Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 164 af 13. februar 2009 om undervisningsplan for køreuddannelsen til kategori B (almindelig bil) foretages følgende ændringer:

1. I bilag 6 affattes overskriften til »afsnit 4« således:

»4. Trafikantadfærd«.

2. Bilag 6, afsnit 4.4 »Lovbestemmelser om køreevne og helbred« affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

3. Bilag 10, afsnit 8 »Særlige risikoforhold i trafikken« affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2012.

Rigspolitiet, den 28. november 2011

Jens Henrik Højbjerg

/ Hans-Viggo Jensen


Bilag 1

»4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred

Hovedmål

Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser og forhold om indtagelse af alkohol, medicin, opstemmende eller bedøvende midler, narkotiske stoffer samt om træthed, sygdom og lignende.

Delmål

4.4.1 Alkohol

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Opfattelses- og reaktionsevne svækkes af selv små mængder alkohol (øl, vin eller spiritus), og selv ved lave promiller kan man have svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller overraskende situationer.

2) Hvis man kører i bil til et sted, hvor der serveres alkohol, bør man på forhånd beslutte, om man vil køre derfra. Hvis man vil køre derfra, bør man undgå at drikke alkohol eller drikke meget lidt.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

3) Hvis alkoholkoncentrationen i blodet er over 0,50 promille eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft, straffes man for spirituskørsel.

4) Hvis man ikke kan køre sikkert, kan man straffes for spirituskørsel, selv om promillen er lavere.

5) Er promillen over 0,50 og højst 2,00 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 1,00 mg pr. liter luft), straffes man første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes man fængselsstraf.

6) Er promillen over 0,50 og højst 1,20 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 0,60 mg pr. liter luft), frakendes man første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes man normalt førerretten ubetinget. Førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til enten kategori A eller kategori B, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år), vil få et kørselsforbud.

7) Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde.

8) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har drukket så meget spiritus, at den pågældende ikke er i stand til at føre bilen på betryggende måde.

9) Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøver af en bilist.

4.4.2 Narkotika

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

1) Indtager man bevidsthedspåvirkende stoffer (narkotika og visse typer medicin), påvirker det evnen til at køre bil og forøger risikoen for trafikulykker.

2) Hvis man indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen på personen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser:

3) Det er ulovligt at køre bil eller blot forsøge det, hvis man har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er farlige for færdselssikkerheden.

4) Ved indtagelse af bevidsthedspåvirkende medicin i strid med lægens ordination kan man omfattes af reglerne om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet.

5) Ved påvisning af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet straffes man første gang med bøde og ubetinget frakendelse af førerretten (svarende til straffen for at køre med en alkoholpromille på 1,21).

6) Sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde.

7) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer.

8) Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren afgiver spyt- eller svedprøver eller lader sine øjne undersøge.

4.4.3 Sygdom, medicin, træthed og lignende

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold:

1) Man må ikke køre bil eller forsøge på det, hvis man ikke kan gøre det på fuldt betryggende måde, fordi man er syg, træt eller har fået medicin eller er påvirket af opstemmende eller bedøvende midler.

2) Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis man er syg eller har indtaget nerve- eller sovemedicin, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod allergi, køre- og søsyge eller lignende.

3) Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man samtidig indtager alkohol.

4) Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er oftest mærket med rød trekant, men man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen.

5) Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både legemlig og psykisk træthed (fx stress), og man skal derfor alvorligt overveje at lade bilen stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag med særligt anstrengende arbejde. Tilsvarende gælder, såfremt man er påvirket af en sindsbevægelse (fx traumatiske oplevelser).

6) Mange bilister er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af, hvile eller sove.

7) Hvis en læge ved en undersøgelse, som politiet har anmodet om, vurderer, at man ikke er i stand til at køre på fuldt betryggende måde, afhænger straffen af påvirkningsgraden (let, middel, svær eller beruset). Man straffes på samme måde som ved spirituskørsel.

8) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der på grund af sygdom, træthed eller indtagelse af medicin eller lignende ikke er i stand til at føre bilen på fuldt betryggende måde.«


Bilag 2

»8. Særlige risikoforhold i trafikken

Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle særlige risikoforhold vedrørende bilkørsel, at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen formåen og til at udvikle en færdselssikker holdning og adfærd.

Undervisningen har endvidere til formål at give eleven en sådan forståelse af de særlige risikoforhold ved hastighed, alkohol, bevidsthedspåvirkende stoffer og manglende brug af sikkerhedssele, at det hjælper eleven til at lære at forudse mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem.

8.1 Særlige risikoforhold

Hovedmål

Eleven skal lære, at hastighed, alkohol, narkotika, trafikfarlig medicin og manglende brug af sikkerhedssele er væsentlige risikofaktorer. Eleven skal have forståelse for den risikoforøgelse, der indtræder, når flere af disse faktorer optræder samtidigt.

Eleven skal opnå tilstrækkelig indsigt og handlemuligheder til at undgå at bringe sig selv og andre i kritiske situationer pga. hastighed, alkohol, narkotika, trafikfarlig medicin og manglende brug af sikkerhedsseler.

Eleven skal opnå indsigt i de sociale relationer og psykologiske faktorer, i form af normer og gruppepres, som medvirker til at skabe kritiske situationer. Ulykker kan undgås ved at fokusere på de sociale og psykologiske faktorer, som påvirker unges risiko.

Delmål

8.1.1 Alkohol som ulykkes- og skadesfaktor

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Alkohol er skyld i ca. hver 4. trafikdræbte og hver 6. kvæstede.

2) Kørsel med alkohol i blodet forøger risikoen for ulykker væsentligt, især for unge bilister.

3) 18-24-årige bilister med en promille på 0,8-1,2 har en ulykkesrisiko, der er 20-30 gange større end hos 35-44-årige med samme promille.

4) Promillens størrelse har indflydelse på mennesket således:

a) Ved en promille på 0,2 forringes øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke.

b) Ved en promille på 0,5 forringes evnen til at opfatte situationer og samtidig udføre præcise bevægelser. Herudover indsnævres synsfeltet.

c) Ved en promille på 0,8 nedsættes koordinationsevnen, og der opstår øget reaktionstid.

d) Ved en promille på 1,0 svækkes opmærksomheden og koncentrationsevnen, og der opstår begyndende træthedssymptomer samt nedsat balance- og bevægelsesevne.

e) Ved en promille på 1,5 opstår udtalt forringet bevægelsesevne og talebesvær.

f) Ved en promille på 2,0 er der udtalte forgiftningssymptomer, og selvkontrollen er helt væk.

g) Ved promiller over 3,0 er der risiko for bevidstløshed og livsfare.

5) Promillen vil være stigende 30-90 minutter efter, at man har drukket den sidste genstand.

6) Forbrændingen går først rigtig i gang cirka tre kvarter efter, at man er startet med at drikke alkohol.

7) Kroppens evne til at nedbryde alkohol er meget individuel. Forbrændingen afhænger først og fremmest af personens vægt og køn, men også bl.a. af mavesækkens indhold, leverens forbrændingsevne, muskelmasse, osv. Som grundregel er en person på 60 kilo 1½ - 2 timer om at forbrænde en genstand.

8) En genstand er 12 gram (1,5 cl. ) ren alkohol. Det svarer til ca.:

a) 1 pilsner (33 cl. )

b) 1 glas vin (12 cl. )

c) 1 glas hedvin (8 cl. )

d) 1 glas spiritus (4 cl. )

9) En promille på 0,5-0,8 øger ulykkesrisikoen med 2-3 gange.

10) En promille på 0,8-1,2 øger ulykkerisikoen med 4-10 gange.

11) En promille på over 1,2 øger ulykkesrisikoen med 100 gange.

12) Politiet har effektive redskaber, der kan afsløre alkoholindtagelse.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

13) 18-19-årige har meget højere ulykkesrisiko med alkohol i blodet, end 35-44-årige har.

14) Risikoen for en ulykke øges på ture til og fra fest, hvor der er flere unge jævnaldrende i bilen.

15) Det er meget vanskeligt at vurdere forbrænding af alkohol og vide, hvornår man kan køre efter alkoholindtagelse.

16) Har man drukket en del aftenen før, kan promillen stadig være for høj til at køre næste dag.

17) Man kan ikke øge forbrændingen af alkohol. Hverken ved fysisk aktivitet, søvn, kaffe eller på anden måde.

18) Det er strafbart at køre med en promille på over 0,5 i blodet eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft (spirituskørsel).

19) Hvis man vil drikke, skal man lade bilen stå. Aftal hvem, der holder sig ædru for at køre, overnat eller lignende.

20) Man skal ikke lade sig presse af andre til at køre spirituskørsel.

21) Som passager bør man altid sikre sig, at føreren ikke kører spirituskørsel. Som passager i en bil, der føres af en spirituspåvirket fører, kan en erstatning til passageren blive nedsat på grund af passagerens mulige uagtsomhed.

22) Man bør gribe ind over for andres spirituskørsel.

23) Førstegangserhververe af kørekort – indehaveren af kørekort til enten motorcykel eller bil – får inden for de første tre år et kørselsforbud ved promiller på 0,51- 1,2 (svarende til 0,25 – 0,60 mg pr. liter luft).

24) Ved en promille på over 1,2 (svarende til mere end 0,60 mg pr. liter luft) får man frakendt kørekortet ubetinget.

8.1.2 Narkotika som ulykkes- og skadesfaktor

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Narkotiske stoffer i blodet forøger risikoen for ulykker væsentligt.

2) Narkotiske stoffer virker på forskellige måder. Nogle stoffer virker sløvende, andre stimulerende og nogle giver hallucinationer.

3) Hvis man indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen på personen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget.

4) Forskellige typer narkotiske stoffer har følgende indvirkning på færdselssikkerheden:

a) Stimulerende stoffer øger aktivitetsniveauet. Man mærker ikke træthed og har en øget risikoadfærd, således at man fx tager chancer og laver fejlvurderinger med en øget risiko for trafikuheld til følge. De hyppigst forekommende stimulerende stoffer er:

i) Amfetamin (speed)

ii) Kokain

iii) Ecstasy og en række syntetisk fremstillede rusmidler, såkaldte designerdrugs. Nogle af disse kan også medføre hallucinationer.

b) Sløvende stoffer medfører nedsat opmærksomhed og nedsat koordinationsevne og reaktionshastighed, hvilket medfører øget risiko for trafikuheld. De hyppigst forekommende sløvende stoffer er:

i) Cannabis (hash, marihuana, pot).

ii) Heroin, morfin, metadon (opioider).

iii) Anden stærk smertestillende medicin.

iv) Sove- og nervemedicin (benzodiazepiner som fx stesolid).

v) GHB (fantasy).

c) Stoffer, der giver hallucinationer, medfører en forvrænget virkelighedsopfattelse, hvilket øger risikoen for trafikuheld. Eksempler på stoffer, der giver hallucinationer, er:

i) LSD

ii) Visse designerdrugs.

iii) Visse svampe og kaktus.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

5) Man bør forhindre andre i at køre i narkotikapåvirket tilstand.

6) Man skal ikke lade sig presse af andre til at køre i narkotikapåvirket tilstand.

7) Som passager bør man altid sikre sig, at føreren ikke er påvirket af narkotika.

8) Man bør gribe ind over for andres kørsel i narkotikapåvirket tilstand.

8.1.3 Hastighed som ulykkes- og skadesfaktor

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Hastighed indgår skønsmæssigt som ulykkes- og skadesfaktor i mellem 25 og 50 % af ulykkerne med personskade.

2) Mænd i alderen 18-19 år har 2-3 gange højere risiko for en ulykke end kvinder i samme alder. Hastighed er oftere en faktor i unge mænds ulykker end i unge kvinders.

3) Hvis man øger hastigheden med 10 km/t, øger man samtidig risikoen for en dødsulykke med ca. 45 % og en personskadeulykke med ca. 20 %.

4) Bremselængden øges fire gange, når man fordobler hastigheden.

5) Når to biler med hhv. 50 og 60 km/t bremser på samme tid kører bilen med 60 km/t stadig 44 km/t, der hvor bilen med 50 km/t standser.

6) De alvorligste ulykker, hvor hastighed er en væsentlig ulykkes- og skadesfaktor, sker i landområder.

7) Ved en påkørselshastighed på 30 km/t dør 2 ud af 10 fodgængere, ved 50 km/t dør 4 ud af 10 og ved 60 km/t dør 7 ud af 10.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

8) Hastighed er en væsentlig ulykkes- og skadesfaktor i trafikulykker med personskade.

9) Hastigheden er ofte helt afgørende for alvorligheden af en ulykke, som udløses af egne eller andre trafikanters fejl.

10) En fodgængers risiko for at dø ved at blive påkørt af en bil øges væsentligt selv ved små hastighedsforøgelser.

11) Der sker især mange ulykker på grund af høj hastighed ved kørsel til og fra fest i weekenden med flere unge jævnaldrende i bilen.

12) Man skal altid overholde hastighedsgrænserne.

13) Ved kørsel med særligt høje hastigheder frakendes førerretten ubetinget.

14) Har man kørt med en hastighed på 200 km/t eller derover, eller kørt med en hastighed på mere end 100 km/t og samtidig overskredet de tilladte hastigheder med mere end 100 %, frakendes førerretten ubetinget.

15) Overskridelse af hastighedsgrænserne med mere end 30 % giver 1 klip i kørekortet.

16) De første 3 år skal førstegangserhververen af kørekort til kategori A eller kategori B kun have 2 klip i kortet for at få kørselsforbud.

17) Førstegangserhververe får kørselsforbud ved en hastighedsoverskridelse på mere end 60 % eller ved kørsel med 160 km/t eller derover på motorvej. For andre end førstegangserhververe vil en tilsvarende overskridelse give en betinget frakendelse af førerretten.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

18) Man kan næsten undgå alle typiske ulykker, hvor hastigheden er afgørende for ulykkes- og skadesrisiko, ved at følge disse råd:

a) Overhold hastighedsgrænserne.

b) Sæt hastigheden ned, hvis forholdene ikke tillader at køre med den højst tilladte hastighed.

c) Lad dig aldrig påvirke af andre til at overtræde hastighedsgrænsen.

d) Gør føreren opmærksom på det, hvis hastighedsgrænsen overtrædes.

8.1.4 Manglende brug af sikkerhedssele som skadesfaktor

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

1) Risikoen for at blive dræbt er 5 gange større, hvis man kastes ud af bilen, end hvis man bliver i bilen.

2) Sikkerhedsselen øger chancerne for at overleve en ulykke med ca. 50 % for personer på forsædet og ca. 25 % for personer på bagsædet.

3) Hvis man fx vejer 75 kilo og kører ind i en mur med 50 km/t, skal man kunne modstå et tryk på ca. 1,5 tons, hvis man vil blive siddende i bilen. Selv ved hastigheder på 10 km/t kan man ikke stå imod uden sikkerhedssele.

4) Der sker mange ulykker under kørsel ved relativ lav hastighed. Her har sikkerhedsselen også stor effekt og kan være forskellen på, om man kommer alvorligt til skade – eller slipper helt uskadt.

5) 18-24-årige bilister, der er indblandet i ulykker, anvender sikkerhedssele i mindre omfang end erfarne bilister, der er indblandet i ulykker.

6) Risikoen for en ulykke øges på ture til og fra fest med mange unge jævnaldrende i bilen. På sådanne ture øges tilbøjeligheden til ikke at bruge sikkerhedssele.

Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:

7) Risikoen for at blive dræbt i en ulykke er mange gange større, hvis man kastes ud af bilen, end hvis man bliver i bilen.

8) 18-24-årige bilister er oftere end andre indblandet i ulykker, hvor bilen ruller rundt, og risikoen for at blive kastet ud er stor. I disse ulykker har brug af sikkerhedsseler særlig høj effekt.

9) Bilens airbag kan være direkte livsfarlig, når man ikke bruger sikkerhedssele.

10) Hvis man ikke er spændt fast, kastes man ofte rundt i bilen ved en ulykke. Derved er der meget stor risiko for, at man skader sig selv og andre i bilen.

11) Ingen personer kan modstå det tryk, som opstår ved en kollision, når man ikke anvender sikkerhedssele. Selv ved hastigheder under 10 km/t, kan man ikke stå imod uden sikkerhedssele.

12) Man bør altid sørge for, at alle i bilen bruger sikkerhedssele.

13) Man får et klip i kørekortet, hvis passagerer under 15 år ikke anvender sikkerhedssele under kørsel. To klip giver kørselsforbud for førstegangserhververe af kørekort inden for de 3 første år.

Eleven skal have kendskab til følgende forhold:

14) Man kan undgå næsten alle typiske skader, som skyldes manglende brug af sikkerhedssele ved at følge disse råd:

a) Anvend altid sikkerhedssele – også på korte ture.

b) Lad dig aldrig påvirke af andre til at køre uden sikkerhedssele.

c) Sørg for, at alle i bilen bruger sikkerhedssele.

d) Kør ikke med flere passagerer, end der er sikkerhedsseler til.«