Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Bilag 1

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i software­udvik­ling

I medfør af § 22 og § 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser fastsættes:

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i softwareudvikling er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt som it-specialist med fokus på integration og arkitektur og til at indgå i fagligt samarbejde om udvikling af store datatunge distribuerede it-systemer i it-virksomheder, it-konsulentvirksomheder eller interne it-udviklingsafdelinger.

Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer, som angivet i bilag 1.

§ 2. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelse inden for informationsteknologi (datamatiker AK) er normeret til 90 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i softwareudvikling. Den engelske titel er Bachelor of Software Development.

Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Software Development.

§ 3. Uddannelsen består af:

1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 50 ECTS-point.

2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point.

3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 10 ECTS-point.

4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point.

Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder:

1) Udvikling af store systemer.

2) Databaser for udviklere.

3) Kontraktbaseret udvikling.

4) Systemintegration.

5) Test.

§ 4. For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit.

§ 5. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. oktober 2009.

Undervisningsministeriet, den 19. oktober 2009

P.M.V.
Torben Kornbech Rasmussen
Afdelingschef

/ Jette Skovbjerg


Bilag 1

Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i softwareudvikling

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i softwareudvikling skal opnå i uddannelsen.

Viden

Den uddannede har viden om

1) den strategiske rolle af test i systemudvikling,

2) globalisering af softwareproduktion,

3) systemarkitektur og forståelse af dens strategiske betydning for virksomhedens forretning,

4) viden om anvendt teori og metode samt udbredte teknologier inden for domænet og

5) sammenhænge mellem anvendt teori, metode og teknologi og kan reflektere over disses egnethed i forskellige situationer.

Færdigheder

Den uddannede kan

1) integrere it-systemer og udvikle systemer, som understøtter fremtidig integration,

2) anvende kontrakter som en styrings- og koordineringsmekanisme i udviklingsprocessen,

3) vurdere og vælge databasesystemer, samt designe, redesigne og driftsoptimere databaser,

4) planlægge og styre udviklingsforløb med mange geografisk adskilte projektdeltagere og

5) fastlægge og anvende en relevant grad af formalisme i forbindelse med kommunikation og koordinering internt i udviklingsprojekter.

Kompetencer

Den uddannede kan

1) håndtere planlægning og gennemførelse af test af større it-systemer,

2) indgå professionelt i samarbejde omkring udvikling af store systemer ved anvendelse af udbredte metoder og teknologier,

3) sætte sig ind i nye teknologier og standarder til håndtering af integration mellem systemer,

4) gennem praksis udvikle egen kompetenceprofil fra primært at være en backend-udviklerprofil til at varetage opgaver som systemarkitekt og

5) håndtere fastlæggelse og realisering af en såvel forretningsmæssig som teknologisk hensigtsmæssig arkitektur for store systemer.