifter på 3,2 mill. kr., mens skovbruget på særskilt vurderet skov får merudgifter på ca. 1,5 mill. kr. Suspensionen af de 4,3 promille af grundskylden vil medføre en omkostningslettelse på 5,9 mill. kr. for det private skovbrug under et. Da omkostningslettelsen fuldt ud kan tilskrives de dele af skovbruget, som ligger på landbrugsnoteret jord, medfører det en overkompensation for denne del af skovbruget på 2,7 mill. kr., mens skovbruget på særskilt vurderet skov vil få en manglende kompensation på 1,5 mill. kr.

På denne baggrund foreslås det, at der ud af de midler på ca. 37 mill. kr., som dækker de i kemikalielovens § 36, angivne formål bruges ca. 1,5 mill. kr. årligt til skovbrugsrelaterede aktiviteter, som kan falde under de i § 36, nævnte formål. Samtidig foreslås, at det for 1995 afsatte beløb på 37 mill. kr. holdes uændret i de følgende år, uanset at 3 pct. af engrosværdien må antages at give et lavere beløb.

Tabel 6. Den økonomiske nettovirkning af en forhøjelse af bekæmpelsesmiddelafgiften svarende til et nettoprovenue på 215 mill. kr. og en tilsvarende reduktion af jordbrugets jordskatter

 

 ---------------------------------------------------------------------  

                            Virkning i kr. pr. ha, gns.:  

                           ------------------------------  I alt netto  

                           Afgift   Suspension   Netto     Mill.kr.  

                                    Jordskatter  

 ---------------------------------------------------------------------  

  Hele landet                66         66         0           0  

 Øerne                       87         91         4           2  

 Jylland                     56         55        -1          -2  

  Regioner:  

 Hovedstaden                 71        123        52           8  

 Århus                       64         78        14           5  

 Bornholm                    79         41       -38          -2  

 Fyn                         99         85       -14          -4  

 Nordjylland                 53         46        -7          -3  

 Ribe                        44         48         4           1  

 Ringkøbing                  49         44        -5          -2  

 Sdr. Jylland                64         56        -8          -3  

 Storstrøm                  111         92       -19          -5  

 Vejle                       58         69        11           3  

 Vestsjælland                77         85         7           2  

 Viborg                      50         55         5           2  

  Bedriftsstørrelser:  

 0-14,9 hektar               41         77        36           8  

 15-29,9 hektar              57         65         8           4  

 30-59,9 hektar              64         63        -1          -1  

 over 60 hektar 41           74         66        -7         -11  

  Driftsgrene:  

 Kvæg                        50         53         3           4  

 Planter                     68         71         3           5  

 Svin                        69         68        -1          -1  

  Gns. heltidsbrug:                                   I alt kr., netto  

                                                      pr. bedrift  

 Kvæg                        50         53         3         172  

 Planter                     68         71         3         316  

 Svin                        69         68        -1         -61  

 Gartneri                   399        142      -257       -3080  

 ---------------------------------------------------------------------  

Anm.: (a) I beregningen er der taget udgangspunkt i, at landbruget bliver belastet med hele merprovenuet. Det må imidlertid forventes, at producenter og brugere uden for jordbruget vil bære en mindre del af afgiften.

(b) Der er ikke i beregningen taget hensyn til tabt dækningsbidrag

(c) På grund af afrundinger summer de enkelte tal ikke i alle tilfælde til totalerne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i de samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af loven om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og ændring af lov om administration af det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v.

8. Forslagets forhold til EU-retten

I de samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme sker som tidligere beskrevet en kompensation for afgiften af bekæmpelsesmidler til jordbrugserhvervet igennem en suspension af en del af den amtskommunale grundskyldspromille. Midlerne har hidtil finansieret Promilleafgiftsfondene for landbruget og for gartneribruget og frugtavl samt miljøforbedrende investeringer i landbruget. Landbrugs- og Fiskeriministeriet kompenseres for bortfaldet af promillemidlerne igennem en overførsel af en del af provenuet fra bekæmpelsesmiddelafgiften. Kompensation til landbruget og den ændrede model for finansiering af promilleafgiftsfondene skal notificeres over for Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Europa-Kommissionens godkendelse skal foreligge inden ikrafttrædelsen af disse ændringslovforslag.

Nærværende forslag foreslås derfor først at skulle træde i kraft efter Europa-Kommissionens godkendelse af ovennævnte ændringsforslag.

9. Administrative konsekvenser

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at ville medføre engangsudgifter på 2,1 mill. kr. i 1995. Udgifterne vedrører udgifter til udvikling af et prismærkesystem, information og EDB-omkostninger.

Videre skønnes lovforslaget at ville medføre årlige driftsomkostninger på ca. 1 mill. kr. til trykning og udsendelse af prismærker. Denne udgift afholdes af de registrede virksomheder igennem betaling for prismærkerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til §§ 1 og 7

Paragrafferne omhandler det afgiftspligtige område.

Det foreslås, at der betales afgift af stoffer og produkter, der ved denne lovs ikrafttræden er godkendelsespligtige efter kapitel 7 i lov om kemiske stoffer og produkter.

Kapitel 7 i lov om kemiske stoffer og produkter regulerer stoffer og produkter, som, jf. bilaget til loven, er bestemt til at bekæmpe eller regulere planter og bekæmpe eller afskrække skadegørere. Efter kapitel 7 skal alle sådanne stoffer og produkter være godkendt af miljø- og energiministeren inden salg, import eller anvendelse.

Afgrænsningen af kemiske stoffer og produkter i §§ 1 og 7 følger den afgrænsning, der er foretaget i lov om kemiske stoffer og produkter. Hensigten er at regulere stoffer og produkter, der er karakteriseret ved deres kemiske egenskaber eller som kan give problemer af kemisk karakter, samt mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Ved afgrænsningen af, om et stof eller produkt betragtes som et bekæmpelsesmiddel, vil Miljøstyrelsens afgørelse om godkendelsespligt blive lagt til grund.

I tvivlspørgsmål om, hvilken afgiftskategori et middel tilhører, er Miljøstyrelsens godkendelse til formålet afgørende. I de tilfælde, hvor et middel er godkendt til kombineret anvendelse og falder inden for flere afgiftskategorier, vil den højeste afgiftssats blive opkrævet.

Visse produkter, f.eks. myggeservietter og loppehalsbånd, betragtes som kemiske bekæmpelsesmidler, fordi de markedsføres til bekæmpelse af utøj, mens f.eks. musefælder, fluesmækkere, lydafgivende apparater ikke er omfattet, da virkningen af disse ikke er af kemisk karakter.

Normalt vil det afgørende for vurderingen af et produkts afgiftspligt, om det markedsføres med henblik på at bekæmpe, afskrække eller regulere skadegørere eller planter. Produkter, som kan anvendes til flere formål, er kun afgiftspligtige, hvis de markedsføres eller anvendes som bekæmpelsesmidler. Brugeren overtræder godkendelsespligten, hvis han anvender et ikke godkendt middel til bekæmpelse.

Ved et afskrækningsmiddel forstås et middel som f.eks. ved lugt afskrækker insekter eller dyr uden samtidig at bekæmpe dem.

Midler til regulering af plantevækst omfatter stoffer eller produkter, som uden at være egentlige plantenæringsstoffer eller grundforbedringsmidler er bestemt til at regulere planters vækst eller udvikling eller frøenes modning, såsom nedvisningsmidler, respirations- og spiringshæmmere, vækstretarderingsstoffer, roddannere, blomster- og frugtdannere, spiringsfremmere, blomstringssinkere, udtyndingsstoffer, hold-fast stoffer og podehjælpere.

Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler er midler, der er omfattet af plantebeskyttelsesmiddeldirektivet (91/414/EØF) og karakteriseret ved at have et indhold af levende mikroorganismer.

Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler blev gjort godkendelsespligtige efter kapitel 7 ved bekendtgørelse nr. 584 af 9. juli 1993 om bekæmpelsesmidler.

Til §§ 2 og 8

Paragrafferne indeholder bestemmelser om beregning af den afgiftspligtige værdi og svarer til bestemmelser i andre punktafgiftslove.

Den afgiftpligtige værdi for varer nævnt i § 1 er detailprisen inklusive afgiften, men eksklusive moms.

For varer nævnt i § 7 er den afgiftspligtige værdi engrosprisen inklusive afgift, men eksklusive moms.

Til §§ 3, 4, 9 og 10

Virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, er forpligtet til at lade sig registrere hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Til §§ 5 og 6

Det foreslås, at de registrerede virksomheder skal påsætte varer, der afgiftsberigtiges på grundlag af detailsalgsprisen (§ 1 varer) et prismærke, der skal angive varens højeste detailsalgspris (prismærkepris) incl. afgift og moms. Varerne må ikke sælges til højere pris end prismærkeprisen.

Til §§ 11-13

Paragrafferne indeholder regler om de registrerede virksomheders opgørelse af den afgiftspligtige omsætning for en afgiftsperiode, der er på 1 måned. Varer, som overføres til virksomhedens eget detailudsalg, medregnes i den afgiftspligtige omsætning.

I den afgiftspligtige omsætning kan der foretages visse fradrag for varer, der leveres til udlandet, og varer der er gået tabt ved brand eller lignende (force majeuretilfælde).

Bestemmelserne svarer i det store og hele til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 14 og 15

Paragrafferne indeholder regler om afgiftsfritagelse for varer, der leveres til diplomatiske repræsentationer m.v., samt afgiftsgodtgørelse for varer, der inden 1 år returneres til registrerede virksomheder. Der ydes godtgørelse, såfremt køberen opfylder de nævnte betingelser.

Til § 16

Bestemmelsen omhandler afgiftsfritagelse for varer, der tilføres fra udlandet, i samme omfang og under samme betingelser som efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3. Denne bestemmelse giver i visse tilfælde fritagelse for merværdiafgift ved indførsel fra tredjelande, herunder når der er toldfrihed for proviant m.v., der medbringes af skibe og fly, når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige forsendelser ikke overstiger 80 kr., samt efter EU's regler om afgiftsfrihed ved indførsel. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 17

Registrerede virksomheder skal føre regnskab med modtagne prismærker og tilgang og udlevering af afgiftspligtige varer, samt for fremstillingsvirksomheders vedkommende, over fremstillingen af afgiftspligtige varer. Reglerne svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 18 - 21

Efter forslaget skal registrerede virksomheder efter hver afgiftsperiode på en måned og senest den 15. i den følgende måned angive og indbetale den forfaldne afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. Betales afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente.

De statslige told- og skattemyndigheder kan efter forslaget pålægge virksomheder, der ikke overholder betalingsfristerne, en kortere angivelsesperiode og betalingsfrist end normalt samt pålægge virksomheden at stille sikkerhed for betalingen.

Virksomhedens registrering vil kunne inddrages, således at den ikke kan ligge med sit lager af afgiftspligtige varer i ubeskattet stand, hvis forfalden afgift ikke betales senest 14 dage efter betalingsfristens udløb, eller indtil virksomheden afgiver angivelse. Hvis afgiftsperioden eller betalingsfristen er forkortet efter forslagets § 14, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb, dvs. uden at virksomheden er blevet rykket for betaling inden.

Bestemmelserne svarer til reglerne i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 22

Ved afgivelse af urigtig angivelse afkræves virksomheden et eventuelt skyldigt beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav. Er der tale om forsæt eller grov uagtsomhed, kan der desuden straffes efter lovens straffebestemmelser. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal betales, ikke opgøres på grundlag af regnskaberne, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse. Der er klageadgang til momsnævnet for så vidt angår denne ansættelse. Bestemmelserne svarer ligesom lovforslagets øvrige afregningsregler for registrerede virksomheder til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 23-25

Paragrafferne indeholder bestemmelser om angivelse og afregning af afgift for ikke-registrerede virksomheder og andre ikke-registrerede varemodtagere.

Efter forslaget skal ikke-registrerede erhvervsdrivende, der modtager varer fra andre EU-lande, inden varernes afsendelse anmelde sig hos de statslige told- og skattemyndigheder. Anmeldelsen gælder for 5 år. Disse varemodtagere skal angive mængden af de varer, de har modtaget i en måned, senest den 15. i den følgende måned. Andre modtagere af varer fra EU-lande og erhvervsdrivende, der selv medbringer varer fra EU-lande, skal angive ved modtagelsen af varerne. Afgiften skal betales senest samtidig med angivelsen.

Det foreslås endvidere, at virksomheder, der er importørregistreret efter toldlovens § 29, skal afregne på samme måde som de ikke-registrerede erhvervsdrivende varemodtagere. Andre, der importerer varer fra tredielande, skal som hidtil afregne efter toldlovens kapitel 4. Reglerne svarer til bestemmelser i de øvrige ikke-harmoniserede punktafgiftslove, f.eks. lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 10 og 10 a.

Til § 26

Paragraffen indeholder regler om, hvorledes afgiften beregnes af varer, der erhverves i udlandet af virksomheder m.v., der ikke er registreret og svarer til bestemmelser i andre punktafgiftslove, f.eks. § 13, stk. 2, i lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger.

Til §§ 27-29

De statslige told- og skattemyndigheder kan foretage eftersyn i de virksomheder, der er omfattet af loven. De kan desuden foretage eftersyn af varer under transport, herunder postordresalg, når varerne erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller transporteres til ikke-registrerede virksomheder.

Forretningsbøger, regnskabsmateriale m.v. kan kræves indsendt til de statslige told- og skattemyndigheder. Leverandører af råvarer til afgiftspligtige varer skal på begæring give oplysning om deres leverancer til producenter af afgiftspligtige varer. Erhvervsdrivende skal på begæring oplyse om deres indkøb af afgiftspligtige varer. Bestemmelserne svarer til kontrolbestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 30

Det foreslås, at udenlandske virksomheder, der sælger afgiftspligtige varer her til landet ved fjernsalg, og som ifølge merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, skal momsregistreres ved en herboende repræsentant, også skal registreres her i landet efter denne lov og betale afgift. Bestemmelsen vil indebære, at udenlandske virksomheder, der ved postordre eller lignende årligt sælger for mere end 280.000 kr. bekæmpelsesmidler til Danmark, skal betale dansk afgift.

Til § 31

Bestemmelsen svarer til bestemmelser i en række andre punktafgiftslove, f.eks. lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast.

Til § 32

Der er tale om en gebyrbestemmelse, der svarer til bestemmelser i alle de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 33 og 34

Paragrafferne indeholder bestemmelser om klageadgang og momsnævnets kompetence, som svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Det fastsættes endvidere, at spørgsmålet om, hvorvidt en vare er godkendelsespligtig efter kapitel 7 i lov om kemiske stoffer og produkter, ikke kan indbringes for momsnævnet.

Til §§ 35 og 36

Paragrafferne indeholder bestemmelser om eftergivelse og henstand, som svarer til bestemmelser i alle de øvrige punktafgiftslove.

Til § 37

Paragraffen, der omhandler hæftelsesforhold, svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 38

Paragraffen indeholder bestemmelser om, at varer, der skal prismærkes, ikke må forefindes hos virksomheder, der ikke er registreret, samt bestemmelser om fremstilling og eventuelt betaling for prismærker.

Til § 39

Bestemmelsen svarer til bestemmelser i de øvrige punktafgiftslove.

Til §§ 40 og 41

Paragrafferne indeholder bestemmelser om straf f.eks. for at afgive urigtige oplysninger eller undlade at lade sig registrere eller afgive angivelse. Efter § 40, stk. 1, nr. 5, er der endvidere straf for at overdrage, erhverve, tilegne sig eller anvende afgiftspligtige varer, hvoraf der skulle have været betalt afgift eller forsøge herpå. I sidstnævnte tilfælde skal der desuden efterbetales afgift efter forslagets § 31.

Der straffes for forsætlige eller groft uagtsommme forhold. Straffen er bøde, hæfte eller fængsel i indtil 2 år.

Der er desuden regler om administrative bødeforlæg og ransagning.

Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i de øvrige punktafgiftslove.

Til § 42

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven vil blive sat i kraft samtidig med de fremsatte lovforslag om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. og ændring af lov om beskatning til kommunerne, såfremt disse godkendes af Europa-Kommissionen, dog tidligst den 1. januar 1996.

Det foreslås dog, at skatteministeren kan bestemme, at bestemmelserne i lovens § 3, stk. 1, og § 9, stk. 1, om virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder, skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser. Det vil i den bekendtgørelse, hvorved den samlede lov sættes i kraft, blive fastsat, at registreringen skal ske senest 8 dage før lovens generelle ikrafttræden. Med udtrykket »lovens ikrafttræden« i § 42, stk. 2-5, § 43, stk. 1 og 2, og § 46, stk. 1 og 2, tænkes der på lovens generelle ikrafttræden, ikke på ikrafttrædelsen af registreringsbestemmelserne.

For at undgå konkurrenceforvridninger m.v. afstedkommet af hamstring foreslås det, at virksomheder, der med på henblik på videresalg (forhandlere m.v.) ved lovens ikrafttræden har et lager af bekæmpelsesmidler, hvis samlede indkøbspris eksklusive moms udgør 1.000 kr. eller derover, skal senest 15 dage efter lovens ikraftræden indsende en opgørelse over deres lagerbeholdning til de statslige told- og skattemyndigheder og senest 15 dage herefter betale afgift af den nævnte lagerbeholdning. Tilsvarende foreslås for andre virksomheder (jordbrugere m.v.). Dog foreslås det, at disse virksomheder alene betaler afgift af lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer, der er købt efter fremsættelsesdatoen og endnu ikke forbrugt på ikrafttrædelsesdatoen. Der betales ikke afgift efter nærværende lov af lagerholdningen ved lovens ikrafttræden af varer, som allerede er afgiftsberigtiget, og hvor afgiften er uændret.

Til § 43

Det foreslås, at virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har et lager af bekæmpelsesmidler, der er afgiftsberigtiget efter lov om visse miljøafgifter, kan få godtgjort denne afgift, såfremt denne lagerbeholdning afgiftsberigtiges efter bestemmelserne i § 42, således at der ikke betales afgift to gange af de samme varer.

Til § 44

Det foreslås, at visse bestemmelser i lov om visse miljøafgifter affattes påny, således at bestemmelserne, som vedrører den hidtidige afgift af bekæmpelsesmidler i små pakninger, udgår.

Til § 45

Det foreslås at opretholde den hidtidige grundafgift på 500 kr. pr. godkendt bekæmpelsesmiddel. Afgiften bevirker, at godkendelsesindehaverne afmelder midler, som ikke længere markedsføres.

Grundafgiften opkræves for alle bekæmpelsesmidler, der er godkendt efter kemikalielovens § 33, både kemiske bekæmpelsesmidler og mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler, samt midler, der er klassificeret af det tidligere Giftnævn. De klassificerede midler er alle midler, der er under revurdering.

Det foreslås, at bestemmelserne i kemikalielovens kap. 7, § 36, stk. 2 - 6, vedrørende den hidtige afgift på 3 pct. af engrosværdien af godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler ophæves.

Det foreslås i § 45, stk. 1, nr. 3, at miljø- og energiministeren får mulighed for at indhente oplysninger om den solgte mængde af hvert bekæmpelsesmiddel. Oplysningerne skal bruges til at vurdere anvendelsen af bekæmpelsesmidler i Danmark, herunder opfyldelsen af pesticidhandlingsplanen. Hidtil er disse oplysninger blevet indhentet i forbindelse med indbetalingen af 3 pct. afgiften. Samtidig foreslås, at der i overenstemmelse med de øvrige punktafgiftslove opkræves et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgiften.

Provenuet af den hidtidige afgift skulle helt eller delvis dække udgifterne til de i kemikalielovens § 36, stk. 8, angivne formål efter omsætningsafgiften på 3 pct. er ophævet, kan den i kemikalieloven fastsatte afgift end ikke tilnærmelsesvist dække disse udgifter. Det foreslås derfor at klargøre, at afgiften kun delvist dækker udgifterne. Det er ikke hensigten at sænke aktivitetsniveauet på området, og der vil derfor i forbindelse med de årlige finanslove blive afsat et kompenserende beløb svarende til mindst 3 pct. af engrosværdien til de angivne formål. For 1995 er der afsat i alt 37 mill. kr.

Til § 46

Det foreslås, at virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har et lager af bekæmpelsesmidler, der er afgiftsberigtiget efter kemikalielovens kap. 7, § 36, stk. 2 - 6, og efter nærværende lovs ikrafttræden skal svare afgift efter § 1, stk. 1, nr. 1 - 6, kan få godtgjort afgift berigtiget efter kemikalielovens kapitel 7, § 36, stk. 2 - 6, såfremt denne lagerbeholdning afgiftsberigtiges efter bestemmelserne i § 42, således at der ikke betales afgift to gange af de samme varer.

Efter 2. behandling den 16. maj 1995

Kapitel 1

Afgift af visse kemiske bekæmpelsesmidler

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssatser

§ 1. Der betales afgift til statskassen af følgende stoffer og produkter, der ved denne lovs ikrafttræden er godkendelsespligtige efter kapitel 7 i lov om kemiske stoffer og produkter:

1) Kemiske midler til bekæmpelse af insekter, mider, snegle, utøj og regnorme og lignende laverestående dyr bortset fra midler til bekæmpelse af skadedyr i træ.

2) Kemiske midler til jorddesinfektion med henblik på plantebeskyttelse.

3) Kemiske midler til bekæmpelse af plantevækst eksklusive algevækst.

4) Kemiske midler til bekæmpelse af plantesygdomme.

5) Kemiske midler til regulering af plantevækst bortset fra egentlige plantenæringsstoffer og grundforbedringsmidler.

6) Kemiske midler til afskrækkelse af insekter m.v. og vildtlevende pattedyr og fugle.

Stk. 2. Afgiften udgør for de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte midler 27 pct. af den afgiftspligtige værdi og for de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte midler 13 pct. af den afgiftspligtige værdi. Er et middel omfattet af flere kategorier, betales den højeste afgiftssats.

Afgiftspligtig værdi

§ 2. Den afgiftspligtige værdi er varens højeste detailsalgspris uden rabatfradrag af nogen art inklusive afgift efter denne lov, men eksklusive merværdiafgift.

Stk. 2. For varer, der modtages fra udlandet, og som ikke gøres til genstand for omsætning, fastsættes den afgiftspligtige værdi af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af indkøbsprisen med tillæg af de omkostninger og den avance, der i almindelighed skønnes at indgå i den afgiftspligtige værdi for sådanne varer.

Registrerede virksomheder

§ 3. Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 4. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at afgiften er berigtiget, såfremt varerne er bestemt til videresalg.

Emballering og prismærkning

§ 5. Afgiftspligtige varer skal, forinden de udleveres fra de registrerede virksomheder, være pakket i fuldstændig lukkede pakninger. Pakningen skal være forsynet med angivelse af navn og adresse på den registrerede virksomhed. Der kan dog gives tilladelse til i stedet at angive navn og adresse på den virksomhed, der har eneforhandling af den pågældende vare her i landet.

§ 6. Afgiftsberigtigede varer skal forsynes med et af de statslige told- og skattemyndigheder fremstillet prismærke, der angiver afgiftskategori samt varens højeste detailpris til den endelige forbruger (prismærkeprisen) inklusive afgift efter denne lov og merværdiafgift.

Stk. 2. Det er forbudt at afsætte afgiftspligtige varer til højere pris end den, der er angivet på prismærket.

Stk. 3. Prismærkerne fremstilles ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning og udleveres af de statslige told- og skattemyndigheder til de registrerede virksomheder. De registrerede virksomheder må ikke sælge eller udlåne de modtagne prismærker.

Kapitel 2

Afgift af andre bekæmpelsesmidler

Afgiftspligtigt vareområde og afgiftssats

§ 7. Der betales 3 pct. i afgift til statskassen af den afgiftspligtige værdi af følgende bekæmpelsesmidler, der ved denne lovs ikrafttræden er godkendelsespligtige efter kapitel 7 i lov om kemiske stoffer og produkter:

1) Kemiske midler til bekæmpelse af træødelæggende svamp og skadedyr i træ.

2) Kemiske midler til bekæmpelse af algevækst.

3) Kemiske midler til bekæmpelse af slimdannende organismer i papirmasse.

4) Kemiske midler til bekæmpelse af rotter, mus, mosegrise, muldvarpe, kaniner.

5) Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler.

Afgiftspligtig værdi

§ 8. Den afgiftspligtige værdi er det vederlag, som modtageren skal yde for varerne inklusive afgift efter denne lov, men eksklusive merværdiafgift. Kasserabatter og andre rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, skal medregnes i den afgiftspligtige værdi. Til den afgiftspligtige værdi medregnes endvidere i alle tilfælde agentprovision og lignende. I tilfælde, hvor der ikke finder modydelse sted, er den afgiftspligtige værdi virksomhedens almindelige pris ved udleveringen af sådanne varer mod vederlag. Kan en sådan pris ikke konstateres, fastsættes den afgiftspligtige værdi af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af virksomhedens indkøbspris med tillæg af de omkostninger og den avance, der i almindelighed skønnes at indgå i den afgiftspligtige værdi for sådanne varer.

Registrerede virksomheder

§ 9. Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, skal registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2. Til de registrerede virksomheder udstedes et bevis for registreringen.

§ 10. Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage afgiftspligtige varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, uden at afgiften er berigtiget, såfremt varerne er bestemt til videresalg.

Kapitel 3

Fællesbestemmelser

Afgiftsperiode og opgørelse af den afgiftspligtige omsætning

§ 11. Afgiftsperioden er måneden.

§ 12. De registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den afgiftspligtige omsætning som den afgiftspligtige værdi af udleveringen af afgiftspligtige varer i perioden.

Stk. 2. Overførsel af afgiftspligtige varer fra en registreret virksomhed til eget detailudsalg skal indgå i den afgiftspligtige omsætning.

Stk. 3. De udleverede varer medregnes i opgørelsen efter stk. 1, uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Til udleveringen efter stk. 1 medregnes også varer, der er forbrugt af virksomheden eller udleveret uden modydelse.

§ 13. Til den afgiftspligtige omsætning medregnes ikke værdien af

1) varer, der uden prismærker tilføres en anden registreret virksomhed,

2) varer, der uden prismærker leveres til udlandet,

3) varer, der i den registrerede virksomhed eller under transport til eller fra denne er gået tabt ved brand eller forlis.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte kontrolforskrifter for fradrag efter stk. 1.

Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

§ 14. Varer, der uden prismærker leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer med diplomatiske rettigheder, er fritaget for afgift. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftsfritagelsen.

§ 15. Ved returnering af afgiftsberigtigede varer til den registrerede virksomhed, der har leveret varen, ydes der godtgørelse af den erlagte afgift, såfremt køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften og returneringen finder sted inden 1 år. Afgiftsgodtgørelse kan kun ske med et beløb svarende til afgiften beregnet efter den på returneringstidspunktet gældende afgiftssats. Afgiftsbeløb på under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der leveres til udlandet.

Stk. 3. De statslige told- og skattemyndigheder kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter for afgiftsgodtgørelse efter stk. 1 og 2.

§ 16. Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 35, stk. 1, nr. 1-3.

Regnskabsbestemmelser

§ 17. Registrerede virksomheder skal føre regnskab over modtagne prismærker, fremstilling, tilgang af uberigtigede varer og udlevering af afgiftspligtige varer. Virksomhederne skal holde lageret af afgiftsberigtigede varer adskilt fra lageret af uberigtigede varer.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter nærmere regler om de registrerede virksomheders

1) udlevering af varer, hvoraf afgiften ikke berigtiges,

2) fakturaudstedelse og

3) regnskabsførelse.

Stk. 3. De registrerede virksomheder skal opbevare regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier og opgørelser, i 5 år efter regnskabsårets udløb.

Afregning af afgiften

§ 18. Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive den afgiftspligtige omsætning fordelt efter varernes afgiftskategori opgjort efter reglerne i §§ 12 og 13. Angivelsen skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. Afgives angivelse ikke inden udgangen af den i stk. 1 nævnte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil den manglende angivelse er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser vedrørende angivelsen.

§ 19. Registrerede virksomheder skal indbetale afgiften for en afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den måned, der følger efter afgiftsperioden. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades.

Stk. 2. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for afgiftens indbetaling.

§ 20. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, at afgive angivelsen for kortere perioder end en måned.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge en virksomhed, der ikke betaler afgift rettidigt, en kortere betalingsfrist end den i § 19, stk. 1, angivne og kræve, at der stilles sikkerhed for afgiftens betaling.

§ 21. Betales forfalden afgift ikke senest den 14. dag efter betalingsfristens udløb, kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage registreringen af virksomheden, indtil de forfaldne afgifter er betalt.

Stk. 2. Er der i henhold til § 20 sket forkortelse af afgiftsperioden eller betalingsfristen, kan registreringen inddrages straks efter betalingsfristens udløb.

§ 22. Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse af afgiftstilsvaret, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret. Afgørelsen skal indeholde oplysning om den i stk. 3 nævnte klageadgang.

Stk. 3. Virksomheden kan indbringe ansættelsen for det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn.

Stk. 4. Betales afgiften efter stk. 1 og 2 ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Afgift af varer, der erhverves i udlandet

§ 23. Der betales afgift af afgiftspligtige varer, der indføres fra steder uden for EU eller indføres fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområde, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.

Stk. 2. For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 24 tilsvarende anvendelse.

§ 24. I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne tilføres en registreret virksomhed eller er fritaget efter § 14. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig hos de statslige told-og skattemyndigheder. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i den følgende måned til de statslige told- og skattemyndigheder angive værdien af de varer, virksomheden har modtaget i måneden. Andre varemodtagere skal angive ved modtagelsen. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.

Stk. 3. Afgiften skal indbetales til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelse af den i stk. 2 nævnte angivelse. Udgør afgiften under 50 kr., kan erhvervsdrivende undlade at indbetale beløbet.

Stk. 4. Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.

Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. De statslige told- og skattemyndigheder kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 17, stk. 1, 1. pkt., og § 22 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler for angivelse og indbetaling af afgiften.

§ 25. Bestemmelserne i § 24, stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende, der medbringer varer fra andre EU-lande til brug i egen bedrift.

§ 26. Hvor afgift skal betales i forbindelse med erhvervelsen i udlandet, udgør afgiften for de i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte varer 27/73, for de i § 1, stk. 1, nr. 3-6, nævnte varer 13/87 og for de i § 7, stk.1, nævnte varer 3/97 af en i overensstemmelse med reglerne om toldværdien for værditoldpligtige varer fastsat værdi tillagt eventuel told. For beregningen af den nævnte værdi gælder de i § 31, stk. 1, 2. pkt., i merværdiafgiftsloven fastsatte bestemmelser.

Kontrolbestemmelser

§ 27. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v.

Stk. 2. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1 omhandlede eftersyn.

Stk. 3. Det i stk. 1 nævnte materiale skal på de statslige told- og skattemyndigheders begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 4. Registrerede virksomheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres leverancer af varer til afgiftsfrie formål.

Stk. 5. Leverandører af råvarer og emballage til fremstilling af afgiftspligtige varer skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om deres leverancer af varer til virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer.

Stk. 6. Erhvervsdrivende skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af afgiftspligtige varer til virksomheden.

Stk. 7. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 8. De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 5-7 omhandlede virksomheder.

§ 28. Offentlige myndigheder skal på begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver oplysning til brug ved registrering af og kontrol med virksomheder, der omfattes af loven.

Stk. 2. Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren.

§ 29. Skatteministeren kan fastsætte de bestemmelser om kontrolforanstaltninger, der er nødvendige til lovens gennemførelse.

Andre bestemmelser

§ 30. Virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige varer, skal anmeldes til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige omsætning som den afgiftspligtige værdi af varer, virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg.

§ 31. Den, der overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle være betalt efter denne lov, skal betale afgift af varerne.

Stk. 2. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav.

§ 32. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 33. Det efter § 79 i merværdiafgiftsloven nedsatte nævn har den endelige administrative afgørelse af:

1) Spørgsmål om varers afgiftspligt.

2) Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi.

3) Klager over de statslige told- og skattemyndigheders skønsmæssige ansættelser efter § 22, stk. 2.

4) Klager over den af de statslige told- og skattemyndigheder fastsatte værdi, jf. § 8, stk. 1.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 79, stk. 5, hvorefter spørgsmål af principiel karakter kan indbringes direkte for nævnet, finder tilsvarende anvendelse på de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede spørgsmål.

Stk. 3. Anmodning om indbringelse for nævnet af de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser af de i stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte spørgsmål skal være fremsat over for nævnet senest 3 måneder efter, at der er truffet afgørelse. Anmodning om indbringelse for nævnet af de i stk. 1, nr. 3, nævnte skønsmæssige ansættelser skal være fremsat over for nævnet senest 4 uger efter, at der er truffet afgørelse. Nævnet kan dog se bort fra en overskridelse af fristerne, hvis særlige forhold taler herfor.

Stk. 4. Spørgsmål om godkendelse af en vares godkendelsespligt eller anvendelsesområde kan ikke indbringes for nævnet.

§ 34. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser efter denne lov.

Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at afgørelser, der er truffet af Told- og Skattestyrelsen, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed, jf. dog § 33.

§ 35. Reglerne om eftergivelse og henstand i merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgiften.

§ 36. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om henstand med betaling af afgift i forbindelse med klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser.

Stk. 2. Reglerne i merværdiafgiftslovens § 80, stk. 2-5, om indbringelse af klager m.v. finder tilsvarende anvendelse på klager m.v. over afgørelser efter denne lov.

§ 37. For betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov hæfter den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 38. Det er forbudt virksomheder, der ikke er registreret, at modtage afgiftspligtige varer, der ikke er forsynet med prismærke efter reglerne i denne lov. Virksomheden er forpligtet til, såfremt varerne er leveret, uden at disse forskrifter er overholdt, omgående at give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse herom.

Stk. 2. Det er forbudt andre end de statslige told- og skattemyndigheder her i landet at fremstille eller lade fremstille eller fra udlandet modtage mærker af samme slags eller lignende dem, der i nærværende lov foreskrives som prismærker. Ligeledes er det forbudt her i landet at fremstille eller lade fremstille eller fra udlandet modtage de til sådanne mærkers fremstilling og mangfoldiggørelse nødvendige stempler, klicheer og lign.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om prismærker, herunder om betaling for prismærkerne.

§ 39. Med steder uden for EU sidestilles med hensyn til bestemmelserne i denne lov Færøerne og Grønland samt Københavns Frihavn.

Straffebestemmelser

§ 40. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) overtræder § 3, stk. 1, § 5, 1. og 2. pkt., § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 1, § 17, stk. 1 og 3, § 18, stk. 1, § 24, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 27, stk. 2-6, § 30, 1. pkt., § 38, stk. 1 og 2, og § 42, stk. 3-7,

3) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i medfør af § 14, 2. pkt.,

4) undlader at efterkomme et i medfør af § 20, stk. 1, og § 24, stk. 5, meddelt påbud,

5) fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering de statslige told- og skattemyndigheder har inddraget efter § 18, stk. 2, eller § 21, stk. 1,

6) overdrager, erhverver eller tilegner sig varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter loven, eller forsøger herpå.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 4. For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 41. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 42. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Skatteministeren kan herved bestemme, at bestemmelserne i § 3, stk. 1, og § 9, stk. 1, skal træde i kraft forud for lovens øvrige bestemmelser.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på varer, der fra og med lovens ikrafttræden udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning, modtages eller medbringes fra udlandet.

Stk. 3. Virksomheder, der registreres fra lovens ikrafttræden, skal opgøre lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer ved lovens ikrafttræden. Virksomhederne skal indsende opgørelsen over lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer til de statslige told- og skattemyndigheder senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder fastsætter de nærmere regler for opgørelsen.

Stk. 4. Virksomheder, der med henblik på videresalg ved lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede indkøbspris udgør 1.000 kr. eksklusive moms eller derover, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden.

Stk. 5. Andre virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har en lagerbeholdning, hvis samlede indkøbspris udgør 1.000 kr. eksklusive moms eller derover, og som er indkøbt efter lovforslagets fremsættelse, skal senest 15 dage efter lovens ikrafttræden til de statslige told- og skattemyndigheder fremsende en opgørelse over deres samlede lagerbeholdning ved lovens ikrafttræden.

Stk. 6. Virksomheder, der er omfattet af stk. 3-5, skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 7. Virksomheder, der er omfattet af stk. 4 og 5, skal senest 15 dage efter indsendelsen af lageropgørelsen indbetale afgift af lagerbeholdningen af afgiftspligtige varer til de statslige told- og skattemyndigheder, bortset fra varer, hvor afgiften er uændret. Betales afgiften ikke rettidigt, finder § 19, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

§ 43. Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har et lager af bekæmpelsesmidler, som er afgiftsberigtiget efter lov om visse miljøafgifter, kan få afgiftsgodtgørelse af den nævnte lagerbeholdning, såfremt lagerbeholdningen afgiftsberigtiges efter § 42.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse efter stk. 1, at en specificeret opgørelse over den godtgørelse, som kræves, er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af virksomheden.

Stk. 3. Virksomheder, der ansøger om afgiftsgodtgørelse, skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved beregning af afgiftsgodtgørelsen, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 44. I lov om visse miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 620 af 30. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 1 affattes således:

»§ 1. Der svares afgift til statskassen af engangsservice.«

2. § 10, stk. 1, affattes således:

»Afgiften udgør for de i § 1 nævnte varer 1/3 af den afgiftspligtige værdi.«

3. I § 10, stk. 2, 1. pkt., ændres »for de i § 1, nr. 1, nævnte varer 50 pct. og for de i § 1, nr. 2, nævnte varer 20 pct.« til: »50 pct.«

4. I § 10, stk. 3, ændres »for de i § 1, nr. 1, nævnte varer 50 pct. og for de i § 1, nr. 2, nævnte varer 20 pct.« til: »50 pct.«

§ 45. I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 9. juli 1993, som ændret senest ved lov nr. 438 af 1. juni 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 36, stk. 1, affattes således:

»Den, der har en godkendelse efter § 33, og den, der har registrering af et middel, der af Giftnævnet er klassificeret som et bekæmpelsesmiddel, jf. § 13 i lov nr. 118 af 3. maj 1961, betaler en afgift på 500 kr. pr. kalenderår.«

2. § 36, stk. 2-6, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 2 og 3.

3. § 36, stk. 7, der bliver stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af afgiften og om afgiftspligtige virksomheders oplysningspligt om salg af godkendelsespligtige bekæmpelsesmidler. Der betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgiften.«

4. I § 36, stk. 8, der bliver stk. 3, udgår »hel eller«.

5. § 59, stk. 1, nr. 6, ophæves.

Stk. 2. Afgift vedrørende 1995 opkræves efter de hidtil gældende regler.

§ 46. Virksomheder, der ved lovens ikrafttræden har et lager af varer, der er afgiftsberigtiget efter kapitel 7, § 36, stk. 2-6, i lov om kemiske stoffer og produkter, kan, såfremt nævnte lagerbeholdning afgiftsberigtiges efter bestemmelserne i § 42, få afgiftsgodtgørelse af den nævnte lagerbeholdning af:

1) Kemiske midler til bekæmpelse af insekter, mider, snegle, utøj og regnorme og lignende laverestående dyr bortset fra midler til bekæmpelse af skadedyr i træ.

2) Kemiske midler til jorddesinfektion med henblik på plantebeskyttelse.

3) Kemiske midler til bekæmpelse af plantevækst eksklusive algevækst.

4) Kemiske midler til bekæmpelse af plantesygdomme.

5) Kemiske midler til regulering af plantevækst bortset fra egentlige plantenæringsstoffer og grundforbedringsmidler.

6) Kemiske midler til afskrækkelse af insekter m.v. og vildtlevende pattedyr og fugle.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå afgiftsgodtgørelse efter stk. 1, at en specificeret opgørelse over den godtgørelse, som kræves, er de statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest 15 dage efter lovens ikrafttræden. De statslige told- og skattemyndigheder kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for, at den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af virksomheden.

Stk. 3. Virksomheder, der ansøger om afgiftsgodtgørelse, skal give de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at kontrollere de indsendte opgørelser ved eftersyn af lagre, forretningsbøger m.v. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder al fornøden vejledning og hjælp.

Stk. 4. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved beregning af afgiftsgodtgørelsen, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 5. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 47. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen