Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31980L0181
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder1)

I medfør af § 15, stk. 1, og § 22, stk. 4, i lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme, som ændret ved § 8 i lov nr. 364 af 13. maj 2009, fastsættes efter bemyndigelse:

§ 1. Ved anvendelse af måleinstrumenter, ved udførelse af målinger og ved størrelsesangivelser, der udtrykkes i måleenheder, skal forskriftsmæssige måleenheder anvendes, jf. dog §§ 2-4.

Stk. 2. Ved forskriftsmæssige måleenheder forstås i denne bekendtgørelse de SI-enheder, der omfattes af det internationale enhedssystem, som er vedtaget af Generalkonferencen for mål og vægt2), og som er gengivet i bilag 1.

Stk. 3. Ved omregning fra tidligere benyttede måleenheder til det internationale systems enheder anvendes de i bilag 3 angivne omregningsfaktorer.

§ 2. Denne bekendtgørelse berører ikke anvendelsen inden for søfart, luftfart eller jernbanetrafik af andre enheder end dem, hvis anvendelse er påbudt ved denne bekendtgørelse, når disse andre enheder er fastsat ved internationale konventioner eller aftaler, som er bindende for EU/EØS-medlemslandene.

§ 3. Det er tilladt at anvende supplerende størrelsesangivelser.

Stk. 2. Ved supplerende størrelsesangivelse forstås i denne bekendtgørelse det forhold, at en størrelsesangivelse udtrykt ved en enhed, der er opført under bilag 1, ledsages af en eller flere størrelsesangivelser, udtrykt ved enheder, der ikke er opført under bilag 1.

Stk. 3. Ved anvendelse af supplerende størrelsesangivelser skal SI-enheder være fremhævede. Størrelsesangivelser, som ikke er SI-enheder, skal anføres med skrifttegn, som højst er lige så store som de skrifttegn, der benyttes til SI-enhederne.

Stk. 4. SI-enheder skal angives, så det tydeligt fremgår, hvilken SI-enhed, der er tale om. Skrivereglerne i bilag 2 kan anvendes.

§ 4. Det er tilladt at anvende måleenheder, der ikke er eller ikke længere er forskriftsmæssige for så vidt angår:

1) varer og udstyr, der allerede er bragt i handelen eller taget i brug før den 1. juli 1977.

2) løsdele til eller dele af varer og udstyr, der er nødvendige for at supplere eller udskifte løsdele til eller dele af varer og udstyr nævnt i nr. 1.

§ 5. Overtrædelse af § 1, stk. 1 og 3, samt § 3, stk. 3, straffes med bøde.

Stk. 2. Den, der med forsæt eller ved grov uagtsomhed i strid med § 3, stk. 4, angiver en SI-enhed med det formål at vildlede, straffes med bøde.

Stk. 3. Der kan pålægges virksomheder (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1138 af 15. december 2003 om det internationale enhedssystem (SI) og andre lovlige enheder.

§ 7. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Sikkerhedsstyrelsen, den 11. december 2009

Carsten Sørig

/ Mathilde Lau Horsman


Bilag 1

FORSKRIFTSMÆSSIGE MÅLEENHEDER OMTALT I § 1, STK. 2

1. SI-enheder og deres decimal-mangefold og decimaldele

1.1. SI-grundenheder

Det internationale enhedssystem er baseret på syv grundenheder, der er givet i nedenstående tabel

Størrelse
Enhed
 
Navn
Symbol
Længde
meter
m
Masse
kilogram
kg
Tid
sekund
s
Elektrisk strøm
ampere
A
Termodynamisk temperatur
kelvin
K
Stofmængde
mol
mol
Lysstyrke
candela
cd

Definitionerne for SI-grundenhederne er følgende:

GRUNDENHEDEN FOR LÆNGDE3) En meter er defineret som længden af den strækning, lyset tilbagelægger i det tomme rum i et tidsrum på 1/299 792 458 sekund.

GRUNDENHEDEN FOR MASSE4) Et kilogram er masseenheden; den er lig massen af den internationale kilogramprototype.

GRUNDENHEDEN FOR TID5) Et sekund er defineret som varigheden af 9 192 631 770 perioder af strålingen af cæsium-133 atomet ved overgang mellem grundtilstandens to hyperfinstruktur-niveauer.

GRUNDENHEDEN FOR ELEKTRISK STRØM6) En ampere er defineret som styrken af en konstant strøm, der, når den løber i to parallelle, uendeligt lange ledere med forsvindende lille cirkulært tværsnit, som har en indbyrdes afstand på 1 meter og er anbragt i det tomme rum, bevirker, at den ene leder påvirker den anden med kraften 2 x 10-7 newton for hver meter.

GRUNDENHEDEN FOR TERMODYNAMISK TEMPERATUR7) En kelvin, enheden for den termodynamiske temperatur, er brøkdelen 1/273,16 af vands tripelpunkts termodynamiske temperatur.

Denne definition henviser til vand med en isotopisk sammensætning defineret af følgende stofmængdeforhold: 0,00015576 mol af 2H pr. mol af 1H, 0,0003799 mol af 17O pr. mol af 16O og 0,0020052 mol af 18O pr. mol af 16O.

GRUNDENHEDEN FOR STOFMÆNGDE8) Et mol er den stofmængde af et system, der indeholder lige så mange elementære dele, som der er atomer i 0,012 kilogram kulstof 12.

Ved brug af enheden mol må de elementære dele specificeres; det kan være atomer, molekyler, ioner, elektroner, andre partikler eller specificerede grupper af sådanne partikler.

GRUNDENHEDEN FOR LYSSTYRKE9) En candela er defineret som lysstyrken i en given retning af en lyskilde, der udsender monokromatisk lys med en frekvens på 540 x 1012 hertz, og hvis strålingsstyrke i denne retning er 1/683 watt pr. steradian.

1.1.1. Særligt navn og symbol for den afledte SI-temperaturenhed ved angivelse af celsius-temperaturer

Størrelse
Enhed
 
Navn
Symbol
Celsius temperatur
grad celsius
oC

Celsius-temperaturen t er lig med differencen t = T - T0 mellem to termodynamiske temperaturer T og T0, hvor T0 = 273,15 K. Et interval eller en forskel i temperatur kan udtrykkes enten i kelvin eller i grader celsius. Enheden grad celsius er lig enheden kelvin.

1.2. Afledte SI-enheder

1.2.1. Generel regel for afledte SI-enheder

Enhederne, som afledes kohærent af SI-grundenheder, udtrykkes algebraisk som potensprodukter af SI-basisenheder med en numerisk faktor lig med 1.

1.2.2. SI-enheder med særlige navne og symboler

Størrelse
Enhed
Udtrykt i
 
navn
symbol
andre SI-enheder
SI-grundenheder
Vinkel (plan vinkel)
radian
rad
 
m·m-1
Rumvinkel
steradian
sr
 
m2·m-2
Frekvens
hertz
Hz
 
s-1
Kraft
newton
N
 
m·kg·s-2
Tryk, mekanisk spænding
pascal
Pa
N·m-2
m-1·kg·s-2
Energi, arbejde, varmemængde
joule
J
N·m
m2·kg·s-2
Effekt*), energistrøm
watt
W
J·s-1
m2·kg·s-3
Elektricitetsmængde, elektrisk ladning
coulomb
C
 
s·A
Elektrisk spænding, elektrisk potential, elektromotorisk kraft
volt
V
W·A-1
m2·kg·s-3·A-1
Elektrisk resistans
ohm
Ω
V·A-1
m2·kg·s-3·A-2
Konduktans
siemens
S
A·V-1
m-2·kg-1·s3·A2
Elektrisk kapacitans
farad
F
C·V-1
m-2·kg-1·s4·A2
Magnetisk flux
weber
Wb
V·s
m2·kg·s-2·A-1
Magnetisk induktion
tesla
T
Wb· m-2
kg·s-2·A-1
Induktans
henry
H
Wb·A-1
m2·kg·s-2·A-2
Lysstrøm
lumen
lm
cd·sr
cd
Belysningsstyrke
lux
lx
lm·m-2
m-2·cd
Aktivitet, ioniserende stråling
becquerel
Bq
 
s-1
Absorberet dosis, afsat energi pr. masseenhed, kerma, indeks for absorberet dosis
gray
Gy
J·kg-1
m2·s-2
Dosisækvivalent
sievert
Sv
J·kg-1
m2·s-2
Katalytisk aktivitet
katal
kat
 
mol·s-1
*) Enheders særlige betegnelse: Betegnelsen voltampere, symbol »VA«, for angivelse af tilsyneladende effekt for vekselstrøm, og betegnelsen var, symbol »var«, for angivelse af reaktiv effekt. Betegnelsen »var« findes ikke i CGPM´s resolutioner.

Enheder, der er afledt af SI-grundenhederne, kan udtrykkes ved enhederne i bilag 1.

Navnlig kan afledte SI-enheder udtrykkes ved anvendelse af de specielle navne og symboler i foranstående tabel; for eksempel kan SI-enheden for den dynamiske viskositet udtrykkes som m-1·kg·s-1 eller N·s·m-2 eller Pa·s.

1.3. Præfikser og deres symboler til angivelse af en række decimale over- og underenheder

Faktor
Præfiks
Symbol
Faktor
Præfiks
Symbol
1024
yotta
Y
10-1
deci
d
1021
zetta
Z
10-2
centi
c
1018
exa
E
10-3
milli
m
1015
peta
P
10-6
mikro
µ
1012
tera
T
10-9
nano
n
109
giga
G
10-12
pico
p
106
mega
M
10-15
femto
f
103
kilo
k
10-18
atto
a
102
hekto
h
10-21
zepto
z
101
deka
da
10-24
yocto
y

Navnene og symbolerne for decimale over- og underenheder af enheden for masse dannes ved, at præfikserne sættes foran ordet »gram« og symbolerne foran symbolet »g«.

Til betegnelse af decimale over- og underenheder af en i en brøk udtrykt afledet enhed kan der forbindes præfikser med en enhed, enten i brøkens tæller eller nævner eller i dem begge.

Sammensatte præfikser, dvs. præfikser, der dannes ved, at flere af ovennævnte præfikser sættes sammen, må ikke anvendes.

1.4. Tilladte særlige navne og symboler for decimale over- og underenheder af SI-enheder

Størrelse
Enhed
 
Navn
Symbol
Relation
Volumen
liter
l eller L*)
1 l = 1 dm3 = 10-3 m3
Masse
ton
t
1 t = 1 Mg = 103 kg
Tryk
bar
bar**)
1 bar = 105 Pa
*) De to symboler »l« og »L« kan begge benyttes for enheden liter jf. 16. CGPM - 1979 - resolution 5.
**) Enhed, der i brochuren fra Det internationale bureau for Mål og Vægt (BIPM) er optaget blandt de enheder, der er midlertidigt tilladt.

Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfikser og deres symboler kan også anvendes på enheder og symboler i tabellen under punkt 1.4.

2. Enheder, der er defineret ud fra SI-enheder, men ikke er decimale over- eller underenheder af disse

Størrelse
Enhed
 
Navn
Symbol
Relation
Vinkel (planvinkel)
omdrejning *)1) a)
nygrad*) eller gon*)
grad (vinkel)
minut (vinkel)
sekund (vinkel)
gon*)
o
´
´´
1 hel vinkel = 2 π rad
1 gon = (π/200) rad
1o = (π/180) rad
1´ = (π/10 800) rad
1´´ = (π/648 000) rad
Tid
minut
time
døgn
min
h
d
1 min = 60 s
1 h = 3 600 s
1 d = 86 400 s
1) Mærket *) efter et navn eller symbol for en enhed betyder, at disse endnu ikke er optaget i CGPM´s, CIPM´s eller BIPM´s fortegnelse. Dette gælder for hele bilaget.
a) Der findes intet internationalt symbol.

Anmærkning: De under punkt 1.3 anførte præfikser må kun benyttes i forbindelse med enhedsnavnene nygrad og gon og symbolerne kun i forbindelse med symbolet gon.

3. Enheder, der benyttes inden for SI, og hvis værdier bestemmes eksperimentalt

Størrelse
Enhed
 
Navn
Symbol
Definition
Energi
elektronvolt
eV
En elektronvolt er den kinetiske energi, en elektron får ved at passere en potentialforskel på 1 volt i vakuum
Masse
atommasseenhed
u
En atommasseenhed er 1/12 af massen af et atom af isotopen 12C

Anmærkning: Præfikser og symboler under punkt 1.3 kan også anvendes sammen med disse to enheder og symbolerne for dem.

4. Enheder og betegnelser for enheder, der kun er tilladt inden for særskilte anvendelses-områder

Størrelse
Enhed
 
Navn
Symbol
Værdi
Optiske systemers brydeevne
dioptri*)
 
1 dioptri = 1 m-1
Masse af ædelstene
metrisk karat
 
1 metrisk karat = 2 · 10-4 kg
Areal af grunde og jorder
ar
a
1 a = 102 m2
Masse pr. længdeenhed af tekstilfibre og garner
tex*)
tex*)
1 tex = 10-6 kg · m-1
Blodtryk og trykket i andre legemsvæsker
millimeter kviksølv
mmHg*)
1 mmHg = 133,322 Pa
Virkningstværsnit
barn
b
1 b = 10-28 m2

Anmærkning: Præfikserne og symbolerne under punkt 1.3 gælder også for ovennævnte enheder og symboler, undtagen for millimeter kviksølv og symbolet herfor. Mangefoldet 102 a benævnes dog »hektar«.

5. Sammensatte enheder

Ved at kombinere de i bilag 1 nævnte enheder fås sammensatte enheder.


Bilag 2

SKRIVEREGLER OMTALT I § 3, STK. 410)

1. Internationale symboler for enheder

Når der i det foregående er anført symboler for enheder, bør disse symboler benyttes. De skrives med lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst); de forandres ikke i flertal, efterfølges ikke af punktum og anbringes efter størrelsens talværdi. Det er en almindelig regel, at de skrives med små bogstaver, medmindre enhedens navn er afledt af et personnavn.

Eksempler:
m meter
kg kilogram
s sekund
A ampere
Wb weber

2. Kombination af enhedssymboler

Når en sammensat enhed dannes ved multiplikation af to eller flere enheder, kan dette angives på følgende måder:

 
N m; N·m

Når en sammensat enhed dannes ved division af en enhed med en anden, kan dette angives på en af følgende måder:

 
m
s
eller:
m/s; m s-1 eller m·s-1

Der bør aldrig forekomme mere end én skrå brøkstreg (/) på samme linie, medmindre der anvendes parenteser for at undgå enhver misforståelse. I mere komplicerede tilfælde bør der anvendes potenser med negativ eksponent eller parenteser.

Symboler for præfikser skrives med lodret (ordinær) type (uanset hvilken type der bruges i den øvrige tekst) uden mellemrum mellem præfikset og enhedssymbolet.

Et præfiks anses for at høre til det enhedssymbol, som følger umiddelbart efter det; sammen danner de et nyt enhedssymbol, som kan opløftes til potens med positiv eller negativ eksponent, og som kan kombineres med andre enhedssymboler til symboler for sammensatte enheder.

Eksempler:
1 cm3 = (10-2m)3 = 10-6 m3
1 µs-1 = (10-6 s)-1 = 10-6 s-1
1 kA/m = (103 A)/m = 103 A/m

Sammensatte præfikser må ikke forekomme.

Eksempel:
Skriv nm (nanometer) og ikke mµm


Bilag 3

OMREGNINGSFORHOLD TIL GAMLE ENHEDER OMTALT I § 1, STK. 3

1. Masse, længde, areal og rumfang

De i § 8 i lov af 4. maj 1907 om indførelse af det metriske system for mål og vægt anførte omregningsforhold mellem dagældende enheder og metriske enheder anvendes fortsat.

2. Længde

Engelsk tomme (inch):
1 in = 25,4 mm (eksakt)

3. Masse pr. længde

»Tykkelse« af tekstilfibre:
1 denier = 1/9 tex = 1/9 mg/m

4. Rumfang

Registerton:
1 registerton = 100 engelske kubikfod = 2,832 m3

5. Kraft

Kilopond:
1 kp = 9,806 65 N

6. Tryk

Kilopond pr. kvadratcentimeter, teknisk
atmosfære:
1 at = 98,066 5 kPa
1 ato er i samme skala benyttet til at
betegne overtryk over 1 at
Fysisk atmosfære:
1 atm = 101,325 kPa
   
Under følgende betingelser:
 
temperaturen = 0 oC
kviksølvs densitet = 13 595,1 kg/ m3
tyngdeacceleration = 9,806 65 m/ s2 er:
1 atm = 760 mmHg = 760 Torr
og
1 mmHg = 1 Torr = 133,322 Pa
Meter vandsøjle (4 oC):
1 mH2O = 9807 Pa
Pound per square inch:
1psi = 6,895 kPa

7. Energi

Kilopondmeter:
1 kpm = 9,806 65 J
Hestekrafttime:
1 hkh = 2,648 MJ
Kalorie I.T:
1 calIT = 4,1868 J
Kalorie 15 oC:
1 cal15 = 4,1855 J
Termokemisk kalorie:
1 calth = 4,184 J

8. Effekt

Kilopondmeter pr. sekund:
1 kpm/s = 9,80665 W
Kilokalorie pr. sekund:
1 kcalIT /s = 4,1868 kW
Kilokalorie pr. time:
1 kcalIT /h = 1,1630 W
Hestekraft:
1 hk = 735,5 W
Horsepower:
1 hp = 745,7 W

9. Omregningsnøjagtighed

Ved omregning mellem gamle og nye enheder bør der i almindelighed ikke medtages flere betydende cifre, end der forekommer i den oprindeligt givne størrelse.

Officielle noter

1) Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets Direktiv nr. 80/181/EØF af 20. december 1979 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EF-Tidende 1980, nr. L 039, s. 40), som ændret ved Rådets Direktiver nr. 85/1/EØF af 18. december 1984, om ændring af direktiv 80/181 EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EF-Tidende 1985, nr. L 2, s. 11), 89/617/EØF af 27. november 1989 om ændring af direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EF-Tidende 1989, nr. L 357, s. 28), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiver nr. 1999/103/EF af 24. januar 2000 om ændring af direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EF-Tidende 2000, nr. L 34, s. 17) og 2009/3/EF om ændring af Rådets direktiv 80/181/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om måleenheder (EU-Tidende 2009, nr. L 114, s. 10).

2) Inden for Meterkonventionen af 20. maj 1875.

3) 17. CGPM - 1983 - resolution 1.

4) 3. CGPM - 1901 - s. 70 i mødereferat.

5) 13. CGPM - 1967 - resolution 1.

6) CIPM - 1946 - resolution 2, godkendt af den 9. CGPM - 1948.

7) 13. CGPM - 1967 - resolution 4, og 23. CGPM - 2007 - resolution 10.

8) 14. CGPM - 1971 - resolution 3.

9) 16. CGPM - 1979 - resolution 3.

10) Skrivereglerne er vedtaget på 9. CGPM - 1948.

Omtryksnote
  • 08-01-2010:
  • Bekendtgørelse nr. 1229 af 11. december 2009 om det internationale enhedssystem, SI, og andre lovlige enheder er den 8. januar 2010 genindlagt efter omtryk af Lovtidende på grund af fejl i bilag 1, afsnit 1.2.2 og afsnit 2 samt bilag 2, afsnit 2.

    - I bilag 1, afsnit 1.2.2 i sidste sætning efter tabellen er der indsat et mellemrum mellem "som" og "m-1.kg.s-1".
    - I bilag 1, afsnit 2 i tabellen er store pi "П" ændret til lille pi "π" samtlige steder.
    - I bilag 2, afsnit 2 er "ms" ændret til "m" og "s" er rykket ned på næste linje under brøkstregen.