Links til EU direktiver, jf. note 1
31985L0337
 
31992L0043
 
31994L0022
 
32008L0099
 
32009L0028
 
32009L0031
 
32009L0147
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Almindelige bestemmelser

Kapitel 2   Forundersøgelse

Kapitel 3   Efterforskning og indvinding af råstoffer

Kapitel 4   Særlige bestemmelser om efterforskning og indvinding af kulbrinter

Kapitel 4 a   Særlige bestemmelser om efterforskning og indvinding af geotermisk energi

Kapitel 5   Køberet for staten til flydende kulbrinter

Kapitel 6   Anden anvendelse

Kapitel 6 a   Særlige bestemmelser om geologisk lagring og rørført transport af CO

Kapitel 7   Videnskabelige undersøgelser

Kapitel 8   Tilsyn m.v.

Kapitel 9   Andre bestemmelser

Kapitel 10   Straffe og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om anvendelse af Danmarks undergrund1)

Herved bekendtgøres lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 889 af 4. juli 2007, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1400 af 27. december 2008, § 51 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 og lov nr. 541 af 30. maj 2011.

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig anvendelse og udnyttelse af Danmarks undergrund og af dens naturforekomster.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på

1) forundersøgelse, efterforskning og indvinding af råstoffer i undergrunden, som ikke har været undergivet privatøkonomisk udnyttelse her i landet før den 23. februar 1932,

2) anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding af råstoffer og

3) videnskabelige undersøgelser af undergrunden af betydning for den under nr. 1 og 2 nævnte virksomhed.

Stk. 3. Loven gælder også i dansk eksklusiv økonomisk zone og på dansk kontinentalsokkelområde.

§ 2. De råstoffer, der er nævnt i § 1, tilhører den danske stat. Råstofferne kan kun udforskes og indvindes af andre efter tilladelse meddelt af klima- og energiministeren efter reglerne i denne lov. Virksomhed som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, kan kun finde sted efter tilladelse meddelt af klima- og energiministeren.

§ 2 a. Klima- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på dansk søterritorium i dansk eksklusiv økonomisk zone og på dansk kontinentalsokkelområde.

Kapitel 2

Forundersøgelse

§ 3. Klima- og energiministeren kan meddele tilladelse for et tidsrum af indtil 3 år til at foretage bestemte typer af forundersøgelser med henblik på efterforskning og indvinding af de af loven omfattede råstoffer eller med henblik på anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding. Tilladelsen skal angive de områder, den omfatter.

§ 4. Klima- og energiministeren kan for tilladelsen fastsætte vilkår, herunder om betaling af afgift og om rapportering om undersøgelsernes forløb og resultater.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling af gebyr for meddelelse af tilladelser.

Kapitel 3

Efterforskning og indvinding af råstoffer

§ 5. Klima- og energiministeren kan for et nærmere bestemt område på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret til efterforskning og indvinding af et eller flere råstoffer. Tilladelse kan meddeles særskilt for henholdsvis efterforskning og indvinding. I tilladelse til efterforskning kan der tillægges rettighedshaveren fortrinsret til indvindingstilladelse.

Stk. 2. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes bestemmelser om gradvis indskrænkning af området, der omfattes af tilladelsen, og om, hvilke arbejdsforpligtelser rettighedshaveren skal opfylde.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte tilladelser kan kun meddeles til ansøgere, der skønnes at have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund, og som kan forventes at udøve virksomheden således, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan afslå at behandle en ansøgning om tilladelse efter stk. 1, hvis efterforskning eller indvinding af det pågældende råstof ikke kan forventes at være forenelig med anden igangværende eller planlagt anvendelse af undergrunden eller med en hensigtsmæssig udnyttelse af undergrunden i øvrigt.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om betaling for ansøgninger om meddelelse af tilladelser som nævnt i stk. 1.

§ 6. Tilladelser efter § 5 meddeles, efter at sagen har været forelagt et af Folketinget nedsat udvalg.

Stk. 2. I et omfang, som klima- og energiministeren eller det pågældende udvalgs formand bestemmer, er udvalgets medlemmer og andre, der måtte være til stede under udvalgets forhandlinger, forpligtede til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget i medfør af den i stk. 1 nævnte forelæggelse.

Stk. 3. Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en tilladelse som nævnt i stk. 1, underretter udvalget ministeren om begrundelsen herfor, såfremt ministeren anmoder herom.

§ 7. Tilladelse efter § 5 meddeles for et tidsrum, der fastsættes under hensyn til arten af det eller de råstoffer, der er omfattet af tilladelsen. Tidsrummet kan ikke overstige 50 år.

§ 8. Det kan i en tilladelse efter § 5 fastsættes, at staten eller et af staten ejet selskab på nærmere angivne vilkår skal have ret til at indtræde i den af tilladelsen omfattede virksomhed.

Stk. 2. Såfremt staten eller et af staten ejet selskab deltager i virksomhed i henhold til en tilladelse efter § 5 til efterforskning og indvinding af kulbrinter, meddelt efter den 1. juli 1995, må staten eller det af staten ejede selskab ved udøvelsen af stemmeret alene varetage de hensyn, som tilgodeses efter denne lov, ligesom den måde, hvorpå stemmeretten udøves, ikke må være til hinder for, at rettighedshaverens virksomhed baseres på forretningsmæssige principper. Staten eller et af staten ejet selskab må ikke modtage underretning om eller udøve nogen stemmeret ved afgørelser om rettighedshaverens valg af leverandører. Staten eller et af staten ejet selskab må ikke sammen med en eller flere andre danske offentlige deltagere i virksomheden udøve flertalsstemmeret ved andre afgørelser.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan det som vilkår for en tilladelse fastsættes, at afgørelser, som rettighedshaveren måtte træffe, og som ikke vil være i overensstemmelse med de vilkår, der måtte være fastsat i tilladelsen med henblik på varetagelse af ressourcemæssige hensyn eller statens økonomiske interesser, ikke er bindende for udøveren af statsdeltagelsen, såfremt denne inden for en nærmere fastsat frist meddeler de øvrige indehavere af tilladelsen, at man modsætter sig afgørelsen. Adgangen til at modsætte sig en afgørelse skal i givet fald udøves ikke-diskriminerende, særligt for så vidt angår investeringsafgørelser og rettighedshaverens valg af leverandører.

Stk. 4. Såfremt statsdeltagelsen udøves af et af staten ejet selskab, som tillige indehaver tilladelser, som nævnt i stk. 2, eller andele heri erhvervet på andet grundlag, skal selskabet føre særskilte regnskaber over virksomheden i henhold til hver af disse kategorier af andele og sikre, at der ikke gives oplysninger fra den del af selskabet, som udøver statsdeltagelsen, til den del af selskabet, som har erhvervet andele af tilladelser på andet grundlag. Såfremt den del af selskabet, som udøver statsdeltagelsen, imidlertid antager den del af selskabet, som har erhvervet andele af tilladelser på andet grundlag, som rådgiver, kan førstnævnte stille de oplysninger til rådighed for sidstnævnte, som er nødvendige for, at rådgivningsarbejdet kan udføres. De øvrige medindehavere af tilladelser, som oplysningerne vedrører, skal på forhånd oplyses om, hvilke oplysninger der vil blive givet på denne måde og have tilstrækkelig tid til at kunne rejse indvendinger.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan i vilkårene for tilladelser eller i særskilte aftaler mellem klima- og energiministeren og udøveren af statsdeltagelsen fastsætte nærmere regler vedrørende de i stk. 2 og 4 omhandlede forhold.

§ 9. Det fastsættes i en tilladelse efter § 5, hvilket vederlag rettighedshaveren skal betale til staten. Det kan herunder fastsættes, at der skal betales en løbende afgift beregnet på grundlag af størrelsen af området, der omfattes af tilladelsen (arealafgift) og en afgift beregnet på grundlag af mængden af indvundne råstoffer (produktionsafgift), ligesom der kan fastsættes vilkår om betaling af en andel til staten af det økonomiske udbytte af den af tilladelsen omfattede virksomhed.

§ 10. Efterforskning og indvinding skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde og således, at spild af råstoffer undgås.

Stk. 2. Forinden indvinding og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, skal en plan for indvindingsvirksomheden, herunder produktionens tilrettelæggelse samt anlæg og eventuelle rørledninger hertil (indvindingsforanstaltninger m.m.), godkendes af klima- og energiministeren.

Stk. 3. Væsentlige ændringer og tilføjelser til en godkendt plan for indvindingsvirksomheden skal godkendes af klima- og energiministeren, inden disse iværksættes.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte vilkår ved godkendelser efter stk. 2 og 3.

§ 11. Såfremt en forekomst strækker sig over flere rettighedshaveres område, skal rettighedshaverne samordne efterforskning og eventuel indvinding. Aftaler herom skal godkendes af klima- og energiministeren. Opnås der ikke i rimelig tid enighed om en samordning, kan klima- og energiministeren påbyde denne og fastsætte vilkår herfor.

Stk. 2. Strækker en forekomst sig ind på et andet lands højhedsområde, kan klima- og energiministeren, såfremt aftale om en samordning af efterforskning og indvinding indgås med vedkommende land, påbyde, at rettighedshaveren til den danske del af forekomsten deltager i en sådan samordning, og fastsætte vilkår herfor. Rettighedshaverens aftaler om samordning skal godkendes af klima- og energiministeren.

Stk. 3. Klima- og energiministeren bemyndiges til efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg at indgå aftale med vedkommende lands myndigheder om samordning af efterforskning og indvinding af de i stk. 2 nævnte forekomster samt at meddele de i den forbindelse nødvendige undtagelser fra regler efter denne lov og efter lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov).

Kapitel 4

Særlige bestemmelser om efterforskning og indvinding af kulbrinter

§ 12. Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddeles efter klima- og energiministerens bestemmelse på en af de i litra a-d nævnte måder:

a) Efter offentlig indkaldelse af ansøgninger. Meddelelse om indkaldelse af ansøgninger offentliggøres i Statstidende og i Den Europæiske Unions Tidende mindst 90 dage før ansøgningsfristens udløb.

b) Såfremt en ansøgning om meddelelse af tilladelse til et område er indgivet uden forudgående indkaldelse i henhold til litra a, og klima- og energiministeren finder, at ansøgningen bør behandles, offentliggør ministeren en meddelelse om ansøgningen i Statstidende og i Den Europæiske Unions Tidende. Andre interesserede skal have en frist på mindst 90 dage efter offentliggørelsen til at indsende deres ansøgning. Det skal af de i litra a og b, 1. og 2. pkt., nævnte meddelelser som minimum fremgå, at der kan ansøges om eneret til efterforskning og indvinding af kulbrinter, hvilke områder der kan ansøges om eller er ansøgt om, hvornår tilladelserne forventes meddelt, samt hvor oplysninger om vilkår m.v. kan indhentes. Ændringer af vilkår m.v. meddeles alle berørte parter.

c) Når anvendelsen af de i litra a eller b omhandlede procedurer ikke skønnes at være hensigtsmæssig, kan klima- og energiministeren meddele tilladelser inden for nærmere angivne områder og eventuelt inden for nærmere angivne tidsrum uden at indlede de i litra a og b nævnte procedurer. Iværksættelse af en sådan procedure sker ved særskilt bekendtgørelse. Bekendtgørelsen kan først træde i kraft, når en meddelelse om iværksættelse af proceduren er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, hvori det som minimum oplyses, hvilke områder, der kan indgives ansøgning om, og hvor der kan indhentes nærmere oplysninger om vilkårene. Ændringer i bekendtgørelsen meddeles på samme måde.

d) Når geologiske eller produktionsmæssige hensyn taler herfor, kan klima- og energiministeren meddele tilladelser til et område til indehavere af tilladelser til et tilstødende område uden at anvende procedurerne i litra a-c. Indehaverne af tilladelser i alle øvrige tilstødende områder skal i sådanne tilfælde have mulighed for at indgive ansøgninger og have tilstrækkelig tid hertil samt have adgang til oplysninger om de vilkår m.v., der gælder for sådanne tilladelser.

Stk. 2. Før indkaldelse af ansøgninger finder sted i henhold til stk. 1, litra a eller b, eller bekendtgørelse i henhold til litra c udstedes, forelægger klima- og energiministeren for et af Folketinget nedsat udvalg en redegørelse for, hvilke områder eller blokke, der agtes udbudt og de generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt. Udvalgets medlemmer og andre, der måtte være til stede under udvalgets forhandlinger vedrørende sådanne redegørelser, er forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget med hensyn til de vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter proceduren i stk. 1, litra a, indtil det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan undlade at meddele tilladelse på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet i forbindelse med anvendelse af de i stk. 1, litra a og b omhandlede procedurer.

Stk. 4. De vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter proceduren i stk. 1, litra a, må ikke offentliggøres før det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.

§ 12 a. De i § 12, stk. 1, nævnte tilladelser meddeles på grundlag af udvælgelseskriterier vedrørende:

a) ansøgerens sagkundskab og økonomiske baggrund og

b) de efterforskningsarbejder, som ansøgerne har til hensigt at udføre, eller måden, hvorpå ansøgerne har til hensigt at foretage indvinding i det pågældende område.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan herudover bestemme, at størrelsen af det beløb, ansøgerne tilbyder at betale ved udstedelsen af tilladelsen, skal indgå i udvælgelseskriterierne.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte andre relevante, objektive og ikke-diskriminerende udvælgelseskriterier med henblik på at foretage det endelige valg mellem ansøgere, som vurderes at stå lige efter en bedømmelse af de under stk. 1, litra a og b, og eventuelt stk. 2, omhandlede udvælgelseskriterier.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan, ud over de i stk. 1-3 omhandlede kriterier, ved bedømmelsen af ansøgere lægge vægt på en eventuel manglende effektivitet eller manglende opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med tidligere tilladelser.

Stk. 5. Såfremt klima- og energiministeren fastsætter, at det i en procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at sammensætning af grupper af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser, som nævnt i stk. 1, foretages af ministeren, skal sammensætningen ske på grundlag af et eller flere af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.

Stk. 6. Såfremt klima- og energiministeren fastsætter, at det i en procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at udpegning af operatør for en gruppe af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser, foretages af ministeren, skal udpegning ske på grundlag af sagkundskab og eventuelt andre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.

Stk. 7. De i stk. 1-6 nævnte kriterier offentliggøres sammen med de i § 12, stk. 1, litra a-c, nævnte indkaldelser af ansøgninger. Enhver ændring af disse kriterier offentliggøres på tilsvarende måde.

§ 13. For kulbrinter meddeles tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding for et tidsrum af indtil 6 år, der, såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan dog kun undtagelsesvis overstige 10 år.

Stk. 2. Når de i en tilladelse efter stk. 1 fastsatte vilkår herfor er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen med henblik på indvinding. Klima- og energiministeren kan i særlige tilfælde forlænge tilladelsen, selv om vilkårene herfor ikke er opfyldt. Tilladelsen kan dog kun forlænges for de dele af området, der omfatter kommercielt indvindelige forekomster, som agtes indvundet, og højst for et tidsrum af 30 år. Hvis der er stor usikkerhed om den arealmæssige udstrækning af produktionsmuligheder fra en eller flere af de forekomster, som findes i et område, som er omfattet af tilladelsen, der bliver forlænget med henblik på indvinding, kan klima- og energiministeren ved forlængelsen beslutte, at afgrænsningen af forekomsten er midlertidig. Klima- og energiministeren kan som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden en nærmere fastsat frist skal indsendes ansøgning om godkendelse i henhold til § 10.

Stk. 3. Når ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn gør det påkrævet, kan klima- og energiministeren pålægge en rettighedshaver efter denne lov inden en nærmere fastsat frist at indsende en fyldestgørende plan for indvindingsforanstaltninger m.m. efter § 10 for en forekomst, der må anses for kommercielt indvindelig. klima- og energiministeren kan efter godkendelse af planen pålægge rettighedshaveren at iværksætte indvinding. Samtidig forlænges tilladelsen med henblik på indvinding for den del af området, der omfatter forekomsten, dog højst i 30 år.

Stk. 4. Det tidsrum for indvinding, der er fastsat i medfør af stk. 2 og 3 eller i den pågældende tilladelse, kan forlænges, når særlige omstændigheder taler herfor. Såfremt det samlede tidsrum for tilladelsen dermed vil overstige 50 år, finder reglerne i § 6 tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan, såfremt særlige forhold gør det påkrævet, meddele tilladelser for tidsrum, der er længere end de i stk. 1-3 nævnte.

§ 14. Ved godkendelse af indvindingsforanstaltninger m.m. efter § 10 fastsættes tidspunktet for indvindingens påbegyndelse således, at forekomsten på hensigtsmæssig måde vil kunne bidrage til Danmarks energiforsyning og sikre udnyttelsen af eksisterende eller planlagte behandlings- og transportsystemer.

§ 15. En godkendelse efter § 10 af indvinding af kulbrinter skal betinges af, at klima- og energiministeren for perioder af mindst 6 måneders varighed fastsætter den mængde, der må indvindes. Medmindre der er fremkommet nye oplysninger om forekomsten, skal ministeren lægge den i medfør af § 10 godkendte indvindingsplan til grund ved fastlæggelsen af mængden.

Stk. 2. Såfremt hensynet til en forsvarlig og hensigtsmæssig indvinding taler herfor eller tungtvejende samfundsmæssige hensyn nødvendiggør dette, kan klima- og energiministeren foretage ændringer af godkendte indvindingsplaner og regulere indvindingen.

§ 16. Klima- og energiministeren kan efter forhandling med rettighedshaverne give påbud om, at anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov kan bruges af andre rettighedshavere, hvis ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn tilsiger det. Det er en betingelse, at de eksisterende og planlagte brugeres planlagte anvendelse ikke hindres eller vanskeliggøres urimeligt herved.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan efter forhandling med rettighedshaverne give påbud om, at to eller flere kulbrinteforekomster skal udnyttes samordnet, hvis ressourcemæssige, økonomiske eller samfundsmæssige hensyn tilsiger det.

Stk. 3. Aftaler om andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov og om samordnet udnyttelse af to eller flere kulbrinteforekomster skal umiddelbart efter indgåelse indsendes til klima- og energiministeren.

Stk. 4. Hvis enighed om aftale vedrørende andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v. etableret i medfør af godkendelse eller tilladelse efter denne lov eller om samordnet udnyttelse af to eller flere kulbrinteforekomster ikke kan opnås inden rimelig tid, kan klima- og energiministeren fastsætte vilkår for dette, herunder om betaling. Klima- og energiministeren kan kræve, at parterne meddeler de oplysninger, som er nødvendige for fastsættelse af vilkår.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om andre rettighedshaveres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport af kulbrinter m.v., tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med dette, tilrettelæggelse af forhandlinger m.v. i forbindelse med andres brug af anlæg og om offentliggørelse af hovedpunkter i indgåede aftaler.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse på opstrømsrørledningsnet til naturgas.

§ 17. Etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved virksomhed, der er omfattet af denne lov, må kun finde sted med klima- og energiministerens tilladelse.

Stk. 2. En tilladelse kan meddeles på vilkår om linjeføring, dimensioner, ejerforhold, ret for andre til at benytte rørledningen, betaling herfor, afgift til staten m.v.

Stk. 3. Stk. 1 og stk. 2 finder ikke anvendelse på lokale rørledninger, der indgår i anlæg, som anvendes ved indvinding fra et enkelt felt.

§ 18. Klima- og energiministeren kan træffe afgørelse om, at produktionsafgift fastsat i henhold til § 9, jf. § 13, skal erlægges i form af indvundne kulbrinter. Afgørelsen har tidligst virkning 6 måneder efter, at meddelelse om afgørelsen er kommet frem til rettighedshaveren.

Kapitel 4 a

Særlige bestemmelser om efterforskning og indvinding af geotermisk energi

§ 18 a. Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af geotermisk energi meddeles efter offentlig indkaldelse af ansøgninger.

Stk. 2. Før indkaldelse af ansøgninger efter stk. 1 finder sted, forelægger klima- og energiministeren en redegørelse for, hvilke områder der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt, for et af Folketinget nedsat udvalg. Udvalgets medlemmer og andre, der måtte være til stede under udvalgets forhandlinger vedrørende sådanne redegørelser, er forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget med hensyn til de vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt, indtil det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan undlade at meddele tilladelse på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet på baggrund af den offentlige indkaldelse efter stk. 1.

Stk. 4. De vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter offentlig indkaldelse, jf. stk. 1, må ikke offentliggøres før det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.

§ 18 b. Tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi meddeles på grundlag af udvælgelseskriterier vedrørende

a) ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund og

b) de efterforskningsarbejder, som ansøgerne tilbyder at udføre, eller måden, hvorpå ansøgerne har til hensigt at foretage indvinding i det pågældende område.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan herudover bestemme, at størrelsen af det beløb, ansøgerne tilbyder at betale ved udstedelsen af tilladelsen, skal indgå i udvælgelseskriterierne.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte andre relevante, objektive og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier med henblik på at foretage det endelige valg mellem ansøgere, som vurderes at stå lige efter en bedømmelse af udvælgelseskriterier efter stk. 1, litra a og b, og eventuelt stk. 2.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan ud over de i stk. 1-3 omhandlede kriterier ved bedømmelsen af ansøgere lægge vægt på en eventuel manglende effektivitet eller manglende opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med tidligere tilladelser.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte, at det i en procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at sammensætning af grupper af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser som nævnt i stk. 1, foretages af ministeren. Sammensætningen skal ske på grundlag af et eller flere af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.

Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte, at det i en procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at udpegning af operatør for en gruppe af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser, foretages af ministeren. Udpegning skal ske på grundlag af sagkundskab og eventuelt andre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.

Stk. 7. Kriterierne efter stk. 1-6 offentliggøres sammen med indkaldelse af ansøgninger efter § 18 a, stk. 1. Enhver ændring af disse kriterier offentliggøres på tilsvarende måde.

§ 18 c. Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af geotermisk energi meddeles for et tidsrum af indtil 6 år.

Stk. 2. Når vilkårene i en tilladelse efter stk. 1 er opfyldt, har rettighedshaveren ret til forlængelse af tilladelsen med henblik på indvinding. Klima- og energiministeren kan i særlige tilfælde forlænge tilladelsen, selv om vilkårene herfor ikke er opfyldt. Tilladelsen kan dog kun forlænges for de dele af området, hvorfra der agtes indvundet geotermisk energi, og højst for et tidsrum af 30 år. Klima- og energiministeren kan som vilkår for forlængelsen bestemme, at der inden for en nærmere fastsat frist skal indsendes ansøgning om godkendelse af en plan for indvindingsvirksomheden i henhold til § 10.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan, såfremt særlige forhold gør det påkrævet, meddele tilladelser for tidsrum, der er længere end nævnt i stk. 1 og 2.

§ 18 d. Ved godkendelse af planer for indvindingsforanstaltninger m.m. efter § 10 fastsættes tidspunktet for indvindingens påbegyndelse.

Kapitel 5

Køberet for staten til flydende kulbrinter

§ 19. Klima- og energiministeren kan træffe afgørelse om, at staten eller et af staten ejet selskab skal have ret til at købe indtil halvdelen af en rettighedshavers løbende produktion af flydende kulbrinter. Afgørelsen har tidligst virkning 6 måneder efter, at meddelelse om afgørelsen er kommet frem til sælger. Kulbrinterne skal leveres til en rimelig markedspris på det sted og tidspunkt, hvor levering sker, og i øvrigt på sædvanlige leveringsvilkår.

Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 kan ikke træffes for produktion, der finder sted i henhold til tilladelser, der er meddelt efter 1. januar 1995.

§ 20. Er der ikke senest 3 måneder efter, at meddelelse i henhold til § 19 er kommet frem til sælger, opnået enighed mellem køber og sælger om prisen eller beregningsgrundlaget for denne, kan enhver af parterne indbringe sagen for olienævnet.

Stk. 2. Parterne har ret til at forlange forhandling om ændring af prisen eller beregningsgrundlaget for denne hver 6. måned. Er der ikke senest 1 måned efter fremsættelsen af kravet opnået enighed mellem køber og sælger om prisændringen, kan enhver af parterne indbringe sagen for olienævnet.

Stk. 3. I tilfælde af uenighed mellem køber og sælger om de øvrige leveringsvilkår, herunder tid og sted for levering, kan enhver af parterne indbringe sagen for olienævnet.

§ 21. Olienævnet, der nedsættes af klima- og energiministeren, består af en formand og to andre medlemmer. Formanden udnævnes efter indstilling fra præsidenten for højesteret. De to andre medlemmer skal have særligt kendskab til oliehandel. Medlemmerne og stedfortrædere for disse udnævnes for 4 år.

Stk. 2. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Klima- og energiministeren fastsætter de nærmere regler for nævnets virksomhed.

§ 22. Afgørelse om køb truffet i medfør af § 19 indskrænker ikke statens ret i medfør af anden lovgivning til at træffe bestemmelse om salg og levering af flydende kulbrinter.

Kapitel 6

Anden anvendelse

§ 23. Klima- og energiministeren kan for en nærmere bestemt del af undergrunden på nærmere fastsatte vilkår meddele tilladelse med eneret til efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding. Tilladelse til efterforskning kan meddeles for et tidsrum af indtil 6 år, der kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen, såfremt der foreligger særlige omstændigheder. Den samlede efterforskningsperiode kan dog kun undtagelsesvis overstige 10 år.

Stk. 2. Tilladelser efter stk. 1 meddeles særskilt for henholdsvis efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding.

Stk. 3. I en tilladelse til efterforskning kan der tillægges rettighedshaveren fortrinsret til anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding, forudsat at efterforskningen af den pågældende lokalitet er fuldført, at alle betingelser i efterforskningstilladelsen er opfyldt, og at ansøgningen om tilladelse til lagring eller andre formål end indvinding er indgivet i efterforskningstilladelsens gyldighedsperiode.

Stk. 4. I en tilladelse til efterforskning kan der fastsættes bestemmelser om, hvilke arbejdsforpligtelser rettighedshaveren skal opfylde.

Stk. 5. Tilladelser efter stk. 1 kan kun meddeles en ansøger, der skønnes at være finansielt solid og pålidelig og teknisk kompetent til at drive og kontrollere den virksomhed, som er omfattet af tilladelsen, og såfremt faglig og teknisk oplæring og uddannelse af operatøren og hele personalet er sikret.

Stk. 6. Rettighedshavere skal til enhver tid i tilladelsens varighed kunne dokumentere deres finansielle soliditet, og at de besidder eller råder over den fornødne tekniske kompetence til at drive og kontrollere virksomheden efter stk. 1.

Stk. 7. Er der indgået aftale mellem rettighedshaver og operatør om, at denne skal varetage operatørskabet af virksomheden efter stk. 1, skal det til enhver tid kunne dokumenteres, at der foreligger skriftlige aftaler herom. Operatøren skal kunne dokumentere den faglige og tekniske oplæring samt uddannelse af sit personale, jf. stk. 5.

Stk. 8. Tilladelser efter stk. 1 meddeles, efter at sagen har været forelagt et af Folketinget nedsat udvalg. § 6, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 9. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling af gebyr for behandling af ansøgninger om tilladelse efter stk. 1.

Stk. 10. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af undergrunden efter stk. 1.

§ 23 a. Det fastsættes i en tilladelse efter § 23, hvilket vederlag rettighedshaveren skal betale til staten.

§ 23 b. Tilladelser efter § 23 meddeles efter klima- og energiministerens bestemmelse på en af følgende måder:

1) Efter offentlig indkaldelse af ansøgninger.

2) Når anvendelse af proceduren efter nr. 1 ikke skønnes at være hensigtsmæssig, kan klima- og energiministeren meddele tilladelse inden for nærmere angivne områder og eventuelt inden for nærmere angivne tidsrum uden at indlede proceduren efter nr. 1. Iværksættelse af en sådan procedure sker ved særskilt bekendtgørelse. Bekendtgørelsen kan først træde i kraft, når en meddelelse om iværksættelse af proceduren er offentliggjort, hvori det som minimum oplyses, hvilke områder der kan indgives ansøgning om, og hvor der kan indhentes nærmere oplysning om vilkårene. Ændringer i bekendtgørelsen meddeles på samme måde.

3) Når geologiske eller lagringsmæssige hensyn taler for det, kan klima- og energiministeren meddele tilladelser til et område til indehavere af tilladelser til et tilstødende område uden at anvende procedurerne i nr. 1 og 2. Indehaverne af tilladelser i alle øvrige tilstødende områder skal i sådanne tilfælde have mulighed for at indgive ansøgninger og have tilstrækkelig tid hertil samt have adgang til oplysninger om de vilkår m.v., der gælder for sådanne tilladelser.

Stk. 2. Før indkaldelse af ansøgninger finder sted efter stk. 1, nr. 1, eller bekendtgørelse efter stk. 1, nr. 2, udstedes, forelægger klima- og energiministeren en redegørelse for, hvilke områder eller blokke der agtes udbudt, og de generelle vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt, for et af Folketinget nedsat udvalg. Udvalgets medlemmer og andre, der måtte være til stede under udvalgets forhandlinger vedrørende sådanne redegørelser, er forpligtet til at bevare tavshed om, hvad de erfarer i udvalget med hensyn til de vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter proceduren i stk. 1, nr. 1, indtil det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan undlade at meddele tilladelse på grundlag af de ansøgninger, der er indkommet i forbindelse med anvendelse af den i stk. 1, nr. 1, omhandlede procedure.

Stk. 4. De vilkår, hvorunder tilladelser agtes meddelt efter proceduren i stk. 1, nr. 1, må ikke offentliggøres før det tidspunkt, hvor der foretages offentlig indkaldelse af ansøgninger.

Stk. 5. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler om meddelelse af tilladelser efter § 23, herunder om, hvilke oplysninger der skal angives i ansøgninger om efterforsknings- og lagringstilladelser.

§ 23 c. De i § 23 b, stk. 1, nævnte tilladelser meddeles på grundlag af udvælgelseskriterier vedrørende

a) ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund og

b) de efterforskningsarbejder, som ansøgerne tilbyder at udføre, eller måden, hvorpå ansøgerne har til hensigt at foretage lagring eller anden anvendelse af undergrunden i det pågældende område.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan herudover bestemme, at størrelsen af det beløb, ansøgerne tilbyder at betale ved udstedelsen af tilladelsen, skal indgå i udvælgelseskriterierne.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte andre relevante, objektive og ikkediskriminerende udvælgelseskriterier med henblik på at foretage det endelige valg mellem ansøgere, som vurderes at stå lige efter en bedømmelse af udvælgelseskriterierne efter stk. 1, litra a og b, og eventuelt stk. 2.

Stk. 4. Ved bedømmelsen af ansøgere kan klima- og energiministeren ud over de i stk. 1-3 omhandlede kriterier lægge vægt på en eventuel manglende effektivitet eller manglende opfyldelse af forpligtelser i forbindelse med tidligere tilladelser.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte, at det i en procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at sammensætning af grupper af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser som nævnt i stk. 1, foretages af ministeren. Sammensætningen skal ske på grundlag af et eller flere af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.

Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte, at det i en procedure for meddelelse af tilladelser skal indgå, at udpegning af operatør for en gruppe af virksomheder, der i forening meddeles tilladelser, foretages af ministeren. Udpegning skal ske på grundlag af sagkundskab og eventuelt andre af de i stk. 1-4 omhandlede kriterier.

Stk. 7. Kriterierne efter stk. 1-6 offentliggøres sammen med indkaldelse af ansøgninger efter § 23 b, stk. 1. Enhver ændring af disse kriterier offentliggøres på tilsvarende måde.

§ 23 d. Efterforskning og lagring eller anden anvendelse af undergrunden skal finde sted på en forsvarlig og hensigtsmæssig måde.

Stk. 2. Inden lagring eller anden anvendelse af undergrunden og dertil sigtende foranstaltninger iværksættes, skal en plan for denne virksomhed, herunder driftens tilrettelæggelse og anlæggene hertil, samt en plan for udbedrende foranstaltninger i tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, som indebærer risiko for udsivning fra et lagringskompleks, godkendes af klima- og energiministeren.

Stk. 3. Rettighedshaveren til en tilladelse efter § 23 skal meddele planlagte ændringer i driften af virksomheden til klima- og energiministeren. Ministeren udsteder om nødvendigt en opdateret tilladelse.

Stk. 4. Væsentlige ændringer og tilføjelser til planen for virksomheden, jf. stk. 2, skal godkendes af klima- og energiministeren, inden disse iværksættes. Ministeren udsteder en ny eller opdateret tilladelse.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelser og tilladelser efter stk. 2-4.

Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om planer, jf. stk. 2, for lagring eller anden anvendelse af undergrunden.

Kapitel 6 a

Særlige bestemmelser om geologisk lagring og rørført transport af CO2 (kuldioxid)

§ 23 e. I dette kapitel forstås ved følgende:

1) Affald: Stoffer, der er defineret som affald i bekendtgørelse nr. 1632 af 21. december 2010 om affald.

2) CO2-lagringslokalitet: Et bestemt område med tilhørende volumen inden for en geologisk formation, der anvendes til geologisk lagring af CO2, og tilhørende anlæg på jordoverfladen og injektionsanlæg.

3) CO2-strøm: En strøm af stoffer hidrørende fra CO2- opsamlingsprocesser, som skal injiceres i en CO2-lagringslokalitet.

4) CO2-transportnet: Et net af rørledninger, herunder tilknyttede pumpestationer eller tilsvarende, til transport af CO2 til CO2-lagringslokaliteten.

5) Geologisk formation: En lithostratigrafisk underinddeling i distinkte bjergarter, som kan påvises og kortlægges.

6) Geologisk lagring af CO2: Injektion af CO2-strømme efterfulgt af lagring af CO2 i underjordiske formationer.

7) Hydraulisk enhed: Et hydraulisk forbundet porevolumen, hvor trykpåvirkning kan måles teknisk, og som er begrænset af flowbarrierer som f.eks. forkastninger, salthorste og lithologiske grænser eller af formationens udkiling eller blotning.

8) Lagringskompleks: CO2-lagringslokaliteten og de geologiske omgivelser, som kan have betydning for den overordnede integritet og sikkerhed ved lagringen, dvs. sekundære indeslutningsformationer.

9) Lukning af en CO2-lagringslokalitet: Endegyldig indstilling af CO2-injektion i CO2-lagringslokaliteten.

10) Udbedrende foranstaltninger: Enhver foranstaltning, der træffes for at udbedre væsentlige uregelmæssigheder eller lukke lækager med henblik på at forhindre eller standse frigivelse af CO2 fra lagringskomplekset.

11) Udsivning: Frigivelse af CO2 fra lagringskomplekset.

12) Væsentlig risiko: En kombination af sandsynlighed for, at en skade indtræffer, og et omfang af skade, som der ikke kan ses bort fra, uden at der sås tvivl om formålet med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009, for så vidt angår den pågældende CO2-lagringslokalitet.

13) Væsentlig uregelmæssighed: Enhver uregelmæssighed i CO2-injektions- eller lagringsoperationerne eller i selve CO2-lagringskompleksets tilstand, som indebærer risiko for udsivning eller risiko for miljøet eller menneskers sundhed.

§ 23 f. Undergrundens egnethed til geologisk lagring af CO2 afgøres på grundlag af en karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks og det omgivende område.

Stk. 2. En geologisk formation i undergrunden kan kun vælges som CO2-lagringslokalitet, hvis der under de påtænkte betingelser for anvendelse ikke er væsentlig risiko for udsivning og der ikke er væsentlig risiko for miljø og sundhed.

Stk. 3. I tilfælde af mere end en CO2-lagringslokalitet i den samme hydrauliske enhed skal de potentielle gensidige trykpåvirkninger være af en sådan karakter, at begge lokaliteter på samme tid kan opfylde kravene i denne lov og bestemmelser fastsat i medfør heraf.

Stk. 4. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler om kriterier for karakterisering og vurdering af, om en geologisk formation er egnet som CO2-lagringslokalitet.

§ 23 g. En CO2-strøm skal langt overvejende bestå af kuldioxid. Affald eller andre stoffer må ikke tilsættes med henblik på bortskaffelse af dette affald eller disse stoffer.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler om kriterier og procedurer for sammensætningen af CO2-strømme.

§ 23 h. Rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet skal oprette og føre et register over leverede og injicerede mængder CO2 samt karakteristika og sammensætning af CO2-strømmen. Ved injicering af CO2-strømme betragtes disse som lagret umiddelbart efter injektion.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler for indholdet af registeret.

§ 23 i. Rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet skal opstille et program for overvågning af injektionsanlæggene og lagringskomplekset, inden injektion af CO2 påbegyndes. Programmet skal beskrive rettighedshaverens tiltag for at sikre en hensigtsmæssig drift af lageret. Rettighedshaveren skal sikre overholdelsen af programmet for overvågning og sikre, at det kontrolleres på passende måde. Mindst en gang om året skal rettighedshaveren indsende en rapport til klima- og energiministeren med beskrivelse af programmet og kontrollen af dette. Rapporten skal godkendes af klima- og energiministeren.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1, herunder om, hvad programmet for overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres og indrapporteres.

§ 23 j. I tilfælde af udsivning eller væsentlige uregelmæssigheder, som indebærer risiko for udsivning fra et CO2-lagringskompleks, skal rettighedshaveren straks underrette klima- og energiministeren herom.

Stk. 2. Rettighedshaveren skal træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger for lagringskomplekset, herunder foranstaltninger vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed. De udbedrende foranstaltninger træffes som minimum på grundlag af en plan for udbedrende foranstaltninger, jf. § 23 d, stk. 2.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan til enhver tid anmode rettighedshaveren om at træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende beskyttelse af menneskers sundhed, herunder yderligere foranstaltninger end dem, der er fastlagt i en plan for udbedrende foranstaltninger, jf. § 23 d, stk. 2.

Stk. 4. Træffer rettighedshaveren ikke de nødvendige udbedrende foranstaltninger inden rimelig tid, kan klima- og energiministeren selv træffe de nødvendige udbedrende foranstaltninger og pålægge rettighedshaveren at betale omkostningerne forbundet hermed.

§ 23 k. Lukning af en CO2-lagringslokalitet kan kun ske efter klima- og energiministerens godkendelse.

Stk. 2. En CO2-lagringslokalitet lukkes,

1) hvis de relevante betingelser i CO2-lagringstilladelsen er opfyldt,

2) efter ansøgning fra rettighedshaveren, eller

3) hvis klima- og energiministeren træffer afgørelse herom i medfør af § 23 n, stk. 1, efter tilbagekaldelse af en CO2-lagringstilladelse.

Stk. 3. Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet er rettighedshaveren ansvarlig for at forsegle lagringslokaliteten og fjerne injektionsanlæggene.

Stk. 4. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler for, under hvilke betingelser en CO2-lagringslokalitet kan lukkes.

§ 23 l. Rettighedshaveren skal udarbejde og følge en efterbehandlingsplan for perioden efter lukning af CO2-lagringslokaliteten, indtil ansvarsoverdragelse efter § 23 o finder sted. Efterbehandlingsplanen skal godkendes af klima- og energiministeren.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for indholdet af efterbehandlingsplanen.

§ 23 m. Klima- og energiministeren revurderer og ajourfører om nødvendigt eller tilbagekalder i yderste konsekvens tilladelsen til lagring af CO2,

1) hvis der sker udsivning eller forekommer væsentlige uregelmæssigheder eller der er risiko herfor, eller

2) hvis det er nødvendigt på grundlag af de seneste videnskabelige resultater og teknologiske fremskridt.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler for revurdering, ajourføring og tilbagekaldelse af tilladelser til lagring af CO2.

§ 23 n. Hvis en tilladelse til lagring af CO2 tilbagekaldes i medfør af § 23 m eller § 30, stk. 1, meddeler klima- og energiministeren enten en ny tilladelse til lagring til en anden rettighedshaver eller lukker CO2-lagringslokaliteten.

Stk. 2. Indtil meddelelsen af en ny CO2-lagringstilladelse overtager klima- og energiministeren midlertidigt alle forpligtelser vedrørende CO2-lagringslokaliteten.

Stk. 3. Hvis klima- og energiministeren beslutter, at CO2-lagringslokaliteten skal lukkes, overtager klima- og energiministeren ansvaret for CO2-lagringslokaliteten.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan pålægge den tidligere rettighedshaver at betale omkostningerne forbundet med overtagelse af forpligtelserne vedrørende CO2-lagringslokaliteten efter stk. 2 og ansvaret for CO2-lagringslokaliteten efter stk. 3.

§ 23 o. Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet i medfør af § 23 k, stk. 2, nr. 1 og 2, overdrages alle juridiske forpligtelser vedrørende lagringslokaliteten til klima- og energiministeren på dennes initiativ eller efter anmodning fra rettighedshaveren, hvis alle de følgende betingelser er opfyldt:

1) Alle tilgængelige oplysninger peger i retning af, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet.

2) Et tidsrum på ikke mindre end 20 år efter tidspunktet for lukning af CO2-lagringslokaliteten er passeret, medmindre rettighedshaveren kan godtgøre, at kriteriet efter nr. 1 er opfyldt inden udløbet af den pågældende periode.

3) Betalingsforpligtelsen efter § 23 r er opfyldt.

4) CO2-lagringslokaliteten er forseglet, og injektionsanlæggene er fjernet.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for overdragelse af ansvar for CO2-lagringslokaliteter efter stk. 1 og om, hvilken dokumentation der skal foreligge, før ansvarsoverdragelse kan anses for at have fundet sted.

§ 23 p. Efter lukning af en CO2-lagringslokalitet i medfør af § 23 k, stk. 2, nr. 3, anses ansvarsoverdragelsen for at finde sted, hvis og når al tilgængelig dokumentation peger i retning af, at den lagrede CO2 vil forblive fuldstændigt og permanent indesluttet, og når CO2-lagringslokaliteten er forseglet og injektionsanlæggene fjernet.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for overdragelse af ansvar for CO2-lagringslokaliteter efter stk. 1 og om, hvilken dokumentation der skal foreligge, før ansvarsoverdragelse kan anses for at have fundet sted.

§ 23 q. En rettighedshaver til en CO2-lagringslokalitet skal stille gyldig og ikrafttrådt finansiel sikkerhed eller tilsvarende for de anslåede omkostninger af alle forpligtelser, som følger af tilladelsen til lagring af CO2. Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende skal jævnligt tilpasses for at tage hensyn til ændringer i den vurderede risiko for udsivning og de anslåede omkostninger af alle forpligtelser, som følger af tilladelsen til lagring af CO2. Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende skal være gyldig og trådt i kraft, inden injektion i en CO2-lagringslokalitet påbegyndes.

Stk. 2. Den finansielle sikkerhed eller tilsvarende, jf. stk. 1, skal fortsat være gyldig og i kraft

1) efter lukning af en CO2-lagringslokalitet i medfør af § 23 k, stk. 2, nr. 1 og 2, indtil ansvaret for lagringslokaliteten overdrages til klima- og energiministeren, jf. § 23 o, og

2) efter tilbagekaldelse af en tilladelse til lagring af CO2, jf. § 23 m eller § 30, stk. 1,

a) indtil meddelelsen af en ny tilladelse til lagring af CO2 til en anden rettighedshaver, eller

b) hvis lokaliteten er lukket i medfør af § 23 n, stk. 1, indtil ansvarsoverdragelse har fundet sted efter § 23 o, forudsat at betaling efter § 23 r har fundet sted.

Stk. 3. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler for etablering, tilpasning og opretholdelse af den finansielle sikkerhed eller tilsvarende samt beregning af dækningen af denne.

§ 23 r. Før ansvarsoverdragelse i henhold til § 23 o finder sted, skal rettighedshaveren betale et beløb til klima- og energiministeren, som dækker de forventede overvågningsomkostninger i en periode på 30 år. Der kan ikke pålægges andre omkostninger efter ansvarsoverdragelsen, jf. dog § 23 s.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af omkostninger som nævnt i stk. 1.

§ 23 s. Har rettighedshaveren til en CO2-lagringslokalitet forud for eller i forbindelse med ansvarsoverdragelsen givet mangelfulde data, fortiet relevante oplysninger, udvist uagtsomhed, begået svig eller udvist forsømmelse, pålægger klima- og energiministeren den tidligere rettighedshaver at betale de omkostninger, der er påløbet efter ansvarsoverdragelsen.

§ 23 t. Potentielle brugere har ret til at benytte CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter mod betaling, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Priser og betingelser for transport i CO2-transportnet og lagring i CO2-lagringslokaliteter efter stk. 1 fastsættes af henholdsvis CO2-transportnetselskabet og lagringsselskabet. Selskaberne skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.

Stk. 3. CO2-transportnet- og lagringsselskaber kan nægte adgang til CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter i henhold til stk. 1, hvis selskaberne ikke råder over den fornødne kapacitet eller tilslutning. Afslag skal være behørigt begrundet.

Stk. 4. CO2-transportnet- og lagringsselskaber, som nægter adgang på grund af manglende kapacitet eller manglende tilslutning, skal foretage de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er økonomisk forsvarligt eller en potentiel kunde er villig til at betale for dem, forudsat at dette ikke vil have negative konsekvenser for miljøet ved CO2-transport og geologisk lagring.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang til CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.

Stk. 6. Klima- og energiministeren fastsætter regler om bilæggelse af tvister vedrørende adgang til CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter.

§ 23 u. Etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved transport og lagring af CO2 må kun finde sted med klima- og energiministerens tilladelse.

Stk. 2. En tilladelse kan meddeles på vilkår, herunder om linjeføring, dimensioner, ejerforhold og betaling for benyttelse.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på lokale rørledninger, der indgår i anlæg, som anvendes til lagring af CO2.

§ 23 v. Klima- og energiministeren fastsætter regler om oprettelse og drift af et register over udstedte tilladelser til lagring af CO2 og lukkede CO2-lagringslokaliteter.

Kapitel 7

Videnskabelige undersøgelser

§ 24. Klima- og energiministeren meddeler tilladelse til videnskabelige undersøgelser af undergrunden som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 3.

Kapitel 8

Tilsyn m.v.

§ 25. Klima- og energiministeren fører tilsyn med, at denne lov og regler og vilkår udfærdiget i medfør af loven overholdes. Klima- og energiministeren kan meddele påbud om overholdelse af loven og forskrifter udstedt i medfør heraf.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om udøvelsen af tilsynet.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan pålægge rettighedshaveren at betale udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling i medfør af denne lov, herunder offentliggørelsen i medfør af § 28 a, stk. 1, og kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 26. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger, som er fornødne for klima- og energiministerens tilsyn med deres virksomhed omfattet af denne lov. Klima- og energiministeren kan til gennemførelse af tilsynet pålægge en rettighedshaver at indsende prøver, rådata, bearbejdningsresultater, fortolkninger og vurderinger samt tekniske og økonomiske oplysninger.

Stk. 2. Rettighedshavere skal meddele alle oplysninger om miljø- og naturbeskyttelsesforhold, som er fornødne for klima- og energiministerens tilsyn med deres virksomhed efter denne lov. Ministeren kan i forbindelse med tilsynet pålægge en rettighedshaver at meddele oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold vedrørende naturbeskyttelse.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan ikke pålægge en rettighedshaver at give oplysninger om sine aktuelle eller planlagte leverandører, medmindre dette sker med henblik på at varetage de formål, der er angivet i EF-traktatens artikel 30.

Stk. 4. Oplysninger, som tilsynet modtager i henhold til stk. 1, er undergivet tavshedspligt efter § 152, § 152 a, 1. pkt., og § 152 c i straffeloven.

§ 27. Tilsynsmyndighedens medarbejdere har, hvor der skønnes at være en nærliggende risiko for en uhensigtsmæssig anvendelse eller udnyttelse af undergrunden, uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til alle dele af virksomheden.

Stk. 2. Det kan i en tilladelse efter § 5 bestemmes, at en repræsentant for tilsynet skal kunne overvære møder i rettighedshaveres besluttende organer.

Kapitel 9

Andre bestemmelser

§ 28. Arbejder, der udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af denne lov, herunder boringer, nedsænkning af skakter og indsættelse af stoller, må kun iværksættes, såfremt klima- og energiministerens godkendelse af udstyr, program og udførelsesmåde er indhentet i hvert enkelt tilfælde.

§ 28 a. Tilladelser og godkendelser efter denne lov vedrørende projekter på havområdet, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig. Såfremt projektet i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer må antages at kunne påvirke udpegede internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, kan tilladelsen eller godkendelsen kun meddeles på baggrund af en vurdering af projektets virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne. Hvis klima- og energiministeren anser det for nødvendigt, skal vurderingen af virkningerne på lokaliteten indgå i det materiale, der gøres til genstand for høring af offentlighed, myndigheder og organisationer.

Stk. 2. I forbindelse med ansøgninger og vurderinger omfattet af stk. 1 skal ansøgeren meddele alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgningen eller vurderingen. Klima- og energiministeren kan til brug for behandlingen pålægge ansøgeren at indsende oplysninger om eller foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.

Stk. 3. Tilladelser eller godkendelser efter denne lov kan kun gives, såfremt

1) projektet ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller

2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Er der tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse eller godkendelse til et projekt omfattet af stk. 3, nr. 2, såfremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller

2) andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først meddeles efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Stk. 6. Når tilladelser eller godkendelser meddeles efter stk. 3, nr. 2, eller stk. 4, fastsætter klima- og energiministeren vilkår om passende nødvendige kompensationsforanstaltninger. Udgifter til kompensationsforanstaltninger dækkes af projektansøgeren. Ministeren underretter Europa-Kommisionen om, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

§ 28 b. Klima- og energiministeren træffer i forbindelse med projekter på havområdet passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).

§ 28 c. Klima- og energiministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af § 28 a, stk. 1, indhold og omfang af vurderinger efter § 28 a, stk. 1, ansøgning om og meddelelse af tilladelser og godkendelser for de omfattede projekter, hvilke mindsteoplysninger og undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser og af indvirkningen på internationale naturbeskyttelsesområder kan foretages, underretning og høring af den berørte offentlighed og de berørte myndigheder og organisationer vedrørende vurderinger efter § 28 a, stk. 1, vilkår, kompensationsforanstaltninger samt om påbud.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte, at der, forinden der træffes afgørelser i medfør af § 26, stk. 2, og §§ 28 a og 28 b, skal indhentes en udtalelse fra miljøministeren eller en styrelse, som miljøministeren har bemyndiget hertil, vedrørende miljø- eller naturbeskyttelsesforhold.

§ 29. En tilladelse kan hverken direkte eller indirekte overdrages til andre, medmindre klima- og energiministeren tillader overdragelsen og godkender vilkårene for denne.

Stk. 2. En tilladelse i henhold til denne lov er undtaget fra retsforfølgning.

§ 30. Klima- og energiministeren kan tilbagekalde en tilladelse efter denne lov

1) såfremt de i denne lov eller de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, vilkår eller påbud ikke overholdes,

2) såfremt der i en ansøgning om tilladelse er givet urigtige eller vildledende oplysninger,

3) såfremt rettighedshaveren tages under rekonstruktionsbehandling eller erklæres konkurs.

Stk. 2. Kan forholdet afhjælpes af rettighedshaveren, kan tilbagekaldelse i henhold til stk. 1, nr. 1, først ske efter, at klima- og energiministeren har givet påbud om inden en nærmere fastsat frist at afhjælpe forholdet, og påbudet ikke er efterkommet.

§ 31. Det kan i en tilladelse fastsættes, at tvist mellem klima- og energiministeren og rettighedshaveren om, hvorvidt de i en tilladelse fastsatte vilkår er opfyldt, skal indbringes for en voldgiftsret, hvis afgørelse er endelig.

§ 32. Det skal i en tilladelse fastsættes, i hvilket omfang rettighedshaverens forpligtelser består efter udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse af en tilladelse. Det kan endvidere bestemmes, at klima- og energiministeren, hvis en arbejdsforpligtelse eller andre forpligtelser ikke er opfyldt, kan kræve, at rettighedshaveren helt eller delvis indbetaler det beløb, som opfyldelsen af forpligtelserne ville have kostet.

§ 33. I tilladelser efter denne lov fastsættes der nærmere bestemmelser om, hvorledes der ved tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse skal forholdes med anlæg, der er etableret af rettighedshaveren, samt om hvorledes der skal forholdes med anlæg, der forinden har udtjent deres formål.

§ 34. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse og Energistyrelsen samler alle foreliggende oplysninger om Danmarks undergrund. Med henblik herpå skal prøver og andre oplysninger om undergrunden, der tilvejebringes under udøvelsen af virksomhed omfattet af denne lov, indsendes efter regler fastsat af klima- og energiministeren.

Stk. 2. Der kan i tilladelser efter denne lov fastsættes regler om fortrolighed med hensyn til de i stk. 1 nævnte indberetninger.

§ 34 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, formater m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

§ 35. En rettighedshaver skal erstatte skader, der forvoldes ved den i henhold til tilladelse udøvede virksomhed, selv om skaden er hændelig.

Stk. 2. Har skadelidte ved forsæt eller grov uagtsomhed medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.

§ 36. Klima- og energiministeren kan i det nødvendige omfang tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom med henblik på virksomhed efter denne lov.

Stk. 2. Ekspropriation i henhold til stk. 1 finder sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3. Ved kortvarige undersøgelser med henblik på gennemførelse af de af loven omfattede foranstaltninger kan klima- og energiministeren tillade, at disse gennemføres på fremmed ejendom, selv om det måtte medføre skade eller ulempe, mod fuld erstatning herfor. I mangel af enighed om erstatningens størrelse fastsættes den efter reglerne som nævnt i stk. 2.

§ 37. Klima- og energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen og andre statslige myndigheder til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt klima- og energiministeren.

§ 37 a. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima- og energiministeren efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Enhver med væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over afgørelser truffet i medfør af denne lov.

Stk. 3. Endvidere er lokale og landsdækkende foreninger eller organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 28 a og 28 b. Disse foreninger eller organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder de angivne krav.

Stk. 4. Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 5. En tilladelse i henhold til §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28, hvor tilladelsen tillige er omfattet af §§ 28 a og 28 b, må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Stk. 6. Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 5 har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 7. Afgørelser truffet af Energistyrelsen eller en anden statslig myndighed, som ministeren har henlagt sine beføjelser til, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.

§ 37 b. Ved afgørelser i henhold til § 37 a erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsraadet, af 1 medlem med særlig sagkundskab inden for efterforskning og indvinding af det pågældende råstof eller inden for den pågældende lagring eller anden anvendelse af undergrunden og 1 medlem med særlig sagkundskab inden for havmiljø. Medlemmerne udpeges af klima- og energiministeren.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets behandling af klager efter § 37 a og om betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

Kapitel 10

Straffe og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.

§ 38. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den

1) som udøver virksomhed som nævnt i § 1, stk. 2, og § 17 uden tilladelse fra klima- og energiministeren,

2) som overtræder § 26, stk. 1, eller undlader at indsende prøver og andre oplysninger efter § 34,

3) som tilsidesætter påbud meddelt i henhold til loven eller forskrifter fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 39. Afgifter og gebyrer i henhold til denne lov er tillagt udpantningsret.

§ 40. Loven træder i kraft den 1. juli 1981.

Stk. 2. Bevillinger og tilladelser, der er meddelt efter lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund, med tilhørende overenskomster og aftaler opretholdes med de ændringer, der følger af denne lov. Bestemmelserne i §§ 19-22 finder dog ikke anvendelse på disse bevillinger m.v. § 13 i eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund ændres ikke ved § 29. For oplysninger, der indsendes i henhold til § 34, stk. 1, finder de i bevillingerne m.v. fastsatte regler om fortrolighed fortsat anvendelse. Klima- og energiministerens afgørelser om fastsættelse af indvindingstidspunkter efter § 14, jf. § 10, og om ændring af godkendte indvindingsplaner og regulering af indvinding efter § 15, stk. 2, kan for så vidt angår virksomhed, der udøves i henhold til eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund med tilhørende protokoller og aftaler, af bevillingshaverne indbringes for det voldgiftsnævn, der er omhandlet i § 14, stk. 2, i bevillingen, jf. bekendtgørelse nr. 372 af 7. november 1963, med senere aftalte ændringer.

§ 41. Lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund ophæves.

§ 42. Bevillinger og tilladelser m.v., der er meddelt efter lov nr. 181 af 8. maj 1950 om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund, kan tilbagekaldes efter reglerne i § 30, såfremt de i bevillingen eller tilladelsen med tilhørende overenskomster og aftaler fastsatte bestemmelser eller i medfør heraf fastsatte vilkår eller påbud ikke overholdes.

§ 43. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.


Lov nr. 310 af 17. maj 1995 om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund,2) der vedrører § 5, stk. 4, § 6, stk. 3, § 8, stk. 2-5, §§ 9, 12 og 12 a, § 13, stk. 1, § 19, stk. 2, § 26, stk. 2 og 3, og §§ 28 a og 33 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 1995, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 12 og 12 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5 og 6, gælder ikke for nye tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i henhold til § 5, som meddeles inden den 31. december 2012 for de områder, hvortil eneretten bortfalder den 8. juli 2012 ved udløbet af eneretsbevillingen af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter m.v. i Danmarks undergrund. Sådanne tilladelser skal meddeles på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende principper.


Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove,3) hvis § 6 vedrører undergrundslovens §§ 37 a og 37 b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Lovens regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første instans efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger som ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for afslag, der meddeles efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3 og 4. (Udeladt)


Lov nr. 74 af 12. februar 2002 om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat og lov om visse havanlæg,4) hvis § 1 vedrører undergrundslovens § 6, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, § 12, stk. 2, overskriften til kapitel 8, § 25, stk. 3, og § 38, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 15. marts 2002.


Lov nr. 1230 af 27. december 2003 om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund,5) der vedrører § 13, stk. 4 og 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.


Lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter,6) hvis § 12 vedrører undergrundslovens § 27, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 24. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.


Lov nr. 548 af 6. juni 2007 om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om elforsyning, lov om kystbeskyttelse, lov om havne og forskellige andre love,7) hvis § 1 vedrører undergrundslovens fodnote, § 2 a, § 11, stk. 3, § 26, stk. 2-4, §§ 28 a-28 c og § 37 a, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. (Udeladt)


Lov nr. 1400 af 27. december 2008 om ændring af forskellige love på Klima- og Energiministeriets område,8) hvis § 2 vedrører undergrundslovens § 34 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2009.


Lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love, hvis § 51 vedrører undergrundslovens § 30, stk. 1, nr. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 55

Stk. 1. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.9)

Stk. 2-10. (Udeladt)


Lov nr. 541 af 30. maj 2011 om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund,10) der vedrører § 1, stk. 3, § 2 a, § 5, stk. 4, § 10, § 12 a, stk. 3, § 13, stk. 2, § 16, §§ 18 a-18 d, §§ 23-23 v, §§ 28 a, 28 b, 37 a og 37 b indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2011.

Stk. 2. (Udeladt)

Energistyrelsen, den 13. september 2011

Ib Larsen

/ Jens Skov-Spilling

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994, (EF-Tidende 1994 nr. L 164, side 3), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992, (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1), dele af Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985, (EF-Tidende 1985 nr. L 175, side 40), som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003, (EU-Tidende 2003 nr. L 156, side 17), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008, (EU-Tidende 2008 nr. L 328, side 28), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009, (EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 114) og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009, (EU-Tidende 2010 nr. L 20, side 7)

2) Lovændringen indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betingelserne for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter (koncessionsdirektivet) og dele af Rådets direktiv om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet).

3) Lovændringen gennemfører konvention af den 25. juni 1999 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen).

4) Lovændringen bemyndiger klima- og energiministeren til at indgå aftale med et andet land om samordning af efterforskning af og produktion fra kulbrinteforekomster, der strækker sig ind på det pågældende lands højhedsområde (grænseoverskridende felter). Endvidere moderniserer og præciserer lovændringen reglerne for refusion af udgifterne ved myndighedernes sagsbehandling efter loven.

5) Lovændringen, der trådte i kraft den 31. december 2003, implementerer aftale af den 29. september 2003 mellem økonomi- og erhvervsministeren og A.P. Møller – Mærsk A/S om efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund. Ændringen muliggør tilladelser til efterforskning og indvinding, der allerede fra udstedelsen har en længere varighed end efter de hidtidige regler, dog højst 50 år. Endvidere skabes der mulighed for, at allerede meddelte tilladelser kan forlænges ud over 50 år.

6) Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (tvangsindgrebsloven) medfører, at der skal skønnes at være en nærliggende risiko for en uhensigtsmæssig udnyttelse af undergrunden, før tilsynet har adgang til virksomheden uden retskendelse.

7) Lovændringen, der trådte i kraft den 8. juni 2007, gennemfører dele af Rådets direktiv om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og dele af Rådets direktiv om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).

8) Lovændringen bemyndiger klima- og energiministeren til at fastsætte regler om undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v.

9) § 51 i lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love er sat i kraft den 1. april, jf. bekendtgørelse nr. 208 af 15. marts 2011 om ikrafttræden af lov om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.)

10) Lovændringen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk lagring af CO2 (kuldioxid). Lovændringen skaber desuden mulighed for, at ministeren kan afslå at behandle en ansøgning om efterforskning om indvinding af et eller flere råstoffer, hvis en sådan virksomhed ikke kan forventes at være forenelig med anden igangværende eller planlagt anvendelse af undergrunden eller med en hensigtsmæssig udnyttelse af undergrunden i øvrigt. Samtidig foreslås etableret en række bestemmelser for meddelelse af tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi. Derudover revideres den bestemmelse, som bemyndiger ministeren til at påbyde samordnet indvinding og udnyttelse af anlæg til behandling og transport af olie og gas.