Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Orientering om, hvordan jobcentrene skal forholde sig under konflikt

Til alle jobcentre

Skrivelsen gælder både for det offentliges henvisningsvirksomhed og for andre aktører, der efter aftale med jobcentrene udfører henvisningsvirksomhed.

Jobcentrene bedes gøre de relevante andre aktører bekendte med denne skrivelse.

Skrivelsen gælder også i forhold til a-kassernes henvisning af arbejde til egne medlemmer.

Hvordan bliver jobcentrene opmærksomme på, at der er konflikt?

Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af konflikt, må der ikke ydes bistand til at finde arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet, kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Det følger af § 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Jobcentrene skal ikke selvstændigt undersøge, om der er tale om en overenskomstmæssig konflikt. Hvis der er tvister, fx om hvorvidt reglerne for varsling af konflikten er overholdt, skal de afgøres i det fagretlige system.

Jobcentrene skal orientere andre aktører, der efter aftale med jobcentrene udfører henvisningsvirksomhed, om konflikten.

Det følger af § 6, stk. 4, i bekendtgørelse om a-kassernes og medlemmernes forhold under strejke og lockout (konflikt), at a-kasserne har pligt til at orientere jobcentrene om konflikter, og om hvilke beslutninger a-kasserne har truffet i denne anledning. En a-kasse skal orientere alle relevante jobcentre om en konflikt.

Der må ikke ske henvisning til konfliktramt arbejde

Jobcenteret skal være neutralt under en overenskomstmæssig konflikt (strejke og blokade fra arbejdstagernes side og lockout og boykot fra arbejdsgivernes side iværksat i overensstemmelse med de fagretlige regler). Det er baggrunden for, at der ikke må henvises til konfliktramt arbejde, afgives tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud hos arbejdsgivere omfattet af konflikt, før konflikten er hævet, kendt overenskomststridig eller på anden måde kendt retsstridig.

Fra iværksættelsen af konflikten skal jobcentrene således stoppe henvisningen til alle stillinger hos arbejdsgivere, der er omfattet af konflikten. Forbuddet mod henvisning gælder dog ikke de stillinger, der ikke er omfattet af konflikten.

Eksempel: Hvis en konflikt på et sygehus alene omfatter sygeplejersker, skal jobcentret som normalt henvise fx køkkenpersonale og portører.

Ved afgrænsning af, hvilke stillinger der er ramt af konflikt, vil konfliktens omfang skulle fremgå af det lovlige konfliktvarsel, der er sendt til virksomheden, og den orientering som måtte være sendt til jobcentret. I nogle tilfælde kan varslet indeholde en liste over navne på de medlemmer, som rammes af konflikten. Konflikten vil angå de medarbejdere, som er medlem af den organisation, der varsler konflikt. Til orientering kan det oplyses, at en hovedkonflikt kan udvides med en sympatikonflikt. Det har den konsekvens, at medarbejdere ansat hos f.eks. leverandører til den konfliktramte virksomhed af deres fagforening bliver bedt om at nedlægge arbejdet i forhold til den konfliktramte virksomhed. De udfører deres øvrige arbejde som sædvanligt.

Der må ikke ske henvisning til konfliktramte stillinger, selv om den arbejdssøgende er uorganiseret eller hører til en anden faglig organisation end den, der har iværksat konflikten.

Konsekvenser for personer i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Jobcentrene skal stoppe for afgivelsen af tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud for så vidt angår de konfliktramte stillinger.

Personer der er ansat med løntilskud

I tilfælde af en overenskomstmæssig konflikt skal personer, der er ansat med løntilskud, forholde sig på samme måde som ordinært ansatte.

Det betyder, at så længe deres arbejde er omfattet af konflikt, skal de ikke arbejde. Når konflikten ophører, skal de som udgangspunkt genindtræde i stillingen.

Under konflikten udbetales der ikke løn eller arbejdsløshedsdagpenge. Den faglige organisation yder evt. konfliktstøtte. Der er mulighed for at yde kontanthjælp – eventuelt med tilbagebetalingspligt. For at en person kan modtage kontanthjælp på grund af manglende indtægter som følge af en arbejdskonflikt, forudsættes det, at alle betingelserne for at modtage hjælpen i øvrigt er opfyldt.

Der kan kun udbetales tilskud til arbejdsgiveren for den tid, der er udbetalt løn til ansættelse med løntilskud.

Jobcentrene skal give underretning til arbejdsløshedskasserne, når en person, der er ansat med løntilskud, ophører i ansættelsen og dette direkte eller indirekte skyldes konflikten.

Besluttes det at stoppe løntilskudsansættelsen på grund af konfliktens omfang, annulleres tilbuddet uden sanktionsmæssige konsekvenser for den ledige. Jobcenteret skal så hurtigt som muligt finde nyt aktiveringstilbud til den ledige.

Personer i virksomhedspraktik

Personer i virksomhedspraktik er ikke ansatte og modtager under praktikken deres hidtidige ydelse.

Hvis en person i virksomhedspraktik udfører arbejde, der bliver ramt af konflikt, må praktikken ophøre på det tidspunkt, hvor konflikten sættes i værk. Baggrunden for dette er, at det offentlige skal holde sig neutrale, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis den pågældende kunne fortsætte med at arbejde og få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp.

Jobcentrene skal give underretning til arbejdsløshedskasserne, når en person i virksomhedspraktik ophører i praktikken, og dette direkte eller indirekte skyldes konflikten.

Jobcentret skal så hurtigt som muligt finde nye aktiveringstilbud til de pågældende personer.

Konsekvenser for personer, der har fået pålagt jobsøgning

Jobcentrene skal undlade at kræve pålagt jobsøgning til konfliktramt arbejde.

Konsekvenser for Jobnet

Efter konfliktens start må der ikke lægges nye annoncer om konfliktramte stillinger på Jobnet.

Der må heller ikke ske forlængelser af de annoncer om konfliktramte stillinger, der allerede var på Jobnet inden konfliktens start. Disse annoncer vil automatisk blive slettet fra Jobnet, når de udløber.

Konsekvenser for administration af reglerne om sygedagpenge

Arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge falder bort under en overenskomstmæssig konflikt, som lønmodtageren ville være omfattet af, hvis han ikke var sygemeldt. Det betyder, at arbejdsgiveren i disse tilfælde skal udbetale sygedagpenge, indtil konflikten indtræder.

Ved en overenskomstmæssig konflikt overtager kommunen som hovedregel udbetalingen af sygedagpenge, hvis lønmodtageren var sygemeldt hos arbejdsgiveren inden konflikten.

Hvis konflikten ophører, inden lønmodtageren har været sygemeldt i 21 kalenderdage, vil arbejdsgiveren normalt være forpligtet til at genoptage udbetalingen af sygedagpengene i arbejdsgiverperioden. Det er dog en forudsætning, at lønmodtageren er genansat og har sygemeldt sig på ny.

Hvis sygdommen opstår under konflikten, har lønmodtageren ikke ret til sygedagpenge, hverken fra arbejdsgiveren eller kommunen. Når konflikten er afsluttet, vil lønmodtageren have ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra 1. fraværsdag efter

konflikten, hvis han er genansat og hurtigst muligt anmelder sygdommen til arbejdsgiveren.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 29. august 2011

Morten Gatzwiller