Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål og videngrundlag
Kapitel 2 Tilrettelæggelse
Kapitel 3 Adgang
Kapitel 4 Struktur og indhold
Kapitel 5 Lærerkvalifikationer
Kapitel 6 Formålet for de enkelte faglige områder
Kapitel 7 Eksamen og bedømmelse
Kapitel 8 Studieordning
Kapitel 9 Andre regler
Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og overgangsregler
Bilag 1 Diplomuddannelser inden for de enkelte fagområder
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om diplomuddannelser

I medfør af § 11, stk. 2, § 13, stk. 4, § 15, stk. 5 og 6, § 16, § 19, nr. 1, litra a, § 22 og § 30, stk. 2, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 881 af 8. august 2011, fastsættes:

Kapitel 1

Formål og videngrundlag

§ 1. En diplomuddannelse skal opfylde formålene i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne samt de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er akkrediteret og godkendt.

Stk. 2. De enkelte diplomuddannelser fremgår af bilag 1.

§ 2. En diplomuddannelse skal sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på niveau for en diplomuddannelse, som beskrevet i Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv.

§ 3. Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret.

Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig imod.

Stk. 3. Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig imod. Udviklingsbasering indebærer desuden, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for det fagområde, der udgør grundlaget for uddannelsens formål og erhvervssigte.

Kapitel 2

Tilrettelæggelse

§ 4. En diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse, jf. lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) mv.

Stk. 2. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 3. Institutionen tilrettelægger uddannelsen som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år. Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning.

Stk. 4. Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler.

Stk. 5. Uddannelsen tilrettelægges således, at der tages hensyn til de studerendes muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Undervisningen skal være praksisrelateret, og de studerendes erfaringer skal inddrages i undervisningen.

Stk. 6. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere herfra.

Stk. 7. Indholdet af og tilrettelæggelsen af den enkelte diplomuddannelse er fastlagt i en studieordning, jf. § 16.

Kapitel 3

Adgang

§ 5. Adgang til en diplomuddannelse er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant videregående voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb, jf. dog § 12, stk. 2.

Stk. 2. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Stk. 3. Institutionen optager ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i § 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

Stk. 4. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere, der har gennemført en relevant videregående voksenuddannelse som fleksibelt forløb.

Stk. 5. En ansøger, der opfylder adgangsbetingelserne, kan følge et modul på en diplomuddannelse, jf. dog § 12, stk. 2.

Stk. 6. Institutionerne kan i studieordningen fastsætte regler om krav til ansøgerens særlige faglige forudsætninger, og institutionerne skal offentliggøre reglerne på deres hjemmesider.

Kapitel 4

Struktur og indhold

§ 6. En diplomuddannelse består af 60 ECTS-point og omfatter:

1) Obligatoriske moduler, svarende til mindst 15 ECTS-point inden for uddannelsens faglige område, jf. kapitel 6. De obligatoriske moduler er konstituerende for uddannelsen.

2) Valgfrie moduler, svarende til mindst 5 ECTS-point, jf. dog stk. 4, der er understøttende i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Valgfrie moduler inden for andre fagområder end uddannelsens faglige område kan dog højst udgøre 15 ECTS-point for den enkelte studerende.

3) Afgangsprojekt, svarende til 15 ECTS-point, der afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag, herunder valgfag uden for uddannelsens faglige område, inddrages. Institutionen godkender emnet.

Stk. 2. De enkelte moduler kan have et omfang på 5 eller 10 ECTS-point, jf. dog § 10, stk. 2. Modulerne indeholder videnskabsteori i relation til professionens og fagområdets praksis og anvendte teori og metode.

Stk. 3. En diplomuddannelse kan tilrettelægges med flere uddannelsesretninger. En uddannelsesretning konstitueres af en række retningsspecifikke moduler, der giver den studerende mulighed for gennem specialisering eller toning inden for uddannelsens formål at kvalificere erhvervskompetencen i en given retning. For den enkelte uddannelsesretning fastsættes mål for læringsudbytte som delmål, der indgår i diplomuddannelsens samlede mål for læringsudbytte.

Stk. 4. En uddannelsesretning har et omfang, der svarer til mindst 15 og højst 30 ECTS-point for den enkelte studerende, der har valgt retningen. Diplomuddannelser med uddannelsesretninger kan tilrettelægges uden valgfri moduler, jf. stk. 1, nr. 2.

Stk. 5. Den, der har gennemført en godkendt uddannelsesretning, har ret til at anvende den betegnelse, der knytter sig til diplomuddannelsen efterfulgt af den retningsbetegnelse, der fremgår af studieordningen.

§ 7. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser godkender nye uddannelsesretninger i godkendte diplomuddannelser.

Stk. 2. Udbyderne indberetter nye moduler til ministeriet med henblik på registrering og vurdering af, om disse medfører væsentlig ændring af uddannelsens formål eller erhvervssigte, jf. bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv.

Kapitel 5

Lærerkvalifikationer

§ 8. Underviserne ved en institutions udbud af en diplomuddannelse skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- og/eller professionsmæssig kompetence.

Kapitel 6

Formålet for de enkelte faglige områder

Fagområde for it og teknik

§ 9. Diplomuddannelser inden for fagområdet it og teknik har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner i forhold til at udvikle, analysere, vurdere og løse praktiske problemstillinger af teknologisk og innovativ karakter inden for den private og offentlige sektor samt at implementere og formidle løsningen heraf samt udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger mv.

Fagområde for ledelse

§ 10. Diplomuddannelser inden for fagområdet ledelse har til formål at kvalificere nuværende og kommende lederes personlige og faglige kompetence til selvstændigt at varetage opgaver inden for ledelse og organisation i såvel private som offentlige virksomheder og institutioner mv. samt udvikle egen praksis. Den uddannede skal kunne vurdere, reflektere og anvende elementer, der indgår i ledelsesprocessen fra strategisk til operativt niveau. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger mv.

Stk. 2. Moduler, der er indeholdt i studieordningen for diplomuddannelsen i ledelse, skal være på 5 ECTS-point.

Stk. 3. Certificerede uddannelsesmoduler i offentlig ledelse på diplomniveau, der er bestået, giver ret til merit til de tilsvarende moduler i diplomuddannelse i ledelse i forholdet 1:1, jf. bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau og etablering af et certificeringsråd (certificeringsbekendtgørelsen).

Stk. 4. Institutionerne indberetter årligt antallet af indgivne meritansøgninger, jf. stk. 3, til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.

Fagområde for medie- og kommunikation

§ 11. Diplomuddannelser inden for fagområdet medie- og kommunikation har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner, der indebærer kreativ og forståelig formidling på de forskellige platforme, som anvendes i medie- og kommunikationsbranchen og til kommunikationsformål i samfundet i øvrigt samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger mv.

Det pædagogiske fagområde

§ 12. Diplomuddannelser inden for det pædagogiske fagområde har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage pædagogiske funktioner som at planlægge, organisere, udvikle og realisere opgaver inden for undervisning, vejledning, formidling, læring, didaktik og social inklusion samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger mv.

Stk. 2. En ansøger, der opfylder de faglige betingelser for ansættelse som lærer ved erhvervsuddannelserne eller arbejdsmarkedsuddannelserne, kan optages på de obligatoriske moduler med erhvervspædagogisk indhold, svarende til 20 ECTS-point i den erhvervspædagogiske diplomuddannelse.

Stk. 3. Den, der har gennemført moduler svarende til 10 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på praktikvejledning af studerende på uddannelserne til professionsbachelor som pædagog eller som lærer i folkeskolen, kan anvende betegnelsen praktikvejleder.

Stk. 4. Den, der har gennemført moduler svarende til 30 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på læsevejledning inden for grundskolen eller på erhvervsuddannelsesområdet, kan anvende betegnelsen læsevejleder.

Stk. 5. Den, der har gennemført moduler svarende til 30 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på sprogvejledning, kan anvende betegnelsen sprogvejleder.

Det samfundsfaglige, økonomiske og merkantile fagområde

§ 13. Diplomuddannelser inden for det samfundsfaglige, økonomiske og merkantile fagområde har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver indenfor forvaltning, administration, socialt arbejde, vejledning, beskæftigelsesindsats og det merkantile felt samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger mv.

Stk. 2. Den, der har gennemført moduler svarende til 10 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på praktikvejledning til uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver eller socialformidler, kan anvende betegnelsen praktikvejleder.

Det sundhedsfaglige fagområde

§ 14. Diplomuddannelser inden for det sundhedsfaglige området har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver inden for den sundhedsfaglige og ernæringsfaglige praksis samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger mv.

Stk. 2. Den, der har gennemført moduler svarende til 10 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på klinisk vejledning til en uddannelse til professionsbachelor inden for sundhedsområdet, kan anvende betegnelsen klinisk vejleder.

Kapitel 7

Eksamen og bedømmelse

§ 15. For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, jf. dog stk. 2, og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).

Stk. 2. Hvert af modulerne i en diplomuddannelse afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter karakterskalaen i karakterbekendtgørelsen. Mindst 20 ECTS-point, herunder afgangsprojektet, skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. Den studerende kan først gå til prøve i afgangsprojektet, når moduler af et samlet omfang på 45 ECTS-point er bestået.

Stk. 3. Der oprettes ét censorkorps for hvert af de 6 fagområder for diplomuddannelser. Censorkorpset for fagområdet ledelse fungerer tillige som censorkorps for certificerede moduler i offentlig ledelse.

Kapitel 8

Studieordning

§ 16. De institutioner, der udbyder den enkelte diplomuddannelse, udarbejder i fællesskab en studieordning for uddannelsen.

Stk. 2. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen og skal indeholde de regler, som institutionerne inden for rammerne af denne bekendtgørelse fastsætter om:

1) Uddannelsen, herunder:

a) Formål.

b) Mål for læringsudbytte, jf. § 2, angivet i kvalifikationsrammetermer.

c) Angivelse af obligatoriske og valgfrie moduler.

d) Den uddannedes titel på dansk og engelsk.

2) Eventuel uddannelsesretning, herunder:

a) Mål for læringsudbytte, angivet som delmål i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte, jf. § 6, stk. 3, 3. pkt.

b) Angivelse af retningsspecifikke moduler, jf. § 6, stk. 3, 2. pkt.

c) Retningsbetegnelse, som den uddannede må anvende sammen med den titel, der knytter sig til diplomuddannelsen, jf. § 6, stk. 5.

3) De enkelte moduler, jf. § 6, herunder

a) Læringsmål, angivet i kvalifikationsrammetermer.

b) Indhold.

c) Omfang, angivet i ECTS-point.

4) Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. § 6, stk. 1, nr. 3.

5) Adgangsforudsætninger, herunder eventuelle krav til den studerendes særlige faglige forudsætninger, jf. § 5, stk. 1 og 5.

6) I studieordninger, hvor der er tilrettelagt forløb med henblik på opnåelse af betegnelse som vejleder, skal det fremgår hvilke moduler, der samlet set berettiger til betegnelsen efter § 12, stk. 3-5, § 13, stk. 2 eller § 14, stk. 2.

7) Undervisnings- og arbejdsformer.

8) Merit, jf. § 20.

9) Eventuelle overgangsregler, jf. § 26, stk. 3.

Stk. 3. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det er begrundet i særlige forhold.

§ 17. Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og centrale interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside senest ved et studieårs begyndelse. Institutionen orienterer de studerende om studieordningen.

Kapitel 9

Andre regler

§ 18. De udbydende institutioner nedsætter som led i samarbejdet et fællesudvalg for hvert fagområde, der varetager fælles og generelle spørgsmål inden for fagområdet.

Stk. 2. Fællesudvalgene nedsætter et kontaktudvalg, som varetager kontakten til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

§ 19. Institutionen informerer og vejleder de uddannelsessøgende om uddannelser - herunder adgang til uddannelser og moduler - samt om eksamen.

§ 20. Beståede uddannelseselementer fra en anden videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionerne i den fælles studieordning træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit).

Stk. 2. Et afgangsprojekt fra en videregående uddannelse, f.eks. et bachelorprojekt eller et kandidatspeciale, kan ikke meritoverføres til en diplomuddannelse.

Stk. 3. Afgørelsen skal træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

§ 21. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i særlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 3.

§ 22. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 23. Institutionens afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1, er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsregler

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2012.

§ 25. Følgende bekendtgørelser ophæves med virkning fra den 15. juli 2012:

1) Bekendtgørelse nr. 588 af 8. juli 1997 om diplomuddannelse i konkurrence- og eliteidræt.

2) Bekendtgørelse nr. 725 af 15. september 1997 om diplomuddannelse for hospitalslaboranter.

3) Bekendtgørelse nr. 789 af 21. august 2000 om Diplomuddannelsen i Dansk Teknisk Kommunikation.

4) Bekendtgørelse nr. 685 af 12. juli 2001 om uddannelsen til speciallærer.

5) Bekendtgørelse nr. 1004 af 10. december 2002 om diplomuddannelsen i socialformidling.

6) Bekendtgørelse nr. 1132 af 15. december 2003 om uddannelses- og erhvervsvejlederuddannelsen.

7) Bekendtgørelse nr. 684 af 28. juni 2005 om uddannelse til statsprøvet tolk.

8) Bekendtgørelse nr. 146 af 23. februar 2011 om diplomuddannelser.

Stk. 2. Studerende, der har gennemført et eller flere moduler af en diplomuddannelse efter reglerne i en af de i stk. 1, nævnte bekendtgørelser, eller de med bekendtgørelse nr. 146 af 23. februar 2011 ophævede bekendtgørelser, kan, såfremt den enkelte institutions forhold tillader det, afslutte uddannelsen efter de tidligere gældende regler.

Stk. 3. Institutioner, der udbyder diplomuddannelser efter denne bekendtgørelse, udarbejder i fællesskab en overgangsordning, således at studerende, der har gennemført et eller flere moduler i en af de i stk. 1, nævnte bekendtgørelser, eller de med bekendtgørelse nr. 146 af 23. februar 2011 ophævede bekendtgørelser, kan afslutte uddannelsen efter reglerne for en af de uddannelser, der er nævnt i bilag 1. Institutionerne udbyder efter overgangsordningen særlige forløb på mindre end 5 ECTS-point i tilknytning til den enkelte studerendes afgangsprojekt, således at det sikres, at det samlede studieforløb for den enkelte studerende udgør i alt 60 ECTS-point.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, den 2. juli 2012

P.M.V.
Inge Mærkedahl

/ Rikke Lise Simested


Bilag 1

Diplomuddannelser inden for de enkelte fagområder

Fagområde for it og teknik

Inden for fagområde for it og teknik findes følgende uddannelser:

a) Teknologisk diplomuddannelse i projektledelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Projektledelse. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Project Management

b) Teknologisk diplomuddannelse i vedligehold, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Vedligehold. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Maintenance

c) Teknologisk diplomuddannelse i energi og miljø, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Energi og miljø. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Energy and Environment

d) Teknologisk diplomuddannelse i parkvirksomhed, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Parkvirksomhed. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Park Engineering and Management

e) Teknologisk diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og kemi, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Bioteknologi, procesteknologi og kemi. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Biotechnology, Process Technology and Chemistry

f) Teknologisk diplomuddannelse i stærkstrømsteknologi, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Stærkstrømsteknologi. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Power Engineering

g) Teknologisk diplomuddannelse i humanøkologi, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Humanøkologi. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Human Ecology

h) Teknologisk diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Operations og Supply Chain Management. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Operations and Supply Chain Management

i) IT-diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Informationsteknologi. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Information Technology

j) Diplomuddannelse i softwareudvikling, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannet i Softwareudvikling. Den engelske betegnelse er: Diploma of Software Development

k) Diplomuddannelse i webudvikling, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannet i Webudvikling. Den engelske betegnelse er: Diploma of Web Development

l) Diplomuddannelsen i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannet i Informationsteknologi (DIT). Den engelske betegnelse er: Diploma of Information Technology

Fagområde for ledelse

Inden for fagområde for ledelse findes følgende uddannelser:

a) Diplomuddannelsen i ledelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Ledelse. Den engelske betegnelse er: Diploma of Leadership

b) Diplomuddannelsen ingeniørernes lederuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU). Den engelske betegnelse er: Diploma of Engineering Business Administration (EBA)

Fagområde for medie og kommunikation

Inden for fagområde for medie- og kommunikation findes følgende uddannelser:

a) Diplom i analytisk journalistik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Analytisk journalistik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Analytical Reporting

b) Diplom i digital journalistik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Digital journalistik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Digital Journalism

c) Diplomuddannelse i kommunikation, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Kommunikation. Den engelske betegnelse er: Diploma of Corporate Communication

d) Diplomuddannelse i fagjournalistik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Fagjournalistik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Specialized Journalism

e) Diplomuddannelse i visuel journalistik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Visuel journalistik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Visual Journalism

f) Diplomuddannelse i e-conceptudvikling, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i e-konceptudvikling. Den engelske betegnelse er: Diploma of E-concept Developing

Det pædagogiske fagområde

Inden for det pædagogiske fagområde findes følgende uddannelser:

a) Diplomuddannelse inden for det pædagogiske fagområde, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Pædagogik (PD). Den engelske betegnelse er: Diploma of Education

b) Diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Formidling af kunst og kultur for børn og unge. Den engelske betegnelse er: Diploma in Mediation of Arts and Culture for Children and Young People

c) Diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Erhvervspædagogik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Vocational Pedagogy

Det samfundsfaglige, økonomiske og merkantile fagområde

Inden for det samfundsfaglige, økonomiske og merkantile fagområde findes følgende uddannelser:

a) Diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Offentlig forvaltning og administration (adm.d). Den engelske betegnelse er: Diploma of Public Administration

b) Diplomuddannelse i skat, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Skat. Den engelske betegnelse er: Diploma of Tax

c) Den sociale diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Socialt arbejde (soc.d). Den engelske betegnelse er: Diploma of Social Work

d) Diplomuddannelse i familieterapi, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Familieterapi. Den engelske betegnelse er: Diploma of Family Therapy

e) Diplomuddannelse i kriminologi, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Kriminologi. Den engelske betegnelse er: Diploma of Criminology

f) Diplomuddannelse i beskæftigelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Beskæftigelse. Den engelske betegnelse er: Diploma of Employment

g) Den merkantile diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: merk.d. Den engelske betegnelse er: Diploma of Business Studies

h) Diplomuddannelse i vurdering, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Vurdering. Den engelske betegnelse er: Diploma of Valuation

i) Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Uddannelses-, erhvervsvejledning (DUEK). Den engelske betegnelse er: Diploma of Educational, Vocational and Career Guidance

j) Diplomuddannelsen til turistfører, som giver ret til at anvende betegnelsen: Turistfører med diplom. Den engelske betegnelse er: Tourist Guide Diploma

k) Diplomuddannelse i design og business, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i design og business. Den engelske betegnelse er: Diploma of Design and Business

l) Diplomuddannelse i socialformidling, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i socialformidling. Den engelske betegnelse er: Diploma of Social Work

Det sundhedsfaglige fagområde

Inden for det sundhedsfaglige fagområde findes der følgende uddannelser:

a) Sundhedsfaglige diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Sundhedsfag. Den engelske betegnelse er: Diploma of Health

b) Ernæringsfaglige diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Ernæringsfag (ED). Den engelske betegnelse er: Diploma of Nutrition and Health

c) Diplomuddannelse i psykiatri, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Psykiatri (DPS). Den engelske betegnelse er: Diploma of Psychiatry

d) Diplomuddannelse i ældrearbejde, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Ældrearbejde (DAE). Den engelske betegnelse er: Diploma of Work with the Aged

e) Diplomuddannelse i oral helse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i oral helse. Den engelske betegnelse er: Diploma of Oral Health