Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Andre relevante vejledninger, cirkulærer mv.
Den fulde tekst

Vejledning om lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse

 

 

1. Indledning

Der har generelt været stor usikkerhed blandt kommuner, havnemyndigheder, nuværende og kommende husbådejere m.fl. om hvilken regulering der gælder for husbåde og flydende boliger, herunder om der kan lokalplanlægges for husbåde.

 

Transport- og Energiministeriet og Skov- og Naturstyrelsen har derfor fundet behov for i en vejledning at redegøre for reglerne for husbåde ved bynære havnearealer i byzone og lokalplaner sammenholdt med højhedsretten over søterritoriet og havnelovgivningen.

 

Vejledningen er en opfølgning af Erhvervs- og Boligstyrelsens og Søfartsstyrelsens fælles notat fra februar 2003 hvor der er redegjort for reglerne i forhold til byggeloven og lov om sikkerhed til søs:

Der henvises i øvrigt til Erhvervs- og Boligstyrelsen: Vejledning om byggesagsbehandling af flydende boliger fra maj 2004 og

 

Søfartsstyrelsen: Teknisk forskrift om flydende boligers stabilitet, flydeevne m.v. (Bek. nr. 9059 af 27/01/2004). 1)

 

Vejledningen behandler alene lokalplanlægning for husbåde til helårsbeboelse i byzonehavne, hvor reglerne om de kystnære dele af byzonen gælder.

 

Ved lokalplanlægning af husbåde til anden anvendelse end helårsbeboelse, herunder klubhuse, restaurant, kontor, café, teater, spillested eller andre former for erhverv, kan principperne i denne vejledning anvendes. Det skal bemærkes at anden anvendelse end boliger som udgangspunkt er mindre støjfølsom end boliger; forholdet er bl.a. omtalt i Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder (nr. 3/2003).

 

Hvad angår de åbne kyster, henledes opmærksomheden på at etableringen af bebyggelser med husbåde i eller ved kystnærhedszonen i de fleste tilfælde vil være i konflikt med intentionerne i planloven, herunder med forbuddet mod nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Dette fremgår af planlovens § 5 b der fastlægger

 

- at der kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering,

- at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse,

- at nye sommerhusområder ikke må udlægges, og at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål,

- at ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser, og

- at offentlighedens adgang til kysten skal sikres og udbygges.

 

2. Hvad er en husbåd

Vejledning om byggesagsbehandling af flydende boliger definerer husbåde som flydende indretninger der gøres til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, og hvis placering er af ikke rent forbigående karakter.

 

Definitionen omfatter

 

- husbåde som tidligere har været anvendt som skibe

- husbåde som er bygget med henblik på at blive anvendt som stationære bygninger

- husbåde som er forsynet med eget fremdriftsmiddel, men som anvendes som bygninger.

Denne definition er udgangspunkt for det følgende.

 

3. Hvor kan husbåde anbringes

Husbåde kan anbringes på søterritoriet.

 

Vandarealet i en havn udgør en del af søterritoriet. Dette medfører at vandarealet enten er omfattet af bestemmelserne i lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne med senere ændringer, eller af statens højhedsret over søterritoriet. Både loven og højhedsretten indebærer at anbringelse af husbåde forudsætter tilladelse fra havnemyndigheden og/eller Kystdirektoratet, og at etablering af faste anlæg i visse tilfælde kræver tilladelse fra Kystdirektoratet.

 

Hvis havnen er en kommunal havn, er kommunen havnemyndighed og kan derfor selv lægge planer for og træffe beslutning om anbringelse af husbåde.

 

I havne der ikke er kommunale, er kommunen ikke havnemyndighed, og planer for anbringelse af husbåde kan derfor kun virkeliggøres med den pågældende havnemyndigheds/Kystdirektoratets tilladelse.

 

Det skal i den forbindelse bemærkes at det kan være nødvendigt at få tilladelse fra Kystdirektoratet til ændring af anvendelsesbestemmelsen i en eksisterende tilladelse til etablering af havne/lystbådehavne, selvom havnen/lystbådehavnen ikke skal udvides eller ændres som følge af anbringelse af husbåde.

 

4. Hvad kan/skal en lokalplan for husbåde regulere

En lokalplan for husbåde vil oftest omfatte såvel land- som vandarealer. Afgørende for om et emne kan reguleres i en lokalplan, er følgende kriterier:

 

1. Har bestemmelsen i lokalplanen hjemmel i planlovens ”lokalplankatalog”, § 15, stk. 2.

2. Er der en planlægningsmæssig begrundelse for bestemmelsen.

3. Er planbestemmelsen forenelig med lovgivningen i øvrigt. Denne betingelse er en følge af at en lokalplan ikke uden særlig hjemmel kan tilsidesætte bestemmelser i anden lovgivning.

4. Er planbestemmelsen forenelig med særlige ulovbestemte regler for vandarealer (højhedsretten over søterritoriet).

 

Ad 1. Planlovens § 15, stk. 2, giver mulighed for at fastsætte bestemmelser om ”områdets anvendelse”.

 

Desuden giver bestemmelsen en række muligheder for at regulere ”bebyggelse”. Det gælder fx § 15, stk. 2, nr. 7 og 8, hhv. ” om bebyggelsers omfang og udformning ” og ”om anvendelse af de enkelte bygninger”.

 

Planlovens bestemmelser om bebyggelse fortolkes efter fast praksis i overensstemmelse med byggelovens definitioner. Økonomi- og Erhvervsministeriet har tilkendegivet at husbåde og flydende konstruktioner der anvendes til beboelse, erhverv eller lignende formål, er omfattet af bygningsreglementerne. Det indebærer at de også må karakteriseres som bebyggelser i relation til planloven.

 

Ad 2. Der er ingen tvivl om at der kan være en planlægningsmæssig begrundelse for lokalplaner som regulerer placeringen, anvendelsen og udformningen af husbåde, fordi der kan være behov for at regulere deres indvirkning på omgivelserne og adgangsforhold mv. til bådene. Flydende boliger er en miljøfølsom anvendelse, og det er derfor også væsentligt at vurdere, om etablering af husbåde risikerer at begrænse havnens erhvervsmæssige virksomhed nu og i fremtiden. Det gælder ikke blot med hensyn til støj fra virksomhederne, men også andre forhold som lugt og støv.

 

Det er i den forbindelse et væsentligt element at offentligheden – herunder erhvervsvirksomheder og de der bor og færdes i området – gennem lokalplanprocessen får mulighed for at forholde sig til planerne inden de vedtages.

 

En kommune kan således lokalplanlægge for husbådsrelaterede forhold – kommunen har lokalplanret. Placering af et antal husbåde vil desuden kunne have en sådan påvirkning af det omgivende miljø at det udløser lokalplanpligt.

 

Reglerne om lokalplanpligt skal for det første sikre, at kommunalbestyrelsen – før et større byggearbejde iværksættes – foretager en planlægningsmæssig vurdering af konsekvenserne af projektet. Reglerne skal desuden sikre, at den interesserede offentlighed og berørte myndigheder får lejlighed til at kommentere – eventuelt at modsætte sig – planens indhold.

 

Spørgsmålet om lokalplanpligten er overholdt, er et retligt spørgsmål som kan påklages til Naturklagenævnet (Pl. § 58, stk. 1, nr. 4).

 

Det afgørende kriterium for om der er lokalplanpligt, er om projektet vil medføre en væsentlig ændring i det bestående miljø. Det betyder at der skal foretages en konkret vurdering af projektets konsekvenser i det pågældende område, herunder også husbådsområdets eventuelle belastning af trafik- og parkeringsforholdene.

 

Selve omfanget af projektet spiller naturligvis en vigtig rolle, men hertil kommer projektets konkrete, visuelle, funktionelle og miljømæssige konsekvenser i øvrigt, bedømt i forhold til det eksisterende områdes karakter.

 

Ved byggeri og anlæg i etaper lægges etaperne sammen ved bedømmelse af lokalplanpligten.

 

Når kommuner gør brug af lokalplanretten, er det på den ene side udtryk for kommunens behov for at regulere byomdannelse, herunder fastsætte bestemmelser om placering, omfang og udseende mv. På den anden side er det udtryk for at de ønsker at høre offentlighedens synspunkter før de træffer beslutning, selvom der ikke er pligt til det.

 

Ad 3 og 4. En lokalplan kan ikke uden særlig hjemmel tilsidesætte særlovgivning. En endeligt vedtaget lokalplan giver derfor ikke pligt for den pågældende myndighed til at give tilladelser efter anden lovgivning der måtte være nødvendige for at gennemføre lokalplanen.

Efter planlovens § 16, stk. 2, skal lokalplanens redegørelse da også oplyse om planens gennemførelse er afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.

 

Realisering af en lokalplan i forbindelse med etablering af husbåde vil kræve tilladelse fra havnemyndigheden (der kan være kommunen), ligesom etablering af faste anlæg på vandarealerne kan kræve tilladelse fra Kystdirektoratet.

 

5. Forholdet til kommuneplanen

Forslag til lokalplan for husbåde må naturligvis tage udgangspunkt i de overordnede mål og rammer for udviklingen i kommunen der er fastlagt i kommuneplanen.

 

Det vil i mange tilfælde være nødvendigt at udarbejde tillæg til de gældende kommuneplaner efter reglerne i lovens kapitel 6.

 

6. Udformning af lokalplanbestemmelser

I det følgende er der med udgangspunkt i lokalplankataloget omtalt nogle forhold med særlig relevans for lokalplanlægning for husbåde.

 

6.1 Lokalplanens grænser

Lokalplanlægning for områder til husbåde vedrører såvel de vandarealer hvor husbådene skal placeres, som landarealer der er nødvendige for at sikre adgang, parkering, affaldshåndtering osv. Lokalplanområdet vil bestå af matrikulerede landarealer, evt. umatrikulerede landarealer, og en del af søterritoriet i havnen. Det er derfor vigtigt at grænserne er præcist angivet på kort. Det digitale matrikelkort benyttes som reference (grundkort) ved registreringen. For grænser der ikke følger matrikelskel, og for grænser der ligger på umatrikulerede arealer, angives koordinater for arealernes hjørnepunkter. (Det anbefales at koordinaterne angives i projektion UTM/Euref89).

 

6.2 Zonestatus

Lokalplanens landarealer er byzone. Opfyldningsarealer – vist på kort – overføres til byzone.

 

6.3 Områdets anvendelse

Anvendelsen vil være ”husbåde til helårsbeboelse.” Man kan ikke i lokalplanen regulere om det skal være ejer- eller lejeboliger.

 

Selvom anvendelsen fastlægges til helårsbeboelse, kan der drives visse former for erhverv i boligerne (fx frisør- eller advokatvirksomhed) når erhvervet udøves af beboerne uden fremmed medhjælp, og præget af boligområde i øvrigt fastholdes. Sådan anvendelse er umiddelbart tilladt.

 

Kajanlæg, flydebroer mv. kan fastlægges til anvendelse for husbåde, herunder til fælleshuse, parkering osv.

 

For landarealernes vedkommende er det – udover sikring af vejadgang og friarealer til husbådene – relevant at vurdere om der skal udlægges arealer til offentlige formål, som fx sammenhængende offentligt tilgængelige promenader langs vandet.

 

Efter planlovens § 15, stk. 9, skal en lokalplan for et byomdannelsesområde (jf. planlovens § 11, stk. 5, nr. 4) med havnearealer indeholde bestemmelser der sikrer offentlighedens adgang til vandet.

 

Det er Skov- og Naturstyrelsens opfattelse at et areal der i en lokalplan er udlagt til lystbådehavn, ikke på grundlag af dispensation fra lokalplanen kan tages i brug til anvendelse til husbåde. Anvendelsen til fast beboelse adskiller sig væsentligt fra formålet med en lystbådehavn. Lystbådehavne er i øvrigt som udgangspunkt ikke støjfølsom anvendelse.

 

6.4 Udstykning

Bestemmelser om ejendommes størrelse og afgrænsning kan ikke fastsættes for vandarealerne, men de kan være relevante for de landarealer husbådene har sammenhæng med.

 

6.5 Bebyggelsers beliggenhed, udformning. mv.

Lokalplanen giver gode muligheder for at sikre samspillet mellem husbådbebyggelsen på vandarealer og eksisterende og ny bebyggelse på land. Krav til husbådenes placering, volumen og materialer vil her være vigtige. Bestemmelser om bebyggelsens omfang må på vandarealer angives i bestemmelser om højde, længde, bredde og afstand mellem husbådene, da man ikke kan beregne bebyggelsesprocent på vandarealer.

 

Grundlag for bestemmelserne kan typisk være de visualiseringer der skal foretages i redegørelsen, jf. nedenfor.

 

6.6 Ubebyggede arealer og adgangsveje

Bestemmelser om udformning, anvendelse af ubebyggede arealer mv., herunder belysning af veje og andre færdselsarealer, kan være meget relevante for landarealerne.

 

Ved udformningen af bestemmelser om udearealer, fælles adgangsveje og parkeringsarealer til husbådbebyggelsen, anbefales det at følge de anvisninger der er angivet i DS Håndbog 105 ”Udearealer for Alle” og DS 3028 ”Tilgængelighed for Alle.”

 

6.7 Fællesanlæg

Man kan i lokalplanen bestemme at der skal tilvejebringes eller ske tilslutning til fællesanlæg som betingelse for at tage ny bebyggelse i brug. Sådanne fællesanlæg kunne være bygninger til fælles formål (vaskeri, garageanlæg, selskabslokaler fx), det kunne være fælles arealer (til ophold og parkering fx), eller det kunne være tekniske anlæg (fx antenneanlæg).

 

6.8 Afskærmningsforanstaltninger – støj

Som betingelse for at tage ny bebyggelse, herunder husbåde, i brug kan – og i nogle tilfælde skal – der i lokalplanen stilles krav om afskærmningsforanstaltning som anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur og lignende.

 

Efter planlovens § 15 a, stk.1, må en lokalplan nemlig kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v. kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener 2) . Husbåde er støjfølsom anvendelse.

Et støjbelastet areal er et område hvor støjbelastningen er højere end de relevante vejledende grænseværdier for beboelse som Miljøstyrelsen har udsendt. Det må forventes at der især kan opstå støjproblemer i forhold til trafikken (vejstøj) og til virksomheder.

 

De vejledende grænseværdier for støj fra virksomheder findes i Miljøstyrelsens "støjvejledning", vejledning 5/1984. Det afhænger af karakteren af det område husbådsområdet placeres ind i, og også af husbådsområdets størrelse hvilke af de vejledende grænseværdier i støjvejledningen der lægges til grund.

 

Hovedreglen er at et nyt husbådsområde skal betragtes som et åbent lavt boligområde.

 

En placering af et mindre husbådsområde i et havnekvarter hvor der i forvejen er en blanding af boliger og erhverv, herunder ikke-forurenende virksomheder, vil dog efter omstændighederne kunne have karakter som "blandet bolig og erhverv", selvom husbådsområdet i sig selv udelukkende benyttes til boliger.

 

Med hensyn til vurderingen af trafikstøj (fra vej og jernbane hvor de vejledende grænseværdier fremgår af henholdsvis vejledning nr. 3/1984 "Trafikstøj i boligområder" og vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner"), er der ikke den samme skelnen mellem et rent boligområde og et område for blandet bolig og erhverv. De regler om vejstøj der finder anvendelse i forbindelse med udnyttelse af et eksisterende tæt byområde, kan ikke udnyttes ved planlægning af et nyt husbådsområde.

 

Hvis lokalplanområdet for husbåde er støjbelastet, skal der derfor i lokalplanen fastsættes bestemmelser om de afskærmningsforanstaltninger der skal til for at sikre at støjbelastningen ikke overstiger de vejledende grænseværdier for den planlagte anvendelse.

 

Det kan være afgørende for om lokalplanen lever op til lovens krav, at lokalplanen indeholder en bestemmelse om at afskærmningsforanstaltningerne skal være etableret før husbådene må tages i brug.

 

Det vil i mange tilfælde være umuligt at foretage en så effektiv støjafskærmning i forhold til havneaktiviteter at lokalplanen kan opfylde planlovens krav om sikkerhed for at støjbelastningen kan overholde de vejledende grænseværdier for den planlagte anvendelse af husbådene.

 

Traditionelle havnevirksomheder er sædvanligvis så støjende at det må betragtes som udelukket at planlægge for boliger – herunder husbåde – i nærheden af dem.

 

Hvis lokalplanområdet i kommuneplanen er fastlagt som et byomdannelsesområde, kan der dog udlægges støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse – herunder også flydende boliger – hvis kommunalbestyrelsen har sikkerhed for at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode der ikke væsentligt overstiger 8 år efter at lokalplanen er offentlig bekendtgjort (§ 15 a, stk. 2).

 

6.9 Grundejerforeninger

Hverken § 15, stk. 2, nr. 13, eller nr. 20, giver hjemmel til at fastsætte bestemmelser i en lokalplan om oprettelse af grundejerforeninger for husbåde.

 

6.10 Retsvirkningerne af en lokalplan

En lokalplan kan kun regulere fremtidig anvendelse. Eksisterende lovlig anvendelse kan fortsættes som hidtil, selvom lokalplanen udlægger arealerne til ny anvendelse mv.

 

Lokalplanen skal efter planlovens 15, stk. 1, indeholde oplysning om planens retsvirkning, herunder reglerne om dispensation og offentlig overtagelse (hvis der udlægges landarealer til offentlige formål).

 

7. Lokalplanredegørelsen

En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for planens forhold til kommuneplanen og anden planlægning for området, jf. planlovens § 16, stk. 1.

 

Redegørelsens formål er at uddybe og forklare planens retningslinier og desuden at lette offentlighedens og andre myndigheders mulighed for at sætte sig ind i planen og forstå planens sammenhæng dels med anden planlægning i området, dels med anden relevant lovgivning. Om redegørelser generelt henvises til vejledning om planloven fra 1996 og ”Lokalplanvejledning, Landsby med jordbrugsparceller, dec. 2000”

 

7.1 Tilladelser fra anden myndighed end kommunalbestyrelsen

Efter planlovens § 16, stk. 2, skal redegørelsen oplyse om lokalplanens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.

 

Som nævnt ovenfor, kan en lokalplan ikke uden særlig hjemmel tilsidesætte særlovgivningen, og den giver ikke nogen særlig forpligtelse for andre myndigheder til at meddele tilladelser der måtte være nødvendige for at gennemføre lokalplanen.

 

Det anbefales derfor at kommunalbestyrelsen tager kontakt til de relevante myndigheder i den indledende fase af lokalplanarbejdet.

 

”Lokalplanvejledning. Landsby med jordbrugsparceller” indeholder et bilag med en tjekliste over nødvendige tilladelser fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.

 

Af særlig relevans for husbåde skal i øvrigt fremhæves at der ikke må udføres nogen form for kystbeskyttelse, anlæg eller udbygning af havne eller etableres andre faste anlæg og foranstaltninger på søterritoriet uden at der er givet en tilladelse til det.

 

Dette fremgår af kystbeskyttelsesloven, lov om havne og af statens højhedsret over søterritoriet.

 

Kystdirektoratet meddeler efter forudgående ansøgning tilladelse til at anlægge havn og til at udvide en bestående havn .

 

Tilladelse til etablering af faste anlæg og andre foranstaltninger på søterritoriet gives af forskellige myndigheder:

 

Kystdirektoratet giver på søterritoriet tilladelse mv. til

 

- Inddæmning og opfyldning.

- Etablering af faste anlæg og anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande.

- Anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads.

- Uddybning eller gravning.

- Anbringelse af kabler og rørledninger.

- Større bade- og bådebroer

 

i det omfang foranstaltningerne ikke er omfattet af særskilt lovgivning, jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 1051 af 16. december 1999 om henlæggelse af opgaver til Kystinspektoratet mv.

 

Tilladelse til mindre bade- og bådebroer gives af de respektive amter i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse og cirkulære herom 3) .

 

Energistyrelsen meddeler tilladelse til

 

- energiførende kabler og rørledninger på søterritoriet.

 

Belysningsforhold på havnen skal forelægges Farvandsvæsenet.

 

Nogle havne er omfattet af klitfrednings- eller strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelseslovens §§ 8 og 15. Disse bestemmelser omfatter ikke anlæg og aktiviteter på selve søterritoriet, men alene forhold på land.

 

Efter §§ 8 og 15 er det ikke tilladt at foretage ændring i tilstanden af de omfattede arealer. Selve havneanlægget, dvs. kajer og moler mv., er undtaget for forbuddet (Naturbeskyttelseslovens §§ 8, stk. 6, nr. 4 og § 15, stk. 5, nr. 5) 4) .

 

For de landarealer der ved lokalplan er udlagt til havneformål, gælder forbuddet ikke for anlæg mv. til havneformål.

 

Det betyder at en række anlæg og aktiviteter, som f.eks. affaldsanlæg, belysningsmaster, parkerings- og garageanlæg, fælleslokaler, tekniske anlæg, beplantning mv. til brug for husbådene kan forudsætte dispensation, fordi der ikke er tale om havneformål, men aktiviteter til brug for boligbebyggelse.

 

Det er amtsrådet der kan dispensere fra de nævnte bestemmelser i naturbeskyttelsesloven. Amtets afgørelse kan påklages til Naturklagenævnet.

 

7.2 Visualisering mv.

For lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonen gælder (§ 16, stk. 4):

 

- Hvis anlæggene påvirker kysten visuelt, skal redegørelsen indeholde en beskrivelse af påvirkningen. Det fremgår af lovbemærkningerne at bestemmelsen i almindelighed er relevant for arealer ved byens kyst eller havnefront, fjordlandskaber og eventuelle åbne landskabskiler og byrum med direkte kontakt til kysten. Lokalplanforslag for husbåde vil derfor normalt være omfattet af kravet.

 

- Hvis bebyggelsens højde eller volumen afviger væsentligt fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse for afvigelsen.

 

En visualisering kan beskrives som en afbildning af et påtænkt anlæg der skal skabe overblik, forståelse og – så realistisk som muligt – oplevelse af anlæggets påvirkning af omgivelserne, landarealerne såvel som havnerummet.

Visualisering er et nyttigt værktøj til at give beslutningstagere og borgere oplysning om hvordan man forestiller sig at projektet vil se ud.

 

Naturklagenævnet har truffet en række afgørelser om visualisering (se fx NKO 281, maj 2003), hvorfra det følgende er hentet:

 

- Oplysning om den visuelle påvirkning af omgivelserne bør normalt ske ved en visuel gengivelse af kystområdet med det påtænkte byggeri/anlæg.

 

- Formen og karakteren af oplysningerne må afhænge af lokaliseringen af lokalplanområdet, områdets karakter og tilknytning til kystlandskabet og hvilke anlæg der er tale om. Det medfører som hovedregel større krav til oplysningerne om påvirkningen af omgivelserne, jo tættere lokalplanområdets tilknytning til vandet eller havneområdet er.

 

Dvs. at der stilles høje krav til visualisering af husbåde.

 

Redegørelsen skal desuden belyse eventuelle andre forhold der er væsentlige for varetagelsen af natur- og friluftsmæssige interesser.

 

7.3 Byomdannelsesområde

Hvis lokalplanområdet omfatter arealer i et byomdannelsesområde (jf. planlovens § 11, stk. 5, nr. 4), og arealerne i overgangsperioden er støjbelastede, skal redegørelsen indeholde oplysning om hvordan det sikres at støjbelastningen bringes til ophør.

 

En redegørelse der forudsætter gennemførelse af støjdæmpende foranstaltninger på eksisterende virksomheder, skal indeholde nærmere oplysninger om grundlaget for vurderingen af de enkelte virksomheder, og oplysningerne skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med virksomhederne. 5)

 

8. Miljøvurdering af planer og programmer

 

Den 21. juli 2004 trådte ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer” i kraft. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre at der foretages miljøvurdering af de planer og programmer hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis en lokalplan er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, skal kommunen udarbejde en miljørapport hvori den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet af planens gennemførelse og rimelige alternativer fastlægges, beskrives og vurderes. Miljørapporten kan være en del af den redegørelse der efter planlovens § 16, stk. 1, skal ledsage en lokalplan.

 

Lokalplaner for bygning af veje, havne og havneanlæg skal miljøvurderes, medmindre planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen kan ved sin vurdering af om planen må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, hente støtte i lovens bilag.

 

Kommunerne skal være opmærksomme på at lokalplanlægning for husbåde kan være omfattet af kravet om miljøvurdering, alene på grund af omgivelsernes påvirkning af husbådene. Husbåde placeres ofte i byhavne med eksisterende industri der udgør et miljøproblem for omgivelserne som følge af støj eller risiko for ulykker.

 

En lokalplan for husbåde kan altså både være omfattet af pligten til at foretage en miljøvurdering hvis husbådene og den tilknyttede infrastruktur har en væsentlig indvirkning på det omgivende miljø, og hvis omgivelserne udgør et miljøproblem i forhold til husbådene.

 

9. Underretning af statslige myndigheder og statslige myndigheders vetomulighed

 

Efter planlovens § 25 skal lokalplanforslag samtidig med at de offentliggøres, sendes til:

 

Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, eller digitalt til sns@sns.dk , jf. Skov- og Naturstyrelsens brev af 10. dec. 2003, og til regionplanmyndigheden. Hvis forslaget omfatter områder med kulturmiljøinteresser, skal det desuden sendes til det faglige regionale kulturmiljøråd.

 

Herudover skal lokalplanforslag sendes til de statslige myndigheder hvis interesser berøres af forslaget.

 

Lokalplanforslag for husbåde skal altid sendes til:

 

Kystdirektoratet, Højbovej 1, Postboks 100, 7620 Lemvig, kdi@kyst.dk

 

En statslig myndighed kan efter planlovens § 29, stk. 4, fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn myndigheden skal varetage.

 

For lokalplanforslag for husbåde kan de særlige hensyn fx være hensyn til havneloven og bestemmelser udstedt i medfør af denne og statens højhedsret over søterritoriet. Tilsvarende gælder hensynet til landskab, biologiske interesser og kulturmiljø.

 

Efter planlovens § 29, stk. 2, skal regionplanmyndigheden fremsætte indsigelse mod forslag til lokalplaner, hvis de er i strid med regler eller beslutninger efter § 3 eller med regionplanlægningen for de emner, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4. Pligten gælder dog ikke hvis forholdet er af underordnet betydning for regionplanlægningens formål.

 

En indsigelse skal altid være begrundet, og den skal sendes til kommunalbestyrelsen inden udløbet af indsigelsesfristen.

 

Hvis der er fremsat indsigelse fra en statslig eller regional myndighed, kan planforslaget ikke vedtages endeligt før der er opnået enighed mellem parterne. Kan parterne ikke blive enige, kan de indbringe sagen for miljøministeren til afgørelse.

 

Det skal fremhæves at det forhold at en statslig eller regional myndighed ikke nedlægger veto mod et lokalplanforslag, ikke afskærer myndigheden fra at nægte nødvendige tilladelser efter særlovgivningen.

 

10. Tinglysning

Lokalplanen tinglyses på landarealerne.

Skov- og Naturstyrelsen, den 6. september 2005



Bilag 1

Andre relevante vejledninger, cirkulærer mv.

Miljøministeriets vejledning nr. 187 af 14/11/1996 om planloven.

Miljøministeriets vejledning nr. 11770 af 01/12/2000: Lokalplanvejledning, Landsby med jordbrugsparceller.

Erhvervs- og Boligstyrelsen: Vejledning om byggesagsbehandling af flydende boliger fra maj 2004.

Søfartsstyrelsen: Teknisk forskrift om flydende boligers stabilitet, flydeevne m.v. (Bek. nr. 9059 af 27/01/2004).

Miljøstyrelsens støjvejledninger:

Vejledning 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder,

Vejledning nr. 3/1984: Trafikstøj i boligområder,

Vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner og

Vejledning 3/2003: Ekstern støj i byomdannelsesområder.

 

Skov- og Naturstyrelsens vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningslinje, Skov-og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 2000.

 

Lov om havne (lov nr. 326 af 28/05/1999 med senere ændringer).

 

Bekendtgørelse nr. 489 af 28.09.1981 om bade- og bådebroer.

Cirkulære nr. 13 af 31.01.1984 om bade- og bådebroer.

Officielle noter

1) Se i øvrigt bilag der indeholder links til forskellige relevante vejledninger, cirkulærer mv.

2) Ved lovændringen i 2003 (L 440 af 10/06/2003) blev planlægningsforbuddet i samlebekendtgørelsens § 10 for så vidt angår lokalplaner, flyttet over i loven med en ændret formulering i forhold til bekendtgørelsen. Den ændrede formulering tilsigter en præcisering af forbuddet mod at udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse.

3) For større bade- og bådebroer: se bekendtgørelse nr. 489 af 28. september 1981 om bade- og bådebroer.

4) Se Miljø- og Energiministeriets vejledning om 300 m strandbeskyttelses- og klitfredningslinje fra 2000

5) Se også Miljøstyrelsens vejledning nr. 3, 2003: Ekstern støj i byomdannelsesområder